Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

tioner (Kommunernes Landsforening m.fl., 1999a; 1999b; 1999c).I overenskomsterne
reguleres løn- og pensionsforhold,arbejdstid og ferieforhold.
Ingen af disse forhold har KL imidlertid forsøgt at anvende som instrumenter
til indfrielse af pasningsgarantien.
KL’s strategi i overenskomstforhandlingerne har i perioden siden 1993
været koncentreret om indførelse af Ny Løn.Det er et lønsystem,hvor en
centralt forhandlet basisløn suppleres med lokalt aftalt funktions-,kvalifikations-
og resultatløn (Pedersen, 1997). Strategien er ikke speciel for børnepasningsområdet,men
er forfulgt af KL på alle ansættelsesområder.Begrundelsen
for strategien er, at KL ønsker løn gjort til et lokalt personalepolitisk
instrument,som kommunerne kan anvende til at fastholde og rekruttere
kvalificeret personale samt understøtte lokale prioriteringer og mål for
opgaveløsningen (se f.eks. Kommunernes Landsforening, 1997a: 118-122;
1999b: 46; 2001i: 18-28).KL har haft succes med strategien.PMF accepterede
ved overenskomstforhandlingerne i 1997 at overgå til det nye lønsystem
(Bang, 1997; Kommunernes Landsforening, 1998c: 111-113).Det skete efter
flere års betydelig skepsis.I 1993 nedstemte PMF’s medlemmer således overenskomsten
netop på grund af spørgsmålet om lokalløn (Due & Madsen,
1996: 696-704).Ved overenskomstforhandlingerne i 1999 fulgte BUPL trop
og overgik til det nye lønsystem (BUPL, 1999),hvilket også gjaldt dagplejerne
ifølge KL’s overenskomst med FOA. I forhold til pasningsgarantien har
det nye lønsystem dog mindre betydning.Det indebærer ikke en lavere lønudvikling.Og
så længe personalets arbejdstid og normeringer ikke ændres,
vil indførelsen af Ny Løn ikke have nogen synderlig effekt på muligheden
for at indføre pasningsgaranti.På denne baggrund kan det undre, at KL ikke
har inddraget andre forhold – f.eks.arbejdstid og ferieforhold – i forsøget på
at lette indførelsen af pasningsgarantien.En gennemgang af personaleorganisationernes
fagblade i perioden siden 1993 viser, at KL også set fra deres
side har fokuseret ensidigt på Ny Løn. 4
Normeringerne er en afgørende faktor for udgifterne til børnepasning.
De reguleres ikke i overenskomsterne. Formelt beslutter den enkelte kommune
selv, hvor mange børn personalet i daginstititutionerne skal passe.
Reelt forhandler kommunerne dog ofte normeringerne med personaleorganisationernes
lokalafdelinger. Derfor er der også begrænset variation i
normeringerne på tværs af kommunerne (Damgaard, 1998: 70-72).Mange
kommuner har følt sig fristede til at justere normeringerne for at gøre det
billigere at indføre pasningsgaranti. KL har også opfordret kommunerne til
at overveje dette middel (se f.eks.Kommunernes Landsforening, 1996a: 46),
124