Bilag A - SFI

Socialforskningsinstituttet 

Årsberetning med virksomhedsregnskab 2001

Indhold 

3 

4 

7 

17 

27 

34 

37 

40 

44 

47 

59 

66 

68 

Forord 

Formål, opbygning og ledelse 

Beretning for 2001 

Den Sociale indsats 

Forskning 

Udredning og evaluering 

Formidling 

SFI-Survey 

Administration og IT 

Socialt regnskab 

Bevillingsteknisk regnskab 

Bilag A 

Tal om økonomi og personale 

Bilag B 

Udgivelser på eget forlag 

Udgivelser på eksterne forlag 

Bilag C 

Foredrag og konferencepapers (udgives kun online på www.sfi.dk) 

Deltagelse i udvalg og netværksaktiviteter (udgives kun online på www.sfi.dk) 

74 

76 

78 

80 

Bilag D 

Teknisk bilag vedr. udgiftsfordeling og produktivitetsberegning 

Bilag E 

Finansieringskilder til forskningsopgaver i 2001 

Lov om sektorforskningsinstitutioner 

Vedtægt for Socialforskningsinstituttet

Forord 

Socialforskningsinstituttet har også i 

2001 udfyldt sin rolle som sektorforskningsinstitut 

med et godt resultat. 

Instituttet forfølger målrettet den 

strategi, der blev fastlagt i 1998, og 

har i årets løb i overensstemmelse 

med sektorforskningens grundlæggende 

formål stillet sin kompetence 

til rådighed for først og fremmest 

Socialministeriet og Beskæftigelsesministeriet, 

men også mange andre 

offentlige myndigheder gennem løsning 

af en række forskellige opgaver. 

Den vidensbase om sociale forhold, 

arbejdsmarked og velfærd, som på 

denne måde stilles til rådighed for 

det politiske system, den offentlige 

forvaltning og den brede offentlighed 

er med til at sikre, at politiske og 

administrative beslutninger kan 

bygge på det bedst mulige vidensgrundlag. 

På det seneste er strukturen i det 

danske forskningssystem taget op til 

nærmere overvejelse. Det er sundt 

med mellemrum at vurdere, om institutionsstrukturer 

er tidssvarende. 

Sådanne analyser deltager instituttet 

selv i indenfor sit eget arbejdsfelt. 

Men det er vigtigt i de kommende 

vurderinger ikke at tabe formålet 

med den arbejdsdeling, der er etableret 

i vores forskningssystem af sigte. 

Sektorforskningsinstitutter driver 

ganske vist forskning ligesom universiteterne, 

men den egentlige grund 

til, at denne forskning er placeret i 

selvstændige institutter, er, at samfundet 

har behov for til enhver tid at 

kunne trække på en vidensbase til 

brug for det politiske arbejde og for 

forvaltningen. 

Med den samfundsudvikling, vi står 

midt i, vil der mere end nogensinde 

være behov for i de kommende år at 

trække på Socialforskningsinstituttets 

vidensbase til den fortsatte udvikling 

af velfærdssamfundet. Og det kan 

kun sikres, hvis man politisk beslutter, 

at opretholde sektorforskningen 

på velfærdsområdet. 

Der foreligger desuden et grundigt 

udredningsarbejde om dansk velfærdsforskning 

– herunder om behovet 

for at sikre bæredygtige forskningsmiljøer 

og netværk. Når der 

foreligger en politisk stillingtagen til, 

hvad strategien skal være for dansk 

velfærdsforskning, er Socialforskningsinstituttet 

klar til at løfte sin del 

af ansvaret i en sådan kommende 

strategi. 

Instituttet befinder sig således i en 

fase med mange udfordringer. Blot 

for at nævne endnu en, er der på 

Finansloven for 2002 afsat midler til 

etablering af et nordisk Campbell 

Center i tilknytning til Socialforskningsinstituttet. 

Det overordnede formål 

er at udvikle vidensbaseret socialt 

arbejde ved at gøre danske og internationale 

forskningsresultater tilgængelige 

for praktikere og beslutningstagere. 

Beretningen og virksomhedsregnskabet 

giver en samlet overordnet 

beskrivelse af instituttets virksomhed 

og resultater i 2001. Yderligere oplysninger 

kan søges på www.sfi.dk. 

København, april 2002 

Palle Simonsen 

formand for bestyrelsen 

ÅRSBERETNING MED VIRKSOMHEDSREGNSKAB 2001 

SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET 3

Formål, opbygning og ledelse 

Socialforskningsinstituttets organisation pr. 31. december 2001 

Bestyrelsen 

Formand: Palle Simonsen 

Rådgivende forskningsudvalg Direktion SFI-SURVEY 

Formand: Professor 

Jørn Henrik Petersen 

Direktør 

Jørgen Søndergaard 

Vicedirektør 

Birgitte Frandsen Langkilde 

Bestyrelsen 

Formand: Direktør Jørgen 

Søndergaard 

Afdelingsdirektør 

Hans Bay 

Forskningsprofessorer m.v. 

Direktør Jørgen Søndergaard 

Informationssektionen 

Formidlingschef Lisbet Martensen Rasmussen 

Forskningsgruppe om 

komparativ velfærdsstatsforskning 

Forskningschef Niels Ploug 


socialpolitik og marginalisering 

Konst. forskningsleder Ole Gregersen 

Administrativt sekretariat 

Sekretariatschef Jesper Sejerø Hansen 

IT-sektionen 

IT-chef Anders Tandrup 

Forskningsgruppe om børn, unge og familier, 

etniske minoriteter og velfærdsforskning 

Forskningsleder Ivan Thaulow 


arbejdsmarkedets rummelighed 

Konst. forskningsleder Lisbeth Pedersen 

Forskningsgruppe om arbejdsmarkedspolitik 

Konst. forskningsleder Lisbeth Pedersen 

4 SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET ÅRSBERETNING MED VIRKSOMHEDSREGNSKAB 2001

Formål og rammer 

Virksomhedsprofil 

Det er Socialforskningsinstituttets opgave 

gennem forskning på højt, internationalt 

anerkendt niveau at skabe ny samfundsrelevant 

viden inden for instituttets arbejdsområde. 

Det er instituttets formål at belyse sociale 

forhold, herunder arbejdsmæssige, økonomiske 

og familiemæssige forhold samt andre 

nationale og internationale samfundsforhold 

og udviklingstræk af betydning for befolkningens 

levevilkår. 

Socialforskningsinstituttet skal derudover 

gennem udredning og rådgivning bidrage til, 

at lovgivning og forvaltning kan bygge på den 

nyeste forskningsbaserede viden om samfundet 

– såvel fra dansk som international samfundsvidenskabelig 

forskning. 

Socialforskningsinstituttet skal stille sine 

resultater til rådighed som generel information 

for offentligheden og yde rådgivning på 

de områder, hvor Socialforskningsinstituttet 

har ekspertise. 

Socialforskningsinstituttet kan dels selvstændigt 

tage opgaver op, dels påtage sig løsning 

af opgaver mod betaling for offentlige myndigheder 

eller private rekvirenter i ind- og 

udland. 

Socialforskningsinstituttets virksomhed 

omfatter: 

• Samfundsrelevant forskning med 

et anvendelsesorienteret sigte, der 

samtidig sikrer det faglige grundlag 

for instituttets udrednings- og 

rådgivningsopgaver. 

• Forskningsbaserede udredninger og 

evalueringer og lignende analyseopgaver, 

der anvender forskningens 

resultater, teorier og metoder 

til at kombinere og sammenstille 

data og eksisterende viden til 

belysning af et bestemt emne eller 

område. 

• Indsamling og bearbejdning af 

data til brug for forskere, offentlige 

myndigheder samt private organisationer 

og virksomheder. 

• Rådgivning og vidensformidling 

på grundlag af instituttets forskning, 

udredninger og evalueringer. 

Socialforskningsinstituttet er et selvstændigt 

sektorforskningsinstitut under Socialministeriet. 

Lovgrundlaget er “Lov om sektorforskningsinstitutioner”. 

I henhold til sektorforskningsloven 

reguleres instituttets forhold i vedtægten 

for Socialforskningsinstituttet (vedtægten 

er gengivet bagest i denne årsberetning). 

Instituttet er omfattet af Finansministeriets 

cirkulære om stillingsstrukturen for videnskabeligt 

personale med forskningsopgaver ved 

sektorforskningsinstitutioner. 

Å RSBERETNING MED VIRKSOMHEDSREGNSKAB 2001 


Ledelse 

Socialforskningsinstituttet ledes af Socialforskningsinstituttets 

bestyrelse og direktion. 

Bestyrelsen har det overordnede ansvar for 

instituttet, mens direktionen varetager den 

faglige og administrative ledelse og repræsenterer 

instituttet udadtil. 

Socialforskningsinstituttets bestyrelse har 

delegeret den overordnede ledelse af SFI- 

SURVEY, der varetager indsamling og bearbejdning 

af data, til bestyrelsen for SFI-SUR- 

VEY. Bestyrelsen for SFI-SURVEY har sin 

egen vedtægt. 

Direktionen varetager den faglige og administrative 

ledelse af instituttet og har ansvaret 

for, at strategiplanens målsætninger gradvis 

omsættes til handling og resultater. Opgaven 

har i de seneste år været at føre Socialforskningsinstituttet 

gennem en vækst- og udviklingsproces, 

der bygger på og udvider instituttets 

kompetencer, og som samtidig sikrer det 

nødvendige økonomiske grundlag for realisering 

af målene. 

BESTYRELSE 

Fra venstre 

Afdelingschef Marie Hansen, Beskæftigelsesministeriet 

Kontorchef Ralf Klitgaard Jensen, Kommunernes Landsforening 

Formand, direktør Palle Simonsen 

Næstformand, kontorchef Charlotte Markussen, Socialministeriet 

Medarbejderrepræsentant, forsker Mette Deding 

Professor Margareta Bertilsson, Københavns Universitet 

Professor, dr.oceon. Peder J. Pedersen, Århus Universitet (fraværende) 

DIREKTION 

Stående fra venstre (bageste række): Overassistent Bodil Jensen, 

vicedirektør Birgitte Frandsen Langkilde, chefsekretær Leila Olsen. 

Stående fra venstre (forreste række): Chefkonsulent Steffen Wanscher, 

direktør Jørgen Søndergaard, direktionssekretær Helle Damgaard. 

6 SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET Å RSBERETNING MED VIRKSOMHEDSREGNSKAB 2001

Beretning for 2001 

I årets løb nåede aktivitetsniveauet på Socialforskningsinstituttet 

sit hidtil højeste med 

samlede udgifter på ca. 96 mio. kr., hen ved 

70 forskningsmedarbejdere og 164 medarbejdere 

i alt. Det dækker over en kraftig stigning 

i forskningsaktiviteterne finansieret gennem 

den forhøjelse af instituttets basisbevilling, 

der blev vedtaget på finansloven for 1999, og 

en stigning i rekvirerede udrednings- og evalueringsopgaver 

under indtægtsdækket virksomhed. 

SFI-SURVEY gennemførte omtrent samme 

antal interview som året før, men omsætningen 

og det økonomiske resultat blev væsentligt 

ringere, fordi opgavesammensætningen 

ændrede sig markant i retning af flere mindre 

og billigere dataindsamlinger. 

For 2001 blev alle resultatkontraktens mål 

opfyldt. For en dels vedkommende overopfyldt. 

Der er leveret tilfredsstillende bidrag til 

de fleste af de mål i resultatkontrakten, der 

gælder for hele 4-årsperioden. De vigtigste 

undtagelser vedrører to programområder, 

hvor forskningen er kommet langsommere i 

gang end forventet på grund af rekrutteringsvanskeligheder 

for forskere på disse områder. 

Socialforskningsinstituttets strategiske mål 

Socialforskningsinstituttet skal være et produktivt, 

dansk sektorforskningsinstitut, der er kendt og anerkendt 

for høj kvalitet, samfundsmæssig relevans og 

internationalt udsyn. 

Socialforskningsinstituttets forskning skal være på et 

internationalt anerkendt niveau. 

Socialforskningsinstituttet skal inden for sit arbejdsområde 

være førende i Danmark som leverandør af 

forskningsbaserede udredninger og evalueringer og 

være en kompetent og konkurrencedygtig deltager i 

internationale forskningsbaserede udrednings- og 

evalueringsopgaver. 

SFI-SURVEY skal være Danmarks førende leverandør af 

danske surveydata af forskningsmæssig kvalitet og 

kvalitetsmæssigt være blandt de bedste i Europa. 

SFI-SURVEY drives på kommercielle vilkår og skal på 

langt sigt præstere et overskud på mindst 5 pct. af 

omsætningen. 

Socialforskningsinstituttet skal være en aktiv, synlig 

og troværdig formidler af resultaterne af sin virksomhed 

såvel i medierne som over for beslutningstagere, 

myndigheder, lovforberedende udvalg etc. 



Vidensproduktionen 

I 2001 publicerede Socialforskningsinstituttets 

forskere 16 rapporter og 

bøger samt 48 artikler i 

tidsskrifter og antologier. 

Der er i alt gennemført 

knap 111.000 interview 

i 2001. Heraf var 24.000 

rene besøgsinterview. 

Svarprocenten blev 80 i 

gennemsnit. 

Socialforskningsinstituttet er en vidensproducerende 

virksomhed. Hovedsigtet i Socialforskningsinstituttets 

strategi er at styrke 

vidensproduktionen gennem kompetenceopbygning 

i hele organisationen, øget eksternt 

samarbejde og internationalisering. 

Forskning 

Socialforskningsinstituttets forskning skal 

levere samfundsrelevant ny viden, der kan 

understøtte sektorpolitiske målsætninger om 

at forny og udvikle velfærdssamfundet. 

I 2001 har Socialforskningsinstituttets forskere 

arbejdet på 82 forskellige forskningsprojekter, 

hvoraf 28 blev afsluttet i årets løb. Forskningsproduktionens 

omfang har fuldt ud 

levet op til målene i resultatkontrakten. Især 

må den kraftige vækst i artikler, hvor der sker 

en uafhængig videnskabelig vurdering af 

manuskripterne, fremhæves. Den internationale 

udveksling af forskere lever op til resultatkontraktens 

mål, men instituttet arbejder 

fortsat på at øge udvekslingen som et vigtigt 

middel til at øge kvaliteten og produktiviteten. 

Muligheden for at ansætte forskningsprofessorer 

vil styrke disse bestræbelser. Instituttet 

har fået ansat sin første forskningsprofessor 

i 2001 og yderligere 3 tiltræder i 2002, 

heraf er de to deleprofessorater i forskerskolen 

for integration, produktion og velfærd. 

En nærmere redegørelse for mål og resultater 

vedrørende forskning gives side 31. 

Udredninger og evalueringer 

Socialforskningsinstituttet udførte eller deltog 

sammen med andre i 36 udrednings- og evalueringsprojekter 

i 2001, hvoraf 10 blev 

afsluttet i årets løb. Målingen af rekvirenternes 

vurdering af kvaliteten i Socialforskningsinstituttets 

løsning af opgaverne er generelt 

tilfredsstillende. 66 pct. angiver fire eller 

derover på en skala fra et til seks i måling af 

samlet tilfredshed med opgaveløsningen. 

En nærmere redegørelse for mål og resultater 

findes side 35. 

Dataindsamling 

SFI-SURVEY har arbejdet på 69 interviewundersøgelser 

i 2001 mod 34 i 2000. 16 er 

rekvireret af Socialforskningsinstituttets forskere, 

mens de øvrige er rekvireret af forskere 

fra andre danske forskningsinstitutioner, 

offentlige myndigheder og danske og udenlandske 

organisationer. 

SFI-SURVEY opnåede kontakt med 95 pct. 

af de udvalgte personer og opnåede besvarelse 

fra 80 pct. Det er det højeste niveau for svarprocent 

i mange år og meget højt i både 

dansk og international sammenhæng. Der er 

de senere år arbejdet systematisk med at forbedre 

svarprocenten. Desuden bidrager en 

ændret opgavesammensætning i 2001 i retning 

af flere mindre telefoninterview til den 

højere svarprocent. 

Målingen af rekvirenternes vurdering af kvaliteten 

af SFI-SURVEY’s opgaveløsning er gennemgående 

tilfredsstillende. 88 pct. angiver 

fire eller derover på en skala fra et til seks i 

måling af samlet tilfredshed med opgaveløsningen. 

En nærmere redegørelse for mål og 

resultater finder side 42. 


Formidling 

Socialforskningsinstituttet formidler sine 

resultater gennem et bredt spektrum af medier. 

I 2001 er der udarbejdet en ny formidlingsstrategi, 

som lægger rammerne for udviklingen 

af formidlingen i de kommende år. 

Hovedsigtet er at gøre formidlingen endnu 

mere målrettet efter de forskellige interessenters 

behov. Den samlede formidlingsaktivitet 

har været på omtrent samme niveau som året 

før, men er endnu ikke steget i takt med 

udvidelsen af forskerstaben. Der er afholdt en 

større formidlende konference og inviteret til 

7 gå-hjem-møder. Socialforskningsinstituttets 

medarbejdere har skrevet 46 populærvidenskabelige 

artikler, holdt 176 foredrag og deltaget 

i 163 udvalg, netværk mv. En nærmere 

omtale af mål og resultater findes side 38. 

Kompetenceudvikling, kvalitetssikring 

og produktivitet 

Socialforskningsinstituttet har i overensstemmelse 

med resultatkontraktens mål et samlet 

kompetenceudviklingsprogram baseret på 

individuelle handlingsplaner for de enkelte 

medarbejdere. I instituttets to uddannelsesudvalg 

prioriterer og tilrettelægger ledelses- og 

medarbejderrepræsentanter i fællesskab kompetenceudviklingsaktiviteterne. 

Sideløbende 

gennemføres et lederudviklingsprogram for 

alle ledere. Bestyrelsen har godkendt, at 

udviklingen af et nyt helhedsorienteret kompetenceudviklingsprogram 

påbegyndes i 

2002. 

For forskerne sker en betydelig kompetenceudvikling 

gennem den formaliserede forskeruddannelse 

samt gennem kontinuitet i forskningen 

og deltagelse i den internationale 

forskning på området. Ved årets udgang var 

6 medarbejdere fra Socialforskningsinstituttet 

indskrevet som ph.d.-studerende. Hertil kommer 

5 i den forskerskole inden for integration, 

produktion og velfærd, som instituttet 

driver i et samarbejde med Sociologisk Institut 

på Københavns Universitet, Økonomisk 

Institut på Aarhus Universitet, Handelshøjskolen 

i Århus samt Amternes og Kommunernes 

Forskningsinstitut. Forskerskolen 

startede i efteråret 2000 og havde ved årets 

udgang 9 indskrevne ph.d. studerende. 

I 2001 er der udgivet 

tre numre af Social 

Forskning samt et temanummer 

om “Forventninger 

til velfærdssamfundet”. 

Formidlingen 

omfattede 46 artikler, 

176 foredrag og 163 

udvalg mv. 

Samtidig er forskningssamarbejdet fortsat 

under udvikling. Socialforskningsinstituttet 

har sammen med Institut for Økonomi på 

Aarhus Universitet og Det Erhvervsøkonomiske 

Fakultet på Handelshøjskolen i Aarhus 

oprettet et fælles forskerteam, der skal udvikle 

metoder til analyser af kombinerede interview- 

og registerdata, og som medvirker til, at 

metoder som disse anvendes i de mange 

forskningsprojekter, der benytter sådanne 

data. Instituttet har i samarbejde med Ålborg 



Universitet, Handelshøjskolen i Århus, Institut 

for Statskundskab, Aarhus Universitet og 

Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut 

etableret Akademiet for Migrationsforskning. 

Socialforskningsinstituttet arbejder løbende på 

at sikre og forbedre kvaliteten i bred forstand i 

løsningen af sine opgaver. Socialforskningsinstituttet 

anvender en række kvalitetssikrende 

procedurer med et dobbelt sigte, nemlig dels 

at overvåge kvaliteten af de enkelte produkter, 

dels at stimulere den løbende kvalitetsudvikling. 

Hovedelementerne i kvalitetssikringsarbejdet 

er præcise projektbeskrivelser, formaliseret 

løbende dialog for forskerne med kollegaer 

og rekvirenter og uafhængig ekstern 

bedømmelse af kvalitet og publiceringsværdighed 

af det færdige arbejde. Kvalitetssikringsprocedurerne 

er forskellige for forskning og 

for udrednings- og evalueringsopgaver, ligesom 

kvalitetskriterierne er væsentligt forskellige 

for de to opgavetyper. Procedurerne indebærer 

en løbende ledelsesmæssig overvågning 

af arbejdsprocesserne og sikring af den fornødne 

faglige sparring. 

Figur 2 viser en sammenvejet beregning af 

den samlede produktion af publikationer og 

anden formidling pr. forskerårsværk. Indekset 

viser et markant produktivitetsfald både i 

2000 og 2001, hvilket især hænger sammen 

med den kraftige rekruttering af unge forskningsmedarbejdere, 

som først på lidt længere 

sigt vil bidrage fuldt ud til produktionen. 

1999-tallet er samtidig på grund af de betydelige 

tilfældige udsving, der er i publiceringen 

af forskningsresultater fra år til år, ekstraordinært 

højt. Der forventes en stigning i produktiviteten 

de kommende år. 

For SFI-SURVEY er på tilsvarende måde 

beregnet et indeks over antal interview i forhold 

til årsværksforbruget, hvor forskellige 

typer af interview indgår med forskellig vægt. 

Opgjort på denne måde var produktivitetsstigningen 

fra 2000 til 2001 på 4 pct. oven 

på en stigning sidste år på 21 pct. Denne produktivitetsstigning 

er understøttet af ibrugtagning 

af ny teknologi og af kompetenceudvikling 

hos medarbejderne. 

FIGUR 1 

Forskerstabens 

allokering 

54,3% 

36,6% 

9,1% 

Forskning 

Udredning 

og evaluering 

Formidling 

Kvalitet af forskning og udredning er vanskelig 

at måle. Derfor er en kvantitativ produktivitetsmåling 

behæftet med væsentlige mangler. 

Trods det har Socialforskningsinstituttet valgt 

at måle sin produktivitet, jf. side 75. 

For forskning, udredning og formidling er fordelingen 

af den samlede indsats af forskertid i 

2001 på de tre opgavetyper vist i figur 1. Godt 

9 pct. er anvendt til formidlingsaktiviteter herunder 

rådgivning, mens ca. 37 pct. er anvendt 

til udredning og evalueringer og ca. 54 til 

forskning. I forhold til året før er der en mindre 

stigning i andelen til udredning og evaluering 

og en tilsvarende nedgang i andelen til 

formidling. 

FIGUR 2 

Sammenvejet produktivitetsindeks 

1995=100 

120 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

1997 1998 1999 2000 2001 

Produktivitet 

Gennemsnit af seneste 3 år 


Årsregnskabet 

Driftsresultatet for 2001 blev et underskud på 

4,9 mio. kr. mod et budgetteret underskud 

på 2,4 mio. kr. Indtægterne blev på 91,1 mio. 

kr., hvilket er 9,8 mio. kr. lavere end budgetteret, 

mens udgifterne blev på 95,5 mio. kr. 

eller 7,3 mio. kr. mindre end budgetteret. 

Afvigelserne mellem budget og regnskab 

(tabel 1) skyldes, at indtægtsdækket virksomhed 

(SFI-SURVEY) har haft en indtægtsnedgang 

på 8,4 mio. kr., mens der har været en 

stigning i indtægterne på forskningsområdet 

på ca. 2,2 mio. kr. Finansieringsprofilen for 

en række projekter har ændret sig, hvilket har 

betydet at en række projekter nu opføres 

under tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed. 

Det skal forstås på den måde, at Socialforskningsinstituttet 

i højere grad medfinansierer 

projektporteføljen. Samlet set har indtægtsnedgangen 

været 6,3 mio. kr. på indtægtsdækket 

virksomhed. 

Det akkumulerede overskud udgør 9,5, mio. 

kr., hvilket ligger en smule over instituttets 

målsætning om en økonomisk stødpude på 

10 pct. af omsætningen. Der har således været 

et fald i opsparingen i forhold til sidste år. 

TABEL 1 

Driftsregnskab for Socialforskningsinstituttet (1.000 kr.) 

1997 1998 1999 2000 2001 2001 2001 2002 

Regnskab Regnskab Regnskab Regnskab Regnskab Budget Afvigelse Budget 

Indtægter 

Driftsbevilling (FL) 22.000 26.100 30.800 36.900 36.500 36.500 0 35.700 

Indtægtsdækket 

virksomhed 23.924 31.845 36.276 49.118 35.460 49.490 -14.030 41.600 

Tilskudsfinansieret 

forskningsvirksomhed 0 0 11.269 10.056 17.718 10.000 7.718 11.500 

Øvrige indtægter 18.041 12.037 2.212 1.347 1.397 4.900 -3.503 850 

Indtægter i alt 63.965 69.982 80.557 97.421 91.075 100.890 -9.815 89.650 

Udgifter 

Løn 30.338 35.702 37.233 44.786 51.138 53.919 -2.781 55.500 

Øvrige driftsudgifter 33.131 30.043 41.152 47.917 44.806 49.335 -4.529 40.000 

Udgifter i alt 63.469 65.745 78.385 92.703 95.944 103.254 -7.310 95.500 

Resultat 496 4.237 2.172 4.718 -4.869 -2.364 -2.505 -5.850 

TABEL 2 

Akkumuleret resultat 

Primo saldo Årets overskud Forbrug i alt Ultimo saldo 

1997 2.705 497 - 3.202 

1998 3.202 4.236 - 7.438 

1999 7.438 2.171 - 9.609 

2000 9.609 4.718 - 14.327 

2001 * 14.327 -4.869 - 9.458 

* Specifikation af akkumuleret overskud fordelt på lønsum og øvrig drift m.m., se bevillingsteknisk driftsregnskab, tabel 22 



FIGUR 3 

Basisbevilling og eksterne indtægter 1997-2001 

Millioner kr. 

