Helge Brinch Madsen - Nordisk Konservatorforbund Danmark

ulletin 

# 

85 /2011 Nordisk Konservator Forbund Danmark 

Plastics 

Konservatorer på festival 

vANdsKADER 

Frederiksstaden hårdt ramt 

Kulturarv 

www.digitalbevaring.dk 

PortrætInterview 

Helge Brinch Madsen 

1

Indholdsfortegnelse 

Leder: Ny regering – nye tider?.......................................... 3 

Interview med Anne-Louise Sommer: Summen af det gode.4 

Formidling af viden om bevaring af digital kulturarv........... 6 

Københavns Museum, maj 2011........................................ 7 

Tidligere rektor på Konservatorskolen H.P. Pedersen .......... 8 

NKF-dk Medlemskab....................................................... 10 

Why Plastics are fantastic!............................................... 11 

Portrætinterview: Helge Brinch Madsen........................... 15 

Sommerens katastrofer.................................................... 18 

Om kopiering af grundlovene.......................................... 20 

Emnegrupper.................................................................. 21 

Abstracts fra Konservatorskolen....................................... 23 

NKF-dk Generalforsamling, d. 7. maj 2011...................... 24 

NKF-dk Emnegrupper...................................................... 26 

E.C.C.O. 20-års jubilæum og generalforsamling 2011....... 13 

NKF-dk bestyrelse 

Karen Borchersen 

Formand 

kab@kons.dk 

Tlf. 33 74 47 05 

Maj Rygaard 

Næstformand 

majrygaard@hotmail.com 

Tlf. 22 63 73 11 

Maj Ringgaard 

Kasserer 

maj.ringgaard@natmus.dk 

Tlf. 21 40 43 76 

Suppleanter: 

Torben Ernst 

Carsten Korthauer 

Katja Storkholm 

Arrangementansvarlig 

katja@storkholm.eu 

Tlf. 2617 7506 

Eva Therkildsen 

Bestyrelsesmedlem 

therkildsen_eva@yahoo.dk 

Tlf. 30 28 66 34 

Repræsentant i E.C.C.O.: 

Johanne Velling 

ecco@nkf-dk.dk 

Revisorer: 

Filiz Kuvvetli 

Susan Ritterband 

Hjemmeside: 

www.nkf-dk.dk 

Henvendelser om medlemsskab skal ske til 

medlemmer af bestyrelsen 

Information 

Bulletin udkommer to gange om året. 

Næste deadline er 1. februar 2012. 

Medlemmer af NKF-dk får bladet tilsendt. 

Forsidefoto: 

Labyrinten i Art City på Roskilde Festival. Der 

males med spraymaling på polyethylenplast 

bag ved seniorforsker Yvonne Shashouas 

workshop. Foto: Kunstpiloterne, SMK. 

Ansvarshavende redaktør: 


Konservatorskolen 

Esplanaden 34, 1263 Kbh. K 

kab@kons.dk 

ISSN nr. 0109-1859 

Oplag: 400 

Tryk: GP-TRYK A/S 

Redaktion: 


Torben Ernst 

Anne Marie Eriksen 

Maiken Ploug Riisom 

Karen Elise Henningsen 

Korrektur: 

Signe Skriver Hedegaard 

Annoncer: 

Katja Storkholm 

katja@storkholm.eu 

Husk at fortælle, at du har set annoncen i 

Bulletin, når du handler hos vores 

annoncører! 

Indlæg til Bulletin sendes uformateret 

på CD eller via e-mail til den ansvarshavende 

redaktør. 

Forbundsrådet 

Forbundsrådsordfører: 

Tina Lindgren 

arkki 

Redaktør af 

Meddelelser om Konservering: 

Maj Stief Aistrup 

maj.stief@get2net.dk 

Fælles Nordisk hjemmeside: 

www.nordiskkonservatorforbund.org 

E.C.C.O. 

E.C.C.O. Reports kan læses på nkf-dk’s 

hjemmeside: www.nkf-dk.dk 

2xx 

BULLETIN

Leder 

Ny regering – nye tider? 

Af Karen Borchersen 

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering. Foto: Susan Gregers Jensen 

Efter folketingsvalget har Danmark nu fået 

ny regering. I hele konserveringsverdenen 

har vi gået og ventet spændt på, hvem 

der nu blev vores minister. Vi har fået en 

minister, som jeg mest har hørt ytre sig om 

nedlæggelse af symfoniorkestre. 

På Konservatorskolen – som jo nu er en del 

af KADK (Det Kongelige Danske Kunstakademis 

Skoler for Arkitektur, Design og 

Konservering) - har man i sagens natur også 

fået ny minister, der er jo kommet ny regering, 

men regeringspartierne har valgt at 

strukturere helt om omkring videregående 

uddannelser. Derfor er de kulturministerielle 

uddannelser nu blevet delt – om det er fordi 

nogle driver forskning og andre ikke, eller 

om det er fordi nogle kræver en gymnasial 

uddannelse og andre ikke, er ikke gået op 

for mig, men et faktum er, at fire uddannelsesinstitutioner 

fra Kulturministeriet, og 

et ukendt antal fra Undervisningsministeriet 

samt en enkelt fra Erhvervsministeriet er 

blevet overført til det nye Uddannelsesministerium 

– tidligere Videnskabsministeriet. 

Hvad det har af betydning, kan vi ikke 

forudse nu. Konservatorskolen og de andre 

fusionerede skoler har haft et turbulent 

2011. 

På de to seneste generalforsamlinger har 

vi diskuteret vores nye medlemsstype (ordinært 

+E.C.C.O.). Vores nordiske kolleger 

synes, det er en interessant vej vi går, men 

mener sig endnu ikke klar til det. 

Til forbundsrådsmødet i september var 

der repræsentanter fra tre sektioner med 

afgang fra Konservatorskolen. Disse fem 

personer har alle taget kandidatuddannelsen. 

I NKF-dk har en meget stor del af 

medlemmerne en fem-årig uddannelse. 

Men som Ulf Brunne, formand for NKF-S, 

gjorde opmærksom på, så varer det nok et 

stykke tid, før de andre sektioner opgraderer 

deres medlemskategorier, da der vil gå en 

del år før konservatorer med fem års uddannelse 

er almindelige dér. Af samme årsag 

har vi i NKF-dk ingen planer om at afskaffe 

det ordinære medlemskab for konservatorer 

med tre års uddannelse. 

Status er, at det i Sverige nu er muligt 

ligesom i Danmark at tage en to-årig 

overbygning – der har tidligere været 1-årig 

overbygning på uddannelsen i Göteborg. 

Møbeluddannelsen på Carl Malmsteen 

Skole i Stockholm har iværksat sin egen 

kandidatuddannelse, men samarbejder også 

med skolen i København. Den norske konservatoruddannelse 

er i princippet fem årig 

(en bachelor i kultur- og samfunnsfag samt 

en master i konservering), Den finske er fireårig 

med mulighed for en 1-årig master. 

Det diskuteredes, om vi bør henvise til 

E.C.C.O.’s guidelines og til ICOM’s etiske 

regler i vores fælles vedtægter (Stadgar). 

Det er mit indtryk, at der er grøde i samarbejdet. 

• 

BULLETIN 

3

Interview med Anne-Louise Sommer 

Summen af det gode 

Af Karen Elise Henningsen 

D. 2. juni i år blev Konservatorskolen fusioneret 

med Kunstakademiets Arkitektskole og Danmarks 

Designskole under den fælles betegnelse 

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler 

for Arkitektur, Design og Konservering (KADK). 

Skolen skal ledes af en bestyrelse, som består 

af 13 mand, 6 interne og 7 eksterne. Et af de 7 

eksterne medlemmer er Anne-Louise Sommer, 

som er tidligere rektor for Designskolen og pr. 

1. september ny direktør for Designmuseum 

Danmark (tidligere Kunstindustrimuseet). Anne- 

Louise er interessant at interviewe, fordi hun 

både har været med før og under fusionen og 

nu fortsat vil være med som bestyrelsesmedlem. 

Desuden kan hun – modsat de tre bestyrelsesmedlemmer, 

som er inden for faget, Mikkel 

Scharff, Jesper Stub Johnsen og studenterrepræsentant 

Julie Kofod Hansen – se Konservatorskolen 

udefra. Jeg mødte Anne-Louise på hendes 

nye kontor til en snak om forventningerne til det 

fremtidige samarbejde mellem skolerne. 

Hej Anne-Louise, sikke et fantastisk kontor! 

Ja, er det ikke skønt! Jeg sidder simpelthen ved 

Staunings gamle skrivebord! Jeg er utroligt 

glad for mit nye job, men også meget glad 

for at være udvalgt til at være i bestyrelsen 

for KADK, for det er simpelthen så stort og så 

spændende, at jeg ville være ked af at skulle 

slippe det helt. 

Ja, du har været med hele vejen. Kan du sige et 

par ord om processen? 

Ja, Designskolen og Arkitektskolen havde 

arbejdet med detaljerne i fusionen i mere end et 

år, da det pludselig omkring årsskiftet 2010/11 

viste sig, at Konservatorskolen også skulle med. 

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at 

beslutningen i starten var økonomisk funderet, 

da Konservatorskolen ansås for at være for lille 

til at opretholde de fornødne administrative opgaver. 

Dette, mener jeg, altid er et meget dårligt 

argument for en fusion – især når det gælder en 

uddannelsesinstitution. Derfor var der også en 

hel masse tilkendegivelser fra Konservatorskolen, 

som ikke var interesserede i fusionen. Men 

selvom fusionen fik et lidt besynderligt afsæt, 

endte vi tre rektorer med at snakke om, at man 

måske ikke behøvede den økonomiske og administrative 

begrundelse, for der var i virkeligheden 

rigtig mange muligheder for samarbejde og 

synergi mellem de tre skoler. Dette resulterede 

hurtigt i en positiv og konstruktiv holdning, så 

vi kunne fokusere på det vigtigste og hurtigt få 

inddraget Konservatorskolen i processen. Udgangspunktet 

for fusionen har hele tiden været 

at undersøge best practice. Dvs. hvem har gode 

erfaringer og kompetencer, og så finde summen 

af det gode og bære det videre, så man får en 

styrket organisation i forhold til det, hver enkelt 

har haft hidtil. 

Det lyder jo godt. Hvor meget vidste du egentlig 

om Konservatorskolen før fusionen? 

Jeg må indrømme, at jeg ikke vidste så meget, 

og den smule, jeg vidste, kunne føres tilbage 

til sidst i 1980’erne, hvor jeg underviste på 

Kunsthistorie på Københavns Universitet, og 

hvor Kunsthistorie lå på Esplanaden sammen 

med Konservatorskolen. Nu ved jeg selvfølgelig 

meget mere. 

Har du så fået en ændret opfattelse af Konservatorskolen? 

Ja, det er klart. Med øget viden kommer som 

regel også en ændret opfattelse, som er mere 

nuanceret og mere dybgående. Men jeg må nok 

sige, at jeg altid har haft et billede af Konservatorskolen 

som en fantastisk uddannelse og en 

fantastisk skole, som er meget stærk især på 

det forskningsmæssige område og også, hvad 

angår internationalt samarbejde. Begge dele er 

styrker, som Arkitektskolen og Designskolen har 

set som nogle meget positive sidegevinster ved 

det udvidede samarbejde. Konservatorskolen har 

simpelthen en længere tradition for forskning 

på højeste niveau end både Designskolen og 

Arkitektskolen. 

Hvordan ser du forskelle og ligheder for de tre 

skoler? 

Konservatorskolen er meget interessant, for 

den rummer en uddannelse og en forskning, 

som hviler på tre ben; den kunst- og kulturhistoriske 

dimension, den naturvidenskabelige 

dimension og den håndværksmæssige dimension. 

På den måde ligner den både Design- og 

Arkitektskolen. Bortset fra den naturvidenskabelige 

dimension, den hardcore fysisk-kemiske 

tilgang til materialerne, som er ny men bestemt 

ikke uinteressant for de to andre skoler. En 

anden lighed er, at alle tre skoler har flere 

specialiseringsgrene. Konservatorskolen har 

fem forskellige specialeområder og Designskolen 

har otte forskellige specialeområder, som er 

meget, meget forskellige. Dette giver en styrke i 

form af en diversitet og mulighed for tværfaglige 

sammensætninger, selv om man også har 

sin dybe specialisering. Endelig har de tre 

skoler gennemgået nogle beslægtede processer, 

idet de alle er gået fra at være funderet i 

en håndværkstradition til at være akademiske 

institutioner. Så på den måde er der virkelig 

mange sammenfald og grundlæggende ikke 

så mange forskelle. 

Hvis du alligevel skal nævne et par væsentlige 

forskelle? 

Ja, hvis man f.eks. sammenligner designuddannelsen 

og designerens virke med konservatorens, 

er der en umiddelbar forskel ved, 

at designerens arbejde er rettet mod både 

nutiden og fremtiden på en anden måde en 

konservatorens. På Designskolen havde vi 

en periode et slogan, der lød ”Designing the 

future” og det rammer nok meget fint den 

opfattelse, mange har af, at designeren skal 

skabe rammerne for fremtiden og skabe 

løsninger i forhold til fremtidens ændrede 

behov. Der kan man nok i højere grad tale 

om, at konservatorer skal fastholde historiske 

udtryk fra skiftende epoker gennem 

konserveringen - altså en bevaringsdisciplin 

snarere end en forandringsdisciplin. 

Hvordan skal forskelle og ligheder så 

omsættes til samarbejde i praksis? Vil f.eks. 

Designskolen i praksis kunne drage nytte af 

Konservatorskolens mere naturvidenskabelige 

tilgang til materialer? 

Det vil jeg bestemt tro, at man kan på mange 

niveauer. F.eks. vil det være meget oplagt at 

udveksle undervisere og afholde fælles kurser 

og lignende. Man skal selvfølgelig huske på, 

at det mere er en administrativ fusion end en 

faglig. Altså konstruktionen er jo, at der stadig 

er tale om tre skoler. Dvs. at tre tidligere 

institutioner er blevet til én institution, som 

har tre selvstændige, mere eller mindre autonome 

skoler. Så en konservatoruddannelse 

vedbliver at være en konservatoruddannelse, 

som vi kender den. Men jeg tror, at der meget 

hurtigt vil komme en masse samarbejde. Lad 

mig i hvert fald sige det sådan, at jeg håber, 

at det udvidede samarbejde bliver en realitet, 

for ellers er der da meget ved fusionen, der 

ikke fuldbyrdes efter de intentioner, der har 

været. 

