Fokus på job? - En analyse af kontaktforløbssamtaler i AF ...

Bodil Damgaard
Pernille Hohnen
05:12
Mikkel Bo Madsen
FOKUS PÅ JOB
EN ANALYSE AF KONTAKTFORLØBSSAMTALER I AF,
KOMMUNER OG HOS ANDRE AKTØRER?

05:12
FOKUS PÅ JOB?
En analyse af kontaktforløbssamtaler i AF,
kommuner og hos andre aktører
Bodil Damgaard
Pernille Hohnen
Mikkel Bo Madsen
KØBENHAVN 2005
SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET

FOKUS PÅ JOB?
En analyse af kontaktforløbssamtaler i AF, kommuner og hos andre aktører
Afdelingsleder: Lisbeth Pedersen
Afdelingen for Beskæftigelse og erhverv
ISSN: 1396-1810
ISBN: 87-7487-789-5
Layout: Hedda Bank
Oplag: 600
Tryk: BookPartnerMedia A/S
©2005 Socialforskningsinstituttet
Socialforskningsinstituttet
Herluf Trolles Gade 11
1052 København K
Tlf. 33 48 08 00
sfi@sfi.dk
www.sfi.dk
Socialforskningsinstituttets publikationer kan frit citeres med tydelig
angivelse af kilden. Skrifter, der omtaler, anmelder, henviser til eller
gengiver Socialforskningsinstituttets publikationer, bedes sendt til instituttet.

INDHOLD
FORORD 5
RESUMÉ 7
Fokus på job? 8
Mindre jobfokus i kommunerne 8
Mindre jobfokus i samtaler med ledige med
indvandrerbaggrund 8
Konsekvens og pres 9
Kommunernes vurdering af kontaktforløbssamtaler 9
Fra jobformidling til jobsøgning 10
1 INDLEDNING, SAMMENFATNING OG
PERSPEKTIVER 11
Indledning 11
Sammenfatning af resultater 13
Diskussion og perspektivering 19
2 BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN 23
Reformen “flere i arbejde” 23
Øvrige undersøgelser af kontaktforløb 26
INDHOLD 3

3 DATA OG METODISKE FORHOLD 31
Data og metodiske overvejelser 31
4 OBSERVATION 41
Indledning 41
Observationsmaterialet 42
Fokus på job og beskæftigelse 49
Fokus på jobsøgning 61
Brug af redskaber i samtalen 66
Konsekvens og pres i samtalen 71
Opsamling 76
5 TELEFONSURVEY MED KOMMUNER 79
Baggrund og formål 79
Resultater af telefonsurveyen 80
6 KVALITATIVE INTERVIEW MED
MEDARBEJDERE 89
Baggrund og formål 89
Medarbejdernes vurdering af samtalens formål,
indhold og effekter 90
Organisering af kontaktforløbssamtaler 97
Tendenser til forskelle på kontaktforløbssamtaler i
AF og i kommunerne 98
Barrierer og muligheder ved
kontaktforløbssamtalerne 101
LITTERATUR 105
4 INDHOLD

FORORD
Reformen “Flere i Arbejde” indførte kontaktforløbssamtaler med ledige på
dagpenge og kontanthjælp mindst hver tredje måned. Undersøgelsen belyser
bestemte forhold vedrørende indholdet af kontaktforløbssamtaler ud
fra observation af et stort antal samtaler med arbejdsmarkedsparate ledige
og medarbejdere i kommuner, AF og hos andre aktører.
Baggrunden for undersøgelsen er regeringens handlingsplan “Flere
i arbejde”, hvor et vigtigt mål er at sikre de ledige en beskæftigelsesindsats,
hvor fokus er rettet mod den korteste vej til job. Undersøgelsen skal således
belyse, i hvilket omfang jobformidling, jobsøgning og beskæftigelse er det
primære formål med kontaktforløbssamtalerne mellem frontmedarbejdere
og ledige.
Arbejdsmarkedsstyrelsen har bestilt og finansieret undersøgelsen,
som er gennemført i forskningsafdelingen Beskæftigelse og erhverv i perioden
fra den 15. marts til den 15. juni 2005. Professor Per Kongshøj
Madsen har læst og kommenteret rapporten, og han takkes for gode og
konstruktive kommentarer.
Rapporten er udarbejdet af seniorforsker, mag.scient., ph.d. Pernille
Hohnen, som også har været projektleder, af forsker, cand.mag., ph.d.
Mikkel Bo Madsen samt af forsker, cand.scient.pol., ph.d. Bodil Damgaard.
Stud.scient.soc. Caroline Klitgaard har blandt andet stået for at kontakte
kommunerne i telefonsurveyen i kapitel 5, og stud.scient.soc. Annemette
Coop Henriksen har lavet tabelarbejde og kvantitative analyser til
FORORD 5

observationerne i kapitel 4. Selve observationerne er blevet gennemført af
Dorte Hougaard Andersen, Esben Hansen, Hanne Viemose, Helene Ratner,
Ida Hammen, Jens Kjær Jensen, Kirstine Cool, Lotte Mogensen,
Louise Birch, Mattias Borg, Nikolaj Kjøller, Nina Poulsen, Signe Hinz
Pedersen og Stine Snede Villumsen, alle etnografistuderende ved Aarhus
og Københavns Universiteter.
Vi vil gerne rette stor tak til medarbejdere og ledige i de kommuner,
på de AF-kontorer og hos de andre aktører, der med kort varsel har
indvilliget i at deltage i undersøgelsen.
København, september 2005
Jørgen Søndergaard
6 FORORD

RESUMÉ
Formålet med denne rapport er at belyse bestemte forhold vedrørende
indholdet af kontaktforløbssamtaler mellem ledige og medarbejdere i kommuner,
AF og hos andre aktører. Kontaktforløbssamtaler mindst hver
tredje måned blev indført som led i reformen “Flere i arbejde” med det
formål at sætte fokus på den mest direkte vej til arbejde. Undersøgelsen er
primært baseret på 522 observationer af kontaktforløbssamtaler med ledige.
Observationerne søger at kortlægge indholdet af kontaktforløbs-samtalerne
og at afdække sagsbehandlerpraksis i forhold til en række specifikke
områder, herunder jobfokus, jobsøgning, pres, konsekvens, rådighedsafprøvning
og anvendelsen af forskellige visitationsværktøjer. Ud over observationerne
er der foretaget en telefonsurvey med 48 kommuner, som
afdækker elementer af den kommunale praksis i forbindelse med organiseringen
af kontaktforløbssamtalerne. Endelig er der foretaget 12 kvalitative
interview med medarbejdere i de tre systemer. Hovedformålet med
såvel telefonsurveyen som interviewene er at indsamle information om
anvendelsen af kontaktforløbssamtalerne, som således kan supplere analysen
af observationerne.
RESUMÉ 7

FOKUS PÅ JOB?
Undersøgelsen viser, at der i vid udstrækning er fokus på job og beskæftigelse
i de observerede samtaler. Det fremgår således af mere end halvdelen
af observationerne, at samtalen drejer sig om, at den ledige hurtigst muligt
skal i job. Tilføjer man de samtaler, hvor der er fokus på beskæftigelse på
lidt længere sigt, er der fokus på beskæftigelse i langt hovedparten af
samtalerne. Det er dog vigtigt at pointere, at graden af jobfokus afhænger
af, hvilke parametre der måles på. Jo mere konkret man definerer jobfokus,
jo mindre hyppigt forekommer det i samtalerne. Hvis man ved jobfokus
forstår, at den ledige præsenteres for konkrete, ledige job, var der jobfokus
i lidt over en femtedel af de observerede samtaler. Hvis man derimod har
mindre snævre og konkrete kriterier for jobfokus, som fx om det berøres,
hvad den ledige har gjort for at komme i arbejde, eller hvad den lediges
jobønsker er, var der jobfokus i mellem tre fjerdedele og ni tiendedele af de
observerede samtaler.
MINDRE JOBFOKUS I KOMMUNERNE
Observationerne peger på, at der i mindre grad er jobfokus i kontaktforløbssamtalerne
afholdt i kommunerne, end der er i de samtaler, der er
afholdt i AF og hos andre aktører. Dette gælder både, når man ser på
forekomsten af jobfokus og forekomsten af jobsøgningstemaer i samtalerne.
Det skal dog nævnes, at der også er markante forskelle på de grupper
af ledige, de tre forskellige systemer afholder kontaktforløbssamtaler med.
I forhold til ledige observeret i AF og hos andre aktører var der i kommunerne
flere unge, flere med indvandrerbaggrund, flere langvarigt ledige og
markant flere ledige i aktivering. Det må forventes, at disse forskelle i
nogen grad har betydning for indholdet af samtalerne.
MINDRE JOBFOKUS I SAMTALER MED LEDIGE MED
INDVANDRERBAGGRUND
Et af undersøgelsens bemærkelsesværdige resultater er, at der gennemgående
ikke er lige så hyppigt fokus på job i samtaler med ledige, der har
indvandrerbaggrund, som der er i samtaler med andre ledige. Selvom
undersøgelsen ikke kan forklare årsagerne til disse forskelle, er de så mar-
8 RESUMÉ

kante, at det giver anledning til overvejelse og viser et behov for mere
kvalificeret viden om den beskæftigelsespolitiske indsats over for ledige
danskere med indvandrerbaggrund. Det skal samtidig påpeges, at denne
tendens er tydeligst i kontaktforløbssamtalerne med ledige kontanthjælpsmodtagere
i kommunerne.
KONSEKVENS OG PRES
Observationerne af kontaktforløbssamtalerne kortlægger også, i hvilket
omfang samtalerne bidrager til at lægge pres på de lediges jobsøgning og
anvendes som redskab til vurdering af den lediges rådighed. Undersøgelsen
viser, at der i flertallet af samtalerne lægges direkte eller indirekte pres på
den lediges jobsøgning. Indirekte pres i form af fx aftaler om jobsøgning
mv. forekommer hyppigt, mens mere direkte pres i form af at opfordre den
ledige til at søge alt rimeligt arbejde samt diskutere rådighedsregler forekommer
i under en tredjedel af samtalerne. Der er gennemgående mindre
forskelle mellem de tre forskellige systemer, hvad angår hyppigheden af
pres og konsekvens i samtalerne, end det har været tilfældet med mange af
de øvrige observationspunkter. På flere punkter, der vedrører pres og konsekvens,
vender billedet endvidere, således at det er de kommunale sagsbehandlere,
der hyppigst anvender direkte eller indirekte pres over for de
lediges jobsøgning.
KOMMUNERNES VURDERING AF
KONTAKTFORLØBSSAMTALER
På baggrund af resultaterne fra telefonsurveyen fremgår det, at godt halvdelen
af de adspurgte kommunale afdelingsledere opfatter kontaktforløbssamtalerne
som et vigtigt redskab i indsatsen over for arbejdsmarkedsparate
kontanthjælpsmodtagere. Det er således knap halvdelen, der omvendt
ikke finder, at det er et vigtigt redskab. Derudover finder en del af de
interviewede ledere, at de nuværende regler er så rigide, at de flytter fokus
fra indholdet i samtalerne til overholdelse af procesregler.
RESUMÉ 9

FRA JOBFORMIDLING TIL JOBSØGNING
Selvom der gennemgående er fokus på beskæftigelsesrelaterede emner i
kontaktforløbssamtalerne, ser det på grundlag af interviewresultaterne ikke
ud til, at medarbejderne entydigt vurderer, at målet med samtalen er beskæftigelse.
Under halvdelen af de interviewede medarbejdere angav eksplicit,
at målet med kontaktforløbssamtalen er, at den ledige kommer ud
på arbejdsmarkedet. Et flertal anså det heller ikke som deres opgave at
præsentere de ledige for konkrete job. Flere pointerede, at formidling af
job er “gammeldags”, og at det, som det drejer sig om i dag, er at understøtte
de ledige i deres jobsøgning. Dette peger i retning af, at jobsøgning
og ikke jobformidling anses som målet med samtalerne.
10 RESUMÉ