66 

60 

64 

50 

40 62 

30 60 

20 58 

10 56 

54 0 

1997 1998 1999 2000 2001 

Basisbevilling 

Eksterne indtægter 

Eksterne indtægter i procent 

Procent 

66 

64 

62 

60 

58 

56 

54 

FIGUR 4 

Udgifter fordelt på type 

2000 2001 

Lønninger 48% 53% Lønninger 

Eksterne projektudgifter 31% 24% Eksterne projektudgifter 

Husleje mv. 10% 10% Husleje mv. 

Andre driftsudgifter 12% 12% Andre driftsudgifter 

Underskuddet var til dels planlagt, idet udvidelsen 

af instituttets aktiviteter søges gennemført 

gradvist inden for strategiperioden. Derfor 

planlægges der også med et underskud i 

2002. Underskuddet i 2002 vil være større 

end planlagt som følge af regeringens udgiftsstop 

i slutningen af 2001 og den sene vedtagelse 

af finanslov 2002. 

De eksterne indtægter udgjorde godt 54,6 

mio. kr. mod 60,5 mio. kr. i 2001. Faldet 

skyldes hovedsageligt, at 2000 var et fantastisk 

år for SFI-SURVEY. De eksterne indtægter 

i SFI-SURVEY er faldet med knap 8,4 

mio. kr. i forhold til 2000, til gengæld har der 

været en stigning i de eksterne indtægter på 

forskningsområdet. 

Faldet i de eksterne indtægter har bevirket et 

fald i den eksterne finansieringsandel, der i 

2001 udgør 59,9 pct. mod 62,1 pct. i 2000. 

De samlede udgifter udgjorde 95,9 mio. kr. 

eller 3,5 pct. mere end året før. Omkostningsstrukturen 

er ændret i forhold til de to foregående 

år, idet de eksterne projektudgifters 

andel er gået ned fra ca. 31 pct. til ca. 24 pct. 

Årsagen hertil er bl.a. den lavere omsætning i 

SFI-SURVEY og færre datatunge projekter. 

2001 blev et økonomisk mindre godt år for 

SFI-SURVEY med et underskud på 0,6 mio. 

kr. Baggrunden for underskuddet er en mindre 

omsætning end budgetteret på godt 2,1 

mio. kr. Den mindre omsætning dækker 

imidlertid over et stigende antal projekter. 

Derfor har kontraktsummen for det enkelte 

projekt været væsentligt mindre. Lønudgifterne 

var en smule højere end budgetteret. Det 

samme var bidraget til fællesudgifterne. 


Det sociale regnskab 

I det sociale regnskab redegøres der for resultaterne 

af personalepolitikken. Socialforskningsinstituttet 

ønsker at være en attraktiv 

arbejdsplads, der på én gang understøtter 

medarbejdernes trivsel og udvikling og bidrager 

til en økonomisk effektiv og kvalitetspræget 

drift af virksomheden. 

Derfor udpeges der hvert år en række indsatsområder. 

For de indsatsområder, der blev udpeget 

i 2001 gælder det, at målene er opfyldt. 

Det er lykkedes at opnå et fald i personaleomsætningen, 

og tilfredsheden i trivselsmålingen 

er steget. Målet med hensyn til sygefraværet 

er nået, men der har været tale om en 

svag stigning i forhold til sidste år. Udviklingen 

på dette område vil blive fulgt det kommende 

år. 

Den planlagte udvidelse af personalestaben er 

fortsat. Ved udgangen af 2001 havde instituttet 

164 ansatte eller knap 8 pct. flere end i 

2000. I årsværk udgjorde personaleforbruget 

141,1 mod 129,9 året før. Hertil kommer 

SFI-SURVEY’s interviewerkorps på 450 personer, 

som har haft et timeforbrug svarende 

til 39,4 årsværk. 

I 2001 har projekt Attraktiv Arbejdsplads 

været et vigtigt projekt. Projektet blev igangsat 

i slutningen af 2000. Medarbejderne 

udpegede fem områder, som gjorde Socialforskningsinstituttet 

til en attraktiv arbejdsplads 

og pegede samtidig på områder, hvor 

der kunne ske forbedringer. 

Projektet har affødt en række konkrete resultater, 

og evalueringen af projektet er positiv. 

Det har vist sig som en brugbar måde til at 

fremme dialog mellem ledelse og medarbejdere 

og på tværs af instituttet. Projektet vil derfor 

fortsætte det kommende år ved at fokusere 

på en række nye områder. 

Socialforskningsinstituttet etablerede i slutningen 

af 2000 en personaleforening. Ved 

udgangen af 2001 var 144 medlem af foreningen. 

Personaleforeningen har stået for i alt 

15 forskellige arrangementer i 2001. Tilslutningen 

har været tilfredsstillende. 

I slutningen af februar 2001 indviedes kantinen. 

Den har vist sig at leve op til forventningerne, 

og tilslutningen har været meget tilfredsstillende. 



Forventninger til fremtiden 

Forventningerne til 2002 måtte omkring årsskiftet 

revideres i lyset af regeringens udgiftsstop 

og finanslovsforslag. For Socialforskningsinstituttet 

betyder det en nedgang på 

0,5 mio. kr. i basisbevillingen og en nedgang i 

de forventede indtægter fra indtægtsdækket 

virksomhed på ca. 15 mio. kr. i forhold til 

forventningerne i november 2001. Der må 

forudses betydelig usikkerhed om de fremtidige 

indtægtsmuligheder fra indtægtsdækket 

virksomhed et stykke tid fremover. 

Socialforskningsinstituttets basisbevilling står 

til en reduktion med 4 pct. hvert af de kommende 

år. Det vil betyde, at det løft, der blev 

givet til Socialforskningsinstituttets kompetenceopbygning 

ved finansloven for 1999 i 

form af en forhøjelse af basisbevillingen med 

12 mio. kr. næsten vil være neutraliseret i 

2005. 

Socialforskningsinstituttets bestyrelse har 

foreslået en række initiativer, der kan bidrage 

til at styrke velfærdsforskningen og formidlingen 

af forskningsresultaterne. Men der er 

endnu ikke sket den forventede politiske 

afklaring af strategien for velfærdsforskning i 

Danmark. På denne baggrund samt de ændrede 

økonomiske udsigter overvejer bestyrelsen 

at udskyde forhandlingerne om en ny 

resultatkontrakt. Det vil i givet fald betyde, 

at forhandlingerne vil strække sig ind i 2003, 

således at der ikke vil være nogen kontrakt for 

dette år. 

På finansloven for 2002 er der fra den såkaldte 

satspulje afsat midler til etablering af et 

Nordisk Campbell Center i Socialforskningsinstituttet. 

Centret indgår i det internationale 

Campbell Collaboration (http://campbell.gse. 

upenn.edu/), som er et nyt internationalt netværk 

af forskere, praktikere og andre, der 

arbejder med udvikling, vedligeholdelse og 

formidling af systematiske oversigter over 

effekter af indsatser og foranstaltninger inden 

for områderne socialt arbejde, kriminalforsorg 

og uddannelse. Netværkene for de forskellige 

områder er forankret i nogle regionale Campbell-centre. 

Det overordnede formål er at bidrage til 

udvikling af vidensbaseret socialt arbejde ved 

at gøre den internationale forsknings samlede 

erfaringer om virkningsfulde programmer/ 

interventioner/foranstaltninger tilgængelige 

for praktikere, beslutningstagere og andre forskere 

samt at gennemføre kvalitetsvurderinger 

af de gennemførte undersøgelser. Campbell 

Centret vil styrke udviklingen af Socialforskningsinstituttets 

forskning i socialt arbejde og 

understøtte den fortsatte internationalisering, 

som er et hovedelement i instituttets strategi. 

Blandt andet på grund af de ændrede økonomiske 

vilkår må der forudses et underskud i 

2002 i størrelsesordenen 5-6 mio. kr., som 

dækkes af instituttets opsparing, der herefter 

vil være reduceret til ca. 4 mio. kr. For 2003 

tilstræbes et budget i økonomisk balance. Der 

er naturligvis kommet endnu stærkere fokus 

på omkostningerne, og arbejdet med at forbedre 

budgetovervågningen vil fortsætte. 

Der imødeses en vis nedgang i forskerstaben 

gennem naturlig afgang, men med etableringen 

af Campbell Centret forventes den samlede 

medarbejderstab at forblive nogenlunde 

uændret. 

Selvom de ændrede økonomiske forudsætninger 

vil reducere forskningsaktiviteten i 2002, 

forventes de fleste mål i den nuværende resul- 


tatkontrakt opfyldt. For enkelte programområder 

kan målene dog ikke opfyldes, ligesom 

målene for det økonomiske resultat i SFI- 

SURVEY på grund af den vanskelige markedssituation 

i 2002 ikke kan indfries. SFI- 

SURVEY forventes at få et underskud i 

størrelsesordenen 2 mio. kr. i 2002 på grund 

af svigtende ordretilgang. 

I februar 2002 besluttede regeringen at anmode 

Danmarks Forskningsråd om en kulegravning 

af sektorforskningen med henblik på 

at overføre midler til den frie forskning. Instituttet 

har i den forbindelse besvaret en række 

spørgsmål om instituttets opgaver, rolle og 

placering i forskningssystemet, som kan ses på 

www.sfi.dk. Danmarks Forskningsråds rapport 

ventes offentliggjort i maj måned. 

Den nye ressortfordeling mellem ministerierne 

betyder, at Socialforskningsinstituttet i 

endnu højere grad end før forventer at skulle 

levere viden til flere ministerier. Især Beskæftigelsesministeriet 

og det nye Ministerium for 

Flygtninge, Indvandrere og Integration vil 

være vigtige interessenter for Socialforskningsinstituttet. 

Socialforskningsinstituttet befinder sig således 

i en periode med mange usikkerhedsmomenter 

og mange nydannelser af betydning for 

instituttets virksomhed. Sit udgangspunkt for 

at tackle disse udfordringer tager instituttet i 

det forhold, at Socialforskningsinstituttet qua 

sin størrelse, kompetence, erfaring og arbejdsform 

har en klar samfundsmæssig forpligtelse 

til at sikre, at lovgivning og forvaltning på de 

områder, instituttet beskæftiger sig med, kan 

bygge på den nyeste forskningsbaserede viden 

om samfundet. 


Den sociale indsats 

Præsentation af vigtige forskningsresultater fra 2001 

I den danske velfærdsmodel er den sociale 

indsats meget omfattende. Hovedparten af 

denne indsats finder sted i den offentlige sektor, 

og borgerne har en klar forventning om, 

at det offentlige påtager sig at finde løsninger 

på de sociale problemer. Langsomt, men sikkert 

er grænserne for den sociale indsats blevet 

udvidet. Den traditionelle velfærdsmodel, 

hvor formålet var at forhindre fattigdom 

– eller uhensigtsmæssig indkomstnedgang 

– i forbindelse med sygdom, arbejdsløshed 

og alderdom, er for længst afgået ved døden. 

Den stigende velstand og i de senere år det 

markante fald i ledigheden har betydet, at 

‘forsørger-velfærdsmodellen’ ikke som tidligere 

er i fokus for den sociale indsats. Overførselsindkomsternes 

størrelse og omfang er kun 

i begrænset omfang genstand for debat, de 

anses som en given størrelse i velfærdsstaten. 

Mens det er værd at overveje, om dette er 

hensigtsmæssigt, har fokus for den sociale 

indsats ændret sig. Velfærdsmodellen er ændret 

og udvidet således, at vi i dag har en social 

indsats, der rækker langt videre end at sikre 

befolkningen mod indkomstbortfald. De 

sociale problemer skal ikke blot forebygges 

ved at undgå indkomstnedgang og social deroute 

– de skal løses ved en målrettet indsats 

over for de grupper, der har sociale problemer. 

Socialforskningsinstituttets forskningsresultater 

i 2001 afspejler i vid udstrækning det 

udvidede fokus for den sociale indsats. Et 

fokus, der dels handler om indsatsen over for 

enkelte grupper eller problemer, dels handler 

om, hvordan den offentlige sociale indsats 

organiseres. På begge områder er der tale om 

et opbrud. Dette opbrud viser sig ved, at der 

på begge områder inddrages nye grupper i 

forbindelse med den sociale indsats. Denne 

indsats retter sig mod grupper og problemer, 

der ikke tidligere var i fokus i socialpolitikken 

– og den inddrager nye aktører og samarbejdsformer 

i forsøget på at løse de sociale 

problemer. 

Den sociale indsats over for gamle og 

nye grupper i socialpolitikken 

De ældre har altid været en vigtig gruppe i 

socialpolitikken. Velfærdsstaten er i mange 

lande oprindeligt etableret med det formål at 

sikre de ældre en værdig alderdom. I Danmark 

skete det for mere end 100 år siden ved, 

at de ældre pr. definition blev opfattet som 

såkaldt værdigt trængende i forhold til ydelser 

fra staten. Indsatsen over for de ældre er med 

tiden udvidet og omfatter i dag meget mere 

end spørgsmålet om forsørgelse, når man ikke 

længere er på arbejdsmarkedet. Den kommunale 

ældrepleje udgør i dag en vigtig del af 

indsatsen over for de ældre, og den optræder 

ofte i den socialpolitiske debat som et område, 

hvor der er behov for en styrket indsats. 

Senest i forbindelse med aftalen om finansloven 

for 2002, hvor der er afsat betydelige 

midler til en forøget socialpolitisk indsats over 

for de ældre. I Kvalitet i ældreplejen (01:3) 

analyseres, hvad man skal forstå ved kvaliteten 

af den kommunale ældrepleje. Undersøgelsen 

peger især på to forhold, der har 

betydning for de ældres egen vurdering af 

kvaliteten. For det første er det vigtigt for de 

ældre, at de selv inddrages i udførelsen af 

nogle af aktiviteterne i forbindelse med ældreplejen. 

Det er med andre ord vigtigt for de 

ældre, at de ikke føler, at de mister kontrollen 

over, hvad der foregår i deres hjem. De skal 

have hjælp, men de ønsker ikke at være passive 

modtagere. For det andet spiller vurderingen 

af personalet i ældreplejen en vigtig rolle. 

Det er vigtigt for den ældre, at hjemme- 



hjælpen opleves som værende dygtig og 

omhyggelig. Samtidig viser analysen, at personalet 

i hjemmeplejen dagligt skal udføre en 

balancegang mellem på den ene side de praktiske, 

huslige aktiviteter og de sociale aktiviteter 

som fx tid til at snakke over en kop kaffe. 

Balancegangen består i, at de ældre nok lægger 

vægt på de sociale aktiviteter, men de må 

ikke gå ud over omfanget og kvaliteten af de 

praktiske gøremål. De ældre fremtræder med 

andre ord som ‘kritiske’ forbrugere, hvilket 

stiller store krav til tilrettelæggelsen og udførelsen 

af den sociale indsats på dette område. 

Børn og børnefamilier udgør en anden klassisk 

gruppe i socialpolitikken. Også på dette 

område går den socialpolitiske indsats langt 

tilbage i tiden, og der er i lighed med 

ældreområdet tale om en udvikling, hvor der 

med tiden er udviklet en stadig mere omfattende 

indsats. I Der er ikke nogen der kommer 

og fortæller hvad man har krav på (01:1), 

sættes der fokus på den socialpolitiske indsats 

over for forældre til børn med handicap. Analyserne 

i undersøgelsen giver anledning til en 

ikke ubetydelig kritik af den sociale indsats på 

dette område. Den mest almindelige kritik af 

den kommunale sagsbehandling er, at man 

ikke oplyser forældre, om deres sociale rettigheder 

– og det er en kritik, der også fremføres 

af forældre der er tilfredse i den forstand, at 

de har fået alle de ting, de har søgt om. Desuden 

oplever mange forældre, at der mangler 

koordination af indsatsen, og at den foretages 

på en måde, som forhindrer dem i at planlægge, 

fordi de ikke ved, hvad de kan regne 

med. At blive forældre til et handicappet barn 

beskrives som at komme til en anden verden, 

hvor man ikke bare mangler viden om alting, 

men også står helt uden muligheder for at 

orientere sig, fordi grundlaget mangler. 

Undersøgelsen peger på, at den sociale indsats 

på dette område måske ville fungere bedre, 

hvis man fra kommunal side erkendte, at den 

information, forældrene har behov for, i 

mange tilfælde kunne formidles bedre af 

nogen, der er nærmere på familiens dagligdag 

med det handicappede barn end en kommunal 

sagsbehandler. Det kunne fx være pædagoger, 

lærere eller andre forældre til handicappede 

børn – eller brugerorganisationer på 

området. 

Den generelle udvikling af den sociale indsats 

på handicapområdet er emnet i artiklen ‘A 

Truly European Type of Disablity Struggle: 

Disablity Policy in Denmark and the EU in 

the 1990s’ (European Journal of Social Security, 

No. 2, Vol. 4, January 2000). Artiklen 

tager udgangspunkt i udviklingen af dansk 

handicap-politik og sammenligner den med 

udviklingen i en række andre skandinaviske 

og europæiske lande. I artiklen påvises dette, 

at handicapområdet tidligt fik status som et 

område med behov for en særlig social indsats 

i Danmark. Samtidig konstateres det, at udviklingen 

i Danmark og de øvrige skandinaviske 

lande førte til en organisering af de handicappedes 

politiske indflydelse, som har stor 

betydning for organiseringen af den sociale 

indsats på området. Den skandinaviske 

‘model’ på dette område sikrer mere direkte 

de handicappede rettigheder sammenlignet 

med fx den amerikanske, hvor rettighederne 

om lige behandling og forbud mod diskrimination 

skal forfølges gennem retssystemet. 

Forskningsoversigten Til barnets bedste (Hans 

Reitzels Forlag, København, 2001) indeholder 

en omfattende gennemgang af det redskab i 

den sociale indsats, der hedder børneforsorgs- 


undersøgelsen. Denne undersøgelse anvendes 

af socialforvaltningen for at afgøre, om børn 

har særlige behov for støtte, og om indgreb 

fra samfundets side er nødvendige. I bogen 

peges der på de problemer og faldgruber, der 

er i forbindelse med denne vigtige sociale indsats. 

Forskningsoversigten viser, at de seneste 

20 års forskning har bidraget med betydelig 

viden om børneforsorgsundersøgelser og den 

sociale børneforsorg. Men samtidig viser den 

også, at der er betydelige mangler i den eksisterende 

forskningsbaserede viden om centrale 

områder af børneforsorgens virksomhed. Det 

gælder fx viden om effekten af den sociale 

indsats på området og viden om betydningen 

af børneforsorgsarbejdets rammer, der ofte er 

præget af juridisk og videnskabelig uklarhed. 

Bogen slutter af med det lønlige håb, at forskningsoversigten 

kan inspirere til udviklingsarbejde 

på de områder, hvor man ved noget og 

til kundskabssøgen på de områder, hvor man 

ved meget lidt – eller slet ingen ting. 

På børneområdet som i socialpolitikken generelt 

er de etniske minoriteter en ny gruppe i 

forhold til den sociale indsats. I Tosprogede 

småbørn i Danmark (01:6) undersøges en 

række forhold for tosprogede børn på 3 1/2 

år. Det kan konstateres, at disse børn gennemgående 

lever i familier, der har ringere 

materielle levevilkår end jævnaldrende danske 

børns familier. De bor i meget mindre boliger 

og føler sig oftere økonomisk pressede end 

danske børnefamilier. Men fysisk og motorisk 

udvikler de tosprogede børn sig på samme 

niveau som danske børn – og de har færre 

sygdomssymptomer end danske børn; det 

gælder bl.a. hvæsende vejrtrækning, mavepine 

og dårlig appetit, og de har sjældnere haft 

en række tilbagevendende sygdomme. Den 

sociale indsats ikke mindst over for tosprogede 

børn handler i vid udstrækning om deres 

socialisering til det danske samfund herunder 

deres brug af daginstitutioner – et emne, der 

på det seneste har været ganske fremtrædende 

i debatten. Her viser undersøgelsen, at 3/4 af 

de tosprogede 3 1/2 årige er i dagsinstitution. 

Og de er glade for at gå der – fx savner de 

oftere end danske børn daginstitutionen i 

weekender og ferier. Sammenlignet med danske 

børn er den andel på 25 pct. af de tosprogede 

børn, der ikke passes uden for hjemmet, 

dog relativt stor. 

På nogle områder overlapper den sociale indsats 

over for givne grupper med andre former 

for indsats. Det gælder bl.a. i indsatsen over 

for kriminelle eller kriminalitetstruede børn 

og unge – et område, der har haft en vis vægt 

i instituttets forskning i 2001. I En forstærket 

indsats over for kriminalitetstruede børn og unge 

(01:9) evalueres en række af de nye behandlingstilbud, 

der blev udviklet i forbindelse 

med den såkaldte Voldspakke fra 1997. Indledningsvis 

peges der i undersøgelsen på det 

problematiske i at anvende betegnelsen ‘kriminalitetstruet’ 

om målgruppen for indsatsen. 

Spørgsmålet om effekten af en sådan stempling 

diskuteres ofte i den socialpolitiske forskning, 

og i dette tilfælde peges der i undersøgelsen 

på, at det kan bidrage til, at den 

unge får en selvforståelse og identitet som 

‘kriminel’, ‘problem-ung’ eller ‘afviger’. Dette 

kan både bidrage til en manglende selvtillid 

eller alternativt til en overlegen tro på sig selv 

– og i begge tilfælde kan det gøre en kursændring 

mere besværlig – eller i værste fald – 

umulig for den unge. Gennemgående viser 

undersøgelsen dog, at indsatsen i de projekter, 

der evalueres, er lykkedes i den forstand, at 

flere af de unge har fået ændret deres daglige 

adfærd, har fået arbejde og i nogle tilfælde er 



påbegyndt en uddannelse. Men når dette er 

konstateret, peger undersøgelsen på, at det er 

problematisk, at denne relative succes er opnået, 

uden at man i særlig grad er klar over 

hvorfor, og uden at man fra medarbejdernes 

side har været bevidste om, hvad der har 

været godt, og hvad der har været skidt i den 

indsats, man har ydet. I forhold til at lære af 

indsatsen er det, som undersøgelsen formulerer 

det, ikke heldigt, at der ser ud til at være 

tale om ‘succes ved et tilfælde’. 

I Længerevarende behandling i sikrede pladser 

(01:8) evalueres den forsøgsordning, der i forbindelse 

med Voldspakken gav mulighed for i 

en forsøgsperiode på tre år at iværksætte 

behandlingsforløb på sikrede afdelinger over 

for meget behandlingskrævende unge under 

18 år. Brugen af ordningen har ikke været 

særligt omfattende – hvilket muligvis er et 

resultat i sig selv. I evalueringen rejses det 

spørgsmål, om denne form for indsats muligvis 

rammer ved siden af. Der er en risiko for, 

at ordningen er med til at øge den stigmatisering 

og marginalisering, som man på andre 

tilsvarende områder ved er udslagsgivende for, 

om den unge kommer ind i en ond cirkel 

med gentagen kriminel adfærd. Undersøgelsen 

giver i øvrigt ikke belæg for en opfattelse 

af, at unge med anden etnisk baggrund i 

særlig grad har behov for en stram og mere 

konsekvent kurs. Tværtimod peger under- 

FORSKNINGSGRUPPEN OM ARBEJDSMARKEDSPOLITIK 

FORSKNINGSGRUPPEN OM ARBEJDSMARKEDETS 

RUMMELIGHED 

Stående fra venstre: Forskningsassistent Ivan Harsløf, seniorforsker Henning Bjerregård 

Bach, forsker Trine Filges, forskningsassistent Ivan Dybdal-Rasmussen, forskningsassistent 

Thomas Quaade, forskningssekretær Dorrit Nielsen, kandidatstipendiat Brian 

Graversen. 

Siddende fra venstre: Forskningsleder Lisbeth Pedersen, forskningsassistent Thomas 

Qvortrup Christensen. 

Fraværende: Student Peter Pico Geerdsen, student Anders Ellegaard Hansen, forsker 

Mona Larsen, student Jesper Nielsen. 

Stående fra venstre (bageste række): Student Mai Morgenstjerne, student Hans Uldall- 

Poulsen, forsker Pernille Hohnen, seniorforsker Jan Høgelund. 

Stående fra venstre (forreste række): Student Sanne Nissen Møller, forskningsassistent 

Annette Kruhøffer, forsker Anette Kamp, forskningsleder Lisbeth Pedersen, forskningssekretær 

Jette Lise Andersen, souschef Jon Kvist. 

