Studieplan - Arkitektskolen Aarhus

Studieplan
Institut III - arkitektonisk kulturarv
Bachelor- og Kandidatuddannelsen - Arkitektskolen Aarhus - studieåret 2006-07

INDHOLD
Institut III side 3
Introduktion
Fokusområder side 7
Bacheloruddannelsen side 19
Kandidatuddannelsen side 27
Fagligeforløb side 31
Forskningsprojekter/PHDstudier side 41
Studerende og lærere side 46
Forum side 50

INSTITUT III - ARKITEKTONISK KULTURARV

INSTITUT III
INTRODUKTION
Arkitektfaget beskæftiger sig med de fysiske omgivelser.
Det fysiske miljø er altid under forandring,
noget forsvinder, noget bevares, andet ændres og nyt
tilføjes.
Institut 3 beskæftiger sig med de forandringer og additioner,
der kontinuerligt foretages i det kulturskabte
miljø. Det, vi skaber nu, er sammen med det, der er,
fremtidens arkitektoniske kulturarv.
At arbejde med den arkitektoniske kulturarv er at
arbejde med den eksisterende bygningsmasse og
dens kontekst, hvor den bygningskunstneriske uddannelsen
omfatte analytiske arbejdsmetoder, der er
funderet i indlevelserne fra helheden til
detaljen.
Instituttets grundholdning er derfor at tage udgangspunkt
i bygningskunsten som disciplin, men på en
sådan måde, at analysen, vurderingen og forståelsen
af eksisterende kulturelle og fysiske sammenhænge
på by- og bygningsniveau indgår som en vital forudsætning
for det enkelte arkitekturprojekt.

FOKUSOMRÅDER
Instituttets faglighed er forankret og udvikles i fire
fokusområder. Disse fungerer både i et tæt samarbejde
og enkeltvis som selvstændige spor.
Fokusområderne er:
- Kulturmiljø
- Restaurering
- Transformation
- Byfornyelse
Endvidere er områderne „Arkitektur i andre lande“ og
„Formidling af arkitektur og arkitekturhistorie“ integreret
i instituttes faglighed og fokusområder:
ARKITEKTUR I ANDRE LANDE
I Danmark er der en meget lang tradition for, at arkitekter
rejser udenfor landets grænser for at arbejde
i såvel internationale som i nationale og lokale sammenhænge
og Arkitektskolen har gennem egne initiativer
og forespørgsler udefra deltaget i en lang række
projekter af varierende karakter.
Med baggrund i fokusområdernes faglige indhold og
metodiske tilgang gives der mulighed for at studerende
og undervisere samarbejder på tværs både
internt og eksternt med såvel nationale som internationale
institutioner og organisationer. Det vil sige, at
instituttets fokusområder indgår heri som et samlet
potentiale.
Målsætningen er at udveksle erfaringer og viden med
udenlandske undervisnings- og forsknings- institutio
ner omkring den arkitektoniske kulturarv. Bestræbelserne
sigter på at fremhæve de særlige karakteristika
i det stedlige som en brugbar ressource for det fremtidige.
Målet er således at sikre videreførelsen af de kulturbaserede
sammenhænge samt at udvikle metoder
og byggemåder der hviler på indsigt i og viden om de
nationale-, de regionale- og de lokale forhold.
Ambitionen er et forsknings-, udviklings- og undervisningssamarbejde
omkring bygninger, bygningsanlæg,
bymiljøer og disses samspil med omgivelserne således,
at resultaterne afspejler og respekterer befolkningens
kultur, historie, tradition, tro og livsforståelse,
geografiske og klimatiske forhold.
Instituttets ansatte har individuelt og samlet lang
erfaring i at arbejde i udenlandske sammenhænge
fra lokaliteter i Norden, Europa, Afrika og Asien og
nye samarbejdsrelationer er under udvikling: Træhusbyggeri
i norden og den russiske del af Karelen
- kulturmiljø, byfornyelse, transformation, restaurering
og nybyggeri på De Vestindiske Øer vil på sigt være
potentielle områder som er under overvejelse.
ARKITEKTURHISTORIE
Institut 3 varetager undervisningen i arkitekturhistorie.
Primært undervises i den vestlige verdens stilhistorie
fra antikken til i dag som en grundlæggende bestanddel
til forståelse af den arkitektoniske og kulturelle
kontekst, hvori opgaver stilles. Opgaverne kan have
karakter af formidling igennem forelæsninger og rapporter
eller kan indgå som baggrund for løsning af
designopgaver.
Dansk arkitekturhistorie har en selvfølgelig placering
på instituttet.
UNDERVISNING
Undervisningen er baseret på problem- og projektorienterede
studier, som vil blive udvidet med en
forskningsbaseret undervisning i den forstand, at
undervisningens indhold knyttes til instituttets grundviden
og fokusområder, som samtidig er instituttets
forskningsområder.
Uddannelsen sigter på opnåelse af en professionskompetance
i arbejdet med planlægning og design af
kulturmiljøer, restaurering, revitalisering og nybyggeri
i forbindelse med den eksisterende bygningsmasse.
Studierne kan omhandle historisk markante bygninger
og byområder, men tillige beskæftige sig med
emner, der af andre grunde anses for relevante i
bevaringssammenhænge.
Studierne sigter mod beherskelse af såvel kildesøgning,
databearbejdning, løsningsforslag og projektering
samt formidling af de udførte arbejder.
Fastlæggelse af studiernes indhold og strukturering
vil ske i samarbejde mellem studerende og instituttets
tilknyttede forskere og undervisere.
De vil typisk bestå af en blanding af projektarbejde,
grundkurser - ofte med tilknyttet feltarbejde -, seminarer
og workshops.
Emnevalg vil afspejle den til enhver tid gældende
samfundsmæssige virkelighed og vil således ofte
omhandle forhold af akut og uopsættelig karakter.
Instituttets virke vil i denne sammenhæng ikke være
begrænset til den danske kulturkreds men tillige
rumme muligheden for at tage emner op i andre uden
for landets grænser.

STUDIEREJSER
Instituttet planlægger normalt et fælles studierejsetilbud.
Vi rejser for at blive inspirerede - for at se og opleve,
både gennem bevidste planlagte studier og gennem
øjeblikkets spontane indtryk.
Studierejsen har også til formål at øge kendskabet til
fremmede landes bygningskultur og at bibring
forståelse for tværnationale sammenhænge mellem
arkitektur, stilarter og idéer.
Endelig ses studierejser og ekskursioner som vigtige
elementer i bestræbelserne på at udvikle de studerendes
referencerammer omkring arkitektur. Studieemner
kan være såvel helheder som detaljer, og kan
være såvel historisk som nutidig arkitektur.

FOKUSOMRÅDER

KULTURMILJØ
Ansvarlig: Lektor Anne-Grete Andersen
Fokusområdet beskæftiger sig med arkitektonisk
planlægning og i tilknytning til værdifulde kulturmiljøer.
Kulturmiljøet afspejler væsentlige træk ved den samfundsmæssige
udvikling, som er synlig i de fysiske
strukturer.
Studierne og forskningen omfatter de teoretiske og
praktiske problemer, der eksisterer i forbindelse med
definition, udpegning, kortlægning og analyse, tilstandsvurdering
og værdisætning samt planlægning
og design af værdifulde kulturmiljøer.
Fokusområdet omfatter i overvejende grad de problemstillinger,
der vedrører kulturmiljøets værdier.
Baggrunden for problemernes opståen er dels, at det
fysiske miljø konstant udsættes for nedbrydning, og
dels at funktionelle betingelser ændres eller forældes,
og dels at de politiske og økonomiske forhold i samfundet
ændres.
Fokusområdets metodemæssige indhold rækker fra
kortlægning og reflekteret dataindsamling over analyse
og teoridannelse til formgivning i sammenhæng
med revitalisering og planlægning af den fortsatte
udvikling i værdifulde kulturmiljøer.
Som en del af kulturmiljøet i det åbne land vil fokusområdet
beskæftige sig med de danske landdistrikter.
Formålet er at udvikle et forsknings- og undervisningsområde,
der med afsæt i og respekt for de eksisterende
bygnings- og landskabsværdier kan bidrage
til en kvalitetsmæssig højnelse af fremtidens landsbyer,
produktions- og deltidslandbrug.
Det er fokusområdets grundlæggende synspunkt, at
der i vurderingen af et kulturmiljø tager afsæt i kulturmiljøets
fire hjørnestene ”naturgrundlaget”, ”kulturhistorien”,
”kulturlandskabet” og ”arkitekturen”.
Hensynet hertil og erkendelsen af disse værdier hænger
sammen med et ønske om at sikre de elementer
i det fysiske miljø, som dokumenterer og fortæller om
den samfundsmæssige udvikling.
Den samfundsmæssige udvikling er en nødvendig
forudsætning for menneskets selvforståelse, evne til
at forestå og vurdere såvel fortiden som nutiden og
planlægge fremtiden på et arkitektonisk kvalificeret
grundlag.
Gennem studier udvikles metoder og strategier til
varetagelse af kulturarven – til at forstærke, formidle
og forsvare kulturarven, så den kan indgå i en hensigtsmæssig
udviklingsproces, hvor man respekterer
fortiden, erkender nutiden og planlægger fremtiden
på et kvalificeret og visionært arkitektonisk grundlag..
Undervisningen sigter mod at give fokusområdets
studerende kompetence til at kunne:
- udvikle strategier og metoder til udvælgelse, vurdering
og afgrænsning af et kulturmiljø
- foretage en arkitektonisk, historisk, teknisk og funktionel
analyse og kortlægning af et værdifuldt kulturmiljø
- drage konklusioner på baggrund af det tilvejebragte
undersøgelsesmateriale og at udvikle strategier for
tilstandsvurdering og værdisætning af kulturmiljøet
- opstille en arkitektfaglig holdning til kvaliteter og
problemfelter samt vurdere indsatsområder
- udarbejde projektforslag, der forstærker de udpegede
værdier, formidler værdierne gennem en arkitektonisk
bearbejdning samt forsvarer værdierne
i forhold til funktionelle og planlægningsmæssige
forandringer.
- udarbejde et bybygningsprojekt, som er bearbejdet
strukturelt, rumligt og arkitektonisk.

Fagdiscipliner
Det er fagområdets hensigt, at studerende i løbet af
studietiden får kendskab til et sæt af fagdiscipliner,
hvis beherskelse er at opfatte som minimumskrav.
Arkitektoniske øvelser:
Øvelserne omfatter fortsat træning i, at skabe arkitektur
med kunstnerisk og arkitektonisk indhold og tillige,
at dyrke disciplinen som en integreret del af fagområdet
„Kulturmiljø“.
Øvelserne sigter på, at fremme evnen til at vurdere
arkitektur tværhistorisk og give den studerende
kompetence til at kunne føje nye dele til eksisterende
arkitektur i et kvalitetspræget forhold og udtryk. Faget
dyrkes fortrinsvis gennem øvelser.
Ved studiets afslutning skal den studerende være i
stand til, at udføre arkitektonisk kvalificerede forslag.
De til øvelserne knyttede opgaver har stor faglig
spændvidde og strækker sig fra restaureringer og
tilføjelser af mindre bygningsdele - over tilbygninger
og enkeltbygninger - til hele kulturmiljøer, byrum og
bystrukturer.
Programskrivning:
På grundlag af kortlægnings- og analysefaserne skal
der udarbejdes program for hovedopgavernes projektfase.
Af programmet skal det tydeligt fremgå, hvad
projektet skal indeholde, og hvilke forudsætninger,
der danner grundlag for det valgte projekt. Endvidere
lægges vægt på, at programmet præsenteres i en
sproglig og grafisk bearbejdet form.
Teori:
I studieåret indlægges et forløb gennem hvilket teoridannelser
indenfor faget behandles.
Af tids- og ressourcemæssige grunde lægges hovedvægten
gennem studieåret enten på restaureringsfagets
teorier eller på arkitekturteori generelt.
Teoriforløbet indgår i hvert enkelt studieår på afdelingen.
Herved er der der mulighed for at berøre både
specielle og generelle problemstillinger gennem det
samlede studieforløb.
Kritik:
Hver opgave afsluttes med en kritikperiode. I forbindelse
med længerevarende opgaver indlægges mellemkritikker
under forløbet.
Det er hensigten gennem den faglige kritik, at bibringe
den studerende yderligere viden og faglig
udvikling.
Kritikken vil lægge vægt på:
- det faglige indhold og niveau
- arbejdsproces og metode
- en klar og tydelig mundtlig og skriftlig fremstilling
- en let aflæselig og gennemarbejdet grafisk tilrettelæggelse
- en veldokumenteret projektudarbejdelse.
Bybygningsteknik:
Fagområdet omfatter den teknik, der anvendes ved
anlægning af veje, gader, stræder, torve, pladser,
gårdrum etc.
Undervisningen sigter mod, at give den studerende
nødvendig viden til idémæssigt og arkitektonisk,
at kunne bearbejde bydetaljer på et skitsemæssigt
niveau.
Tegning:
I løbet af studieåret undervises i tegning på forskellige
niveauer afpasset årets opgavefaser.
Der lægges gennem byplejeåret særlig vægt på, at
indøve færdigheder med hensyn til analytisk tegning.
Men også evnen til at udføre detaljerede og præcise
arkitektoniske tegninger indøves gennem året.
Det er hensigten, at der skal arbejdes med forskellige
materialer, eksperimenteres med forskellige
tegneredskaber og papirkvaliteter, skygger, farver og
strukturvirkninger, skraveringsteknikker m.v.