På et område som forskning vil det vel også 

være oplagt, at de tre skoler samarbejder? 

Ja, forskning bør være et af de første steder, 

4 BULLETIN

man udvikler samarbejdet. Netop forskning 

er jo i sin natur grænseoverskridende, og 

tværfaglighed og tværfagligt samarbejde er jo 

virkelig oppe i tiden og noget, der ofte kommer 

ekstraordinære forskningsresultater ud af. Det 

er folk på de tre skoler virkelig interesserede 

i, og der er allerede en masse initiativer i 

gang. I næste måned (oktober, red.) kommer 

der f.eks. en form for match making event for 

forskerne ved de tre skoler, hvor de kan møde 

hinanden, der kommer inspirationsindlæg, og 

de kan lære, hvad hinanden arbejder med. 

Derudover er der lige kommet en ekstra bevilling 

fra Kulturministeriet til den fusionerede 

institution. Det er netop penge, som skal gå 

til tværgående forskningsprojekter, så der er 

mulighed for at igangsætte nogle initiativer af 

forskningskarakter mellem de tre skoler. Og det 

er jo rigtig godt, at der er nogle penge at gøre 

godt med. Ellers er det jo ofte sådan, at ”Fint, 

I finder ud af noget”, men det bliver sjældent 

virkelighed, hvis der ikke er mulighed for f.eks. 

at afholde seminarer og konferencer, udfærdige 

publikationer eller tilknytte eksterne folk, som 

kan være det der missing link, der får det hele 

til at hænge sammen. 

Designskolen er flyttet ud på Holmen, hvilket 

må være med til at fremme samarbejdet mellem 

Arkitekt- og Designskolen. Skal Konservatorskolen 

også flytte? 

Nej, Konservatorskolen skal ikke flytte. Dels fordi 

der ikke er plads derude, men også fordi det vil 

være enormt bekosteligt at flytte Konservatorskolens 

værksteder. 

Det virker umiddelbart ærgerligt for Konservatorskolen. 

Man havde ellers kunnet forestille 

sig, at man kunne være fælles om flere faciliteter 

som f.eks. værksteder og kantine... 

Ja, det er rigtigt. Men det er der stadig rig 

mulighed for. Det tager jo ikke mere end to 

minutter med havnebussen, så er man der. Jeg 

har hørt, at Konservatorskolens studerende kommer 

i kantinen, og at der er mulighed for fælles 

fester, festudvalg og lignende. De studerende er 

generelt rigtig glade for fusionen. Studerende 

er jo altid glade, når der kommer lidt mere 

energi ind i tingene, flere at mødes med osv. I 

forhold til værksteder, er der lavet en aftale om, 

at mange af værkstederne er åbne for andre, 

både undervisere og studerende, når der ikke 

er undervisning. Og så er det jo oplagt på sigt 

at udvikle fælles faciliteter. F.eks. vil man gerne 

skabe ét stort superværkstedsområde med 

fælles værksteder. 

Anne-Louise Sommer, forhenværende rektor på Danmarks Designskole og 

nuværende eksternt medlem af bestyrelsen for KADK. 

Konservatorskolen er meget lille i forhold til 

de to andre skoler. Er der ikke en risiko for, at 

den vil blive nedprioriteret? 

Der er meget stor respekt om Konservatorskolen. 

Stor faglig integritet. Man har set alle 

Konservatorskolens mange kvaliteter og store 

potentialer og vil gerne lære noget omkring 

de ting, man ikke er stærke nok i f.eks. det forskningsmæssige 

og det tværgående perspektiv 

(humaniora, naturvidenskab og håndværk). 

Så det mener jeg slet ikke, at man skal være 

bange for! 

Hvordan med konservatorfaget mere generelt? 

Kan man tænke sig, at fusionen vil få en 

mærkbar konsekvens for faget og altså ikke 

kun for skolen? 

Ja, ligesom jeg forestiller mig, at Konservatorskolens 

fine forskningstradition og høje standing vil 

kunne smitte af på Design- og Arkitektskolen, vil 

man også kunne forestille sig, at Designskolens 

og Arkitektskolens måske mere kreative og 

dynamiske tilgang vil kunne smitte af på Konservatorskolen 

og dermed også give et mere eller 

mindre ændret syn på faget i offentligheden. Designskolen 

og Arkitekskolen er måske også mere 

offensive i en samfundsmæssig kontekst, hvilket 

også kunne smitte positivt af på Konservatorskolen 

og faget generelt. Det er jo heller ikke noget 

tilfælde, at du starter med at spørge om, hvor 

meget jeg ved om konservatoruddannelsen. Det 

er jo en uddannelse, som folk generelt ikke ved 

så meget om, og jeg tror i hvert fald, at man vil 

kunne forvente en øget viden om og interesse 

for faget efter fusionen. Og jf. den mere viden 

også et ændret billede. 

Mener du dermed, at man på den ene side 

kan tænke sig et ændret syn på faget men 

måske også en reel ændring i faget? 

Ja, det kan man ikke udelukke. Faget kan blive 

inspireret. Der kan ske noget i selvbevidstheden. 

Hele restaurerings- og fredningsaspektet 

– hvis man kigger på det historisk – er jo 

også noget som har ændret sig rigtig meget 

gennem tiderne. Så ja, fagene er hele tiden i 

udvikling og vil muligvis komme til at påvirke 

hinanden. Faglighed er jo dynamisk, det er 

ikke noget, der bare er. 

I udlandet er konservatorskolerne typisk 

knyttet til universiteter frem for til de kunstneriske 

uddannelser, hvilket må give en 

anden form for påvirkning... 

Ja, arkitektuddannelsen i Danmark er også 

meget anderledes end i udlandet, hvor den 

typisk ligger i forbindelse med tekniske 

universiteter. Så ja, denne konstruktion med 

den kunstneriske fundering er ret unik for 

Danmark. 

I har haft det første bestyrelsesmøde. Kan 

du give et bud på en kommende rektor? 

Bestyrelsen har kun indledende snakket om, 

hvilke kompetencer en kommende rektor bør 

besidde, men det centrale er, at der er tre 

fagligheder, der mødes og kun én rektor. Som 

jeg ser det, bør man foretrække en person 

med massiv ledelses- og organisatorisk 

erfaring, optimalt en person med erfaring 

fra en uddannelses- og forskningsinstitution. 

Som jeg ser det, er det forskningsaspektet, 

der primært binder de tre skoler sammen. 

Derudover bør det være en person som på 

én gang er visionær, men som også besidder 

evnen til at forholde sig til en kultur- og traditionsbåret 

uddannelsesinstitution og som 

ikke tror, at alting skal ændres over night. 

Den lader vi stå og glæder os til at følge op 

på den fusionerede skole – måske med et 

rektor-interview i et af de kommende numre 

af Bulletin – for at se om ”summen af det 

gode” holder stik. Tak for snakken! • 

BULLETIN 

5

Formidling af viden om bevaring af 

digital kulturarv 

Af Ulla Bøgvad Kejser, Det Kongelige Bibliotek 

Kulturbevaringsinstitutioner står i stigende 

grad over for at skulle bevare digitale 

materialer. 0’erne og 1’erne strømmer ind 

i institutionerne via indsamling/aflevering, 

ved digitalisering af eksisterende samlinger 

og gennem dokumentation af samlingerne 

f.eks. i form af konserveringsjournaler og 

billeddokumentation. Men hvordan undgår 

man at miste digital information, og hvordan 

sikrer man, at data kan læses og forstås 

over tid - trods den hastige teknologiske udvikling? 

Det og mange andre spørgsmål om 

bevaring af digital information giver hjemmesiden 

www.digitalbevaring.dk svar på. 

Hjemmesiden, der har været i luften siden 

slutningen af 2010, drives i fællesskab af 

Det Kongelige Bibliotek, Statsbiblioteket og 

Statens Arkiver, der alle har lang erfaring 

med bevaring af digital kulturarv. Siden 

henvender sig først og fremmest til andre 

arkiver, biblioteker og museer, der skal 

bevare digitale samlinger. Men private 

organisationer og virksomheder med et forretningsmæssigt 

behov for sikring af deres 

investeringer i digitale ressourcer kan også 

hente inspiration på siden. Ligesom borgere, 

der f.eks. gerne vil sikre deres digitale billeder 

og videoklip, kan få ideer til, hvad man 

skal tænke over, og hvad man kan gøre for 

at bevare digitale minder. 

En redaktionsgruppe tilrettelægger løbende 

indholdet på hjemmesiden og sørger for, at 

artikler om de mange aspekter og udfordringer 

inden for emnet digital bevaring 

bliver taget op. Der er både artikler, der 

giver konkrete råd om en række tekniske 

aspekter, som bør overvejes i forbindelse 

med planlægning og gennemførsel af digital 

bevaring som f.eks. valg af formater og 

bevaringsmetode, og artikler, der går i dybden 

med lovgivningsmæssige og organisatoriske 

forhold omkring digital bevaring. På 

hjemmesiden findes også en ordbog med 

forklaring af en række centrale begreber 

inden for digital bevaring, en oversigt over 

bevaringsværktøjer samt links til udvalgte 

publikationer, organisationer, projekter m.m. 

med relation til digital bevaring. 

Digital bevaringssystem. Illustration: www.digitalbevaring.dk 

Hjemmesiden udgives under Creative 

Commons Attribution 2.5 Denmark http:// 

creativecommons.org/licenses/by/2.5/dk/ og 

det betyder, at man frit kan benytte både 

tekster og illustrationer, så længe 

www.digitalbevaring.dk angives som kilde. 

Hvis du har spørgsmål eller forslag til emner, 

du ønsker taget op, eller en viden inden for 

digital bevaring, som du gerne vil dele med 

andre brugere af hjemmesiden, er du meget 

velkommen til at sende et oplæg til redaktionen 

på kontakt@digitalbevaring.dk. • 

Hvilket lagringsmedie er bedst? 

Illustration: www.digitalbevaring.dk 

En vigtig opgave for redaktionen består i at 

indsamle og formidle nyheder og aktuelle 

begivenheder inden for digital bevaring. 

Redaktionen overvåger derfor løbende en 

række internationale hjemmesider, diskussionslister 

og blogs og forsøger på en 

ugentlig basis at viderebringe nogle af de 

mest relevante indlæg. Man kan holde sig 

orienteret om nyheder og begivenheder 

inden for digital bevaring ved at tilmelde sig 

hjemmesidens nyhedsbrev, som udkommer 

en gang om måneden. I tidens ånd er der 

også etableret en Facebookside: 

www.facebook.com/digitalbevaringdk. 

Hjemmesiden har mellem 10 og 30 besøg 

om dagen. 

Museal bevaringsstrategi. 

Illustration: www.digitalbevaring.dk 

6 BULLETIN

NKF-dk 

Københavns Museum, maj 2011 

Af Susan Ritterband 

En solskinsdag i begyndelsen af maj mødtes 

mange dejlige kollegaer til en omvisning 

på Københavns Museums udstilling om 

”At blive københavner”. Vi var så mange, 

at gruppen måtte deles i to. Den ventende 

gruppe fulgte med museets konservator 

Nicole Rehné ind i nogle af de lokaler, hvor 

hun arbejder. Hun fortalte, at Metrofundene, 

som dukker op under udgravningerne 

af den nye metrostrækning, indleveres til 

Københavns Museum for at blive dokumenteret 

og registreret. Hendes opgave er at 

holde genstandene stabile under denne fase 

og stå for den præventive konservering. 

Museet konserverer ikke selv, men har en 

aftale med Nationalmuseets Bevaringsafdeling. 

Udstillingen ”At blive københavner” er 

vigtig i denne tid, hvor visse mennesker, 

mener det er så væsentligt at bevare det, 

der er særegent dansk. Men dette såkaldte 

særegne danske stammer ofte oprindeligt 

fra andre steder i verden. Indvandring har 

stor betydning for en dynamisk udvikling af 

nye ideer, og dette viser udstillingen på en 

fin måde eksemplificeret gennem indvandringen 

til København. 

Indvandrere til Købehavn er ud over 

mennesker fra andre lande også folk fra 

både oplandet og andre egne af Danmark. 

Derfor er de fleste københavnere ikke født i 

København, hvilket jeg i første omgang blev 

overrasket over. Men hvis man i bogstaveligste 

forstand forstår København som 

inden for kommunegrænsen, så giver det 

mening. Jeg er f.eks. selv født i en forstand 

til København, men flyttede som voksen til 

kommunen. 

En fin video med skuespilleren Janus Babil 

Bakvawa, som er født i København, viser, 

hvordan omverdenen opfattede ham som 

araber, og med ét teede han sig, som han 

troede, arabere gjorde, indtil det gik op 

for ham, at han ikke var ærlig. Han var og 

er københavner, men føler sig ikke som 

dansker. Det er trist, at omverden har så stor 

betydning for ens selvforståelse, og at det 

kræver meget bevidstgørelse og selvtillid at 

frigøre sig. Interessant er det også, at det er 

lettere at identificere sig med kulturen i en 

by end med landet som sådan. 

Udstillingen informerer i montrer om 

forskellige grupper af immigranter som 

f.eks. jøder, tyskere og amagerhollændere. 

Endvidere er der givet plads til, at forskellige 

indvandrere har kunnet fortælle brudstykker 

af deres ankomst til og integration i 

København og vise genstande, som har 

haft betydning for denne proces. F.eks. blev 

en iraner, der indvandrede til byen i 1995, 

integreret gennem sin karate. Han udstiller 

flere fotografier, som viser karatesporten. 

Der er meget at læse, høre, se og blive klog 

på, hvis man vil vide noget om indvandringen 

til København. Udstillingen varer året 

ud og kan anbefales. 

Efter udstillingsbesøget okkuperede denne 

anarkistiske gruppe af konservatorer græsplanen 

bagved museet, hvor frokosten blev 

indtaget ved borde og stole, som vi helt 

ulovligt snuppede fra en restaurant overfor. 

Efter et stykke tid blev vi pænt bedt om 

stille borde og stole på plads og fjerne os 

selv, hvilket vi nødtvunget gjorde. 