Siddende fra venstre: Forsker Peter Hagedorn-Rasmussen, student Jane Greve Pedersen 

kandidatstipendiat Anne Kirstine Roepstorff. 

Fraværende: Forsker Joachim Lynggard Boll, student Thomas Browning (barsel), 

forsker Bodil Damgaard, forskningsassistent Søren Jensen, student Marie Louise Lind. 


FORSKNINGSGRUPPEN OM BØ RN, UNGE OG FAMILIER, 

ETNISKE MINORITETER OG VELFÆ RDSFORSKNING 

søgelsen på, at der snarere er behov for større 

opmærksomhed over for netop disse unges 

rettigheder og muligheder. En større lydhørhed 

over for disse unge kan ifølge undersøgelsen 

i sig selv være præventiv, fordi en del af 

deres adfærd netop er udløst af, at de oplever 

sig afvist gennem diskrimination og oplever, 

at de ikke bliver hørt. Samtidig peger undersøgelsen 

på foranstaltningens dilemma – 

nemlig om den er en straffeforanstaltning 

eller en socialpædagogisk foranstaltning. Og i 

den forbindelse peger undersøgelsen på den 

barriere for succes, der består i, at de nødvendige 

kompetencer hos personalet ikke findes i 

tilstrækkeligt omfang. Det gælder kompetencer 

til undervisning, afvænning af misbrugere 

samt afhjælpning af psykologiske og psykiatriske 

problemer. 

Spørgsmålet om, hvordan der arbejdes med 

udvikling af de professionelle gruppers kompetencer, 

er helt centralt for den sociale indsats. 

Baseret på svenske erfaringer er dette 

emnet for artiklen ‘Supervisionens organisering’ 

(Social Vetenskaplig Tidskrift, No. 3, 

Vol. 8, 2001). Artiklen giver en grundig 

gennemgang af supervisionens rolle som et 

vigtigt led i professionaliseringen af den sociale 

indsats både i form af en kvalificering af 

den enkelte socialarbejder og en autorisation 

af den samlede sociale indsats baseret på 

viden. I artiklen peges der på en tendens til, 

at supervisionen i højere grad sætter den 

enkelte socialarbejder i centrum, mens fokus 

på en samlet videnbaseret udvikling af den 

sociale indsats er mindre fremtrædende. 

Artiklen sætter på den måde fokus på det 

forhold, at supervisionen nok bidrager til 

individuel dygtiggørelse, men i mindre grad 

bidrager til en kollektiv professionalisering af 

den sociale indsats. 

Stående fra venstre (bageste række): Akademisk medarbejder Johanne Steenstrup, student Nina 

Paludan Møller, forsker Lene Kofoed, student Fredrik Gerstoft, student Jesper Schak Laursen, student 

Dorthe Pedersen, programleder Jens Bonke, forskningsleder Ivan Thaulow. 

Stående fra venstre (forreste række): Forsker Mette Deding, kandidatstipendiat M. Azhar Hussain, 

forskningsassistent Mette Lausten, forsker Bente Marianne Olsen, forskningsassistent Mimi Strange, 

seniorforsker Mai Heide Ottosen, forskningsassistent Vibeke Jacobsen, student Mette-Lise Sørensen, 

forskningssekretær Jette Buntzen, forsker Connie Carøe Christiansen, student Signe Thomsen. 

Siddende fra venstre: Programleder Else Christensen, forskningssekretær Britha Jensen, seniorforsker 

Mogens Nygaard Christoffersen, programleder Kirsten Just Jeppesen, forsker Garbi Schmidt, student 

Annemette Kjærulf. 

Fraværende: Seniorforsker Dines Andersen, student Tea Bengtsson, student Jacob Christensen, student 

Anne Kirstine Damsager, seniorforsker Tine Egelund, student Pia Bruun Hovgaard, forsker Martin Munk. 

De hjemløse er en særlig udsat gruppe, som 

der har været ydet en social indsats overfor, i 

mange vestlige lande i nyere tid. I artiklen 

‘Understanding Homelessness and Social 

Policy in Denmark’ (Polakow & Guillean, 

2001) gennemgås dansk socialpolitik over for 

gruppen af hjemløse. Artiklen viser bl.a., at 

antallet af brugere af institutioner for hjemløse 

er steget betydeligt op gennem 1980’erne 

og 1990’erne fra 2.432 brugere i 1982 til 

3.261 brugere i 1998. I artiklen peges der på 

en række blinde pletter i den samfundsmæssige 

forståelse af hjemløshed. Der peges bl.a. 

på, at den måde den sociale indsats over for 

de hjemløse er organiseret på, i sig selv kan 


idrage til – frem for at forebygge – den 

marginaliseringsproces, som mange hjemløse 

udsættes for. I det hele taget er der en mangel 

på en samlet politik over for hjemløshedsproblemet 

– den nuværende indsats har mere 

karakter af foranstaltning end af en samlet 

politik for området. 

Hjemløshed er også emnet for artiklen 

‘Women, homelessness and the welfare state 

in Denmark’ (Edgar & Doherty, 2001). Her 

analyseres det forhold, at der i mange europæiske 

lande har været en udvikling i retning 

af, at stadigt flere kvinder bliver hjemløse. 

Artiklen viser på den ene side, at der ikke kan 

findes en markant stigning i antallet af hjemløse 

kvinder i Danmark, på den anden side 

slår den fast, at kvinder altid har udgjort en 

vis del af de hjemløse her i landet. I artiklen 

diskuteres en række strukturelle forholds indflydelse 

på udviklingen i antallet af hjemløse, 

og det slås fast, at det er meget vanskeligt at 

forklare denne udvikling på baggrund af 

ændringerne i de strukturelle forhold. Artiklen 

slår derfor fast, at man, for at forstå fænomenet 

hjemløshed, nøje må undersøge de 

særlige forhold, der gør sig gældende i den 

marginaliseringsproces, der fører til hjemløshed. 

Organiseringen af den sociale indsats 

I takt med, at velfærdsstatens aktivitetsområder 

er vokset, er organiseringen af den sociale 

indsats blevet et væsentligt element i socialpolitikken. 

Sociale problemer er ofte meget 

komplicerede og skal samtidig – eller måske 

derfor – løses i et ofte kompliceret samspil 

mellem flere forskellige instanser. Ud over det 

regelbundne samarbejde mellem staten på 

den ene side og kommunerne på den anden 

side om refusionsaftaler og bloktilskud har 

man gennem flere år søgt at fremme og 


udforme den sociale indsats ved brug af 

såkaldte ‘sociale puljer’. Disse puljer oprettes 

som led i politiske aftaler med et særligt formål 

for øje i en tidsbegrænset periode, og der 

kan gives støtte såvel til kommuner som til 

frivillige organisationer og boligselskaber. I 

De sociale puljer – en tværgående analyse af 

Socialministeriets puljemidler (1:11) analyseres 

anvendelsen og betydningen af de sociale 

puljer. Da puljerne normalt oprettes med et 

bestemt formål for øje, giver det sig selv, at 

formålet med puljerne er at fremme kommunernes 

og andre aktørers arbejde med denne 

givne indsats. Undersøgelsen viser, at puljeindsatsen 

når bredt ud. Således har næsten 95 

pct. af landets kommuner modtaget midler 

fra de sociale puljer inden for de sidste tre år. 

Men samtidig viser undersøgelsen, at puljemidlerne 

ikke fører til den ændring eller 

målretning af den socialpolitiske indsats, som 

man fra centralt politisk hold muligvis forestiller 

sig. Det viser sig således, at puljemidlerne 

primært bruges i forlængelse af den enkelte 

kommunes egen socialpolitiske prioritering. 

De kommuner, der i forvejen havde planer 

om at gå i gang med en indsats inden for et 

‘puljedækket’ område, har således særlig glæde 

af puljemidlerne, mens en pulje ikke alene 

fører til, at kommuner uden interesse i feltet 

føler sig foranlediget til at gå i gang med 

arbejde inden for det pågældende område. 

Puljemidlerne har i mange tilfælde haft til 

formål at bidrage til udvikling af metoder i 

den sociale indsats. Og på det område viser 

undersøgelsen, at de har haft stor betydning. 

I 80 pct. af de kommuner, der har modtaget 

puljemidler, vurderer socialchefen, at puljemidlerne 

har ført til inddragelse af nye metoder 

i det sociale arbejde. 60 pct. af socialcheferne 

peger på efteruddannelse af medarbejderne 

som et vigtigt synligt spor af puljemidlerne. 

Det er en gammel sandhed, at sociale problemer 

er meget ulige fordelt. Ikke blot mellem 

mennesker, men også mellem områder i landet. 

Kongens Enghave i Københavns Kommune 

er et af de områder, hvor der er en særligt 

stor del af befolkningen, der har sociale 

problemer. I Sociale sager i Kongens Enghave 

(01:5) sættes der fokus på denne bydel. For at 

kunne forbedre sin sociale indsats bad socialforvaltningen 

i bydelen Socialforskningsinstituttet 

om at tegne en profil af de sociale 

klienter. Man var udmærket klar over, at man 

havde flere sociale klienter end andre steder i 

byen og i landet – for den sags skyld – men 

samtidig havde man en fornemmelse af, at 

man havde særligt mange svage sociale klienter. 

Begge dele blev klart dokumenteret i 

undersøgelsen. I Kongens Enghave er 10 pct. 

af beboerne kontanthjælpsmodtagere – mens 

landsgennemsnittet er 4 pct. Og der er også 

flere førtidspensionister i bydelen end i resten 

af kommunen og resten af landet. Næsten en 

tredjedel af kontanthjælpsmodtagerne er 

enten tidligere misbrugere eller har aktuelt et 

misbrugsproblem. Og 40 pct. har modtaget 

kontanthjælp i sammenlagt mere end 6 år, 

siden de fyldte 18 år. Samtidig viste analysen 

også, at de kontanthjælpsmodtagere, der 

flyttede til bydelen, er svagere i den forstand, 

at de har en længere karriere som kontanthjælpsmodtagere 

bag sig end fraflytterne. Det 

er klart, at den sociale indsats i sådan et 

område er vanskeligere og kalder på andre 

løsningsmodeller end det, der gennemgående 

er tilfældet. 

Den sociale indsats er igennem de sidste 30 år 

i stigende grad blevet decentraliseret, og det 



stiller nye krav såvel til kommunerne, der i 

dag er den centrale aktør i udførelsen af den 

sociale indsats, og staten, der har til opgave 

at følge med i, overvåge og rådgive om den 

lokale sociale indsats. På førtidspensionsområdet 

er sagsafgørelsen i løbet af 1990’erne 

gradvist blevet decentraliseret fra 15 regionale 

nævn til de 275 primærkommuner. Den 

Sociale Ankestyrelse har derfor den opgave at 

arbejde med koordinering af den lokale praksis 

for tildeling af førtidspension. I Benchmarking 

på førtidspensionsområdet – virker 

Den Sociale Ankestyrelses praksiskoordinering? 

(01:2) sættes der fokus på dette. Undersøgelsens 

hovedresultat er, at denne praksiskoordinering 

har en – om end svag – virkning på 

kommunernes praksis. Praksiskoordineringen 

består i at indkalde et antal afgjorte sager fra 

alle kommuner i et område, gennemgå dem 

og nå frem til den afgørelse, styrelsen ville 

have truffet i disse sager. Og undersøgelsen 

viser ved anvendelse af en statistisk model, 

at kommunernes praksis på området i årene 

efter praksisundersøgelsen ligger tættere på 

det, man skulle forvente for de pågældende 

kommuner. 

På arbejdsmarkedsområdet finder organiseringen 

af indsatsen sted i et samspil mellem 

aktører fra arbejdsmarkedssiden og kommunerne, 

der har opgaver over for de sociale klienter, 

der er arbejdsløse uden at være berettigede 

til arbejdsløshedsdagpenge. Det hensigtsmæssige 

i denne organisationsform er 

ofte blevet diskuteret, og med de ændringer, 

der er gennemført på det statslige niveau i 

forbindelse med regeringsdannelsen i november 

sidste år, er der lagt op til gennemførelsen 

af en mere en-strenget arbejdsmarkedsindsats. 

I De ledige kvinder i Sønderjylland – en analyse 

af et kønsopdelt arbejdsmarked (1:10) sættes 

der blandt meget andet fokus på dette manglende 

samarbejde mellem aktørerne i arbejdsmarkedsindsatsen. 

Her konstateres det, at 

samarbejdet mellem Arbejdsformidlingen og 

kommunerne synes at være præget af personlige 

kontakter og uden formaliserede kanaler. 

Noget tilsvarende ser i øvrigt ud til at gøre sig 

gældende i kontakten mellem aktørerne på 

arbejdsmarkedet og institutionerne på uddannelsesområdet. 

Et forhold der næppe heller 

kan være optimalt for organiseringen af indsatsen 

for at få ledige tilbage på arbejdsmarkedet. 

En særlig indsats på arbejdsmarkedsområdet 

har op gennem 1990’erne været udviklingen 

af virksomhedernes sociale engagement. En 

indsats som Socialforskningsinstituttet har 

fulgt nøje gennem de senere år bl.a. ved en 

årlig publicering af en årbog for området. 

Mens der tidligere har været grund til en vis 

pessimisme i forhold til denne særlige indsats 

giver Virksomhedernes sociale engagement – 

årbog 2001 (01:12) grund til en vis optimisme. 

Det viser sig bl.a., at antallet af medarbejdere 

med langvarig sygdom/nedsat arbejdsevne, 

som er fastholdt på virksomhederne, er 

forøget væsentligt fra 29.000 til 35.000. Samtidig 

viser undersøgelsen også, at antallet af 

personer, som er ansat i fleksjob, i skånejob 

efter de sociale kapitler i overenskomsterne og 

uformelle skånejob, er øget betydeligt fra 

34.000 i 1998 til 57.000 i 2000. Stigningen 

er størst i de uformelle skånejob og i den private 

sektor. Resultater der viser, at virksomhederne 

tager det sociale engagement alvorligt, 

og som tegner gode perspektiver for denne 

nye form for social indsats, der finder sted i et 

samspil mellem offentlige instanser og private 

virksomheder. 


FORSKNINGSGRUPPEN OM KOMPARATIV 

VELFÆ RDSFORSKNING 

Den sociale indsats 

Ud fra denne gennemgang af vigtige resultater 

fra Socialforskningsinstituttets virksomhed 

i 2001 kan der fremhæves en række forhold, 

som er vigtige i diskussionen om den sociale 

indsats: 

• Der er løbende behov for at undersøge og 

overveje organiseringen af den sociale indsats 

på en måde, så man forhindrer fastlåsning 

i tidligere tiders løsningsmodeller 

og samtidig løbende får overvejet, hvordan 

andre aktører end de offentlige kan inddrages 

i den sociale indsats 

• Der er et stort behov for at udvikle den 

information, man giver til de befolkningsgrupper, 

som den sociale indsats retter sig 

imod således, at de dels forstår såvel rettigheder 

som pligter, dels får mulighed for 

selv at bidrage til at udforme den sociale 

indsats over for dem 

• Der er et omfattende behov for at arbejde 

med udviklingen af de forskellige personalegruppers 

kompetencer og arbejdsmetoder 

således, at de bliver bedre i stand til at 

opnå resultater i deres arbejde og dokumentere 

effekten af deres indsats 

• For at sikre en målrettet social indsats er 

det vigtigt at være opmærksom på den forskellighed, 

der er i behovet for social indsats 

over for forskellige befolkningsgrupper 

og over for forskellige geografiske områder. 

Stående fra venstre: Seniorforsker Jon Kvist, forskningssekretær Lotte Rener, 

chefkonsulent Hans Hansen, student Mads Meier Jæger, student Dorthe Boesby. 

Siddende fra venstre: Student Kensson Wong, forskningschef Niels Ploug. 

Fraværende: Kandidatstipendiat Carsten Kronborg Bak, student Morten Frederiksen, 

forsker Tine Rostgaard. 

FORSKNINGSGRUPPEN OM SOCIALPOLITIK 

OG MARGINALISERING 

Stående fra venstre (bageste række): Forsker Anders Munk, forskningsassistent Christian 

Overgaard, student Jacob Clausen, seniorforsker Even Nilssen, student Jeppe Højland, 

student Janika Wiene, forskningsassistent James Weatherall, programleder Niels 

Henning Bjørn. 

Stående fra venstre (forreste række): Kandidatstipendiat Lars Pico Geerdsen, forskningssekretær 

Ulla Dahl, seniorforsker Lilli Zeuner, forsker Martin Rasmussen, seniorforsker 

Steen Bengtsson, praktikant Lene Reichel, akademisk medarbejder Ellinor Colmorten, 

forsker Jørgen Anker. 

Siddende fra venstre: Forskningsassistent Cecilie Dohlmann, forskningsleder Ole Gregersen, 

programleder Torben Fridberg, seniorforsker Merete Platz, forskningsassistent Tina 

Skovgaard Hansen, seniorforsker Henning Olsen. 

Fraværende: Praktikant Christina Bak, student Jeanet Bentzen, seniorforsker David 

Bunnage, student Ivan Christensen, forskningsassistent Thomas Clausen, kandidatstipendiat 

Tobias Stax. 




Forskning 

Ressourcer og aktiviteter 

Rammerne for Socialforskningsinstituttets 

forskning er et fireårigt forskningsprogram for 

perioden 1999-2002. Programmet omfatter 

10 programområder, hver med udvalgte satsningsområder. 

Derudover udgør handicapforskning 

et særligt fælles udviklingsområde 

for flere af programområderne. 

De 10 programområder er: 

• Socialpolitik 

• Arbejdsmarkedspolitik 

• Komparativ velfærdsstatsforskning 

• Børn, unge og familier 

• Social integration og marginalisering 

• Arbejdsmarkedets rummelighed 

• Velfærdsfordeling 

• Etniske minoriteter 

• Effektivitet i velfærdsproduktionen 

• Tværgående teori- og metodeudvikling 

FIGUR 6 

Udgifter til forskningsopgaver i 2001 fordelt på programområder 

Inkl. overheadudgifter 2000 

Socialpolitik 

Arbejdsmarkedspolitik 

Komparativ velfærdsstatsforskning 

Børn, unge og familier 

Social integration og 

marginalisering 

Arbejdsmarkedets rummelighed 

Velfærdsfordelingen 

Etniske minoriteter 

Effektivitet i velfærdsproduktionen 

Tværgående teori- og metodeudvikling 

2001 

I 2001 har forskerne arbejdet på 82 forskellige 

projekter, hvoraf 54 videreføres i 2002. 

Ressourceindsatsen er ca. 10 pct. større end 

året før og har omfattet 45 årsværk, heraf 

godt 33 forskerårsværk. De samlede udgifter 

til forskning udgjorde i 2001 knap 43 mio. kr. 

Socialforskningsinstituttet har opnået eksterne 

forskningsbevillinger på 13,2 mio. kr., svarende 

til 31 pct. af de samlede projektudgifter 

til forskningen. De eksterne bevillinger fordeler 

sig på et stort antal projekter. 

De væsentligste eksterne finansieringskilder er 

Forskningsrådene, Socialministeriet, Beskæftigelsesministeriet 

og Sygekassernes Helsefond. 

For en mere udførlig oversigt, se bilag E. 

Ressourceindsatsens fordeling på de 10 programområder 

fremgår af figur 6. Fordelingen 

af indsatsen er betydelig mere jævn end i de 

foregående år. I 2001 har ‘Arbejdsmarkedets 

rummelighed’ og ‘Velfærdsfordeling’ ligesom 

året før haft det største volumen som følge af 

en bevidst prioritering af forskningsområderne. 

Områderne ‘Social integration og marginalisering’ 

og ‘Effektivitet i velfærdsproduktionen’ 

har været præget af rekrutteringsvanskeligheder, 

men i 2001 er der sket en klar 

styrkelse af disse aktiviteter. 

I 2001 har der været forsket inden for fire 

større handicapprojekter. 

Instituttet har udvidet forskerstaben med ca. 

15 pct. i 2001. Selvom der ikke planlægges 

yderligere udvidelser, får forskerstaben i nogle 

år en overvægt af unge forskere. Ved udgangen 

af 2001 er over halvdelen ansat i tidsbegrænsede 

stillinger som forskningsassistent, 



Kvalitetssikring og samarbejde 

TABEL 3 

Personaleressourcer (årsværk) 

2000 2001 

Forskere 28,2 33,0 

Ledere, TAP'er og studenter 12,8 12,1 

I alt 41,0 45,1 

Antal projekter 73 72 

Antal årsværk pr. projekt 0,6 0,6 

TABEL 4 

Økonomiske nøgletal (mio. kr.) 

2000 2001 

Lønninger 14,9 13,7 

Undersøgelsesudgifter 4,7 4,6 

Bidrag til fællesudgifter 17,1 19,5 

Internt datakøb 4,4 5,1 

Udgifter i alt 41,1 42,9 

Eksterne indtægter 12,0 13,2 

Ekstern finansieringsandel i pct. 29,2% 30,8% 

TABEL 5 

Forskerne fordelt på primær uddannelse ultimo 2001 

kandidat- og ph.d.-stipendiat og forsker. 10 

medarbejdere (inkl. seks stipendiater i forskerskolen) 

er fortsat i gang med deres forskeruddannelse. 

Socialforskningsinstituttets forskning går på 

tværs af de samfundsvidenskabelige discipliner, 

og forskerstaben omfatter medarbejdere 

fra et bredt udsnit af de samfundsvidenskabelige 

uddannelser samt enkelte humanistiske. 

Forskerstabens sammensætning fremgår af 

tabel 5. 

1997 1998 1999 2000 2001 

Sociologer 11 11 13 14 18 

Økonomer 15 13 15 19 21 

Politologer 9 7 9 8 7 

Øvrige 7 7 9 10 16 

I alt 42 38 46 51 62 

International kvalitet og anerkendelse er 

Socialforskningsinstituttets overordnede 

strategiske mål for forskningen. Som led i 

strategien arbejdes der med flere strenge for 

at understøtte denne målsætning. 

For det første skal Socialforskningsinstituttets 

forskningsresultater vurderes af uafhængige 

forskningskyndige. Det sker primært gennem 

krav om publicering i internationalt anerkendte 

tidsskrifter o.lign., men der gennemføres 

også en tilsvarende ekstern vurdering af 

manuskripter, der udgives af instituttet selv. 

For det andet kræves en vis ekstern medfinansiering 

fra forskningsråd og fonde mv. Ud 

over at bidrage til forskningsressourcerne på 

instituttet, giver forskningsrådenes bevilling 

en værdifuld ekstern kvalitetsvurdering af nye 

projekter. Dette er et væsentligt led i at sikre, 

at Socialforskningsinstituttets forskning opnår 

et internationalt anerkendt niveau. 

For det tredje lægges der vægt på en løbende 

dialog med det internationale forskersamfund 

via udveksling af forskere og præsentation af 

forskningen på internationale forskerkonferencer 

mv. 

For det fjerde deltager instituttet i forskeruddannelse. 

I 2000 startede forskerskolen i 

“Integration, produktion og velfærd”, som 

drives i et samarbejde med Institut for Økonomi, 

Aarhus Universitet, Sociologisk Institut, 

Københavns Universitet, Handelshøjskolen 

i Århus samt AKF (Amternes og 

Kommunernes Forskningsinstitut). Forskningsprofessor 

Peter Jensen leder forskerskolen. 

Herudover har instituttet samarbejdsaftaler 

om forskeruddannelse med flere andre 

institutter. 


For det femte satser instituttet på generelt at 

udbygge samarbejdet med andre forskere såvel 

i Danmark som i udlandet. I 2000 blev der 

med støtte fra forskningsrådene etableret et 

formelt samarbejde med Ålborg Universitet, 

Aarhus Universitet, Handelshøjskolen i Århus 

samt AKF (Amternes og Kommunernes 

Forskningsinstitut) om etablering af et fælles 

Akademi for Migrationsforskning. Ligeledes 

blev der med støtte fra forskningsrådene etableret 

en fælles metodeenhed i samarbejde 

med Aarhus Universitet og Handelshøjskolen 

i Århus. Adskillige medarbejdere deltager desuden 

i forskningssamarbejde med andre grupper 

af forskere. 

For det sjette har instituttet fået hjemmel til 

at oprette forskningsprofessorater. Et professoratet 

i offentlig forvaltning er besat i 2000 

med Søren C. Winter, et professorat i økonomi 

er besat med Torben Tranæs, et professorat 

i forskerskolen i socialt arbejde delt mellem 

Socialforskningsinstituttet og Sociologisk 

Institut er besat med Margaretha Järvinen og 

FORSKNINGSPROFESSORER MV. 

Stående fra venstre: 

Forskningsprofessor Søren C. Winter, 

forskningsprofessor Torben Tranæs. 

Siddende fra venstre: 

Forskningsleder Anders Rosdahl, 

forskningsprofessor Margaretha Järvinen. 

endnu et deleprofessorat i forskerskolen er 

under besættelse. Endvidere deltager Socialforskningsinstituttet 

i et netværk, der har fået 

tildelt et professorat til opbygning af forskningssamarbejde 

inden for området socialt 

arbejde. 

