Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

ventes,at det har voldt KL store problemer at formulere og forfølge en kollektiv
interesse på området.Spørgsmålet belyses nærmere i det følgende.
kl’s håndte ring af området
KL har siden midten af 1990’erne fulgt en flerstrenget politik i forhold til
udgiftspresset på folkeskoleområdet.For det første har man løbende holdt
medlemskommunerne informeret om udgiftspresset og orienteret om
mulige styringsinstrumenter.For det andet har man søgt at skabe så fleksible
rammer som muligt for kommunerne til lokalt at tilrettelægge folkeskoleopgaven.
Det er sket på flere måder. Man har forsøgt at opbløde statslige
regler, der binder kommunernes opgavetilrettelæggelse. Det har primært
drejet sig om reglerne for skolestruktur.Man har også forsøgt at opbløde de
overenskomstmæssige bindinger på den lokale skolepolitik.Det har primært
drejet sig om indførelse af Ny Løn og ændring af lærernes arbejdstidsregler.
Endelig har man for det tredje søgt at afbøde de økonomiske effekter af
udgiftspresset ved at få statslig medfinansiering på området – men uden bindinger
på pengenes anvendelse.I det følgende redegøres nærmere for,hvordan
denne politik er forfulgt på den interne og de eksterne arenaer.
den i nterne arena
Udgiftspresset på folkeskoleområdet har ikke voldt KL større problemer på
den interne arena. Som på børnepasningsområdet har det ikke været nødvendigt
for KL at indhente et eksplicit mandat fra medlemskommunerne
for at kunne agere i forhold til omverdenen.Medlemskommunerne har stillet
sig tilfreds med løbende at blive orienteret om udviklingen på området
og om KL’s politik.Som på børnepasningsområdet er orienteringen formelt
sket på to måder. For det første har KL i sine årlige skriftlige beretninger
beskrevet nye statslige tiltag på området samt KL’s stillingtagen hertil (Kommunernes
Landsforening, 1995c: 56-64, 130-137; 1996b: 56-66, 125-136;
1997a: 51-59, 118-129; 1998c: 52-60, 111-122; 1999d: 8-11, 45; 2000g:29-33,
56-58; 2001t: 29-32, 57-58). For det andet har KL’s formand hvert år i sin
mundtlige beretning på delegeretmødet i perioden 1995-2001 orienteret
om regeringens og Folketingets politik på folkeskoleområdet, overenskomstsituationen
med folkeskolelærerne og KL’s stillingtagen til disse forhold
(Kommunernes Landsforening, 1995: 17, 19; 1996: 10, 13, 20; 1997: 10,
132