Hvorfor gulvvarme ?

Gulvvarme set fra gulvets 

synspunkt 

Erik Brandt 

Hvorfor gulvvarme ? 

• Gulvvarme anvendes for at: 

– Få bedre temperaturfordeling 

– Temperaturen kan holdes lavere fordi det er 

behageligt at opholde sig påp 

et varmt gulv 

– Undgå radiatorer. 

• Også ulemper: 

– Utilstrækkelig 

rumopvarmning 

– Ujævn varmefordeling 

– Kuldenedfald ved vinduer, fordi gulvvarme ikke kan 

sikre sås 

høj j temperatur i opholdszonen nær n r vinduer, 

at den kolde luft tvinges op 

– Højere energiforbrug 

– Skjulte rørr

Komfort og gulvmaterialer 

• Komforten afhænger af varmeafgivelsen fra fødderne f 

til 

gulvet. 

• Der kan være v 

behov for gulvvarme som nedsætter 

varmeafgivelsen fra fødderne, f 

sås 

gulvet føles f 

mere 

behageligt. Det gælder g 

især r badeværelser og tilsvarende 

rum hvor man tit færdes f 

påp 

bare fødder. f 

• Ved gulvmaterialer med lav varmeledningsevne, , fx 

trægulve, korkgulve og tæppebelægningerer, , er der 

normalt ikke behov for at anvende gulvvarme af hensyn til 

komfort. 

• Gulvmaterialer med høj h varmeledningsevne, , fx beton- og 

flisegulve, opleves kolde og ubehagelige ved lav 

gulvtemperatur. Her er der mest behov for gulvvarme.

Komfort og gulvmaterialer 

• De komfortmæssigt optimale 

gulvtemperaturer er 

– 27-29 

29°C C i rum som anvendes uden 

fodtøj 

– 24–25 

25°C C i rum som anvendes med let 

fodtøj. 

• Der er aldrig 100% 

tilfredshed !! 

• Generelt måm 

der forventes et større energiforbrug 

ved anvendelse af gulvvarmeanlæg g end ved 

radiatorsystemer. 

• Det er baggrunden for, at der i de nye 

energiregler stilles skærpede isoleringskrav til 

terrænd 

ndæk, kældergulve k 

mod jord og 

etageadskillelser (over det fri eller over ventileret 

kryberum) med gulvvarme. I sådanne s 

konstruktioner måm 

transmissionskoefficienten U 

højst være: v 

• 0.12 i modsætning til 0,15 for gulve uden 

gulvvarme

• Begrænsningen påp 

overfladetemperaturen sætter s 

grænser for den effekt som et gulvvarmeanlæg 

kan yde. 

• Vejledende kan der regnes med at 

gulvvarmeanlæg g kan afgive en effekt som kan 

beregnes iht. nedenstående ende formel: 

Afgiven effekt = 10 x (t( 

g – t r ) W/m2 

hvor t g er gulvets overfladetemperatur og t r er 

rumtemperaturen. 

• Under møbler m 

og gulvbelægninger, gninger, fx reoler og 

tykke gulvtæpper med god varmeisoleringsevne, 

kan gulvets temperatur blive et par grader højere h 

end for det øvrige gulv. Dette kan forårsage rsage ekstra 

store fuger mellem gulvbrædder i vinterperioden. 

• Afgiven effekt for trægulve for almindeligt 

forekommende overfladetemperaturer ved 

rumtemperatur 21°C. 

• Overfladetemperatur 25°C → 40 W/m 2 




• Energibehovet for nye enfamiliehuse efter 

nugældende energikrav er ca. 40 W/m 2

Nye og gamle bygninger 

• Gulvvarmeanlæg g kan kun forventes at være v 

tilstrækkeligt i 

nye huse – og kun såfremt s 

det ikke er rum med 

mange/store ydervægge. 

• Som en grov tommelfingerregel er hver m 2 gulv med gulvvarme i 

stand til at opvarme cirka 3 m 2 klimaskærm, dvs. gulv, loft og 

vægge. Hvis forholdet påp 

3:1 mellem arealet af den samlede 

klimaskærm og arealet af gulvet (Varmekilden) overskrides - også i 

det enkelte rum - skal det ved beregning eftervises at opvarmningen 

kan klares med gulvvarme alene. Tilsvarende skal der ske 

eftervisning hvis arealet af vinduer/døre re overskrider de normalt 

anvendte 22 % af etagearealet. 

• Ved renoveringsopgaver måm 

der som hovedregel regnes 

med at der skal være v 

supplerende varmeforsyning. 

• Ved bygninger opført før f r 1995 er energibehovet fx ca. 100 

W/m 2 . For at dække d 

dette energibehov kræves en 

gulvtemperatur påp 

31 °C. 

Eksempel 

I et hjørneværelse i et nyt etplanshus med gulvvarme 

(Effekt: 40 kW/m 2 ) er gulv, ydervæg, vinduer og loft 

udført i henhold til energikravene i BR. 