For det syvende er forskerne internt organiseret 

omkring programområderne for at sikre 

kontinuiteten i den enkeltes forskning. På 

hvert programområde er der udpeget en fagligt 

ansvarlig programleder, som dels skal 

sikre, at forskningen både med hensyn til indhold 

og kvalitet lever op til instituttets strategi 

og resultatkontrakt, dels skal skabe et kreativt 

og produktivt forskningsmiljø. Programledere 

og forskningsledere indgår i et fagligt 

sekretariat, som under forskningschefens 

ledelse overvåger det samlede forskningsprogram 

i forhold til de strategiske mål og resultatkontrakten. 

Der arbejdes i denne forbindelse 

med en række processer til udvikling og 

sikring af forskningens kvalitet. 

FORSKNINGS- 

PLANLÆ GNING 

Forskningsplanlægningen 

på Socialforskningsinstituttet 

foregår i en 

nogenlunde fast cyklus 

hen over året. I årets 

første halvdel drøftes en 

række overvejelser og 

foreløbige planer for de 

kommende år med forskellige 

eksterne interessenter. 

Instituttets rådgivende 

forskningsudvalg, der 

består af 34 medlemmer, 

hvoraf ca. halvdelen er 

forskere, mens de øvrige 

repræsenterer forskningens 

brugere, rådgiver instituttet 

i denne fase. Instituttet 

rådfører sig desuden 

med en tænketank om 

velfærdsforskning. I løbet 

af efteråret konkretiseres 

projektplanerne, og disse 

drøftes med bestyrelsen på 

et bestyrelsesseminar. På 

grundlag af denne drøftelse 

færdiggøres forskningsgruppernes 

handlingsplaner 

og arbejdsprogrammet 

for det kommende år, som 

fremlægges for bestyrelsen 

til endelig godkendelse. 


Årets resultater 

Det er en central målsætning, at der publiceres 

et vist minimum af forskningsresultater fra 

alle programområder i forskningsprogrammet. 

For 2001 blev resultatet 55 videnskabelige 

publiceringer fra forskningsprogrammet, 

hvilket må anses for et tilfredsstillende niveau. 

Publiceringerne er dog meget ulige fordelt på 

programområder, hvilket især afspejler, at 

nogle af disse er nye forskningsområder for 

Socialforskningsinstituttet. 

Målet om en gradvis styrkelse af den internationale 

publicering af forskningsresultaterne, 

herunder især i tidsskrifter og på forlag, hvor 

der foretages en uafhængig videnskabelig 

bedømmelse af kvaliteten ser ud til at lykkes 

over forventning, jf. figur 5. I 2001 var 

omfanget ca. 2 1/2 gange måltallet. Fra år til 

år vil omfanget af internationale publiceringer 

variere en del af tilfældige årsager, idet der 

ofte er store forsinkelser i udgivelserne, som 

forskerne ikke har indflydelse på. 

Den meget glædelige forøgelse af forskernes 

aktive deltagelse i internationale konferencer i 

år 2000 er fortsat i 2001, hvor forskerne i 

gennemsnit har præsenteret papers 1 1/2 gang 

hver. Efter et noget utilfredsstillende 1999 

blev der sat øget ledelsesmæssigt fokus på 

dette område og med et særdeles godt resultat 

til følge. 

Ligeledes for at øge kvaliteten arrangerer 

Socialforskningsinstituttet konferencer og 

seminarer inden for alle programområder 

med deltagelse af udenlandske forskere. Aktiviteten 

i 2001 (ni konferencer og seminarer) 

anses for tilfredsstillende. Otte gæsteforskerophold 

i udlandet og ni udlændinge på besøg 

på Socialforskningsinstituttet anses for tilfredsstillende 

uden dog at være imponerende. 

FIGUR 5 

Antal publiceringer med uafhængig 

ekstern bedømmelse 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

1997 1998 1999 2000 2001 


Mål 

Der publiceres mindst 10 rapporter og videnskabelige artikler 

for hvert programområde i kontraktperioden. For programområde 

6 publiceres mindst 15. 

Resultater 

Der er i 2001 publiceret i alt 55 videnskabelige rapporter og artikler 

fordelt på de 10 programområder. Efter de første tre år af kontraktperioden 

fordeler den samlede produktion sig som følger: 

1. Socialpolitik 20 

2. Arbejdsmarkedspolitik 9 

3. Komparativ velfærdsstatspolitik 23 

4. Børn, unge og familie 22 

5. Social integration og marginalisering 4 

6. Arbejdsmarkedets rummelighed 19 

7. Velfærdsstatsfordeling 5 

8. Etniske minoriteter 7 

9. Effektivitet i velfærdsproduktionen 3 

10. Tværgående teori og metode 8 

11. Uden for programområde 7 

Instituttet forventer at nå det overordnede mål for kontraktperioden, 

men ikke delmålet for alle programområder. 

Forskningspubliceringen gennem publiceringskanaler med uafhængig 

videnskabelig bedømmelse skal i 2001 være 0,20 pr. forskerårsværk 

Antallet af konferencepapers præsenteret på forskerkonferencer og 

– seminarer skal i 2001 minimum udgøre 0,9 pr. forskerårsværk. 

Instituttet arrangerer i perioden 1999-2002 for hvert programområde 

(undtagen område 10) mindst 2 forskerseminarer eller 

konferencer med udenlandsk deltagelse. 

Instituttet har i 2001 publiceret svarende til 0,53 pr. årsværk. 

Instituttets medarbejdere har i 2001 præsenteret 1,53 pr. årsværk. 

Der er i 2001 afholdt 9 konferencer med udenlandsk deltagelse. De 

i alt 24 konferencer afholdt i årene 1999 til 2001 fordeler sig på 

programområderne som følger: 

1. Socialpolitik 3 

2. Arbejdsmarkedspolitik 4 

3. Komparativ velfærdsstatspolitik 8 

4. Børn, unge og familier 1 

5. Social integration og marginalisering 1 

6. Arbejdsmarkedets rummelighed 3 

7. Velfærdsstatsfordeling 0 

8. Etniske minoriteter 4 

9. Effektivitet i velfærdsproduktionen 0 

10. Tværgående teori og metode 0 

Instituttet forventer at nå det overordnede mål for kontraktperioden, 

men ikke delmålet for samtlige programområder. 

Instituttet arrangerer i perioden 1999-2002 mindst 20 gæsteforskerophold 

for udenlandske forskere på SFI af mindst 1 uges varighed. 

Mindst 10 forskere ansat ved SFI (ekskl. ph.d.-studerende) gennemfører 

gæsteforskerophold i udlandet af hver mindst 1 uges varighed. 

Der oprettes mindst 2 stillinger som forskningsprofessor i løbet af 

kontraktperioden. 

Instituttet opretter en tænketank til støtte for instituttets velfærdsforskning. 

Tænketanken udtaler sig årligt om instituttets velfærdsforskning 

på grundlag af en redegørelse fra instituttet. 

Der er i 2001 gennemført 9 gæsteforskerophold på SFI. 

Der er i kontraktperiodens tre første år gennemført 16 ophold. 

Det forventes, at målet for kontraktperioden nås. 

Otte forskere fra SFI har i 2001 gennemført gæsteforskerophold i 

udlandet. 

Der er i kontraktperiodens første tre år gennemført 12 gæsteforskerophold 

i udlandet. 

Er opfyldt. 

Er opfyldt. 



Forskningsudvalgets medlemmer i 2001 

Udpeget af ministerier 

og styrelser mv. 

Kontorchef 

Heino Jespersen 

By- og Boligministeriet 

Kontorchef 

Morten Binder 

Finansministeriet 

Forskningschef 

Svend E. Hougaard Jensen 

Erhvervsfremme- og Boligstyrelsen 

Kontorchef 

Sophus Garfiel 

Sundhedsministeriet 

Fuldmægtig 

Birgitte Bovin 

Uddannelsesstyrelsen 

Kontorchef 

Finn Dehlbæk 

Økonomiministeriet 

Udpeget fra den 

kommunale sektor 

Fuldmægtig 

Lars Toft 

Amtsrådsforeningen 

i Danmark 

Vicedirektør 

Sven Bjerre 

Københavns Kommune 

Vicesocialdirektør 

Anders Jensen 

Frederiksberg Kommune 

Udpeget af arbejdsmarkedets 

organisationer 

Chefkonsulent 

Birgitte Anker 

Dansk Arbejdsgiverforening 

Konsulent 

Jan Eriksen 

Landsorganisationen 

i Danmark 

Faglig sekretær 

Jens Frank 

Funktionærernes og 

Tjenestemændenes Fællesråd 

Afdelingschef 

Niels Lykke Jensen 

Akademikernes Centralorganisation 

Afdelingsleder i Kræftens 

Bekæmpelse 

Anne Nissen 

Kontaktudvalget til det 

frivillige sociale arbejde 

Leder af Center for Ligebehandling 

af Handicappede 

Mogens Wiederholt 

Det Centrale Handicapråd 

Afdelingschef 

Vibeke Abel 

Ligestillingsafdelingen 

Direktør 

Lars Andersen 

Arbejderbevægelsens 

Erhvervsråd 

Personligt udpegede 

medlemmer 

Lektor 

Hanne Foss Hansen 

Københavns Universitet 

Institut for Statskundskab 

Institutleder 

Troels Østergaard Sørensen 


Økonomisk Institut 

Professor 

Peter Gundelach 


Sociologisk Institut 

Lektor 

Anette Borchorst 

Ålborg Universitet 

Institut 4 

Professor 

Niels Westergård-Nielsen 

Handelshøjskolen i Århus 

Professor 

Peter Pruzan 

Handelshøjskolen i 

København 

Professor 

Jørn Henrik Petersen 

(udvalgets formand) 

Syddansk Universitet 

– Odense Universitet 

Institut for Journalistik 

Lektor 

Anni Greve 

Roskilde Universitetscenter 

Institut for Samfundsvidenskab 

og Erhvervsøkonomi 

Direktør, professor 

Palle Rasmussen 

Aalborg Universitet 

Videncenter for 

Læreprocesser 

Forskningsleder 

Elsa Bach 

Arbejdsmiljøinstituttet 

Sekretariatschef 

Peder Andersen 

Det Økonomiske Råd 

Vicedirektør 

Hans Kristensen 

Statens Byggeforskningsinstitut 

– By og Byg 

Konsulent 

Lars Haagen Pedersen 

Danmarks Statistik 

Rektor 

Lone Severinsen 

Den Sociale Højskole i 

København 

Forskningsleder 

Niels Kristian Rasmussen 

Statens Institut for 

Folkesundhed 

Områdechef 

Jill Mehlbye 

Søllerød Kommune 

Souschef 

Inge Marie Bryderup 

Danmarks Pædagogiske 

Universitet 

Socialdirektør 

Ebbe Holm 

Køge Kommune 

Foreningen af Socialchefer 

i Danmark 



Udredning og evaluering 


TABEL 6 


2000 2001 

Forskere 18,0 22,2 

Ledere, TAP’er og studenter 8,2 7,9 

I alt 26,2 30,1 

Antal projekter 43 41 

Antal årsværk pr. projekt 0,6 0,7 

TABEL 7 


2000 2001 




Internt datakøb 5,9 3,0 


Eksterne indtægter 22,2 22,0 

Ekstern finansieringsandel i pct. 78,8% 79,6% 

Socialforskningsinstituttet gennemfører forskningsbaserede 

udredninger og evalueringer 

inden for hele instituttets arbejdsområde. 

Hovedparten af opgaverne udføres for eksterne 

rekvirenter som indtægtsdækket virksomhed, 

men instituttet gennemfører også enkelte 

udredningsopgaver for egen regning eller med 

tilskud fra eksterne kilder. 

I 2001 har Socialforskningsinstituttet arbejdet 

på 36 forskellige udrednings- og evalueringsprojekter, 

hvoraf 10 er afsluttet i årets løb, 

mens de øvrige 26 videreføres i 2002. Ressourceindsatsen 

har omfattet 30 årsværk, 

heraf 22 forskerårsværk. De samlede udgifter 

udgjorde i 2001 knap 28 mio. kr. Den eksterne 

finansiering udgjorde 22 mio. kr. eller 

knap 80 pct. 

Emnemæssigt har de største opgaver drejet sig 

om 

• Måling af virksomhedernes sociale engagement 

• Befolkningens tidsanvendelse 

• Evaluering af den forebyggende indsats i 

børnesager 

• Evaluering af aktiverings- og revalideringsordninger 

• Data og metode, overvågnings- og udredningsforskning 

Desuden deltager Socialforskningsinstituttet i 

enkelte større konsulentopgaver, herunder 

bl.a. evalueringen af “Folkeskolen 2000”. 

I 2001 var den største rekvirent Socialministeriet. 

Andre rekvirenter var Beskæftigelsesministeriet, 

Finansministeriet, Justitsministeriet, 

Erhvervs- og Økonomiministeriet og 

Indenrigsministeriet samt EU. 



Socialforskningsinstituttet deltager desuden i 

internationale opgaver for EU-kommissionen 

og andre rekvirenter, når der er behov for 

dansk ekspertise, eller hvis opgaverne kan 

styrke instituttets kompetence. 

Socialforskningsinstituttet samarbejder ofte 

med andre sektorforskningsinstitutter og med 

private konsulentfirmaer om tilbud på og 

løsning af større udrednings- og evalueringsopgaver. 

Gennem dette samarbejde opnås en 

større kompetencemæssig bredde samt ofte 

også en mere hensigtsmæssig udnyttelse af de 

faglige ressourcer hos de deltagende partnere. 

I 2001 har Socialforskningsinstituttets samarbejdspartnere 

omfattet 

• Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut 

(AKF) 

• Statens Institut for Folkesundhed 

• Danmarks Pædagogiske Universitet 

• Institut for Serviceudvikling 

Socialministeriet er ubetinget instituttets 

største rekvirent af udredninger og evalueringer. 

Som led i den løbende planlægning afholdes 

regelmæssige møder mellem instituttet og 

departementet om kommende opgaver. 

Instituttet måler løbende rekvirenternes tilfredshed 

med afsluttede opgaver og følger op 

i forhold til utilfredse rekvirenter. De fleste 

rekvirenter er tilfredse eller meget tilfredse 

med opgaveløsningen, og graden af tilfredshed 

er uændret i forhold til året før. 

Det tilstræbes, at større opgaver løses af teams 

for at udnytte Socialforskningsinstituttets 

mange kompetencer bedst muligt. I 2001 er 

der påbegyndt to store nye projekter, som 

begge udføres af team. 

Mål 

Et af instituttet nedsat udvalg med repræsentanter 

for de vigtigste rekvirenter udarbejder forslag til 

kvalitetskriterier for udrednings- og evalueringsopgaver 

inden udgangen af 1999. 

Instituttets interne kvalitetssikring og eksterne 

omdømmevurdering tilpasses de nye kvalitetskriterier 

inden udgangen af 2000. 

Socialministeriet og SFI gennemfører halvårlige 

fællesmøder med drøftelse af kommende arbejdsopgaver. 

Som led i økonomiovervågningen drøfter 

SFI og departementet hvert kvartal udviklingen i 

departementets rekvirerede opgaver i instituttet. 

Mindst halvdelen af evaluerings- og udredningsopgaver 

med et omfang på 12 forskermåneder eller 

derover udføres af team med 2 eller flere deltagere 

– inkl. en faglig ansvarlig koordinator, der ligeledes 

har ansvaret for kontakten til rekvirenten. 

Resultater 

Gennemført 

Gennemført 

Gennemført 

Der er i 2001 igangsat 2 

evaluerings- og udredningsopgaver 

med et 

omfang på 12 forskermåneder 

eller derover. 

Begge opgaver løses i 

team med 2 eller flere 

deltagere. 

Instituttet forventer at nå 

målet for kontraktperioden. 



Formidling 


Socialforskningsinstituttets arbejdsresultater 

skal offentliggøres og stilles til rådighed som 

generel information til offentligheden. Målgrupperne 

for Socialforskningsinstituttets formidling 

omfatter alle dele af samfundet. Derfor 

formidler Socialforskningsinstituttet gennem 

et bredt spektrum af medier og informationskanaler, 

og det er et mål, at instituttet 

skal fastholde og videreudvikle sin bredspektrede 

formidlingsstrategi. 

I 2001 har formidlingsaktiviteterne omfattet: 

• publiceringer på eksterne forlag og i faglige 

tidsskrifter 

• udgivelser på eget forlag 

• nyhedsbladet Social Forskning, som præsenterer 

aktuel forskningsbaseret viden og 

stræber efter at være debatskabende, f.eks. 

omtales instituttets nyeste resultater altid i 

artikelform 

• pressemeddelelser og ‘gå hjem’-møder 

• en større konference i samarbejde med 

Den kommunale Højskole i Grenå med 

titlen “Etniske minoriteter i velfærdssamfundet” 

• foredrag og debatartikler mv. 

• konferencepapirer og working papers 

• deltagelse i udvalg, råd og netværk mv. 

• resultatformidling, salg og information via 

Socialforskningsinstituttets hjemmeside 

www.sfi.dk 

I det forløbne år har der været fokus på at 

videreudvikle formidlingen. Der er iværksat 

en række tilpasninger i den sproglige formidling 

herunder en revision af pressemeddelelserne, 

og der er afprøvet forskellige former for 

mundtlig formidling og lign. 

Derudover har året været præget af arbejdet 

med at udforme en ny formidlingsstrategi for 

Socialforskningsinstituttet, som kan sikre, at 

instituttet lever op til kravene om at være en 

aktiv, synlig og troværdig formidler af resultaterne 

af sin virksomhed. Bestyrelsen vedtog 

formidlingsstrategien i december og den indebærer: 

• Målretning af formidlingen mod de vigtigste 

målgrupper. 

• Større synlighed og deltagelse i pressen. 

• Dialog med målgrupperne. 

• Styrkelse af den elektroniske kommunikation 

og visuelle identitet. 

• Integration af formidlingen i forskning og 

udredninger. 

• Styrkelse af den interne organisering af formidling 

og medarbejdernes kompetence til 

formidling. 

I de kommende år vil det være et hovedindsatsområde 

at implementere denne strategi. 

TABEL 8 


og økonomiske nøgletal (mio. kr.) 

2000 2001 

Årsværk 6,8 7,9 


Øvrige udgifter 1,9 1,9 

Heraf: Forlag og Social Forskning 1,3 1,3 

Bibliotek 0,6 0,6 





Tabel 9 viser en resultatopgørelse over instituttets 

skriftlige og mundtlige formidling i 

2001. 

Den udvikling, som påbegyndte sidste år, er 

fortsat, idet der er en fortsat vækst i antallet 

af konferencepapers. Samtidig er der sket en 

kraftig stigning i videnskabelige artikler og 

artikler med referee. 

Til gengæld kan der konstateres et fald i 

antallet af rapporter og de mere formidlende 

aktiviteter som foredrag og formidlende artikler. 

TABEL 9 

Skriftlig og mundtlig formidling 

Udgivelser 1997 1998 1999 2000 2001 

SFI-rapporter 28 19 21 19 16 

Godkendte ph.d.-afhandlinger 1 1 3 3 0 

Bøger på eksterne forlag - 1 1 1 1 

Andre rapporter 6 6 3 3 5 

Artikler med referee 5 7 16 17 25 

Andre videnskabelige artikler 17 21 15 6 23 

Konferencepapers 33 25 19 69 72 

Formidlende artikler 51 53 49 58 46 

Deltagelse i råd mv. 87 104 122 146 163 

Foredrag 199 188 203 200 176 

INFORMATIONSSEKTION 

Mål 

Tilpasning af den skriftlige formidlingspolitik i 

forhold til forskellige målgrupper for henholdsvis 

forskning og evaluering inden udgangen af 

2000. 

Der oprettes i 1999 en eller flere serier af 

engelsksprogede working papers til cirkulation 

af foreløbige forskningsresultater, konferencepapers 

mv. 

Der oprettes i 1999 en serie til udgivelse af 

særtryk af internationale artikler mv. 

Der publiceres mindst én sammenfattende og 

perspektiverende rapport på dansk fra hvert 

programområde i kontraktperioden. 

Der afholdes mindst én årlig konference for 

politikere, embedsmænd og forskere. 

Der afholdes årligt mindst 6 gå hjem-møder 

som led i formidlingen af nye arbejdsresultater. 

Resultater 

Gennemført 

Gennemført 

Gennemført 

Ingen. 

Forventes publiceret 

i 2002. 

Gennemført 

Gennemført 

Stående fra venstre (bageste række): Redaktør Mette Tønnesen, 

student Peter Dejbjerg, biblioteksassistent Kirsten Krøyer, 

forlagsassistent Dorte Kubert. 

Stående fra venstre (forreste række): Biblioteksassistent 

Hanne Karlsen, formidlingschef Lisbet Martensen Rasmussen, 

redaktør Ninna Falkesgaard. 

Siddende: Forskningsbibliotekar Ove Karlsson. 

38 

SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET

SFI-SURVEY 


SFI-SURVEY er en selvstændig 

del af Socialforskningsinstituttet 

med egen bestyrelse. 

SFI-SURVEY drives på 

kommercielle vilkår og 

har som mål at være 

Danmarks førende leverandør 

af danske surveydata 

af forskningsmæssig 

kvalitet. Det er ligeledes 

målet kvalitetsmæssigt 

at være blandt 

de bedste i Europa. 

SFI-SURVEY indsamler 

og leverer analyseklare 

data til forsknings- og 

analyseformål til brug 

for forskere, offentlige 

myndigheder, private 

organisationer og virksomheder. 

SFI-SURVEY løser opgaver 

inden for en bred 

vifte af emner. 

Efter en rekordomsætning i 2000 forværredes 

markedssituationen i andet halvår 2001. Det 

betød en noget mindre omsætning end forventet 

og en væsentlig forringelse af det økonomiske 

resultat. 

SFI-SURVEY havde i 2001 et personale på 

godt 24 årsværk, hvilket er 4 årsværk mindre 

end året før. Hertil kommer et interviewerkorps 

på næsten 450 personer, som på skift 

deltager i de forskellige interviewundersøgelser. 

I 2001 blev der arbejdet på 69 forskellige 

opgaver, og den samlede omsætning udgjorde 

25 mio. kr. Der er tale om et mærkbart fald på 

næsten 10 mio. kr. i forhold til rekordåret 

2000, som var begunstiget af nogle meget 

store projekter. 

Derfor er den gennemsnitlige projektsum faldet 

til under halvdelen i 2001. Samtidig er 

indholdet i projekterne ændret væsentligt. Der 

er gennemført langt færre besøgsinterview i 

2001, men til gengæld tilsvarende flere telefoninterview, 

således at det samlede antal 

interview er en anelse større end året før, jf. 

tabel 12. 

Antallet af opgaver fra Socialforskningsinstituttets 

forskningsafdelinger udgjorde i 2001 ca. 

23% af det samlede antal opgaver. De fleste af 

disse opgaver har forskningsafdelingen opnået 

eksterne tilskud til eller udført som indtægtsdækket 

virksomhed for eksterne rekvirenter. 

TABEL 10 


2000 2001 



Øvrige drift 1,6 0,6 



Indtægter fra eksterne projekter 25,2 16,8 

Indtægter fra interne projekter 10,2 8,1 

Indtægter i alt 35,4 24,9 

Driftsoverskud 1,8 -0,6 

TABEL 11 


2000 2001 

Ledelse 1,0 1,0 

Akademikere 4,2 4,2 

TAP’er 23,4 19,0 

I alt 28,6 24,2 

TABEL 12 

SFI-SURVEYs produktion opdelt efter type for 

årene 1999-2001 

1999 2000 2001 

Besøg 33684 46690 23968 

Telefon 6648 15278 47909 

Telefon med besøg 2118 16453 11425 

Postal 30811 6568 9653 

Klasseundersøgelser 6200 10483 2000 

Indtastning 6000 6000 3400 

Prisregistreringer 4560 4560 4560 

Andet 1857 8000 

Interview i alt 90021 107889 110915 

Antal konsulentrapporter 4 2 5 

På udgiftssiden udgjorde de direkte undersøgelsesudgifter 

i 2001 12,7 mio. kr. Det primære 

dækningsbidrag blev på 12,3 mio. kr. De 

faste udgifter udgjorde 12,9 mio. kr., således at 

det samlede resultat for 2001 blev et underskud 

på 0,6 mio. kr.. 


Opgaveprofilen i 2001 

Emneprofilen blandt SFI-SURVEY’s 

opgaver er bredere end Socialforskningsinstituttets 

arbejdsområde i 

øvrigt. Således løses nu flere og større 

opgaver inden for sundhedsområdet, 

vedrørende fødevarer og forbrug samt 

på det politisk-organisatoriske område. 

Levekår og økonomi 

• Danske familiers velfærd 

• Ældres levekår og helbred 

• Forbrugerundersøgelse 

Sundhed 

• Sund By-undersøgelsen 

• Danskernes sundhed og helbred 

• Kostundersøgelsen 

• Kost og helbred blandt Fynboer 

Uddannelse, kultur, værdier 

• Folkeskolen år 2000 

• Internationale læseundersøgelser 

• Traditioner i befolkningen 

• Danskernes syn på forskningen 

Sociale forhold 

• Vejen til førtidspension 

• Ældreplejen i forskellige kommuner 

• Integration af langtidssygemeldte 

• Undersøgelse blandt kontanthjælpsmodtagere 

Arbejdsliv 

• Lønmodtagerundersøgelse 

• Undersøgelsen blandt revalidender 

• Pendlerundersøgelse 

• Undersøgelse blandt dagplejere 

• Arbejdsmiljøundersøgelse 

• Virksomhedernes sociale ansvar 

Organisatoriske forhold 

• Magtudredning i Danmark 

BESTYRELSE 

SFI-SURVEY 

Stående fra venstre: Vicedirektør Birgitte Frandsen Langkilde, 

gruppekoordinator Linda Christensen (medarbejderrepræsentant), 

administrerende direktør Peter Mehlby. 