Fotografering:
Fagområdet fotografering omfatter fotografiet som
dokumentationsmiddel. Her kan bl.a. arbejdes med
digitale billeder og digital billedbehandling.
Fagområdet skal endvidere give den studerende
kompetence til, systematisk at kunne fotoregistrerer
by- og bygningsmæssige helheder og detaljer.
Sagsfremstilling ved byplanarbejde:
Fagområdet omfatter en gennemgang af forløbet i
udarbejdelsen af bevarende planlægning herunder
f.eks. registranter, rammer for lokalplanlægning i
kommuneplanen, kommuneatlas, kulturmiljøatlas og
lokalplaner, samt det nødvendige indhold af disse.
Faget introduceres gennem forelæsninger og ved
studieopgaver. Ved studiets afslutning skal den studerende
have kendskab til det forløb en bevarende
lokalplan gennemgår fra start, over offentlig høring og
til endelig politisk vedtagelse.
Lovgivning:
Fagområdet lovgivning omfatter de love, som specielt
angår fredede og bevaringsværdige bygninger og
byområder. Den mere generelle del af lovgivningen,
der omhandler bygninger
og bydele, forudsættes bekendt.
Undervisningen vil informere om de for fagområdet
specielle love, blandt andet:
Bygningsfredningsloven, byfornyelsesloven og
bestemmelser om lokalplaner i kommuneplanloven.
Undervisningen forudsætter kendsskab til bygningsreglementet.
Undervisningen sigter mod at give den studerende
den nødvendige viden til lovgivningsmæssigt at
kunne gennemføre en mindre restaureringssag og til
at kunne opsøge eventuel supplerende informationer
og viden.
Byanalyse - teori og metode:
Faget omfatter studier af forskellige byanalysemetoder
der belyses gennem forelæsninger, litteraturstudier
samt praktiske øvelser.
Ved studiets udgang skal den studerende have
kendskab til et udsnit af teorier samt kende mindst én
metode så godt, at det giver den pågældende kompetence
til at opbygge / planlægge sin egen metode til
analyse af byarkitektoniske sammenhænge.
Byarkæologi:
Faget omfatter metodiske undersøgelser og studier af
et kulturmiljø i bymæssig sammenhæng.
Ved hjælp af historiske kort, kildestudier og iagttagelser
på stedet, bestemmes spor fra tidligere historiske
perioder.
På grundlag heraf at udarbejdes såvel en analyse
som en konklusion eller en hypotese om lokalitetens
samfundsmæssige udvikling.
Studiet indeholder konkrete øvelser med udgangspunkt
i en given by.
Opgaverne afleveres i rapportform og / eller på
plancher.
Bybygningshistorie/ byhistorie:
Det forudsættes, at den studerende gennem den
forudgående studietid har fået et alment kendskab
til dansk bybygningshistorie, samt kendskab til de
vigtigste europæiske forbilleder.
Den studerende vil gennem forelæsninger og øvelser
få mulighed for at udbygge kompetencer indenfor
området.
Ved studiets udgang skal den studerende have
opnået kompetence indenfor dansk bybygningshistorie.
Således at byelementer, bebyggelsesstrukturer,
gadestrukturer, torve og pladser tidsmæssigt og
stilmæssigt kan placeres indenfor dansk bybygningshistorie.
Faglige afhandlinger:
Faglige afhandlinger omfatter undersøgelser og analyser
af restaureringsfaglige problemstillinger, som
ikke direkte kan belyses
igennem eksisterende litteratur.
Formålet er, at give den studerende metode og erfaring
i at studere et fagligt område på et videnskabeligt
niveau og at formidle studieresultatet i skriftlig form.
Kildesøgning i skriftlige kilder:
Undervisningen opdeles i en del, der vedrører monumentplejen
og en del, der vedrører byplejen.
Byplejen tager primært udgangspunkt i kilder om
byernes kartografi.
(upublicerede)
Fagområdet omfatter dansk arkivvæsen - indhold og
opbygning i såvel offentlige som private arkiver.
Undervisningen omfatter forelæsninger og besøg på
arkiver samt praktiske øvelser.
(publicerede)
Der vejledes i brug af Statsbiblioteket
Det faglige niveau skal mindst give den studerende
kompetence til at finde eksisterende kortmateriale til
en dansk købstad.

RESTAURERING
Ansvarlig: Lektor Lars Nicolai Bock
Fokusområdet beskæftiger sig på bygningskunstnerisk
grundlag med forskning og undervisning i restaurering,
instaurering og pleje af fredede og bevaringsværdige
bygninger og bygningskomplekser.
Studierne og forskningen omfatter samspillet mellem
nyt og gammelt og fokuserer på såvel de teoretiske
som de praktiske problemer, der vedrører analyse,
revitalisering, bevaring og nyskabelse i forbindelse
med værdifuld arkitektur og bygningskultur.
Baggrunden for problemernes opståen er dels, at
det fysiske miljø konstant udsættes for mekanisk og
kemisk nedbrydning, dels at funktionelt betingede
strukturer ændres eller forældes, og dels at livsvilkår,
politiske og økonomiske forhold i samfundet ændres.
Endvidere spiller udviklingen af synet på arkitekturs
bevaringsværdi og bevaringsteorier ind på problemfeltets
definition og afgrænsning.
Vedligeholdelsen og udviklingen af de fredede bygninger
kræver endvidere en særligt tilrettelagt bygningskunstnerisk
uddannelse på arkitektskolerne for
at sikre, at projektindgreb altid sker på et højt fagligt
niveau.
Udgangspunktet for forskningen og undervisningen
er, at der altid i vurderingen af bygningsmiljøet må
tages afgørende hensyn til en given sammenhængs
arkitektoniske kvaliteter, historiske og kulturelle
forhold samt til de berørte brugere og de ressourceøkonomiske
forhold i videste forstand. Disse forhold
hænger sammen med synet på - og forståelsen for
- det bebyggede miljø, samt med oplevelsen af historisk
kontinuitet. Bevaring opfattes her - i samspil med
udviklende og til tider grænseoverskridende formgivning
- som en nødvendig betingelse for menneskets
selvforståelse, dets evne til at forstå og vurdere fortiden
samt agere i nutiden.
Ethvert bygningsmiljø må således betragtes som en
samling af spor, der kan opleves, studeres og fortolkes.
Sporene i omgivelserne bidrager til menneskets
mulighed for at skabe sin egen forståelse af fortiden,
og støtter således den individuelle og kollektive erindring.
Erindringen ses videre som en afgørende faktor for
arkitektens evne til på bygningskunstnerisk højt niveau
at skabe og planlægge fremtiden.
Et bygningskunstnerisk projektforløb inden for fokusområdet
er derfor typisk opdelt i følgende faser:
1. indlæring og studie af metoder
2. bygningsundersøgelse, dokumentation og analyse
3. teoridannelse og programmering
4. arkitekturprojekt
Kompetencer indenfor fokusområdet Restaurering
kan kun opnås ved at gennemføre en bygningsundersøgelse
i sammenhæng med en efterfølgende formopgave
på samme objekt. Undersøgelsesfasen kan
ligge i enten 8. eller 9. semester. I sidstnævnte tilfælde
er formopgaven identisk med afgangsopgaven.
Uddannelsesforløbet giver særlige kompetencer til
at deltage ved istandsættelser, restaureringer og
bygningskunstneriske udviklingsarbejder (typisk
unika-design) i forbindelse med bevaringsværdige og
fredede bygninger incl. de betydelige monumenter.
11

Fagdiscipliner
Det er Instituttets hensigt, at de studerende i løbet af
studietiden får kendskab til et sæt af fagdiscipliner,
hvis beherskelse er at opfatte som minimumskrav.
De efterfølgende fagdiscipliner knytter sig særligt til
bygningsplejeåret.
Arkitektoniske øvelser:
Øvelserne omfatter forløbende træning i at skabe
arkitektur med kunstnerisk og arkitektonisk indhold
og tillige at dyrke disciplinen som en integreret del af
fagområdet „restaurering og instaurering“. Øvelserne
sigter på at fremme evnen til at vurdere arkitektur
tværhistorisk og til selv at være i stand til at føje nye
dele til eksisterende arkitektur.
Faget dyrkes fortrinsvis gennem øvelser. Ved studiets
afslutning skal den studerende være i stand til at
udføre arkitektonisk kvalificerede forslag.
Opgaverne kan have stor faglig spændvidde fra
tilføjelser af mindre bygningsdele, enkeltbygninger til
større bygningsanlæg og bymiljøer.
Arkitekturanalyse:
Som en del af studiet, og som et led i bygningsundersøgelsen
fortages arkitekturanalyser af et eller flere
historiske bygningsværker.
Analyseøvelserne skal gøre den studerende i stand
til at vurdere og beskrive et bygningsværks strukturelle
og rumlige kvaliteter, og endvidere vurdere og
beskrive de arkitektoniske og stilhistoriske elementer
der præger bygningen.
Analyserne foretages som særskilte øvelser, evt.
kombineret med arkitekturhistoriske forelæsninger,
eller skitseopmåling.
Restaureringshistorie og -teori:
Faget omfatter restaureringsbegrebets opståen
og udvikling i Danmark tillige med kendskab til de
vigtigste restaureringshistoriske forhold i Europa.
Til restaureringshistorie hører også kendskab til de
restaureringsideologiske og etiske diskussioner, der
har fundet sted - i begyndelsen især med England
som udgangspunkt. På baggrund heraf skal den studerende
selv gøre sig sin egen situation og opfattelse
bevidst. Fagområdet varetages gennem forelæsninger
og gennem skitse- og hovedopgaver.
Tegning:
I løbet af studieåret kan der efter en kort introduktion
blive stillet forskellige tegneøvelser - både analoge og
IT-baserede. Det er hensigten, at der herunder skal
arbejdes med forskellige udtryksformer og materialer,
og at der eksperimenteres med forskellige tegneredskaber
og papirkvaliteter, skygger, farver og strukturvirkninger,
skraveringsteknikker m.v.
Der indlægges et kursus i brug af bl.a. Auto-Cad.
Det forventes, at den studerende når et både formidlingsmæssigt
og kunstnerisk højt niveau.
Programskrivning:
På grundlag af undersøgelsesfaserne skal der udarbejdes
et program for hovedopgavens projektfase. Af
programmet skal det tydeligt fremgå, hvad projektet
skal indeholde, og hvilke forudsætninger, der danner
samlet grundlag for det valgte projekt. Der lægges
vægt på, at programmet præsenteres i en sproglig og
grafisk bearbejdet form.
Restaureringsteknik og historiske bygningsmaterialer:
Faget omfatter metoder og tekniske indgreb, der
benyttes eller udvikles ved restaurering af en bygning
samt kendskab til historiske bygningsmaterialer.
Restaureringsteknikkens kompleksitet kan gå på enkelte
beherskede indgreb af præventiv eller vedligeholdelsesmæssig
art til større og omfattende indgreb
af fysisk og kemisk karakter - herunder supplerende
og fornyende foranstaltninger med tilføjelser af nye
bygningsdele - eller i større skala - nye bygninger.
Faget øves gennem forelæsninger, seminarer og
byggeplads- og værkstedsbesøg besøg. Endvidere
indgår konkrete forsøg som en væsentlig del af den
studerendes hovedopgave.
Ved studiets afslutning skal den studerende være
kendt med de indenfor fagområdet mest kendte metoder
og materialer.
Historiske byggeteknikker og statik:
Fagområdet omfatter byggeskik og konstruktioner
anvendt i dansk bygningskultur fra den tidligste middelalder
til idag. Undervisningen gives f.eks. ved
forelæsninger, litteraturstudier, laboratorieøvelser
og ekskursioner til historiske bygninger. Endvidere
vil der kunne etableres praktiske øvelser, hvor den
studerende udfører dele af historiske konstruktioner.
Undervisningen sigter mod at give den studerende
viden indenfor historisk byggeteknik og statik, således
at en bygningsdiagnosticering kan resultere i en
optimal restaureringsteknisk løsning.
Materialelære:
Fagområdet materialelære omfatter danske grundmaterialer
indenfor bygningskunst. Som for eksempel
træ, tegl, kalk, natursten, cement, glas, metal, og
linolie. Undervisningen gives i seminarform, ved praktiske
øvelser og ved virksomhedsbesøg.
Undervisningen sigter mod at give den studerende
kendskab til grundmaterialernes udseende, egenskaber
og anvendelighed.

Teknisk diagnosticering:
Fagområdet omfatter metoder til undersøgelse af
bygningsskader med henblik på at opklare årsagerne
og beskrive omfanget.
Fagområdet formidles gennem forelæsninger og
øvelser på konkrete bygninger. Ved studiets afslutning
skal den studerende kunne stille diagnoser
m.h.t. de hyppigste forekommende statiske, klimamæssige
og vedligeholdelsesmæssige skader.
Lovgivning:
Fagområdet lovgivning omfatter de love, som specielt
angår fredede og bevaringsværdige bygninger og
byområder.
Den mere generelle del af lovgivningen, der omhandler
bygninger og bydele forudsættes bekendt.
Undervisningen vil ved forelæsninger og læseøvelser
gennemgå de for fagområdet specielle love, blandt
andet bygningsfredningsloven og bestemmelser om
lokalplaner i kommuneplanloven. Undervisningen
forudsætter kendskab til bygningsreglementet.
Undervisningen sigter mod at give den studerende
den nødvendige viden til lovgivningsmæssigt at
kunne gennemføre en mindre restaureringssag og til
at kunne opsøge eventuelt
supplerende informationer og viden.
Byggesagsbehandling:
Området omfatter det forløb og den behandling en
restaureringssag gennemløber fra sagens opståen til
dens afslutning.
Gennem forelæsninger, seminarer og eventuelle
besøg på igangværende restaureringsprojekter gøres
fagområdet bekendt.
Ved studiets afslutning skal den studerende have
kendskab til en almindelig restaureringssags forløb.
Dokumentation:
Faget dokumentation omfatter manuel opmåling efter
ortogonalmetoden, og fremskæringsmetoden samt
linie- og fladenivellement. Desuden introduceres til
nye IT-baserede metoder som fotogrammetri, laserscanning
og fotomodeler.
Undervisningen kan omfatte brugen af forskelligt
instrumentar blandt andet nivelleringsinstrument,
teodolit, planmålebord og det til fotogrammetri nødvendige
udstyr.
Undervisningen omfatter teoretisk instrumentarlære
samt praktiske øvelser og opgaver.
Undervisningen vil give mulighed for at studere de
enkelte metoder på forskellige niveauer og med
forskellig prioritering med hensyn til anvendt tid og
målnøjagtighed.
Under de praktiske øvelser vil den studerende få lejlighed
til at arbejde med såvel skitsemæssige målinger
præcisionsopmåling.
Arkitekturhistorie:
Det forudsættes, at den studerende gennem den
forudgående studietid har fået et alment kendskab til
dansk og europæisk arkitekturhistorie. Dette kendskab
uddybes gennem forelæsninger, øvelser og
selvstudier.Ved studiets udgang skal den studerende
have opnået et dybere kendskab til arkitekturhistorie
samt tidsmæssigt og stilmæssigt kunne placere bygninger,
bygningsdetaljer, profiler m.v. indenfor dansk
arkitektur.
Bygningsarkæologi:
Faget omfatter metodiske makroskopiske undersøgelser
og studier af bygninger, bygningsmæssige rester
og spor på historiske bygninger. Studiet baseres
på forelæsninger, litteraturstudier, metodeudvikling
samt konkrete øvelser.
Ved studiets afslutning skal den studerende f. eks.
kunne gøre rede for et sammensat bygningsværks
spor og derudfra bestemme de enkelte byggeperioder.
Faglige afhandlinger:
Faglige afhandlinger omfatter undersøgelser og analyser
af restaureringsfaglige problemstillinger, som
ikke direkte kan
belyses igennem eksisterende litteratur.
Formålet er at give den studerende metode og erfaring
i at studerer et faglige område på et videnskabeligt
niveau og at formidle studieresultatet i skriftlig
form.
Bygningsarkæologisk rapport / database:
De indsamlede informationer og undersøgelser samles
i en skriftlig og grafisk rapport eller på en database
(tegninger, beregninger, beskrivelser, skemaer,
fotos m.m.).
Rapporten skal opbygges af følgende hovedafsnit:
Registreringer, analyser, konklusioner, litteraturlister
og kildehenvisninger.
Den studerende skal udføre mindst én dybtgående
rapport i løbet af sin studietid.
Formålet er at give den studerende en videnskabelig
metode og en erfaring i at studere et faglige område
og formidle studieresultatet i skriftlig form.
13