KAPITEL 1
INDLEDNING,
SAMMENFATNING OG
PERSPEKTIVER
INDLEDNING
Undersøgelsens formål
Formålet med denne rapport er at belyse indholdet af kontaktforløbssamtaler
med arbejdsmarkedsparate ledige i AF, kommuner og hos andre aktører.
Der er blevet lagt særlig vægt på, i hvilket omfang kontaktforløbene
lever op til målet fra regeringens handlingsplan “Flere i arbejde” om at øge
fokus på at få den ledige i arbejde hurtigst muligt og den mest direkte vej.
Undersøgelsen belyser udvalgte forhold vedrørende praksis i kontaktforløbssamtalerne
med arbejdsmarkedsparate ledige. Studiet omfatter alle typer
kontaktforløbssamtaler i alle faser af ledighedsforløbet. Der ses dog
bort fra ikke-forsikrede lediges første henvendelse i kommunerne.
Projektets formål er således at undersøge, i hvilken udstrækning
beskæftigelse og jobsøgning er i fokus i kontaktforløbssamtalerne, samt om
samtalerne fungerer efter hensigten i form af at understøtte lediges jobsøgning
og frontmedarbejdernes rådighedsvurdering af de ledige.
Undersøgelsen operationaliserer jobfokus i kontaktforløbssamtalerne
ved at beskrive frontmedarbejdernes håndtering af bestemte forhold
vedrørende jobformidling og jobsøgning samt ved at se på anvendelsen af
forskellige visitationsværktøjer i samtalerne. Derudover fokuseres der på, i
hvilket omfang samtalerne resulterer i konkrete aftaler vedrørende den
lediges jobsøgning, og om der gennem samtalerne lægges pres på den
INDLEDNING, SAMMENFATNING OG PERSPEKTIVER 11

lediges jobsøgning. Øvrige forhold angående kontaktforløbssamtalernes
indhold, organisering og afholdelse indgår ikke i opdraget for undersøgelsen.
Undersøgelsen er primært baseret på et stort antal observationer af
kontaktforløbssamtaler i AF, kommuner og hos andre aktører. Observationerne
er derudover suppleret med et begrænset antal kvalitative interview
med sagsbehandlere og konsulenter i kommuner, på AF-kontorer og
hos andre aktører samt et telefonsurvey med 48 kommuner.
Undersøgelsens baggrund
I regeringens reform “Flere i arbejde” er hensigten at flytte fokus væk fra
aktivering og hen imod “den direkte vej i job”, dvs. beskæftigelse på det
ordinære arbejdsmarked. Dette skal ifølge reformen helst ske gennem beskæftigelse
på ordinære vilkår, men hvis dette viser sig vanskeligt, så gennem
virksomhedspraktik eller løntilskudsjob (Beskæftigelses-ministeriet,
2002). Kontaktforløbet anses her som et redskab til at sikre, at der i
kontakten mellem konsulenter eller sagsbehandlere på den ene side og
ledige på den anden side også sættes fokus på den hurtigste og mest direkte
vej til beskæftigelse. I den forbindelse fastsætter reformen et minimumskrav
om personlig kontakt til de ledige hver tredje måned, uanset om der
er tale om forsikrede eller ikke-forsikrede ledige.
Der findes kun få undersøgelser om indholdet af kontaktforløbssamtaler,
og selvom resultaterne ikke er entydige, rejser de spørgsmålet om,
i hvilken udstrækning indholdet af kontaktforløbssamtalerne i praksis også
er målrettet beskæftigelse og selvforsørgelse. I forlængelse heraf er fokus i
denne undersøgelse at afdække, i hvilken udstrækning samt på hvilke
måder job er i fokus i kontaktforløbssamtalerne. De hidtidige undersøgelser
sætter også spørgsmålstegn ved, om minimumskravet i lovgivningen
om kontakt hver tredje måned overholdes. Det skal dog understreges, at
dette ikke er en del af opdraget for denne undersøgelse.
SAMMENFATNING AF RESULTATER
Sammenfatning af resultater fra observationsundersøgelsen
Der er i undersøgelsen opnået skematiseret observation af 522 kontaktforløbssamtaler
i 16 kommuner, på 14 AF-kontorer og hos 8 andre aktører.
Observationerne har været orienteret mod samtalernes indhold og har især
været rettet mod samtalernes fokus på job og beskæftigelse og på jobsøg-
12 INDLEDNING, SAMMENFATNING OG PERSPEKTIVER

ning. Det er også blevet observeret, om der i samtalerne indgår momenter
af pres og konsekvens over for de ledige. Observationsresultaterne kan
sammenfattes som følger:
Jobfokus og fokus på jobsøgning
Undersøgelsen viser, at de observerede kontaktforløbssamtaler i vid udstrækning
handler om job og beskæftigelse. Det fremgår i mere end halvdelen
af de observerede samtaler, at den ledige skal hurtigst muligt i job.
Såfremt man herudover inkluderer de samtaler, hvor der er jobfokus på
længere sigt, viser undersøgelsen, at beskæftigelse er omdrejningspunktet i
langt hovedparten af de observerede samtaler. Undersøgelsen viser dog
også, at det har stor betydning, hvordan man måler og operationaliserer
jobfokus.
v
v
v
v
Ud fra forskellige måder, hvorpå jobfokus i samtalerne operationaliseres,
varierer observationsresultaterne fra jobfokus i ca. 90 pct. af
samtalerne til jobfokus i godt 20 pct. af samtalerne.
Hvis man ved jobfokus i samtalen forstår, at de ledige præsenteres for
konkrete ledige job i samtalen, er der observeret jobfokus i godt en
femtedel af samtalerne.
Hvis man ved jobfokus i samtalen forstår, at det fremgår, hvad den
ledige har gjort siden sidst for at komme i arbejde, er der observeret
jobfokus i tre fjerdedele af samtalerne.
Hvis man ved jobfokus forstår, at det fremgår i samtalen, hvad den
lediges jobønsker er, er der observeret jobfokus i næsten ni tiendedele
af samtalerne.
Observationsresultaterne synes at indikere, at jo mere konkret og konfronterende
man forstår jobfokus, jo mindre hyppigt forekommer det i samtalerne.
Samtalernes centrale omdrejningspunkt er job og beskæftigelse,
men det er sjældent, at der diskuteres eller formidles konkrete, ledige job
i samtalen.
Jobsøgning er et andet centralt emne i kontaktforløbssamtalerne.
I undersøgelsen er forskellige træk ved de lediges jobsøgning indgået i
noget mere end halvdelen af de observerede samtaler. Vejledning og rådgivning
om jobsøgning er observeret i noget under halvdelen af samtalerne:
INDLEDNING, SAMMENFATNING OG PERSPEKTIVER 13

v
v
De lediges jobsøgning er blevet diskuteret i mere end halvdelen af de
observerede samtaler. Både hvad angår, hvilke job den ledige har søgt
siden sidst, og hvordan den ledige søger job, er det emner, der er blevet
behandlet i godt 60 pct. af de observerede samtaler.
Rådgivning om jobsøgning og diskussion af, om den ledige søger job
på den mest effektive måde, er begge observeret i omkring 40 pct. af
samtalerne.
Mindre jobfokus i kommunerne
Hvad angår såvel jobfokus som jobsøgning, er der markante forskelle
mellem samtaler, der er observeret i kommuner, AF og hos andre aktører.
Gennemgående er der mindre hyppige observationer af jobfokus og fokus
på jobsøgning i de samtaler, der er observeret i kommuner, end i de
samtaler, der er observeret i AF og hos andre aktører. For en del observationspunkters
vedkommende er der tale om betragtelige forskelle. Undersøgelsesmaterialet
giver ikke tilstrækkeligt grundlag til at afgøre, hvad der
er årsag til de noterede forskelle.
Undersøgelsesmaterialet viser dog, at der er meget markante forskelle
på de grupper af ledige, der er observeret samtaler med i kommuner,
AF og hos andre aktører. Særligt er det de ledige i undersøgelsens kommuner,
der skiller sig ud ved at indeholde markant flere helt unge ledige,
markant flere ledige med indvandrerbaggrund, markant flere langvarigt
ledige og markant flere ledige i aktivering end blandt de ledige i AF og hos
andre aktører i undersøgelsen. Disse forskelle kan iagttages, selvom observationerne
i alle tre systemer er foretaget af kontaktforløbssamtaler med
såkaldt arbejdsmarkedsparate ledige. Det har kun i begrænset omfang
været muligt at belyse betydningen af disse forskelle. Det skal dog understreges,
at især undersøgelsens samtaler med ledige, der har indvandrerbaggrund,
systematisk har mindre hyppig fokus på job og på jobsøgning.
Det skal dog bemærkes, at der ud fra nogle enkelte mål for jobfokus i de
observerede AF-samtaler er hyppigere jobfokus over for ledige med indvandrerbaggrund
end over for ledige, der ikke har indvandrerbaggrund.
Der er behov for mere tilbundsgående undersøgelser, hvis man
ønsker at vide, hvad der bevirker forskellene i jobfokus mellem kommuner,
AF og andre aktører.
Konsekvens og pres i samtalerne
I undersøgelsen er der set efter, om der indgår elementer af pres og konsekvens
over for de ledige i kontaktforløbssamtalerne. Forskellige elemen-
14 INDLEDNING, SAMMENFATNING OG PERSPEKTIVER

ter af pres er der observeret i mere end en fjerdedel af samtalerne i undersøgelsen.
Aftaler og opfølgning på tidligere aftaler indgår i noget flere af de
observerede samtaler.
v
v
I 28 pct. af samtalerne lægges der pres, ved at der gives udtryk for, at
den ledige skal søge alt rimeligt arbejde. I 26 pct. lægges der pres ved
i samtalen at komme ind på rådighedsregler og/eller muligheden for
økonomiske sanktioner. I 40 pct. af de relevante samtaler lægges der
pres ved at følge op på tidligere indgåede samtaler.
Generelle aftaler om, hvad den ledige skal gøre for at komme i job, er
iagttaget i 72 pct. af de observerede samtaler. Mere specifikke aftaler
om at søge bestemte job er iagttaget i 28 pct. af de observerede samtaler.
Hvad angår denne dimension af kontaktforløbssamtalerne, skal det bemærkes,
at der ikke i observationsmaterialet kan iagttages samme systematiske
forskelle mellem samtaler i kommuner, AF og hos andre aktører,
som er blevet bemærket for fx jobfokus. Forskellene mellem de forskellige
typer af enheder er gennemgående mindre mht. observationer af pres og
konsekvens. Hvad angår en del af observationspunkterne, er der hyppigere
observation af pres og konsekvens i undersøgelsens kommuner, end der er
i AF og hos andre aktører.
Sammenfatning af resultater fra telefonsurvey
Der blev i forbindelse med undersøgelsen gennemført en telefonsurvey
blandt 48 fortrinsvis større kommuner. I surveyen blev der spurgt til kommunernes
vurdering af vigtigheden af kontaktforløbssamtalerne i forhold
til kommunens samlede beskæftigelsesindsats; der blev spurgt til afholdelsen
af kontaktforløbssamtaler via telefonen, til brugen af gruppesamtaler
og endelig til, om der er grupper af ledige, der er undtaget fra samtalen.
Kommunernes vurdering af kontaktforløbssamtalerne som redskab
v Godt halvdelen af de interviewede ledere i kommunerne mener, at
kontaktforløbssamtalerne er vigtige for indsatsen over for arbejdsmarkedsparate
kontanthjælpsmodtagere. Lidt flere vurderer, at kontaktforløbssamtalerne
er et vigtigt redskab til at sikre, at arbejdsmarkedsparate
kontanthjælpsmodtagere aktivt søger job.
v En betydelig del af de interviewede ledere i kommunerne mener, at de
nuværende regler er så rigide, at de flytter fokus fra indholdet i sam-
INDLEDNING, SAMMENFATNING OG PERSPEKTIVER 15

talerne til overholdelse af procesregler. Kommunernes tilkendegivelser
af vigtigheden af kontaktforløbssamtalerne synes især at afspejle, at
nær kontakt og hyppig opfølgning betragtes som vigtige elementer i et
ledighedsforløb. Samtidig efterlyser mange dog mere fleksible regler
for afholdelse af kontaktforløbssamtalerne.
Brugen af telefonisk kontakt
v Lidt mere end to tredjedele af de adspurgte kommuner svarer bekræftende
på, at de afholder kontaktforløbssamtaler telefonisk. Men der er
tilsyneladende stor forskel på omfanget og systematikken i brugen af
denne form for kontaktforløbssamtaler. Knap en fjerdedel af de kommuner,
som bruger telefoniske kontaktforløbssamtaler, oplyser, at de
gør det ofte, en tredjedel, at de gør det en gang imellem, og de resterende
(42 pct.), at det kun sker sjældent.
v Surveyen peger på, at de kommuner, som oftest bruger telefoniske
samtaler med ledige, også er dem, som mest konsekvent anvender dem
over for ledige i aktiveringstilbud, mens de kommuner, som bruger
telefoniske kontaktforløbssamtaler mere sporadisk, også bruger telefonisk
kontakt til en bredere gruppe af ledige, dvs. både ledige i aktivering
og andre ledige. Mens sidstnævnte kommuner angiver forskellige
årsager til at bruge telefonen, nævner de kommuner, der afholder
telefoniske kontaktforløbssamtaler ofte, at de gør det pga. knappe
ressourcer.
Brugen af kollektive samtaler
v Med hensyn til brugen af kollektive samtaler peger surveyen på, at
disse i højere grad supplerer individuelle kontaktforløbssamtaler, end
de erstatter dem. Kun én kommune angav, at kollektive samtaler regelmæssigt
erstatter individuelle samtaler.
Grupper, der er undtaget kontaktforløbssamtalen
v Hvad angår arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, svarer en
femtedel af kommunerne, at de undlader at indkalde visse grupper til
kontaktforløbssamtale. Det drejer sig altovervejende om kvinder på
barsel.
Sammenfatning af kvalitative interview
Der er i undersøgelsen gennemført tolv kvalitative interview med medarbejdere,
der udfører kontaktforløbssamtaler i både kommuner, AF og hos
16 INDLEDNING, SAMMENFATNING OG PERSPEKTIVER

enkelte andre aktører. Formålet med disse interview har været at kaste lys
over forhold vedrørende samtalernes indhold samt indsamle viden om
forhold, der i medarbejdernes øjne er med til at påvirke samtalerne, men
som ikke kan kortlægges gennem observationer og survey. Der er spurgt til
medarbejdernes vurdering af: samtalernes formål, indhold og effekter,
medarbejdernes egen viden om arbejdsmarkedet og jobsøgning, organisering
af kontaktforløbet samt barrierer og muligheder ved kontaktforløbssamtalerne.
Resultaterne kan sammenfattes således:
v
v
v
v
Interviewresultaterne peger på, at selvom der er fokus på beskæftigelsesrelaterede
emner i kontaktforløbssamtalerne, ser det ikke ud til, at
målet entydigt vurderes at være beskæftigelse. Under halvdelen af de
interviewede medarbejdere nævner eksplicit, at målet med samtalen er,
at de ledige kommer ud på arbejdsmarkedet. I stedet angives beskæftigelsesrelaterede
emner, særligt de lediges jobsøgning, motivation eller
afklaring, som formålet med kontaktforløbssamtalerne og som det, der
bruges mest tid på i samtalerne.
De interviewede medarbejdere har delte meninger om, i hvilken udstrækning
kontaktforløbssamtalerne er et effektivt redskab til at få
ledige i beskæftigelse. Halvdelen vurderer, at samtalerne resulterer i, at
flere kommer i job, mens resten ikke tror, at det gør nogen forskel. Det
er bemærkelsesværdigt, at de interviewede medarbejdere samtidig har
en mere entydigt positiv opfattelse af, at samtalerne er en hjælp i
jobsøgningsprocessen, samt at særligt AF-medarbejderne vurderer, at
samtalerne har ændret kontakten til de ledige på en måde, som gør det
lettere at støtte dem i deres jobsøgning. Interviewene peger således i
retning af, at de adspurgte medarbejdere har en positiv vurdering af
samtalerne som jobsøgningsredskab, samtidig med at de er noget
usikre på beskæftigelseseffekten.
Både medarbejderne fra kommunerne, fra AF-kontorerne og fra de
andre aktører vurderer, at deres viden er tilstrækkelig, både hvad angår
arbejdsmarkedet, flaskehalse og ledighed, og hvad angår effekten af
forskellige metoder til jobsøgning. Flere medarbejdere angiver, at de
mangler tid snarere end informationer, samt at de ikke mangler generel
viden, men derimod ledige job, fx ufaglærte job.
Flertallet af de interviewede medarbejdere oplever det ikke som deres
opgave at præsentere ledige for konkrete job, men vurderer dog samtidig,
at konkret jobformidling i samtalerne ville kunne skaffe flere i
arbejde. Medarbejderne angiver flere årsager til, at de ikke opfatter
INDLEDNING, SAMMENFATNING OG PERSPEKTIVER 17

