Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

TAB E L 6.5.
Bloktilskuddet som buffer i kommunernes finansiering, 1994-2002
BLOKTI LSKUD DET S
HERAF
BET E G N E L S E FOR
SAM L EDE OMF A N G SKØNSMÆ SSIG ,
ÅR (MIA.KR ., ÅRE T S PRISE R ) FORHANDLET DEL
1994 20,2 4,0
1995 20,8 5,0
1996 18,9 5,0
1997 17,2 3,4
1998 20,5 1,7
1999 23,1 2,3
2000 22,0 -*
2001 22,8 -*
2002 25,6 1,2
SKØNSMÆ SSIG , F O RHAN D L ET
DEL AF BLOKTI L S K U D DET
”Skattereformen” og
”Kompensation for mistet
skatteprovenu som følge af
ændret satsregulering”
”Særligt tilskud”
”Særligt tilskud”
”Midlertidigt tilskud”
”Permanent bloktilskuds­
forhøjelse”
”Balancetilskud”
-*
-*
”Balancetilskud 2002”
* Ingen skønsmæssig justering af bloktilskuddet foretaget, idet KL og regeringen var enige om,
at det ikke var nødvendigt for at opnå balance i kommunernes økonomi med uændrede
skatter (se Regeringen og Kommunernes Landsforening, 1999; 2000).
Kilde: Akt 368 11/8 1993; Akt 364 24/6 1994; Akt 389 21/6 1995; Akt 399 26/6 1996;
Akt 316 25/6 1997; Akt 273 24/6 1998; Akt 253 24/6 1999; Akt 306 21/6 2000;
Akt 269 27/6 2001.
6.6.Tabellen viser,at et stort flertal af kommunalpolitikerne er tilhængere af
aftalesystemet.Det er dog samtidig værd at bemærke,at et ret stort mindretal
ikke erklærer sig som tilhængere af systemet.
Samtidig med at kommunalpolitikerne generelt støtter aftalesystemet,kan
der altså spores en vis skepsis mod systemet. Hvad angår det mere snævre
spørgsmål om bloktilskuddets størrelse, foreligger der ikke nogen systematisk
afdækning af holdningerne blandt KL’s medlemmer. Hvor kommunernes
interesser i aftalesystemet i almindelighed kan diskuteres,forekommer
interesserne i selve bloktilskudsfastsættelsen mere entydig. Det er næppe
kontroversielt at antage,at kommunerne støtter KL’s bestræbelser på at sikre
så stort et bloktilskud som muligt.Det må altså forventes,at medlemmerne
er mere forenede i deres syn på bloktilskudsfastsættelsen end aftalesystemet i
149