Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

Anskues situationen med de teoretiske briller,der blev anvendt i kapitel 5,
kan man sige, at KL var bragt i den ukomfortable situation, at man kunne
være nødt til at acceptere et ikke-optimalt forhandlingstilbud for dog at
sikre en vis kompensation for skattereformen. Omvendt kunne regeringen
tillade sig at sige nej til ikke-optimale forhandlingsløsninger. I Putnams
sprogbrug var KL’s „win-set“ blevet udvidet, dvs. bredden i acceptable forhandlingsløsninger
var øget.Det indebærer en svækkelse:
Jo bredere en forhandlers ‚win-set’ er, desto mere kan han manipuleres af
andre forhandlere. … Jo lavere omkostningerne ved ikke at indgå en aftale
er for baglandet, desto smallere er forhandlerens ‚win-set‘. Husk på, at
når baglandet skal godkende en forhandlers aftale, så vurderes den foreslåede
aftale alene i forhold til ikke at indgå en aftale – ikke i forhold til
andre, potentielt attraktive alternativer (Putnam, 1988: 440-442; min
oversættelse).
Problemet i de årlige bloktilskudsforhandlinger var kort sagt,at KL havde
mere brug for en aftale end regeringen. Havde KL fået fuld og permanent
kompensation for skattereformen det første år, ville tilbagefaldsreglen i de
efterfølgende år have været et stort overskud i den kommunale økonomi.Så
ville rollerne have været byttet om.
Sagen om kompensation for skattereformen fra 1993 efterlader det indtryk,at
KL står relativt svagt i de årlige bloktilskudsforhandlinger med regeringen.Det
indtryk bekræftes,når forhandlingerne anskues fra en anden
vinkel.I budgetsamarbejdet søger regeringen som nævnt at samordne kommunernes
aktivitet med regeringens økonomiske politik. Krumtappen i
denne samordning er netop bloktilskuddet, som i en lang årrække er brugt
som „makroøkonomisk regulator“ i forholdet mellem staten og kommunerne.Eksempelvis
brugte regeringen i midten af 1980’erne bloktilskuddet
til at konjunkturregulere kommunernes økonomi med.Det vil sige,at regeringen
via bloktilskudsbeskæringer inddrog det konjunkturbetingede overskud
i kommunernes økonomi (Lotz, 1991).En sammenlignende analyse af
regeringens styring af kommunernes økonomi i Danmark,Sverige og Norge
i perioden 1980-1997 viser, at den danske regering har været den mest
effektive,når målestokken er forholdet mellem planlagt og faktisk udvikling
i kommunernes økonomi (Blom-Hansen, 1998a). En analyse af statens og
kommunernes udgiftsudvikling i Danmark i perioden 1983-1992 viser, at
regeringen har været i stand til at bruge kommunernes involvering i den
økonomiske politik til – via bloktilskuddet – at eksportere ubehagelige
155