Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

har givet et udgiftspres (Egelund, 2001; Finansministeriet m.fl., 1995a: 85).
Endelig gælder det et forhold som tosprogede elever, hvis antal er vokset
markant op gennem 1990’erne (Undervisningsministeriet, 2001: 19-20:
Finansministeriet m.fl., 1995a: 81-82).Ud over disse udgiftspolitiske udfordringer
skal det også nævnes, at der i sidste halvdel af 1990’erne foregik en
politisk debat om kvalitetsniveauet i folkeskolen (se f.eks. F20/1996-97).
Kvalitetsdiskussionen førte til et samarbejdsprojekt mellem Undervisningsministeriet,
Danmarks Lærerforening og KL om „Folkeskolen år 2000“.I
projektet forsøgte parterne i fællesskab at forbedre folkeskolens kvalitet på
otte udvalgte områder (Mehlbye, 2000; 2001).Disse forskelligartede udfordringer
vil kun blive inddraget i den følgende analyse i det omfang, de har
betydning for KL’s håndtering af udgiftspresset som følge af det stigende
elevtal.
Set fra KL’s side indebærer den demografiske udvikling en udfordring for
interessevaretagelsen.Hvordan kan man bistå kommunerne med at håndtere
udgiftspresset inden for acceptable økonomiske rammer? Internt har KL
løftet udfordringen ved løbende at orientere medlemskommunerne om
udgiftspresset og mulige styringsinstrumenter.Eksternt har KL søgt at skabe
så vide rammer som muligt for kommunerne til lokalt at tilrettelægge folkeskoleopgaven.Det
er sket ved at søge opblødning af de statslige og overenskomstmæssige
regler, der binder kommunernes opgaveløsning. Endvidere
har KL via budgetsamarbejdet søgt statslig medfinansiering til den aktivitetsudvidelse,som
udgiftspresset medfører.
I det følgende undersøges udgiftspresset på folkeskoleområdet nærmere i
perioden efter 1995. Først redegøres for kommunernes syn på spørgsmålet.
Derefter analyseres KL’s håndtering af området.
kommune rne s syn på folke skoleområdet
Kommunalpolitikernes holdning til folkeskoleområdet er overordnet
afdækket i den spørgeskemaundersøgelse, der ligger til grund for bogens
kapitel 4. Her er stillet to spørgsmål, der viser, hvad kommunalpolitikerne
mener om en række af de større kommunale serviceområder. Resultatet
fremgår af tabel 6.2, som er vist ovenfor i forbindelse med kommunernes
syn på børnepasningsområdet.Tabellen viser, at kommunalpolitikernes
holdning til folkeskoleområdet er meget sammenlignelig med holdningen
til børnepasningsområdet. Også på folkeskoleområdet ønsker kommunalpolitikerne
i almindelighed flere opgaver og KL’s hjælp til at befæste kom-
130