Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

Når man alligevel ikke kan sige, at hypotesen om interessevaretagelsens
effektivitet og betydningen af antallet af arenaer får fuld støtte, skyldes det
situationen på børnepasningsområdet. Overenskomstarenaen fremstår her
helt adskilt fra den korporative og parlamentariske arena. Det resultat er
svært at forstå i lyset af analysens teoretiske udgangspunkt.
Den tredje hypotese, som vedrører valget af strategier for interessevaretagelsen,får
ligesom den anden hypotese nogen,men ikke fuld støtte i analysen.Med
den samme undtagelse på børnepasningsområdet gælder det,at
KL’s valg af strategi kun kan forstås ved at tage alle arenaer i betragtning.Det
tydeligste eksempel findes på folkeskoleområdet, hvor KL konsekvent på
alle tre arenaer har forfulgt målet om at opbløde reguleringen af de enkelte
kommuners opgavevaretagelse.
Alt i alt er KL’s interessevaretagelse på de tre områder ikke lige effektiv,og
der er ikke anlagt de samme strategier. Men de tre områder har det fællespræg,at
KL har været i stand til at formulere en fælleskommunal interesse og
dermed håndtere den interne arena.Dette grundlæggende forhold betyder,
at der på alle tre områder – til trods for forskelle i effektivitet og strategivalg
– har været tale om egentlig interessevaretagelse. På ingen af de analyserede
områder har KL måttet opgive at forfølge kommunernes interesser, og på
alle tre områder har KL opnået en vis imødekommelse af kommunale synspunkter.
Om det samme gør sig gældende på områder med rumlige aspekter,
hvor den interne arena forventes at blive sværere at håndtere, belyses i
næste kapitel.
noter
1 Se f.eks. Danske Kommuner, nr. 14, 1996, s. 24; nr. 9, 1997, s. 30; nr. 27, 1997, s. 40­
41; nr. 34, 1998, 30-31; nr. 5, 1999, s. 34-35; nr. 19, 1999, s, 44-45 og nr. 37, 1999:
s. 32-33.
2 Se f.eks. Folketingets debat om Børnekommissionens betænkning (R2/1981-82;
Folketingets forhandlinger 1981-82, spalte 488-559) og Folketingets debat om Ven-
162