v
v
jobformidling som deres opgave: Der er ikke tid til at forberede sig på
samtalerne i form af at gå på nettet og printe konkrete job ud; andre
afdelinger (særligt i kommunerne) står for virksomhedskontakt og
jobformidling; eller de angiver, at konkret jobformidling er “gammeldags”,
fordi jobsøgning handler om at gøre sig “spilbar” og ikke kun
søge konkrete, ledige job.
I lyset af interviewene er det muligt at pege på nogle tendenser til
forskelle mellem kontaktforløbssamtalerne i AF og kommunerne. For
det første ser sociale problemstillinger ud til at fylde mere og blive
vægtet højere af de kommunale sagsbehandlere, selvom denne forskel
ikke gør sig gældende for alle de interviewede medarbejdere. For det
andet vægtes pres, rådighedsafprøvning og kontrol ifølge interviewresultaterne
højere blandt de kommunale medarbejdere end hos deres
kolleger i AF. Begge parter foretrækker dog betegnelsen “motivation”
frem for “pres”. I forlængelse af interviewene ser det samtidig ud til, at
der sjældent anvendes økonomiske sanktioner over for de ledige, der
vurderes ikke at stå til rådighed. Der er dog nogle kommunale sagsbehandlere,
der rutinemæssigt stopper kontanthjælpen over for ledige,
der udebliver fra aftaler, mens sådanne sanktioner, i form af indberetning
til a-kassen, stort set ikke kommer på tale hos AF-medarbejdere.
De interviewede medarbejdere vurderer, at kontaktforløbssamtalerne
virker forskelligt over for forskellige målgrupper. Medarbejderne ser
overvejende samtalerne som konstruktive i indsatsen over for “stærke
ledige”, i betydningen personer, der dels har gode kompetencer, dels er
motiverede for at søge arbejde. Derudover vurderes samtalerne at være
gode til at følge op på lediges jobsøgning. Over for grupper, som ikke
umiddelbart er motiverede for at søge arbejde eller har en svagere
position i forhold til arbejdsmarkedet, fx sæsonledige og ældre ledige
samt meget svage ledige, oplever medarbejderne oftere samtalerne som
“pindetælleri” og efterlyser klarere retningslinjer, fx for, hvor mange på
hinanden følgende gange man kan iværksætte praktikforløb, hvis det
ikke fører til beskæftigelse.
DISKUSSION OG PERSPEKTIVERING
Hvordan måles graden af beskæftigelsesindhold i en samtale?
Både observationsundersøgelsen, de kvalitative interview og telefonsurveyen
med kommunerne peger på, at emner relateret til job og beskæfti-
18 INDLEDNING, SAMMENFATNING OG PERSPEKTIVER

gelse indgår hyppigt i de kontaktforløbssamtaler, der gennemføres. Set i
forhold til tidligere undersøgelser af jobfokus i kontaktforløbssamtalerne
(se fx Wilke A/S, 2004; Rambøll, 2005) peger undersøgelsen her på en
højere grad af jobfokus. Dette kan der være flere årsager til. For det første
er det vældigt svært i denne sammenhæng at måle, i hvilket omfang “beskæftigelse”
er i fokus, da der jo i sagens natur er tale om personer, der ikke
er i job. Med andre ord, hvordan skal beskæftigelse indgå i kontaktforløbssamtalen,
for at hensigten i lovgivningen omkring fokus på den korteste
og mest direkte vej i job er opfyldt? Skal den ledige præsenteres for
konkrete job eller endda gå fra samtalen med et job på hånden? Skal den
ledige dokumentere at have søgt konkrete job, eller skal den lediges jobønsker
og muligheder på arbejdsmarkedet indgå i samtalen? I denne
undersøgelse er beskæftigelse operationaliseret både i bred og noget abstrakt
betydning og i forhold til nogle mere konkrete mål. Målt i bred
forstand er beskæftigelse på lang eller på kort sigt omdrejningspunktet i
langt hovedparten af samtalerne, også i kommunerne, som dog i mindre
grad end de øvrige aktører har fokus på job. Målt mere snævert og konkret,
dvs. ved at se på, om den ledige præsenteres for konkrete job i samtalerne,
er jobfokus væsentligt svagere, idet kun en femtedel af samtalerne involverer
beskæftigelse i så konkret forstand. Det er på den baggrund svært
entydigt at vurdere graden af jobfokus i en samtale.
For det andet er der metodiske forskelle, der kan have påvirket
resultaterne. Denne undersøgelse bygger primært på observationer af kontaktforløbssamtaler
i modsætning til tidligere undersøgelser, der er baseret
på survey og interview.
Fra jobformidling til jobsøgning
Både observationerne og de kvalitative interview med medarbejdere, der
varetager kontaktforløbssamtalerne, peger i retning af, at vejledningsindsatsen
er domineret af støtte til den lediges egen jobsøgning, mens egentlig
jobformidling, i form af virksomhedskontakt og formidling af konkrete
job, udgør en bemærkelsesværdig lille del af indsatsen. Denne tendens gør
sig af forskellige årsager gældende i indsatsen hos alle tre aktører. Flere
medarbejdere nævner i de kvalitative interview, at de har en fornemmelse
for, hvilke grupper der har gavn af samtalerne, men at de ikke har noget
overblik over, i hvilken udstrækning det er samtalerne, der fører til, at en
ledig kommer i job. Derudover har flere en klar fornemmelse af, at der er
bestemte grupper af ledige, for hvem kontaktforløbssamtalerne ikke fører
til beskæftigelse. For at opnå en større faktuel viden om virkningerne af
INDLEDNING, SAMMENFATNING OG PERSPEKTIVER 19

kontaktforløbssamtalerne for både specifikke grupper af ledige og ledige i
det hele taget ville det være relevant at undersøge, i hvilken udstrækning
samtalerne leder til såvel en øget jobsøgningsindsats hos de ledige som til,
at flere kommer i beskæftigelse.
Kontaktforløbssamtalernes betydning for beskæftigelsesindsatsen
Undersøgelsen peger flere steder på, at brugen og vurderingen af kontaktforløbssamtalerne
er meget forskellige, ikke alene mellem kommuner og
AF, men også blandt de kommuner, der har deltaget i telefonsurveyen, og
blandt de interviewede medarbejdere fra både AF, kommuner og andre
aktører. Godt halvdelen af de kommuner, der har deltaget i telefonsurveyen,
svarer, at kontaktforløbssamtalerne er vigtige for indsatsen over for
arbejdsmarkedsparate ledige. Ligeledes svarer halvdelen af interviewpersonerne
i de kvalitative interview, at de vurderer samtalerne som et effektivt
redskab til at få ledige i job, mens resten ikke tror, at det gør nogen forskel.
Der tegner sig således ikke noget entydigt billede af, om de implicerede
frontmedarbejdere oplever samtalerne som et effektivt redskab. Der kan
være flere forklaringer på disse forskelle. Én af dem ser ud til at være, at der
svares på flere ting samtidig, når man skal tage stilling til kontaktforløbssamtalernes
virkninger. Af telefonsurveyen fremgår det bl.a., at der er bred
enighed om, at beskæftigelse skal i fokus i indsatsen, og at kontaktforløbssamtalerne,
i den forstand at de cementerer dette, er et godt redskab.
Samtidig fremgår det dog også, at en del kommuner mener, at reglerne er
rigide og flytter fokus fra indholdet (beskæftigelsesindsatsen) til overholdelse
af procesregler. De kvalitative interview understøtter i vid udstrækning
dette billede af fordele og ulemper ved kontaktforløbssamtalerne. Her
fremhæves det, at selve det, at der er fokus på beskæftigelse, er en hjælp,
men at reglerne er ufleksible. Det forhold, at der ikke gives mulighed for
at nedprioritere de grupper, der ikke opfattes at have gavn af samtalerne,
opfattes af medarbejderne som problematisk.
Fokus på job?
Undersøgelsen lægger op til en problematisering af “fokus på job”. Resultaterne
fra alle tre delundersøgelser peger på, at det at prioritere beskæftigelse
modtages positivt i alle tre systemer. Samtidig peger både interviewresultaterne
og observationerne dog på, at grænsen mellem mål og midler
er i risiko for at forskubbe sig, således at midlerne til at komme i beskæftigelse,
fx jobsøgning, brug af redskaber i forbindelse med kontrol af rådighed
samt evaluering af søgeadfærd, motivering af den ledige m.m., i en
20 INDLEDNING, SAMMENFATNING OG PERSPEKTIVER

vis udstrækning overskygger fokus på egentlig beskæftigelse i form af jobformidling
og virksomhedskontakt. Det er således bemærkelsesværdigt, at
mange af de interviewede medarbejdere vurderer effekten af samtalerne
udelukkende med henvisning til de lediges brug af redskaberne og ikke
med udgangspunkt i en viden om eller fornemmelse af, at der kommer
flere i beskæftigelse. Som én af de interviewede medarbejdere (konsulent,
anden aktør) udtrykker det: “Effekten skal være, at de bliver professionelle
jobsøgere.” For de fleste lediges vedkommende må der naturligvis være en
sammenhæng mellem jobsøgning og beskæftigelse, idet effektiv jobsøgning
må formodes at øge chancerne for at komme i job. Problemet er den
gruppe, som har få kompetencer, er ældre eller har andre problemer, som
gør, at de har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet, uanset hvor
gode de bliver til at søge job. I forlængelse af det klare fokus på udbudssiden
i beskæftigelsesindsatsen i reformen “Flere i arbejde” kan man således
frygte, at kontaktforløbssamtalerne ikke nødvendigvis fører til, at svage
ledige kommer i job, men snarere, at “aktiveringsfabrikken” afløses af
“jobsøgningsfabrikken”.
Indsatsen over for ledige med indvandrerbaggrund
Det er bemærkelsesværdigt, at undersøgelsens observationer peger på, at
der konsekvent er mindre jobfokus i kontaktforløbssamtaler med ledige
med indvandrerbaggrund end i samtaler med ledige, der ikke har indvandrerbaggrund.
Det er svært at se nogen saglig grund til, at ledige med
indvandrerbaggrund behandles forskelligt fra ikke-indvandrere i kontaktforløbssamtalerne.
Undersøgelsen giver os desværre ikke mulighed for at
belyse, hvad disse samtaler så handler om, og dermed har vi heller ikke
mulighed for at kortlægge årsager til det manglende jobfokus i samtaler
med ledige, der har indvandrerbaggrund. Givet den høje ledighed for
netop indvandrere ville disse spørgsmål være værd at undersøge nærmere.
INDLEDNING, SAMMENFATNING OG PERSPEKTIVER 21

KAPITEL 2
BAGGRUNDEN FOR
UNDERSØGELSEN
REFORMEN “FLERE I ARBEJDE”
Kontaktforløb og kontaktforløbssamtaler udspringer af den aktuelle beskæftigelsespolitiske
handlingsplan kaldet “Flere i arbejde”. Politikken, der
indeholder en lang række elementer, blev vedtaget med bred politisk opbakning
i efteråret 2002 (Beskæftigelsesministeriet, 2002; se også Larsen
& Andersen, 2004; Tidsskrift for Arbejdsliv, 2005). De væsentligste træk af
“Flere i arbejde”, som har betydning for kontaktforløbssamtalerne, kan
sammenfattes i fire overordnede punkter, der hver spiller en rolle i forhold
til samtalernes afholdelse, organisering og indhold. Det drejer sig om:
v
v
v
v
fokus på job (frem for på aktivering)
den ledige i centrum for indsatsen
inddragelse af andre aktører
harmonisering af regelsættene for kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere.
Fokus på job
Et af de væsentligste kritikpunkter af den hidtidige (1990’ernes) beskæftigelsespolitiske
indsats var brugen af aktiveringsredskabet og i særdeleshed
brugen af uddannelsesaktivering (Hansen m.fl., 2005). Analyser havde
vist, at aktiveringen af ledige overordnet set havde en positiv effekt, men
BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN 23