Kildesøgning:
Fagområdet omfatter dansk arkivvæsen, indhold og
opbygning i såvel offentlige som private arkiver.
Undervisningen omfatter en vejledning i brug af
Landsarkivet, Erhvervsarkivet, Rigsarkivet, Statsbiblioteket
samt Det Kongelige Bibliotek.
Der gives endvidere en orientering i ældre dansk
håndskrift. Undervisningen omfatter desforuden
forelæsninger og besøg på arkiver samt praktiske
øvelser.

TRANSFORMATION
Ansvarlig: Lektor Per Kruse
Transformation, at noget ændrer sig til noget andet,
er den betegnelse, der i arkitektfaglige sammenhænge
omfatter arbejdet med at genbruge den eksisterende
by- og bygningsmæssige kulturarv i andre
funktionelle sammenhænge end de oprindelige. Det
handler om det respektfulde møde mellem oprindelig
form og fremtidige anvendelse og brug.
Transformation er den om- og udbygningsproces der
uafladeligt finder sted i et dynamisk samfund og studierne
kan derfor tage udgangspunkt i ethvert by- eller
bygningsværk uden grænser for tid og sted.
Det kan handle om byområder eller bygninger hvor
den oprindelige anvendelse er blevet uaktuel, - eksempelvis
havne- industri- og fabriksområder. Det
kan dreje sig om herregårde, landbrugsbygninger,
produktions- og lagerbygninger, og det kan handle
om bygninger, som er bevaringsværdige eller fredede.
Genbrug af arkitektur rejser en lang række spørgsmål,
som vi som arkitekter må forholde os kritiske
overfor, - spørgsmål af såvel etisk som af rent faglig
karakter. Hvor går tålegrænsen for hvad den by- og
bygningsmæssige kulturarv kan omdannes til? Kan
en kirke omdannes til en bolig, en jazz klub eller
anden verdslig funktion? - I hvilket omfang kan, hvis
overhovedet, de historiske spor slettes eller bevares
- og omvendt hvordan kan vi med transformationen,
de ændringer og additioner som er nødvendige sikre
et bygværks historiefortælling og dermed bevare erindringen,
som et væsentligt bidrag til de nuværende
og kommende generationers forståelse af fortiden og
en platform for at agere i fremtiden?
Instituttet vil være det naturlige forum for studier og
forskning i bearbejdelse af og diskussionen omkring
disse spørgsmål, og det er instituttets opgave, at
dette finder sted på at fagligt højt niveau.
Udgangspunktet for undervisningen og forskningen
er, at der i arbejdet med og vurderingen af enhver byog
bygningsmæssig sammenhæng tages de optimale
hensyn til de arkitektoniske kvaliteter, de historiske og
kulturelle sammenhænge, de berørte brugere og de
ressourcemæssige forhold, og dermed forståelsen for
det bebyggede miljø og oplevelsen af den historiske
kontinuitet.
Et projektforløb indenfor fokusområdet vil være som
følger:
1. Studie og indlæring af metoder.
2. By/bygningsundersøgelser, analyser og dokumentation.
3. Programmering.
4. Projekt.
15

Fagdiscipliner
Faget dyrkes fortrinsvis som øvelser og ved kandidatuddannelsens
afslutning skal den studerende være
i stand til at udarbejde arkitektonisk kvalificerede
forslag. Karakteren af opgaverne kan have stor faglig
bredde fra den minutiøse detaljering til større bygningsanlæg
og bymiljøer.
Som en del af studierne foretages arkitekturanalyser
af et eller flere bygningsværker. De skal gøre den
studerende i stand til at vurdere og beskrive de strukturelle
og rumlige kvaliteter, og vurdere og beskrive
de arkitektoniske og historiske elementer som karakteriserer
et givet bygningsværk.
Studierne af de enkelte objekter bliver således afgørende
for programmeringens indhold og for hvorledes
ændringer og additioner kan finde sted med en
spændvidde fra bevaring til sanering og nybyggeri.
Programmet betragtes som en manual for projektarbejdet
og skal i vignetter, diagrammer og tekst beskrive
forudsætningerne for og handlingerne i det valgte
projekt. Programmet præsenteres
i en grafisk og sproglig velbearbejdet form.
Det faglige grundlag for at kvalificere projektarbejderne
forudsætter kendskab til arkitekturhistorie,
historisk og nutidig byggeteknik, konstruktion og
materialekundskab samt indsigt i lovgivning og bygningsprocesser.
Arkitekturhistorie:
Det forudsættes, at den studerende gennem de
forudgående studier har tilegnet sig et alment kendskab
til dansk og europæisk arkitekturhistorie. Dette
kendskab uddybes gennem forelæsninger, øvelser
og selvstudier under hele kandidatuddannelsen. Målet
er, at den studerende ved studiets afslutning skal
have opnået de faglige forudsætninger for at indplacere
et bygværk tidsmæssigt såvel som stilmæssigt i
arkitekturhistorien.
Dokumentation:
Faget omfatter elektroniske såvel som manuelle
opmålings teknikker og metoder. Undervisningen
omfatter brugen det nødvendige programel og instrumenter
som instruktion, gennem praktiske øvelser og
opgaver.
Under de praktiske øvelser vil den studerende få
lejlighed til at arbejde med såvel skitsemæssige som
præcisionsopmålinger i planer, snit, opstalter og
detaljer.
Historisk og nutidig byggeteknik:
Området omfatter byggeskik og konstruktions principper
som er anvendt i dansk by- og bygningskultur fra
middelalderen til i dag. Undervisningen gives i forelæsninger,
gennem litteraturstudier og ekskursioner
hvor aktuelle bygninger, gaderum og torvepladser
m.v. studeres ved hjælp af skitse- og fotoregistreringer.
Endvidere vil der blive arrangeret praktiske øvelser
hvor de studerende udfører konstruktioner, som afhængig
af den aktuelle sammenhæng udføres i et
passende skalaforhold. Målet er at give den studerende
viden indenfor såvel den historiske som den
nutidige byggeteknik og statik.
Materialekundskab:
Kendskabet til byggematerialernes fremstilling, karakter
og anvendelighed omfatter i al væsentlighed danske
grundmaterialer eksempelvis træ, tegl, natursten,
cement, glas, metal, overfladeprodukter m.v. Undervisningen
gives i seminarform, gennem praktiske
øvelser og virksomhedsbesøg.

Lovgivning:
Lovgivningen såvel de generelle besteomhandler
bybygning og byggeri samt ikke mindst de mere
specielle love og bestemmelser, der omhandler frednings-
og bevaringsværdige bygninger og bymiljøer
er en overordentlig vigtig del af ethvert byggeprojekt
som forudsætning for den praktiske gennemførelse.
Til undervisningen knytter sig øvelser, som fortrindsvis
beskæftiger sig med de for fagområdet mere specielle
love bl.a. bygningsfredningsloven og bestemmelser
om lokalplaner i kommuneplanloven, idet det
forudsættes at den generelle del af lovgivningen, der
omhandler bygninger og bydele er den studerende
bekendt.
Målet er at give den studerende viden og redskaber
til at kunne opsøge de nødvendige informationer for
at kunne håndtere mindre byggesager.
Bygningsprocesser:
Et kendskab til hvorledes byggeprocessen foregår i
de aktuelle produktions og byggefaser vil blive belyst
gennem virksomhedsbesøg og studier på byggepladser,
hvor den studerende enkeltvis eller i mindre
grupper vil få lejlighed til at følge og studere den
praktiske udførelse ved ugentlige ”on-site besøg”
hvor den direkte kontakt med arkitekt, byggeleder og
udøvende håndværkere vil være i fokus.
17

BYFORNYELSE
Ansvarlig: Lektor Sidsel Bloch
i dette fokusområde studeres forskellige former for
byfornyelse og byudvikling som byarkitektoniske indgreb
med udgangspunkt i analyse af de muligheder,
der ligger i lovgivning, fremtidens bypolitiske styreformer
og forvaltningsmetoder.
Studierne og forskningen omfatter både teoretiske og
praktiske problematikker.
Gennem en analyse af og opstilling af mulige modeller
for forskellige lovgivninger for byfornyelsen, selve
loven, planlovskomplekset, ved den ny strukturreform
samt diverse finansieringsformer, mulige tværfaglige
samarbejdsrelationer, private som institutionelle, internt
og eksternt, belyses byarkitektoniske indgreb i
stor som lille skala i udvalgte byområder, som bosætningsmønstre
og byrum, hvor diverse problematikker
for byfornyelse - byudvikling er repræsenteret.
Byfornyelsen, byens omdannelsesproces er mere
end nogensinde før aktuel.
Dagsordenen ligger nu i det globale videnssamfund
og dikteres af internationale som nationale netværk
og samarbejdsrelationer.
Nye flows økonomisk, politisk og kulturelt udvikles
sammen med nye kommunikationsformer og teknologier.
Men også mangel på ressourcer, ændrede livsformer
og dermed nye holdninger til byens kulturelle værdigrundlag
bliver indvirkende faktorer i omdannelsesprocessen.
En udvikling, hvor nye styreformer, strategier, forvaltningsmetoder
og samarbejdsrelationer efterspørges i
fremtidens bypolitik.
I forskningen og undervisningen tages der derfor
udgangspunkt i det ovennævnte samfundsrelaterede
globale videnssamfund, hvor muligheder og begrænsninger
i det eksisterende lovgivningskompleks,
finansieringsformer og områderelaterede forhold studeres,
for at kunne udstikke de nødvendige politiske,
økonomiske og juridiske rammer for fremtidens byfornyelse
– byudvikling.
For at beskrive og analysere fremtidens bypolitiske
tiltag for byfornyelsen/- byudviklingen, dens mål, udvalgte
strategier og metoder samt anvendte midler
anvendes en SWOT analyse. Det vil sige problematikkernes,
det udvalgte områdes forskellige forhold
af bystrukturel, socialt, funktionelt og kulturel art
studeres som styrker, svagheder, muligheder og begrænsninger/
trusler, både af eksisterende forhold og
i modelopstilling.
Der er tale om en proces, hvor hele planværktøjet,
strategier og metoder, lovgrundlaget tages op til revision
med urban designbegrebet. Byens kulturarv sættes
til debat, studeres, projekteres og afprøves ved
byarkitektoniske indgreb.
Processen omfatter følgende faser:
· Indlæring og studier af styreformer og metoder
ved workshops, seminarer, kurser
· Afdækning af de aktuelle problematikker, dokumentation
og analyse.
· Opstilling af forskellige modeller med konsekvensberegninger
samt programmering
· Projekt, byarkitektonisk indgreb ved nye bypolitiske
og økonomiske styreformer og metoder
Eksempler på udvalgte områder/ tematikker:
· Byfornyelse af byens fremtidige bosætningsformer,
f.eks. med problematikken fra arbejderkvarter
til indvandrerghetto.
· Byfornyelse/ byudviklingen af byens industrikvarterer,
havneområder.
· Byfornyelse af byens rum, infrastrukturelle anlæg,
trafik og kommunikation.

