Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

topscorere, hvad angår regelmæssige kontakter med folketingsmedlemmerne.Igen
skal regelmæssige kontakter forstås som summen af svarkategorierne
„ugentlige eller oftere“ og „månedligt“.Målt på denne måde er der altså
noget,der tyder på,at KL’s samspil med Folketinget er blevet stærkere i løbet
af denne 20-årsperiode. Igen skal det understreges,at undersøgelsen alene
vedrører samspillet med Folketinget,ikke regeringen og centraladministrationen,hvortil
kontakter også kan være vigtige.
En tredje og sidste overordnet indikator for KL’s indflydelse er centrale
aktørers vurderinger heraf. Denne indikator baserer sig ikke på synlige mekanismer,
men på perciperede magtforhold.I Danmark er sådanne data indsamlet
af Torben K.Jensen i forbindelse med et nordisk parlamentsprojekt.
De danske folketingsmedlemmer blev her spurgt om deres opfattelse af en
række institutioners indflydelse. Dataene er anvendt af bl.a. Hardarson
(2000). Resultatet fremgår af tabel 5.6. Bemærk, at der i denne tabel er
spurgt direkte til KL’s indflydelse (nederste linie).Tabellen viser,at KL’s indflydelse
opfattes som værende af samme størrelsesorden som LO’s og DA’s
indflydelse, men mindre end pressens,Folketingets og regeringens indflydelse.Videre
viser tabellen,at folketingsmedlemmerne opfatter KL’s indflydelse
som større end rimeligt,hvilket også gælder LO og DA.
De forskellige indikatorer for magt og indflydelse, der er gennemgået i
dette afsnit peger alle i samme retning:KL hører til blandt de mest indflydelsesrige
organisationer i Danmark.Det gælder, hvad enten der fokuseres på
repræsentation i offentlige udvalg,kontaktmønstre med staten eller på centrale
aktørers opfattelser af organisationers magt.
Det skal dog understreges, at der er grænser for, hvad disse indikatorer
fortæller. For det første siger de ikke meget om effektiviteten af organisationernes
interessevaretagelse. Hermed menes, i hvilket omfang organisationernes
synspunkter imødekommes. Data om udvalgsrepræsentation og
kontaktmønstre viser, om organisationerne har været til stede, og om der er
udvekslet synspunkter, ikke hvad resultatet heraf er blevet. Dette kan bedst
kortlægges ved at se på konkrete sagsforløb. For det andet siger indikatorerne
ikke meget om, hvordan organisationerne forfølger interesser. Hermed
menes, hvilke strategier og taktikker de tager i anvendelse, når interessevaretagelsen
konkret skal iværksættes. Data om udvalgsrepræsentation og
kontaktmønstre kan i grove træk sige noget om, hvordan organisationerne
vægter adgang til henholdsvis regering og Folketing (Christiansen &
Rommetvedt, 1999), men ikke meget om den konkrete tilrettelæggelse af
105