Hjørneværelset er på 3 x 4 meter med en etagehøjde på 

2,5 meter, og har således 12 m 2 gulvflade, 12 m 2 

loftsflade og 17,5 m 2 vægflade. Forholdet mellem 

arealet af den samlede klimaskærm og arealet af gulvet 

er her (12 + 12 + 17,5)/12 = 3,5. Da forholdet mellem 

areal af gulv og klimaskærm er over 3:1 skal det 

eftervises ved beregning om opvarmningen kan klares 

med gulvvarme alene.

Jævn temperaturfordeling 

• Indstøbning af varmerør r eller –kabler i et 

terrænd 

ndæk k af beton 

• Over rør r r eller kabler bør b r der være v 

en betontykkelse 

på mindst 30-50 mm for at opnås s en jævn j 

fordeling af temperaturen. 

• Trægulve bør b r ligge sås 

tæt t til underlaget som 

muligt. 

• Det er vanskeligt at regulere varmeafgivelsen 

hurtigt påp 

grund af betongulvets termiske energi 

som medfører at tidskonstanten for gulve af denne 

type er ca. 12 timer.

Varmefordelende plader 

• Pladerne skal ligge i tæt t t kontakt med 

(træ)gulvets 

underside, for at opnå den 

bedste temperaturfordeling. 

• Trægulve er lette konstruktioner med en 

tidskonstant på 1-22 timer, dvs. de kan 

reguleres hurtigt, fx i forbindelse med 

solindfald eller natsænkning nkning af 

temperaturen.

Lægning af gulve 

• Mindst 2 døgn d 

før f r lægningen l 

af gulvet skal evt. igangværende 

gulvvarmeanlæg g slukkes. 

• For flisegulve skal der gåg 

3 uger efter lægningen l 

før f 

gulvvarmeanlægget gget måm 

anvendes. 

• Inden lægning l 

af trægulve skal gulvvarmeanlægget gget have været v 

i 

drift mindst 3 uger, og alt arbejde der kan tilføre bygningen fugt, 

fx murer- og malerarbejde, skal være v 

færdigt. f 

• Trægulve med gulvvarme bør b r kun anvendes, hvis 

gulvvarmeanlægget gget er forsynet med egen varmekreds og 

automatik til begrænsning af temperaturen under gulvet. 

• Lægning af trægulve påp 

eksisterende gulve med ældre 

gulvvarmeanlæg g uden termostatregulering og 

temperaturbegrænsning frarådes generelt.

Fugtforhold 

• Det skal sikres at der ikke påp 

grund af opvarmningen 

bliver transporteret fugt fra betonen op i 

fugtfølsomme gulve, fx ved at der udlægges en 

fugtspærre i form af en mindst 0,20 mm plastfolie. 

• Varmen får f r fugten til at vandre op under 

gulvbelægningen 

gningen 

• Fugtniveauet i gulvet inden lægning l 

skal være v 

5-5 

10% lavere end normalt

• Det er tilladt at anvende kompressionskoblinger i 

forbindelse med reparation af nedstøbte 

PEX- 

gulvvarmeledninger. 

• Kompressionskoblinger bør b r ikke anvendes i forbindelse 

med direkte tilsluttet fjernvarme.

Spørgsm 

rgsmål 

• Er det acceptabelt at rørene r rene i 

forbindelse med affræsningen 

af 

gulvet er blevet skadet sås 

tykkelsen er 

reduceret? 

• Er det acceptabelt at der sker 

udbedring af indstøbte gulvvarmerør 

udført i plast?

Eksempel påp 

spørgsm 

rgsmål 

• Spørgsm 

rgsmål 

• Fremgår r det af de tekniske meddelelser fra 

leverandøren, ren, at asfaltgulvene er uegnede 

til gulvvarme? 

• Spørgsm 

rgsmål 

• Fremgik det påp 

projekteringstidspunktet af 

offentligt tilgængeligt teknisk 

erfaringsmateriale, at det ikke var tilrådeligt 

at anvende gulvvarme under asfaltgulve? 

Temperaturer - sammenhæng 

ng 

Gulvvarmeslanger 

36°C 

41°C 

46°C 

51°C 

Overside beton/ 

underside belægning 

31°C 

34°C 

37°C 

40°C

Trægulve 

• Ved strøgulve 

må der i fyringssæsonen sonen påregnes p 

lidt større fuger mellem brædderne end normalt. 

• I forbindelse med anvendelse af gulvvarmeanlæg g i 

strøgulve er det særligt s 

vigtigt at strøerne er tørre t 

når r gulvet udlægges, idet udtørringen ellers giver 

forøget risiko for knirkende gulve. Bedst resultat 

opnås s hvis strøerne er tørret t 

til samme fugtindhold 

som trægulvet, dvs. 8 ± 2% fugtindhold. 

Svømmende trægulve 

• For svømmende trægulve der er limet sammen i fer 

og not, vil der ikke være v 

de samme problemer med 

større fuger om vinteren. 