at der i visse tilfælde kunne opstå en fastholdelseseffekt; vel at mærke en
fastholdelse i ledighed (ibid., Arbejdsministeriet, 2000; Jensen m.fl., 2002;
se også Pedersen & Tranæs, 2004). Samtidig konstaterede analyserne, at
aktivering i privat jobtræning havde en bedre effekt end hhv. offentlig
jobtræning og uddannelse, men at disse sidste to sidstnævnte redskaber
blev brugt langt mere end privat jobtræning.
På denne baggrund forsøger “Flere i arbejde” i stedet at sætte
fokus på job i beskæftigelsesindsatsen. Ledige skal hurtigere og mere direkte
i arbejde. Et af de midler, regeringen lancerer hertil, er bl.a. en tættere
og mere regelmæssig kontakt mellem den ledige og det system, der står for
indsatsen, altså enten kommunen, AF eller en anden aktør. I det lys introduceres
kontaktforløbet og kontaktforløbssamtalen, selvom der naturligvis
altid har været kontakt mellem de ledige og myndighederne. Det nye
består i, at man fra centralt hold via lovgivningen skitserer forløbets rammer
og i en vis grad også indhold, fx ved at kontaktforløbssamtalerne skal
finde sted minimum hver tredje måned.
Lovgivningens intention om fokus på job i ledighedsforløbet er
senest i december 2004 blevet omsat til et antal mere specifikke krav til
samtalens form og indhold. En bekendtgørelse (Arbejdsmarkedsstyrelsen,
2004a) forpligtiger således kommuner, AF og andre aktører til at anvende
en række redskaber udviklet af Arbejdsmarkedsstyrelsen i kontaktforløbssamtalen
og i forberedelsen hertil. Det drejer sig om en dialogguide, en
forsørgelseshistorik og et jobbarometer. Samtidig er det blevet obligatorisk
at indplacere de ledige på en fempunktsskala kaldet matchmål, der skal
indikere den lediges afstand til arbejdsmarkedet og dermed afgør, i hvilket
omfang den ledige er arbejdsmarkedsparat. Der kan være flere formål med
at introducere disse redskaber og tilmed gøre dem obligatoriske. For det
første ønsker man, at indsatsen skal blive mere ens landet over for derigennem
at øge gennemskueligheden og retssikkerheden. For det andet
ønsker man at sikre, at beskæftigelsesindsatsens fokus vedholdende er på
job og på den lediges mest direkte vej ud på arbejdsmarkedet. Endelig, for
det tredje, er hensigten, at det skal blive nemmere at sammenligne indsatsen
i de forskellige enheder og udpege, hvor det går godt, og hvor det
går mindre godt, sådan som det fx sker på www.jobindsats.dk, foreløbig på
sygedagpengeområdet og for visse aspekter af indsatsen i AF. Et argument
imod ensretning er indskrænkningen i metodefriheden, som ikke mindst
kommunerne har skattet, fordi den giver mulighed for lokal og individuel
tilpasning, fleksibilitet og følelse af lokalt ejerskab til indsatserne.
“Flere i arbejde” fastslår endvidere, at kontaktforløbet skal være
24 BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN

individualiseret. Udgangspunktet for beskæftigelsesindsatsen skal være den
enkelte lediges ønsker og forudsætninger, dog under hensyntagen til arbejdsmarkedets
behov. Individualiseringen betyder langtfra, at den ledige
kan få alle ønsker opfyldt. Det betyder alene, at kontaktforløbene skal
tilrettelægges og afvikles således, at individet står i centrum.
Andre aktører
Inddragelsen af andre aktører er også forøget som følge af “Flere i arbejde”.
Hidtil havde andre aktører kunnet byde ind på dele af formidlingsvirksomheden
og udførelsen af forskellige arbejdsmarkedsrettede tilbud. Med
reformen blev porteføljen udvidet til også at kunne indeholde (dele af)
kontaktforløbet og kontaktforløbssamtalerne. For herværende undersøgelse
har det betydet, at nogle af de observerede kontaktforløbssamtaler
også ligger i det regi.
Harmonisering af regler
Endelig indeholder “Flere i arbejde” en række harmoniseringer af regelsættene
for hhv. kontanthjælpsmodtagere og dagpengeberettigede ledige.
Regelsættene har været forskellige (og er det til dels endnu), fordi målgrupperne
historisk set har hørt under to forskellige systemer. Kontanthjælpsmodtagere
har hørt under et skattefinansieret, socialpolitisk system,
der er blevet administreret af kommunerne. Derimod har dagpengemodtagerne
hørt under et (oprindeligt selvfinansieret) forsikringssystem, hvis
administration har været centraliseret i statslig regi.. I de seneste årtier, og
specielt med 1990’ernes aktiv-politik, er beskæftigelsessigtet blevet opprioriteret
i det socialpolitiske system, hvilket har givet kommunerne en
stadigt mere omfattende rolle i beskæftigelsespolitikken (Larsen m.fl.,
2001; Damgaard, 2003).
Der har gennem nogen tid været rejst kritik af, at beskæftigelsesindsatsen
udføres i to forskellige systemer og på temmelig forskellig vis.
Særligt fra politisk side har man ud fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt
ment, at det var uheldigt, at sammenlignelige ledige modtog forskellig
service og tilbud. Det har også været fremført, at to systemer formentlig er
dyrere i drift end ét system. Endvidere har der været misnøje med indsatsen
i hvert af de to systemer. AF-systemet er særligt blevet beskyldt for at
være upersonligt og behandle ledige som standardvarer, mens det kommunale
system er blevet klandret for at fokusere for meget på, hvad kontanthjælpsmodtagerne
ikke kan (deres problemer), frem for hvad de kan
(deres arbejdsevne).
BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN 25

De politiske argumenter har i et vist omfang støttet sig til forskning
og analyser på feltet. Der er således dokumenteret forskelle i indsatsen
over for sammenlignelige grupper af ledige, alt efter om de hørte under
AF-systemet eller den kommunale socialforvaltning (Jepsen m.fl., 2002).
Derudover er kommunernes noget uens visitering af arbejdsmarkedsparate
kontanthjælpsmodtagere, varierende aktiveringsgrader og svingende effekter
af aktiveringen også blevet blotlagt (Larsen m.fl., 2001; Beskæftigelsesministeriet,
2004).
Tiltagene til at harmonisere regelsættene for de to målgrupper,
som det gøres i “Flere i arbejde” mht. visitering, kontaktforløb, arbejdsmarkedsrettede
tilbud, rådighedsregler og sanktioner, er derfor ikke blot
gjort for at forbedre beskæftigelsesindsatsen i sig selv. Det handler i lige så
høj grad om at bane vejen for et stadigt mere sammentænkt system, der
allerede er under udarbejdelse i forbindelse med den kommende kommunalreform.
I metodeafsnittet længere fremme diskuteres, hvilke konsekvenser
forskellene i sammensætningen af målgrupperne og organiseringspraksis
har for undersøgelsen i henholdsvis kommunerne og AF.
ØVRIGE UNDERSØGELSER AF KONTAKTFORLØB
Hidtil er der kun lavet ganske få undersøgelser af varetagelsen af kontaktforløb,
og kun en del af disse er offentligt tilgængelige.
De alment tilgængelige rapporter er alle lavet af konsulentvirksomheder
på opdrag enten fra myndigheder med ansvar for udførelsen af
kontaktforløb eller fra a-kasser, hvis ledige medlemmer gennemfører kontaktforløbene.
To undersøgelser, der ikke er alment tilgængelige, er lavet af
a-kasser.
De nævnte undersøgelser har alle et relativt deskriptivt sigte, og
der gøres ikke noget forsøg på at relatere viden om kontaktforløbene til
den bredere viden, der findes om mødet mellem system og klient. Opdraget
i denne undersøgelse er ligeledes en deskriptiv kortlægning af indholdet
af kontaktforløbssamtalerne, hvor der ikke gøres noget forsøg på at
finde årsagssammenhænge mellem udformningerne af samtalerne og fx
sagsbehandleradfærd. Såfremt man senere ønsker at afdække årsagssammenhænge,
ville det være relevant at inddrage den viden om sagsbehandlerpraktikker
og mikroprocesser, som allerede findes fra forskningen i mødet
mellem forvaltning og borger (se fx Winter, 2004; Heinesen et al.,
2004; Eskelinen & Caswell, 2003; Olesen, 2002).
26 BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN

Med hensyn til de eksisterende undersøgelser om kontaktforløb er
det samtidig karakteristisk, at flere af disse fokuserer på forløb, der har
fundet sted hos andre aktører. Det er dermed i en vis udstrækning andre
aktører og ikke selve kontaktforløbene, der er undersøgelsernes omdrejningspunkt.
Af de øvrige undersøgelser er de to interne a-kasseundersøgelser
foretaget af kontaktforløb i AF-regi, mens kun en enkelt undersøgelse
vedrører den kommunale varetagelse, og det kun i en enkelt kommune.
AK-Samvirke har i 2004 fået udført en undersøgelse blandt mere
end 600 ledige i kontaktforløb hos andre aktører. Denne undersøgelse
peger på, at jobsigtet i kontaktforløbene er relativt svagt, og at det meste
af tiden i kontaktforløbssamtaler bruges på andre aktiviteter end de jobrelaterede,
bl.a. CV’et og personlig sparring. Dertil kommer, at en stor del af
de ledige ikke har fået individuel vejledning på trods af reglerne i lovgivningen,
samt at konkret jobsøgning tidsmæssigt fylder vældig lidt i samtalerne.
Undersøgelsen viser også, at over en tredjedel af de ledige er
utilfredse eller meget utilfredse med kontaktforløbet (Wilke A/S, 2004).
To lignende undersøgelser er blevet foretaget internt af to a-kasser
(Danske Sælgeres A-kasse, 2004; Landsforeningen af Socialpædagoger,
2004). I begge tilfælde er medlemmer, der har været ledige, blevet spurgt
om deres oplevelser og holdninger til kontaktforløbene, der har fundet
sted både i AF-regi og hos andre aktører. Gennemgående er de, som har
svaret på spørgeskemaerne, kritiske over for gavnligheden af forløbene,
især mht. hvorvidt de hjælper den ledige til at komme i job eller i det hele
taget til at komme videre i jobsøgningen.
Rambøll (2004) har på bestilling af Arbejdsmarkedsstyrelsen undersøgt
inddragelsen af andre aktører i lyset af intentionerne med reformen
“Flere i arbejde”. I undersøgelsen indgår inddragelse af andre aktører
i AF-regioner og brugen af andre aktører i et mindre antal kommuner.
Undersøgelsen har ikke udelukkende kontaktforløbet som fokus, men giver
en bredere erfaringsopsamling vedrørende inddragelsen af andre aktører.
En del af undersøgelsens konklusioner vedrører i forlængelse heraf
samarbejdet og ansvarsfordelingen mellem andre aktører og hhv. AF-kontorer
og kommuner. Relevant for analysen af kontaktforløbssamtaler er det
dog, at undersøgelsen af de deltagende lediges og kommunernes opfattelse
af kontaktforløbet viser en relativt stor tilfredshed og yderligere et godt
personligt udbytte for de lediges vedkommende. Dog vurderes det, at
kontaktforløbet ikke i tilstrækkelig grad formår at ændre de lediges sø-
BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN 27

geadfærd, og det påpeges, at private aktører ikke udnytter deres virksomhedsnetværk
i tilstrækkeligt omfang.
I forbindelse med en anden undersøgelse af inddragelsen af andre
aktører lavet på bestilling af Arbejdsmarkedsrådet i Ribe Amt (2004) er 60
ledige, der har været visiteret til en anden aktør, blevet spurgt om forløbets
indhold og deres holdninger hertil. Forløbene får meget blandede skudsmål,
hvoraf det er interessant at konstatere, at de positive vurderinger
menes at være vejledernes personlige fortjeneste mere end indholdet af
kontaktforløbene som sådan. Og netop mht. indholdet afviger denne undersøgelse
fra vores, da det, som undersøges, er hele kontaktforløbet og
ikke kun kontaktforløbssamtalerne.
Den sidste kendte undersøgelse af kontaktforløb er en undersøgelse
af de individuelle kontaktforløb i Københavns Kommune, som ligeledes
er udført af Rambøll (2005), til dels på basis af en intern analyse lavet
af Københavns Kommunes Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltning. Da
denne undersøgelse udelukkende fokuserer på borgere, der vurderes at
have væsentlige problemer ud over ledighed, kan resultaterne ikke umiddelbart
overføres på kontaktforløbssamtaler med arbejdsmarkedsparate,
men kun give et fingerpeg om forholdene vedrørende kontaktforløb i
kommunalt regi. Rambøll påpeger (på baggrund af kommunens interne
rapport), at mange af kommunens afdelinger har svært ved at overholde
kravet om at udføre kontaktforløbssamtaler med de ledige hver tredje
måned, og at omkring 40 pct. af de ikke-arbejdsmarkedsparate ledige i
kommunen ikke opnår en samtale hver tredje måned (Rambøll, 2005: 4)
Undersøgelsen viser endvidere, at mange kontaktforløbssamtaler er “holdt
på et minimum som følge af prioritering af knappe ressourcer”, samt at
“der eksisterer en vis usikkerhed om den praktiske udmøntning af intentionen
om at bringe borgeren tættere på arbejdsmarkedet” (Rambøll,
2005: 14-16). Det hører dog med til billedet, at et stort flertal blandt
brugerne angiver at være tilfreds med forløbet af samtalen, samt at flertallet
oplever, at der er et arbejdsmarkedsrettet fokus i samtalerne (ibid.: 22).
Ovennævnte undersøgelser peger ikke entydigt i samme retning,
men påpeger dog alle nogle problemer i forbindelse med implementering
af lovgivningen om kontaktforløb. Det gælder minimumskravet om kontakt
hver tredje måned, og det gælder selve indholdet af kontaktforløbssamtalerne,
herunder at det ser ud til at være problematisk at fastholde et
fokus på beskæftigelse og jobformidling. Det skal dog endnu engang understreges,
at de eksisterende undersøgelser hovedsageligt handler om varetagelsen
af kontaktforløb hos andre aktører, samt at de fokuserer bredt på
28 BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN

kontaktforløb. De har således ikke som denne undersøgelse specifikt fokus
på indholdet af kontaktforløbssamtalerne. Dertil kommer, at data består af
survey og registerdata samt interview, herunder telefon- og gruppeinterview,
primært med sagsbehandlere og ledige. Der er således tale om data,
der angiver de involverede parters opfattelse af kontaktforløbet, og ikke
som i nærværende undersøgelse direkte observationer af kontaktforløbssamtaler.
BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN 29

