Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag
Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag
Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
nings- og folkeskoleområdet – overladt visse frihedsgrader og har en betydelig<br />
grad af fuldmagt i forhandlingerne.Men forhandlingerne koordineres<br />
tæt med baglandet for at sikre,at fuldmagtens grænser ikke overskrides.<br />
den korporat ive arena<br />
KL’s strategi i de årlige bloktilskudsforhandlinger har været at sikre medlemskommunerne<br />
så stort et bloktilskud som muligt.Det er svært at vurdere,om<br />
strategien har været vellykket.På børnepasnings- og folkeskoleområdet<br />
har det været muligt at vurdere effektiviteten i interessevaretagelsen ved<br />
at sammenligne KL’s intentioner med de faktiske resultater.Eksempelvis har<br />
det på denne måde været muligt at konstatere, at KL’s bestræbelse på at<br />
opbløde regeringens ønske om en børnepasningsgaranti var effektiv, hvorimod<br />
bestræbelserne på at få gjort skolestrukturreglerne mere fleksible var<br />
mindre effektive. På bloktilskudsområdet vanskeliggøres analysen af, at KL’s<br />
mål i de årlige bloktilskudsforhandlinger ikke er kendt for offentligheden.<br />
Man kan derfor ikke på samme måde sammenholde målsætninger og resultater.<br />
Dette forhold gælder dog med en enkelt,men til gengæld meget stor<br />
undtagelse, nemlig skattereformen fra 1993. Her meldte KL sine målsætninger<br />
om fuld bloktilskudskompensation meget klart ud.Sagen udgør dermed<br />
en mulighed for at vurdere effektiviteten i KL’s interessevaretagelse på<br />
bloktilskudsområdet.<br />
Skattereformen fra 1993 var en større lovpakke, som havde betydelige,<br />
men modsatrettede effekter for kommunernes økonomi.Den væsentligste<br />
positive effekt skyldtes omlægningen af pensioner og kontanthjælp til fuldt<br />
skattepligtige ydelser, som samtidig blev forhøjet,så modtagerne blev stillet<br />
ens.Denne „bruttoficering“ indebar,at kommunerne fremover ville få skatteindtægter<br />
i størrelsesordenen 7 mia.kr.fra pensionister og kontanthjælpsmodtagere.<br />
I modsat retning trak primært indførelsen af det øremærkede<br />
arbejdsmarkedsbidrag („bruttoskatten“) for lønmodtagere og selvstændige<br />
erhvervsdrivende, som skulle finansiere statens nye arbejdsmarkedsfonde.<br />
Arbejdsmarkedsbidraget blev indført gradvis.Over en årrække skulle det<br />
stige fra 5 til 8 procent (LF 326/1993).Da det var fradragsberettiget,ville det<br />
indebære en udhuling af kommunernes skattegrundlag. Med uændrede<br />
skatteprocenter ville kommunernes provenutab løbe op i størrelsesordenen<br />
4-5 mia. kr. det første år voksende til et årligt provenutab på 8-10 mia.kr.<br />
efter fuld indfasning af arbejdsmarkedsbidraget. Skattereformens samlede<br />
152
Change language