Siddende fra venstre: Direktør Jørgen Søndergaard (formand), 

direktør Merete Eldrup. 

DIREKTION 

Stående fra venstre (bageste række): 

Assistent Susan Jonassen, 

assistent Frits Østergaard, 

chefkonsulent Mogens Nord-Larsen, 

gruppekoordinator Finn Lund, 

assistent Laila Nechevska. 

Stående fra venstre (forreste række): 

Konsulent Michael Krone, 

assistent Tina Nelausen-Back, 

gruppekoordinator Linda Christensen, 

assistent Lis Levison, 

assistent Nina Jensen. 

Siddende fra venstre: 

Konsulent Mogens Kjær Jensen, 

afdelingsdirektør Hans Bay, 

assistent Ann-Mette Buchardt. 

Fraværende: 

Assistent Lonnie Bengtsson (barsel), 

IT-medarbejder Niels Hansen, 

assistent Merete Panum, 

konsulent Charlotte Skøtt (barsel), 

assistent Christina Wendt. 

Afdelingsdirektør Hans Bay 




Med årets driftsunderskud på 0,6 mio. kr. er 

det akkumulerede resultat for de seneste tre år 

på 2,1 mio. kr. Med den forringede markedssituation 

forudses et noget større underskud i 

2002, og det er derfor ikke sandsynligt, at 

målet om et akkumuleret overskud i 4-årsperioden 

1999-2002 på mindst 2 mio. kr. kan 

indfries. 

SFI-SURVEY har fortsat en tilfredsstillende 

produktivitetsudvikling. Efter stigninger på 

henholdsvis 36 pct. og 21 pct. de to foregående 

år blev stigningen i 2001 på 4 pct., jf. 

bilag D. 

Den fortsatte udvikling af SFI-SURVEY’s 

kvalitet og produktivitet vil i de kommende 

år i høj grad blive understøttet af en række 

interne procesforbedringer på baggrund af en 

international evaluering gennemført af det 

amerikanske Westat samt af fortsat kompetenceudvikling 

blandt medarbejderne. 

Der er i årets løb sket en udvidelse af afdelingens 

korps af interviewere, der er uddannet til 

at bruge den såkaldte CAPI/CATI-metode 

(registrering af interviewsvar på PC til efterfølgende 

databehandling, altså uden indtastning 

fra papirskemaer), og værktøjet anvendes 

nu til alle telefoninterviews. 

En forbedring af den gennemsnitlige svarprocent 

fra 75 til 80 indikerer en klar kvalitetsforbedring. 

Svarprocenten varierer dog betydeligt 

fra opgave til opgave, og der er ekstra 

fokus på at hæve svarprocenterne i de undersøgelser, 

det erfaringsmæssigt er vanskeligst at 

få respondenterne til at medvirke i. 

Den tilfredsvurdering, som SFI-SURVEY 

løbende gennemfører hos kunden efter afslutning 

af en opgave, viser, at langt de fleste 

kunder er tilfredse med den måde, afdelingen 

løser opgaverne på. 

TABEL 13 

Svar- og kontaktprocenter i interviewopgaver 1997-2001 

1997 1998 1999 2000 2001 

Svarprocent 77 75 78 75 80 

Kontaktprocent 96 96 96 96 96 

Mål 

SFI-SURVEY gennemfører en international benchmarking 

med mindst to anerkendte udenlandske survey-institutter. 

Resultater sammenfattes i rapport senest ved 

udgangen af 2001. 

Resultater 

Det har ikke været muligt at gennemføre en egentlig 

benchmarking. Bestyrelsen for SFI-SURVEY har 

besluttet at erstatte benchmarking med en international 

evaluering af afdelingens arbejdsprocesser 

og kvalitet. 

Evalueringen er gennemført. 

SFI-SURVEY præsterer et samlet økonomisk overskud på 

mindst 2 mio. kr. i kontraktperioden. 

Evalueringsrapport forelagt bestyrelsen for SFI- 

SURVEY i maj 2001. 

Afdelingens resultat i 2001 er et underskud på 0,6 

mio. kr. 

Det akkumulerede overskud udgør efter kontraktperiodens 

tre første år 2,1 mio. kr. 


Administration og IT 

Det administrative sekretariat 

TABEL 14 


Hovedopgaverne i sekretariatet omfatter 

funktionerne økonomi, personale og intern 

service. 

2001 har været præget af, at der er indført ny 

ledelsesstruktur i sekretariatet, således at det 

overordnede ansvar med hensyn til målsætninger, 

medarbejderudvikling, personalesammensætning, 

administrativ udvikling og lign. 

er placeret hos sekretariatschefen, mens det 

faglige ansvar ligger hos de tre enhedsledere 

for økonomi, personale og intern service. 

Ledelsessituationen har desuden været præget 

af, at sekretariatschefstillingen har været ubesat 

i halvdelen af året, og at de tre ledere af de 

faglige enheder alle er nyrekrutteret i 2001. 

Sekretariatet er ledelsesmæssigt fuldt bemandet 

pr. 1. januar 2002. 

2000 2001 

Generel ledelse* og administration 19,1 24,2 

IT 7,7 7,5 

I alt 26,8 31,7 

* Inkl. direktion 

Arbejdet med at dokumentere de interne forretningsgange, 

der blev startet 2000, er fortsat 

i 2001 og vil blive fortsat i 2002 i forbindelse 

med overgang til Navision Stat. Sidst på året 

blev instituttets økonomi- og personaleadministration 

gennemgået af Rigsrevisionen. I 

modsætning til det forrige besøg var der 

denne gang ingen anmærkninger bl.a. som 

følge af det udførte kvalitetsarbejde med at 

dokumentere forretningsgange. 

Indførslen af Navision Stat startede den 1. 

november 2001 og skal være teknisk afsluttet 

den 1. april 2002. 

På det arbejdsmiljømæssige område er der 

sket udskiftning af skriveborde således, at alle 

medarbejdere, der ønsker det, har fået individuelt 

indstillelige hæve/sænke-skriveborde. 

Samtidig er der udført en ergonomisk vurdering 

af en tredjedel af instituttets arbejdspladser. 

Ved vurderingen er der kommet en række 

anbefalinger til et bedre fysisk arbejdsmiljø, 

der for størstedelens vedkommende er ret 

enkle at efterkomme. De vil derfor blive realiseret 

i løbet af 2002. I 2002 vil den næste 

tredjedel af arbejdspladserne blive ergonomisk 

vurderet. 

Udvidelsen af medarbejderstaben på instituttet 

betød, at der var behov for indretning af 

nye kontorer. Der arbejdes derfor på at indrette 

tagetagen hertil. Samtidig er de nye 

mødelokaler og kantinen taget i brug i 2001. 

Det har betydet, at mødeaktiviteten i huset 

er steget markant, og at der stort set ikke 

længere afholdes møder uden for huset. 

TABEL 15 

Fællesudgifter (mio. kr.) 

Generel ledelse* og 

administration IT Lokaler og øvrig drift I alt 

2000 2001 2000 2001 2000 2001 2000 2001 

Lønninger 6,8 8,3 2,9 3,0 0,0 0,0 9,7 11,3 

Øvrig drift 1,2 1,2 4,5 4,3 13,0 14,5 18,7 20,0 

Fællesudgifter i alt 8,0 9,5 7,4 7,3 13,0 14,5 28,4 31,3 

* Inkl. direktion 


IT-sektionen 

IT-sektionen har som sit overordnede mål at 

sikre, at der på IT-området ydes den bedst 

mulige støtte til at opnå instituttets overordnede 

målsætninger. 

ADMINISTRATION 

I 2001 er der sket en fortsat udbygning af 

den internetbaserede kommunikation for 

Socialforskningsinstituttets medarbejdere og 

samarbejdspartnere. 

IT-sektionen har arbejdet med modernisering 

af de administrative systemer og slutbrugerværktøjer, 

samt udvikling af den forskningsrelaterede 

strategiske anvendelse af IT – herunder 

udbygning af DataWarehouse over Socialforskningsinstituttets 

forskningsdata, forskningsprogrammer 

samt dokumentation af 

undersøgelser. Endvidere er der meget høj 

fokus på drifts- og datasikkerhed. 

Udover løbende driftsudgifter på knap 2,1 

mio. kr. har IT-sektionen anvendt godt 2,7 

mio. kr. til datasikkerhed, udbygning og 

opgradering af IT-udstyr. 

Stående fra venstre (bageste række): Sekretariatschef Jesper Sejerø 

Hansen, souschef Steen Georg Brandt, servicechef Lars Braarup, 

fuldmægtig Maiken Gantzel. 

Stående fra venstre (forreste række): Specialkonsulent Charlotte Dehlie, 

overassistent Harriet Krüger, assistent Jan Lohmann, elev Mia Kokfeldt, 

overassistent Marianne Østergaard, elev Michella Linck, overassistent 

Lisa O. Pedersen. 

Siddende fra venstre: Kontorfuldmægtig Erik Ravn, kontorassistent Lisa 

Semma, kontorassistent Marianne Kristensen. 

Fraværende: Overassistent Connie Hegelund Andersen, kontorfuldmægtig 

Brian Dahlstrøm, student Jesper Grønberg, kontorassistent 

Kirsten Juel. 

IT-SEKTION 

Mål 

Instituttet etablerer senest i 2000 en databank med 

henblik på at lette forskeres adgang til data fra tidligere 

undersøgelser. 

Inden udgangen af 1999 kan medarbejdere og samarbejdspartnere 

opnå adgang til SFI’s arbejdsfaciliteter 

via internettet. 

Ledige videnskabelige stillinger annonceres på dansk 

og engelsk på instituttets hjemmeside. 

SFI’s bestyrelse godkender i 1999 et samlet kompetenceudviklingsprogram. 

SFI’s beretning og virksomhedsregnskab fra og med 

2000 indeholder et socialt regnskab. 

Resultater 

Gennemført 

Gennemført 

Gennemført 

Gennemført 

Gennemført 

Stående fra venstre: Systemprogrammør Preben Knøsgaard, 

informatikkonsulent Poul Vestergaard, IT-medarbejder Lars Hossy. 

Siddende fra venstre: Souschef Birte Højsteen, IT-chef Anders Tandrup, 

systemplanlægger Poul Kristensen. 

Fraværende: Student Nikolaj Aggeboe. 



Socialt regnskab 2001 

Socialforskningsinstituttet ønsker at være en 

attraktiv arbejdsplads, hvor udviklingen af de 

menneskelige ressourcer har høj prioritet. 

Gennem personalepolitikken tilstræbes det at 

skabe en virksomhedskultur, der på én gang 

understøtter medarbejdernes trivsel og udvikling 

og bidrager til en økonomisk effektiv og 

kvalitetspræget drift af virksomheden. 

I Socialforskningsinstituttets sociale regnskab 

overvåges udviklingen i personalepolitikken 

på linie med økonomi og produktion. Det 

sociale regnskab er derfor en integreret del af 

Socialforskningsinstituttets virksomhedsregnskab. 

Det er Socialforskningsinstituttets ambition 

til stadighed at blive bedre til at udvikle de 

menneskelige ressourcer på Socialforskningsinstituttet. 

Derfor udpeges hvert år en række 

indsatsområder. 

Projekt Attraktiv Arbejdsplads 

Socialforskningsinstituttet har i 2001 igangsat 

projektet Attraktiv Arbejdsplads. 

Filosofien bag Attraktiv Arbejdsplads er, at 

det kræver konstant dialog og udvikling at 

skabe de optimale rammer for medarbejdernes 

arbejdsliv. Netop dette er alfa og omega 

for en virksomhed som Socialforskningsinstituttet, 

fordi instituttet er i hård konkurrence 

om de bedste medarbejdere. Rekrutteringen 

og fastholdelsen af de bedste medarbejdere 

kan kun lykkes, hvis alle funktioner 

på Socialforskningsinstituttet fungerer optimalt 

– der skal være kvalitet hele vejen rundt. 

Som led i Attraktiv Arbejdsplads tog instituttet 

temperaturen på medarbejdernes syn på 

Socialforskningsinstituttet som arbejdsplads. 

Medarbejderne fremhævede især fem værdier: 

Der er et godt kollegialt miljø på Socialforskningsinstituttet. 

Det er dejligt at være på 

arbejdsplads, som har en samfundsmæssig 

betydning og et godt omdømme i omverdenen. 

Den fleksible arbejdstid og de varierende 

opgaver får ligeledes gode karakterer. Det 

samme gør det målrettede og systematiske 

arbejde på Socialforskningsinstituttet med at 

udvikle medarbejdernes og ledelsens kompetencer. 

I forlængelse af målingen blev der udarbejdet 

en brochure med medarbejdernes karakteristik 

af Socialforskningsinstituttet som arbejdsplads: 

Mennesker i bevægelse. 

Medarbejderne pegede ikke overraskende også 

på forhold på Socialforskningsinstituttet, som 

kunne forbedres, bl.a.: 

• Bureaukratiet 

• Den interne kommunikation 

• Kompetenceudviklingen 

• Leder – medarbejderrelationerne 

• Lønpolitikken 

• Instituttets organisatoriske opbygning 

• Teamarbejde 

Medarbejderne blev inviteret til at deltage i 

en række arbejdsgrupper om disse emner. 

Hen imod halvdelen af de fastansatte medarbejdere 

var engagerede i arbejdsgrupperne. 

Arbejdsgrupperne arbejdede frem til juni 

2001, hvor deres resultater blev præsenteret 

og diskuteret på et institutmøde. På institutmødet 

blev der samtidig prioriteret en række 

emner, som der skulle arbejdes videre med i 

efteråret. 

Datagrundlag: Datagrundlaget 

til Socialforskningsinstituttets 

sociale regnskab 

stammer fra tre hovedkilder: 

• Instituttets personalekartotek, 

der indeholder 

oplysninger om medarbejdernes 

personalia, ansættelsesforhold 

og løn, 

uddannelse og kompetenceforhold 

mv., suppleret 

med oplysninger fra 

SCR/SCL. Hvis ikke andet 

er anført, er tallene 

opgjort pr. 31. december 

2001. 

• Socialforskningsinstituttets 

trivselsmåling, der 

afholdes årligt blandt alle 

medarbejdere. Målingen, 

der er blevet til på medarbejdernes 

initiativ og 

medvirken, gennemføres 

af samarbejdsudvalget. 

I målingen tages temperaturen 

på samarbejde, 

ledelse og trivsel i instituttet, 

og resultaterne 

danner grundlag for 

opfølgning i de enkelte 

afdelinger og i samarbejdsudvalget. 

På baggrund 

af målingen genereres 

nøgletal på flere 

områder, der indgår i 

det sociale regnskab. 

Der var en svarprocent 

på 79 i målingen i 2001. 

•Økonomistyrelsen. 



Som et resultat af dette arbejde, er der i løbet 

af 2001 bl.a. forberedt ændringer i Socialforskningsinstituttets 

organisatoriske struktur, 

udarbejdet en beskrivelse af procedurerne for 

lønforhandlinger, forberedt et kommende 

arbejde med fornyelse af instituttets kompetenceudviklingsprogram 

samt udarbejdet forslag 

til fremme af videndeling. Der er også 

gennemført en justering af indholdet på de 

fælles institutmøder og planlagt en drøftelse 

af instituttets ledelsesværdier, der skal finde 

sted i foråret 2002. 

Overordnet set er det foreløbige resultat af 

arbejdet med Attraktiv Arbejdsplads, at der er 

skabt øget dialog mellem medarbejdere på 

tværs på Socialforskningsinstituttet og mellem 

ledere og medarbejdere. Forskellige interesser 

og synsvinkler brydes, og uenigheder debatteres. 

Den indsigt, der følger med dialogen på 

tværs, er værdifuld for trivslen og for instituttets 

fortsatte udvikling og forandring. Projekt 

Attraktiv Arbejdsplads videreføres i 2002. 

De emner, der skal arbejdes med i projektet i 

2002, fastlægges i samarbejdsudvalget i foråret. 

God omgangstone og et 

godt arbejdsklima kendetegner 


(Foto: Tomas Bertelsen) 


Evaluering af Handlingsplan 2001 

Som et led i personalepolitikken blev der 

sidste år udarbejdet en handlingsplan for 

udviklingen på en række prioriterede indsatsområder. 

Som det fremgår nedenfor, er handlingsplanen 

opfyldt i 2001: 

Indsatsområder for udviklingen af de menneskelige ressourcer på Socialforskningsinstituttet 

Status 2000 

Personaleressourcer og –omsætning 

26 fratrådte medarbejdere 

37 tiltrådte medarbejdere 

Trivsel 

Tilfredshed med arbejdsmiljø og trivsel: 3,1 

Tilfredshed med direktionen: 2,9 

Medarbejderudvikling 

Tilfredshed med medarbejderudvikling: 3,4 

Arbejdsliv – familieliv 

Tilfredshed med Arbejdsliv – familieliv: 3,5 

Sygefravær 

Løbende gennemsnit for de sidste 3 år: 8,5 dage pr. 

medarbejder 

Gennemsnitligt 6,2 dage pr. medarbejder 

Ansatte på særlige vilkår 

4 ansatte på særlige vilkår i alt i løbet af året 

Seniorpolitik 

Ingen på seniorordning 

Mål 2001 

Personaleressourcer og –omsætning 

Uændret eller lavere medarbejderomsætning 

Målet er opfyldt. I 2001 er 17 medarbejdere fratrådt, 

og 28 medarbejdere er tiltrådt. 

Trivsel 

1) Bedre gennemsnit 

2) Gennemføre “Attraktiv Arbejdsplads” 

Målet er opfyldt. Resultatet af trivselsmålingen var, 

at tilfredsheden med arbejdsmiljø og trivsel er 3,4. 

Projekt “Attraktiv Arbejdsplads” er gennemført og 

videreføres. 

Bedre gennemsnit 


at tilfredsheden med direktionen er 3,2. 


Fastholdt eller højere 

Målet er opfyldt, da tilfredsheden med medarbejderudvikling 

er fastholdt på 3,4 


Fastholdt eller højere 


at tilfredsheden med sammenhængen mellem arbejdsliv 

og familieliv var 3,6. 

Sygefravær 

Ikke højere end det løbende gennemsnit for de sidste 

3 år 

Målet er opfyldt. Det gennemsnitlige sygefravær pr. 

medarbejder i 2001 var 7,4. Det løbende gennemsnit 

for de sidste 3 år er 8,0 dage. 


5 ansatte på særlige vilkår. 

Målet er opfyldt. Der har i alt været 6 ansatte på 

særlige vilkår i løbet af året, heraf er 1 medarbejder 

overgået til ansættelse på normale vilkår i 2001. 

Seniorpolitik 

Højst 25% af de 60-64-årige i 2001 går på 

pension/efterløn 

Målet er opfyldt. I alt 2 60-64-årige medarbejdere er 

gået på pension/efterløn i 2001. Det svarer til 22%. 



Personaleressourcer og -omsætning 

Det er lykkedes at opnå en lavere personaleomsætning 

i 2001 end i 2000. Samtidig er 

antallet af fratrådte medarbejdere det laveste 

de seneste år. 

I forbindelse med udarbejdelsen af det sociale 

regnskab for 2000 blev det aftalt, at der skulle 

udarbejdes en analyse over årsager til fratræden 

fra Socialforskningsinstituttet. 

Af de 17 medarbejdere som er fratrådt i 

2001, er 2 fratrådt pga. pension/efterløn, 

mens de øvrige er overgået til anden beskæftigelse. 

Samtidig er der i 2001 udarbejdet et 

skema, som alle medarbejdere, der fratræder, 

opfordres til at udfylde. Informationerne herfra 

vil danne baggrund for en analyse, som vil 

indgå i næste års sociale regnskab. 

Den udvidelse af personalestaben, der indledtes 

i 1999 som følge af de opstillede mål i 

resultatkontrakten med Socialministeriet for 

1999-2002, fortsattes i 2001. Socialforskningsinstituttets 

samlede personaleforbrug i 

2001 var således 141,1 årsværk mod 129,9 

årsværk i 2000. 

TABEL 16 

Antal ansatte inkl. studenter fordelt 

på personalegrupper og køn 

Antal ansatte 

pr. 31. dec. 

Personalegruppe 2001 Mænd Kvinder 

Ledelse 9 6 3 

Lr. 35-37 16 12 4 

AC 59 30 29 

HK/TAT 47 13 34 

Studenter 33 14 19 

Antal medarbejdere i alt 164 75 89 

Det fremgår af tabel 16, at der er en jævn 

kønsfordeling i den samlede personalestab på 

Socialforskningsinstituttet. Det gør sig imidlertid 

ikke gældende i forhold til medarbejdergrupperne 

Ledelse og Lr. 35-37, hvor der 

er en overrepræsentation af mænd, og medarbejdergruppen 

HK/TAT, hvor der er en overrepræsentation 

af kvinder. 

Interviewer-korpset 

SFI-SURVEY’s interviewerkorps omfattede i 

2001 omkring 450 personer fordelt landet 

over – nogenlunde det samme antal som i 

2000. 

FIGUR 7 

Nyansatte og fratrådte medarbejdere 

Ekskl. studenter og interviewere 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

1997 1998 1999 2000 2001 

FIGUR 8 

Instituttets personaleforbrug i årsværk. 

Fordelt på stillingskategorier (ekskl. interviewere) 

Chefer, forskningsledere og chefkonsulenter 

Forskningsmedarbejdere 

Andre AC’er 

TAP’er 

Distriktsledere 

Studenter 

Elever 

Særlige vilkår 

Konsulenter, gæsteforskere m.fl. 

12,26 

51,74 

12,35 

39,34 

4,64 

14,22 

2,00 

4,48 

0,05 

Tiltrådt 

Fratrådt 


Interviewerne har medvirket i knap 70 dataindsamlinger, 

som SFI-SURVEY gennemførte 

i 2001. Undersøgelserne har omfattet både 

besøgsinterview, telefonundersøgelser, klasseundersøgelser 

på skoler samt opfølgninger på 

postundersøgelser. 

Trivsel 

Udover iværksættelsen af projekt Attraktiv 

Arbejdsplads i 2001 er den årlige trivselsmåling 

på Socialforskningsinstituttet gennemført. 

Generelt set er der fremgang i tilfredshedsgraden 

på alle indsatsområder i trivselsmålingen 

– mest fremgang er der inden for områderne 

Tilfredshed med arbejdsmiljø og trivsel og 

Tilfredshed med direktionen. 

FIGUR 9 

Aldersfordeling 

Antal ekskl. studenter og interviewere 

40 

30 

20 

10 

0 

16-29 30-39 40-49 50-59 60-70 

1998 1999 2000 2001 

Resultatet af Trivselsmåling 2001 ses her sammenlignet 

med trivselsmålingerne i 1999 og 

2000. 

FIGUR 10 

Trivselsmålingen 1999, 2000 og 2001 

Nøgletal 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

Arbejdsliv 

– familieliv 

Arbejdsmiljø 

& trivsel 


Samarbejdskvalitet 

Ledelseskvalitet 

Direktionens 

ledelseskvalitet 

Måling 1 

Oktober 1999 

Aktuel tilstand 

Måling 1 

Oktober 1999 

Ønsket tilstand 

Måling 2 

Maj 2000 


Måling 2 

Maj 2000 


Måling 3 

Maj 2001 


Måling 3 

Maj 2001 


Note: Ovenstående figur viser udviklingen fra 1999 til 2001 i den aktuelle 

og den ønskede tilstand i de seks hovedområder dækket af trivselsmålingen. 



Lederpolitik 

Instituttets lederpolitik er implementeret i 

2001 som planlagt. Der er udarbejdet nye 

funktionsbeskrivelser for lederne samt kompetenceprofiler, 

der anvendes som dialogværktøj 

ved de årlige lederudviklingssamtaler, bl.a. 

som baggrund for den individuelle lederudvikling. 

Denne suppleres med en løbende fælles 

kompetenceudvikling. 

Lederpolitikken omfatter endvidere ledervurdering, 

der indgår i den årlige trivselsmåling 

samt et nyudviklet introduktionsprogram for 

nye ledere. 

Med baggrund i lederpolitikken er der i 2001 

foregået en diskussion af indhold og betydning 

af ledelsesværdier på Socialforskningsinstituttet 

i forhold til de lederroller, som 

varetages på instituttet. Drøftelserne er startet 

i ledergruppen og vil i 2002 fortsætte i dialog 

med medarbejderne. 


Medarbejdernes faglige og personlige udvikling 

i 2001 er sket gennem forskeruddannelse, 

efteruddannelse, varierende arbejdsopgaver, 

“on-the-job-training”, udstationering og 

orlov til uddannelse og andre jobs. 

Socialforskningsinstituttet afholder medarbejderudviklingssamtaler 

en gang årligt. 