BACHELORUDDANNELSEN
19

BACHELORUDDANNELSEN
Faglige mål
Bacheloruddannelsen afsluttes med det 4. og 5. semester.
Disse semestre har flere målsætninger.
På Institut III skal de forsøge at skærpe interessen
for arkitektur som et kulturelt udtryk, der er kontinuert,
det vil sige er en del af en historisk udvikling, og
dermed udfolder sig respektfuldt søgende i forhold til
den byggede kulturarv.
Dette gælder både når der er tale om vedligeholdelse,
ombygning og nybygning.
Studieåret, især 5. semester, skal tilstræbe en afrunding
af den almene bygningskunstneriske uddannelse,
som udgøres af de 3 første studieår.
En afgørende målsætning er at sikre, at redskaber
og arbejdsmetoder, som anvendes i arkitektfaget, er
udviklet til et sådant niveau, at den studerende kan
anvende dem selvstændigt på den efterfølgende
kandidatuddannelse.
Fagligt indhold
Valget af det faglige indhold afspejler det synspunkt,
at den arkitektfaglige arbejdsmetode er noget, som
skal indøves gennem stadige gentagelser. Hvor
den enkelte indhøster egne erfaringer. Arkitektens
arbejdsmetode er ikke noget, som kan ”læres”. Den
skal opøves
Derfor lægges der afgørende vægt på, at især 5.semester
rummer så mange selvstændige opgaver,
som det er tidsmæssigt muligt.
Til disse opgaver knyttes et antal grundkurser, som
belyser den enkelte opgaves særlige målsætning.
Herudover vil der blive givet forelæsninger indenfor
de særlige fokusområder, som instituttet har udvalgt,
og som således vil udgøre en introduktion til instituttets
kandidatuddannelse og forskning.
1. SEMESTER - EFTERÅR

Grundkursus I
Mødet mellem gammelt og nyt.
Semestret indledes med et kursusforløb, som belyser
de forskellige teoridannelser, som omgangen med
den byggede kulturarv gennem tiderne har affødt. Instituttet
søger at dække hele feltet fra restaurering af
decideret bevaringsværdige bygninger til genbrug af
mere tilfældigt bevarede bygninger, som ikke nødvendigvis
udgør vigtige kulturrelle landmarks.
Dette fører til, at man som arkitekt må bevidstgøre
sig om flere, ofte modstridende angrebsvinkler for det
arkitektfaglige arbejde.
Kurset vil være opbygget af en vekslen mellem den
teoretiske del bestående af forelæsninger, litteraturstudier
og debatter, hvor de gennemgåede holdninger
sættes på prøve.
Herudover vil kurset indeholde en eller flere praktiske
øvelser til anskueliggørelse af det teoretiske stof.
Øvelse I
De industrielle rudimenter
Spredt rundt i landet ligger der rester fra tidligere
tiders aktiviteter. Nedlagte jernbaner, havneanlæg og
industriområder er eksempler herpå.
Nogle af disse ryddes helt og nye situationer opstår,
mens andre ligger og fremviser et mere eller mindre
malerisk forfald. Ofte er der tale om store landskabelige
indgreb, for eksempel når der er tale om råstofudvinding.
Dette er netop tilfældet på Stevns, som i virkeligheden
er en stor kalkhorst.
Nogle steder er produktionen stadig i gang, mens andre
brud er lukkede og gjort til offentligt tilgængelige
fritidsområder.
I Boesdal er der allerede initiativer i gang for at få
udnyttet det gamle anlæg på en ny måde, som kan
komme flere mennesker til gavn.
Det er denne situation, som efterårets første opgave
vil bearbejde gennem indlevelse i stedets karakter og
stillingtagen til den fremtidige anvendelse.
Feltarbejde
For at kunne arbejde i et sådant område er det vigtigt
at kende til landmålingens grundprincipper. Derfor vil
opholdet på stedet indbefatte et kursus heri.
Desuden vil der blive tale om opmåling af de eksisterende
bygningsrester.
Programmering
Umiddelbart efter feltarbejdet udarbejdes der et program
for den enkeltes projekt. Dette udformes indenfor
en fælles ramme, som formuleres i fællesskab af
hele gruppen.Den enkeltes program skal redegøre
for projektets indhold og omfang, således at det kan
tjene som et både styrende og stimulerende redskab
for Skitseringen.
Forslagsstillelse
Selve opgaven vil blive bearbejdet til et skitseforslag,
det som i faget betegnes som et dispositionsforslag.
Forslaget skal anskuliggøre sammenhængen med
området og den valgte fælles målsætning og samtidig
vise en detaljeringsgrad, som giver en forståelse
af sammenhængen mellem helhed og detalje i det
enkelte projekt.
21

Øvelse II
Et byhus i provinsen
Vore byer er stort set alle blevet til ved at man har
bygget hus ved hus ud af den ene vej efter den anden.
Sommetider ahr der været tale om lidt planlægning
forinden, men som regel har det bare været den
sunde fornuft, som har rådet.
Grundkursus II
Anvendt byggeteknik
For at sikre, at målsætningen om byggeteknisk afklaring
kan opfyldes afholdes sideløbende med Øvelse II
et kursus, som gennemgår de standardbygningsdele,
som de fleste bygninger rummer. Kurset kan ses som
en afrunding af de to første studieårs undervisning i
byggeteknik.
Vi har sådanne kvarterer i Århus f.eks. Ø-gadekvarteret,
som i dag er et meget eftertragtet boligområde.
De fleste huse er nu omdannet til boliger for en enkelt
familie, hvor de før rummede op til tre store og børnerige
familier.
Der er eksempler på, at man har taget et vist hensyn
til naboejendommen, men i de fleste tilfælde har man
bygget efter egne lyst og evne.
En fælles håndværksmæssig forståelse og et snævrere
arkitekturideal end i vore dage, har givet disse
kvarterer et helstøbt og karakteristisk præg.
Hvordan ville et sådant område komme til at se ud i
dag?
Det er tanken bag denne opgave at anskueliggøre
dette. Hver studerende (arkitekt!) får ved lodtrækning
en parcel, hvor der skal udformes et forslag til et beboelseshus
i max. Tre etager. Alle kender sine naboer
og kan forholde sig til disses planer.
Opgaven indledes med et seminar, hvor fælles forskrifter
kan diskuteres og evt. besluttes, svarende til
en lokalplan i det virkelige liv.
Projekterne forventes bearbejdet til til en grad som
svarer til et projektforslag.

Øvelse III
Mødet mellem gammelt og nyt
Som det er nævnt tidligere dækker instituttets arbejdsområde
hele denne problemstilling. Denne
øvelse kan derfor ses som en slags præsentation af
en række forskellige angrebsvinkler for det arkitektfaglige
møde mellem fortid og nutid.
Den arkitektoniske kulturarv rummer selvsagt umistelige
værdier, som for enhver pris skal bevares for
eftertiden. Men hvordan? Vi står med både kirker og
herregårde og slotte, som ikke længere modsvares af
en daglig anvendelse.
Den anden vil dreje sig om restaurering af en bygning,
som repræsenterer vores bygningskultur, og
den tredje falder indenfor den kategori, som benævnes
transformation, og hvor en eksisterende ramme
skal bringes til at rumme en helt anden funktion end
den skabtes til uden at meningsfuldheden går tabt.
Opgaven forventes bearbejdet som et skitseforslag.
Samtidig rummer vores byggede historie både miljøer
og enkeltbygninger, som uden denne prægnans ville
gøre samfundet fattigere, hvis de forsvandt. Det kan
være bygninger, som vi har vænnet os til i dagligdagen,
eller det kan være anlæg, som repræsenterer en
væsentlig fortælling om et lokalområdes historie.
Det er instituttets målsætning at uddanne arkitekter,
som med skyldig respekt og viden kan tage sådanne
opgaver op.
Øvelsen vil give en valgmulighed indenfor tre kategorier
af dette arbejde.
Den ene vil behandle problemet at bygge nyt ind i en
historisk sammenhæng i form af resterne af en herregård.
23

2. SEMESTER - FORÅR
Faglige mål
Undervisningen i dette semester sigter mod at give
den studerende kompetence til at kunne:
- foretage en arkitektonisk, historisk, teknisk og funktionel
undersøgelse og vurdering af historisk arkitektur,
på både bygnings- og byniveau.
- at udpege værdier, kvaliteter og problemfelter i det
pågældende arkitektoniske miljø.
- opstille en bevaringsetisk holdning, udarbejde et
program på baggrund af det tilvejebragte materiale
og udvike en bygningskunstnerisk tilgang.
- udarbejde projektforslag som forstærker de udpegede
værdier og forsvarer værdierne i forhold til funktionelle
og planlægningsmæssige forandringer.
Fagligt indhold
Målsætningerne søges opfyldt indenfor de rammer,
som udgøres af en mindre dansk provinsby, hvor der
arbejdes både indenfor i fællesskab opstillede strategier
for byforbedringer og individuelt med projekter til
opfyldelse af disse strategier.
Forløbet indeholder et teoriforløb, som belyser byen
som kulturelt fænomen. Dette sker både som seminar
og i form af korte skitseopgaver.
Udenfor denne sammenhæng afholdes midt i semestret
et grundkursus i arkitekturens praksis til støtte
for de praktikophold, som typisk ligger på 4. studieår.

Fagligt forløb
Byteoretisk grundkursus
Kurset er et teoretisk og metodisk forløb med fokus
på indlæring af metoder og viden om byhistorie,
byteori, byarkæologi, funktionsanalyse, skitsemæssig
bygningsanalyse og bevaringsteori.
I forbindelse med kurset stilles en skitseopgave under
overskriften “ Din indre by”, hvor det teoretiske stof
kan anvendes som støtte for at skitsere ens egen
forestilling om den ideelle by.
Hovedopgave
En by i provinsen
Den fælles ramme for foråretssemestret vil som
nævnt være en mindre dansk provinsby, sandsynligvis
Lemvig, som rummer spor af udviklinger, hændelser
og forandringer, som er pågået siden middelalderen
og op til idag.
Disse spor ligger som “lag”, der kan ses, eller overses,
alt efter hvor trænet ens øje er.
Gennem feltarbejde på stedet søger vi at træne Jeres
øjne og skærpe Jeres forståelse for, hvad en given
kompleks kontekst kan bidrage med til støtte for en
bygningskunstnerisk indsats.
Under opholdet i byen indsamles materiale og oplysninger,
der gør det muligt at beskrive en eller flere
problemstillinger, hvor en arkitektfaglig bearbejdning
vil kunne føre til en kvalitetsforbedring af byen.
Til støtte for egne iagtagelser vil der søges arrangeret
indlæg fra lokale embeds- og erhvervsfolk.
Bearbejdning og analyse
Det indsamlede materiale i form af kontekstbeskrivelser,
by- og bygningsanalyser, historisk dokumentation,
analytiske tegninger o.s.v. samles og redigeres,
således at det kan tjene som grundlag for opstilling af
en række strategier for den arkitektfaglige indsats.
Disse strategier kan udføres holdvis.
Projektforløb 1
På baggrund af det indsamlede materiale udføres et
projekt til kvalitetsløft for et givet byområde. Opgaven
løses på et overordnet niveau, og skal danne grundlag
for de individuelle opgaver, som udgør den sidste
del af semestret.
Projektforløb 2
Med udgangspunkt i egen eller andres beskrivelse af
strategiområderne programmeres en individuel opgave,
som kan være alt indenfor byfornyelse, restaurering,
genbrug af eksisterende bygninger eller
nybyggeri. Opgaverne kan gså ligge indenfor landskabsarkitektur
eller design af byinventar.
Bachelorbedømmelse
Med baggrund i det samlede semesterforløb danner
projektforløb 2 grundlag for den afsluttende bedømmelse,
som foregår med ekstern censur.
Arkitekturens praksis
I den efterfølgende kandidatuddannelse indgår det
obligatoriske praktikophold.
For at give den studerende et så solidt grundlag for
dette ophold udenfor skolen afholdes i semestret et
grundkursus, hvor vilkårene for arkitektarbejde i praksis
gennemgåes.
Emner i kurset vil være byggeriets parter, byggebranchens
struktur, lovgivning, byggeriets prisdannelse,
byggesagers forløb og behandling samt forvaltning af
den arkitektoniske kulturarv.
25

KANDIDATUDDANNELSEN
27

KANDIDATUDDANNELSEN
UDDANNELSENS MÅL
- at udvikle den studerendes evne til at give form på
et højt bygningskunstnerisk niveau.
- at give den studerende metoder til at strukturere,
udvikle og ordne arbejdsprocesser inden for fagområdet
på et niveau der ækvivalerer samfundets
krav.
- at give den studerende den teoretiske viden og
praktiske kunnen, der forudsættes for at kunne
indgå i professionelle sammenhænge efter endt
kandidatuddannelse.
- at give den studerende en faglig platform, der giver
god baggrund for fremtidig selvudvikling både
m.h.t. arkitektfagets bredde og dybde.
- at uddanne arkitekter der kan arbejde med byer og
bygninger fra alle perioder.
For at:
- en arkitekt med afgang fra Institut III som uddannelsesmæssig
baggrund skal kunne foretage
indgreb – dvs. istandsætte og omforme – i såvel
en anonym som en særlig by eller bygning på et
højt videnspræget og kunstnerisk niveau.
STUDIETS OPBYGNING
Studierne på kandidatuddannelsen er normeret til
2 år - dvs. i alt fire semestre, der i forlængelse af
bacheloruddannelsen ligger som henholdsvis 7., 8.,
9. og 10. semester.
Hvis studiet gennemføres indenfor normeret tid er det
i 10. semester at afgangsopgaven gennemføres.
De udprægede kursus- og metodeprægede forløb er
altid placeret i efterårssemesteret. De mere form- og
konstruktionsprægede forløb ligger således primært
i forårssemesteret. Hvert semester er således et
selvstændig afsluttet forløb som kan gennemføres
uafhængigt af hinanden. Dette gælder dog ikke for
fokusområdet Restaurering hvor to semestre optimalt
tages i rækkefølge.
STUDIEMETODE
Instituttets studier er i overvejende grad problem- og
projektorienterede. En stor del af projektopgaverne
opstår på baggrund af henvendelser til afdelingen fra
private eller fra det offentlige. Der kan derfor være
stor geografisk spredning på opgaverne indenfor
hvert studieår. Dette medfører, at det er nødvendigt
tidsmæssigt at koncentrere kurser og øvrige arrangementer.
Hver opgave afsluttes med en kritikperiode af længere
eller kortere varighed. Kritikken vil lægge vægt
på det faglige indhold og niveau, arbejdsproces og
metode, en klar og tydelig mundtlig og eventuel skriftlig
fremstilling, en let aflæselig (og helst smuk) grafisk
tilrettelæggelse og en veldokumenteret projektudarbejdelse.
Der må være overensstemmelse mellem
disse ting og det endelige projekt.
’Endelig må der være sammenhæng mellem projektets
hovedintentioner, og det man rent faktisk viser /
den udtryksform, man har valgt.
FAGLIGT INDHOLD
Fokusområdernes faglige discipliner, som er beskrevet
i indledningen indgår i studieforløbene via kurser,
forelæsninger, øvelser og opgaver.
- arkitekten som udgangspunkt skal kunne overse
og gennemføre en by- eller bygningsundersøgelse
samt efterfølgende kunne formidle sin viden og
forståelse herfor.
- arkitekten skal kunne bearbejde emnet bygningskunstnerisk
– dvs. udføre en programmering for
den fremtidige brug og udforme et bygningskunstprojekt
i alle dets faser.
I praksis foregår studiet både individuelt og i grupper.
Den anden studieform foretrækkes af praktiske
grunde oftest i forbindelse med omfattende undersøgelsesarbejder,
hvorimod den første oftest anvendes
ved udarbejdelse af konkrete projekter. Undervisningen
er tilrettelagt således, at forelæsninger og seminarer
for det meste er knyttet direkte til den arbejdsfase
projektopgaverne er inde i.

