Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag
Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag
Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
114).Ved overenskomstforhandlingerne i 1999 blev U-,F- og Ø-tidssystemet<br />
endeligt opgivet.Ændringen blev koblet med lønstigninger for lærerne,<br />
hvilket nok skal ses som en del af grunden til lærersidens accept.I hvert fald<br />
indgik en sammenkobling af disse to forhold i KL’s overvejelser forud for<br />
overenskomstforhandlingerne (Danske Kommuner,nr. 34, 1998,s. 12-15).U-,<br />
F- og Ø-tidssystemet blev erstattet af et system med skoletid og individuel<br />
tid.Skoletiden omfatter udførelsen af arbejdet som lærer,dvs.undervisning<br />
og forberedelse mv.Den individuelle tid omfatter lærernes individuelle forberedelse.Skoletiden<br />
tilrettelægges af skolens ledelse (Kommunernes Landsforening<br />
m.fl., 1999d).Den nye arbejdstidsaftale trådte i kraft efter turbulens<br />
ála 1995. Lærerforeningen forkastede først aftalen ved urafstemning, men<br />
godkendte herefter med et beskedent flertal mæglingsforslaget fra forligsinstitutionen<br />
(Kommunernes Landsforening,2000e: 58).<br />
Den nye arbejdstidsaftale er efter KL’s opfattelse „tilfredsstillende for<br />
kommunernes muligheder for at omstille folkeskolen til nye tider“ (Kommunernes<br />
Landsforening, 2000e: 58).KL’s formand anførte på delegeretmødet<br />
i 1999, at aftalen opfylder „vores krav til en fleksibel og lokalt styret<br />
arbejdstilrettelæggelse“ (Kommunernes Landsforening, 1999: 18). KL forsøgte<br />
også konkret at demonstrere for medlemmerne, hvilke lokale tilpasningsmuligheder<br />
der lå i aftalen.Eksempelvis udsendte man i 2000 en pjece,<br />
der viser, hvordan arbejdstidsaftalen konkret bliver anvendt på 12 skoler<br />
(Kommunernes Landsforening, 2000k).Baglandet og modparten var imidlertid<br />
ikke nemme at overbevise om arbejdstidsaftalens værdi som udviklingsinstrument<br />
for folkeskolen.Fra lærernes side bliver KL kritiseret for at<br />
søge aftalen anvendt som instrument for besparelser og dermed for ikke at<br />
leve op til aftalens intentioner (se f.eks.kritikken fra Lærernes Centralorganisation<br />
i Danske Kommuner,nr. 14, 2000,s. 16-17).Men set fra KL’s side er<br />
det nok værre, at medlemskommunerne også er kritiske og opfatter aftalen<br />
som bureaukratisk og reelt uden de nødvendige lokale styringsmuligheder.<br />
Utilfredsheden blandt medlemmerne fremgår også af den spørgeskemaundersøgelse,der<br />
ligger til grund for <strong>bog</strong>ens kapitel 4.Her blev kommunalpolitikerne<br />
spurgt om deres tilfredshed med KL’s overenskomstforhandlinger<br />
på en række forskellige områder.Resultatet fremgår af tabel 6.4.<br />
Tabel 6.4 viser, at kommunalpolitikerne er markant utilfredse med KL’s<br />
håndtering af overenskomstforhandlingerne på folkeskoleområdet sammenlignet<br />
med de øvrige områder.Disse resultater understøttes af KL’s egen<br />
spørgeskemaundersøgelse af spørgsmålet (Kommunernes Landsforening,<br />
143
Change language