Socialforskningsinstituttet har nedsat et 

uddannelsesudvalg for akademiske medarbejdere 

og et uddannelsesudvalg for kontor- og 

edb-medarbejdere. Ansøgninger om efteruddannelse 

og anden kompetenceudvikling 

behandles og godkendes i udvalgene, der forvalter 

bevillingerne til efteruddannelse og 

kompetenceudvikling. Ud over opfølgning på 

medarbejdernes individuelle handlingsplaner 

har tværgående uddannelsesinitiativer, som er 

generelt kompetencegivende, også haft høj 

prioritet på Socialforskningsinstituttet i 2001 

– f.eks. sproguddannelse og IT, der gennemføres 

som intern uddannelse og medietræning. 

Alle medarbejdere er omfattet af medarbejderudviklingen, 

og Socialforskningsinstituttet 

har ikke en særlig uddannelsespolitik i forhold 

til nyansatte. 

Socialforskningsinstituttets samlede ramme til 

efteruddannelse af medarbejdere og ledere i 

2001 var ca. 3% af lønsummen. Det svarer til 

1.160.000 kr. Heraf var 875.000 kr. afsat til 

uddannelse af medarbejdere, og 285.000 kr. 

var afsat til uddannelse af ledere. 

En arbejdsgruppe nedsat under Attraktiv 

Arbejdsplads udarbejdede i 2001 et udkast til 

de overordnede rammer for det fortsatte 

arbejde med kompetenceudvikling i Socialforskningsinstituttet 

og forslag til formuleringer 

og mål for arbejdet, der kan indgå i resultatkontrakten 

for 2003-2006. 

Der er efterfølgende udarbejdet et oplæg på 

baggrund af arbejdsgruppens arbejde. 

Oplægget blev drøftet på et samarbejdsudvalgsmøde 

i efteråret 2001 og er udgangspunkt 

for arbejdet i 2002 med at udforme 

et program for helhedsorienteret kompetenceudvikling 

på Socialforskningsinstituttet og et 

koncept for videnregnskab. 


TABEL 17 

Barselsorlov og forældreorlov fordelt på køn 


Arbejdsliv og familieliv skal hænge sammen – 

det mener Socialforskningsinstituttet er en 

fordel både for medarbejderne og instituttet. I 

det omfang, arbejdet overhovedet tillader det, 

tager instituttet hensyn til medarbejdernes 

familiemæssige situation i forbindelse med 

arbejdstilrettelæggelsen, ferie, orlov og mulighed 

for nedsat arbejdstid. 

Antal ansatte Heraf Heraf Barselsorlov Forældreorlov 

ekskl. studenter Mænd kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder 

I alt 131 61 70 2 3 1 2 

TABEL 18 

Sygefravær 2000-2001 

2000 2001 

Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt 

Antal sygefraværsdage (korttids-) 0-30 188 482 670 249 538 787 

Antal sygefraværsdage (langtids-) 31 - 0 73 73 75 117 192 

I alt 188 555 743 979 655 979 

Antal personer, ansat i kvt. 51,25 67,5 118,75 61,25 71,75 133 

Genm. Antal sygefraværsdage, I alt 3,7 8,2 6,3 5,3 9,1 7,4 

Genm. Antal sygefraværsdage, excl. Lang 3,7 7,1 5,6 4,1 7,5 5,9 

Ansatte u/ sygefravær, pct. 41 25,6 32,2 34,3 16,7 28,8 

Barns 1. sygedag 9 61 70 20 83 103 

Sygefravær 

Det gennemsnitlige antal sygefraværsdage på 

Socialforskningsinstituttet pr. medarbejder i 

2001 var 7,4 dage. Der er tale om en stigning 

i forhold til 2000, men sygefraværet er fortsat 

lavere end statens gennemsnit i 2001 (7,6 

dage). 

Stigningen i sygefraværet relaterer sig ikke til 

bestemte forhold. Socialforskningsinstituttet 

vil nøje følge udviklingen i sygefraværet. 

I 2001 blev der påbegyndt en ergonomisk 

gennemgang af Socialforskningsinstituttets 

arbejdspladser. Arbejdspladserne for medarbejderne 

i instituttets sekretariat og i SFI- 

SURVEY blev gennemgået først, men alle 

medarbejdere, der mente at have behov for en 

ergonomisk gennemgang af deres arbejdsplads, 

fik tilbud om det. Omkring 60 medarbejdere 

fik besøg af en ergonomisk konsulent. 

Tilbagemeldingerne fra gennemgangen 

bekræftede, at de ergonomiske forhold generelt 

er i orden. Samtidig var der foretaget 

korrektioner af indstillinger af borde og stole 

og rådgivet om arbejdsstillinger. 

Anbefalingerne fra gennemgangen udføres i 

den nærmeste fremtid. 

TABEL 19 


Ansatte på særlige vilkår pr. 31/12-01 

Overgået til normale vilkår 

Fleksjob Jobtræning (hele 2001) 

I alt 4 1 1 

FIGUR 11 

Gennemsnitligt sygefravær pr. medarbejder 

Dage 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

1997 1998 1999 2000 2001 



TABEL 20 

Beskæftigelsesomfang 

Mænd Mænd Kvinder Kvinder 

Personalegruppe Fuld tid Deltid fuld tid deltid fuld tid deltid 

Ledelse 9 0 6 0 3 0 

Lr. 35-37 15 1 11 1 4 0 

AC 54 5 28 2 26 3 

HK/TAT 43 4 12 1 31 3 

Studenter 0 33 0 14 0 19 

I alt 121 43 57 18 64 25 

TABEL 21 

Anciennitet i ansættelsen ved SFI (år) 

Gnm.snit 

Anciennietet 0-2 3-5 6-9 10-14 15-19 20-24 25-29 30 - pr. grp. 

Ledelse 4 1 1 1 2 0 0 0 6,5 

Lr. 35-37 3 2 1 3 1 1 3 2 15,4 

AC 41 4 3 3 1 3 2 2 5,75 

HK/TAT 20 4 10 4 0 5 2 2 8,67 

I alt 68 11 15 11 4 9 7 6 8,03 


I løbet af 2001 har i alt 6 medarbejdere været 

ansat på særlige vilkår i Socialforskningsinstituttet. 

Pr. 31. december 2001 er 5 medarbejdere 

ansat på særlige vilkår, og en medarbejder 

er i 2001 overgået fra ansættelse på 

særlige vilkår (jobtræning) til ansættelse som 

forskningsassistent på normale vilkår. 

Tre medarbejdere er ansat på særlige vilkår i 

instituttets administrationsafdeling og er 

beskæftigede med servicefunktioner. Herudover 

er 2 akademiske medarbejdere ansat på 

særlige vilkår i forskningsafdelingen. 

Seniorpolitik 

Socialforskningsinstituttet er en arbejdsplads, 

hvor der er plads til både yngre og ældre 

medarbejdere, og hvor arbejdet rummer 

muligheder og udfordringer for den enkelte 

medarbejder uanset alder. Seniormedarbejdere 

bidrager betydeligt til Socialforskningsinstituttets 

drift og opgaveløsning i kraft af deres 

erfaring og stabilitet, og seniormedarbejdere 

har arbejdsmæssige udfordringer på linie med 

andre medarbejdere. 

I 2001 er der oprettet seniorordning for 2 

medarbejdere, og 2 medarbejdere er gået på 

pension/efterløn. 


Handlingsplan 2002 

Socialforskningsinstituttet har som overordnet 

mål i 2002 at fastholde den gode udvikling 

og satse på at blive en endnu mere attraktiv 

arbejdsplads. Det skal ske ved indsats på følgende 

områder: 

Indsatsområder for udviklingen af de menneskelige ressourcer på Socialforskningsinstituttet 

Status 2001 

Trivsel 

Tilfredshedsgrad med arbejdsmiljø og trivsel: 3,4 


Tilfredshedsgrad med medarbejderudvikling: 3,4 


Tilfredshedsgrad med arbejdsliv – familieliv: 3,6 

Sygefravær 

Det gennemsnitlige antal sygefraværsdage pr. medarbejder: 

7,4 


5 medarbejdere på særlige vilkår 

Seniorpolitik 

22% af de 60-64-årige gik på pension/efterløn 

Etnisk ligestilling 

Målet for Socialforskningsinstituttets beskæftigelse af 

indvandrere og efterkommer ifølge Socialministeriets 

udmelding af måltal for 2001 var 7. 

Socialforskningsinstituttet kan ikke registrere medarbejdernes 

etniske baggrund, og har ikke modtaget 

oplysninger fra Personalestyrelsen om, hvor mange 

indvandrere/efterkommere Socialforskningsinstituttet 

beskæftiger. 

Mål 2002 

Trivsel 

1) Fastholdt eller højere tilfredshedsgrad 

Der skal mindst være 3 projekter i gang omkring 

projekt “Attraktiv Arbejdsplads” 

Medarbejderudvikling/Kompetenceudvikling 

1) Fastholdt eller højere tilfredshedsgrad 

2) Der skal udvikles et program for helhedsorienteret 

kompetenceudvikling på Socialforskningsinstituttet 

3) Der skal udvikles et koncept for videnregnskab på 



Fastholdt tilfredshedsgrad 

Sygefravær 

Ikke højere end det løbende gennemsnit for de sidste 

3 år 


5 medarbejdere på særlige vilkår eller flere 

Seniorpolitik 

Gennemsnitsalderen hos medarbejdere over 60 år, der 

går på pension/efterløn, skal være uændret eller højere 

end det løbende gennemsnit for de sidste 3 år 

Etnisk ligestilling 

1) Ifølge Socialministeriets udmelding af måltal: 11 

2) Der skal nedsættes en arbejdsgruppe om afklaring 

af eventuelle barrierer for ansættelse af 

indvandrere/efterkommere i Socialforskningsinstituttet 



Sådan nås målene 

Instituttet vil fastholde den lave personaleomsætning. 

Det skal opnås ved tilbud om 

kronologiske karriereforløb, en attraktiv 

personalepolitik, herunder sammenhængen 

mellem arbejdsliv og familieliv, muligheden 

for seniorordninger, en fornuftig lønpolitik, 

udstrakt mulighed for teamarbejde og videndeling 

samt projekt “Attraktiv Arbejdsplads”. 

Det overordnede mål med projekt “Attraktiv 

Arbejdsplads” er at øge tilfredsheden med 

trivslen på Socialforskningsinstituttet, fastholde 

dialog og kontinuerligt gøre instituttet 

til en endnu bedre arbejdsplads. “Attraktiv 

Arbejdsplads” vil være et permanent projekt i 

fremtiden, og målet for 2002 er mindst 3 delprojekter. 

Samarbejdsudvalget vil følge op på 

dette mål og inddrage medarbejderne i den 

fortsatte proces. Disse delprojekter fastlægges 

i begyndelsen af 2002. 

I forbindelse med implementeringen af forslagene 

vedrørende Socialforskningsinstituttet 

som attraktiv arbejdsplads er det besluttet, at 

der skal iværksættes og implementeres et program 

for Helhedsorienteret Kompetenceudvikling 

på instituttet som led i resultatkontrakten 

for 2003-2006. 

Gennem Helhedsorienteret Kompetenceudvikling 

skal der sikres en konkret og nærværende 

sammenhæng mellem Socialforskningsinstituttets 

strategi og den enkelte medarbejders 

faglige og personlige udvikling. 

Udgangspunktet for kompetenceudviklingen 

er en analyse af, hvilke kompetencer der er 

mest nødvendige for at realisere strategien og 

nå målene. Resultatet af analysen skal afspejles 

i prioriteringerne i kompetenceprofilerne 

der anvendes i den årlige medarbejderudviklingssamtale. 

Programmet for Helhedsorienteret Kompetenceudvikling 

på Socialforskningsinstituttet 

skal være klar til at blive sat i værk i 2003. I 

2002 vil der derfor blive arbejdet med en 

videreudvikling af det eksisterende kompetenceudviklingsprogram, 

så der i begyndelsen af 

2003 foreligger et program for Helhedsorienteret 

Kompetenceudvikling og en nyudviklet 

værktøjskasse med redskaber til brug i medarbejderudviklingssamtalerne. 

Det er ligeledes et mål i 2002 at udvikle et 

videnregnskab, der skal supplere det sociale 

regnskab. Socialforskningsinstituttets videnregnskab 

skal være et redskab, der bruges til 

at gøre status over det aktuelle kompetenceniveau 

i forhold til det ønskede niveau. 

Der vil være fokus på at fastholde Socialforskningsinstituttet 

som en familievenlig arbejdsplads 

med fleksibel arbejdstid og mulighed 

for nedsat arbejdstid. 

Socialforskningsinstituttet har ikke oprettet 

egentlige hjemmearbejdspladser og stiller ikke 

IT til rådighed for medarbejderne i hjemmet 

og andre steder. Socialforskningsinstituttet 

lægger vægt på, at medarbejderne har nem 

adgang til egne data og dermed mulighed for 

at løse visse arbejdsopgaver hjemme og andre 

steder – f.eks. hvis det er påkrævet af familiemæssige 

årsager. Instituttet vil arbejde videre 

med at gøre rammerne for at arbejde hjemme 

og andre steder bedre. 


Der har været en stigning i sygefraværet fra 

2000 til 2001, og Socialforskningsinstituttet 

vil følge udviklingen i sygefraværet nøje. Det 

sker bl.a. ved hjælp af kvartalsvise opgørelser 

af sygefraværet på instituttet. 

Socialforskningsinstituttet er indstillet på at 

hjælpe og støtte syge medarbejdere, medarbejdere 

i personlig krise eller med misbrugsproblemer. 

Instituttet har en aftale med Dansk 

Mentalhygiejne Center (DMC), hvor medarbejdere 

frit og anonymt kan henvende sig. 

Socialforskningsinstituttet har gode erfaringer 

med beskæftigelse af medarbejdere på særlige 

vilkår og ønsker at beskæftige medarbejdere 

på særlige vilkår inden for alle funktioner på 

instituttet. 

Socialministeriet har udmeldt måltal for 

ansættelse af indvandrere og efterkommere på 

ministerområdet. For 2002 er måltallet for 

Socialforskningsinstituttet fastsat til 11 medarbejdere, 

idet interviewer-korpset indgår i 

Socialministeriets grundlag for fastsættelsen af 

måltallet. 

Socialforskningsinstituttet ønsker at være en 

rummelig arbejdsplads og vil efterstræbe at 

opfylde måltallet. Instituttet vil nedsætte en 

arbejdsgruppe for at søge eventuelle barrierer 

for ansættelse af indvandrere og efterkommere 

på Socialforskningsinstituttet afklaret og vil 

være særligt opmærksom på spørgsmålet om 

etnisk ligestilling i forbindelse med rekruttering. 

Det overordnede mål med seniorpolitikken 

på Socialforskningsinstituttet er at fastholde 

flest mulige seniormedarbejdere. Der vil derfor 

blive arbejdet med at inddrage senioraspektet 

i medarbejderudviklingssamtalerne 

med alle medarbejdere over 55 år. Det kan 

indgå i samtalen, om medarbejderen ønsker 

at overgå til en seniorordning inden for de 

kommende år af arbejdslivet, så instituttet 

kan planlægge fastholdelsen af medarbejderen 

så længe som muligt. Målsætningen på det 

seniorpolitiske område er ændret fra og med 

2002. Baggrunden herfor er, at en enkelt 

medarbejders fratrædelse til pension/efterløn 

giver et meget stort udsving i målsætningen. 

Det nu fastsatte mål forventer instituttet at 

kunne indfri. 



Bevillingsteknisk regnskab 

REGNSKABSPRAKSIS 

Instituttets årsberetning og virksomhedsregnskab 

er udarbejdet i henhold til statens regler, herunder 

Akt 82 af 4.12.1996 samt budgetvejledning 2001. 

Det er instituttets intention i videst muligt omfang 

at henføre udgifter direkte til de enkelte projekter 

eller aktivitetsområder. 

Periodisering af eksterne indtægter vedr. projekter, 

som ikke afsluttes i regnskabsåret, sker efter følgende 

retningslinier: 

I regnskabsårets drift indtægtsføres et beløb på det 

enkelte projekt svarende til de direkte afholdte 

udgifter tillagt de på projektet allokerede personaleressourcer 

inkl. overhead. Den således periodiserede 

indtægt kan dog ikke overstige projektets kontraktsum. 

Indtægten posteres på status under aktiver. 

Fællesudgifter – Hjælpefunktioner og Generel ledelse 

og administration – fordeles på Almindelig virksomhed. 

Indtægtsdækket virksomhed og Tilskudsfinansieret 

forskningsvirksomhed efter følgende retningslinier: 

Fællesudgifter fordeles på baggrund af forskernes forholdsmæssige 

allokeringer på Almindelig virksomhed, 

Indtægtsdækket virksomhed og Tilskudsfinansieret 

virksomhed. 

Regnskabstallene, der indgår i tabel 22 vedrørende 

Almindelig virksomhed, Indtægtsdækket 

virksomhed og Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed, 

er akkumuleret i Samlet virksomhed. 

Instituttet fik i 2001 et underskud på 

4,9 mio. kr. fordelt med -0,7 mio. kr. på 

Almindelig virksomhed, -2,5 mio. kr. på Indtægtsdækket 

virksomhed samt -1,7 mio. kr. på 

Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed. 

Til driftsregnskabet for den samlede virksomhed 

(tabel 22) skal det bemærkes, at der i forhold 

til Finanslov 2001 er færre driftsindtægter 

på 1,9 mio. kr. og øgede driftsudgifter på 

3,1 mio. kr. Faldet i indtægterne kan primært 

tilskrives, at SFI-SURVEY havde en ekstraordinær 

stor omsætning i 2000, hvilket ikke 

kunne opretholdes i 2001. Forskningsområdet 

havde dog en indtægtsforøgelse, hvilket 

har formindsket den samlede indtægtsnedgang. 

De øgede driftsudgifter i forhold til 

budgettet skyldes merforbrug til IT i forbindelse 

med ekstraudgifter på licenser, anskaffelse 

af et nyt back-up system og udskiftning af 

pc’ere. Herudover er der ekstraudgifter i forbindelse 

med ibrugtagning af nye lokaler i 

Nyhavn 38 samt en vækst i antal ansatte på 

instituttet, som har betydet et ekstra træk på 

vedligehold, rengøring, indkøb af møbler og 

flytninger. 

Det er instituttets tredje regnskabsår med 

Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed. Heri 

indgår projekter, instituttet vurderer vil have 

en forskningsmæssig interesse for instituttet 

og derfor har ydet medfinansiering. 



TABEL 22 

1999 2000 2001 2001 2001 2002 

Årets priser Regnskab Regnskab Regnskab FL Afvigelse FL 

15.13.01 Indtægter 80.556 97.482 91.075 93.000 -1.925 94.100 

Driftsregnskab 2001 Tilskud 30.800 36.900 36.500 36.500 0 35.700 

(1.000 kr.) Driftsindtægter 49.756 60.582 54.575 56.500 -1.925 58.400 

Samlet virksomhed Udgifter 78.385 92.764 95.943 93.000 2.943 94.100 

Lønninger 44.330 56.472 59.799 60.000 -201 65.600 

Øvrige driftsudgifter 34.055 36.292 36.144 33.000 3.144 28.500 

Overskud 2.171 4.718 -4.869 0 -4.869 0 

15.13.01.10 Indtægter 33.012 38.308 37.897 41.400 -3.503 37.600 

Driftsregnskab 2001 Tilskud 30.800 36.900 36.500 36.500 0 35.700 

(1.000 kr.) Driftsindtægter 2.212 1.408 1.397 4.900 -3.503 1.900 

Almindelig virksomhed Udgifter 38.491 35.127 38.573 41.400 -2.827 37.600 

Lønninger 24.183 26.774 22.882 30.300 -7.418 30.100 

Øvrige driftsudgifter 14.308 8.353 15.691 11.100 4.591 7.500 

Overskud -5.479 3.181 -677 0 -677 0 

15.13.01.90 Indtægter 36.276 49.118 35.460 37.600 -2.140 45.000 

Driftsregnskab 2001 Driftsindtægter 36.276 49.118 35.460 37.600 -2.140 45.000 

(1.000 kr.) Udgifter 33.864 47.843 37.968 37.600 368 45.000 

Indtægtsdækket virksomhed Lønninger 18.865 25.978 26.581 21.700 4.881 28.000 

Øvrige driftsudgifter 14.999 21.865 11.387 15.900 -4.513 17.000 

Overskud 2.412 1.275 -2.508 0 -2.508 0 

15.13.01.95 Indtægter 11.269 10.056 17.718 14.000 3.718 11.500 

Driftsregnskab 2001 Driftsindtægter 11.269 10.056 17.718 14.000 3.718 11.500 

(1.000 kr.) Udgifter 6.030 9.794 19.401 14.000 5.401 11.500 

Tilskudsfinansieret Lønninger 1.282 3.719 10.336 8.000 2.336 7.500 

forskningsvirksomhed Øvrige driftsudgifter 4.748 6.075 9.065 6.000 3.065 4.000 

Overskud 5.239 262 -1.683 0 -1.683 0 


TABEL 23 

Bevillingsafregning Løn Øvrig drift I alt 

15.13.01 Resultatopgørelse indeværende år 

Bevilligsafregning 2001 Bevilling (B+TB) 30,3 6,2 36,5 

(mio. kr.) Nettoudgifter, regnskab 22,9 18,5 41,4 

Samlet virksomhed Korrektioner for ikke-fradragsberettiget moms - - 

Bevillingstekniske omflytninger -7,4 7,4 0,0 

Årets overskud 0,0 -4,9 -4,9 

Opgørelse af akkumuleret resultat 

Akkumuleret overskud ultimo 2000 6,1 8,2 14,3 

Primokorrektion til akk. overskud ultimo 2000 - - - 


Disponeringsmæssige omflytninger -4,9 4,9 0,0 


15.13.01.10 Resultatopgørelse indeværende år 

Bevilligsafregning 2001 Bevilling (B+TB) 30,3 6,2 36,5 

(mio. kr.) Nettoudgifter, regnskab 22,9 14,3 37,2 

Almindelig virksomhed Korrektioner for ikke-fradragsberettiget moms - - - 

Bevillingstekniske omflytninger -7,4 7,4 0,0 



Akkumuleret overskud ultimo 2000 6,1 -4,2 1,9 



Disponeringsmæssige omflytninger -4,9 4,9 0,0 



Bevilligsafregning 2001 Indtægter, regnskab 26,6 8,9 35,5 

(mio. kr.) Udgifter, regnskab 26,6 11,4 38,0 

Indtægtsdækket virksomhed Årets overskud 0,0 -2,5 -2,5 







Bevilligsafregning 2001 Indtægter, regnskab 10,3 7,4 17,7 

(mio. kr.) Udgifter, regnskab 10,3 9,1 19,4 

Tilskudsfinansieret Årets overskud 0,0 -1,7 -1,7 

forskningsvirksomhed Opgørelse af akkumuleret resultat 







Af tabel 23, 25 og 26 fremgår instituttets 

bevillingsafregning, resultatopgørelse og 

driftssituation for den indtægtsdækkede virksomhed 

samt virksomhedsoversigt. Der vil til 

de respektive områder være knyttet eventuelle 

regnskabsmæssige forklaringer. 

Bevillingsafregningen (tabel 23) er opgjort 

dels samlet for instituttet (hovedkonto), dels 

på instituttets underkonti; 10: Almindelig 

virksomhed, 90: Indtægtsdækket virksomhed 

og 95: Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed. 

Bevillingsafregningen viser et samlet 

TABEL 24 

Finansieringskilder for tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed (1.000 kr.) 

Statslige fonds- og programmidler 17.461 

EU og andre internationale tilskudsgivere 816 

Øvrige tilskudsgivere 1.523 

Tilskud i alt 19.800 

TABEL 25 

Resultatopgørelse og driftssituation for Socialforskningsinstituttets indtægtsdækkede virksomhed (1.000 kr.) 

15.13.01.90 Indtægter 35.460 

Resultatopgørelse Direkte omkostninger 27.433 

- omkostningsbaseret Dækningsbidrag 8.027 

Fællesudgifter 10.535 

Resultat før afskrivninger og renter -2.508 

Afskrivninger 0 

Årets resultat -2.508 

15.13.01.90 Indtægter 35.460 

Resultatopgørelse - Udgifter (ekskl. andvendelse af overskud) 37.968 

- udgiftsbaseret + Provenue af træk på statslige puljer m.v. 0 

- Tilbagebetaling og forretning af statslige puljer m.v. 0 

+ Diverse TB-bevilliger 0 

TB-bevillingsnedsættelser 0 

Årets resultat -2.508 

15.13.01.90 Akkumuleret resultat ultimo 2000 6.924 

Akkumuleret +/- Primokorrektioner 0 

resultatopgørelse +/- Årets resultat -2.508 

- Overskud overført til ordinær virksomhed 0 

Akkumuleret resultat ultimo 2001 4.416 

15.13.01.90 Årets resultat før forretning for 2000 1.275 

Driftssituation + Årets resultat før forretning for 1999 2.412 

+/- Årets resultat før forretning -2.508 

Virksomhedens driftssituation 1999-2001 1.179 


årsresultat på -4,9 mio. kr., som i statsregnskabet 

fordeler sig på Almindelig virksomhed 

med -0,7 mio. kr., Indtægtsdækket virksomhed 

med -2,5 mio. kr. og endelig viser Tilskudsfinansieret 

forskningsvirksomhed et underskud 

på 1,7 mio. kr. 