Tak til NKF-dk’s bestyrelse for organisering 

af dette fine arrangement og indkøb af 

lækre sandwich til frokost. • 

HUSK 

Bliv Ordinært eller 

Ordinært+E.C.C.O. medlem 

Ansøgninger behandles hvert år på den 

ordinære generalforsamling og skal 

være bestyrelsen i hænde senest tre 

måneder før generalforsamlingen. dvs. 

før 1. februar. 

Bemærk at ansøgeren selv er ansvarlig 

for at dokumentere uddannelse og 

erhvervserfaring, og at man først kan 

indsende ansøgningen om medlemskab, 

når man mener sig kvalificeret. 

RABAT 

Pensionistkontingent 

er for medlemmer der pga. alder er 

uden for aktiv tjeneste (bestyrelsen har 

sat grænsen til 65 år). 

Ansøgning om overførsel til pensionistkontingent 

stiles til bestyrelsen. 

På billedet fra 1908 ses den lille pige Alberta fra Vestindien, 

der høres i lektien i Vajsenhusets Skole. 

Foto fra Udstillingen “At blive Københavner” på Københavns Museum 

Studentermedlemsskab 

Ansøgning om studentermedlemskab 

samt dettes varighed behandles og besluttes 

af bestyrelsen. 

BULLETIN 

7

H.P. Pedersen på studietur i Wien 1986 - fra venstre ses Grethe Jørgensen, H.P. Pedersen, Magdalena Lindskog Midtgaard og med 

ryggen til Mogens S. Koch. Foto: Karen Borchersen 

Mindeord 

Tidligere rektor på Konservatorskolen 

H.P. Pedersen 

René Larsen 

Til minde om tidl. rektor Hans Peder (HP) 

Pedersen 

Vajsenhusbarn, uddannelse som gartner, 

befalingsmand i hæren, anlægsgartner og 

leder af byggesjak i Canada, konservatorassistent 

i hærens arkiv og ledende konservator 

på Rigsarkivet. En lang og snørklet vej 

inden HP bliver ansat som afdelingsleder 

for Grafisk Afdeling på Kunstakademiets 

Konservatorskole og senere også en lang årrække 

som rektor for skolen. Hans vej gennem 

livet var begivenhedsrigt og eventyrligt, 

men hvad, der i starten har måttet været 

styret af tilfældigheder, blev med indgangen 

til konserveringsverdenen snart præget af 

klare mål og store visioner for udviklingen 

af det unge fag. 

Jeg er overbevist om, at jeg sammen med 

mange af HP’s tidligere studerende, og 

senere kollegaer, med glæde tænker tilbage 

på pionertiden, hvor vi med HP i spidsen inspirerede 

kæmpede en idealistisk kamp for 

anerkendelsen af vores fag og uddannelse. 

Mens andre blandt kollegaer tvivlede, havde 

HP helt klart som mål, at faget skulle videnskabeliggøres, 

og uddannelsen suppleres 

med en ph.d.-uddannelse. Det var da også 

tre af HP’s studerende fra Grafiske Afdeling, 

der som de første erhvervede graden fra 

andre højere uddannelsessteder. Der skulle 

gå en hel del år efter HP’s pensionering, før 

skolen selv, som en højere uddannelsesinstitution 

med akademiske grader, kunne 

udbyde ph.d.-uddannelsen. Selvom HP 

havde forladt Konservatorskolen, holdt han 

8 BULLETIN

sig orienteret om dens udvikling og kunne 

heldigvis opleve glæden over frugterne af 

sine visioner og bestræbelser. 

HP fik også selv tid til at forske, mens han 

virkede på skolen, og han har bl.a. beriget 

os med værker som ’Rigets Dressel og 

Breve’ og ’En Dansk Papirfabrikant’. Det 

var papirkonserveringen, som havde HP’s 

hjerte, men han specialiserede sig også i 

konserveringen af de lak- og vokssegl, som 

dokumenterer ægtheden af rigets ældste 

breve og dokumenter. Man kommer heller 

ikke uden om HP’s opbakning og støtte til 

de kollegaer, som har gjort dansk fotokonservering 

og forskning i lædernedbrydning 

verdenskendt. Og HP var glad og stolt over, 

at papirkonserveringen og forskningen i den 

tekniske papirhistorie stadig varetages med 

international kompetence på skolen. Jeg 

kunne nævne en lang række andre områder 

som præventiv konservering, monumentalkunst 

og naturhistorisk konservering m.fl., 

hvis konsolidering og udvikling lå HP nær. 

De to sidstnævnte områder blev oprettet 

som selvstændige afdelinger på skolen i 

hans tid som rektor. 

Det var ikke kun HP’s faglige karriere, som 

var enestående, men i høj grad også hans 

egenskaber som leder. Hans lederstil var i 

udpræget grad præget af tillid og tro på 

sine studerende og medarbejdere, som han 

støttede i stort og småt. Han fik os til at 

gro fagligt og menneskeligt. HP var også 

god til at dele sol og vind lige, og han så de 

positive muligheder i det enkelte menneske, 

om det var studerende eller kollegaer. 

Selvom han var en god afdelingsbestyrer 

for Grafisk Afdeling, så forstod han også 

som afdelingsbestyrer nødvendigheden af 

at handle i hele skolens interesse. Jeg tror 

heller ikke, at ret mange var i tvivl om, at 

han var hele skolens, alle studerendes og 

medarbejderes rektor i den tid, hvor han 

virkede i dette embede. Han ledte og handlede 

aktivt for den samlede skoles udvikling 

og veg ikke tilbage for de udfordringer, som 

opstod undervejs. Jeg tror, at mange kan 

nikke genkendende til HP’s ordsprog ”det er 

bedre at gå foran i skandalen end at hænge 

bjælder på tragedien”. Dermed mente 

han ikke, at man skulle ty til ballade for 

balladens skyld, men derimod at man skal 

handle, gribe chancerne, når de opstår, og 

turde stå ved de valg, som man foretager. 

I udsagnet lå også, at man skal undgå at 

skubbe problemerne foran sig, men søge at 

løse dem, når de opstår. En god lære, som 

jeg ved, at mange af HP’s studerende og 

kollegaer forsøger at efterleve. 

HP var et principfast og politisk menneske. 

Socialdemokrat af den gamle skole med et 

fast holdepunkt i partiets program fra 1913. 

Dog uden at forfalde til stilstand, hvad hans 

faglige karriere og udvikling da også klart 

vidner om. Han var en farverig og temperamentsfuld 

person, men lige nedenunder 

”brummeriet”, som aldrig stak dybt, fandt 

man hurtigt den lune og hjertevarme HP, der 

sammen med sin Inger altid havde døren 

åben for en snak om de store visioner, 

politik, historie, mad, vin, sang og musik og 

selvfølgelig alt det nære i den menneskelige 

hverdag. Og det var en fornøjelse, når han 

udfoldede sit store kendskab til kulturplanter 

og havekunst. Vi er mange, tidligere 

studerende og kollegaer, som kan se tilbage 

på hyggelige stunder, og vidtløftige diskussioner 

i Inger og HP’s gæstfrie hjem i Skovlunde, 

hvor den veltillavede italienske mad 

sammen med den gode italienske vin var 

med til at få ideerne til at blomstre og give 

visionerne vinger. Kærligheden til Italien 

og det italienske køkken fik HP grundlagt 

under sit lange ophold i Firenze efter 

oversvømmelseskatastrofen i 1966, hvor 

han sammen med andre danske kollegaer 

arbejdede på at redde byens kulturarvsskatte. 

En indsats, som blev fortsat hjemme 

fra Danmark helt op i halvfjerdserne. 

Efter HP’s pensionering var vi en del kollegaer, 

som havde den glæde at få lov til, 

sammen med HP’s familie og venner, fortsat 

at fejre runde fødselsdage og mærkedage 

i Inger og hans liv. Det har været en glæde 

at opleve det gode familiesammenhold og 

trofaste vennelag, som omgav ham gennem 

alle de år. HP repræsenterede et godt 

eksempel på, hvordan et positivt socialt 

sammenhold er med til at styrke og løfte, 

både i det private og fagligt. Nu er han ikke 

mere. Tankerne går til Inger og familien i 

deres sorg. Selv om det er en ringe trøst, så 

ved jeg, at hans solide aftryk vil bestå ud 

over vores tid. • 

H.P. Pedersen ved hans 75 års-dag i 2006 

Foto: Mogens Bohl Petersen 

Mogens S. Koch og Marie Vest 

Hans Peder Pedersen 10. 11 1931 – 20. 09 

2011 

. 

Hans Peder Pedersen, bedre kendt som HP, 

er død. En sms kom på telefonen og bragte 

den triste meddelelse, at HP var død. 

HP havde et alsidigt livsforløb. Han kom 

som lille på et børnehjem, over en uddannelse 

som herregårdsgartner uddannet på 

Gisselfeld til militæret for at gå på pension 

som rektor for Konservatorskolen. Via hæren 

kom HP i kontakt med det, der skulle blive 

hans livsbane, han blev ansat på Armeens 

Arkiv. Her lærte han de konserveringsfaglige 

færdigheder i håndskrift- og papirkonservering 

på Rigsarkivet, som Hærens arkiv var 

en del af. HP blev i 1969 chefkonservator 

ved Rigsarkivet og landsarkiverne. 

Som chefkonservator på rigsarkivet var det 

naturligt, at HP blev inddraget i redningsarbejdet 

under Firenze-katastrofen i 1966. 

Han blev en del af det nordiske team, der 

arbejdede i Firenze for at redde de store 

kulturværdier, der blev skadet under oversvømmelsen. 

Her blev HP’s dybe respekt 

og glæde for italiensk kultur og køkken 

grundlagt og udviklet. 

Da Konservatorskolen blev oprettet , var HP 

en naturlig repræsentant for arkivverdenen. 

Han sad i det første studenteroptagelsesudvalg 

og var således med til at præge 

skolen helt fra den blev grundlagt. I HP’s 

menneskelige holdninger kom hans ”plejegen” 

som gartner til udtryk ved at have sin 

helt egen ”nede-på–jorden”-holdning til 

at pleje både elever og ansatte. Det gav et 

meget frugtbart miljø på hans afdeling, som 

resulterede i, at Konservatorskolens første 

5-årige konservator og de første tre Ph.d’er 

alle var elever fra Grafisk Afdeling. HP var 

stolt af sine elever og sit personale, som 

BULLETIN 

9

han konstant opmuntrede og støttede. 

Vi er mange, der med stor glæde husker 

de faglige studieture på Grafisk Afdeling, 

hvor lærere og elever var på studierejse for 

at lære af de forskellige museale institutioner 

og konserveringsværksteder, som blev 

besøgt på disse rejser. Et hyggeligt islæt 

på disse ture var, at HP’s kone Inger (også 

kaldet Mor Inger) deltog i flere af disse 

studierejser. 

Hans visionære ideer var med til at ændre 

papirkonservering fra et mere håndværksbaseret 

fag til et moderne konserveringsfag, 

som hvilede på videnskabelige forskningsresultater 

og moderne metoder. HP var på den 

måde en drivkraft for en visionær udvikling 

af konserveringsvidenskaben i Danmark, og 

han kunne via sit netværk i bl.a. Internationale 

Arbeitsgemeinshaft der Arkiv-, Bibliotheks- 

und Graphik Restauratoren (IADA) 

medvirke til en holdningsændring, der rakte 

langt videre. 

Som en af Konservatorskolens tre afdelingsledere 

var det naturligt, at HP blev rektor for 

skolen i flere omgange. Hans interesse for, 

hvad der foregik på skolen, gav sig udtryk i, 

at han ofte var på rundgang på skolen for 

at se og høre livet på skolen – man kunne 

høre ham med sit raslende nøglebundt. 

Hans dør var altid åben, og han havde altid 

tid til at tale med en og høre på en, når 

man havde noget på hjertet. 

HP’s specielle diplomati gjorde, at han i 

flere omgange blev formand for det gamle 

’Kunstakademiets skolers fællesudvalg’, 

noget der altid tidligere havde været forbeholdt 

storebroder Arkitektskolen. 

HP vil blive savnet af mange. Vores tanker 

går til Inger og deres børn. Æret være hans 

minde. • 

Ordinært medlemskab 

Ordinære medlemmer har stemmeret 

og kan indvælges i bestyrelsen. For at 

blive ordinært medlem skal man som 

minimum have en 3-årig konserveringsfaglig 

uddannelse suppleret med 

ét års erhvervsarbejde på et anerkendt 

værksted. 

Kontingentet er pt. 400 kr. 

Ordinær+E.C.C.O.-medlemskab 

Ordinær+E.C.C.O.-medlemmer har 

udover, hvad der kræves som ordinært 

medlem, yderligere to års konserveringsfaglig 

uddannelse - i alt fem års uddannelse 

og ét års erhvervserfaring. 

Kontingentet er pt. 400 kr. 

Associeret medlemskab 

Alle, der ønsker det, kan blive associeret 

medlem af foreningen, men har ikke 

stemmeret. Kontingentet er pt. 350 kr. 

Æresmedlemmer 

er kontingentfrie og har status som 

ordinære medlemmer. 

NKF-dk Medlemskab 

Institutioner 

kan være medlemmer og har status som 

associerede medlemmer. 

Kontingentet er 550 kr. 

Pensionistkontingent 

er for medlemmer, der pga. alder er uden 

for aktiv tjeneste (bestyrelsen har sat 

grænsen til 65 år). 

Kontingentet er det halve af ordinært 

medlemskab: 200 kr. 

Studentermedlemskab 

er et associeret medlemskab med 

reduceret kontingent. Studerende med 

tidligere ordinært/ordinært-plus medlemskab 

vender automatisk tilbage til dette 

efter studenterstatus ophør. 

Ansøgning om studentermedlemskab 

samt dettes varighed behandles og besluttes 

af bestyrelsen. 

Kontingentet er halvdelen af det ordinære: 

200 kr. 

ADGANG TIL HJEMMESIDEN 

Husk at tilmelde dig! 

For at få adgang til jobbørsen, til at skrive i fora og andet på 

hjemmesiden skal man være tilmeldt en database på hjemmesiden. 

Når man går ind på foreningens hjemmeside www.nkf-dk.dk 

kan man tilmelde sig for at få adgang. 

Man tilmeldder sig på undersiden: nkf-dk.dk/om_foreningen/ 

medlemsskab/tilmelding 

For at få aktiveret sin adgang skal man dog aktiveres af webmaster. 