STEDER FOR STUDIER
Instituttets studier er typisk problem- og projektorienterede
- de er knyttet til et konkret sted. Det kan
være en egn, et landskab, en by, en bydel, et byrum,
et bygningskompleks eller en bygning. Det vil sige, at
opgaverne er tæt relateret til virkeligheden samtidig
med at teoretiske og mere abstrakte problemstillinger
inddrages i opgaveløsningerne.
For at planlægge et studieforløb vælges derfor et eller
flere steder - i Danmark eller i udlandet.
For at samle og koncentrere faglige, undervisningsmæssige
og økonomiske ressourcer i specielt det 4.
studieår tilstræbes det at vælge et fælles sted/objekt
for studierne. Optimalt er dette et sted, der rummer
emner, objekter, problemstillinger og opgavetyper
egnede for både Kulturmiljø og Transformation.
I enkelte tilfælde kan der vælges alternative lokaliteter.
STUDIEOBJEKTER
I valget af studieobjekt vil det være de indledende
faser omkring by- og bygningsundersøgelser, analyser
og dokumentation, som er af afgørende betydning
for det videre forløb og som fortæller om problemstillingernes
spændvidde og karakter.
Det betyder ideelt set, at undersøgelserne, den deraf
følgende bevaringsvurdering og programmering vil
være bestemmende for, om et by- eller bygningsværk
skal bearbejdes som en transformation, restaurering,
instaurering eller som et kulturmiljø - eller måske på
en måde, der bringer flere af begreberne i spil på
samme tid! Der er dermed lagt op til, at opgaveløsninger
kan bidrage til diskussionen og afklaringen af
hvilke arbejdsmetoder, hvilken viden og kunnen, der
er nødvendig for at opnå det bedste resultat.
PRAKTIK
Inden studerende vælger praktikplads, er det vigtigt
at afklare de studiemæssige konsekvenser med intituttets
faglige ansatte. Det er ikke mindst vigtigt at
rådføre sig med den underviser, der er ansvarlig for
det fokusområde, man har valgt.
Det stilles som et krav, at det faglige indhold og udbytte
der gives gennem praktikopholdet, befordrer
viden og rutiner der minimun svarer til hvad der kan
ækvivalerer et semesters studier på Instituttet. Det
betyder bl.a., at hvis man fravælger undervisningen
i de grundlæggende kurser og metoder (typisk 7.
semester), skal disse gennemføres på et senere tidspunkt
(typisk 9. semester).
SELVSTÆNDIGE STUDIER
Principielt kan alle kandidatstuderende vælge egne
studieemner efter samråd med vejlederen, men det
tilrådes at 8 og 9 semester studerende følger det eller
de forløb, som er planlagt fra instituttets side.
Studerende, der har gennemført de grundlæggende
kurser og metodestudier, forventes i det 9. semester
og efterfølgende 10. afgangssemester selv at formulere
deres opgaveforløb. Dette skal ske i samråd med
den valgte vejleder.
UDVEKSLING
Instituttets studerende på andre uddannelsesinstitutioner:
Studerende ved instituttet har mulighed for at vælge
studieophold ved andre godkendte uddannelsesinstitutioner
i ind- og udland. Studieopholdet skal godkendes
af vejlederen som kan stille det krav at studierne
skal ækvivalere det studieforløb, der samtidig bliver
givet på Instituttet.
Udenlandske studerende på Institut III:
Udvekslingsstuderende, der har valgt at frekventere
institut III, vil i studieåret 2006- 2007 indgå i semesterprogrammerne
helt parallelt med de danske studerende
for maksimalt studieudbytte og integration i
såvel de faglige, de sproglige som i de sociale sammenhænge.
29

ÅRETS FAGLIGE FORLØB
31

FOKUSOMRÅDE FORLØB
Transformation - 1. semester - efterår
Introduktionsopgave
Som indledning til efterårssemestrets studier stilles en
fællesopgave for fokusområderne Kulturmiljø, Restaurering,
Transformation og byfornyelse.
Forløbet lægger vægt på såvel gruppearbejde som på
individuel stillingtagen til og bearbejdning af en given
problemstilling.
Kontekstbeskrivelse, Bygningsforståelse og
Metode:
Som forberedelse til feltarbejdsperioden afholdes kursus
ledsaget af forelæsninger, praktiske øvelser med
introduktioner til kontekstanalyse, analytisk tegning,
opmåling, bygningsundersøgelse, arkivstudier og brug
af offentlige tilgængelige arkiver samt kilde-søgning
Der gives kursus i grundlæggende metoder, som vedrører
bygningsopmåling. Kurset, er opdelt i forskellige
delkurser, som de studerende gennemfører gruppevis.
Kurset giver de studerende praktiske færdigheder i
disciplinerne ortogonalopmåling (bygningsopmåling)
landmåling (fladenivellement) og terrainmåling (linienivellement)
endvidere introduceres elektronisk opmåling
i programmet ”Photomodeller”.
I forløbet lægges vægt på indøvelse af systematik,
metodik og gruppesamarbejde omkring planlægning
af et „feltarbejde“.
Som et delelement i kursusperioden introduceres ”Skriften
som arkitektonisk værktøj”
Feltarbejde:
Opgaven i felten er at tilrettelægge og udføre opmålinger
og bygningsundersøgelser af udvalgte bygningsværker
samt at beskrive de kontekstmæssige relationer.
En væsentlig del af arbejdet i felten er at foretage det
„detektivarbejde“ gennem hvilket bygningsanlæggets
og omgivelsernes forskellige spor og historiske lag og
sammenhænge aflæses og afdækkes.
Herved bliver det muligt at danne sig et overblik over
bygningens/bygningernes forskellige perioder og i forlængelse
heraf at opstille en hypotese om udviklingshistorien
både for bygningen/bygningerne som enkelt
objekter men også for den helhed de er en del af.
Bearbejdning / formidling:
I denne periode bearbejdes materialet, tegninger, notater,
fotos m.v. som grupperne har hjembragt fra feltarbejdet.
Der optegnes i Auto-Cad (dog kun hovedtegninger
i mål 1:50) eller rentegnes med tusch, og det samlede
tegningsmateriale (originaler og rentegninger) færdiggøres
med hensyn til tegningsformater, indramninger,
skæremærker, tegningshoveder med alle relevante
oplysninger – etc.
I det omfang der allerede forefindes tegninger og andet
kildemateriale kan dette ækvivalere dele af det ovenfor
beskrevne.
I
Bygningsundersøgelserne systematiseres, tolkes og
redigeres. I forbindelse hermed fastlægges og disponeres
det samlede materiale således at det egner sig
til formidling via en rapport og/eller en CD-Rom.
Auto-Cad-kursus:
Kursus for Bachelor studerende.
Studerende på kandidatniveau som ikke har været
på Auto-Cad kursus kan efter nærmere aftale med
kursusudbyderen deltage sammen med de bachelor
studerende.
Computerbaserede tegnesystemer er et nødvendigt
redskab set i.f.t. den faglige udvikling, og i.f.t. til de
krav der stilles i fagets praksis. Derfor vælger instituttet
at gennemføre dele af optegningen ved hjælp af
Auto-Cad.
Udgangspunktet for Auto-Cad optegningen er således
de meget gennemførte, systematiske og ordnede
tegninger i målestok 1:50, som de enkelte grupper har
udført og færdiggjort til mindste detalje på stedet.
Program:
Som forudsætning for et arkitekturprojekt formuleres
et program.
Programmet skal tage præcist stilling til bygningens
fremtidige funktionelle indhold, de bevarings ideologiske
principper, som den enkelte vil tage udgangspunkt i, og
endelig skal programmet præcist gøre rede for projektets
omfang, - altså, hvad forventer den studerende at
projektet skal indeholde af materiale (tegninger, modeller
og beskrivelser)?
Programmet afsluttes med en tidsplan for hele projekteringsforløbet.
Programmet vurderes af vejlederne.
Hovedprojekt:
Projektet fastlægger den/de bærende idéer og hovedgrebet
- hvilket er afgørende for bearbejdningen af de
arkitektoniske løsninger i projekteringen. Studierne

omkring projektet/projekterne bearbejdes i en vekselvirkning
mellem alle tænkelige teknikker og fremstillingsformer
der kan befordre de funktionelle, de formmæssige
og de rumlige forestillingsevner, d.v.s.,
at der altid som et minimum arbejdes i en vekselvirkning
mellem håndskitser, modeller og på computer.
Perioden afsluttes med en præsentation af projektarbejderne
for vejledere og indbudte gæster efterfulgt af
diskussioner af de enkelte projektforslag.
Transformation - 2. semester – forår
Forårssemesterets opgavevalg og forberedelse:
I denne periode vælger den enkelte studerende et
bygningsværk som studieobjekt for forårssemesteret.
Bygningsværket kan være en bygning der i forvejen er
veldokumenteret.. Det kan være enten en bygning den
studerende selv har undersøgt eller en bygning andre
(også professionelle) har arbejdet med.
Som indledning til forårssemestret arrangeres en workshop
med temaet bygningsmaterialer. I forelæsninger
og gennem virksomhedsbesøg sættes materialerne i
relation til såvel den mere traditionelle, den håndværksmæssige,
som den mere industrielle, den montageprægede
byggeproces.
Programskrivning:
Programmering af et opgaveforløb er en af de mest,
væsentlige, vanskelige og variable arbejdsprocesser
i faget, - væsentlige fordi det er her ideerne, holdningerne,
arbejdsmetodikken og tidsforløbene skal
udtrykkes og fastlægges, vanskelige fordi der i enhver
ny opgave ligger et utal af uforudsigelige aspekter
ogendelig variable fordi selv et velprogrammeret projekt
i tilblivelsesprocessen konstant vil være genstand for
korrektioner.
Skitseprojekt for hovedopgave:
Som opfølgning på programmet gennemføres forårets
første skitseprojekt som forarbejde til semestrets hovedopgave
senere i semestret.
Umiddelbart efter gennemføres to mindre skitseopgaver
hvoraf den ene fokuserer på at studere og arbejde med
håndskitser og skitsemodeller medens den anden vil
fokusere på at arbejde med det interiøret og detaljen,
rum og form i stort mål.
Formålet med disse korte opgaver er at opøve en rutine
i at tage hurtige beslutninger og formidle disse gennem
informative skitser og modeller.
De Vestindiske Øer:
Instituttet arbejder sammen med De Vestindiske Øer og
håndværksuddannelserne på Odense Tekninsk Skole
om en arbejds- og studierejse til øerne Sct. Thomas,
Sct. Croix og Sct. John. Arrangementet er afhængig
af en række donationer, men det er et udtrykt ønske
at dette kan finde sted i forbindelse med den såkaldte
Transfer-day, - 90 års dagen for øernes overdragelse
fra Danmark til Amerika. af øernes overtag.
Såfremt det lykkes at tilvejebringe det nødvendige
grundlag for rejsen, vil et endnu ikke fastsat antal studerende
få mulighed for at forlægge studiearbejderne
til De Vestindiske Øer. Det vil i påkommende tilfælde
blive som en erstatning for skitseperioderne i februar
og marts.
Hovedprojekt:
Som opfølgning på programfasen og skitseprojektet
gennemføres et hovedprojekt opdelt med de tidsintervaller
der fremgår af de individuelle programmer.
Undervejs i processen vil der blive afholdt projekt diskussioner
og mindre seminarer bl.a. omkring bygningsstatik,
lovgivning, byggeprocesser m.v.
Studierne omkring projektet/projekterne bearbejdes i
en vekselvirkning mellem håndskitser, modeller og på
computer.
Perioden afsluttes med en præsentation af projektarbejderne
for vejledere og indbudte gæster efterfulgt af
diskussioner af de enkelte projektforslag.
Studierejse:
Som afslutning på forårssemestret planlægger instituttet
i samarbejde med de studerende en fælles
studierejse.
33

