Beretning om Veterinærvæsenet og Kjødkontrollen i Norge for ... - SSB

238
af et materiale, der taler kogning, nE't iforvejen were kogt. Man bor have
mindst sproiter og 1 sproitespidser. Spidsen stikkes igjennem huden, hvorefter
sproiten sættes til spidsen og den nødvendige dose indsproites. Spidsen
rengjøres for hver gang ved at dyppes i ren koghed olie eller i et desinfektionsmiddel.
Indsproitningen bor foretages enten mellem 6-10 om aftenen eller
4—S om morgenen. Dyrene ma under undersøgelsen were i ro Oa tioset;
3-7 timer efter indsprøitningen påbegyndes temperaturmålingen igjen, og der
fortsættes med denne hv er a nd en tim e. Dyr, der ved nråling indtil den
13de time tindes at have givet sikkert tegn på', at være tuberkulose, behøver
ikke at males mere, medens dyr, der ikke har reageret eller hvis reaktion er
tvivlsom, ma måles indtil den 17de til 23de time efter indsproitningen.
Dyrlægen ma enten selv foretage målingen eller lade denne foretage af
wend, som af ham er givet den til temperaturmålingen nødvendige anvisning
og hvis malinger han isåfald personlig ma kontrollere. Det ma påsees, at
dyrene ikke vandes umiddelbart foran en måling. Brunstige dyr viser ofte en
højere temperatur end normalt, dog vil den ikke af denne grund stige over 40°.
Undersøgelsens resultat anføres pa, det dertil bestemte skema og indsendes
snarest muligt til veterinær-direktøren.
(Konf. forøvrigt rundskrivelse fra veterinærdirektøren af 6te juni 1901
side 209).