Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

More documents

Recommendations

Info

DEN MELLEMKOMMUNALE UDLIGNING Formålet med det mellemkommunale udligningssystem er at udjævne forskelle i kommunernes økonomiske grundlag.Sigtet er at omfordele mellem kommunerne,så de enkelte kommuner får et nogenlunde ensartet økonomisk udgangspunkt for at stille et givet serviceniveau til rådighed for borgerne.Den lokale skattepolitik kan dermed fungere som et signal om kommunens valg af serviceniveau.Jo højere den lokale skatteprocent er,desto højere bør servicenivauet være. Hvis de enkelte kommuner selv skulle finansiere alle deres udgifter,ville der opstå store forskelle for borgerne afhængigt af, hvor i landet de boede.De ville enten vise sig som forskelle i lokalt serviceniveau eller forskelle i lokalt skattetryk – eller en kombination heraf.Grunden er, at der er stor variation i indtægtsgrundlag og udgiftsbehov mellem kommunerne. Figur 7.1 viser variationen i 2001. Beskatningsgrundlaget mellem kommunerne varierede i dette år fra 91.000 kr. pr. indbygger i Allinge-Gudhjem Kommune til 259.000 kr.pr.indbygger i Søllerød Kommune. Udgiftsbehovene, som måler de demografisk,socialt og strukturelt bestemte udgiftsforskelle mellem kommunerne, varierer mindre. I 2001 varierede de fra 23.000 kr. pr. indbygger iVallensbæk Kommune til 33.000 kr. pr. indbygger i Nakskov Kommune. Figuren viser, at der er en negativ sammenhæng mellem beskatningsgrundlag og udgiftsbehov. Kommuner med et stort udgiftsbehov har altså tendens til at have et lille beskatningsgrundlag. Der er med andre ord et behov for at udligne, hvis man ønsker ensartede økonomiske grundbetingelser blandt kommunerne. Uden udligning ville der altså være store økonomiske forskelle mellem kommunerne. Prisen for et givet serviceniveau ville variere betydeligt fra kommune til kommune målt på den lokale skatteprocent,og en given lokal skatteprocent ville dække over vidt forskellige serviceniveauer. Indenrigsministeriet har beregnet,at uden de mellemkommunale udligningsordninger, ville 183 kommuner skulle justere beskatningsniveauet med +/- 0-2 procentpoint for at bevare det eksisterende serviceniveau, 60 kommuner skulle justere med +/- 2-4 procentpoint og 32 kommuner med over +/- 4 procentpoint (Indenrigsministeriet, 2001a:Tabel 2.3). Det er baggrunden for, at der foretages udligning af indtægtsgrundlaget og udgiftsbehovet mellem kommunerne. Behovet for at udligne er der grundlæggende enighed om både i den statslige og den kommunale verden. Det kontroversielle er, hvor meget og hvordan der skal udlignes. Det gældende udligningssystem blev etableret ved en større reform af den kommunale udligningslov i 1995. Systemet er bygget op af en række ordninger, jf. 167
FIGUR 7.1. Kommunernes beskatningsgrundlag og udgiftsbehov i 2001 (kr. pr. indbygger) 34000 32000 Udgiftsbehov pr. indbygger 2001 30000 28000 26000 24000 22000 75000 Beskatningsgrundlag pr. indbygger 2001 Kilde: Indenrigsministeriet (2001). tabel 7.1.Kommunernes beskatningsgrundlag udlignes via tre ordninger.I landsudligningen,som omfatter alle landets kommuner,udlignes 45 procent af forskellene i beskatningsgrundlag.Hertil kommer en særlig ordning for kommunerne i hovedstadsområdet,som udligner yderligere 40 procent af forskellene.Endelig modtager de kommuner,der har et særligt lavt beskatningsgrundlag,et ekstra tilskud.På udgiftsbehovssiden er der to udligningsordninger.I landsudligningen,som omfatter alle landets kommuner,udlignes 45 procent af forskellene i udgiftsbehovene.Hertil kommer en særlig ordning for kommunerne i hovedstadsområdet,som udligner yderligere 40 procent af forskellene (LBK 694/2001 – se også Lotz, 1998:kap.5;Pedersen, 2001;1995:kap.3). Udligningssystemet indebærer altså ikke,at der foretages en fuldstændig udjævning af forskellene i kommunernes beskatningsgrundlag og udgiftsbehov.Men betydelige beløb flyttes rundt mellem kommunerne.I udligningen af beskatningsgrundlag omfordeltes i 2001 6,4 mia.kr.,mens udlig- 168
