Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

kapite l 6
INTERESSEVARETA GELSE MED ET
ENIGT B A GLAND: BØRNEPASNING,
UNDERVISNING OG F ASTSÆTTELSE
AF BLOKTILSKUD
I dette kapitel analyseres KL’s interessevaretagelse på områder, der primært
vedrører kommunernes position i den offentlige sektor. Jo mere kommunernes
position er i spil,desto lettere forventes det at blive for KL at agere.At
forsvare kommunernes position forener baglandet.Det gør det nemmere at
formulere en fælleskommunal interesse. Hermed bliver det også lettere at
anlægge en strategi for interessevaretagelsen og at gøre det effektivt.I kapitel
5 er der argumenteret teoretisk for disse forhold. I dette kapitel belyses de
empirisk.Det sker ved at undersøge KL’s håndtering af tre områder,der alle
primært vedrører kommunernes position i den offentlige sektor.
Det første område er børnepasning.Det er et kommunalt ansvarsområde
med store frihedsgrader.Staten stiller meget få krav til,hvordan kommunerne
skal løse opgaven,og i hvilket omfang pasning skal tilbydes.Kommunerne
har valgt at løse opgaven næsten udelukkende som egenproduktion,dvs.
med eget personale.Det betyder,at KL ud over den parlamentariske og korporative
arena også potentielt kan bruge overenskomstarenaen som led i
interessevaretagelsen.I starten af 1990’erne fik kommunerne en stor udfordring,
da regeringen ønskede, at der blev indført pasningsgaranti.Analysen
afdækker,hvordan KL håndterede denne udfordring.
Det næste område er undervisning. Folkeskolen er også et kommunalt
ansvarsområde. Her stiller staten dog betydeligt flere krav end på børnepasningsområdet.
Folkeskolelærernes løn- og arbejdsforhold blev tidligere fra
arbejdsgiverside forhandlet af staten,men i 1992 overgik forhandlingsretten
til KL. Det betyder, at KL ligesom på børnepasningsområdet kan bruge
overenskomstarenaen som supplement til den parlamentariske og korporative
arena, når medlemmernes interesser skal varetages. I midten af
1990’erne fik kommunerne en stor udfordring,da elevtallet efter mange års
108