Alle foreningens medlemmer kan blive aktiveret, men 

kun ordinære og ordinær-plus kan blive offentlige. 

10 BULLETIN

Konservatorer på Roskilde Festival 

Why Plastics are fantastic! 

Af stud. scient. cons. Anne Marie Eriksen og Tine Louise Slotsgaard 

På årets Roskilde Festival kunne gæsterne 

opleve andet end nøgenløb og øldrikning 

i festivalens opvarmningsdage, da Yvonne 

Shashoua, seniorforsker hos Nationalmuseet 

og involveret i PRIMI (Plastics Research 

and Innovation for Museums and Industry) 

indtog festivalen med bobleplast, limpistol 

og strygejern i WrapLab! 

På festivalens fjerde opvarmningsdag bager 

solen fra en skyfri himmel og UV-indekset er 

oppe at runde de 7. Det er dermed en perfekt 

dag til at snakke nedbrydning af plast. 

Og det er netop derfor, Yvonne Shashoua 

har skiftet det vante laboratorium på Nationalmuseets 

Bevaringsafdeling ud med mere 

interimistiske omgivelser på årets Roskilde 

Festival. I Art City, der ligger i campingområde 

Øst, har Yvonne de sidste tre dage 

basis og fokuserer på ung-til-ung-formidling 

af kunst, bevaring og innovativt materialebrug 

som en del af den frie, kreative proces. 

Udover workshops på Roskilde Festival, 

deltager piloterne også i andre kunst- og 

formidlingsprojekter f.eks. udsmykning af en 

ungdomsklub på Nørrebro og som medproducenter 

af formidlingen til en kommende 

udstilling på SMK. 

Projektet i Art City er bygget op omkring 

en række workshops i de fire opvarmningsdage, 

som alle omhandler kreativ bearbejdning 

af plast, og hvor festivalgæsten 

selv kan deltage aktivt. Dette er en måde 

at formidle mulighederne for brug af plast 

som kunstmateriale, men også at forstå 

dets begrænsninger. Yvonne er med som en 

del af PRIMI, et samarbejdsprojekt mellem 

konservatorer, kunstnere og plastindustrien, 

med Louise Cone, konservator på SMK, 

som projektleder. PRIMI’s fokus er at gøre 

alle parter indbyrdes opmærksom på de 

forskellige behov, som de stiller til plastmaterialerne. 

Dermed er kunstpiloternes 

festivalprojekt et naturligt forum for Yvonne 

for at formidle budskabet til unge interesserede 

festivalgæster. 

Som en del af workshoppen er der opstillet 

pæle, hvor imellem der hænger plast som 

store lærreder i en labyrint, som festival- 

Foto: Kunstpiloterne, SMK 

gæsterne kan udtrykke sig på – frit og gennem 

workshops med kunstnere og arkitekter. 

Yvonne fortæller, at det var svært at vælge 

en egnet plast til labyrinten, da den anvendte 

plast skulle være blød uden at indeholde 

PVC, som er imod festivalens miljøpolitik og 

kunstpiloternes overbevisning. Bionedbrydeligt 

plast var ikke økonomisk hensigtsmæssigt, 

og valget faldt derfor på polyethylen. 

I denne henseende fungerer polyethylen 

optimalt, da det hurtigt viser, hvad der sker 

med plast når det nedbrydes, på trods af at, 

det er et dårlig materiale for kunsten. 

Ved indgangen til labyrinten står Yvonne 

ved et bord, hvor der er lagt op til kreativ 

udfoldelse, mens der tales om, hvordan 

plast kan anvendes og ikke mindst genbruges. 

Der er en ivrig produktion af armbånd, 

fingerringe, tasker, puder m.m. af forskellige 

typer plast, som Yvonne har medbragt. Der 

Yvonne Shashoua viser kunstpilot Clara 

Selina Bach, hvordan man smelter bobleplast 

sammen. Foto: Jan K. Madsen 

arbejdet sammen med kunstpiloterne fra 

Unges Laboratorier for Kunst og festivalens 

brugere om plast og forskellige plasttypers 

nedbrydning. Men er det overhoved muligt 

at komme igennem med et fagligt budskab 

til festivalgæsterne, og er de interesseret i at 

lære noget om nedbrydning af plast? 

Yvonne er taget til Roskilde Festivalens Art 

City, som en del af projektet WrapLab, der 

er udviklet af kunst-piloterne ved Unges 

Laboratorier for Kunst (u.l.k.) på Statens 

Museum for Kunst (SMK). Kunstformidler og 

koordinator Frederik Henrik Knap fortæller, 

at de 18 kunstpiloter arbejder på frivillig 

12 BULLETIN 

Mange festivalgæster kiggede forbi Yvonne Shashouas workshop i løbet af festivalens 

opvarmningsdage. Foto: Jan K. Madsen 

11

Yvonne Shashoua og kunstpilot Sara Tarby. Foto: Jan K. Madsen 

er blandt deltagerne stor begejstring for, 

hvordan bobleplast lag på lag kan smeltes 

sammen ved hjælp af et strygejern. Ligeledes 

kan plastperler smeltes med mellem 

lagene og tilføje mange forskellige farver og 

former. Yvonne fortæller, at de dagen forinden 

har eksperimenteret med anvendelsen 

af Floam. Et blandingsprodukt, som godt 

kan minde lidt om modellervoks, men som 

består af polystyren, polyvinylalkohol opløst 

i vand og bagepulver blandet sammen i en 

zip-lock pose. Denne kombination gør det 

muligt at forme forskellige strukturer inden 

massen tørre ud. 

Mens der arbejdes med strygejern, limpistol 

og plast omkring bordet, svinges spraydåserne 

i labyrinten. En uheldig pige kommer 

snart over med en malerplet på sin kjole 

og Yvonne er straks over pletten, mens 

hun fortæller, at hvis pigen vasker kjolen 

med det samme, vil det få cellulosenitraten, 

som malingen består af, til at binde sig til 

tøjfibrene. Istedet findes noget acetone frem 

og mens det gnubbes på pletten, forklarer 

Yvonne om opløsningsmidler, og hvordan 

de virker sammen med plast. 

Her på sidste dagen gør Yvonne status over, 

om det har fungeret i praksis. Det har mest 

været gennem praktiske problemstillinger, 

at formidlingen har foregået. Folk har været 

mere interesseret i at lave noget kreativt, 

end i at sidde og høre et foredrag. Alt i alt 

er det gået godt med at få noget basal 

plastviden igennem til festivalgæsterne. 

Men ikke på den måde, Yvonne havde forestillet 

sig på forhånd. Powerpoint-showet og 

kassen med de mange forskellige plasttyper 

er blevet under bordet. Til gengæld har 

det været problemløsninger i forbindelse 

med det kreative arbejde, som har været i 

centrum. Hvorfor går der hurtigere hul på 

den pude, som man har stået og lavet når 

den ligger i solen? Kan man lime bobleplast 

på Velcro, og hvilken lim skal man da 

bruge? Hvorfor kan flere lag af bobleplast 

ikke smeltes sammen på samme tid, og 

hvorfor kan alt maling ikke bruges på plast? 

Disse og mange flere spørgsmål får Yvonne 

diskuteret undervejs. 

Foto: Jan K. Madsen 

Der er blevet sat fokus på plast og dets 

nedbrydning, hvordan man kan genbruge 

og anvende plast på innovative måder. 

Budskabet er nået igennem ølrusen og de 

solskoldne skuldre hos årets festivalgæster, 

og de har fået mere med hjem end blot 

gode musikoplevelser, hvis de har været en 

tur forbi Yvonnes workshop.. • 

I løbet af workshoppen blev der produceret mange kreative genstande i forskellige plasttyper 

blandt andet i bobleplast, som Yvonne Shashoua ses med her. Foto: Kunstpiloterne, SMK 

12 BULLETIN

E.C.C.O. Barcelona 

E.C.C.O. 20-års jubilæum og 

generalforsamling 2011 

Af Helle Strehle, NKF-dk´s delegat i E.C.C.O. 

I anledning af 20 års jubilæet for E.C.C.O.’s 

dannelse var ”storfamilien” inviteret til 

formøde i Barcelona d. 4. april: Inviteret var 

ikke bare delegater, men også organisationsformænd 

fra alle konservatorforbund 

i Europa (medlemmer såvel som ikkemedlemmer) 

samt alle tidligere formænd 

for E.C.C.O. ( heriblandt vor egen Mogens 

Koch) og repræsentanter for ENCoRE. Det 

blev et frugtbart møde, der gav mulighed 

for at knytte nye forbindelser, trække tråde 

tilbage og skabe overblik over udviklingen 

og gøre status over resultaterne. 

E.C.C.O. har været et velegnet forum til at 

beskrive og forklare de nationale forskelligheder, 

og man kunne konkludere, at 

der med den fornødne villighed til at bøje 

sig mod hinanden og til at samarbejde 

er plads til disse forskelligheder. Videre er 

det tydeligt, at forskellighederne, når de 

bliver forklaret, er nemmere at acceptere, 

og at der parallelt hermed har udviklet sig 

en stærk følelse af fællesskab og fælles 

professionel identitet. E.C.C.O. har udviklet 

sig til en handlingsduelig organisation og 

en organisation, som myndigheder overalt i 

Europa refererer til. Konservatorforbund fra 

andre dele af verden kontakter i stigende 

grad E.C.C.O. for assistance til organisationsopbygningen. 

Desværre har det engelske konservatorforbund, 

ICON, som det eneste forbund, 

ikke magtet samarbejdets kunst og er som 

bekendt trådt ud for et par år siden. De 

tilstedeværende englændere understregede 

lighederne og samarbejdspotentialet og 

demonstrerede dermed, at det måske (og 

forhåbentlig) kun er den aktuelle bestyrelse 

i ICON, der stadig synger ”Rule Britania”. Vi 

håber at se ICON tilbage i Europa snart. 

Inden for E.C.C.O. har kredsen af nordiske 

repræsentanter et fint samarbejde. 

På selve generalforsamlingen d. 5. april var 

den udvidede personkreds fortsat blandt 

os. Sloveniens konservatorforbund ’Drustvo 

Restavratorjev Slovenije’ blev optaget som 

BULLETIN 

Den nordiske gruppe: Bagerst: Jeremy Hutchings (NKF-N), Mogens Koch (tidl.formand 

for E.C.C.O.), Ulf Brunne (formand NKF-S). Forrest: Carin Petterson (NKF-S), Helle Strehle 

(NKF-DK), Ingrid Louise Flatval (formand NKF-N), Suvi Leukumaavaara (NKF-F), Karen 

Borchersen (formand NKF-DK). Ikke synlig: Riitta Koskivirta (formand NKF-F). 

ordinært medlem i E.C.C.O. og det maltesiske 

forbund ’the Maltese Association of 

Professional Conservator-Restorers’ blev 

optaget som associeret medlem. 

En arbejdsgruppe under E.C.C.O. har 

arbejdet en tid med at definere en konservators 

kompetencer og indpasse dem i Det 

Europæiske Rammeværk for Kvalifikationer 

(kompetencer), EQF. Sidste år godkendte 

generalforsamlingen den endelige rapport, 

og i år kunne den færdigtrykte publikation 

præsenteres. Kompetencerne forstået som 

summen af viden, færdigheder og erfaring 

vurderes og kortlægges på alle trin i en 

konserveringsproces. Dermed defineres det, 

hvad der kræves i en professionel praksis. 

Eller med andre ord, hvilke kompetencer 

en person skal besidde for at kunne kalde 

sig konservator-restaurator og for at måtte 

gribe ind i en kulturarvs-genstand. 

”In mapping and evaluating the activities of 

the Conservator-Restorer, the special skill, 

knowledge and experience that gives this 

person the authority to act directly on the 

cultural heritage is identified”. 

Det viser sig, at vi er et af de første fag, der 

har gennemgået denne selv-definerings- 

13

proces, og arbejdet har allerede høstet stor 

anerkendelse. Dette er senest sket med invitationen 

til at publicere arbejdsprocessen 

i tidsskriftet ’Higher Education’. Download 

via: http://dx.doi.org/10.1007/s10734-011- 

9450-y eller via E.C.C.O.’s hjemmeside. 

Kompetence-publikationen er også et 

vægtigt dokument i forsøget på at få 

Europarådet til at lave et sæt anbefalinger 

på kulturarvsområdet. Vor tekst ’European 

Recommendations for the Conservation and 

Restauration of Cultural Heritage’, som er 

omtalt bl.a. i Bulletin 82/2010, er blevet 

til i samarbejde med Sammenslutningen 

af Europæiske konservatorskoler, ENCoRE, 

og fremført med støtte fra Det internationale 

Konserveringsinstitut i Rom, ICCROM. 

Formanden for den relevante komite under 

Europarådet støtter sagen varmt. NKFdk 

håber, at Kulturarvsstyrelsens mand i 

komitéen har været lydhør over for vore 

argumenter, og at han sammen med repræsentanterne 

for alle de andre europæiske 

landes kulturmisterier vil sikre forslaget en 

glat vej gennem Europarådet. Det vil kunne 

danne grundlag for en forbedret lovgivning 

på kulturarvsområdet fremover. 

Dette var årets vigtigste sager på generalforsamlingen 

og formandsformødet. 

Der var for første gang i mange år ikke 

støtte til mødedeltagelse at få fra Kulturarvsstyrelsen, 

men heldigvis ydede såvel 

Konservatorskolen som Moesgård Museum 

tjenestefrihed. • 

Arrangement for medlemmer af NKF-dk 

Besøg hos sadelmageren 

Vi besøger sadelmager Brian Rützou i Taastrup, som 

driver et traditionelt sadelmagerværksted tirsdag 

den 17. januar 2012 kl 17. 

Her syr man stadig i hånden og arbejder med fagets 

gamle håndværksteknikker. På værkstedet 

fremstilles og repareres en del af Livgardens traditionelle 

vagtudrustning, foruden salg, tilpasning og 

reparation af ridesadler og -udstyr. 

Brian fortæller om sin baggrund og vej til 

nichehåndværker, om håndværket, om Livgarden 

og om historie og traditioner. 

Der vil være rig lejlighed til at se og røre ved værktøj 

og materialer samt stille spørgsmål. Der serveres 

en let forfriskning og snacks. 

Vi mødes senest kl 16.45 på Tåstrup station og 

følges til værkstedet Pile Alle 3, 2630 Taastrup. 