Restaurering / Instaurering - 1. semester -
efterår
Introduktionsopgave
Som indledning til efterårssemestrets studier stilles en
fællesopgave for fokusområderne Kulturmiljø, Restaurering,
Transformation og Byfornyelse. Opgaven introducerer
nogle grundlæggende praktiske og teoretiske
problemstillinger med fokus på bevaring af arkitektur.
Forløbet lægger vægt på såvel gruppearbejde som på
individuel stillingtagen til og bearbejdning af en given
problem-stilling.
Kontekstbeskrivelse - bygningsforståelse og
metode:
Som forberedelse til feltarbejdsperioden afholdes kursus
ledsaget af forelæsninger, praktiske øvelser med
introduktioner til kontekstanalyse, analytisk tegning,
opmåling, bygningsundersøgelse, arkivstudier og brug
af offentlige tilgængelige arkiver samt kilde-søgning
Der gives kursus i grundlæggende metoder, som
vedrører bygningsdokumentation. Kurset, er opdelt i
forskellige delkurser, som de studerende gennemfører
gruppevis. Kurset giver de studerende praktiske
færdigheder i disciplinen ortogonalopmåling (grundig
bygningsopmåling på stedet), og der introduceres
elektronisk opmåling med brug af programmet ”Photomodeller”.
Endvidere gives introduktioner til bygningsarkælologi,
arkitekturanalyse, kildesøgning, bevaringsvurdering
etc.
I forløbet lægges vægt på indøvelse af systematik,
metodik og gruppesamarbejde omkring planlægning
af et „feltarbejde“.
Som et delelement i kursusperioden introduceres ”Skriften
som arkitektonisk værktøj”
Feltarbejde:
Opgaven i felten er at tilrettelægge og udføre opmålinger
og bygningsundersøgelser af udvalgte bygningsværker
samt at beskrive de kontekstmæssige relationer.
En væsentlig del af arbejdet i felten er at foretage det
„detektivarbejde“ gennem hvilket bygningsanlæggets
og omgivelsernes forskellige spor og historiske lag og
sammenhænge aflæses og afdækkes.
Herved bliver det muligt at danne sig et overblik over
bygningens/bygningernes forskellige perioder og i forlængelse
heraf at opstille en hypotese om udviklingshistorien
både for bygningen/bygningerne som enkelt
objekter men også for den helhed de er en del af.
Bearbejdning / formidling:
I denne periode bearbejdes materialet, tegninger, notater,
fotos m.v. som grupperne har hjembragt fra feltarbejdet.
Der optegnes i Auto-Cad (dog kun hovedtegninger
i mål 1:50) eller rentegnes med tusch, og det samlede
tegningsmateriale (originaler og rentegninger) færdiggøres
med hensyn til tegningsformater, indramninger,
skæremærker, tegningshoveder med alle relevante
oplysninger – etc.
I det omfang der allerede forefindes korrekte og detaljerede
tegninger og andet kildemateriale kan dette
ækvivalere dele af dele af ovenfor beskrevne.
Bygningsundersøgelserne analyseres, systematiseres,
tolkes og redigeres. I forbindelse hermed fastlægges og
disponeres det samlede materiale således, at det egner
sig til formidling via en rapport og/eller en CD-Rom.
Auto-Cad-kursus:
Studerende på kandidatniveau som ikke har været
på Auto-Cad kursus kan efter nærmere aftale med
kursusudbyderen deltage sammen med bachelorstuderende.
Computerbaserede tegnesystemer er et nødvendigt
redskab set i.f.t. den faglige udvikling, og i.f.t. til de
krav der stilles i fagets praksis. Derfor vælger instituttet
at gennemføre dele af optegningen ved hjælp af
Auto-Cad.
Udgangspunktet for Auto-Cad optegningen kan således
være de meget gennemførte, systematiske og ordnede
tegninger i målestok 1:50, som de enkelte grupper har
udført og færdiggjort til mindste detalje på stedet.
Idékatalog:
Efter færdiggørelsen og afleveringen af bygningsundersøgelsen
gennemføres en kort fase i slutningen af
januar, i hvilken den enkelte studerende udarbejder
et idékatalog. Kataloget har form som en form for indledende
skitsering eller inkubationsfase, hvor alle de
tanker og idéer den enkelte studerende har til genbrug
og fremtidig udformning af det objekt (den bygning
man har undersøgt) noteres og illustreres. Fasen, der
har karakter af en afprøvende ”brainstorming”, ligger
naturligt før programfasen.
I samme periode gennemlæser vejlederne de afleverede
bygningsundersøgelser til afsluttende kritik i de
sidste dage af januar.

Restaurering / Instaurering - 2. semester -
forår
Workshop – materialelære:
Som indledning til forårssemestret arrangeres en fælles
workshop for restaurering og transformation med
temaet bygningsmaterialer. I forelæsninger og gennem
virksomhedsbesøg sættes materialerne i relation til
såvel den mere traditionelle, den håndværksmæssige,
som den mere industrielle, den montageprægede byggeproces.
Workshoppen sigter mod at give viden om og
forståelse for de sammenhænge, der er mellem valg af
materialer, byggeteknik og bygningsproduktion.
Der vil blive givet viden om historiske materialer (eksempelvis
tegl, kalk, mørtel, natursten, træ, malingstyper og
overfladebehandlinger, smedejern og støbejern) – og
om måden de er blevet og bliver brugt på. I sammenhæng
hermed besøges en eller flere ”restaureringsbyggepladser”
samt nogle forskellige produktionssteder.
Der vil også blive gennemført en forelæsning om istandsættelse/opretning
af historiske konstruktioner.
Program:
Som forudsætning for et arkitekturprojekt formuleres
et program. Programmet tager udgangspunkt i den
bygning der er undersøgt i 1. semester og i det udarbejdede
idékatalog.
Programmet skal tage præcist stilling til bygningens
fremtidige funktionelle indhold, de bevaringsideologiske
principper, som den enkelte vil tage udgangspunkt i, og
endelig skal programmet præcist gøre rede for projektets
omfang: - altså, hvad forventer den studerende, at
projektet skal indeholde af materiale (tegninger, modeller
og beskrivelser)?
Programmet afsluttes med en tidsplan for hele projekteringsforløbet.
Programmet vurderes af vejlederne.
Hvis man ikke har deltaget i efterårets bygningsundersøgelse,
kan man enten vælge den bygning de andre
studerende har undersøgt eller et bygningsværket, der
i forvejen er veldokumenteret. Dette sidste kan enten
være en bygning den studerende selv har undersøgt
tidligere eller en bygning andre (mindst lige så professionelle)
har arbejdet med.
Programmering af et opgaveforløb er en af de mest,
væsentlige, vanskelige og variable arbejdsprocesser i
faget. Væsentlige fordi det er her ideerne, holdningerne,
arbejdsmetodikken og tidsforløbene skal udtrykkes og
fastlægges, vanskelige fordi der i enhver ny opgave ligger
et utal af uforudsigelige aspekter og endelig variable
fordi selv et velprogrammeret projekt i tilblivelsesprocessen
konstant vil være genstand for korrektioner.
Skitseprojekt for hovedopgave:
Som opfølgning på programmet gennemføres et skitseprojekt
som en integreret del af semestrets hovedopgave.I
skitseprojektet afprøves de bærende hovedidéer
gennem en vekselvirkning mellem skitsering i hånden
og modelbygning.
De Vestindiske Øer:
Instituttet arbejder sammen med De Vestindiske Øer
og håndværksuddannelserne på Odense Teknisk Skole
om en arbejds- og studierejse til øerne Sct. Thomas,
Sct. Croix og Sct. John. Arrangementet er afhængig
af en række donationer, men det er et udtrykt ønske,
at dette kan finde sted i forbindelse med den såkaldte
Transfer-day, - 90 års dagen for øernes overdragelse
fra Danmark til Amerika. af øernes overtag.
Såfremt det lykkes at tilvejebringe det nødvendige
grundlag for rejsen, vil et endnu ikke fastsat antal studerende
få mulighed for at forlægge studiearbejderne
til De Vestindiske Øer. Det vil i påkommende tilfælde
blive som en erstatning for skitseperioderne i februar
og marts.
Alternativt (eller samtidig med rejsen) vil der bliver formuleret
en særlig skitseopgave for de studerende der
arbejder videre på tegnesalen.
Skitseopgave – rum og form:
Efter påske stilles en særlig skitseopgave, der fokuserer
på en særdeles vigtig del af arkitektfaget – nemlig det
at arbejde med et rum og rummets interiør. Vi udvælger
et givet rum hvis funktion ligger fast og hvis aktuelle
indretning ikke er tilfredsstillende. Dette rum skal i opgaven
bearbejdes og formgives i detaljer i (uvante) store
målestokker – dvs. 1:20 / 1:10 / 1:5 / 1:1.
Dansk arkitekturhistorie:
Der stilles en opgave med fokus på dansk arkitekturhistorie.
Hver studerende får en periode i arkitekturhistorien
som vedkommende skal redegøre for i tekst og
via en mindre forelæsning. Arkitekturperioden belyses
gennem et konkret dansk eksempel – altså en bygning
- der sættes i relation til både de udefra kommende
strømninger og til det der anses for typisk for arkitekturperioden
i Danmark. Opgaven løses sideløbende
med hovedopgaven.
35

Hovedprojekt:
Som opfølgning på programfasen og skitseprojektet
gennemføres et hovedprojekt opdelt med de tidsintervaller,
der fremgår af de individuelle programmer.
Undervejs i processen vil der blive afholdt projektdiskussioner
og mindre seminarer bl.a. omkring bygningsstatik,
lovgivning, byggeprocesser m.v.
Studierne omkring projektet/projekterne bearbejdes i
en vekselvirkning mellem håndskitser, modeller og på
computer.
Projektet detaljerer de bærende idéer og hovedgrebet
- hvilket er afgørende for forædlingen og forståelsen
af de arkitektoniske løsninger i projekteringen. Studierne
omkring projektet/projekterne bearbejdes i en
vekselvirkning mellem alle tænkelige teknikker og
fremstillingsformer, der kan befordre de funktionelle, de
formmæssige og de rumlige forestillingsevner.
Perioden afsluttes med en præsentation af projektarbejderne
for vejledere og indbudte gæster efterfulgt af
diskussioner af de enkelte projektforslag.
Studierejse:
Som afslutning på forårssemestret planlægger instituttet
i samarbejde med de studerende en fælles
studierejse.

Kulturmiljø - 1. semester - efterår
Introduktionsopgave
Som indledning til efterårssemestrets studier stilles
en fællesopgave for fokusområderne Kulturmiljø,
Restaurering, Transformation og Byfornyelse. Opgaven
introducerer nogle grundlæggende praktiske
og teoretiske problemstillinger med fokus på bevaring
af arkitektur.
Forløbet lægger vægt på såvel gruppearbejde som
på individuel stillingtagen til og bearbejdning af en
given problem-stilling.
Kontekstbeskrivelse – by- og landskabsforståelse og
metode:
Som forberedelse til feltarbejdsperioden afholdes kursus
ledsaget af forelæsninger, praktiske øvelser med
introduktioner til kontekstanalyse, analytisk tegning,
by- og landskabsundersøgelse, arkivstudier og brug
af offentlige tilgængelige arkiver samt kilde-søgning
Der gives kursus i grundlæggende metoder, som
vedrører dokumentation. Kurset, er opdelt i forskellige
delkurser, som de studerende gennemfører gruppevis.
Kurset giver de studerende praktiske færdigheder
i disciplinen byanalyse, og der introduceres elektronisk
opmåling med brug af programmet ”Photomodeller”.
Endvidere gives introduktioner til byarkælologi,
arkitekturanalyse, kildesøgning, bevaringsvurdering
etc.
I forløbet lægges vægt på indøvelse af systematik,
metodik og gruppesamarbejde omkring planlægning
af et „feltarbejde“.
Som et delelement i kursusperioden introduceres
”Skriften som arkitektonisk værktøj”
Feltarbejde:
Opgaven i felten er at tilrettelægge og udføre kortlægning
og analyser af en udvalgt bymæssig eller
kulturlandskabelig sammenhæng samt at beskrive de
kontekstmæssige relationer.
En væsentlig del af arbejdet i felten er at foretage det
„detektivarbejde“ gennem hvilket byens og kulturlandskabets
forskellige spor og historiske lag og sammenhænge
aflæses og afdækkes.
Herved bliver det muligt at danne sig et overblik over
kulturmiljøets forskellige perioder og i forlængelse
heraf at opstille en hypotese om udviklingshistorien
både for stedet – for bebyggelsen og for den helhed
de er en del af.
Bearbejdning / formidling:
I denne periode bearbejdes materialet, tegninger,
skitser, notater, fotos m.v. som grupperne har hjembragt
fra feltarbejdet.
Undersøgelserne analyseres, systematiseres, tolkes
og redigeres. I forbindelse hermed fastlægges og disponeres
det samlede materiale således, at det egner
sig til formidling via et Kulturmiljøatlas formidlet som
bog og/eller CD-Rom.
Auto-Cad-kursus:
Studerende på kandidatniveau som ikke har været
på Auto-Cad kursus kan efter nærmere aftale med
kursusudbyderen deltage sammen med bachelorstuderende.
Computerbaserede tegnesystemer er et nødvendigt
redskab set i.f.t. den faglige udvikling, og i.f.t. til de
krav der stilles i fagets praksis. Derfor vælger instituttet
at gennemføre dele af optegningen ved hjælp af
Auto-Cad.
Idékatalog:
Efter færdiggørelsen og afleveringen af Kulturmiljøatlasset
gennemføres en fase i januar, i hvilken den
enkelte studerende udarbejder et idékatalog. Kataloget
har form som en form for indledende skitsering
eller inkubationsfase, hvor alle de tanker og idéer
den enkelte studerende har til ny brug, forbedring og
fremtidig udformning af det undersøgte kulturmiljø
noteres og illustreres. Fasen, der har karakter af en
afprøvende ”brainstorming”, ligger naturligt før programfasen.
I samme periode gennemlæser vejlederne de afleverede
Kulturmiljøatlas til afsluttende kritik i de sidste
dage af januar.
Fællesseminar 1, 2, og 3 med RUC:
Der afholdes i efterårssemestret og i samarbejde
med RUC en række seminarer hvor kulturmiljøet er
omdrejningspunkt.
1. seminar foregår på RUC og har som tema:
Syn på kulturmiljøet”.
2. seminar foregår på AAA og har som tema:
”Kortlægningsmetoder”
3. seminar foregår på AAA og har som tema:
”Kritiske perspektiver på kulturarven”
37

