Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

KL’s indsats har været fokuseret på begrænsningerne på kommunernes
adgang til at tilpasse klassekvotienten i folkeskolen.Som KL og regeringen i
fællesskab noterer:„En forøgelse af klassekvotienten er på mange måder den
mest nærliggende mulighed for at forbedre ressourceudnyttelsen ved et stigende
elevtal“ (Finansministeriet m.fl., 1998: 30).Folkeskoleloven foreskriver,at
klassekvotienten maksimalt må udgøre 28 (LBK 730/2000:§ 17).Den
gennemsnitlige klassekvotient ligger langt fra dette maksimum. Den udgør
efter en svag stigning op gennem 1990’erne 19,1 i skoleåret 1999/2000
(Undervisningsministeriet, 2001: 24-25).Begrænsningen for en opadgående
justering af klassekvotienten er dermed ikke i første omgang folkeskolelovens
maksimumskrav. Derimod kan reglerne for skolestruktur i praksis
indebære sådanne begrænsninger.Med skolestruktur sigtes til skoledistriktsinddeling,skoleledelse,
skolestørrelse samt skolehen- og nedlæggelser. Folkeskoleloven
regulerer alle disse forhold. I 1999 aftalte regeringen og KL i
den årlige økonomiaftale, at det nærmere skulle belyses, hvordan reglerne
kunne opblødes,således at „kommunerne kan tilrettelægge skolestrukturen
mere varieret“ (Regeringen og Kommunernes Landsforening, 1999).Baggrunden
for aftalen var arbejdet i det såkaldte 2005-udvalg,hvor regeringen
og de kommunale parter i fællesskab havde analyseret de udgiftspolitiske
scenarier for den kommunale sektor. 2005-udvalget havde fastslået,at:
… de nuværende regler om skoledistrikter indebærer en begrænsning i
forhold til kommunernes mulighed for at styre udviklingen i de gennemsnitlige
klassekvotienter. En opblødning af de nuværende regler vedrørende
skoledistrikter vil øge mulighederne for en mere hensigtsmæssig
ressourcestyring, idet den enkelte kommune vil få mulighed for i højere
grad at fordele eleverne jævnt på kommunernes skoler (Finansministeriet
m.fl., 1998: 31).
Det aftalte analysearbejde blev udført af en arbejdsgruppe med deltagelse fra
Undervisnings- og Socialministeriet samt KL og afsluttet i april 2000 (Kommunernes
Landsforening, Social- og Undervisningsministeriet, 2000).
Arbejdsgruppen kunne ikke blive enige om bestemte anbefalinger, men
valgte alene at beskrive forskellige tekniske muligheder for opblødning af
reglerne. Efter afslutning af analysearbejdet besluttede regeringen og KL i
den årlige økonomiaftale,at der skulle foretages en nærmere kortlægning af
kommunernes ønsker og behov på området (Regeringen og Kommunernes
Landsforening,2000).Denne kortlægning foretog KL i efteråret 2000 ved en
spørgeskemaundersøgelse blandt medlemskommunerne.På grundlag heraf
136