Arrangementet er gratis og tilmelding skal ske til 

Katja Storkholm ved e-mail katja@storkholm.eu 

senest den 10. januar. 

Der er plads til 25. 

14 BULLETIN

Portrætinterview 

Helge Brinch Madsen 

Af Helle Strehle 

Helge Brinch Madsen har været en kernefigur 

for generationer af konservatorstuderende: 

I 1975, knap to år efter Konservatorskolen 

startede, blev Helge afdelingsleder, 

siden prorektor, rektor, og i årene indtil sin 

pensionering som 69-årig i 2010 faglærer på 

Kulturhistorisk linje. 

Og fordi Helge Brinch Madsen er en uadskillelig 

del af konservatoruddannelsen på især 

Kulturhistorisk Linje (KH), og fordi han er en 

ikke ubetydelig del af konserveringsfagets 

historie, har Bulletin's udsendte sat ham 

stævne et sted efter Helges valg (der var ikke 

andet valg!). 

Formålet var at producere et interview med 

kloge betragtninger i citatform og morsomme 

anekdoter videregivet i autentiske vendinger. 

Men grundet Helges steds listige karakter, 

var selv den bedste diktafon chanceløs. Og 

de, der kender Helge, vil heller ikke forbløffes 

over, at han selv og ikke mindst de talrige og 

overordentlig nærværende venner, suverænt 

overtog dagsordenen og muntert umuliggjorde 

Bulletin’s udsendtes interviewplan. Det 

er altså vanskeligt at overholde interviewformen, 

snarere får I en række nedslag - eller 

opslag - i Helge Brinch Madsens karriere 

gengivet efter undertegnedes hårdt prøvede 

hukommelse og inspireret af mine personlige 

erfaringer fra en ’opvækst’ på KH 5. 

strategi. Som medlem af Magisterforeningen 

foranledigede Helge, at også de to 

andre afdelingsledere blev optaget der. Man 

argumenterede med, at de vitterlig bestred 

jobs, der fordrede en magistergrad. 

Blandt de nyskabelser, Helge initierede, var at 

lægge den dengang 3-årige uddannelse på 

KH i faste rammer. K og GR fulgte snart samme 

mønster. Før bestod undervisningen af 

et noget kaotisk udbud af kurser fra måned 

til måned. Herefter stod den på ”studieordning” 

og ”undervisningsplaner”, hvor hvert 

semester blev dedikeret en materialegruppe. 

Undervisningen favnede vidt, og ind i 

mellem var det, som Helge udtrykker det, 

”mere end jeg selv kunne klare”. Heldigvis 

tillod økonomien at hente lærere ind udefra. 

Efterhånden blev der ansat faglærere på 

deltid, og i begyndelsen af 1980’erne blev 

de første fuldtids-afdelingskemikere ansat. 

Anerkendelsen som højere læreanstalt kom 

også igennem. Studiet på konservatorskolen 

var omkring Hold 5 både inspirerende og 

struktureret, og undervisningen præget af 

afdelingsleder og -kemiker samt skiftende 

semesterbaserede faglærere suppleret med 

en lind strøm af topmotiverede udefrakommende 

eksperter, der alle udviste enorm 

goodwill over for skolen. Fælleskurser på 

tværs af linjerne kom også i fastere rammer, 

og på de årlige studierejser trak man i 

udpræget grad på Helges forbindelser. 

Helges næse for at spotte interessante 

problemstillinger og hans store personlige 

netværk har betydet meget for uddannelsernes 

form og indhold. Således blev undervisningen 

i f.eks. metallurgi, feltkonservering, 

værkstedsindretning og museologi suppleret 

med ugelange kurser ude hos Helges kontakter 

på institutionerne. 

Helge har været kursuslærer på utallige af 

disse øvelser i marken, altid meget intenst 

tilstede og altid æggende til undren. I det 

hele taget har Helge fremelsket og præget 

holdningerne til faget hos mange årgange 

af studerende. Tilsvarende har Helge leveret 

inspiration til mangt et eksamensprojekt og 

det har altid været Helge, der har formået – 

og turdet – navigere de ’utraditionelle’ og 

’skæve’ projekter i sikker havn. 

Tidsskriftrækken ’Tidens Tand’ var et af 

Helges børn, skabt for at give kolleger og 

studenter mulighed for at publicere. 

Vejen til faget. Stædighed 

Udefra set har Helge altid boltret sig i 

krydsfeltet mellem arkæologi og konservering. 

Og historien om Helges egen dannelse 

Starten på Konservatorskolen. 

Det store netværk 

“Alt kan lade sig gøre!” 

Helge er en af “the founding fathers” på 

Konservatorskolen. Selvom han ikke var 

med fra den allerførste spæde begyndelse i 

1973. Det var B. Brorson Christensen fulgt 

af Jørgen Nordqvist, der bestred afdelingslederstillingen 

på KH de første par år, og 

da Nordqvist afløste Brorson Christensen 

på ’Jordfund’ (Nationalmuseets konserveringsafdeling 

for jordfund), blev Helge 

ansat som afdelingsleder. Man ønskede fra 

Kulturministeriets side, at Konservatorskolen 

kunne opnå anerkendelse som højere 

læreanstalt, og ansættelsen af Helge, som 

den første akademiker, var et led i denne 

BULLETIN 

Mogens Bencard, Mads Chr. Christensen, Nils Hjelm Hansen og Helge udveksler ideer 1984. 

Foto: Else Mølgaard 

15

Klima- og Magasinkursus i Ribe 1983. 

Foto: Christina Lindeqvist 

er da også et berigende parløb mellem de 

to fag. Fascinationen startede allerede som 

stor knægt i Åmosen ved Kalundborg, hvor 

Helge voksede op bogstavelig talt på kanten 

af Nationalmuseets berømte udgravninger 

dér. Helge begyndte straks efter studentereksamen 

(i 1960) at læse forhistorisk arkæologi 

ved Københavns Universitet, men skulle snart 

derefter aftjene to års militærtjeneste. Denne 

foregik på Bornholm, men det er ”de bløde 

vagter” og muligheden for at deltage i Nationalmuseets 

udgravninger ved Slusegård, der 

fylder mest i erindringerne. 

Efter sergenttjenesten forsøgte Helge at få 

arbejde hos Brorson Christensen på Nationalmuseet, 

men Brorson krævede ”laboratorieeksamen”, 

hvorfor Helge måtte farte til 

Teknisk Skole i Esbjerg for at tage laboratorieteknikereksamen. 

Tilbage i København 

var der stadig ikke konserveringsjob at få 

hos Brorson Christensen, så Helge genoptog 

i stedet universitetsstudierne i forhistorisk 

arkæologi suppleret af indtægt ved arbejde 

for Kalundborg Museum. 

Lederen af Slusegårdsudgravningerne, Ole 

Klindt-Jensen, var en mand med internationale 

kontakter og via ham lykkedes det 

Helge at blive optaget på University College 

London. Dér udbød man som et af de få steder 

i Europa et 2-årigt studie i konservering. 

Helge fik merit for sin laboratorieteknikereksamen 

og afsluttede specialet i 1967 efter 

halvandet års studier. 

Nysgerrighed. Det faglige 

gennembrud 

Den megen snusen rundt i London på bibliotekerne 

bragte Helge til Science Museum 

Library, hvor en artikel om inhibering af 

recent bronze med benzotriazole fangede 

hans opmærksomhed. ”Den vil jeg sgu da 

prøve!”, sagde Helge, og i semesterpauserne 

blev den nye inhibitor afprøvet hjemme 

på Nationalmuseet på et lille bronzesygt 

ægyptisk spejl. Spejlet kom i ”fugtkammer”, 

som er en aggressiv provokation af den 

testede genstands stabilitet. (Helges faible 

for konserveringshistorie foranlediger her en 

bemærkning om ”at fugtkammermetoden 

blev opfundet af Gustav Rosenberg til jern i 

1930-erne….”) Spejlet kom altså i fugtkammer 

og ”jeg ku fa´me dårligt sove! Der var 

ikke sket en SKID efter fjorten dage”. Siden 

blev midlet testet for ældningsstabilitet ”i 

Stambolov's kælder” (Den tids hotteste 

inden for konservering: Central Research 

Laboratory i Amsterdam). Publikationen om 

BTA. i ’Studies in Conservation’ i 1967 gav 

Helge det faglige gennembrud internationalt, 

og metoden bruges stadig med succes 

verden over. 

Konservering på Nationalmuseet 

og Moesgård 

Trods international anerkendelse og fagrelevant 

uddannelse var der stadig intet fast 

job at få i Danmark. Helge slog sig igennem 

på løse midler og eksterne opgaver på Afd. 

for Jordfund. Efter et par år, i 1969, hentede 

en af Helges kontakter, Ole Klindt-Jensen, 

nu professor og direktør på Moesgård, ham 

til Moesgårds Konserveringsafdeling. Dér 

residerede Grauballemandens konservator, 

Gunnar Lange-Kornbak, og dér manglede 

man faglig ekspertise især inden for 

metalkonservering. På Moesgård fik Helge 

lejlighed til at lave forsøg med ammoniakalsk 

citronsyre til jernkonservering, og resultaterne 

blev publiceret i det tyske ’Arbejdsblätter für 

Restauratoren’. 

BTA-artiklen udløste desuden et legat med 

adgang til Central Research Laboratory i 

Amsterdam. 

Det var i Moesgård-tiden, at TV transmitterede 

den første månelanding; Helge 

kikkede med, men så noget andet end alle 

andre: ”De store teleskoper bestod af flere 

dele sammensat med en glasklar lim!” 

Efter diverse forsøg kunne Helge i ’Studies 

in Conservation’ publicere metoden med 

sammenlimning af UV-hærdende, klar lim 

til museumsgenstande af glas. Også denne 

metode afhjalp et presserende problem i 

konserveringsfaget. 

Tilbage til arkæologien 

Efter fire år som konservator på Moesgård 

Museum sagde Helge op for at færdiggøre 

sin cand.phil. i forhistorisk arkæologi ved 

Århus Universitet. Helge deltog først som 

student og siden som færdig arkæolog på 

udgravningerne af Ribes vikingetid. Venskaber 

og fagligt samarbejde fra Ribe-tiden 

har fulgt Helge lige siden: Så sent som i år 

udkom sjette og sidste bind af ’Ribe Excavations 

1970-76’, som Helge og Mogens 

Bencard har redigeret sammen. 

Helge har aldrig sluppet arkæologien, og 

hans publikationer af arkæologisk materiale 

vægter det fremstillingstekniske og materialemæssige, 

lige som han, gerne sammen 

med konservatorstuderende, har eksperimenteret 

meget med rekonstruktioner. 

Det var således med hele tre relevante 

uddannelser i bagagen, at Helge tiltrådte 

stillingen på Konservatorskolen. 

Helges BTA-flaske fra omkring 1969. 

Foto: Helle Strehle 

16 BULLETIN

viden og undervisningsmateriale – fondsmidler 

af sig, og ikke sjældent blev der (også) 

taget sociale hensyn, når studenterjobbene 

blev fordelt. 

Selv fra sin position som pensionist, permanent 

flyttet ”hjem” ’ til Ribe, har iderigdommen 

ikke forladt Helge: Netop nu søger 

han fremme for et storskalaforsøg, der skal 

blotlægge ”gyllens påvirkning af metallerne 

i jorden”. 

Det første feltkonserveringskursus, Lakprofil 1976. Foto: Mogens S. Koch 

Særlige forskningsfelter. 

“Det startede med en 

undren” 

Med den dobbelte baggrund som konservator 

og arkæolog er det ikke underligt, at 

Helge altid har interesseret sig for feltkonserveringsteknikker. 

Helge afholdt det vist nok 

første kursus i feltkonservering i Danmark i 

1976 ”uden i øvrigt at vide noget om det”. 

Dengang betjente man sig af lak, når der 

skulle tages profilaftræk (dvs. aftryk af de 

skiftende jordlag, som blottes i de lodrette 

jordvægge i en arkæologisk udgravning). 

Senere forbedrede Helge metoden. Det 

skete igen ved en observant iagttagelse, 

idet en henkastet masse af uafhærdet 

polyurethanskum på jorden så interessant 

ud: ”Hva' fanden, jorden sidder fast”. Det er 

siden blevet til adskillige publikationer om 

feltkonservering. 

Det er karakteristisk, at Helge alle årene ved 

siden af undervisningen og administrationen 

på Konservatorskolen har kørt sine egne 

forskningsprojekter. ”Halsbrækkende og 

lærerige”, som han udtrykker det. De favner 

også vidt: Mikrobielle angreb på bronzer, 

bronzestøbning, traditionel smedning og 

undersøgelser af, om vikingetidens gribedyr 

og fletornamentik oprindelig kunne være 

udført i læderarbejde. Da luftforureningen og 

syreregn i sen-70'erne blev et politisk interessant 

emne, greb Helge vinklingen i forhold 

til ”Luftforureningens nedbrydende effekt på 

kulturgenstande”. Et emne så usexet og undervurderet 

som ”Den daglige rengøring på 

museerne” tog Helge også op med den største 

(og naturligvis helt velbegrundede) alvor. 

Dette skabte stor moro blandt de studerende, 

der skreg af grin, når Helge manuducerede 

støvsugning og 2-spandeprincip. 

Et stort forskningsprojekt om ’Oldsagers og 

Gravhøjes Bevaringstilstand på landbrugets 

arealer’ blev grebet an tværfagligt i samarbejde 

med geologisk, agrar og arkæologisk 

ekspertviden. 

Helges mange projekter kastede – ud over 

Selv om Bulletin’s udsendte godt ved det, 

spørges alligevel: Du har lagt megen vægt på 

konserveringshistorie både i undervisningen 

og i dine egne værker. Prøv at forklare, 

hvorfor det er så vigtigt? 

Vi har et forældreløst fag. Vi kender ikke vor 

egen historie. Alle har behov for at etablere 

deres fags historie. Det er vigtigt at vide, 

hvorfor vi har dagens metoder 

Fagets placering i museumsverdenen. 

“Uddannelse 

er vigtig. Respekt skal vi 

selv skabe” 

Hvordan ser du konservatorernes rolle over 

for arkæologerne? Skal konservatorerne 

servicere arkæologien og arkæologerne? 

Eller er man ligeværdige med selvstændig 

forskningsret? 