Page 2 and 3:
de n fjerde statsmagt? kommune rne
Page 4 and 5:
Jens Blom-Hansen DEN FJERDE STATSMA
Page 6 and 7:
INDHOLD Forord 7 kapitel 1. Indledn
Page 8 and 9:
FORORD Kommunernes Landsforening er
Page 10 and 11:
kapite l 1 INDLEDNING Den 29.marts
Page 12 and 13:
Som den centrale kommunale arbejdsg
Page 14 and 15:
kapite l 2 HVAD ER EN K OMMUNAL INT
Page 16 and 17:
TAB E L 2.1. Primærkommunernes væ
Page 18 and 19:
KL’s finansiering kommer primært
Page 20 and 21:
sen i forhold til staten.Når aftal
Page 22 and 23:
seorganisationers.KL organiserer st
Page 24 and 25:
sammenlignet med andre interesseorg
Page 26 and 27:
TAB E L 2.2. De ti største persona
Page 28 and 29:
se rvicevirksomhed i forhold til me
Page 30 and 31:
Fællestrækket er,at der er tale o
Page 32 and 33:
kommunale personale. Som i Danmark
Page 34 and 35:
de udgør samlet set et veletablere
Page 36 and 37:
(Levine & Thurber, 1986: 211-216; R
Page 38 and 39:
I dette kapitel analyseres KL efter
Page 40 and 41:
Delegeretmødet vælger efter loven
Page 42 and 43:
fra pressens side.Det giver mulighe
Page 44 and 45:
ejder har valgt „deres“ bestyre
Page 46 and 47:
TAB E L 3.2. Poster i fælleskommun
Page 48 and 49:
1986-91),Evan Jensen,Lejre Kommune,
Page 50 and 51:
else,jf.lovenes § 12.Den enkelte k
Page 52 and 53:
PERIOD E POST N A VN PARTI KOM M U
Page 54 and 55:
at den organisatoriske struktur ikk
Page 56 and 57:
kan føre til konflikter i forhold
Page 58 and 59:
og indflydelse til såvel landets f
Page 60 and 61:
TAB E L 4.1. Kommunalpolitikernes t
Page 62 and 63:
ninger end yngre (Svensson & Togeby
Page 64 and 65:
Derimod finder hypotesen støtte i
Page 66 and 67:
se med og fulde af respekt for det
Page 68 and 69:
viser,at tilfredsheden er størst i
Page 70 and 71:
med FKKA-kommunernes personale. I m
Page 72 and 73:
de enkelte faktorer og tilfredshede
Page 74 and 75:
- lokallister -10,239*** -10,604***
Page 76 and 77:
Model 4 viser,hvilken indflydelse d
Page 78 and 79:
• Politikernes tilfredshed stiger
Page 80 and 81:
kapite l 5 SAMSPILLET MED OMGIVELSE
Page 82 and 83:
nernes interesse,fordi den besidder
Page 84 and 85:
enhedsaktør.Eksempelvis kan formå
Page 86 and 87:
Konklusionen er dermed, at KL’s s
Page 88 and 89:
mært tjener almenvellet (Haider, 1
Page 90 and 91:
mod særskilte områder såsom arbe
Page 92 and 93:
med på råd.Det medførte, at KL t
Page 94 and 95:
Det skyldes,at tilsyneladende ufors
Page 96 and 97:
eksempel på sager,hvor exit-trusle
Page 98 and 99:
sagsområder udvalgt et antal obser
Page 100 and 101:
hæmsko for fleksibilitet og manøv
Page 102 and 103:
TAB E L 5.3. Sammensætningen af of
Page 104 and 105:
TAB E L 5.4. Kontakter mellem folke
Page 106 and 107:
topscorere, hvad angår regelmæssi
Page 108 and 109:
noter 1 Christiansen og Nørgaard s
Page 110 and 111:
fald atter begyndte at stige og hur
Page 112 and 113:
kommunerne vil skulle målrettes de
Page 114 and 115:
1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999
Page 116 and 117:
politikerne i usædvanlig grad øns
Page 118 and 119: Budskabet gentages i de efterfølge
Page 120 and 121: af bloktilskuddet (se Blom-Hansen (
Page 122 and 123: I det følgende belyses Folketinget
Page 124 and 125: native og mindre omkostningskræven
Page 126 and 127: og har tilbudt medlemmerne rådgivn
Page 128 and 129: området.Enhedsaktørforudsætninge
Page 130 and 131: F I G U R 6.2. Vækst i antal 7-16-
Page 132 and 133: TAB E L 6.3. Kommunalpolitikernes s
Page 134 and 135: 11, 15-16; 1998: 12-13, 15; 1999: 6
Page 136 and 137: under ét at nedbringe ressourcefor
