Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

lokalt.Her synes lærerforeningen at have stået stærkt i forhandlingerne med
de enkelte kommuner. Den omfattende kritik af den nye arbejdstidsaftale
må i et vist omfang ses som et udslag af frustration over dette forhold.
Ændring af U-,F- og Ø-tidsreglerne har udgjort den ene streng i KL’s strategi
på overenskomstområdet.Indførelse af Ny Løn har udgjort den anden.
Som på børnepasningsområdet har KL ønsket at få lærerne til at overgå til Ny
Løn.Begrundelsen har været den samme.KL ønsker generelt løn gjort til et
lokalt personalepolitisk instrument,som kommunerne kan anvende til at
fastholde og rekruttere kvalificeret personale samt understøtte lokale prioriteringer
og mål for opgaveløsningen (se f.eks.Kommunernes Landsforening,
1997a:118-122; 1999b:46; 2001i:18-28).Lærerne indvilligede dog først i at
overgå til Ny Løn ved overenskomstforhandlingerne i 1999,hvor overgangen
aftaltes i den nye lønaftale (Kommunernes Landsforening m.fl.,1999e).
Alt i alt må udviklingen på overenskomstarenaen karakteriseres som en
betinget succes for KL.Det er lykkedes at få gennemført reelle ændringer på
to centrale punkter. Dels er lærernes arbejdstidsaftale lavet om. Hermed er
der sat ind over for et forhold, der af mange kommuner er blevet opfattet
som begrænsende for den lokale tilrettelæggelse af opgavevaretagelsen.Dels
er lærerne overgået til Ny Løn.Hermed er der indført et nyt styringsinstrument
i kommunernes personalepolitik,der potentielt kan anvendes som led
i en lokalt tilpasset skolepolitik.Når succesen alligevel kun er betinget,skyldes
det,at det endnu er uklart,om ændringerne reelt giver kommunerne
flere frihedsgrader.Både de nye arbejdstidsregler og Ny Løn skal forhandles
lokalt med lærerforeningen.Kommunernes frihedsgrader afhænger dermed
af, hvorvidt lærerforeningen lokalt kan blokere for omstillinger, der favoriserer
arbejdsgiversiden.Hvis det er tilfældet,vil ændringerne ikke bidrage til
at lette udgiftspresset på folkeskolen.
konklusion om folke skoleområdet
Udgiftspresset på folkeskolen udgør et eksempel på et område, hvor KL’s
interessevaretagelse primært vedrører kommunernes position i den offentlige
sektor.Som figur 6.2 viser,er der kun få kommuner,der ikke har oplevet
et demografisk betinget udgiftspres på området i perioden efter 1995. Det
har gjort det relativt nemt for KL både at formulere en kollektiv interesse på
området og at håndtere den interne arena,om end det ikke er gået helt så
gnidningsfrit som på børnepasningsområdet. Men medlemskommunerne
145