KAPITEL 3
DATA OG METODISKE
FORHOLD
DATA OG METODISKE OVERVEJELSER
Undersøgelsen er primært baseret på observationer af konkrete kontaktforløbssamtaler
mellem arbejdsmarkedsparate ledige – både forsikrede og
ikke-forsikrede (kontanthjælpsmodtagere) – og frontmedarbejdere i kommuner,
på AF-kontorer og hos andre aktører.
Udgangspunktet er at afdække overordnede forhold for at skildre
indholdet af kontaktforløbssamtalerne generelt set. Dernæst lægges der
vægt på at analysere eventuelle forskelle mellem de tre typer af systemer
(kommuner, AF, andre aktører). Og endelig fokuseres der på at få klarlagt,
om der er forskelle i indholdet af kontaktforløbssamtalerne, alt efter hvilken
målgruppe der er tale om (fordelt på alder, køn, ledighedstid og etnisk
oprindelse).
Metodisk er formålet således at indhente data, der kan belyse
indholdet af de kontaktforløbssamtaler, der udføres. Det skal understreges,
at formålet ikke er at observere “hele” indholdet af samtalen, men alene at
afdække, hvor meget “den korteste og mest direkte vej til arbejde” fylder,
og hvordan det udmøntes i samtalen.
Undersøgelsen kan således ikke afdække andre relevante forhold
vedrørende kontaktforløbssamtalerne, som fx hvorvidt minimumskravet
om kontakt hver tredje måned opfyldes, eller hvilke organisatoriske, ressourcemæssige
eller andre forhold der eventuelt kunne spille ind på afhol-
DATA OG METODISKE FORHOLD 31

delsen og indholdet af samtalerne. Undersøgelsens resultater kan i forlængelse
heraf kun i begrænset omfang anvendes til at vurdere, hvilken rolle
kontaktforløbssamtalerne spiller i beskæftigelsesindsatsen som helhed, og
den viser ikke noget om selve beskæftigelseseffekten.
I forhold til den eksisterende viden på området adskiller undersøgelsen
sig ved at belyse indholdet af kontaktforløbssamtalerne i både
kommuner, AF og hos andre aktører, hvilket giver mulighed for at tegne et
samlet billede af, hvordan kontaktforløbssamtalerne anvendes. Endelig
giver brugen af observationer som metode et billede af indholdet af kontaktforløbssamtaler,
som kan divergere i forhold til det billede, som de
deltagende parter selv ville have tegnet. Undersøgelsens observationsdata
kaster således lys over “praksis” snarere end “holdninger”.
Dataindsamlingsmetoder
Den største og vigtigste del af datamaterialet udgøres af observationer af
522 kontaktforløbssamtaler fordelt på 16 kommuner, 14 AF-kontorer og
8 andre aktører (tabel 3.1). Derudover er der i forbindelse med pilotundersøgelsen
udført observationer i fire kommuner og på to AF-kontorer.
Disse observationer indgår dog ikke i den samlede analyse, bl.a. fordi der
siden er ændret i observationsskemaet.
Tabel 3.1
Fordeling af observerede kontaktforløbssamtaler.
AF Kommune Andre aktører Total
Antal 280 160 82 522
Procent 53,6 30,7 15,7 100
Disse 522 observationer af konkrete kontaktforløbssamtaler udgør grundstammen
af data i undersøgelsen. Ud over observationsdata inddrager
undersøgelsen i mindre omfang andre former for data. Der er således i
tilgift til observationerne udført en telefonsurvey, fortrinsvis med ledere af
beskæftigelsesindsatsen i 48 kommuner, samt 12 kvalitative interview med
strategisk udvalgte frontmedarbejdere i fem kommuner, fem AF-kontorer
og hos to andre aktører. Både telefonsurvey og kvalitative interview er
udført med henblik på at tilvejebringe viden om samtalernes organisatoriske
og administrative kontekst samt sagsbehandlernes overvejelser vedrørende
anvendelsen af kontaktforløbssamtaler, således at fortolkningen af
observationsdata bliver bredere funderet (triangulering).
32 DATA OG METODISKE FORHOLD

Formålet med at udføre en telefonsurvey har været at belyse visse
aspekter af tilrettelæggelsen af kontaktforløbet ude i kommunerne. Der er
blevet fokuseret på tre emner: brugen af telefoniske kontaktforløbssamtaler,
gruppesamtaler, og i hvilket omfang visse ledige kontanthjælpsmodtagere
er undtaget fra samtalerne. Af tidshensyn blev det valgt kun at gennemføre
surveyen blandt kommuner, fordi der i pilotundersøgelsen var
tegn på forholdsvis store forskelle i organiseringen af kontaktforløb inden
for det kommunale regi samt en udpræget brug af telefonkontakt, mens
der ikke var samme tegn på lignende afgørende organisatoriske forskelle i
indsatsen i AF-regi. Tidligere undersøgelser påpeger ligeledes store forskelle
i den kommunale organisering (Larsen, m.fl., 2001; Eskelinen &
Caswell, 2003).
Observationsdata
Udvælgelse af enheder
Der indgår som nævnt 16 kommuner, 14 AF-kontorer og 8 andre aktører
i undersøgelsen, og der er observeret i alt 522 samtaler.
Enhederne er tilfældigt udvalgt, dog med en overvægt af større
kommuner samt af enheder med beliggenhed i nærheden af København og
Århus, som har udgjort de geografiske udgangspunkter for observationerne.
Som udgangspunkt blev der udvalgt 12 kommuner til at deltage
i undersøgelsen. Tanken var, at der skulle foretages 20 observationer i
gennemsnit pr. kommune. Disse 12 blev udvalgt tilfældigt, dog med en
overvægt blandt større kommuner, idet der blev udtrukket to kommuner
for hver million indbyggere fra en liste, hvor kommunerne var rangordnet
efter størrelse, plus to kommuner helt tilfældigt. Desværre ønskede flere af
disse kommuner ikke at deltage i undersøgelsen. Derudover viste det sig,
at flere af de kommuner, der indvilligede i at deltage i undersøgelsen, ikke
havde ret mange kontaktforløbssamtaler i den seks ugers periode, dataindsamlingen
fandt sted. For at opnå et rimeligt antal observationer blev
antallet af deltagende kommuner således søgt udvidet.
I praksis har vi måttet kontakte langt flere kommuner end forventet.
I alt har vi kontaktet 49 kommuner med henblik på at opnå
tilladelse til at foretage observationer af kontaktforløbssamtaler. Af disse
har vi opnået tilsagn fra 20 kommuner, hvoraf fire viste sig ikke at have
nogen samtaler med arbejdsmarkedsparate inden for den periode, vi havde
DATA OG METODISKE FORHOLD 33

til rådighed til observationerne. Der indgår således 16 kommuner i undersøgelsen.
Den store frafaldsprocent blandt kommunerne hænger til dels
sammen med den korte dataindsamlingsperiode, der tilmed faldt sammen
med forårets mange helligdage og afholdelse af restferie. Mange af de
kommuner, der takkede nej til at deltage i undersøgelsen, tilkendegav at stå
midt organisatoriske ændringer, hvorfor gennemførelsen af kontaktforløbssamtaler
enten var sat på vågeblus eller blev afviklet under særlige
omstændigheder (fx sidemandsoplæring), der gjorde det uhensigtsmæssigt
at have besøg af vores observatører “oveni”. Andre angav generelt tidspres
og manglende overskud som årsagen til den manglende vilje til at deltage.
Nogle betingede sig at få en specifik analyse ud fra observationerne i deres
kommune, hvilket var et krav, vi ikke så os i stand til at honorere. Atter
andre havde for ganske nylig været med i andre undersøgelser og bad
derfor om forståelse for, at de gerne ville “være sig selv”, mens andre igen
temmelig ligeud meddelte, at de ikke ønskede at medvirke, fordi de var
bange for, at hensigten bag undersøgelsen var “at hænge kommunerne ud”.
Det er vanskeligt at vurdere, hvilken betydning de mange afvisninger
har for datamaterialet, da vi ikke har haft mulighed for at foretage
en systematisk analyse af frafald. Alene baseret på telefonkontakten til
kommunerne synes der at være løse indikationer på, at visse af de kommuner,
der ikke ønskede at deltage, ikke er så langt i implementeringen af
kontaktforløbssamtalerne, herunder særligt brugen af de forskellige visitationsredskaber.
Ud over de kommunale enheder er der foretaget observationer af
kontaktforløbssamtaler i 14 tilfældigt udvalgte AF-kontorer, fordelt på seks
regioner. I en enkelt region er kontorerne dog udvalgt i samarbejde med
AF-regionskontoret. Alle de kontaktede AF-kontorer har efter en nærmere
introduktion til undersøgelsen indvilliget i at deltage.
Endelig er der udvalgt otte andre aktører ud fra Arbejdsmarkedsstyrelsens
liste over andre aktører, der har kontrakt med et AF-kontor.
Disse er udvalgt strategisk, således at forskellige typer af andre aktører
(a-kasser og fagforeninger, private konsulentfirmaer samt uddannelsesinstitutioner)
er repræsenteret i undersøgelsen. En del af aktørerne på Arbejdsmarkedsstyrelsens
liste viste sig endnu ikke at være kommet i gang
eller at have opsagt kontrakten igen. Af de, som rent faktisk kunne indgå
i undersøgelsen, indvilligede alle, om end én senere faldt fra pga. manglende
samtaler i dataindsamlingsperioden.
34 DATA OG METODISKE FORHOLD

Om observationer og tjekliste
Der er foretaget observationer af kontaktforløbssamtaler i de udvalgte
enheder i perioden den 15. april til den 20. maj 2005. Der er i gennemsnit
observeret 11 samtaler i hver enhed. I enheder, hvor der har været få
kontaktforløbssamtaler, har vi kunnet observere alle samtaler, mens der i
enheder med mange samtidige samtaler er sket en udvælgelse, som oftest
således at observatøren har fulgt én eller flere sagsbehandleres samtaler i
løbet af observationsperioden. I praksis er der relativt stor forskel på antallet
af observationer i de enkelte enheder, særligt inden for gruppen af
kommuner. Dette indebærer, at der er nogle kommuner, der fylder relativt
meget i de samlede resultater, mens andre vægter relativt lidt.
Der er som nævnt udelukkende foretaget observationer af ledige,
der på baggrund af visitationsredskaberne er vurderet arbejdsmarkedsparate.
Denne vurdering sker for både forsikrede og ikke-forsikrede lediges
vedkommende på baggrund af en opdeling i fem matchkategorier efter de
såkaldte matchmål. Ledige, der vurderes at være meget tæt på arbejdsmarkedet,
får matchmål 1, mens de, der vurderes at have brug for lidt mere
støtte i form af kurser eller lignende, kategoriseres som matchkategori 2
eller 3. Ledige, der vurderes ikke at være arbejdsmarkedsparate, kategoriseres
som matchkategori 4 eller 5. I forlængelse af undersøgelsens fokus på
arbejdsmarkedsparate er der således udelukkende observeret kontaktforløbssamtaler
med ledige i matchkategori 1-3. Det skal dog samtidig bemærkes,
at kravene til kontaktforløbssamtalerne ifølge lovgivningen ikke
afhænger af matchmål, og at der således ikke i udvælgelsen og analysen af
kontaktforløbssamtalerne er lagt vægt på at afdække eventuelle indbyrdes
forskelle i samtalerne for de tre matchkategorier blandt de arbejdsmarkedsparate.
Observationerne er foretaget ud fra en detaljeret tjekliste, hvis
fokus og en del observationspunkter har været fastlagt som en del af opdraget
i undersøgelsen. Tjeklisten har fokuseret på bestemte forhold vedrørende
fokus på job og jobsøgning, frontmedarbejderens anvendelse af
forskellige redskaber samt praksis mht. at lægge pres på den lediges jobsøgning.
Derudover har observatørerne vurderet udvalgte forhold omkring
samtalen. I henhold til en mere teoretisk opdeling af typer af observationer
er de anvendte observationer selektive i modsætning til at være bredere og
deskriptive (Spradley, 1980). Datamaterialet fra observationerne kan i forlængelse
heraf ikke give et samlet billede af, hvilken rolle kontaktforløbssamtalerne
har i forhold til hele den beskæftigelsespolitiske indsats. Materialet
siger heller ikke noget om, hvilke andre temaer (end job) der tages
DATA OG METODISKE FORHOLD 35

op, eller hvor meget disse temaer måtte fylde. Hvad materialet giver os
grundlag for at sige noget om, er, hvor ofte forskellige udvalgte emner
forekommer i kontaktforløbssamtalerne. Observationerne giver os altså ud
fra forskellige parametre kvantitative mål på, i hvilken udstrækning samtalerne
har fokus på job og jobsøgning.
14 etnografistuderende ved Århus og Københavns Universiteter
har varetaget observationerne af samtalerne. Netop etnografistuderende
blev valgt, fordi de metodisk er trænet i at arbejde med observationer. Med
henblik på at opnå en så ensartet vurdering af samtalerne som muligt er de
studerende blevet nøje instrueret i, hvordan de skulle indholdsbestemme
de forskellige emner i tjeklisten. Derudover har vi, i det omfang det har
været muligt, operationaliseret emnerne. Bestemte emner er således defineret
gennem flere underspørgsmål, der tilsammen giver emnet indhold.
Ved et efterfølgende møde med de studerende blev det dog klart,
at der på trods af disse forholdsregler kan være forskel i fortolkningen af
enkelte emner i tjeklisten. I gennemgangen af observationsdata i kapitel 4
vil dette blive specificeret under behandlingen af de emner, hvor vi formoder,
at det kan have haft indflydelse på resultaterne.
Telefonsurvey
Vi har som tidligere nævnt udført en kort telefonsurvey med 48 kommuner
med henblik på at tilvejebringe viden om samtalernes organisatoriske
og administrative kontekst. Dertil kommer, at det under kontakten med
kommuner i pilotundersøgelsen kom frem, at en del kommuner brugte
telefoniske kontaktforløbssamtaler i større omfang. Med den kommende
strukturreform, der vil resultere i færre og større kommuner, in mente er
deltagerne i surveyen blevet udvalgt med bias til fordel for større kommuner.
Der indgår således 20 tilfældigt udvalgte kommuner for hver to millioner
indbyggere fra en liste, hvor kommunerne er rangordnet efter størrelse.
Der blev i alt udtrukket 50 kommuner, hvoraf to takkede nej til at
deltage pga. tidspres og manglende ressourcer.
Telefonsurveyen har to overordnede formål: Det første er at afdække,
hvilken vægt kontaktforløbssamtalerne har i den samlede beskæftigelsesindsats
set fra kommunernes side. Der er således blevet spurgt til,
hvilken betydning kontaktforløbssamtalerne vurderes at have for den samlede
beskæftigelsesindsats, hvordan samtalerne varetages for forskellige
grupper af ledige, samt om der er grupper, der er undtaget fra kontaktforløbssamtalerne.
Det andet formål er at afdække, i hvilket omfang de
personlige samtaler afløses af telefonisk kontakt. Der er således blevet
36 DATA OG METODISKE FORHOLD