Jeg anser konservatorerne som ligeværdige 

kolleger i museumssammenhæng. Og jeg 

så gerne, at konservatorerne sad inde med 

en dybere historisk-arkæologisk indsigt, end 

tilfældet er i dag. 

Eller sagt på en anden måde: Man skal vide, 

hvad man har i hænderne og En konservator 

skal have bred viden generelt og have dyb 

viden på særlige punkter. 

PS. Forfatteren takker gode kræfter på Konservatorskolen 

for at redde et helt kompendium 

fra feltkonserveringskurset i 1976 fra 

rationaliseringernes udsmidningsrus. • 

Medlemskategorier 

Ordinært medlemsskab 

Ordinært-Plus medlemsskab 

Associeret medlemsskab 

Institutionsmedlemsskab 

400 kr. pr. år 




Pensionistpris 

Studenterpris 



BULLETIN 

17

Sommerens katastrofer 

Vandskader 

Af Torben Ernst og Karen Borchersen 

Konservatorskolen befandt sig i orkanens 

øje, da himlen tømte sine sluser om aftenen 

lørdag d. 2. juli. Stort set alle Konservatorskolens 

kælderlokaler blev fyldt med vand, 

så både maskiner og materialer har måttet 

kasseres. 

Desværre ramte det også de kælderlokaler, 

hvor kasserne med papirprøver og opskrifter 

fra Silkeborg Papirfabrik blev opbevaret. 

På Konservatorskolens grafiske linje kunne 

man derfor se alle afdelingens lærere 

tømme de våde papkasser for papirprøver 

Foto: Karen Borchersen 

og opskrifter og sprede dem ud på alle 

bordene. I de efterfølgende uger blev 

papirerne dagligt gennemgået og flyttet 

rundt, så de kunne tørre. 

Desværre var det ikke muligt at redde alt 

materialet, men det tilbageblevne er nu 

pakket i nye tørre kasser og placeret i andre 

lokaler i stueetagen. 

Foto: Karen Borchersen 

Det var ikke kun Konservatorskolen som 

blev hård ramt. De gamle palæer i Amaliegade 

havde store problemer med at holde 

vandet ude fra kældrene, hvor arkivalier og 

samlinger af kunst opbevares. 

Skaderne var så omfattende, at det i 

første omgang drejede sig om at rede det 

væsentlige, hvorfor der var lokaliteter der 

blev overset. 

I et af palæerne var et pengeskab i første 

omgang blevet overset. 

Pengeskabet blev derfor først åbnet fem 

dage efter skybruddet, og en dekorationsskitse 

til Stefans Kirke blev fundet og tørret, 

men den var allerede meget medtaget af 

mug og skimmel. • 

Foto: Torben Ernst 

Foto: Torben Ernst 

18 BULLETIN

Nedbør i hovedstadsområdet d. 2. juli. Grafik: Mikael Scharling, klimatolog, DMI. 

Brandskade 

Tekst og fotos: Torben Ernst 

K.B. Hallen udbrændte fuldstændigt indvendigt d. 28. september 

2011. 

En fredet ejendom hvor branden udviklede sig fra nogle spots 

i kontakt med nogle midlertidigt opstillede papkasser. • 

BULLETIN 

19

Case story 

Om kopiering af grundlovene 

Af Mette Humle Jørgensen 

I Vandrehallen på Christiansborg lå 

tidligere en kopi af Danmarks Riges 

Grundlove af 5. juni 1849 samt originalerne 

af grundlovene af 1866, 1915 

og 1953 i en lang montre. I hver sin 

montre lå desuden udblegede kopier 

af Jyske Lov, Håndfæstningen og Kongeloven 

af 1665. 

Nu ligger der vellignende kopier af de 

originale dokumenter. Dette er resultatet 

af en usædvanlig opgave, der startede 

med en almindelig besigtigelse. 

Montrerne med lovene står i en niche 

foran tre høje, brede vinduespartier, hvor 

lysniveauet er alt for højt selv på overskyede 

dage. Eftermiddagssol rammer direkte 

på montrerne, hvilket medfører yderligere 

blegning af tekst, nedbrydning og udtørring 

af skind, pergament og papir, samt at klimaet 

inde i montrerne vil svinge enormt, når solen 

står på. 

Klimaet i rummet er som et jævnt dansk 

indeklima, opvarmet til menneskelig komfort, 

da Vandrehallen er meget befærdet af 

ansatte, folkevalgte og et stort antal turister 

året rundt. 

Eftersom montrerne ikke kan flyttes til et 

mørkere sted, og lysniveauet ikke kan sænkes 

drastisk, blev det besluttet at fremstille 

faksimile kopier for at skåne originalerne. 

Opgaven blev koordineret af Nationalmuseets 

papirkonservering. 

De originale love blev udlånt fra henholdsvis 

Rigsarkivet og Christiansborg og 

transporteret til det Kongelige Biblioteks Fotoatelier, 

der affotograferede lovene og printede 

de udvalgte opslag. Herefter blev lovene 

transporteret til Nationalmuseets Bevaringsafdeling 

i Brede for kopiering af indbindingerne. 

Grundlovene og Kongeloven er befæstet med 

segl og possementer. Seglkapslerne blev afstøbt 

af Peter Henriksen, Nationalmuseet. Nye 

possementer til Grundlov 1915 og 1953 blev 

fremstillet på Århus Possementfabrik, som dog 

ikke kunne fremstille metalchantillerne til de 

andre possementer, hvorfor de blev bestilt hos 

en possementmager i Pakistan. Indbindingen 

af kopierne stod Nationalmuseets papirværksted 

for. 

Kopien af Håndfæstningen på Christiansborg 

havde kopier af de originale vokssegl. Disse 

segl blev ført over på den nye kopi ved at 

varme snorene ud af voksen på bagsiden af 

seglene og sætte dem på det nye print. 

Jyske lov findes ikke i sin originale form, men 

der findes flere tidlige afskrifter bl.a. på Det 

Kongelige Bibliotek i København. Det blev 

dog besluttet at bruge manuskript C39 fra 

Den lange montre med gammel kopi af 

grundlov af 1849 og de originale grundlove 

af 1866, 1915 og 1953. 

Seglkapslerne på de to sidste er anløbne 

Foro: Mette Humle Jørgensen. 

Kungliga Biblioteket, Stockholm, som også 

er et af de tidligste. Tidligere var der udstillet 

et fotografi af en afskrift af Jyske Lov i 

montren. De nye print af C39 er bundet ind 

for at illudere det bogformat, manuskriptet 

eksisterer i. 

Grundlovene af 1915 og 1953 blev fremstillet 

i to eksemplarer, ét til Christiansborg og 

ét til Rigsarkivet. Efter at have set begge 

sæt er det bemærkelsesværdigt, hvor stor 

forskel der er på dem, især for grundlov 

1953. Rigsarkivets eksemplar, der ikke har 

været udstillet, er i langt bedre stand. Nu 

hvor Christiansborgs eksemplar er taget ud 

af udstillingen, skal det konserveres og derpå 

have en bedre opbevaring. 

Da grundloven 1866 kom ud af montren, sås 

det tydeligt, at den håndskrevne tekst var 

bleget. På opslaget var teksten mørkebrun, 

men på de ikke udstillede sider var teksten 

kulsort. 

Personligt synes jeg, det var særlig sjovt at 

gense Rigsarkivets eksemplar af Grundlov 

1953, som jeg lavede en bogæske til, da 

jeg var i lære som bogbinder i Rigsarkivet i 

90’erne. Det har været udfordrende at finde 

leverandører af alle de forskellige materialer 

samt at koordinere de forskellige dele af 

opgaven. 

Grundloven af 5. juni 1849. Originalen til venstre og ny kopi til højre. 

På originalen ses en indhæftet side med fotografi af forsiden. 

Siden har været lagt over forsiden i udstilling for at beskytte mod lys. 

Foto: Mette Humle Jørgensen 

Lysniveauet på montrene er stadig højt, 

men nu er det kopier, det går ud over, og 

når de er blegede, kan vi printe nye, og 

originalerne er i sikkerhed. Samtidig er formidlingen 

forbedret, idet det er vellignende 

kopier der er udstillet. • 

20 BULLETIN

Emnegrupper 

Møde i Klima- og Transportgruppen 

Af Christina Krüger Henningsen 

Møde d. 17.marts .2011 klokken 9 – 12:30 

på Det Kgl. Biblioteks Bevaringsafdeling. 

Mødet blev indledt med nyt fra de tilstedeværende: 

Ingegerd Marxen og Elisabeth Gram Christensen 

berettede fra deres standardarbejde 

i den europæiske arbejdsgruppe (working 

group 5) om Pakning og Transport. Arbejdet 

med pakkestandarden har nu stået på i fem 

år, og resultatet forventes publiceret i 2012. 

De er i den afgørende fase, hvor ”skal og 

bør” defineres, og de forskellige parter har 

stærke argumenter for, hvad der skal bruges, 

og hvordan det oversættes, så det er et hårdt 

arbejde at få det endelige udkast sammenskrevet. 

Ved store udstillinger skal transportdelen ofte 

i EU-licitation, og derfor er det vigtigt at få 

udarbejdet en fælles standard for udførelse 

af transport og pakning af museums- og 

kunstgenstande. Arbejdsgruppen har arbejdet 

med definitionen af og krav til, hvad en 

klimabil og en klimakasse er, hvor placeres 

godset bedst i bilen, køre- og hviletidsregler, 

hvor overnatter man med en værditransport 

og forsikringer m.m. 

Der er færre aktører på kunsttransportområdet 

i Danmark, og det har derfor været 

lettere at finde en tilfredsstillende løsning her 

end i resten af Europa, hvor der er mange om 

opgaven, og dér er behovet for en standard 

større. 

Allerede nu findes der samarbejder, hvor 

de forskellige transportfirmaer (Danmark, 

Hasenkamp, Schenker m.fl.) overnatter hos 

hinanden på deres sikrede lagerpladser, da 

en almindelig rasteplads uden vagtordning 

ikke kan anvendes med en sådan last. 

Hanz Nyström deltager i en anden gruppe 

om Environment/klima i historiske bygninger, 

slotte, kirker m.m. (working group 4). 

Han er formand for Lys-gruppen, der beskæftiger 

sig med ”belysning på udstilling”. 

De kan endnu ikke anbefale LED-belysning 

100 % til udstillinger, da der er for mange 

dårlige produkter på markedet, der ikke 

gengiver farver korrekt, og derfor ikke giver 

den rigtige gengivelse af de udstillede 

genstande og dermed ikke den rigtige 

oplevelse for publikum. 

Standarden; Bevaring af kulturarven - Belysning 

på udstillinger; DSF/prEN 16163:2010, 

Conservation of cultural property - Exhibition 

lighting of cultural property (TC 346/WG4/ 

Tg 3) har været i høring, og den 18.marts 

2011 var der møde i Dansk Standard, hvor 

der var indkommet mange kommentarer, og 

den ikke blev vedtaget – der oprettes nu en 

ny arbejdsgruppe, hvor gruppen, der arbejder 

med lys generelt (TC 169), deltager i det 

videre arbejde. 

Christina Krüger Henningsen fortalte om 

den forestående flytning af dele af Det 

Kongelige Biblioteks samlinger – ca. 30 

hyldekilometer bl.a. til Statens Arkivers magasin 

på Godsbanen - midlertidig opbevaring 

til 2018. Flytningen har været i udbud, 

og foretages af et eksternt firma, der udover 

at flytte og pakke bøgerne i bure også har 

til opgave at støvsuge topsnit på bøgerne, 

så vi ikke flytter ind i de nye magasiner 

med støv! Flyttemændene fik et oplæg af 

to medarbejder fra Bevaringsafdelingen om 

håndtering af bøger og blev efterfølgende 

instrueret i støvsugningen. I den forbindelse 

er 900 store foliantbøger emballeret i specialfremstillede 

æsker, da de i fremtiden skal 

ligge ned på de gennemgående hylder. 

Dyb fascination præger tilskuerne! 

Herefter gik vi op til æskemaskinen. Det er 

fire år siden, gruppen sidst kiggede på den, 

og i mellemtiden er Martin Trnka blevet 

ansat, og han har kastet sig ud i at programmere 

nye CAD-modeller efter bibliotekets 

specielle ønsker samt at videreudvikle de 

eksisterende modeller leveret af KLUG. 

Blandt de muligheder, Martin viste frem, var 

der stor begejstring for en skoæske udviklet 

i samarbejde med et svensk museum. 

Æskemaskinen producerer hovedsageligt til 

internt brug. 

Næste møde afholdes den 3.november 2011 

hos flyttefirmaet Danmark i Rødovre, Elisabeth 

Gram Christensen, hvor vi vil se deres 

kunstmagasin og snedkerværksted, hvor de 

fremstiller transportkasser • 

BULLETIN 

21

Papirmødet 4. oktober 2011 

Af Pia Hansen 

Velkomst og kort præsentation. 

1. Første oplæg ved Tine Rauff og 

Christina Henningsen. 

Under skybruddet lørdag den 2. juli blev 

også mange institutioner ramt af vandmasserne. 

KB´s Kort- og Billedsamling i Den Sorte 

Diamant, Natur- og lægevidenskabelige 

Bibliotek og Frimurerlogen var nogle af dem, 

som Bevaringsafdelingen efterfølgende 

kom til at arbejde med. Der er gjort en del 

erfaringer omkring håndtering af situationen, 

planlægning af arbejdet og samarbejdet ud 

fra beredskabsplanerne. 

Den Sorte Diamant: 

Våde fotos blev lagt til tørre enkeltvis, så de 

ikke kunne klæbe sammen, og fugtige hæfter 

blev hængt til tørre på udspændte snore. 

Tørre svampesporer blev fjernet, og andet 

fugtigt blev pakket i plast og kørt til frysecontainer. 

Beredskabskasser med nære værnemidler 

blev taget i brug. 

Frimurerlogen: 

Der var skimmel på læder- og pergamentbind, 

som havde været i Coli-vand. Der blev 

anvendt vatpinde med ethanol til at afrense 

med. Det personlige værn bestod af heldragt 

og mundbind. Nogle dragter havde iltmasker, 

som var behagelige at have på. 

Det Natur- og Lægevidenskabelige 

Bibliotek på Nørre Allé : 

Her stod 10-15 cm vand på gulvet, og alle 

bøger på de nederste hylder var våde. Når de 

udvider sig, vrider hele hyldens indhold sig, 

og det kan være nyttigt at fjerne 5 cm bøger 

ud af hver sektion. 