Kulturmiljø - 2. semester - forår
Workshop – Atlasstudier:
Som indledning til forårssemestret arrangeres en
fælles workshop for fokusområdet kulturmiljø med
temaet ”kritiske atlasstudier”.
Som grundlag for forårssemestrets studier vælges en
undersøgt kontekst – dvs. en by eller et kulturlandskab
hvor der i forvejen er udarbejdet et kulturmiljøatlas.
Det kan være det man (eller ens medstuderende)
har udarbejdet i efterårssemestret, eller det kan være
et atlas for et andet sted udført af andre (mindst lige
så professionelle) arkitekter.
Det kulturmiljøatlas man vælger gennemgås i workshoppen
kritisk for at få et mere opdateret, afklaret
og individuelt præget grundlag for den kommende
opgave.
Program:
Som forudsætning for et arkitekturprojekt på kulturmiljøniveau
formuleres et program. Programmet tager
udgangspunkt i det kulturmiljøatlas der er gennemgået
i workshoppen.
Programmet skal tage stilling til stedets fremtidige
funktionelle indhold, de bevaringsideologiske principper,
som den enkelte vil tage udgangspunkt i, og endelig
skal programmet præcist gøre rede for projektets
omfang: - altså, hvad forventer den studerende,
at projektet skal indeholde af materiale (tegninger,
modeller og beskrivelser)?
Programmet afsluttes med en tidsplan for hele projekteringsforløbet.
Programmet vurderes af vejlederne.
Programmering af et opgaveforløb er en af de mest,
væsentlige, vanskelige og variable arbejdsprocesser
i faget. Væsentlige fordi det er her ideerne,
holdningerne, arbejdsmetodikken og tidsforløbene
skal udtrykkes og fastlægges, vanskelige fordi der
i enhver ny opgave ligger et utal af uforudsigelige
aspekter og endelig variable fordi selv et velprogrammeret
projekt i tilblivelsesprocessen konstant vil være
genstand for korrektioner.
Skitseprojekt for hovedopgave:
Som opfølgning på programmet gennemføres et
skitseprojekt i ”storskala” som en integreret del af
semestrets hovedopgave.
I skitseprojektet afprøves de bærende hovedidéer
gennem en vekselvirkning mellem skitsering i hånden
og modelbygning.
De Vestindiske Øer:
Instituttet arbejder sammen med De Vestindiske Øer
og håndværksuddannelserne på Odense Teknisk
Skole om en arbejds- og studierejse til øerne Sct.
Thomas, Sct. Croix og Sct. John. Arrangementet
er afhængigt af en række donationer, men det er et
udtrykt ønske, at dette kan finde sted i forbindelse
med den såkaldte Transfer-day, - 90 års dagen for
øernes overdragelse fra Danmark til Amerika. af
øernes overtag.
Såfremt det lykkes at tilvejebringe det nødvendige
grundlag for rejsen, vil et endnu ikke fastsat antal studerende
få mulighed for at forlægge studiearbejderne
til De Vestindiske Øer. Det vil i påkommende tilfælde
blive som en erstatning for skitseperioderne i februar
og marts.
Alternativt (eller samtidig med rejsen) vil der bliver
formuleret en særlig skitseopgave for de studerende
der arbejder videre på tegnesalen.
Skitseopgave – byrum og inventar:
Efter påske stilles en særlig skitseopgave, der
fokuserer på en særdeles vigtig del af arkitektfaget
– nemlig det at arbejde med et byrum og byrummets
møblering. Vi udvælger et givet byrum hvis aktuelle
indretning ikke er tilfredsstillende.
Dette rum skal i opgaven bearbejdes og formgives
i detaljer i (uvante) store målestokker – dvs. 1:100 /
1:20 / 1:5 / 1:1.
Dansk arkitekturhistorie:
Der stilles en opgave med fokus på dansk arkitekturhistorie.
Hver studerende får en periode i arkitekturhistorien
som vedkommende skal redegøre for i
tekst og via en mindre forelæsning. Arkitekturperioden
belyses gennem et konkret dansk eksempel
– altså en bygning - der sættes i relation til både de
udefra kommende strømninger og til det der anses
for typisk for arkitekturperioden i Danmark. Opgaven
løses sideløbende med hovedopgaven.
Hovedprojekt:
Som opfølgning på programfasen og skitseprojektet
gennemføres et hovedprojekt opdelt med de tidsintervaller,
der fremgår af de individuelle programmer. Undervejs
i processen vil der blive afholdt projektdiskussioner
og mindre seminarer bl.a. omkring bykvaliteter,
brug af byen, lovgivning, bybygningsprocesser m.v.
Studierne omkring projektet/projekterne bearbejdes i

en vekselvirkning mellem håndskitser, modeller og på
computer.
Projektet detaljerer de bærende idéer og hovedgrebet
- hvilket er afgørende for forædlingen og forståelsen
af de arkitektoniske løsninger i projektet. Studierne
omkring projektet/projekterne bearbejdes i en vekselvirkning
mellem alle tænkelige teknikker og fremstillingsformer,
der kan befordre de funktionelle, de
formmæssige og de rumlige forestillingsevner.
Perioden afsluttes med en præsentation af projektarbejderne
for vejledere og indbudte gæster efterfulgt
af diskussioner af de enkelte projektforslag.
Studierejse:
Som afslutning på forårssemestret planlægger
instituttet i samarbejde med de studerende en fælles
studierejse.
39

FORSKNINGSPROJEKTER - PHD. STUDIER
41

FORSKNINGSPROJEKTER
FORSKNING
Instituttets forskning opbygges i samspil med fokusområdernes
faglighed. Ideelt igangsættes forskning
og forskeruddannelser inden for alle fokusområder.
Forskning og undervisning søges ligeledes ideelt
integreret i så vid udstrækning som muligt og hensigtsmæssigt.
Ud over den etablerede og formaliserede forskning
vil der være et forskningspræget element i flere
undervisningsforløb. Her tænkes ikke mindst på de
undersøgelses- og dokumentationsfaser, som gennemføres
indenfor fokusområderne Restaurering og
Kulturmiljø.
Grith Bech-Nielsen, arkitekt MAA, ph.d.-studerende
“Det arkitektoniske frirum” møder konventionerne
indenfor restaureringsteori
I hovedtræk sigter forskningsprojektet, mod en indkredsning
af de kriterier, der må ligge til grund for den
arkitektoniske bearbejdning i “det arkitektoniske frirum”,
således at værdier i den arkitektoniske kulturarv
ikke går tabt.
“Det arkitektoniske frirum” antages at være feltet,
hvor den arkitektoniske formgivning udfordrer restaureringsideologien
på en sådan måde, at en stillingtagen
til selve formålet med restaureringen, samt hvorvidt
den arkitektoniske bearbejdning evt. forvrænger,
mistolker eller subjektiverer værdien i den arkitektoniske
kulturarv, bliver yderst presserende.
Rikke Stenbro, mag.art., ph.d.-studerende
”Kulturarvens arkitektoniske iscenesættelse i det
museologiserede samfund - gamle og nye parametre
for Heritage production”
Det overordnede sigte med mit forskningsprojekt er at
afprøve museologisk metode og teori på et arkitektonisk
felt, for derigennem at udvikle en kritisk, bevidst
stillingtagen til den arkitektoniske kulturarvs kontekstuelle
rammer. Undersøgelsesfeltet er kulturarvens
arkitektoniske iscenesættelser i det museologiserede
samfund. Dermed er såvel gamle som nye parametre
for Heritage production tematiske omdrejningspunkter
i afhandlingen.
Marie Kirstine Pilegaard Nielsen, arkitekt
MAA, ph.d.-studerende
”Fremtidssikring af kulturmiljøets værdier”
Med kulturmiljøbegrebet blev lanceret en ny måde at
tænke bevaring på, der som noget nyt har fokus på
bevaring af større helheder i stedet for enkeltbygninger
og med vægt på fortællingen om den historiske
udvikling, der har præget vores fysiske omgivelser
frem til i dag. Kulturmiljøet er et nyt aspekt af kulturarven
og både begrebet kulturarv og kulturmiljø omfatter
i sig selv alt i vores fysiske omgivelser.
Men for at kunne bevare udvalgte dele af kulturmiljøet,
er det nødvendigt at indkredse begreberne og
skille dem ud fra hinanden. I den første præsentation
af begrebet kulturmiljø i 1994 fremstår dette som ligestillet
med begrebet kulturarv, altså en interesse for at
bevare dele af vores fortid, men det påpeges samtidigt
at forvaltningen af kulturmiljøet stiller en række
nye krav. Kulturmiljøet (i ental) som et hele er alle de
menneskeskabte spor der omgiver os, hvor sikringen
af disse spor skal forløbe gennem en udvælgelse af
områder, kulturmiljøer (flertal), der samlet skal danne
et forbindelsesled mellem fortiden og vor tid. Spørgsmålet
hvordan og i hvilken stand kulturmiljøerne skal
sikres står endnu ubesvaret og giver derfor anledning
til et uklart forvaltningsgrundlag.
Sidsel Bloch, arkitekt m.a.a., lektor
Arbejdstitel: ”Typologistudier af byfornyelses- og
byudviklingsprocessen”
Projektet er en afrapportering, en analyse af de
anvendte principper for byfornyelse og byudvikling,
der har fundet sted i Bologna gennem de sidste 30
til 40 år. En proces der stadig er højaktuel for byernes
omdannelsesproces, hvor strategier og metoder
er ændret fra sociale programmer i det industrielle
servicesamfund til kulturelle programmer, baseret på
byernes historiske kulturelle værdigrundlag i fremtidens
videnssamfund.
I afrapporteringen beskrives og analyseres dels den
historiske og særegne politiske organisatoriske baggrund
for byfornyelsen og byudviklingen i Bologna,
og dels de forskellige former for principper, der er
foregået fra stor til lille skala, hvor strategier og metoder
i byfornyelsen og restaureringen af det historiske
center er koblet sammen med byudviklingen af periferiens
boligområder og baseret på stedets særlige
typologier.
Det er hensigten, at denne afrapportering om principper
for byfornyelse og byudvikling i Bologna skal anvendes
i undervisningen/ forskningen om fremtidens
strategier og metoder i byernes omdannelsesproces

Lars Nicolai Bock, arkitekt m.a.a., lektor
Der er ingen lærebøger om fagområdet ”restaurering”
på dansk. Der er udgivet en del anvisninger fra
forskellige styrelser – især rent tekniske publikationer
- men ikke noget, der på en bred måde samler den
viden vi bl.a. på instituttet har om restaureringsproblematikker
og metoder set i et mere procesorienteret
aspekt.
Derfor er det overordnede formål: ”at skrive en lærebog
om restaurering”
Det specifikke formål med de 3 måneders forskningstid
er: ”at undersøge og tilrettelægge indholdet og
opbygningen af en lærebog om restaurering”.
Det først foreliggende arbejde vil bl.a. bestå af at
gennemtænke, samle og strukturere det idémæssige
indhold til en sådan lærebog.
Problemstillingerne er mangeartede.
Dels har man det meget store behov for arkitekter
med restaureringskompetencer ude i samfundet, på
tegnestuerne og i statslige og regionale myndigheder
- et behov vi i øjeblikket ikke kan dække med det
antal af kandidater vi producerer indenfor fagområdet
restaurering.
Dels har man problemet med den såkaldte ”tavse
viden” som mange af instituttets undervisere ligger
inde med. Denne viden vil forsvinde når underviserne
forsvinder – går på pension eller dør. Det er særdeles
vigtigt at opsamle den viden og kunnen som både
findes internt på instituttet og eksternt i instituttets
netværk i en lærebog, der i øvrigt har været savnet i
meget lang tid.
Da instituttets lærer- og forskergruppe har en ret høj
gennemsnitsalder, må man sige at det haster.
Bogen er tænkt som en central støtte i den daglige
undervisning på instituttet, men er også tænkt
værende så bred i sin indgang til fagområdet, at den
har appel til interesserede ud over de der er tilknyttet
instituttet – internt og eksternt.
Resultatet ventes at være en bog af et rimeligt omfang,
med et kvalitetspræget indhold og af en god og
appellerende grafisk kvalitet. Altså en bog som det er”
værd at købe”.
Det er vanskeligt at sætte sideantal/omfang på bogen
her og nu – det må være en af de indledende øvelser
at indkredse omfang og udstyr.
Arbejdstitel: ”Modernismens bygninger – teoretiske
og praktiske problematikker i forbindelse med bevaring
og udvikling”.(sleeping projekt - ufinansieret)
I slutningen af 1. semester er afsat 3 måneder til at
gennemtænke, undersøge, kvalificere og formulere et
forskningsprojekt.
Både titel og undertitel skal her læses som indledende
arbejdstitler og ikke som overskrifter på det
endelige projekt, idet det netop er hensigten at undersøge,
vurdere og bestemme temaer og emne mere
indgående i den 3 måneders periode i efteråret.
Baggrunden for projektet er de stadig mere aktuelle
restaureringsproblemer, der rejser sig i forbindelse
med bygninger opført i tiden fra 1920´erne og frem til
2. verdenskrig. Perioden lige herefter op til og med
1960´erne kunne ligeledes medtænkes i projektet,
fordi restaureringsproblemerne i forbindelse med arkitektur
fra denne periode til stadighed aktualiseres.
Disse afgrænsningsspørgsmål skal afklares i den undersøgende
første fase inden en egentlig ansøgning.
Blandt bygningerne opført i de nævnte perioder er
der efterhånden mange fredede bygninger, og endnu
flere der er erklæret bevaringsværdige.
I forbindelse med istandsættelser, ombygninger,
restaureringer og instaureringer er det blevet tydeligt,
at der hersker forvirring og uenighed omkring faglige
metoder og mål – såvel på det teoretiske plan som på
det praktiske.
Teorier, som mere eller mindre velovervejet bliver
anvendt i forbindelse med tidligere tiders arkitektur,
synes at komme på prøve, når det drejer sig om nyere
tiders bygninger!
De praktiske metoder, projekteringsmæssige, håndværksmæssige
eller industrielle metoder synes ligeledes
at mangle udvikling for at være på omgangshøjde
med såvel bygningernes egne iboende krav
som med tidens krav.
Det er forskningsprojektets mål at indkredse disse
problemstillinger, fremkomme med hypoteser og
analyser samt endelig at prøve at klarlægge nye
strategier for den arkitektfaglige behandling/restaureringsfaglige
omgang med modernismens bygninger.
43

