Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

TAB E L 5.4.
Kontakter mellem folketingsmedlemmer og interesseorganisationer 1980 (procent)
UGENTLI G T
E LLER
H Y P P I G ERE
MÅNEDLIGT
SJÆ L D N ERE
ALDRIG
I AL T
N
Lønmodtagerorganisationer inden for LO 14 25 42 19 100 100
Lønmodtagerorganisationer under AC, FTF 2 25 53 20 100 100
Andre lønmodtagerorganisationer 0 13 65 22 100 92
Arbejdsgiverorganisationer 2 25 53 20 100 94
Landbrug, skovbrug, gartneri 4 21 52 24 100 97
Fiskeri 2 11 47 40 100 94
Erhvervsorganisationer: handel, håndværk,
11 27 43 19 100 97
industri, liberale erhverv
Bolig, lejer, grundejer 5 21 41 33 100 96
Skole, uddannelse, forskning 10 22 49 19 100 99
Kultur, idræt, fritid 6 26 44 24 100 97
Miljø, forurening 3 15 48 33 100 93
Forbrugerorganisationer 3 12 42 44 100 94
Sociale organisationer, pensionister 12 25 45 18 100 95
Sundhed, sygdom 5 17 45 33 100 96
Kirke, religion 1 7 33 59 100 94
Kommunale organisationer 4 32 49 15 100 98
Anm.: Tabellen viser svaret på følgende spørgsmål: ”Hvor hyppigt har De inden for det sidste
års tid haft skriftlig eller mundtlig kontakt med organisationer inden for følgende
områder (bortset fra tidsskrifter og rent tilfældige sammentræf)?” Afrundinger kan
medføre, at rækkerne ikke summerer til 100.
Kilde: Data er venligst stillet til rådighed af Erik Damgaard. For en redegørelse for
undersøgelsens tilrettelæggelse, se Damgaard (1982: appendiks).
ge analyse af centraladministrationen viser dog, at også her er kontakter til
de kommunale organisationer af en størrelsesorden, der er sammenlignelig
med DA og LO (Christensen,J.G., 1984: 334).
Damgaards resultater kan sættes i perspektiv af en tilsvarende undersøgelse
gennemført af Peter Munk Christiansen og Asbjørn Sonne Nørgaard tyve
år senere. Også de har spurgt Folketingets medlemmer om deres kontakter
med interesseorganisationerne. Spørgsmålene er stillet,så de er sammenlig-
103