spurgt, om der anvendes telefonisk kontakt, og hvis der gør, for hvilke
grupper denne kontaktform anvendes. Derudover er der spurgt til anvendelsen
af kollektive samtaler, ligeledes uddybet i forhold til, over for hvilke
grupper denne kontaktform anvendes. Telefoninterviewene blev primært
gennemført med lederen af beskæftigelsesafdelingen, dog i enkelte tilfælde
med en sagsbehandler.
Kvalitative interview
Der er foretaget i alt 12 kvalitative interview med sagsbehandlere og jobkonsulenter
blandt nogle af de kommuner (5), AF-kontorer (5) og andre
aktører (2), hvor der er foretaget observationer af kontaktforløb. Interviewpersonerne
er udvalgt strategisk med særligt henblik på at afdække
forskelligheder i praksis og holdninger. Enkelte interview er af tidshensyn
foretaget telefonisk efter forudgående aftale. Alle de interviewpersoner, der
er kontaktet, har indvilliget i at deltage i interviewet.
Der er tale om relativt strukturerede interview. Det vil sige, at i
lighed med de øvrige dele af undersøgelsen er formålet med de kvalitative
interview at indhente oplysninger om indholdet i og brugen af kontaktforløbssamtalerne
i forhold til bestemte områder. Der er således spurgt til
formål med og succeskriterier i samtalerne, til, hvordan frontmedarbejderne
selv vurderer muligheder og barrierer i anvendelsen af kontaktforløbssamtalerne,
og til, hvilke barrierer der er i forhold til afholdelsen og i
forhold til at kunne målrette samtalerne til jobsøgning og rådighedsvurdering.
Der er også spurgt til, om frontmedarbejderen vurderer at have
tilstrækkelig viden om arbejdsmarkedet, jobsøgning, flaskehalse m.m. til at
kunne understøtte de lediges jobsøgning, og hvor vedkommende har
denne viden fra. Endelig skal de kvalitative interview afdække, i hvilket
omfang kontaktforløbssamtalerne har ændret praksis i kontakten med de
ledige.
De kvalitative interview er designet, så de kan give baggrundsviden
og ideer til forklaringer på dele af observationsresultaterne. Derudover
kan de give en beskrivelse af spredningen i indsatserne, også inden for
samme type af enhed. Det skal understreges, at de strukturerede, kvalitative
interview ikke er designet til at være eksplorative. Det er således ikke
hensigten med interviewene at åbne for sagsbehandlernes erfaringer med
og forventninger til kontaktforløbssamtalerne i bredere forstand.
DATA OG METODISKE FORHOLD 37

Kan AF og kommuner sammenlignes?
Undersøgelsen har et komparativt sigte, idet opdraget bl.a. er at afdække
forskelle på indholdet af kontaktforløbssamtaler i kommuner, AF og hos
andre aktører. Det er her vigtigt at understrege, at den måde, observationerne
er kommet i stand på, kun i en vis udstrækning kan tage højde for
øvrige forskelle mellem de tre typer af systemer, som eksempelvis forskel i
målgruppernes sammensætning og forskelle i organiseringen af indsatsen.
I det omfang især observationsdata anvendes komparativt, er det derfor
vigtigt at bemærke, at de fremkomne forskelle er deskriptive, ogatderi
undersøgelsen kun i begrænset omfang har været mulighed for at analysere
eventuelle kausale sammenhænge. Med andre ord: I det omfang observationerne
peger på forskelle i indholdet af kontaktforløbssamtaler mellem
kommuner, AF-kontorer og andre aktører, kan disse forskelle godt vise sig
at være relateret til bl.a. forskelle i målgrupperne eller til forskelle i organiseringen
af samtalerne.
Er målgrupperne ens?
Trods regelharmonisering og politisk “ensretning” inden for social- og
arbejdsmarkedspolitikkerne opstår spørgsmålet om, hvorvidt målgrupperne
– kontanthjælpsmodtagerne og dagpengemodtagerne – kan siges at
være sammenlignelige. Eller sagt på en anden måde: Selvom kommunerne
vurderer, at en del af kontanthjælpsmodtagerne er arbejdsmarkedsparate,
er denne gruppe så gennemsnitligt set at sammenligne med gruppen af
dagpengemodtagere?
En systematisk analyse af sammensætningen af de to målgrupper
findes ikke på nuværende tidspunkt. Men der er flere grunde til at formode,
at den generelle forestilling om, at kontanthjælpsmodtagerne – også
de, som vurderes at være arbejdsmarkedsparate og er tilmeldt AF – gennemsnitligt
set har en svagere position i forhold til arbejdsmarkedet end
dagpengemodtagere, overordnet set er korrekt.
Det skyldes først og fremmest reglen om, at en person for at
kunne blive medlem af en a-kasse skal have arbejde eller være dimittend fra
en kompetencegivende uddannelse. For at være berettiget til dagpenge skal
man yderligere have haft ordinær beskæftigelse i minimum 52 uger inden
for de seneste tre år eller være dimittend. Alle i AF-systemet har altså en
minimumserfaring på 12 måneder fra det danske arbejdsmarked eller en
uddannelse i bagagen. Det er ikke nødvendigvis tilfældet med kontanthjælpsmodtagerne,
heller ikke selvom de vurderes arbejdsmarkedsparate.
Eksempelvis vil unge, der lige er gået ud af skolen, ikke have optjent ret til
38 DATA OG METODISKE FORHOLD

a-kassemedlemskab. Det samme gælder indvandrere, der er nykomne til
det danske arbejdsmarked, hvad enten de i øvrigt måtte have både uddannelse
og arbejdsmarkedserfaring fra hjemlandet, hvilket de dog for en dels
vedkommende ikke har. De ledige, som deltog i vores undersøgelse, er
beskrevet i kapitel 4.
En anden væsentlig grund til at forvente forskelle mellem målgrupperne
er, at lovgivningen tilskriver det kommunale system en “bagstopperfunktion”
i forhold til AF-systemet. Det sker i to tilfælde: dels i
forhold til de dagpengemodtagere, der fx pga. sygdom, misbrug eller andet
ikke længere står til rådighed for arbejdsmarkedet, dels i forhold til de
dagpengemodtagere, hvis ydelsesperiode udløber efter fire års ledighed.
Hvad enten årsagen er manglende rådighed pga. sygdom eller andet eller
langtidsledighed, er der grund til at formode, at beskæftigelsesmulighederne
for disse grupper generelt set er ringere, end det er tilfældet for
dagpengeberettigede ledige.
Foruden disse regelgivne grunde til forskelle mellem de arbejdsmarkedsparate
kontanthjælpsmodtagere og de dagpengeberettigede ledige
er der grund til at være opmærksom på den meget store variation i kommunernes
vurdering af, hvor stor en andel af kontanthjælpsmodtagerne
der er arbejdsmarkedsparate og skal tilmeldes AF. Undersøgelser har vist, at
andelen varierer mellem næsten alle til næsten ingen (Larsen et al., 2001;
Beskæftigelsesministeriet, 2004). Larsen og han kollegaer forsøger at finde
en forklaring på variationen, men konkluderer, at der ikke er nogen påviselig
sammenhæng mellem, hvor mange af en kommunes kontanthjælpsmodtagere
der skønnes arbejdsmarkedsparate, og kommunestørrelse, kommunernes
indplacering på det sociale indeks eller partipolitiske forskelle.
De peger i stedet på, at forskellene formentlig skyldes forskellig visitationspraksis.
Selvom der er kommet nye visitationsredskaber til siden da,
kan det ikke forventes, at forskelle i kommunernes visitationspraksis er
ryddet af banen. Også de 48 kommuner, der deltog i telefonsurveyen i
vores egen undersøgelse, angiver at have vidt forskellige antal arbejdsmarkedsparate
kontanthjælpsmodtagere, selv når man tager højde for indbyggertal
(fra 18,5 pr. 1000 indbyggere til 0,45). Der ses ikke noget mønster
i tallene, der således ikke synes at afspejle andet, end at kommunerne
visiterer kontanthjælpsmodtagerne vidt forskelligt.
Betyder kommunal organiseringsfrihed noget for fokus på job?
Ud over forskellene i målgruppen må det formodes, at den organisatoriske
opbygning af indsatsen har betydning for indholdet af kontaktforløbssam-
DATA OG METODISKE FORHOLD 39

talerne. Det er i særdeleshed kommunernes mulighed for at anvende straksaktivering,
der sigtes til. I nogle kommuner starter straks-aktiveringen
dagen efter første ledighedsdag, i andre fx hver mandag eller to gange om
måneden. Det afhænger ofte af, hvad aktiveringen går ud på. Nogle steder
består aktiveringen af jobsøgningsassistance, andre steder kan det være
aktivering med mere praktisk jobkarakter, fx i tilknytning til en kommunes
vej- og parkafdeling. Der er straks-aktivering, som følger de ledige
meget tæt (flere timer dagligt) og andre, hvor man mødes fx en gang hver
uge.
Pointen er ikke at give et samlet billede af de mange forskellige
måder, kommunerne (straks-)aktiverer på, men at tydeliggøre, at kommunernes
frihed til individuelt at organisere og tilpasse beskæftigelsesindsatsen
kan have betydning både for kontaktforløbssamtalen og mere overordnet
for det pres, som den ledige kontanthjælpsmodtager oplever, der
lægges på ham eller hende for at komme i beskæftigelse. En vedholdende,
tæt kontakt til kommunen kan fint tænkes at hjælpe eller presse den ledige
kontanthjælpsmodtager til at være aktivt jobsøgende i mindst lige så høj
grad som en stærkt jobfokuseret kontaktforløbssamtale afholdt en gang
hver tredje måned. Organiseringen af (straks-)aktiveringsforløbet kan forventes
at spille ind mht. rammerne for kontaktforløbssamtalen: hvornår og
hvor ofte samtalen afholdes, med hvem (sagsbehandler eller leder af aktiveringsprojekt)
samt varigheden (hyppige samtaler er formentlig kortere).
Også indholdet af samtalen kan blive påvirket, idet hyppige samtaler og
nært kendskab til den ledige kan forventes at give mere ustrukturerede
kontaktforløbssamtaler, fordi det ikke er så vigtigt at komme “hele vejen
rundt” ved hver eneste samtale. I hvor høj grad disse organisatoriske forskelle
faktisk har indflydelse på kontaktforløbssamtalerne, kan datamaterialet
i vores undersøgelse desværre ikke sige noget om, men det er relevant
at have i baghovedet, når resultaterne fortolkes.
40 DATA OG METODISKE FORHOLD

KAPITEL 4
OBSERVATION
INDLEDNING
I dette kapitel beskrives og analyseres de data, der er indsamlet i undersøgelsens
observationsdel. Som nævnt i kapitel 3 er der blevet foretaget
skematiseret observation ved i alt 522 kontaktforløbssamtaler i kommuner,
AF og hos andre aktører. Observationernes omdrejningspunkt har
været samtalernes indholdsmæssige fokus på job og beskæftigelse. Det vil
sige, at det er blevet observeret selektivt, hvad samtalerne drejer sig om, og
hvordan samtalerne bruges som et redskab af sagsbehandlerne. Metodevalg
og undersøgelsesdesign er nærmere beskrevet i kapitel 3 om data og
metode.
Observationernes fokus bevirker således, at denne del af undersøgelsen
kan belyse og dokumentere, hvorvidt kontaktforløbssamtaler med
ledige fokuserer på job og beskæftigelse. Ud fra observationsmaterialet kan
vi også belyse forskelle mellem samtaler i kommuner, AF og hos andre
aktører. Materialet kan også analyseres i forhold til en række relevante
baggrundsvariable.
Kapitlet er organiseret sådan, at vi først kort beskriver det materiale,
der er indsamlet, dels ud fra kendetegn ved de ledige i de observerede
samtaler, dels ud fra kendetegn ved den måde, samtalerne er blevet gennemført
på. I de følgende afsnit belyser vi samtalernes indhold og form,
først ud fra fokus på job og beskæftigelse, dernæst ud fra fokus på jobsøg-
OBSERVATION 41

ning, herefter ud fra sagsbehandlernes brug af forskellige redskaber i samtalerne
og til sidst i forhold til konsekvens og det pres, der evt. lægges på
de ledige i samtalerne.
Hvert afsnit fremlægger observationsundersøgelsens samlede resultater
og belyser observerede forskelle i samtalerne, som de finder sted i
kommuner, AF og hos andre aktører. I et vist omfang belyses det også,
hvordan forskellige baggrundsvariable for de ledige hænger sammen med
undersøgelsens observationer af kontaktforløbssamtalernes indhold.
OBSERVATIONSMATERIALET
Der er, som nævnt, i denne undersøgelse opnået skematiserede observationer
af 522 kontaktforløbssamtaler. Disse samtaler fordeler sig således, at
280 samtaler blev gennemført i AF-kontorer, 160 i kommuner og 82 hos
andre aktører (tabel 4.1).
Tabel 4.1
Fordeling af observerede kontaktforløbssamtaler.
AF Kommune Andre aktører Total
Antal 280 160 82 522
Procent 53,6 30,7 15,7 100
For en nærmere beskrivelse af udvælgelseskriterierne for denne fordeling,
se kapitel 3 om data og metode. I alt er der observeret samtaler i 16
kommuner, på 14 AF-kontorer og hos 8 andre aktører. I hver af de forskellige
enheder er der observeret mellem et par samtaler og op til omkring
30 samtaler. Typisk er der opnået mellem 5 og 20 samtaleobservationer pr.
enhed.
Kendetegn ved de ledige i de observerede samtaler
I det følgende beskrives træk ved observationsmaterialet ud fra udvalgte
kendetegn ved de ledige.
Alder
Aldersfordelingen af de ledige i de observerede samtaler fremgår af tabel
4.2.
42 OBSERVATION