Der var overvejelser om, hvad det ville koste 

at flytte de tørre bøger, og da det beløb sig til 

ca. 200.000 kr, blev det besluttet at lade dem 

stå og sætte en affugter på rummet. 

Flyttefolk flyttede de fugtige bøger op i læsesalen, 

hvor KB kunne arbejde med dem. Det 

var ikke til at holde bøgerne i deres orden. I 

stedet blev de sorteret alfabetisk. 

Der foregik kassation af våde eksemplarer i 

samarbejde med registrant. 

KB arbejdede i en 3-timers turnus. 

Bøgerne blev viftet ud på borde, der blev stillet 

affugter og ventilator op, og indimellem 

blev der taget frisk luft ind. 

I et andet fugtigt lokale blev det konstateret, 

at bøgerne i løbet af halvanden uge begyndte 

at bevæge sig, så der ikke er plads i 

reolen, og skimmelsvamp begynder at vokse. 

Beredskabsplaner KB: 

Sikringschef og bevaringschef konfererer ved 

særlige lejligheder. 

Bev.afd. har et KB-notat og et Bev.-notat, 

hvor der er en beredskabsgruppe på 4-5 personer 

med et hierarki, så det er klart, hvem 

der gør hvad. 

Sikringschefen har den store plan, og hvert 

halve år bliver tilkaldelisterne opdateret. 

Bev.afd. arbejder på at fremstille beredskabsark 

i form af piktogrammer, så det kan lette 

arbejdet, når man har fingeren direkte i det 

vandskadede materiale. 

KB henviser private til et godt link på COOL, 

hvor der er vejledning ved forskellige materialegrupper. 

Ifølge Teknologisk Institut er slammen ikke 

skadelig. 

Statens Seruminstitut og Sundhedsstyrelsen 

er blevet spurgt om E-Coli er skadeligt, når 

det er tørt, her afventes svar. 

KB er igang med en Web. Information som 

rådgivning. 

Blue Shield: 

Marie Louise Nordahls erfaringer med 

frysetørring fra Köln kommer som oplæg på 

Nyborg Strand i november. 

Anlægget i Ølgod kan vakuumtørre. (Bøgerne 

pakkes som fødevarer, og faconen kan 

fastholdes. Der lægges filterpapir ind mellem 

arkene, og fugten går ind i filterpapiret, som 

så skal skiftes.) Den samlede håndteringstid 

er 16 min., hvilket er rimeligt ved mindre 

mængder, men har man store mængder 

vandskadede bøger, er der mere fornuft i at 

frysetørre eller arbejde som KB. 

Under behandlingen i frysetørringsanlægget 

kan bøger pakket i gaze holde deres facon. 

De skal lægges i tynde lag. Der kan i nogle 

anlæg tilføres varme op til 50°C; varmen vil 

trænge ind i bøgerne og (presse fugten ud til 

overfladen) øge procestiden. 

Michael Højlund Rasmussen foreslog, at 

vi samarbejdede om denne type opgaver 

fremover, fordi de færreste har kapacitet til at 

klare en stor opgave. 

Søren la Cour fra Industrimuseet Frederiksværk 

er interesseret i at høre om NKF-papirgruppens 

meninger om (evt. at være med i) 

dannelsen af en national komité under den 

internationale organisation Blue Shield (BS). 

BS er som en slags kulturarvens Røde Kors, 

der er ved at blive opbygget med komiteer i 

flere lande. Der har været hjælp til Haiti og 

Köln (jf. Fuglsø 2010). 

Der skal være møde i organisationen i 

december 2011, hvorefter der måske dannes 

en dansk komité. 

Skal vi samarbejde med BS? Skal vi have 

forbindelse med andre i udlandet via BS? 

Kan der evt. være EU-midler til arbejdet? 

Vores bekymring er, at vi ikke på institutionernes 

vegne bare kan sige ja til at deltage, 

før vi ved hvem, der skal dække eventuelle 

omkostninger. Der var i hvert fald interesse 

for Blue Shield, så Michael vil tale med Søren 

la Cour om det videre forløb. Michael har 

tilkendegivet, at han gerne vil følge med i BSarbejdet 

og vender tilbage til Søren la Cour. 

Der skulle være mange tyske hjemmesider 

om, hvordan man forholder sig til vandskader. 

NAK har savnet vidensdeling om håndtering 

af brandskade. 

Mariateresa Pullano og Simon Schölch 

talte om konservering og pakning af 

ambrotypier. 

’Investigation of historical and modern conservation 

daguerreotype housings’ af Hanako 

Murata blev brugt som inspiration. 

Hvordan kan vi fastholde folk på 

landsplan? 

Der skal være en dagsorden og der skal være 

emner. 

Det blev besluttet, at næste møde er tirsdag 

d. 2. oktober 1012 kl. 10-15 i Odense. 

Emnerne er: Formidling og synliggørelse om 

formiddagen og Vandskade (det emne kan 

der siges meget om), sodskade, pergamentfremstilling 

og nye metoder bl.a. vask med 

kappilarvlies (om eftermiddagen). 

Vi havde noget tid til overs, så Michael 

Højlund Rasmussen fortalte om tapetundersøgelser 

i Kaj Munks hjem •. 

22 BULLETIN

Konservatorskolen 

Et udsnit af Statens Naturhistoriske Museums store samling af artikulerede vertebratskeletter. Foto: Abdi Hedayat 

Abstracts fra Konservatorskolen 

Der er tradition for at bringe abstracts fra Konservatorskolens kandidatafgange i Bulletin. Vi bringer her abstracts fra de 3 

afgange, der har været siden sidste nummer af Bulletin. 

Maria Louise Sargent (Kulturhistorisk 

Linje) 

Dokumentation og undersøgelse af antik 

skulpturel polykromi - med fokus på en romersk 

marmor amazone 

Dette speciale præsenterer undersøgelserne 

af en romersk marmor ’ideal skulptur’ 

fra det 2. århundrede e. Kr. fra samlingen 

ved Ny Carlsberg Glyptotek (I.N. 1568). 

Formålet med opgaven er at undersøge og 

dokumentere spor af original bemaling på 

skulpturen. Skulpturen forestiller en såret 

amazone og menes at være en romersk 

marmorkopi af en græsk bronzeoriginal fra 

midten af det 5. århundrede f. Kr. Amazonen 

er én ud af mange skulpturer undersøgt i 

Ny Carlsberg Glyptoteks samling for spor af 

original bemaling. Undersøgelser sker som 

en del af treårigt projekt påbegyndt i 2008. 

Undersøgelserne af amazonens polykromi 

sker ud fra en standardiseret protokol, som 

inkluderer non-destruktive teknikker såsom 

ultraviolet fotografering og visible-induced 

luminescence (VIL) og destruktive analysemetoder, 

herunder Elektron Microprobe 

Analyse (EMPA) og petrografisk mikroskopi. 

Resultaterne viser komplekse blandinger af 

pigmenter, og særligt udvalgte pigmenter 

til specifikke områder, for at opnå de rigtige 

toner og nuancer. Dette omfatter brugen 

af: rød og gul okker samt ægyptisk blå til 

hudtoner; et lyserødt organisk farvestof til 

bloddråber; blyhvidt og ægyptisk blå i øjnene 

samt hæmatit, gul okker og ægyptisk 

blå til håret. Undersøgelsen bidrager med 

oplysninger om romerske maleteknikker 

på marmor og muliggør sammenligninger 

med andre antikke polykrome skulpturer og 

andre antikke værker, såsom mumieportrætterne. 

Abdi Hedayat (Naturhistorisk Linje) 

Fra naturarv til kulturarv. Når naturen kommer 

på museum 

Dette speciale beskriver baggrunden for 

opbygningen af Statens Naturhistoriske 

Museums omfattende samlinger. Samlingernes 

historiske proveniens, skiftende 

indsamlingsmotivationer, samt samlingernes 

moderne anvendelse, er i fokus. Samtidig 

behandles de museologiske standarder, der 

knytter sig til zoologiske samlinger. 

BULLETIN 

23

Joakim Engel (Naturhistorisk Linje) 

3D applications in museological context 

Artikel 1: Digitizing Natural History: A review 

of current 3D technologies and a case 

story on how to implement 3D technologies 

throughout a museum organization 

The possible applications of digital threedimensional 

data are constantly expanding 

and many museums struggle to indentify 

and adapt the right strategic approach. 

Browsing through recent papers on the 

subject leaves you with the picture of a 

suspenseful yet overwhelmed child in a toy 

store – endless options but limited resources. 

This paper dares an attempt to generate 

a “how to” guide on the implementation of 

3D scanning technologies across the highly 

differentiated activities of a Natural History 

Museum. 

Facing the traditional responsibilities of 

collection management and conservation; 

communicating knowledge and research 

as well as producing exhibitions that excite 

and enlighten, museum employees are left 

with the daunting task of deciding just 

where and how to invest the effort, time 

and money. With the current assets, activities 

and future initiatives of the Natural 

History Museum of Denmark as a case story, 

a practical approach for accessing where, 

when and why 3D technology should be 

implemented is suggested. 

Artikel 2: Commercial 3D sculpting software 

applied to craniofacial reconstruction on 

early Holocene human skull from Brazil 

3D modelling is an essential technique of 

modern entertainment industry. The digital 

modelling tools are highly sophisticated 

and constantly improved. This project 

evaluates one of these tools in relation to 

forensic craniofacial reconstruction. Using 

only digital techniques – from scanning of 

cranial material, through digital sculpting to 

3D print of final reconstruction – the work 

methods and results are evaluated and 

compared to traditional approaches. 

Applying the Manchester method of 

forensic craniofacial reconstruction to a 

specimen of one of the earliest humans of 

the South American continent also provides 

the opportunity to discuss several aspects of 

digital facial reconstruction in museological 

context, including benefits in relation to 

exhibitions and public outreach as well as 

aesthetics and ethics when mixing science 

and art. • 

NKF-dk 

Generalforsamling, d. 7. maj 2011 

Af Maj Rygaard 

Der var 20 deltagere. 

NKF-dk’s formand Karen Borchersen bød 

velkommen, Susan Ritterbandt blev valgt 

som ordstyrer, og Maj Rygaard som referent. 

1. Formandens beretning for det 

forløbne år. 

Hovedemner: Bestyrelsens nye sammensætning, 

Winnie Odders Fuglsøprojekt, Bulletins 

nye layout, redaktørens tilbagetræden og 

håbet om en redaktionsgruppe, NKF’s fælles 

nordiske hjemmeside og vores egen danske 

hjemmeside, Forbundsrådet, E.C.C.O., Museumsudredningen 

og den kommende fusion 

af Konservatorskolen med Kunstakademiets 

Arkitektskole og Danmarks Designskole, 

foreningens arrangementer, medlemmernes 

kommende mulighed for at deltage i ODM's 

Fuglsømøder til medlemspris, oprettelsen af 

en dansk Blue Shield-afdeling samt foreningens 

nye medlemmer og medlemstal. 

2. Regnskabsaflæggelse og budget. 

Kasserer Maj Ringgaard gennemgik 

budgettet. Der var fra foreningens side 

budgetteret med et underskud i år, fordi vi, 

med baggrund i foreningens ellers sunde 

økonomi, havde valgt at bruge nogle penge 

på den nye hjemmeside, arrangementer 

etc. Desuden opfordrede kasseren arbejdsgrupperne 

til i større omfang at benytte 

muligheden for at få økonomisk tilskud. 

Budgettet for næste år vil være meget lig 

sidste års budget. 

Der var to kommentarer fra den ene revisor: 

Kommentar 1. Tidligere havde foreningen 

to konti, hvoraf den ene blev lukket. Denne 

kunne i stedet være blevet til en højrentekonto, 

hvilket kassereren nu forhører sig om 

muligheden for. 

Kommentar 2. P.t. deler foreningen omkostningerne 

med de udenlandske medlemmer, 

der betaler via bankoverførelser. Der var til 

generalforsamlingen flertal for at gebyret 

forsat deles sådan. 

Regnskabet godkendes, og kassereren bad 

igen om, at medlemmerne husker at skrive, 

hvem I er, når I indbetaler via girokort på 

posthuset!!! 

3. Optagelse af ordinære og ordinærplus 

medlemmer. 

Eva Therkildsen havde meldt afbud, og 

derfor fremlagde Karen Borchersen. Der 

var i år syv ansøgninger om optagelse som 

ordinært-plus-medlem (Christina Ritschel, 

Anne-Kathrine Kjerulff, Nanna Gerdes, Laura 

Bonde, Maja Sandahl, Johanne Velling). 

to ansøgninger om optagelse som ordinært 

medlem (Nicole Rehné, Charlotte Eschen). 

Efter afstemning blev alle godkendt. 

4. Eventuelle forslag fra bestyrelsen 

eller medlemmer: 

a) Ændringer af vedtægter for NKF-dk 

Forslag 1. 

Der har siden sidste generalforsamling 

hersket noget forvirring om medlemmernes 

rettigheder med udgangspunkt i 

medlemstyperne: ”Ordinært Medlemskab” 

og ”Ordinært-Plus-Medlemskab”, baseret 

på henholdsvis tre og fem års uddannelse. 

For at fjerne eventuelle misforståelser og 

igen pointere, at opdelingen kun handler 

om, hvor meget kontingent vi som forening 

skal betale til E.C.C.O., foreslår bestyrelsen 

at navnene ændres til ”Ordinært Medlemskab” 

og ”Ordinært + E.C.C.O. Medlemskab”, 

da det kun er prisen hos E.C.C.O., 

der skiller dem ad. 

Forslaget blev vedtaget. 

24 BULLETIN

Forslag 2. 

I § 1 indsættes nederst: NKF-dk anerkender 

E.C.C.O. Professional Guidelines (I): The 

Profession, (II): Code of Ethics og (III): Basic 

Requirements for Education in Conservation-Restoration. 

Medlemmer af NKF-dk 

anerkender ICOM’s Museumsetiske regler. 

Forslaget godkendes. 

Forslag 3. 

I § 2 stk1. Medlemmer. Slettes sætningen 

(jf. E.C.C.O. Guidelines (III): Basic Requirements 

for Education in Conservation- 

Restoration). 

