Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag
Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag
Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
(LBK 694/2001:§10, stk. 3).Der er altså i lovgrundlaget givet mulighed for<br />
en mere skønsmæssig fastsættelse af bloktilskuddet.<br />
Rent praktisk foregår beregningen af bloktilskuddet på den måde,at regeringen<br />
og KL i fællesskab opstiller et balanceregnestykke over kommunernes<br />
økonomi i aftaleåret. Her anvendes de forudsætninger om kommunernes<br />
udgifter og indtægter,som man er enige om skal indgå i den årlige aftale.<br />
En manko i finansieringen dækkes herefter ind via en skønsmæssig justering<br />
af bloktilskuddet. Normalt er der tale om en étårig justering. Umiddelbart<br />
efter aftalens indgåelse søger regeringen så Folketingets Finansudvalg om<br />
tilslutning til bloktilskudsudmålingen.<br />
Kernen i de årlige forhandlinger bliver dermed den skønsmæssige justering<br />
af bloktilskuddet,der foretages ud over de faste reguleringer for pris- og<br />
lønudvikling mv. Størrelsen heraf har varieret en del i perioden under de<br />
socialdemokratisk ledede regeringer i 1990’erne. Det fremgår af tabel 6.5,<br />
som samtidig viser,at de årlige skønsmæssige justeringer kan løbe op i betydelige<br />
summer.<br />
Som nævnt er der et element af teknik i tilskudsudmålingen,idet bloktilskuddet<br />
fastsættes residualt som forskellen mellem de aftalte udgifter og<br />
summen af kommunernes øvrige indtægtskilder. Men opgørelsen af disse<br />
poster er ofte usikker og må baseres på skøn. Det giver mulighed for forhandling.Samtidig<br />
er interesserne klare.Af udgiftspolitiske hensyn har regeringen<br />
interesse i at yde så lavt et bloktilskud som muligt,mens kommunernes<br />
interesse omvendt er at få så stort et bloktilskud som muligt.<br />
Den årlige bloktilskudsfastsættelse udgør med andre ord en betydelig forhandlingsmæssig<br />
udfordring for begge parter. I det følgende undersøges<br />
nærmere,hvorledes KL har løftet udfordringen under de socialdemokratisk<br />
ledede regeringer siden 1993. I lighed med fremgangsmåden på børnepasnings-<br />
og folkeskoleområdet belyses kommunernes syn på sagen først.Derefter<br />
undersøges KL’s håndtering af sagen – både på den interne og de eksterne<br />
arenaer.<br />
kommune rne s syn på de n årlige<br />
fastsætte lse af bloktilsk uddet<br />
Kommunalpolitikernes holdning til budgetsamarbejdet som institution er<br />
overordnet afdækket i den spørgeskemaundersøgelse,der ligger til grund for<br />
<strong>bog</strong>ens kapitel 4.Her blev kommunalpolitikerne spurgt,om de er tilhængere<br />
af de årlige aftaler mellem KL og regeringen. Resultatet fremgår af tabel<br />
148