Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

makroøkonomiske tilpasninger til den kommunale sektor (Blom-Hansen &
Pallesen, 2001). Begge disse analyser indikerer, at regeringen har været i
stand til aktivt at bruge bloktilskuddet som et økonomisk-politisk instrument.Det
støtter indtrykket af,at regeringen står relativt stærkt i forhold til
KL i bloktilskudsforhandlingerne.
Alt i alt kan det konkluderes,at den korporative arena – som på børnepasnings-
og folkeskoleområdet – er præget af et tæt samspil mellem KL og
regeringen.Bloktilskuddet fastsættes ikke ensidigt af staten,således som lovgivningen
kan give indtryk af, men tværtimod efter intense forhandlinger
med KL.KL’s interessevaretagelse må karakteriseres som relativt ineffektiv.I
forbindelse med 1993-skattereformen kunne KL ikke opnå kompensation
for de omfattende virkninger for kommunerne, hvilket svækkede KL’s
forhandlingsposition i de efterfølgende år. Regeringen fremstår derimod
som en aktør, der ganske effektivt er i stand til at anvende bloktilskuddet
som et aktivt økonomisk-politisk instrument.Disse indtryk rejser spørgsmålet
om, hvordan det er lykkedes for regeringen at bringe KL i denne
position.Svaret kan findes i spillet på den parlamentariske arena.
den par lam e ntariske arena
I Folketinget giver to uformelle institutionelle forhold regeringen stor
manøvrefrihed i forhold til KL i de årlige bloktilskudsforhandlinger. Det
første forhold er en fasttømret konsensus blandt de tre store kommunale
partier i Folketinget – dvs. Socialdemokratiet,Venstre og Det Konservative
Folkeparti – om,at de årlige bloktilskudsforhandlinger er et regeringsprærogativ.
Det vil sige, at man bevidst overlader regeringen ekstraordinært store
frihedsgrader. Denne konsensus kommer til udtryk på to måder. Det sker
eksplicit i forbindelse med den forespørgselsdebat, som Socialistisk Folkeparti
næsten hvert år rejser i Folketinget forud for de årlige forhandlinger
mellem regeringen og KL.Det sker implicit,når Folketingets Finansudvalg
efterfølgende skal forholde sig til størrelsen af det bloktilskud,som er blevet
resultatet af forhandlingerne.
Socialistisk Folkepartis formål med forespørgselsdebatten forud for kommuneforhandlingerne
er at pålægge regeringen et mandat i kommuneforhandlingerne.Som
partiet anførte ved forespørgselsdebatten i foråret 2000:
Det mest logiske var jo, at Folketinget her diskuterede hvad det er, vi vil
med den offentlige sektor og at man så på baggrund af det gav regeringen
156