Der er ikke indgået aftaler om udlodning af 

effektivisering, jf. Finansministeriets cirkulære 

herom. 

Resultatopgørelse og driftssituationen for 

instituttets Indtægtsdækkede virksomhed (tabel 

25) viser årets driftsresultat på -2,5 mio. kr., 

som tillagt det akkumulerede overskud ultimo 

2000 på 6,9 mio. kr., giver et akkumuleret 

resultat ultimo 2001 på 4,4 mio. kr. Driftssituationen 

for de seneste 3 år viser et overskud 

på 1,2 mio. kr. 

I virksomhedsoversigten (tabel 26) udgør ressourceandelen 

til hjælpefunktioner 22,7 pct. 

af de samlede udgifter: Til generel ledelse og 

administration er anvendt 9,9 pct. De direkte 

enhedsomkostninger til forskning, udredning 

og formidling udgør 0,9 mio. kr., og tilsvarende 

udgør enhedsomkostningerne til dataindsamling 

0,3 mio. kr. 

TABEL 26 

Virksomhedsoversigt A. Hovedformål 

1998 1999 2000 2001 

Regnskab Regnskab Regnskab Regnskab 

(15.13.01) 1. Forskning - 14,4 19,6 23,5 

2001-prisniveauet (mio. kr.) 2. Udredning og evaluering - 13,4 11,4 15,4 

1 + 2 i alt 24,5 27,8 31,0 38,9 

3. SFI-SURVEY 20,0 21,0 29,1 21,1 

4. Formidling 3,9 3,6 4,3 4,7 

5. Hjælpefunktioner 15,3 20,5 20,4 21,8 

Ressourceandel 21,8% 25,2% 22,0% 22,7% 

6. Generel ledelse og administration 6,5 8,4 8,0 9,5 

Ressourceandel 9,3% 10,3% 8,6% 9,9% 

7. I alt 70,2 81,3 92,8 95,9 

B. Produktion, produktivitet/enhedsomkostninger 

Forskning, udredning og formidling 

1. Udgivelser (vægtet antal) 36,0 43,3 46,7 45,6 

2. Forskerårsværk 37,5 38,0 47,1 58,7 

3. Produktivitetsindeks (1995=100) * 98,3 116,5 101,0 79,6 

4. Direkte enhedsomkostninger ** 0,789 0,725 0,756 0,955 

Dataindsamling 

5. Interview (vægtet antal) * 43156,0 56833,0 66352,0 71884,0 

6. Årsværk i SFI-SURVEY 26,5 27,5 28,6 24,5 

7. Produktivitet (1998=100) * 100,0 124,8 142,2 171,1 

8. Direkte enhedsomkostninger ** 0,463 0,370 0,439 0,293 

* Opgjort i bilag D 

** (A1 + A2 + A4)/B1 

*** A3/B5 



Fremlæggelse 

Påtegning 

Socialforskningsinstituttets virksomhedsregnskab for 2001 

er fremlagt i henhold til Akt 82 af 4. december 1996. 

Fremlæggelsen sker, for så vidt angår det ordinære årsregnskab, 

med henvisning til Finansministeriets bekendtgørelse 

nr. 1163 af 20. december 1994 om statens regnskabsvæsen 

mv. § 9. 

Virksomhedsregnskabet giver et samlet, dækkende og pålideligt 

billede af Socialforskningsinstituttets økonomi og 

faglige resultater, jf. § 41 i Finansministeriets bekendtgørelse 

nr. 188 af 18. marts 2001 (regnskabsbekendtgørelsen). 

For så vidt angår de dele af virksomhedsregnskabet, 

der svarer til det ordinære årsregnskab er kravene i regnskabsbekendtgørelsens 

§ 39 opfyldt. 

For øvrige oplysninger erklæres, at disse er dækkende, og 

at dokumentationen herfor er tilstede. 

København den 12. april 2002 

København den 12. april 2002 

Palle Simonsen 

Formand 

Jørgen Søndergaard 

Direktør 

Finn Mortensen 

Departementschef 



Bilag A 

Tal om økonomi og personale 

TABEL A1 

Indtægter. Årets priser 

1.000 kr. 1997 1998 1999 2000 2001 

Basisbevilling 22.000 26.100 30.800 36.900 36.500 

Eksterne projektbevillinger * 29.503 28.254 30.796 34.159 36.379 

Serviceopgaver 11.660 14.666 17.889 25.192 16.799 

Andet ** 803 961 1.071 1.170 1.397 

I alt 63.966 69.981 80.556 97.421 91.075 

Pct. 

Basisbevilling 34 37 38 38 40 

Projektbevillinger 47 41 38 35 40 

Serviceopgaver 18 21 22 26 18 

Andet 1 1 2 1 2 

I alt 100 100 100 100 100 

* Bevillinger til forskning, udredning og evalueringer inkl. særlige opgaver 

** Rapportsalg og renter m.v. 

TABEL A2 

Indtægter i faste priser. Indeks med 1995=100* 

1997 1998 1999 2000 2001 

Basisbevilling 99 114 132 153 146 

Projektbevillinger 133 124 132 142 146 

Serviceopgaver 124 152 181 248 160 

Andet 109 128 139 147 170 

I alt 117 125 140 165 149 

* Prisindeks for offentligt konsum 

TABEL A3 

Eksterne projektbevillinger fordelt efter finansieringskilde (ekskl. Serviceopgaver). Årets priser 

1.000 kr. 1997 1998 1999 2000 2001 

Ministerier og styrelser 16.340 14.853 18.551 24.057 23.793 

Fonde og forskningsråd 8.949 7.021 8.315 6.637 8.885 

Øvrige 2.770 1.788 2.858 2.879 4.108 

I alt 28.059 23.662 29.724 33.573 36.786 


TABEL A4 

Personaleforbrug i årsværk fordelt efter funktioner 

1999 2000 2001 

Chefer * 5,9 6,3 6,5 

Forskere ** 37,1 51,1 58,9 

Andre akademikere 10,0 10,0 10,9 

Teknisk-administrativt personale *** 42,2 39,3 39,4 

Studenter 9,4 12,4 14,2 

Elever og jobpulje 3,6 3,2 6,5 

Projektdeltagere 2,0 0,3 0,1 

Distriktsledere 0,0 7,3 4,6 

I alt 110,2 129,9 141,1 

* Chefer i LR37 og derover 

** Inkl. forskningsledere, programledere og alle forskningsmedarbejdere 

*** Teknisk-administrativt personale (kontorfunktionærer, edb-medarbejdere og betjente) 

TABEL A5 

Udstationeringer af forskere og gæsteforskerbesøg 

Udstationeringer 

Gæsteforskerbesøg 

Personer mdr. Personer mdr. 

1996 4 22 0 0 

1997 5 21 0 0 

1998 4 13,5 1 1 

1999 4 6,25 3 4,25 

2000 4 2,6 4 3,25 

2001 6 7,58 9 14,14 

Kun ophold af mindst 1 uges varighed er medregnet 



Bilag B 

Udgivelser på eget forlag 

RAPPORTER 

01:1 Bengtsson, S. & Middelboe, N.: “Der 

er ikke nogen der kommer og fortæller 

hvad man har krav på” – forældre 

til børn med handicap møder det 

sociale system. 

01:2 Lindermann, G. & Gregersen, O.: 

Benchmarking på førtidspensionsområdet 

– virker Den Sociale Ankestyrelses 

praksiskoordinering? 

01:3 Bunnage, D., Gregersen, O., Hansen, 

E.B., Meilbak, N. & Platz, M.: Kvalitet 

i ældreplejen. 

01:4 Lynggaard, J.B.: Det fleksible arbejde, 

ophør og marginalisering. 

01:5 Bruhn, H.H.: Sociale sager i Kongens 

Enghave. 

01:6 Just Jeppesen, K. & Nielsen, A.: 

Tosprogede småbørn i Danmark. Rapport 

nr. 4 fra forløbsundersøgelsen af 

børn født i 1995. 

01:7 Quaade, T.: Tilbagetrækning fra 

arbejdsmarkedet. 

01:8 Bonke, J. & Rasmussen, L.K.: Længerevarende 

behandling af børn og 

unge. 

01:9 Bonke, J. & Carøe, C.: En forstærket 

indsats over for kriminalitetstruede 

børn og unge. 

01:10 Bjørn, N.H. & Dohlmann, C.: De ledige 

kvinder i Sønderjylland. En analyse 

af et kønsopdelt arbejdsmarked. 

01:11 Anker, J., Munk, A., Koch-Nielsen, I. 

& Raun, M.: De sociale puljer – en 

tværgående undersøgelse af Socialministeriets 

puljemidler. 

01:12 Kruhøffer, A. & Høgelund, J.: Virksomheders 

sociale engagement. 

Årbog 2001. 

01:13 Kruhøffer, A. & Høgelund, J.: Virksomheders 

sociale engagement. 

Årbog 2001 – Sammenfatning. 

01:14 Gruber, T. & Christensen, I.: Unge 

ofre for vold. Et modelprojekt mellem 

central og lokal styring. 

01:15 Olsen, H.: Sprogforståelse og hukommelse 

i danske surveyundersøgelser. 

Bind I. 

01:16 Olsen, H.: Sprogforståelse og hukommelse 

i danske surveyundersøgelser. 

Bind II. 

KONSULENTRAPPORTER 

Krone, Michael et.al.: Forventninger og færdigheder 

– danske unge i en international 

sammenligning. Udgivet i samarbejde med 

Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut 

og Danmarks Pædagogiske Universitet. 

SOCIAL FORSKNING 

Social Forskning er instituttets nyhedsblad. 

Det udkommer fire gange årligt og orienterer 

i lettilgængelig form om resultaterne af 

instituttets arbejde. En gang om året 

udkommer Social Forskning som udvidet 

temanummer med bidragsydere udefra. 

Abonnementet er gratis og kan tegnes ved 

henvendelse til instituttet. 

2001/1: 

Else Christensen: 3-årige børn trives 

Henning Olsen: “Vil du være nærmeste 

nabo til et bofællesskab for handicappede?” 

Steen Bengtsson: Borgeren møder systemet 

Mads Meier Jæger & Jon Kvist: Kriser i 

velfærdsstaten – ja, nej eller måske? 

Henrik Dam Kristensen: Socialpolitik – en 

investering i fremtiden 

Anette Kruhøffer & Jan Høgelund: Er der 

plads til alle på danske arbejdspladser? 

Pernille Hohnen: Fleksjob – en vej til et 

mere rummeligt arbejdsmarked? 

Ivan Thaulow: Omstilling og marginalisering 

Hans Hansen: Den vandrende arbejdstager 

Jens Bonke: Hvad bruger børn tiden til? 

Lene Kofoed Rasmussen: Flygtninges retssikkerhed 

undermineres 


2001/2: 

Joachim Lynggaard Boll: Det fleksible 

arbejde er fast arbejde 

David Bunnage: Kvalitet i ældreplejen 

– hvordan måler vi? 

Jon Kvist & Mikko Kautto: De nordiske 

velfærdsstater i Europa 

Jesper Fisker: Kvalitet i samarbejdet med 

brugerne 

Ole Gregersen: Koordinering i førtidspensionssager 

virker 

Hans Helmuth Bruhn: En belastet bydel 

– sociale sager i Kongens Enghave 

2001/3: 

Lene Kofoed: Unge i behandling i sikrede 

institutioner 

Connie Carøe: En forstærket indsats over 

for kriminalitetstruede børn og unge 

– virker den? 

Mogens Nygaard Christoffersen: Selvmordsforsøg 

blandt børn og unge 

Margrethe Vestager: Skolen og de udsatte 

børn og unge 

Kirsten Just Jeppesen & Anne Nielsen: De 

fleste tosprogede småbørn passes sammen 

med danske børn 

Jørgen Anker, Inger Koch-Nielsen & Anders 

Munk: De sociale puljer er blevet en del af 

socialpolitikken 

Temanummer: 

Mere velfærd – forventninger og muligheder 

Jørgen Søndergaard & Lisbeth Pedersen: 

Velfærdspolitikken – balance på en knivsæg 

Jon Kvist: Den demografiske udfordring 

Lars Haagen Pedersen: Velfærdsstaten under 

pres 

Christoffer Green-Pedersen: Velfærdsstaten 

– udfordringer og politisk handlerum 

Poul Erik Mouritzen: Velfærden og den 

usynlige finansiering 

Per Callesen: Har vi råd til velfærdsstaten? 

Jørn Henrik Petersen: Frit valg på alle 

hylder? 

Jette Pio Trampe: Den virkelige verden 

– konkrete eksempler i øjenhøjde 

Richard B. Larsen & Søren Bjerregaard: 

Arbejdstid, skat og velfærd 

Mette Pust & Lars Brejnrod: Arbejdstid og 

velfærd – et kunstigt modsætningsforhold 

Anne-Dorthe Hestbæk: Livsformer på 

arbejde 

Ole Fogh Kirkeby: Platinkraverne kommer 

– næste generations funktion i samfundet 

og på arbejdsmarkedet 

Marianne Jelved: Synspunkt 

REPRINTS 

1:2001 Jæger, M.M. & Kvist, J.: Skiftende 

forestillinger om velfærdsstatens kriser. 

First published in Nordisk Sosialt Arbeid, 

2000, Vol. 20, No. 4, pp. 218-226 

2:2001 Kvist, J.: Er den nordiske 

velfærdsmodel bæredygtig. First published 

in Nordisk Sosialt Arbied, 2001, Vol. 21, 

No. 1, pp. 24-35 

3:2001 Jæger, M.M.: T.H. Marshall og det 

moderne medborgerskab. First published in 

Tidsskrift for Velferdsforskning, 2000, Vol. 

3, No. 4, pp. 219-233 

4:2001 Kvist, J.: Idealtyper og fuzzy 

mængdelære i komparative studier – nordisk 

familiepolitik i 1990’erne som eksempel. 

First published in Dansk Sociologi, Vol. 

11, No. 3 (October 2000), pp. 71-94 

5:2001 De Vreyer, P., Layte, R., Wolbers, 

M. & Hussain, M.A.: The Permanent Effects 

of Labour Market Entry in Times of High 

Unemployment. First published in Duncan 

Gallie and Serge Paugam (eds.): “Welfare 

Regimes and the Experience of Unemployment 

in Europe”, Oxford University Press, 

2000, pp. 134-152 

6:2001 Pedersen, L., Weise, H., Jacobs, 

S. & White, M.: Lone Mothers’ Poverty and 

Employment. First published in Duncan Gallie 

and Serge Paugam (eds.): “Welfare Regimes 

and the Experience of Unemployment 

in Europe”, Oxford University Press, 2000, 

pp. 175-199 

7:2001 Fridberg, T. & Ploug, N.: Public 

Attitudes to Unemployment in Different 

European Welfare Regimes. First published 

in Duncan Gallie and Serge Paugam (eds.): 

“Welfare Regimes and the Experience of 

Unemployment in Europe”, Oxford University 

Press, 2000, pp. 334-348 



WORKING PAPERS 

1:2001 Kamp, A.: New Norms of Work and 

Workers 

2:2001 Hansen, H: Active Strategies for 

Older Workers 

3:2001 Rostgaard, T.: Developing 

Comparable Indicators in Early Childhood 

Education and Care 

4:2001 Rosholm, M.: Is Labour Market 

Training a Curse for the Unemployed? More 

Evidence from a Social Experiment 

5:2001 Rostgaard, T.: Social Care Regimes 

– The Configuration of Care for Children 

and Older People in Europe 

6:2001 Jensen, S. & McIntosh, J.: Absenteeism 

in the Workplace: An Application of 

Spliced Count Models to Danish Sample 

Survey Data (kun på papir 1.11.01) 

7:2001 Arendt Nielsen, J.: Education 

Effects on Health: Causal or from Unobserved 

Components? 

8:2001 Dohlmann, C.: Self-employment 

among male immigrants in Denmark. Longterm 

uenemployment and comparative 

advantages 

9:2001 Bonke, J. & Koch-Weser, E.: The 

Welfare State and Time Allocation – Denmark, 

Italy, France and Sweden 

10:2001 Høgelund, J. & Petersen, J.G.: 

The Employment of Disabled People in Denmark 

11:2001: Hohnen, P.: When Work is like a 

Gift. An Analysis of New Forms of Execution 

on the Danish Labour Market 

12:2001 Harsløf, I.: The Integrative 

Dimension of Activation: Results from a 

survey among Social Benefit Claimants 

ARBEJDSPAPIRER 2001 

1. udgået 

2. Brian Krogh Graversen & Hanne Weise: 

Effekter af aktiveringsindsatsen over for 

kontanthjælpsmodtagere 

3. Connie Carøe Christensen: TV-nyheder fra 

hjemlandet. Integration eller ghettoisering? 

4. James Weatherall: Vejen til førtidspension 

5. Henning Bjerregaard Bach & Ivan 

Harsløf: Kontanthjælpsmodtageres forhold 

– aktivering og arbejdsudbud 

6. Joachim Lynggaard Boll & Thomas Qvortrup 

Christensen: Ledige kontanthjælpsmodtagere 

på Vestegnen 

7. Jørgen Anker, Anders Munk, Inger Koch- 

Nielsen & Mette Raun: De sociale puljer 

8. Thomas Clausen: Hørehandicappedes 

tilknytning og vilkår i forhold til arbejde 

og uddannelse. Tendenser i litteraturen 

9. Mogens Nygaard Christoffersen: Risikofaktorer 

for selvmordsforsøg blandt børn og 

unge 

10. Inga Axelsen: Litteraturstudie om forebyggende 

foranstaltninger for børn og unge 

11. Brian Krogh Graversen, Jesper Nielsen: 

Oversigt over databaser med relevans for 

overvågning, udredning og forskning på det 

sociale område 

12. Joachim Lynggaard Boll & Thomas 

Qvortrup Christensen: Ledige kontanthjælpsmodtagere 

på Vestegnen 

13. Jens Storm: Revalidering – en spørgeskemaundersøgelse 

blandt revalidender 

14. Trine Filges: Revalidering – en registerundersøgelse 

15. Anders Rosdahl, Ivan Harsløf, Sanne 

Nissen Møller: Virksomhedsrevalidering som 

vejen (tilbage) til arbejdsmarkedet 

16. Sune Mehlsen: Sammenhængen mellem 

boligform og ledighedens længde 

Uden for rækkefølge 

Lea Arentoft: Nordisk forskerseminar om 

Etniske Minoriteters Forbrug 

Steen Bengtsson: Evaluering af projektet 

“Improving Effective Work in Social Care 

Institutions, Lithuania” 

Steen Bengtsson: Evaluering af projektet 

“Development of a Service Delivery System 

of AT in Latvia” 

Torben Fridberg: The Danish Ministry of 

Social Affairs’ Sector Programme ’96 in 

Estonia 

Torben Fridberg: Socialministeriets sektorprogram 

’96 i Estland 

Social Forskning, arbejdspapirer og working 

papers kan downloades fra instituttets 

hjemmeside på www.sfi.dk. Her findes 

også emneopdelte lister over instituttets 

publikationer fra de seneste år. 

En fuldstændig liste over instituttets 

udgivelser kan fås ved henvendelse til 

Socialforskningsinstituttet, 

tlf. 33 48 09 46, e-mail: library@sfi.dk. 


Udgivelser på eksterne forlag 

Bengtsson, Steen: A truly European type of 

disability struggle: Disability policy in Denmark 

and the EU in the 1990s. Bidrag til 

antologi: Wim van Oorshot and Bjorn Hvinden 

(eds.) (2001): Disability Policies in 

European Countries. The Hague: Kluwer Law 

International. ISBN 90 411 1591 9. 

Bengtsson, Steen: Denmark: Co-operative 

activity and community development. 

Bidrag til antologi: Carlo Borzaga & Jaques 

Defourney (eds.): The emergence of social 

enterprise. London & New York: Routledge 

(sammen med Lars Hulgård). 

Bengtsson, Steen: A truly European type of 

disability struggle: Disability policy in Denmark 

and the EU in the 1990s. I: European 

Journal of Social Security, Vol. 2/4, 363- 

377, 2000. 

Christensen, Else: Brug af legemlig afstraffelse 

i opdragelsen af 3-årige. I: Nordisk 

Psykologi, 2001, 53 (1) 47-71 (med referee). 

Christensen, Else: Imprisoned parents and 

their families: What can we do to minimize 

harmful consequences to the children? I: 

Journal of Child Centered Practice, vol. 6, 

no. 2, Nov. 2000. 

Christiansen, Connie Carøe: Islamischer 

Frauenaktivismus in Dänemark aus transnationaler 

Perspektive. Bidrag til antologi: 

Barbara Pusch (red.): Die neue muslimishce 

Frau. Ergon Verlag, Würzburg og Deutsche 

Orient Institut i Istanbul. 

Christiansen, Connie Carøe: TV-nyheder fra 

hjemlandet – integration eller ghettoisering? 

I: Mediekultur no. 32. 

Christiansen, Connie Carøe: Kvinders islamiske 

aktivisme i et transnationalt perspektiv. 

I: Dansk Sociologi nr. 4. 

Deding, Mette: Wage mobility in Denmark, 

Germany and United States. I: Niels-Erik 

Jensen og Peter Linde (red.): Symposium i 

anvendt statistik, 2001. Økonomisk Institut, 

Københavns Universitet og Danmarks 

Statistik. 

Egelund, Tine: Til barnets bedste. Undersøgelser 

af børn og familier – en forskningsoversigt. 

Hans Reitzels Forlag (sammen 

med Knut Sundell). 

Egelund, Tine: Supervisionens organisering. 

I: Socialvetenskaplig Tidskrift, årg. 8, nummer 

3, 2001 (sammen med Anita Kvilhaug). 

Fridberg, Torben: Guaranteed Minimum 

Income – Recent trends and a Socio-Political 

Discussion. Bidrag til antologi: Matti 

Heikilä og Elsa Keskitalo (eds.): Social Assistance 

in Europe. Helsinki: Stakes 2001. 

Hestbæk, Anne-Dorthe: FN's Børnekonvention 

og tvangsanbringelser – Danmark 

og det øvrige Norden. I: Nordisk Socialt 

Arbeid, nr. 2, 2001. 

Kamp, Annette: Arbejdsmiljøledelse – vinduespynt 

eller revitalisering af arbejdsmiljøarbejdet. 

I: O. Broberg og C. Clausen 

(red.): Arbejdsmiljø og Teknologisk Udvikling 

– Nye strategier og perspektiver. 

Arbejdsmiljørådets Servicecenter, København. 

Kamp, Annette: Forandringer i arbejdslivet 

– mellem læring og politik. Tidsskrift for 

Arbejdsliv, nr. 2, 2001 (sammen med Christian 

Clausen). 

Kamp, Annette: Nye perspektiver på 

arbejdsmiljøet. I: Pernille Bottrup, Peter 

Hagedorn-Rasmussen, Annette Kamp (red.): 

Temanummer, Tidsskrift for Arbejdsliv nr. 2, 

2001. 

Koch-Nielsen, Inger: Social services in Denmark. 

Bidrag til antologi: Anheier (ed.): 

Social Services in Europe. An Annotated 

Bibliography. Observatory for the Development 

of Social Services in Europe (sammen 

med Jacob Dalsgaard Clausen). 

Koch-Nielsen, Inger: Women and Homelessness 

in Denmark. Bidrag til antologi: Elgar 

and Doherty (eds.): Women and Homelessness 

in Europe. Polity Press, London (sammen 

med Anders Munk og Mette Raun). 

Koch-Nielsen, Inger: Access to Housing. 

National Report for Denmark. FEANTSA 

(sammen med Trine Nordgaard). 

Kvist, Jon: Kautto, M., J. Fritzell, B. Hvinden, 

J. Kvist & H. Uusitalo (eds.): Antologi: 

The Nordic welfare states in the European 

context, Routledge, London. 

Kvist, Jon: Introduction: how distinct are 

the Nordic welfare states? In: M. Kautto et 

al. (eds.): The Nordic Welfare States in the 

European Context. Routledge, London, pp. 

1-17 (sammen med Mikko Kautto, Johan 

Fritzell, Bjørn Hvinden, Hannu Uusitalo). 

Kvist, Jon: On condition of work: Increasing 

work requirements in unemployment 

compensation schemes. In: M. Kautto et al. 

(eds.): The Nordic Welfare States in the 

European Context. Routledge, London pp. 

198-231 (sammen med Jochen Clasen, Wim 

van Oorshot). 

Kvist, Jon: Conclusion: Nordic welfare 

states in the European context. In: M. 

Kautto et al (eds.): The Nordic Welfare 

States in the European Context. Routledge, 

London, pp. 262-273 (sammen med Kautto, 

M., J. Fritzell, B. Hvinden, J. Kvist & H. 

Uusitalo). 

Kvist, Jon: Activating Welfare States. How 

social policies can promote employment. 

In: J. Clasen (ed.): What Future for Social 

policy. Kluver Law International, The 

Hague. 

Kvist, Jon: Is Nordic social policy remaining 

distinct or becoming extinct? In: J. Eriksen 

et al. (eds.): Increasing social inequality – 

from a uniform to a fragmented social policy? 

Report 5:2001, NOVA, Oslo (også udgivet 

i K. Ståhlberg (ed.): The Nordic Countries 

and Europe, Copenhagen: The Nordic 

Council of Ministers) (sammen med Kautto, 

M.)). 

