Beretning om Veterinærvæsenet og Kjødkontrollen i Norge for ... - SSB

'210
Dyrlxgen har snares' muligt at indsende en noiagtig beretning om den
efter slagtningen foretagne undersogelse til veterinærdirekt men, idet det påsees,
at hvert dyr identificeres med vedkommende dyr p de for tuberkulinprøver
anordnede skemaer.
, For sit arbeide med vurderingen og undersøgelsen m v. af de slagtede
dyr er dyrlægen berettiget til foruden skyds- og kostgodtgodtgjorelse efter
skydsloven at beregne kr. 2 og kr. 4 pr. døgn i henhold til husdyrlovens
§ 23 og 24.
Angående fremgangsmåden ved udførelse af tuberkulin-undersøgelser henvises
til den af mig før udfærdigede og i veterinær-aarsberetningen indtagne
anvisning til tuberkulin-undersøgelse af kvægbesætninger. Kun skal tilføjes, at
der er bragt i handelen særlig for tuberkulin undersogelser konstruerede thermometre,
som i væsentlig grad forkorter arbeidet med målingerne, idet temperaturen
kan affieses allerede efter 1 minuts forløb.
Til veiledning ved bedømmelsen at udfaldet af tuberkulinprøverne meddeles
folgende:
Er proven rigtig iværksat og udfort, vil der ved bedommelse af, hvorvidt
et dyr har reageret for tuberkulinpodningen eller ikke, blive at tage hensyn til
dyrets alder, dets temperatur for indsproitningen, forskjellen mellem begyndelsestemperaturen
og den hoieste temperatur, tidspunktet for dette maximums indtræden
i forhold til podningstidspunktet samt temperaturkurvens måde at stige
og falde på på begge sider af hoidepunktet.
Intet dyr bor podes, som ikke viser normal temperatur eller som har
tydelig feber. Den øverste grænse for den normale legemsvarme hos voksent
kvæg kan sættes til 39,5 ° C. og for kalve under 6 måneder indtil 40° C., men
den normale temperatur svinger iahnindelighed mellem 38-39° hos kveg over
6 måneder og 38,5 O-39,5 O hos yngre dyr. Friske dyr kan podes, selv om de
på grund af begyndende kalvningstegu har en noget forhoiet temperatur. Er
der forøvrig noget at bemerke ved noget dyr, bor dette antegnes på temperaturlisten.
Ved en typisk reaktion vil temperaturen, oftest efter en ringe nedgang i
de forste timer efter sproitningen, sædvanligvis efter 6-8 timers forløb begynde
at stige; stigningen viser sig oftest jevnt tiltagende gjennem flere timer indtil
maximum nåes ved 11te-13de-15de time for derefter after jevnt at falde ned
til det normale, inden 24 timer er forlobet siden podningen. Stigningen til
maximum er sædvanligvis noget kortvarigere end faldet ned til det normale.
Maximumstemperaturen kan dog i enkelte tilfælde indtræffe nogle timer såvel
for som efter det ovenfor anførte tidspunkt. I tvilsomme tilfælde bor målingen
finde sted så hyppig som mulig, i tilfælde hver time; forovrigt bor der måles
hveranden time i den kritiske tid.
Ilvis temperaturen, som ovenfor anført, på en typisk måde fra det normale
er steget til 40 ° C. og derover og temperaturen for podningen ikke har overskredet
39,5°, må dyret ansees for at være tuberkuløst. Dyr, der viser maximumstemperatur
mellem 39,5° og 40 °, må ansees for at have reageret, nr forskjellen
mellem begyndelses- og maximumstemperatur er mindst 1 °; er forskjellen
i dette tilfælde mindre, kan der alligevel -were grund til at erklære
dyret «mistænkt», særlig når besætningen tæller mange tuberkulose dyr og dyret
er gammelt og magert. Temperaturstigninger, som ikke når op
i 39,5 °, kan ikke betragte s som tuberkulinreaktion hos
k v æ g.