Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

overenskom starena en
Traditionelt har lærerne i folkeskolen ikke forhandlet overenskomster med
KL,men med Finansministeriet.Men i 1993 overgik aftaleretten efter lange
forhandlinger til KL (Due og Madsen, 1996: kap. 12). Lærerne var blevet
„kommunaliserede“. Herefter forhandler og indgår KL på medlemmernes
vegne overenskomster med Lærernes Centralorganisation, som organiserer
de forskellige fagforeninger på lærerområdet. Folkeskolelærerne er organiseret
i Danmarks Lærerforening,som er den største medlemsorganisation i
Lærernes Centralorganisation.
Overenskomsterne mellem KL og Lærernes Centralorganisation har indeholdt
en mere detaljeret regulering af arbejdstiden end overenskomsterne på
børnepasningsområdet.Ved den første arbejdstidsaftale i 1993 blev lærernes
arbejdstid inddelt i undervisningstid (U-tid), forberedelsestid (F-tid) og
øvrig tid (Ø-tid).Den enkelte kommunalbestyrelse bestemte selv omfanget
af U-tiden,som dog skulle fastsættes i henhold til folkeskolelovens minimumsbestemmelser
for undervisningsomfanget.Når U-tiden var fastsat,var
F-tiden også fastlagt,idet lærerne fik én forberedelsestime pr.undervisningstime.Ø-tiden
blev også fastsat af den enkelte kommunalbestyrelse,dog således
at Ø-tiden mindst skulle udgøre 50 procent af U-tiden.Ø-tiden kunne
anvendes til særlige pædagogiske eller administrative opgaver eller særlige
hverv i tilknytning til skolens virksomhed (Finansministeriet m.fl., 1995a:
64-71;Kommunernes Landsforening & KTO, 1995).U-,F- og Ø-tidssystemet
fungerede med diverse justeringer frem til overenskomstforhandlingerne
i 1999.Systemet gav anledning til megen kritik blandt kommunerne for at
være for stift og reelt overlade kommunerne for få styringsinstrumenter,jf.
diskussionen heraf ovenfor i afsnittet om den interne arena.
KL’s strategi på overenskomstområdet har i undersøgelsesperioden været
tostrenget.For det første har man søgt at få U-,F- og Ø-tidssystemet ændret
og få indført mere fleksible arbejdstidsregler.For det andet har man – som på
børnepasningsområdet – søgt at få lærerne til at overgå til Ny Løn.
Meget tyder på, at opgøret med U-, F- og Ø-tidssystemet fra KL’s side
blev set i sammenhæng med udgiftspresset på folkeskolen.Flere frihedsgrader
lokalt på arbejdstidsområdet skulle bidrage til at gøre det lettere for
medlemskommunerne at håndtere udgiftspresset (se f.eks.Kommunernes
Landsforening, 1999b: 47).Allerede inden det endelige opgør med U-,F- og
Ø-tidssystemet havde KL opfordret kommunerne til at inddrage lærernes
arbejdstid i håndteringen af udgiftspresset.Eksempelvis anførte KL i en pjece
til medlemskommunerne i 1998:
141