Kvist, Jon: Der Wohlfahrtsstaat und der 

Arbeitsmarkt: Die Erfahrungen Skandinaviens 

in den 1990ern. I: J. Alber & J. 

Kohl (eds.): Arbeitsmarkt und Sozialstaat, 

Chmielorz, Wiesbaden, pp. 86-114. 



Kvist, Jon: Der Wohlfahrtsstaat und der 

Arbeitsmarkt: Die Erfahrungen Skandinaviens 

in den 1990ern. Zeitschrift für Sozialreform, 

47(4), pp. 378-401. 

Kvist, Jon: Nordic Activation in the 1990s. 

Benefits, issue 31, pp. 5-9. 

Kvist, Jon: Er den nordiske velfærdsmodel 

bæredygtig? Nordisk Social Arbeid, 21(1), 

pp. 24-35. 

Olsen, Bente Marianne: Hårde nødder der 

skal knækkes i den kvalitative arbejdsproces. 

Bidrag til antologi: Kirsten Bransholm 

Pedersen og Lise Drewes Nielsen (red.): 

Kvalitative metoder fra metateori til markarbejde 

(sammen med Anita Mac, Mirjam 

Godseksen, Hanne Fredslund, Lisa Dahlager). 

Olsen, Henning: Hvor enig eller uenig er 

du? Holdningsspørgsmål og holdningsmålinger 

i danske samfundsvidenskabelige 

surveyundersøgelser. Artikel i Nordiske 

Udkast, nr. 2, 2001. København: Dansk Psykologisk 

Forlag. 

Olsen, Henning: Kvalitative analysestrategier 

og kvalitetssikring. Tværgående tendenser 

i engelsksproget og skandinavisk kvalitativ 

metodelitteratur. Nyhedsbrev nr. 31, 

november 2001. Center for kvalitativ metodeudvikling, 

Århus Universitet: Psykologisk 

Institut 

Ottosen, Mai Heide: Legal and Social Ties 

between Children and Cohabiting Fathers. 

I: Childhood, vol 8. no.1, p.75-94. 

Ottosen, Mai Heide: Temanummer om biografiforskning. 

Kupferberg, Feiwel (eds). 

Dansk Sociologi. 

Pedersen, Lisbeth: Workfare in Europe: Does 

it work? Fafo, Oslo (sammen med Espen 

Dahl). 

Pedersen, Lisbeth: Traps and Springboards 

in the Minimum Income System (sammen 

med Steven Groenez and Ides Nicaise). 

Platz, Merete: Chapter 3: DENMARK, bidrag 

til antologi: Blackman, Brodhurst and Convery 

(eds): Social Care and Social Exclusion. 

Palgrave 2001 Denmark (sammen med Sally 

Brodhurst). 

Stax, Tobias Børner: Understanding Homelessness 

and Social Policy in Denmark. 

Bidrag til antologi: Polakow, V. & C. Guillean 

(red.) (2001): International Perspectives 

on Homelessness, Westwood, CT. Greenwood 

Press. 

Rostgaard, Tine: Come cambiano i servizi 

sociali in Europa. I: C. Gori (red.): I Servizi 

Sociali in Europa, Carocci editore, Rom 

Rostgaard Tine: L'offerta di servizi sociali e 

socio-educativi. I: C. Gori (red.): I Servizi 

Sociali in Europa, Carocci editore Rom 

Schmidt, Garbi: Sufisme på Internet. Bidrag 

til antologi: David Westerlund (red.): 

Levande sufism. Nya Doxa, Sverige. 

Thaulow, Ivan: Age related changes in the 

perception of work. In: Weikert, Torkelson 

& Pryce (eds.): Occupational Health 

Psychology: Europe 2001. Nottingham. 

WHO Publications (sammen med Baldursson, 

E.B., Friche C., Cox, T.). 

Winter, Søren: Implementeringsforskningen 

og dens relation til evaluering. Bidrag til 

antologi: pp. 61-78 i Peter Dahler-Larsen 

og Hanne Kathrine Krogstrup (red.): Tendenser 

i evaluering. Odense Universitetsforlag. 

Winter, Søren: Evalueringernes fremtid – 

fremtidens evalueringer. Bidrag til antologi: 

pp. 260-270 i Peter Dahler-Larsen og 

Hanne Kathrine Krogstrup (red.): Tendenser 

i evaluering. Odense Universitetsforslag. 

Sammen med Erik Albæk, Peter Dahler- 

Larsen, Hanne Foss Hansen, Hanne Kathrine 

Krogstrup, Flemming Larsen og Morten 

Lassen. 

Winter, Søren: Udgiftsekspansive mekanismer 

blandt borgerne og betydningen af 

information. Bidrag til antologi: pp. 241- 

253 i Rolf Norstrand og Nils Groes (red.): 

Det fremtidige kommunestyre. AFK Forlag. 

Winter, Søren: Why People Want Something 

for Nothing – The Role of Asymmetrical 

Illusions. I: European Journal of Political 

Research Vol. 39, No. 1, pp. 109-143 

(sammen med Poul Erik Mouritzen). 

Winter, Søren: Motivation for Compliance 

with Environmental Regulations. I: Journal 

of Policy Analysis and Management, Vol. 

20, No. 4, 675-698 (2001). Udgivet af 

John Wiley & Sons for “Association for 

Public Policy Analysis and Management” 

(sammen med Peter J. May). 

Zeuner, Lilli: Unges værdier og uddannelsesperspektiver. 

Bidrag til antologi: Henrik 

Holt Larsen (red): Noget for noget? Rekruttering 

og fastholdelse af unge højtuddannede. 

København: Nyt fra samfundsvidenskaberne 

og Berlingske Annoncecenter. 

Zeuner, Lilli: Theory of Culture. Margaret 

Archer versus Classical Sociology. I: Cultural 

Dynamics, 2001, vol. 13, nr.1, p. 92-116. 

Zeuner, Lilli: Unges kompetencer i læsning 

og matematik – i lyset af deres egne oplevelser 

og strategier. I: P. Allerup, J. 

Mejding og L. Zeuner (red.): Evaluering af 

Folkeskolen år 2000. Færdigheder i læsning 

og matematik. Undervisningsministeriets 

Forlag (sammen med Klara Scheuer). 

Zeuner, Lilli: Børns læsning – i lyset af 

familiens sociale og kulturelle kapital. I: P. 

Allerup, J. Meiding og L. Zeuner (red.): 

Evaluering af Folkeskolen år 2000. Færdigheder 

i læsning og matematik. København: 

Undervisningsministeriets Forlag (sammen 

med Klara Scheuer). 


Zeuner, Lilli: En god start – det fælles 

grundlag. I: J. Mehlby (red): Evaluering af 

Folkeskolen år 2000. 8-punkts-programmet. 

København: Undervisningsministeriets Forlag. 

(sammen med Martin Green Jensen). 

Zeuner, Lilli: Impact Evaluation of National 

Action Plan: Theme 3. Lifelong Learning 

(sammen med Jeppe Højland). 

FORMIDLENDE ARTIKLER: 

Anker, Jørgen: Fanget i systemet en debatbog 

om ledighed. Boganmeldelse i Tidsskrift 

for Arbejdsliv nr. 4, 2001. 

Bengtsson, Steen: Borgeren møder systemet. 

Tidsskrift for social forskning, 2. 

årgang, nr. 2, 2001. 

Bengtsson, Steen: Hvordan kan forskning 

og viden på handicapområdet bruges 

forebyggende?“ I: Fokus på børn med 

funktionsnedsættelser, Københavns Amt, 

specialundervisningskontoret. 

Boll, Joachim Lynggaard: De langtidsledige 

kontanthjælpsmodtagere og det rummelige 

arbejdsmarked. I: Noget Særligt, udgivet af 

Udviklingscenter for beskæftigelse på særlige 

vilkår (sammen med Thomas Qvortrup 

Christensen). 

Christoffersen, Mogens: Børns ændrede 

livsvilkår – mulighed eller trussel? LFS Nyt, 

nr 2, 2001:16-17. 

Christoffersen, Mogens: Sociale forskelle i 

barndommen. I: Balvig et al.: Ungdomssociologi. 

København: Columbus. 

Kvist, Jon: Velfærd og socialpolitik i kølvandet 

på østudvidelsen i EU – et kig i krystalkuglen. 

I: M. Hansen & L. Pedersen 

(eds.), Østudvidelsen – konsekvenser og 

udfordringer, BookPartner, Copenhagen. 

Kvist, Jon: Vores velfærdsmodel holder, 

Socialrådgiveren, nr. 8, p. 5. 

Kvist, Jon: Solidaritet med Øst – trussel for 

Vest? Socialrådgiveren, nr. 16, pp. 10-11. 

Kvist, Jon: Dommedag er udskudt, Politiken, 

24. marts. 

Munk, Anders: De sociale puljer er blevet 

en del af socialpolitikken. Hjemløs, nr. 4 

(december), 2001 (sammen med Inger 

Koch-Nielsen og Jørgen Anker). 

Olsen, Bente Marianne: Kønsløse løsninger 

på dilemmaet mellem arbejde og familie. 

Kronik i: Kvinder, Køn og Forskning, nr. 2, 

2001. 

Olsen, Bente Marianne: Om tvang og trang 

til orlov. Kronik i: Dansk Sociologi nr. 4/12. 

årg., 2001. 

Ottosen, Mai Heide: Beretninger fra bunden 

af velfærdsdanmark. I: Kvinder, Køn og 

Forskning, nr. 2, 2001. 

Platz, Merete: Om igen Margrethe. I: Aktuelt 

07.01.2001 (sammen med Inger Koch- 

Nielsen og Mai Heide Ottosen). 

Rasmussen, Lene Kofoed: Spredning for 

enhver pris. Information om indvandrere. 

Tidsskrift for migration og kulturanalyse. 

Odense Universitet. 

Rasmussen, Lene Kofoed: Det første skridt i 

Danmark. Boligplacering af flygtninge efter 

integrationsloven. Nævnet for etnisk ligestilling. 

Rostgaard, Tine: Omsorgsregimer i Europa, 

Samfundsøkonomen, nr. 4, DJØF 

Schmidt, Garbi: Tvinges de til at gifte sig? 

Kronik i: Nordjyske Tidende 15.02.2001. 

Søndergaard, Jørgen: Offentlig ledelse i den 

ny økonomi. Bidrag til virtuel debatbog, 

www.service-og-velfaerd.dk/offentligledelse/frameset.htm. 

Service & Velfærd, fælles 

stats- og amtsligt kommunalt projekt. Projektsekretariatet, 

Finansministeriet. 

Winter, Søren: Effekter af forskellige tilsynsstrategier 

på landmændenes efterlevelse 

af Vandmiljøplanerne. Miljøforskning, nr. 

4, februar 2001, Det Strategiske Miljøforskningsprogram. 

Winter, Søren: Effekter af forskellige tilsynsstrategier 

på landmændenes efterlevelse 

af Vandmiljøplanerne. Miljøforskning – 

Nyhedsbrev fra Det strategiske Miljøforskningsprogram, 

februar, pp. 28-31 

Zeuner, Lilli: Egen profil eller samfundsgaranti 

i uddannelse. I: Uddannelse, nr.10, 

2001. 

NB: 

Bilag C 

Foredrag og konferencepapers 

Deltagelse i udvalg og netværksaktiviteter 

findes kun som PDF-fil, og kan hentes på 

www.sfi.dk 



Bilag D 

Teknisk bilag vedr. produktivitetsberegning 

Beretning og regnskab for 2001 indeholder 

opdeling af såvel udgifter som indtægter på 

hovedformål. Denne opdeling er baseret på 

de regnskabsmæssige registreringer. Dog er 

den viste fordeling af lønudgifter på henholdsvis 

forskning og udredning/evaluering 

proportional med den registrerede fordeling 

af forskernes tidsforbrug på de to formål, som 

i 2001 var 61 pct. til forskning og 39 pct. til 

udredning og evaluering. 

Produktivitetsberegningen bygger på en ren 

kvantitativ opgørelse af den samlede produktion. 

For forskning, udredning og evaluering 

samt formidling vægtes de forskellige udgivelser 

og aktiviteter med vægte, der så godt som 

muligt afspejler det relative tidsforbrug ved 

disse. Udarbejdelse og udgivelse af en SFIrapport 

er sat til vægten 1. Vægtene og 

opgørelsen af den vægtede produktion fremgår 

af tabel D1. 

Med brug af de anførte vægte er det muligt at 

beregne, hvor stor en andel af forskernes tid, 

der medgår til egentlig formidling i form af 

foredrag, debatartikler og deltagelse i udvalg 

og netværk mv. I 2001 var det 5,0 forskerårsværk 

eller 8,6 pct. 

Produktiviteten er målt som den vægtede produktion 

pr. forskerårsværk. Den vægtede produktion 

er ligeledes anvendt i beregningen af 

direkte enhedsomkostninger i virksomhedsoversigten 

i tabel 26. 

For SFI-SURVEY er der på tilsvarende måde 

fastsat vægte, der skal afspejle det relative tidsforbrug 

ved de forskellige typer af dataindsamling 

samt konsulentrapporter. Et besøgsinterview 

er sat til vægten 1. Vægtene og 

opgørelsen af den vægtede produktion fremgår 

af tabel D2. Produktiviteten er herefter 

målt som den vægtede produktion pr. årsværk 

fastansatte i SFI-SURVEY. 


TABEL D1 

Produktivitetsberegning 

Vægt 1997 1998 1999 2000 2001 

SFI-rapporter 1,0000 28 19 21 19 16 

Ph.d.-afhandling 1,5000 1 1 3 3 0 

Bøger på internationale forlag 2,0000 - - - - 0 

Bøger på nordiske forlag 1,0000 - 1 1 1 1 

Artikler med referee 0,5000 5 7 16 17 25 

Andre rapporter 0,4000 6 6 3 3 4 

Andre videnskabelige artikler 0,1000 17 21 12 6 23 

Konferencepapers 0,1000 33 25 19 69 72 

Formidlende artikler 0,0100 51 53 49 58 46 

Deltagelse i råd mv. 0,0200 87 104 122 146 163 

Foredrag 0,0075 199 188 203 198 176 

Vejet sum 43,14 36,02 43,25 46,69 45,64 

Antal forskerårsværk 41 36,9 37,1 51,1 58,7 

Produktivitet 1,05 0,98 1,17 0,91 0,78 

Produktivitetsindeks 1995=100 107,74 99,95 119,37 93,54 79,61 

Beregnet forbrug på formidling (årsværk) 3,74 3,74 4,45 4,99 5,04 

Formidling i pct. af forskerårsværk 9,13 10,14 12,00 9,76 8,59 

TABEL D2 

Produktivitetsberegning. Dataindsamling 

Vægt 1998 1999 2000 2001 

Besøgsinterview 1,00 28300 33684 46690 23968 

Telefoninterview 0,50 12600 6684 15278 47909 

Kombinerede interview 0,67 6800 2118 16453 11425 

Postal interview 0,50 3000 30811 6568 9653 

Postal-/telefoninterview 0,50 0 0 1857 8000 

Andre 0,50 4560 16760 21043 9960 

Servicerapporter 500,00 5 4 2 5 

Vejet sum 45436 64213 81087 71884 

Antal årsværk 26,48 27,46 28,62 24,48 

Produktivitet 1716 2338 2833 2936 

Produktivitetsindeks 1998=100 100 136,28 165,12 171,13 



Bilag E 

Finansieringskilder til forskningsopgaver mv. i 2001 

OFFENTLIGE 

Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut (AKF) 

Arbejdsmarkedsrådet i Sønderjylland 

Beskæftigelsesministeriet 

Den Sociale Ankestyrelsen 

Erhvervsknudepunkt Vestegnen 

Erhvervs- og Økonomiministeriet 

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 

Europæisk Union 

Finansministeriet 

Forskningsrådene 

Indenrigsministeriet 

Kgs. Enghave Bydel 

Nordisk Ministerråd 

Sekretariatet for det Sociale Index 

Socialministeriet 

Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd 

Sundhedsstyrelsen 

Sygekassernes Helsefond 

Virksomheden Holbæk 

Voldssekretariatet 

År 2000 Fonden 

Aarhus Universitet 

PRIVATE 

Bertelsmann Stiftung 

KPMG 


Lov om sektorforskningsinstitutioner 




Vedtægt for Socialforskningsinstituttet 

I henhold til § 2, stk. 2 i lov nr. 1076 

af 20. december 1995 om sektorforskningsinstitutioner 

fastsættes 

denne vedtægt for Socialforskningsinstituttet. 

Kapitel 1 

Navn og ressortministerium 

§ 1. Socialforskningsinstituttet er en 

selvstændig sektorforskningsinstitution 

under Socialministeriet. 

Kapitel 2 

Formål og arbejdsopgaver 

§ 2. Socialforskningsinstituttets formål 

er at belyse sociale forhold, herunder 

arbejdsmæssige, økonomiske 

og familiemæssige forhold samt andre 

nationale og internationale samfundsforhold 

og udviklingstræk af betydning 

for befolkningens levevilkår. 

§ 3. Socialforskningsinstituttet løser 

på et ajourført videnskabeligt grundlag 

forsknings-, udviklings-, udrednings- 

og rådgivningsopgaver. Instituttet 

kan herunder indgå aftaler om 

at stille sin viden og faglige ekspertise 

til rådighed f.eks. gennem deltagelse i 

udvalg, råd, bestyrelser m.v. Instituttet 

varetager endvidere den serviceopgave 

at indsamle og bearbejde data til 

brug for forskere, offentlige myndigheder 

og private organisationer og 

virksomheder. 

§ 4. Instituttet kan dels selvstændigt 

tage opgaver op, dels mod betaling 

påtage sig løsning af opgaver for 

offentlige myndigheder eller private 

rekvirenter i ind- og udland. 

§ 5. Socialforskningsinstituttet deltager 

i nationale og internationale 

forskningsprogrammer og andre former 

for forskningssamarbejde. 

§ 6. Socialforskningsinstituttet 

offentliggør sine arbejdsresultater. 

§ 7. Socialforskningsinstituttet deltager 

i uddannelse af forskere inden for 

instituttets arbejdsområde. 

Kapitel 3 

Indtægtsforhold 

§ 8. Instituttets basisbevilling fastlægges 

hvert år på finansloven. 

§ 9. Instituttet kan modtage midler 

fra forskningsråd, fonde og lignende 

samt udføre opgaver mod betaling, 

jvf. § 4. 

Kapitel 4 

Bestyrelse 

§ 10. Bestyrelsen består af en formand 

og seks medlemmer, der udpeges 

af socialministeren. Formanden 

og bestyrelsens flertal skal være uafhængigt 

af socialministeren. 

Socialministeren udpeger uden 

indstilling formanden og to bestyrelsesmedlemmer, 

hvoraf det ene bestyrelsesmedlem 

er født næstformand. 

Formanden og det andet bestyrelsesmedlem 

skal begge have bred indsigt 

i samfundsmæssige forhold, og hver 

for sig skal de herudover have henholdsvis 

forskningserfaring og alsidig 

ledelseserfaring. Et medlem udpeges 

efter indstilling fra arbejdsministeren, 

et medlem udpeges efter fælles indstilling 

fra Kommunernes Landsforening, 

Amtsrådsforeningen i Danmark, 

Københavns kommune og Frederiksberg 

kommune, et medlem, der 

skal være en samfundsvidenskabelig 

forsker, udpeges efter indstilling fra 

forskningsministeren og et medlem 

vælges af og blandt instituttets medarbejdere. 

Af og blandt instituttets medarbejdere 

vælges en suppleant for medarbejdernes 

medlem af bestyrelsen. 

Suppleanten kan deltage i de møder, 

hvor bestyrelsesmedlemmet ikke har 

mulighed for at deltage. 

§ 11. Bestyrelsen udpeges for fire år. 

Bestyrelsesmedlemmer kan genudpeges. 

Såfremt et medlem udtræder af 

bestyrelsen i løbet af en udpegningsperiode, 

udpeger socialministeren 

snarest et nyt medlem for resten af 

perioden efter reglerne i § 10. 

§ 12. De nærmere regler for valg af 

medarbejderrepræsentant fastsættes af 

instituttets samarbejdsudvalg. 

§ 13. Bestyrelsen varetager instituttets 

overordnede ledelse. Det betyder, at 

1. Bestyrelsen fastlægger de overordnede 

mål og generelle retningslinier 

for instituttets virksomhed og 

udvikling, herunder strategiplaner 

for instituttets forskning og formidling, 

samt godkender instituttets 

arbejdsprogram. 

2. Bestyrelsen godkender instituttets 

budget og regnskab. 

3. Bestyrelsen godkender instituttets 

politikker på centrale områder og 

træffer afgørelse i enkeltsager, der 

er af væsentlig betydning for instituttet 

eller efter instituttets forhold 

af særlig karakter. Bestyrelsen træffer 

efter indstilling fra direktøren 

beslutning om, i hvilket omfang 

forskningsprojekter skal forelægges 

bestyrelsen til godkendelse. 


4. Bestyrelsen påser, at der på instituttet 

sker en langsigtet kompetenceudvikling. 

Bl.a. af hensyn hertil 

skal bestyrelsen sikre en rimelig 

balance mellem opgaver finansieret 

af basismidler og opgaver finansieret 

af eksterne midler. 

5. Bestyrelsen afgiver en årlig beretning 

om instituttets virksomhed til 

socialministeren. 

6. Bestyrelsen afgiver indstilling til 

socialministeren om ansættelse og 

afskedigelse af instituttets direktion. 

7. Bestyrelsen nedsætter et forskningsudvalg, 

der rådgiver instituttet vedrørende 

forskningsvirksomheden og 

er et forum for kontakt mellem 

instituttet og interessenter og forskere 

uden for instituttet. Bestyrelsen 

fastsætter regler forskningsudvalgets 

størrelse, arbejdsområde og 

sammensætning. 

8. Bestyrelsen kan nedsætte andre 

rådgivende udvalg og træffe beslutning 

om disse udvalgs kommissorium, 

størrelse og sammensætning. 

§ 14. Bestyrelsen holder normalt 

møde fire gange årligt. Yderligere 

møder afholdes, når formanden skønner 

det nødvendigt, eller når mindst 

tre af bestyrelsens medlemmer fremsætter 

ønske herom. Bestyrelsen er 

beslutningsdygtig, når et flertal af dets 

medlemmer er til stede. Bestyrelsen 

træffer beslutninger ved almindeligt 

stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed 

er formandens stemme afgørende. 

Der føres protokol over bestyrelsens 

beslutninger. 

§ 15. Bestyrelsen fastsætter selv sin 

forretningsorden. Sekretariatsfunktionen 

for bestyrelsen varetages af 


§ 16. Honorarer til bestyrelsens medlemmer 

fastsættes efter Finansministeriets 

til enhver tid gældende regler 

herom. 

§ 17. Omkostninger i forbindelse 

med bestyrelsens arbejde, herunder 

rejseomkostninger, afholdes af instituttet. 

Kapitel 5 

Direktion 

§ 18. Direktionen varetager den daglige 

faglige og administrative ledelse 

af instituttet under ansvar over for 

bestyrelsen og repræsenterer instituttet 

udadtil. Direktøren har det øverste 

ansvar for den daglige ledelse. 

Ansvars- og kompetencefordelingen i 

direktionen godkendes af bestyrelsen. 

§ 19. Direktionen afgiver indstilling 

til bestyrelsen i de sager, som forelægges 

denne. Endvidere orienterer 

direktionen løbende bestyrelsen om 

instituttets virksomhed. 

§ 20. Direktionen er over for besty- 

Lars Nordskov Nielsen 

Bestyrelsesformand 


København den 25. august 1998 

relsen ansvarlig for, at instituttet 

administreres i overensstemmelse 

med gældende lovgivning, de for 

instituttet gældende administrative 

bestemmelser og afgørelser samt kollektive 

overenskomster og aftaler. 

§ 21. Direktionen ansætter, udnævner 

og afskediger instituttets medarbejdere 

og afgiver indstilling til 

Socialministeriet om ansættelse og 

afskedigelse af tjenestemænd, bortset 

fra medlemmer af direktionen. 

§ 22. Direktionen deltager uden 

stemmeret i bestyrelsesmøderne. 

§ 23. Direktionen kan nedsætte 

udvalg og træffe beslutning om disses 

kommissorium, størrelse og sammensætning. 

Kapitel 6 

Vedtægtsændringer og 

ikrafttræden 

§ 24. Ændringer i vedtægten udarbejdes 

af bestyrelsen og godkendes af 

socialministeren. 

§ 25. Nærværende vedtægt træder i 

kraft den 15. juni 1998, og samtidig 

ophæves vedtægten for Socialforskningsinstituttet 

af 23. oktober 1996. 

Karen Jespersen 

Socialminister 



Socialforskningsinstituttet © 2002 

Layout: Mark Gry Christiansen 

Foto: Stig Stasig 

Tryk: Holbæk Eksprestrykkeri A/S 

ISBN 87-7487-682-1 

ISSN 1397-6125 

Oplag: 3.000


Herluf Trolles Gade 11 

1052 København K 

Tlf. 33 48 08 00 

Fax 33 48 08 33 

Mail sfi@sfi.dk 

Web www.sfi.dk

Bilag A - SFI

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?