Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

KL’s indflydelse ligeledes har været nogenlunde stabil siden organisationens
dannelse i 1970. Det skal dog hertil føjes, at tabellens første linie viser, at statens
anvendelse af formelle udvalg er mindsket siden 1970’erne. Dette kunne
indikere,at repræsentation i disse fora ikke er udtryk for den samme indflydelse
som tidligere.
Den næste kvantitative indikator for KL’s indflydelse er omfanget af kontakter
med staten. Da kontakter kan være såvel formelle som uformelle,
opfanger denne indikator begge disse indflydelsesmekanismer. Hvis en
organisation har hyppige kontakter med staten,kan det betyde, at organisationen
også har indflydelse. Igen gælder dog,at kontakter ikke er ensbetydende
med magt,men kun er en indikator herfor, idet de hverken behøver
at være en nødvendig eller tilstrækkelig betingelse for indflydelse,jf.diskussionen
af dette spørgsmål i kapitlets indledning.I Danmark er denne tilgang
til kortlægning af interesseorganisationers indflydelse især anvendt af Christiansen
& Sidenius (se f.eks. 1999).Deres metode er dog ikke velegnet til at
vurdere enkeltorganisationers indflydelse. Hertil kommer, at de i deres
undersøgelse opfatter KL som en art myndighed,hvortil andre organisationer
kan have kontakter. Deres data kan derfor ikke belyse KL’s indflydelse
som interesseorganisation.En vis belysning af KL’s kontaktmønster med staten
er dog mulig at give på grundlag af en spørgeskemaundersøgelse foretaget
i 1980 blandt Folketingets medlemmer af Erik Damgaard i forbindelse
med en undersøgelse af medlemmernes aktiviteter og opfattelser. Folketingsmedlemmerne
blev her spurgt, hvor hyppigt de havde kontakter med
en lang række interesseorganisationer. Resultaterne fremgår af tabel 5.4.
Bemærk, at tabellen viser hyppigheden af kontakter med „kommunale
organisationer“ (nederste linie i tabellen),ikke direkte med KL.Ud over KL
omfatter „kommunale organisationer“ Amtsrådsforeningen og andre kommunale
sammenslutninger.Med dette forbehold indikerer tabellen,at folketingsmedlemmerne
har relativt mange kontakter med KL.Hvis kategorierne
„ugentligt eller hyppigere“ og „månedligt“ lægges sammen som et
udtryk for regelmæssige kontakter,viser tabellen,at regelmæssige kontakter
mest forekommer til lønmodtagerorganisationerne inden for LO. Derefter
kommer erhvervsorganisationerne og de sociale organisationer. På fjerdepladsen
kommer så de kommunale organisationer. Målt på denne måde har
de kommunale organisationer således et tæt og bredt samspil med staten
sammenlignet med de fleste andre organisationer. Men det skal understreges,at
disse data alene omfatter Folketinget,ikke centraladministrationen og
regeringen,hvortil kontakter kan være nok så vigtige.Christensens samtidi-
102