Poul Nedergaard Jensen, arkitekt, lektor
Arbejdstitel: „Den islandske byggeskik i købstaden og
på landet“
Det tog sin spæde begyndelse i 1973 i et samarbejde
med Kunstakademiets Arkitektskole og Arkitektskolen
Aarhus.
Det var den islandske tørvegård, der op til 1930 var
den mest almindelige bygningstype og repræsenterer
store kulturværdier, som det er vigtigt at bevare
gennem opmålinger og beskrivelser, i bedste fald
ved restaurering, der først stod for tur.Senere kom
rejserne til at beskæftige sig med tømmerhusene i
købstæderne og ude på handelspladserne rundt i
hele Island.
Opmålingsrejserne i disse år er koncentreret omkring
tømmerkirkerne, der i midten af 1800-tallet blev
opført overalt langs kysterne eller dybt inde i fjordene,
enten som ødekirker eller som kirke til den nærliggende
gård.
Denne sidste del af en omfattende registrering af den
islandske byggeskik i et landskab og med en befolkning,
uadskillelige og homogene, indgår i det store
værk om de islandske kirker, der nu er under udarbejdelse
i Island.
De igangværende opmålingsrejser foregår i et tæt
samarbejde med Thjodminjasafn i Reykjavik, Husafridudarnefnd
Rikisins og naturligvis Soknaformadur
på de respektive lokaliteter.
Forskningsprojektet løber foreløbig til 2007.
Kristian Berg Nielsen, cand.phil., lektor
Forskningsprojektets titel: „En undersøgelse af historicismens
arkitekturteoretiske grundlag med udgangspunkt
i arkitekten G.F. Hetsch.“
Projektet omhandler en forkætret overgangsperiode i
arkitekturhistorien, historicismen, ved at tage udgangspunkt
i en i mange henseender overset arkitekt,
G.F. Hetsch, som virkede i København fra 1815 til sin
død i 1864. Den primære intention er at behandle forskydningerne
i det arkitekturteoretiskedens grundlag,
som førte frem til historicismen, og belyse dette ud fra
de samfundsmæssige og teknologiske omvæltninger,
som fandt sted i Hetschs samtid. Hetschs holdninger
afspejler her arkitekturteoretiske dilemmaer, som ikke
kan afgrænses til en dansk sammenhæng, men er
gennemgående for hele den samtidige arkitekturteoretiske,
europæiske debat.
Hetschs arbejde som arkitekt og underviser falder i
en epoke, hvor nyklassicismens normer opløses, hvor
accepten af de gotiserende inspirationer vinder indpas,
og hvor de tidligere så faste stilbegreber gradvist
afløses af den såkaldte historicisme. Da Hetschs
arbejde i eminent grad markerer overgangen mellem
to epoker, har hans omdømme i den senere arkitekturhistorieskrivning
været overvejende negativt. Et
andet formål med projektet er derfor historiografisk,
dvs. at undersøge argumenterne for efterti æstetiske
vurdering.Forskningen er financieret med midler fra
Kulturministeriets Forskningspulje. Projektet er foreløbig
planlagt til at forløbe i skoleåret 2004/2005. Det
er hensigten at fremlægge resultaterne af forskningen
i bogform.
Anne-Grete Andersen, arkitekt m.a.a., lektor
Arbejdstitel: „Kriterier for udpegning af kulturmiljøer.“
Udviklingstakten i samfundets produktions- og kommunikationsformer
i de seneste årtier har skabt et
påtrængende behov for at varetage de kulturværdier
– kulturarven, der ligger i vore omgivelsers fysiske
udformning. Hidtidige bevarings- og fredningsstrategier
overfor natur, bygninger og særlige historiske
mindesmærker er kommet til kort, når det drejer sig
om at fastholde et kulturarvsperspektiv i den moderne
samfundsudvikling.
Det er på denne baggrund man skal forstå udviklingen
af begrebet ”kulturmiljø”, der indtrådte i
1990érne, hvorved et smalt fredningsbegreb udvidedes
til et helhedsorienteret bevaringsbegreb, der integrerer
naturgrundlag, kulturhistorie, kulturlandskab og
arkitektur (de bebyggede strukturer).
Projektet tager udgangspunkt i en definition af et
værdifuldt kulturmiljø som: ”Et afgrænset geografisk

Metodebeskrivelsen til udpegningen af værdifulde
kulturmiljøer, med hvilken begrundelse de udpeges
og hvad hensigten med udpegningen er, ligger ikke
klart defineret.
Der er nationale, regionale og ikke mindst lokale interesser,
der spiller ind i udpegningen.
Hvordan defineres disse interesser og hvad er den
fastlagte strategi for udpegningen.
Hvordan defineres kriterierne for og samspillet mellem
de fælles og de specielle interesser, der ligger til
grund for udpegningen.
Hvilke særlige interesser ligger til grund for udpegningen
nationalt, regionalt og lokalt, hvor tilfældig eller
hvor velovervejet er den.
Ud fra hvilke parametre kan man sammenligne udpegningerne
mellem amter og mellem kommuner.
Hvordan er eller skal de overordnede og de specifikke
kriterier defineres.
I en indledende projektperioden vil disse problemstillinger
bearbejdes. Og gennem analyser af hidtidige
erfaringer klarlægges behovet for udvikling af strategier
for og metoder til den fremtidige udpegning af
værdifulde kulturmiljøer.
Dette skal ses ud fra behovet for at integrere og kvalificere
nødvendige kompetencer til at udføre arbejdet
med udpegningen af værdifulde kulturmiljøer i en
fremadrettet planlæg-ningsproces.
Projektet er tværinstitutionelt og er formelt afsluttet.
Projektet er sket i et samarbejde med Den Kongelige
Veterinær- og Landbohøjskole, Fiskeri og Jordbrugsøkonomisk
Institut, Forskningscentret for Skov og
Landskab, Forskningscenter Foulum, Landbrugets
Rådgivningscenter, Middelfart og Langelands Museer
samt Arkitektskolen i Aarhus.
Formålet har været at analysere hvorledes sammenhængen
mellem landbrugets bygninger og produktionslandskabet
kan forventes at udvikle sig under
indflydelse af en løbende strukturudvikling, institutionelle
krav og reguleringer samt ønsket om en flersidig
anvendelse af det agrare landskab.
Projektet har taget sit afsæt i den historiske udvikling
af det agrare ”nærlandskab” og resultaterne peger
mod modelkoncepter med en række værktøjer og vejledninger,
der gennem en dialog mellem landmand,
rådgivere bygningsproducenter og myndigheder kan
bidrage til en kvalitetsmæssig høj udvikling af det
fremtidige samspil mellem landbrugets bygninger og
det agrare landskab
Projektet formidles herefter direkte til landmænd,
rådgivere og myndigheder gennem pjecer, foredrag,
seminarer, konferencer og kursusvirksomhed.
Per Kruse, arkitekt m.a.a., lektor
område, der tager afsæt i væsentlighed og helhedssyn
indenfor naturgrundlaget, kulturhistorien, kulturlandskabet
og arkitekturen (de bebyggede strukturer)
og som afspejler væsentlige træk ved den samfundsmæssige
udvikling.”
Arbejdstitel: ”Landbrugsbygninger og –landskab”
45

STUDERENDE, UNDERVISERE OG FORSKERE

NAVNELISTE
Studieliste – 2006/07
Bacheloruddannelsen - efterår 2006
Anne Brønd Fridberg
B3.1-5-E06
Móheiður Helga Huldudóttir
B3.1-5-E06
Cecilie Blichfeldt Jensen
B3.1-5-E06
Inge-Lise Kragh
B3.1-5-E06
Dominique Hackenberg Kristiansen B3.1-5-E06
Marie Holm Nielsen
B3.1-5-E06
Mette Bang Pedersen
B3.1-5-E06
Christina Børsting Rasmussen B3.1-5-E06
Anders Toft
B3.1-5-E06
Anne Kjærsgaard Yde
B3.1-5-E06
Annicken Zibell
B3.1-5-E06
Nina Luise Glowienka
B3.1-6-E06
Stefan Vig Larsen
B3.1-6-E06
Karina Høgnes Syversen
B3.1-6-E06
Bacheloruddannelsen - forår 2007
Helene Chemnitz Bjerregaard B3.2-6-F07
Ellen Margrethe Sloth Christensen B3.2-6-F07
Lars Trøstrup Gammelager
B3.2-6-F07
Kristian Hestbech
B3.2-6-F07
Seyed Ashkan Heydari
B3.2-6-F07
Catrina Beck Jørgensen
B3.2-6-F07
Dominique Hackenberg Kristiansen B3.2-6-F07
Mikkel Lindskov Petersen
B3.2-6-F07
Rikke Boserup Sjelborg
B3.2-6-F07
Aðalheiður Sara Þorgeirsdóttir B3.2-6-F07
Kandidatuddannelsen
Transformation
Thomas Frølund Bech
Helgi Steinar Helgason
Peter Nordahl Jensen
Ástríður Magnúsdóttir
Louise Thaysen Raun
Tina Fredensborg Vind
Nanna Esmann Behrens
Caja Maj Brandt-Nielsen
Bjarki Gunnar Halldorsson
Marie Amalie Rudolph Kjær
Morten Zoffmann Knudsen
Mette Rasmussen
Ditte Madsen Schmidt
Karina Andersen
Lene Damgaard Andersen
Ane Nørholt Godskesen
Louise Lind Jacobsen
Malene Nørgaard
Sonja Marie Overgaard
Jacob Ravn Petersen
Uffe Riis Sørensen
Marthe Hanestad Aksnes
Marie Lilian Melchiorsen Andersen
Karin Due Østergaard-Jensen
Pernille Christensen
Niels Foged
Philip Brinch Jensen
Peter Møller
Heidi Møller
Lina Gotfredsen
K3.1-7-E06
K3.1-7-E06
K3.1-7-E06
K3.1-7-E06
K3.1-7-E06
K3.1-7-E06
K3.1-8-E06
K3.1-8-E06
K3.1-8-E06
K3.1-8-E06
K3.1-8-E06
K3.1-8-E06
K3.1-8-E06
K3.1-9-E06
K3.1-9-E06
K3.1-9-E06
K3.1-9-E06
K3.1-9-E06
K3.1-9-E06
K3.1-9-E06
K3.1-9-E06
K3.1-O-E06
K3.1-O-E06
K3.1-O-E06
K3.1-P-E06
K3.1-P-E06
K3.1-P-E06
K3.1-P-E06
K3
K3
Karin Pape Møller
Nanna Uhrbrand Skov
Maj Bjerre Dalsgaard
Signe Hommelhoff Jensen
Felix Elias Jacques Nyberg
Pia Melholt Quottrup
Charlotte Birgitte Lintrup
Kulturmiljø
Signe Dahlgren
Signe Marie Rohde
Lise Dybkjær
Christina Birch
Mikala Kloppenborg Degn
Sini Maria Issakainen
Erik Skovgaard Knudsen
Vilfred Rasmussen - kulturmiljø
Byfornyelse
Bjørgvin Einar Gunnarson Hansen
K3.2-8-E06
K3.2-8-E06
K3.2-A-E06
K3.2-A-E06
K3.2-A-E06
K3.2-A-E06
K3-G-E06
K3.3-7-E06
K3.3-7-E06
K3.3-8-E06
K3.3-P-E06
K3.3-9-E06
K3.3-9-E06
K3.3-S-E06
K3-G-E06
K3.4-7-E06
Restaurering
Birgitte Tanderup Eybye
Þorleifur Jónsson
Annika Joensen
Nina Ventzel Davidsen
K3.2-10-E06
K3.2-10-E06
K3.2-7-E06
K3.2-8-E06
47

Instituttets undervisere og forskere
Anne-Grete Andersen, institutkoordinator, lektor,
arkitekt
Kontor: Studsgade 33, forhus, st.
Gert Bech-Nielsen, institutleder, professor, arkitekt
Kontor: Studsgade 33, baghus, st.
Grith Bech-Nielsen, ph.d.-studerende, arkitekt
Kontor: Paradisgade 4-6, 1.
Sidsel Bloch, lektor, arkitekt
Kontor: Nørreport 15, 1.
Lars Nicolai Bock, lektor, arkitekt
Kontor: Studsgade 33, forhus, st.
Birgitta Schöndorf, timelærer, arkitekt
Kontor: Nørreport 15, 2.
Rikke Stenbro, ph.d.-studerende, mag.art.
Kontor: Nørreport 18, 2.
Mogens Stærk, lektor, mag.scient.
Kontor: Studsgade 33, forhus, st.
Jørgen Rahbek Thomsen, lektor, arkitekt
Kontor: Nørreport 15, 1.
Cornelia Zibrandtsen, lektor, arkitekt
Kontor: Nørreport 15, 1.
(Orlov 01.09.06-31.01.07)
Leif Høgfeldt Hansen, lektor, arkitekt
Kontor: Studsgade 33, forhus, st.
Per Marstrand Holm, lektor, arkitekt
Kontor: Kaløgade 5, st.
Poul Nedergaard Jensen, lektor, arkitekt
Kontor: Kaløgade 7
Sukhdev Singh Kailya, lektor, arkitekt
Kontor: Nørreport 15, 1.
Per Kruse, lektor, arkitekt
Kontor: Studsgade 33, mellembygningen, 2.
Kristian Berg Nielsen, lektor, cand.phil.
Marie Kirstine Pilegaard Nielsen
Kontor: Nørreport 18, 2.
(Barselsorlov til 31.01.07)

FORUM

FORUM
Forum er en forening for arkitekter med afgang fra
Restaureringsafdelingen og Institut for arkitektonisk
kulturarv ved Arkitektskolen Aarhus. Foreningen
tilstræber at kvalificere den arkitektfaglighed, der
knytter sig til bevaringsbegreber i forbindelse med
hele kulturmiljøet - lokalt, regionalt, nationalt og internationalt.
Foreningen afholder årligt et arrangement med et
fagligt tema. Dette tema belyses ved forelæsninger
og indlæg af indbudte fagfolk samt af foreningens
egne medlemmer. Der er tradition for at arrangere en
ekskursion i forbindelse med årets faglige tema.
Arrangement afholdes over to dage i september
måned. Udover det konkrete faglige indhold er det
FORUMs formål gennem arrangementerne at vedligeholde
og skabe kontakter mellem medlemmerne
- det gælder såvel nye som gamle.
Projekt til nyanvendelse af Nordkraft i Aalborg -
arkitekter CUBO
51