Beretning om Veterinærvæsenet og Kjødkontrollen i Norge for ... - SSB

1 9
indtruffet efter hinanden, har ogsa i hoi grad gjort sit til, at fremskridtet er bleven
sa lidet. Hesteavlen omfattes med megen interesse, særlig i Vefsen og Hatfjelddalen.
Efter at man nu i mange ar har haft en stodbingst af fjordrace her i Vefsen, skal man
nu ihr få byttet den med en noget tungere hest af dølerace, hvilket vil give besteavien
et opsving i nævnte bygd.
Meierier er der en del af overalt i distriktet. For nogle ar siden var det jo
svært ph moden at bygge meierier. Folgen af dette var, at der for det forste blev
bygget for mange meierier, og tillige blev der mange steder bygget dampmeierier, hvor
der skulde have været et lidet havalmeieri. Vel er ikke disse sidste idealet af et
meieri, men hvor forholdene er sa sma som heroppe, ma man eller bor man først tage
hensyn til, hvad der er mest okonomisk og hensigtsmæssigt for distriktet. Hvem der
er skyld i, at disse meierier er bleven bygget for stort og efter melkemtengden for
kostbart, skal jeg ikke sige, men efter min mening og efter hvad jeg har erfaret, er
det en stor feil. Dette sees let af udbyttet ; medens de små handmeierier betaler 5-6
—7 ore for literen af melk, giver nogle af dampanlæggene kun 4-5 ore for literen,
og der bar været stærkt på tale, at et par af disse sidste skal nedlægges og omdannes
til handmeieri ; derved bliver anlægskapitalen mindre og driftsudgifterne ogsa mindre,
omvendt med udbyttet.
Interessen for jordbruget er forskjellig, men den bliver ogsa de fleste steder
efterhvert storre. Andre steder er og bliver jordbruget kun et bierhverv.
Der gjøres jo meget nu bade fra det offentlige og private for at ophjælpe jordbroget,
og sikkert har jordbruget heroppe en fremtid for sig. Ved disse mægtige
grubevirksomheder, som nu skal sættes i gang heroppe (Dunderlandsdalen o. s. v.), vil
der jo blive brug for en mængde folk, og følgelig vil der ph disse steder blive et stort
marked for alle landbrugsprodukter og alt til en meget hoi pris; dette vil igjen forstærke
interessen for landbruget, ved at vedkommende kan få solgt sine produkter til
hoi pris.
Efter det dårlige r i 1900 kom der heldigvis et godt år ogsa heroppe ifjor.
Vaaren kom tidlig, allerede i slutningen af marts, og begyndelsen af april var det fuldstændig
var. heroppe. Af den grund fik sultefodringen ikke nogen udstrækning heroppe.
Dette sidste havde man befrygtet i hoi grad, grundet det darlige Ar i 1900 og
den ikke i samme forhold foretagne reduktion af bestetningerne. Iår (1902) vil sultefodring
neppe eksistere på en eneste Ord her.