Tabel 4.2
Aldersfordeling, ledige. Procent.
AF Kommune Andre aktører Total
18-19-årige 0,0 7,6 0,0 2,2
20-24-årige 6,4 18,1 0,0 8,8
25-29-årige 13,9 16,7 7,4 13,6
30-39-årige 28,6 27,1 37,0 29,5
40-49-årige 26,3 20,1 29,6 25,1
50-54-årige 10,2 6,9 8,6 9,0
55-59-årige 11,7 2,1 13,6 9,2
60-64-årige 3,0 0,7 3,7 2,4
Over 64 år 0 0,7 0,0 0,2
Total 100 100 100 100
Beregningsgrundlag
266 144 81 491
Aldersfordelingen for samtlige observationspersoner i undersøgelsen udviser
i forhold til landsgennemsnittet blandt ledige for første kvartal 2005 en
vis overrepræsentation af aldersgrupperne mellem 40 og 50 år og en vis
underrepræsentation af aldersgrupperne over 55 år. I de tre forskellige
typer af systemer kan der iagttages betragtelige forskelle. De mest bemærkelsesværdige
forskelle vedrører andelen af unge ledige i de observerede
samtaler. Mens der i de observerede kommunesamtaler er 26 pct. ledige
under 25 år og 42 pct. under 30, er de tilsvarende procentsatser hhv. 6 pct.
og 20 pct. hos AF og 0 pct. og 7 pct. hos andre aktører. I observationsmaterialet
har kommunerne således markant flere unge ledige, end det er
tilfældet for AF og andre aktører. Forskelle i de lediges alderssammensætning
i denne størrelsesorden kan formodes ligeledes at give anledning til
forskelle i samtalernes indhold.
Køn
Den kønsmæssige fordeling af de ledige i de observerede samtaler er således,
at mænd deltog i 51 pct. af samtalerne, mens kvinder deltog i 49 pct.
Af ledighedstallene fra Danmarks Statistik for første kvartal 2005 fremgår
det, at der er 51 pct. kvinder og 49 pct. mænd. Der er mindre, men
ubetydelige, forskelle i kønsfordelingen i samtalerne i kommuner, AF og
hos andre aktører (se tabel 4.3).
OBSERVATION 43

Tabel 4.3
Kønsfordeling, ledige. Procent.
AF Kommune
Andre
aktører Total
Mand 49,8 49,3 54,9 50,5
Kvinde 50,2 50,7 45,1 49,5
Total 100 100 100 100
Beregningsgrundlag 267 146 82 495
Indvandrerbaggrund
Hvis man ser på indvandrerbaggrund, var de ledige i 16 pct. af samtalerne
indvandrere eller efterkommere af indvandrere. I ledighedsopgørelserne
fra Danmarks Statistik for første kvartal 2005 er tallet 14 pct. Observationsmaterialet
har således en mindre overrepræsentation af ledige med indvandrerbaggrund.
I de observerede samtaler i AF, kommuner og hos andre
aktører er der betragtelige forskelle, hvad angår andelen af ledige med
indvandrerbaggrund. Disse forskelle fremgår af tabel 4.4.
Tabel 4.4
Indvandrerbaggrund, ledige. Procent.
AF Kommune
Andre
aktører Total
Indvandrer/efterkommer 9,1 29,5 14,5 16,1
Ikke indvandrer/efterkommer 90,9 70,5 85,5 83,9
Total 100 100 100 100
Beregningsgrundlag 263 146 76 485
I AF foregik 9 pct. af de observerede samtaler med ledige med indvandrerbaggrund,
hos andre aktører var det knap 15 pct., mens det i kommunerne
var næsten 30 pct. af de observerede samtaler, hvor de ledige
havde indvandrerbaggrund. I betragtning af de velkendte problemer, der
er med integration af indvandrere på det danske arbejdsmarked, kan det
forventes, at forskelle som disse vil influere på kontaktforløbssamtalernes
indhold og funktion i de forskellige systemer.
44 OBSERVATION

Ledighedstid
Ledighedstiden er et andet mål, man kan opdele de observerede samtaler
efter. Fordelingen af observerede samtaler efter de lediges ledighedstid
fremgår af tabel 4.5.
Tabel 4.5
Ledighedstid. Procent.
AF Kommune
Andre
aktører Total
1-3 mdr. 32,4 24,6 4,9 25,5
4-6 mdr. 34,7 16,9 6,2 24,7
7-9 mdr. 5,4 2,1 12,3 5,6
10-12 mdr. 9,7 3,5 19,8 9,5
13-24 mdr. 10,8 9,2 34,6 14,3
25-36 mdr. 2,7 9,9 13,6 6,6
37-48 mdr. 2,3 9,2 4,9 4,8
49-60 mdr. 1,5 12,0 2,5 4,8
Over 5 års ledighed 0,4 12,7 1,2 4,1
Total 100 100 100 100
Beregningsgrundlag 259 142 81 482
Som det fremgår af tabel 4.5, var det samlet set 50 pct. af de ledige i de
observerede samtaler, der havde været ledige i et halvt år eller mindre, ca.
30 pct. havde været ledige mellem et halvt år og to år, og ca. 20 pct. i mere
end to år. Mellem de tre systemer er der igen betragtelige forskelle i observationsmaterialet.
Forskellene handler ikke mindst om andelen af ledige
med en ledighedsperiode på mere end 12 måneder. I de observerede kommunesamtaler
havde 53 pct. været ledige i mere end 12 måneder, og 44
pct. havde været ledige i mere end 24 måneder. Hos andre aktører havde
57 pct. af de ledige i de observerede samtaler en ledighed på mere end 12
måneder, mens 22 pct. havde været ledige i mere end 24 måneder. I de
samtaler, vi har observeret i AF, er de tilsvarende tal markant mindre. I 18
pct. af de observerede samtaler i AF havde de ledige været ledige i mere end
12 måneder, og i 7 pct. af de observerede AF-samtaler oversteg ledigheden
24 måneder. Andelen af ledige med en ledighedsperiode på ét år eller mere
er altså markant mindre i undersøgelsens AF-samtaler end i samtalerne i
kommuner og hos andre aktører. I undersøgelsesmaterialet har kommunerne
markant flest ledige med en ledighedsperiode, der overstiger to år.
OBSERVATION 45

Aktivering
Det kan også have en betydning for samtalerne, om de ledige deltager i
aktivering eller ej. Samlet set deltog 15 pct. af de ledige i de observerede
samtaler sideløbende i en eller anden form for aktivering (uddannelse,
jobtræning, vejledningsforløb, virksomhedspraktik). Se tabel 4.6.
Tabel 4.6
Ledige, som deltager i aktivering (fx uddannelse, jobtræning, vejledningsforløb,
virksomhedspraktik). Procent.
AF Kommune
Andre
aktører Total
Deltager 0,8 43,7 10,5 15,4
Deltager ikke 99,2 56,3 89,5 84,6
Total 100 100 100 100
Beregningsgrundlag 249 142 76 467
Der er igen betragtelige forskelle i observationerne i de tre forskellige
systemer. I de observerede AF-samtaler deltog 1 pct. af de ledige i aktivering,
hos andre aktører var det 11 pct. I kommunesamtalerne var det 44
pct. af de ledige, der deltog i aktivering. Igen er forskellene så udtalte, at
det kan formodes at influere på kontaktforløbssamtalernes indhold og
form.
Kendetegn ved de observerede samtalers gennemførelse
Man kan også se på, hvordan samtalerne gennemføres, og hvilken plads
samtalerne har i kontaktforløbet.
Næsten alle de observerede samtaler blev gennemført ved personlig
kontakt mellem sagsbehandler og ledig; ni af de observerede samtaler
(knap 2 pct.) blev dog gennemført telefonisk. 1
Langt de fleste observerede samtaler i undersøgelsen er gennemført
som individuelle samtaler, men i 23 tilfælde har der været tale om
gruppesamtaler. De 23 gruppesamtaler, fordelt på 10 i AF og 13 i kom-
1 Brugen af telefonsamtale i kontaktforløbet er, efter alt at dømme, væsentligt mere udbredt, end
disse tal indikerer. I denne undersøgelse har vi blot opnået observation af langt flere samtaler med
personligt fremmøde end af telefonsamtaler. Denne selektion i samtalerne skyldes nok hovedsageligt,
at observation af samtaler i mange tilfælde er opnået, efterhånden som ledige møder op i de
enheder, hvor der på forhånd er truffet aftale om observation (se kapitel 3 om data og metode). I
kapitel 5 belyses omfanget af telefonsamtaler i kontaktforløbet i kommunerne nærmere.
46 OBSERVATION

muner, er blevet gennemført med grupper fra 2 til 22 ledige. Tilsammen
omfatter de 23 gruppesamtaler 222 ledige, men de tælles i undersøgelsens
N som 23 samtaler. Gruppesamtalerne behandles i øvrigt som bortfald de
fleste steder, medmindre andet angives, fordi de fleste observationspunkter
forudsætter, at der er tale om samtale med en enkelt ledig.
De gruppesamtaler, der indgår i observationsundersøgelsen, har
typisk haft form af fælles introduktioner, som så er blevet efterfulgt af
individuelle, opfølgende samtaler. I det omfang det har været muligt, er
det tilstræbt at opnå observation af disse individuelle, opfølgende samtaler.
Ud af den samlede mængde af individuelle samtaler, der er observeret i
undersøgelsen, er de 48, eller knap 10 pct., individuelle opfølgninger på
gruppesamtaler.
Hvis man ser på, hvordan de observerede samtaler er placeret i
kontaktforløbet, kan det iagttages, at 37 pct. af samtalerne falder i kategorien
første kontaktforløbssamtale, mens 63 pct. er efterfølgende kontaktforløbssamtaler,
se tabel 4.7.
Tabel 4.7
Første eller efterfølgende kontaktforløbssamtale. Procent.
AF Kommune
Andre
aktører Total
Første kontaktforløbssamtale
45,3 41,5 7,3 37,3
Efterfølgende kontaktforløbssamtale
54,7 58,5 92,7 62,7
Total 100 100 100 100
Beregningsgrundlag 245 118 82 445
Anm.: 77 af de i alt 522 observationer falder bort: 48 observationer er individuelle opfølgninger
på gruppesamtaler, hvor nogle observatører har svaret, at det var en efterfølgende
samtale. En del af disse samtaler var reelt første kontaktforløbssamtale. Derfor er de 48
valgt fra. Det er de 23 gruppemøder i materialet også samt 6 ubesvarede.
Det skal bemærkes, at mere end 40 pct. af de observerede samtaler i
kommuner og AF er første kontaktforløbssamtaler, mens de kun udgør 7
pct. af de observerede samtaler hos andre aktører. De samtaler, der gennemføres
af andre aktører i observationsmaterialet, er altså helt overvejende
efterfølgende kontaktforløbssamtaler. Dette forhold afspejler formentlig,
at de ledige typisk kommer til de andre aktører efter først at have
haft kontakt med AF eller kommune.
Varigheden af de observerede samtaler veksler (se tabel 4.8).
OBSERVATION 47