Page 138 and 139: formulerede KL sammen med Undervisn
Page 140 and 141: strative regulering på området.KL
Page 142 and 143: overenskom starena en Traditionelt
Page 144 and 145: 114).Ved overenskomstforhandlingern
Page 146 and 147: lokalt.Her synes lærerforeningen a
Page 148 and 149: else har svinget en del over tid. I
Page 150 and 151: TAB E L 6.5. Bloktilskuddet som buf
Page 152 and 153: for, hvordan bloktilskudsudmålinge
Page 154 and 155: økonomiske virkninger for kommuner
Page 156 and 157: Anskues situationen med de teoretis
Page 158 and 159: nogle retningslinjer for, hvad et f
Page 160 and 161: Venstre vil dog ikke forhindre, at
Page 162 and 163: med exit i forhandlinger. Effektivi
Page 164 and 165: stresocialisternes beslutningsforsl
Page 166 and 167: kapite l 7 INTERESSEVARETAGELSE MED
Page 170 and 171: TAB E L 7.1. Oversigt over det prim
Page 172 and 173: TAB E L 7.2. Logistisk regressionsa
Page 174 and 175: TAB E L 7.3. Kommunalpolitikernes h
Page 176 and 177: Med hensyn til selve ændringen af
Page 178 and 179: tilskuds- og udligningssystem.Konfe
Page 180 and 181: inte re ssevaretagelse i forhold ti
Page 182 and 183: På den korporative arena har der s
Page 184 and 185: fællesnævner har det voldt proble
Page 186 and 187: eksisterende retskredse.Med denne r
Page 188 and 189: som retskreds.Kommuneforeningen anf
Page 190 and 191: TAB E L 7.5. Kommunernes syn på re
Page 192 and 193: TIL H Æ N GERE A F D OMSTOL SKOMM
Page 194 and 195: skete i sommeren 2000. Høringen,so
Page 196 and 197: at disse alternative modeller blev
Page 198 and 199: med ret stor sikkerhed ved,hvilken
Page 200 and 201: ingsparameter“ i Udlændingestyre
Page 202 and 203: Kommunerne ønsker altså gennemgå
Page 204 and 205: FRIVILL IG KOMMUNEF O R E NING AFTA
Page 206 and 207: en betydelig udfordring på den int
Page 208 and 209: tinget: Folketingets forhandlinger
Page 210 and 211: Alt i alt må samspillet på den ko
Page 212 and 213: kunne så handle aktivt i forhold t
Page 214 and 215: kapite l 8 DEN FJERDE STATSMAGT? I
Page 216 and 217: noget for tilfredsheden.Selv om man
Page 218 and 219:
TAB E L 8.1. Opsummering af bogens
Page 220 and 221:
pasningsområdet,men ikke på under
Page 222 and 223:
HVAD BETYDER KL’ S INDFLYDELSE FO
Page 224 and 225:
uden KL. Det skyldes KL’s rolle s
Page 226 and 227:
sammenhæng, høringsrunder mv. Nå
Page 228 and 229:
APPENDIKS 1 INTERVIEW MED MEDLEMMER
Page 230 and 231:
C.Interessevaretagelse og overensko
Page 232 and 233:
TAB E L A 2 . 3 . Ansættelsessted
Page 234 and 235:
TAB E L A 2 . 5 . Betydning af borg
Page 236 and 237:
APPENDIKS 3 K ONSTRUKTION AF MÅL F
Page 238 and 239:
FIG U R A3. 1 . Mål for tilfredshe
Page 240 and 241:
Borgmester: Dummyvariabel. 0=ikke b
Page 242 and 243:
APPENDIKS 6 FORTEGNELSE O VER K OMM
Page 244 and 245:
Ramsø Kommune: Brev af 6.juli 2000
Page 246 and 247:
fyns amt Kommuneforeningen i Fyns A
Page 248 and 249:
Vojens Kommune (på vegne af Haders
Page 250 and 251:
århus amt Kommuneforeningen i Årh
Page 252 and 253:
LITTERATUR 5-byerne (2000). De soci
Page 254 and 255:
Bentzon, Karl-Henrik (1981). Kommun
Page 256 and 257:
Christensen, Jørgen Grønnegaard &
Page 258 and 259:
F42/1998-99. Folketingets forhandli
Page 260 and 261:
Hays, R.Allen (1991). „Intergover
Page 262 and 263:
KMF-Vejle (2001a). Kommuneforeninge
Page 264 and 265:
Optrykt som bilag til Kommunaludval
Page 266 and 267:
Kommunernes Landsforening (2001d).
Page 268 and 269:
Kraks blå bog (div. år). Københa
Page 270 and 271:
LF 206/2000: Lovforslag nr. L 206 f
Page 272 and 273:
Pedersen, Niels Jørgen Mau (2001).
Page 274 and 275:
Skrædderdal, Jette (2001). Kommune
Page 276 and 277:
UDGIVELSER FRA MAGTUDREDNINGEN PR.
show all

Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?