Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag
Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag
Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
de sin frustration over for regeringen på et møde i februar måned 2001.Ifølge<br />
KL’s eget referat anførtes følgende:<br />
På mødet udtrykte landsforeningen endvidere kritik af, at rammerne for<br />
de aftalte forsøg om fleksibel skolestruktur er blevet for begrænsede, og at<br />
udsigterne for mere permanente ordninger er for lange (Kommunernes<br />
Landsforening, 2001v).<br />
KL måtte altså slå sig til tåls med en kun delvis imødekommelse af de oprindelige<br />
ønsker til mere fleksible regler for skolestruktur.<br />
Budgetsamarbejdet og sektorsamspillet med Undervisningsministeriet<br />
om reglerne for skolestruktur har udgjort kernen i KL’s interessevaretagelse<br />
på den korporative arena.Ud over disse områder er arenaen generelt karakteriseret<br />
ved et tæt samspil mellem KL og regeringen.KL er fast deltager i<br />
statslige udvalgsarbejder på folkeskoleområdet.Eksempelvis har KL deltaget<br />
i Finansministeriets analysearbejde om indførelse af computere i folkeskolen<br />
(Finansministeriet m.fl., 1996), i Undervisningsministeriets arbejdsgruppe<br />
om skolebestyrelser i folkeskolen (Skrædderdal, 2001: 77-86) og i Undervisningsministeriets<br />
kvalitetsudviklingsprogram „Folkeskolen år 2000“ (Mehlbye,<br />
2000; 2001). KL anvendes endvidere efter fast procedure af regeringen<br />
som høringspartner i forbindelse med forslag til nye love eller bekendtgørelser.Eksempelvis<br />
afgav KL alene i 1994 høringssvar til udkast til syv forskellige<br />
bekendtgørelser på folkeskoleområdet (Kommunernes Landsforening,<br />
1995c: 59-60). Disse mere traditionelle korporative indflydelseskanaler har<br />
KL således gjort rutinemæssigt brug af, og de har også givet KL mulighed<br />
for at håndhæve kommunernes interesser i forbindelse med udgiftspresset<br />
på folkeskoleområdet.Der er dog samtidig ingen tvivl om,at interessevaretagelsen<br />
har været koncentreret om budgetsamarbejdet og samarbejdet med<br />
Undervisningsministeriet om reglerne for skolestruktur.<br />
Alt i alt kan det konkluderes,at den korporative arena – ligesom på børnepasningsområdet<br />
– er præget af et tæt samspil mellem KL og regeringen.<br />
KL’s interessevaretagelse må karakteriseres som relativt effektiv. I udgangspunktet<br />
er udgiftspresset på området et rent kommunalt problem.I modsætning<br />
til børnepasningsområdet er der ikke tale om,at KL skal forholde sig til<br />
et statsligt policy-initiativ på området. Udgiftspresset skyldes primært den<br />
demografiske udvikling,som regeringen er uden ansvar for.Alligevel har KL<br />
formået at få regeringen til at medvirke til at afhjælpe udgiftspresset.Det er<br />
sket både via økonomiske håndsrækninger og ved lempelse af den admini-<br />
138
Change language