Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

området.Enhedsaktørforudsætningen er altså i væsentlig grad opfyldt.Det
har gjort det muligt for KL at forholde sig strategisk til omverdenen. I forhold
til regeringens ønsker om at indføre en børnepasningsgaranti har KL
reelt indtaget en vetoposition.Man har ikke udnyttet denne til at blokere for
regeringens ønske, da kommunerne i vidt omfang er enige i målet om pasningsgaranti.Men
man har udnyttet positionen til at omforme regeringens
målsætning til noget mere håndterbart for kommunerne. Regeringens
oprindelige, ret håndfaste målsætning er blevet opblødt til et mål, der skal
arbejdes hen imod på længere sigt.Samtidig har regeringen måttet acceptere
at bidrage finansielt,men ikke at målrette de statslige midler til særlige foranstaltninger.
KL’s stærke position må ses i lyset af forholdene på den parlamentariske
arena, hvor der hersker en meget decentraliseringsvenlig stemning.
Det betyder, at regeringen ville have haft meget svært ved at komme
igennem med indgreb over for kommunernes opgavevaretagelse på børnepasningsområdet.
I den forstand giver det mening at omtale KL som et
kommunalt førstekammer.
Tankegangen om strategisk udnyttelse af de eksterne arenaer får således en
vis støtte på børnepasningsområdet.Men den viser sig alligevel ikke at være
dækkende. For udviklingen på overenskomstarenaen støtter ikke tankegangen.Her
er KL reelt stødt ind i et veto fra personaleorganisationerne.De
har ikke været indstillet på at bidrage til indfrielsen af pasningsgarantien,
f.eks.ved ændret arbejdstid,normering eller aflønning.Der er heller ikke
noget,der tyder på,at KL har forsøgt at udnytte den decentraliseringsvenlige
stemning i Folketinget til at ændre på grænsen mellem lovstof og aftalestof
på børnepasningsområdet.Alt i alt forekommer forholdene på overenskomstarenaen
at være helt adskilte fra forholdene på den korporative og den
parlamentariske arena.Set i lyset af analysens teoretiske udgangspunkt er det
overraskende.
UDGIFTSPRES I FOLKESKOLEN
På børnepasningsområdet er kommunerne lovmæssigt forpligtet til at tilbyde
pasning i „nødvendigt omfang“.Forældre har dermed ikke et ubetinget
krav på kommunal børnepasning. Det giver kommunerne mulighed for at
justere udbud og dækningsgrader efter både politiske og økonomiske hensyn.
Sådan forholder det sig ikke på folkeskoleområdet. Her skal kommunerne
ifølge folkeskoleloven sørge for undervisning til alle børn og unge,
127