• Til gengæld vil der komme større fuger mellem 

gulvfladen og de tilstødende vægge v 

mv.

Eksempel 

• I et 22 mm strøgulv af fyrretræ udført af 125 mm 

brede brædder svinger fugtindholdet over året 

mellem ca. 6 % træfugt 

om vinteren og ca. 13 % 

om sommeren. Brædderne antages at ligge helt tæt t 

i den fugtigste periode (sommeren). 

• Når r gulvet om vinteren er mest tørt, t 

vil der være v 

en fuge på p (13 - 6) x 0,22 % af 125 mm ≈ 1,9 

mm. 

• Anvendes der gulvvarme, hvor temperaturen i 

trægulvet i gennemsnit øges fra 21 til 30 °C, vil 

fugtindholdet om vinteren falde yderligere til ca. 4 

% træfugt 

fugt, , og fugebredden vil derved øges til (13 

- 4) x 0,22 % af 125 mm ≈ 2,5 mm.

• Den højeste h 

overfladetemperatur påp 

et trægulv 

afhænger bl.a. af trægulvets tykkelse, den 

anvendte træart og materialets opbygning 

(massivt/lamel). 

• Overfladetemperaturen påp 

trægulvet bør b r ikke 

komme over 25-27 

27 °C 

• Afhængigt af tykkelsen svarer dette til en 

temperatur påp 

undersiden af trægulvet på: p 

- 22 mm tykt 33-34 

34 °C 

- 14 mm tykt 30-32 

32 °C 

- 10 mm tykt 28-30 

°C

• Trægulvleverand 

gulvleverandørensrens anvisninger vedr. 

udførelse og brug af trægulve med gulvvarme 

skal følges f 

nøje, n 

herunder hvilke typer af 

gulvvarmeanlæg g og konstruktionsopbygninger 

der kan benyttes, og hvilken 

overfladetemperatur gulvet måm 

udsættes for.

• Spørgsm 

rgsmål 

• Vil det have indvirkning påp 

gulvvarmeinstallationens 

funktion, såfremt s 

gulvvarmerørene rene placeres i betonlag 

med en dybde påp 

155 mm ekskl. slidlag i forhold til 

placering i betonlag med en dybde påp 

110 mm ekskl. 

slidlag? 

• Det kan oplyses, at betonlaget i sagen er placeret påp 

160 mm G boligisolering placeret påp 

sandpude. 

• Besvarelsen bør b r omfatte varmeøkonomi, komfort samt 

reaktionstid for gulvvarmeinstallationen. 

Spørgsm 

rgsmål 

• Findes der gældende g 

håndvh 

ndværksmæssige ssige eller 

tekniske standarder, normer eller krav for etablering af 

gulvvarmeinstallationer i beton, herunder med hensyn 

til betonlagets dybde? 

Spørgsm 

rgsmål 

• Med henvisning til skønsmandens besvarelse af 

spørgsm 

rgsmål l 1 bedes det oplyst om leverandørerne rerne af 

gulvvarmeanlæg/gulvvarmeslanger g/gulvvarmeslanger har anvisninger 

som fraråder nedlægning af gulvvarmeslanger i 

dybder større end 5-85 

8 cm ?

Spørgsm 

rgsmål 

• Under hensyntagen til at der under betondækket er 

udlagt 200 mm isolering mens der over 

gulvvarmeslangerne alene er beton med god 

varmeledningsevne og trægulv, klinker eller 

gulvtæppe, bedes skønsmanden fremlægge 

dokumentation, fx i form af de af skønsmanden 

foretagne beregninger, som viser hvor stor indflydelse 

lægningsdybden har påp 

energiforbruget og 

fremløbstemperaturen. Herunder bedes det oplyst hvor 

meget et evt. forøget energitab gennem gulvet vil 

påvirke husets samlede energiforbrug ? 

• Kan skønsmanden bekræfte at den dybde påp 

5-88 cm 

gulvvarmeslanger normalt nedlægges i, primært rt er 

begrundet i at der skal opnås s en god varmefordeling. 

Kan skønsmanden bekræfte at varmefordelingen 

formentlig vil blive bedre – og i hvert fald ikke ringere - 

når r lægningsdybden l 

bliver større. 

• Spørgsm 

rgsmål 

• Kan skønsmanden bekræfte at gulvvarmeanlæg g under 

normale brugsomstændigheder kører k 

med samme 

temperatur i hovedparten af driftstiden og derfor kun 

sjældent reguleres, og at det alt andet lige vil give en 

mere stabil temperatur når n r der er en stor 

varmekapacitet i dækket. d 

• Skønsmanden bedes endvidere oplyse om han er enig 

i, at det ikke ville have ændret påp 

reguleringshastigheden såfremt s 

gulvvarmeslangerne i 

dækket havde ligget i fx 8 cm dybde, men 

betondækket var af samme totale tykkelse som nu, 

dvs. med samme mængde m 

beton og dermed samme 

varmekapacitet i dækket. d

Hvorfor gulvvarme ?

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?