Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag
Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag
Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
strative regulering på området.KL er dog langt fra blevet imødekommet af<br />
regeringen.En analyse af den parlamentariske arena kan bidrag til en forklaring<br />
på dette forhold.<br />
den par lam e ntariske arena<br />
På folkeskoleområdet står KL over for et betydeligt mere centralistisk indstillet<br />
Folketing end på børnepasningsområdet. Et første indtryk heraf kan<br />
man få ved at sammenholde de lakoniske bestemmelser i den sociale servicelov,<br />
hvorefter kommunerne skal sørge for „det nødvendige antal pladser“<br />
på børnepasningsområdet (LBK 844/2001:§ 7), med folkeskolelovens<br />
detaljerede bestemmelser om folkeskolens struktur og indhold og skolevæsenets<br />
ordning (LBK 730/2000:kap. 2-3).<br />
Når KL ønsker folkeskolens regler lempet til fordel for flere kommunale<br />
frihedsgrader, bliver denne mere centralistiske indstilling en udfordring.<br />
Som det fremgår af afsnittet ovenfor om den korporative arena var et sådant<br />
ønske en del af KL’ strategi i forbindelse med udgiftspresset på folkeskolen.<br />
KL ville have folkeskolelovens regler om skolestruktur gjort mere fleksible<br />
og havde faktisk indgået en aftale med regeringen herom.Aftalen gav dog<br />
muligheder for flere fortolkninger.F.eks.tog den ikke stilling til spørgsmålet<br />
om, hvorvidt udmøntningen skulle ske i form af en ændret praksis over for<br />
den eksisterende dispensationsadgang eller i form af direkte hjemler til nye<br />
forsøg. Etablering af direkte hjemler – som KL eksplicit ønskede – ville<br />
kræve lovændringer og dermed involvering af Folketinget.<br />
Undervisningsministeren meldte da også tidligt ud,at mere fleksible skolestrukturregler<br />
ville blive drøftet med forligspartierne bag folkeskoleloven,<br />
dvs.Socialdemokratiet,Venstre, Socialistisk Folkeparti,Fremskridtspartiet,<br />
Centrum-Demokraterne, Det Radikale Venstre og Kristeligt Folkeparti<br />
(Undervisningsministeren, 2000). Partierne var generelt skeptiske over for<br />
flere kommunale frihedsgrader.Det RadikaleVenstre,som besatte undervisningsministerposten,var<br />
blandt de mest skeptiske.Partiet havde på landsmødet<br />
i 2000 netop vedtaget en resolution om spørgsmålet:<br />
Det RadikaleVenstre lægger vægt på, at folkeskolen er samfundets fælles<br />
skole. Det Radikale Venstres landsmøde advarer derfor mod ønsket fra<br />
Kommunernes Landsforening om at åbne for, at den enkelte kommune<br />
får ret til at indrette den lokale folkeskole efter de ønsker, som der kan<br />
skaffes flertal for i byrådet (RadikaleVenstre, 2000).<br />
139