I § 2 stk. 3. ændres sætningen ”Æresmedlemmer 

er kontingentfrie og har status som 

ordinære medlemmer” til ”Æresmedlemmer 

har status som ordinære medlemmer”. 

I § 2 stk. 4. tilføjes ordinær + E.C.C.O. 

§ 2 stk. 5. Slettes. 

Forslagene godkendes. 

Forslag 4. 

I § 3 Kontingent stk. 1. tilføjes nyt afsnit 2: 

Studerende kan søge om at betale studenterkontingent. 

Studenterkontingent svarer til 

halvdelen af ordinært medlemskontingent. 

I afsnittet ”Medlemmer, der pga. alder er 

uden for aktiv tjeneste, samt studerende 

betaler kontingent svarende til halvdelen 

af ordinært medlemskontingent.” slettes ” 

samt studerende”. 

Der tilføjes et nyt afsnit ”Æresmedlemmer 

er kontingentfri”. 


Forslag 5. 

I § 4 stk. 1. ændres sætningen ”konstituerer 

sig med næstformand, kasserer og sekretær” 

til ”konstituerer sig med næstformand 

og kasserer”. 

Sætningen ”Over bestyrelsens møder fører 

sekretæren et referat” ændres til ”Over 

bestyrelsens møder føres et referat”. 


Forslag 6. 

I §8 Moderforeningen ændres sætningen: 

”Der er tre danske medlemmer i Forbundsrådet, 

hvoraf den danske afdelings formand 

er født medlem, bestyrelsen udpeger ét eller 

to medlemmer.” til ”Der er indtil tre danske 

medlemmer i Forbundsrådet. Disse udpeges 

af bestyrelsen”. 

Forslaget godkendes. 

b) Kontingent fastholdes. 

Kassereren argumenterede for, at der ikke 

er grund til hverken at hæve eller sænke 

foreningens kontingent. 

5. Valg af formand og øvrig bestyrelse 

plus en eller flere suppleanter (jf. § 4). 

Karen Borchersen genopstillede som formand 

og blev valgt. 

Katja Storkholm og Maj Rygaard fratrådte 

ifølge vedtægterne, men genopstillede og 

blev valgt. 

Carsten Korthauer og Torben Ernst blev 

valgt ind som suppleanter. Velkommen om 

bord. 

6. Valg af to revisorer og én revisorsuppleant. 

De to nuværende revisorer er Filiz Kuvvetli 

og Susan Ritterband, der begge genopstillede 

og blev valgt. Camilla Bastholm opstillede 

som revisorsuppleant og blev valgt. 

7. Orientering om fælles nordiske 

publikationer og hjemmeside. 

Maj Stief var ikke til stede, men havde sendt 

en beretning, som Karen Borchersen læste 

op, og som de fremmødte tog til efterretning. 

Det er i øvrigt forsamlingens opfattelse, 

at der er kommet en større tyngde i 

artiklerne, men at det ikke er helt tydeligt 

nok, at artiklerne under ”Sidste nyt” ikke er 

egentlige artikler på samme niveau som de 

første i bladet. 

Hjemmeside: Det sidste år har NKF-dk ikke 

været involveret i den fælles nordiske hjemmeside. 

Det blev foreslået, at man i år prøver at 

registrere, hvor mange besøgende hjemmesiden 

egentlig har. 

8. Orientering om E.C.C.O. 

Karen orienterede om E.C.C.O. på Helle 

Strehles vegne og kunne fortælle, at Helle 

nu har valgt lige så langsomt at trække 

sig ud efter mange års godt arbejde, men 

at hun heldigvis godt kan overtales til at 

hjælpe den nye E.C.C.O.-repræsentant i 

gang. 

Bestyrelsen foreslog at Johanne Velling, der 

har skrevet speciale bl.a. om E.C.C.O.'s 

guidelines, og hvordan man som konservator 

forholder sig til disse guidelines, 

overtager efter Helle. 

9. Eventuelt. 

a) Bulletin. Det er for stort et arbejde at 

udføre alene, og det ville derfor være en 

fordel at være en redaktionsgruppe. Torben 

Ernst vil gerne være med, og Karen Borchersen 

har kontakt til to studerende (Maiken 

Riisom og Anne Marie Eriksen fra Naturhistorisk 

Linje på Konservatorskolen), der 

også gerne vil deltage. Andre interesserede 

må meget gerne henvende sig til Karen B. 

b) Den nye museumslov. Camilla Bastholm 

orienterede om den nye museumsudredning 

,der skal lægges til grund for den 

nye museumslov, hvor bevaringsdelen fylder 

én side. 

Camilla fortalte at bevaringscentrene i dag 

får deres tilskud fra staten, baseret på de 

tilskud centrene fik i 2007, da de var amtsstyrede. 

Det medfører en skævvridning, hvor 

nogle centre får under 300.000 kr. mens 

andre får mere end to millioner, groft forklaret 

baseret på amternes kulturpolitik i 2007. 

Centrene har forsøgt at argumentere over 

for KUAS for en ny fordeling af midlerne, 

men tilsyneladende har det ikke haft nogen 

effekt på KUAS, der har valgt at fastholde, 

det man kunne kalde, ”amtsfordelingen”. 

Samtidig skal tilskuddene fremover ikke 

gives af KUAS, men tildeles museerne, som 

så igen kan bruge dem på bevaring. Ideen 

har gode sider, men desværre tydeliggøres 

det samtidig, at museerne ikke får øremærket 

pengene til bevaring, samt at der ikke 

er opstillet tilstrækkelige kriterier for, hvad 

bevaring skal indebære, og hvem der skal 

udføre det. 

Da der stadig kun er tale om en udredning, 

der skal ligge til grund for kulturministerens 

lovgivning, er det utroligt vigtigt, at vi 

engagerer os nu. 

Karen Borchersen vil høre Rene Larsen, rektor 

på Konservatorskolen, om han vil hjælpe 

med at synliggøre konservatorerne bl.a. på 

KUAS hjemmeside (hvor der i øvrigt er rygter 

om at de retningslinjer, der pt. ligger på 

KUAS hjemmeside skal fjernes, da de er for 

”besværlige”). 

NKF forsøger at tage kontakt til Bevaringscentrene 

og udarbejde en fælles strategi. 

c) adresseændringer. Medlemmer bør 

huske at meddelle adresseændringer til 

foreningen! 

d) Rektor for Konservatorskolen, Rene 

Larsen, overvejer at deltage i Fuglsø for at 

fortælle om fusionen. 

Tak for god ro og orden. 

Vedr. kontingent! 

Når I indbetaler kontingent via Betalingsservice, 

så bliver medlemsnummeret 

automatisk videresendt til NKF-dk. 

Når I indbetaler på anden måde - f.eks. 

på posthus eller via netbank, bedes I 

anføre medlemsnummeret. 

BULLETIN 

25

NKF-dk Emnegrupper 

Arkæologi 

Jannie Amsgaard Ebsen 

Bevaringsfunktionen 

Odense Bys Museer 

Claus Bergs Gade 3 

5000 Odense C 

Tlf.: 6551 4683 

jae@odense.dk 

DIGITAL RØNTGEN 

Jannie Amsgaard Ebsen 



Claus Bergs Gade 3 

5000 Odense C 

Tlf.: 6551 4683 

jae@odense.dk 

Foto 

Karen Brynjolf Pedersen 

Nationalmuseets Bevaringsafdeling 

I. C. Modewegsvej Brede 

2800 Kgs. Lyngby 

Tlf.: 3347 3551 

karen.brynjolf.pedersen@natmus.dk 

Klima, udstilling og transport 

Christina Henningsen 

Lergravsvej 59, 4. Sal, 

2300 København S 

cnh@kb.dk 

Magasin 

Lone Petersen 

Kulturhistoriske Museum 

Stemannsgade 2 

8900 Randers 

Tlf.: 8642 8655 

lp@khm.dk 

Moderne materialer og 

Samtidskunst 

Louise Cone 

Statens Museum for Kunst 

Sølvgade 48-50 

DK-1307 København K 

louise.cone@smk.dk 

Møbler 

Anders Rørvig Abildgaard 

ABILDGAARD Konservering og Snedkeri 

Ved Klosteret 6, kld. 

2100 København Ø 

Tlf.: 20144330 

konservering.snedkeri@gmail.com 

Papir 

Pia Irene Berntsen 



Overgade 48 

5000 Odense 

piha@odense.dk 

Recent Metal 

Bodil Tårnskov 




bodil.taarnskob@natmus.dk 

Skulptur 

Anders Ekstrøm Løkkegaard 




Tlf.: 29162497 

Anders.E.Loekkegaard@natmus.dk 

Tekstiler 

Maj Ringgaard 




maj.ringgaard@natmus.dk 

Hver emnegruppe har mulighed for at få dækket 

udgifter op til 1000 kr. pr. år til møderne mod 

at gruppen afleverer små eller større indlæg til 

Bulletin. 

26 BULLETIN

Arbejdsborde og andet inventar efter opgave 

www.pakkeborde.dk 

Hastrup & Co A/S ‐ inventarfabrik siden 1941 

Indhent tilbud på telefon 44 94 02 05 

BULLETIN 

27

Brug for tid og arbejdsro? 

På Statens Værksteder for Kunst findes et veludstyret 

konserveringsværksted. Værkstedet kan søges 

til praktiske og teoretiske projekter inden for 

konservering og restaurering og er særligt 

egnet til malerikonservering og lignende. 

Der er ansøgningsfrist for at søge om 

arbejdsophold fire gange årligt. 

Læs mere om værkstedets faciliteter og 

kriterier for at søge på www.svfk.dk. 

Her finder du også ansøgningsskema 

og vejledning. 

28 BULLETIN

Glas- og dørteknik 

Indramningsartikler 

f.eks: 

Wire, wirelåse, tape, stifter. 

Nye og brugte rammesamlere, 

listeklippere, passe partoutmaskiner 

mm. 

Hansen Lellinge A/S 

Broenge 14 

2635 Ishøj 

Tlf. 43711640 

Fax 43711647 

Mail: info@oleh-lellinge.dk 

Web: www.oleh-lellinge.dk 

BULLETIN 

29

Beskytter det glas, 

du bruger til 

indramning, 

godt nok mod 

UV-stråling? 

Hvornår har du sidst spurgt din glasleverandør, 

hvor meget UV-stråling der 

slipper igennem til dine billeder? 

I 2005 lukkede en af verdens førende glasfabrikanter, DenGlas, 

for produktionen. DenGlas var gennem forskellige danske grossister 

hovedleverandør til det danske marked af ikke-reflekterende 

museumsglas med 98% UV-filtrering – specialglas, som beskytter 

kunstværker mod solens skadelige virkning på gallerier, i museer 

og private hjem. 

Da DenGlas nu ikke mere eksisterer, er der kun én glasfabrikant 

tilbage, som leverer ikke-reflekterende glas med anbefalet UV-faktor 

til det danske marked. Den fabrikant hedder Tru Vue ® . 

Fælleskonserveringen på 

Kronborg anbefaler, at 

man benytter glas, der 

filtrerer minimum 98% 

af den skadelige UVbestråling 

fra, hvis man 

vil beskytte det indrammede 

kunstværk eller 

foto mod blegning. 

Tru Vue ® er det eneste glasprodukt på 

det danske marked, der garanterer 

98% filtrering af UV-stråling på 

ikke-reflekterende museumsglas! 

Tru Vue ® garanterer, at minimum 98% af UV-strålerne bliver 

filtreret fra, før de når selve billedet. Men faktisk har en konkurrent 

til Tru Vue ® målt endnu bedre filtrering på Tru Vue Museum Glass ® 

end den officielt garanterede. 

SCHOTT ® , en anden af verdens førende glasproducenter, har i en 

nyligt offentliggjort undersøgelse målt følgende UV transmission 

factor på et af deres egne produkter og to konkurrende produkter 

bl.a. Tru Vue ® : 

Produkt og producent 

UV Transmission Factor 

MIROGARD ® plus (SCHOTT) approx. 16% 

ARTCONTROL ® (FLABEG) 12,9% 

Museum Glass ® (TRU VUE) 0,2% 

Hvis du inden for det sidste år har købt ikke-reflekterende glas 

til beskyttelse af dine kunstværker, og det ikke er af mærket Tru 

Vue ® , er det derfor ikke sikkert, at glasset filtrerer de anbefalede 

98% af UV-strålingen fra. 

Spørg din glasleverandør om dokumentation for, at det ikke-reflekterende 

glas, du køber, beskytter fotos, kunstværker og andre 

indrammede værdier godt nok. 

Undersøgelsen viser, at det stykke glas fra Tru Vue ® , som SCHOTT ® 

testede, faktisk beskyttede væsentlig bedre mod UV-stråling; 

nemlig hele 99,8%. Da der kan forekomme små udsving i glassets 

UV-beskyttelsesevne er 98% beskyttelse dog det, som Tru Vue ® 

officielt garanterer. 

Data for Tru Vue Museum Glass ® 

Light transmission 96 

J&M Handel er grossist i Danmark 

for Tru Vue ® -glas. 

For mere information eller 

bestilling af glas kontakt J&M Handel 

på telefon 70 15 36 20 eller send en 

e-mail til info@jmhandel.dk 

Light reflection

Annonce B 26/03/03 12:06 Side 1 

Storfagsreoler 

i et eller flere plan til 

opbevaring af store genstande 

Tegningsskabe 

til plancher, plakater 

og kalker 

Mobil-Reoler 

til malerier og 

arkivalier mm. 

SCAN-FLEX har i flere år beskæftiget sig med magasinindretning 

til museer og arkiver. Vi spænder lige fra småvarereoler til de store 

komplette indretninger. 

Vi tilbyder Dem en reel og kompetent vejledning, lige fra de tomme 

rum til det færdige magasin – kontakt os for yderligere information. 

STÅLREOLER ApS 

Højvangsvej 11 ● 4340 Tølløse 

Tlf: 59186363 ● Fax: 59186614 

E-post: scan-flex@mail.tele.dk ● Hjemmeside: www.scan-flex.dk 

BULLETIN 

31

Afsender 

NKF-DK 

att. Maj Ringgaard 

Nationalmuseet 

IC Modewegsvej 

2800 Kgs Lyngby 

B 

Modtager 

Ge 

arrangement 

15. november 2011 kl 11 

Besøg hos sadelmageren 

32

Helge Brinch Madsen - Nordisk Konservatorforbund Danmark

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?