Beretning om Veterinærvæsenet og Kjødkontrollen i Norge for ... - SSB

186
Kjødkontrolstationen flyttedes i slutningen af aaret 1900 til en dertil opfort
bygning paa Jæ,gersborgløkken, hvor kommunen har erhvervet en større
tomt, der eventuelt med tiden ogsaa kan afgive plads for et kommunalt slagtehus.
Bygningen indeholder kontrollokale og kontor ; men der mangler rum til
opbevaring af det kasserede kjød. Midler hertil savelsom til indlægning af
vand i kontrollokalet er endnu ikke blevet bevilget. Derimod er stationen ihøst
bleven forsynet med elektrisk lys.
Kjødtilførselen var i årets to sidste maneder noget storre end det foregaende
fix og priserne var høie. En del af kjødet solgtes til opkjobere fra Porsgrund
og Skien og enkelte torvdage før jul skeede der opkjob af flesk til Tønsberg.
Kjødets kvalitet kan neppe betegnes som mere end middels, da der især
oin sommeren og høsten tilføres en hel del meget tarvelig vare af lam og ungkreaturer,
idet disse er altfor smaa og magre, naar de slagtes. Til gjengjæld
kommer der en del bedre vare af oksekjød og tår fra de nærmest liggende
bygder udover høsten og vinteren.
Af flesk er tilførselen, om ikke stor sa dog tilstrækkelig til byens egen
forsyning, da forbruget af fersk flesk tilsyneladende er nokså lidet, tiltrods for
at kvaliteten er god og priserne for oksekjødet uforholdsmæssig ho le, især for
ringere vare.
Kvaliteten af det indførte danske kjød har øiensynlig forbedret sig meget
siden den i Danmark påbudte eksportkontrol fik stone effektivitet ; men kjødet
fremkommer ofte i en alt andet end pyntelig tilstand pa grund af transporten.
De fra udlandet tilførte lain og får havde ogsaa ofte et misligt udseende
nærmest som følge af, at de ikke var tilstrækkelig afkjolede og tørre før afsendelsen,
ligesom kvaliteten heller ikke altid var rosværdig.
Et forhold, hvorpå jeg finder at burde gjøre opmerksom, er, at der allerede
i den korte tid, jeg har bestyret kjødkontrollen, to gange er sket misligheder ved
udstedelsen af attester for slagteheste. Det forste tilfælde angår en gammel
hest, som i den af eieren og to naboer udstedte bevidnelse angives «altid at
have været frisk» og «har i den tid, den har været i nuværende eiers besiddelse
ea. 10 ar — ikke brugt nogen medicin». Ved undersøgelsen her paa
stationen viste det sig, at hesten havde svære sarkomatøse svulstmasser udgaaende
fra nyreregionen ud gjennem baglaaret, saa kjødet maatte kasseres. Pa nær,
mere forespørgsel oplystes da, at hesten i nogen tid havde været halt og i den
sidste tid endog havt vanskelighed ved at reise sig. Attesten, der rimeligvis
var udstedt i god tro, var paategnet af vedkommende lensmand, og saaledes tilsyneladende
i ønskelig orden. Det andet tilfælde angår en hest, som i den medfølgende
attest, ligeledes udstedt af eieren og to naboer samt paategnet af lensmonde'',
angives. at «den var frisk og har ikke faet nogen medicin». Ved
undersøgelsen fandtes kjødet blodfuldt og af misligt udseende, hvorfor det afvistes
til brug som svinefode. På opfordring gav eieren og. de to naboer mode pa
kontrolstationen, hvor der oplystes, at hesten, tre dage for slagtningen fandt
sted, var kommen hjem fra en byreise og siden ikke havde kunnet reise sig.