Tabel 4.8
Samtalens varighed. Procent.
AF Kommune
Andre
aktører Total
Op til 15 minutter 30,6 24,2 16,9 26,5
Mellem 16 og 45 minutter 64,9 52,3 59,7 60,3
Over 45 minutter 4,4 23,5 23,4 13,2
Total 100 100 100 100
Beregningsgrundlag 271 153 77 501
Hovedparten af de observerede samtaler varede mellem 16 og 45 minutter.
27 pct. af de observerede samtaler blev gennemført på et kvarter eller
mindre, og 13 pct. af samtalerne varede mere end 45 minutter. Den
længste samtale, der blev observeret, varede omkring halvanden time. Mellem
de tre systemer bemærkes især den forskel, at der er flere korte og færre
lange observerede samtaler i AF, end der er i kommuner og hos andre
aktører.
Den arbejdsmarkedspolitiske indsats organiseres forskelligt både
på tværs af kommuner, AF og andre aktører og inden for hver af disse typer
af systemer. Eksempelvis har man en del steder særlige jobkonsulenter til
at varetage konkret jobformidling, mens kontaktforløbssamtalerne varetages
af andre. Derfor har vi i observationsundersøgelsens baggrundsoplysninger
inkluderet et felt, hvor det noteres, om den medarbejder, der gennemfører
kontaktforløbssamtalen, også har ansvaret for formidling af konkrete
job. Fordelingerne fremgår af tabel 4.9.
Tabel 4.9
Ansvarlig for formidling af konkrete job. Procent.
AF Kommune
Andre
aktører Total
Samtalemedarbejder 34,0 51,6 43,2 41,0
Anden 34,0 31,6 19,8 30,9
Både samtalemedarbejder
og anden 32,0 16,8 37,0 28,1
Total 100 100 100 100
Beregningsgrundlag 262 155 81 498
Som det fremgår af tabellen, gælder det for omkring en tredjedel af de
48 OBSERVATION

observerede kommune- og AF-samtaler, at ansvaret for konkret jobformidling
ligger hos en anden end den medarbejder, der gennemfører samtalen.
Hos de andre aktører er det kun en femtedel af samtalerne, der gennemføres
af en medarbejder, der ikke selv er ansvarlig for formidling af konkrete
job.
Opsamling
Ud fra denne gennemgang af kendetegn ved det indsamlede materiale
springer det navnlig i øjnene, at der er tale om ganske forskellige grupper
af ledige, der har deltaget i de observerede kontaktforløbssamtaler i kommuner,
AF og hos andre aktører. Særligt er det gruppen af ledige hos
kommunerne i undersøgelsen, der markant skiller sig ud. I undersøgelsesmaterialet
er gruppen af ledige, der deltager i kontaktforløbssamtaler i
kommuner, karakteriseret ved: markant flere helt unge ledige, markant
flere ledige med indvandrerbaggrund, markant flere langvarigt ledige (over
25 måneder) og markant flere ledige i aktivering end grupperne af ledige
i AF og hos andre aktører. Disse forskelle er til stede i materialet, selvom
der i kommunerne kun er observeret kontaktforløbssamtaler med såkaldt
arbejdsmarkedsparate ledige (matchkategori 1-3; for en beskrivelse af
matchmål, se kapitel 3 om data og metode). Omfanget af disse forskelle er
gennemgående så markant, at man må formode, at det kan have betydning
for indholdet af kontaktforløbet for de pågældende ledige og dermed for
indholdet af de kontaktforløbssamtaler, der er blevet observeret i undersøgelsen.
Efter disse indledende beskrivelser af træk ved observationsmaterialet
vil vi nu se nærmere på indholdet af de observerede samtaler.
FOKUS PÅ JOB OG BESKÆFTIGELSE
I observationsskemaet er der opstillet punkter, der kan bruges til at dokumentere,
hvorvidt kontaktforløbssamtalerne fokuserer på job og beskæftigelse.
Det giver ikke sig selv, hvad man skal forstå ved jobfokus eller
beskæftigelsesfokus i en samtale. I observationsundersøgelsen har vi forsøgt
at indfange noget af betydningsvidden i disse udtryk. Det har vi gjort ved
både at inkludere observationsemner, der ikke er snævert operationaliserede,
men forsøgt afgrænset gennem instruktion af observatørerne, og ved
at inkludere forskellige mulige operationaliseringer af emnet.
OBSERVATION 49

Helt overordnet blev observatørerne bedt om at vurdere, hvorvidt
det fremgik af samtalen, at den ledige hurtigst muligt skal i job. Dette
observationspunkt er ikke operationaliseret, så resultatet vil uundgåeligt
være influeret af observatørernes fortolkning. For alligevel at styre observationerne
er observatørerne blevet instrueret i at lægge vægt på en restriktiv
fortolkning, hvor man med job mener “ethvert rimeligt job”, som det
er fastlagt i gældende lovgivning, og hvor man med hurtigst muligt mener
“direkte i job”. Ud fra denne instruktion er observatørerne blevet bedt om
at foretage en vurdering. Hvis det ikke blev vurderet, at samtalens formål
i denne restriktive forstand var at få den ledige i job hurtigst muligt, skulle
man vurdere, om formålet så var beskæftigelse på længere sigt. Observationsresultaterne
for disse punkter fremgår af tabel 4.10 og 4.11.
Tabel 4.10
Fremgår det, at den ledige skal hurtigst muligt i job? Procent.
AF Kommune
Andre
aktører Total
Ja 65,0 38,6 40,2 53,0
Nej 35,0 61,4 59,8 47,0
Total 100 100 100 100
Beregningsgrundlag 277 158 82 517
Tabel 4.11*
Hvis nej, er formålet så beskæftigelse på sigt? Procent.
AF Kommune
Andre
aktører Total
Ja 80,9 72,6 87,8 79,0
Nej 19,1 27,4 12,2 21,0
Total 100 100 100 100
Beregningsgrundlag 94 95 49 238
* Summen af ja og nej i tabel 4.11 svarer ikke til nej-summen i tabel 4.10. Dette skyldes
frafald i besvarelserne i tabel 4.11.
Ud fra den givne instruktion og den restriktive betydning har observatørerne
fundet, at det i godt halvdelen af de observerede samtaler fremgik, at
den ledige hurtigst muligt skal i job. Forstået og vurderet på den ovenfor
beskrevne måde er der altså observeret jobfokus i godt halvdelen af undersøgelsens
kontaktforløbssamtaler.
Af den halvdel, hvor det ikke blev vurderet, at formålet med
50 OBSERVATION

samtalen var job hurtigst muligt, blev det i 79 pct. af observationerne
vurderet, at samtalens formål så var beskæftigelse på længere sigt. Det skal
understreges, at instruktionerne i, hvordan observatørerne skulle forstå
udtrykket “beskæftigelse på sigt”, ikke har været så klare og kontante som
instruktionerne i udtrykket “hurtigst muligt i job”. Resultaterne af dette
observationspunkt må således behandles med metodiske forbehold. Hvis
man alligevel opstiller et mindre restriktivt mål for, om kontaktforløbssamtalerne
har jobfokus, og inkluderer både de samtaler, hvor formålet er
job hurtigst muligt, og de samtaler, hvor formålet er beskæftigelse på sigt,
kan det iagttages, at der er jobfokus på kort eller langt sigt i 462 af de
observerede samtaler. Det svarer til ni tiendedele, eller 90 pct., af samtalerne.
I 50 samtaler, eller godt 10 pct. af de observerede samtaler, er det
ud fra de givne instruktioner blevet vurderet, at der ikke er fokus på job
eller beskæftigelse, hverken på kort eller på langt sigt. Disse 50 samtaler
skiller sig bl.a. ud fra gennemsnitlige samtaler i undersøgelsen ved følgende
karakteristika: Godt halvdelen af de 50 samtaler er foregået i undersøgelsens
kommuner, mens kommunesamtalerne til sammenligning blot udgør
31 pct. af de samlede observationer. Yderligere er der i forhold til de
samlede tal en klar overvægt af ledige med helt kort ledighedsperiode og
med ledighedsperiode over 25 måneder. Der er endvidere overvægt af unge
og af ældre ledige i forhold til de samlede tal. Fordelingerne inden for de
50 samtaler mht. køn og indvandrerbaggrund ligger dog tæt op ad de
samlede tal.
Det fremgår af tabellerne 4.10 og 4.11, at der er betragtelige
forskelle på de vurderende observationer af jobfokus i AF, kommuner og
hos andre aktører. Målt ud fra den restriktive betydning vurderes 65 pct.
af de observerede samtaler i AF at sigte på job hurtigst muligt til de ledige.
I kommuner og hos andre aktører er de tilsvarende tal hhv. 39 og 40 pct.
Også når det gælder beskæftigelse på sigt, er der forskelle i observationsmaterialet
mellem de forskellige enheder. Her er det navnlig de observerede
kommunesamtaler, der er karakteriseret ved relativt mindre jobfokus
end i AF og hos andre aktører.
Vi har også forsøgt at operationalisere forskellige dimensioner ved
fokus på job og beskæftigelse. Vi har bl.a. bedt observatørerne om at
iagttage, om det fremgår i samtalen, hvad den lediges jobønsker er; hvad
den ledige har gjort siden sidst for at komme i job; og om den ledige
præsenteres for konkrete job. I det følgende skal vi se på, hvordan der er
blevet observeret fokus på job og beskæftigelse, når man operationaliserer
OBSERVATION 51

fokus på job og beskæftigelse på disse måder. Resultaterne af disse observationer
kan være med til at sætte de instruerede og vurderende observationer
ind i en sammenhæng.
En dimension af fokus på job og beskæftigelse i en kontaktforløbssamtale
kan være, at man kommer ind på, hvad den lediges jobønsker
er. Vi har bedt observatørerne om at iagttage, om dette er tilfældet. Resultatet
af observationerne fremgår af tabel 4.12.
Tabel 4.12
Fremgår det, hvad den lediges jobønsker er? Procent.
AF Kommune
Andre
aktører Total
Ja 93,8 78,8 87,8 88,2
Nej 6,2 21,3 12,2 11,8
Total 100 100 100 100
Beregningsgrundlag 276 160 82 518
I langt hovedparten af de observerede samtaler fremgår det, hvad den
lediges jobønsker er. Samlet set er det næsten 90 pct. af samtalerne, der på
denne måde har jobfokus. Mellem de tre systemer er forskellen den, at der
er større andel af samtaler med jobfokus i AF og hos andre aktører, end der
er hos kommunerne.
En anden dimension ved fokus på job og beskæftigelse i en kontaktforløbssamtale
kan være, om det fremgår, hvad den ledige har gjort for
at komme i arbejde. Dette er blevet observeret i undersøgelsen, og resultaterne
af observationerne fremgår af tabel 4.13.
Tabel 4.13
Fremgår det, hvad den ledige har gjort siden sidst for at komme i arbejde?
Procent.
AF Kommune Andre aktører Total
Ja 79,9 64,7 81,7 75,5
Nej 20,1 35,3 18,3 24,5
Total 100 100 100 100
Beregningsgrundlag
273 156 82 511
Det er i det store flertal af de observerede samtaler, at det har fremgået,
52 OBSERVATION

hvad den ledige har gjort siden sidst for at komme i arbejde. I de observerede
kommunesamtaler er denne dimension ved jobfokus igen mindre,
end det er tilfældet for samtalerne i AF og hos andre aktører.
En mere direkte dimension ved jobfokus handler om at præsentere
den ledige for konkrete ledige job – naturligvis under forudsætning af,
at der er sådanne job til stede. Observationsresultaterne for dette emne
fremgår af tabel 4.14.
Tabel 4.14
Præsenteres den ledige for konkrete job? Procent.
AF Kommune Andre aktører Total
Ja 24,1 18,8 22,7 22,2
Nej 75,9 81,2 77,3 77,8
Total 100 100 100 100
Beregningsgrundlag
261 154 66 481
Når man vurderer samtalernes fokus på job og beskæftigelse ud fra, om der
præsenteres konkrete ledige job, ser det markant anderledes ud, end vi har
set i de tidligere tabeller. I de observerede samtaler er det samlet set 22 pct.,
hvor de ledige er blevet præsenteret for konkrete job. Igen har de observerede
AF-samtaler og samtalerne hos andre aktører større jobfokus end
samtalerne i kommunerne. Det skal dog bemærkes, at det inden for alle de
tre systemer er i mindre end en fjerdedel af de observerede samtaler, at de
ledige er blevet præsenteret for konkrete job.
En af de omstændigheder, der kan influere på, hvilken form for
jobfokus der udspiller sig i en kontaktforløbssamtale, er, om der er gode
eller dårlige jobmuligheder inden for den lediges område. I undersøgelsen
er det blevet iagttaget, om medarbejderen forholder sig til, hvordan jobmulighederne
er inden for den lediges område. Observationsresultaterne
fremgår af tabel 4.15.
OBSERVATION 53

Tabel 4.15
Forholder medarbejderen sig til, om jobmulighederne inden for området er
gode? Procent.
AF Kommune Andre aktører Total
Ja 67,9 40,3 61,0 58,3
Nej 32,1 59,7 39,0 41,7
Total 100 100 100 100
Beregningsgrundlag
277 159 82 518
Samlet set er det 58 pct. af de observerede samtaler, hvor medarbejderen
har forholdt sig til, om jobmulighederne inden for den lediges område er
gode. Forskellen mellem de tre systemer er, at tallet for de observerede
kommunesamtaler er 40 pct., mens det er hhv. 61 pct. og 68 pct. for andre
aktører og for AF.
Samlet set rummer de ovenfor beskrevne observationsresultater
flere overordnede pointer. For det første er det tydeligt, at vurderinger af,
om der er fokus på job og beskæftigelse i en kontaktforløbssamtale, i høj
grad afhænger af, hvordan man operationaliserer sit observationsemne. Ud
fra om de ledige præsenteres for konkrete job, er der gennemgående jobfokus
i lidt over en femtedel af de observerede samtaler. Ud fra vurderende
observationer og en restriktiv instruktion er der jobfokus i godt halvdelen
af de observerede samtaler. Ud fra observationer baseret på andre måder at
operationalisere på – eller vurderet ud fra andre dimensioner ved samtalerne
– er der jobfokus i næsten alle observerede samtaler. Det ser ud til, at
jo mere konkret og konfronterende man operationaliserer jobfokus, jo
mindre hyppigt kan man observere det i samtalerne. Ifølge observationerne
er det centrale omdrejningspunkt i kontaktforløbssamtalerne job og
beskæftigelse, men det er ikke så ofte, at der i samtalerne formidles konkrete,
ledige job.
For det andet er det tydeligt, at der er betydelig forskel på de
samtaler, der er observeret i de forskellige systemer, der indgår i undersøgelsen.
Gennemgående er der mindre fokus på job og beskæftigelse i de
samtaler, der er observeret i kommuner, end der er i de samtaler, der er
observeret i AF og hos andre aktører. Disse forskelle gør sig gældende på
tværs af de forskellige måder, vi har målt og operationaliseret jobfokus på.
Forskellene mellem de observerede samtaler i kommuner, AF og hos andre
54 OBSERVATION

aktører kan skyldes mange forskellige ting. Det er oplagt, at der både kan
være tale om, at man har forskellig samtalepraksis i tre systemer, og at de
grupper af ledige, de tre systemer har med at gøre, er ret forskellige.
Endvidere kan der også være tale om forskelle, der skyldes organisatoriske
forhold.
Ud fra undersøgelsens observationsdel kan vi ikke sige noget systematisk
om forskellige samtalepraksisser eller samtalekulturer, ej heller
om organisatoriske forskelle mellem de tre involverede systemer. Til gengæld
kan vi ud fra observationsmaterialet belyse, hvordan forskellige registrerede
baggrundsfaktorer hænger sammen med de observerede forskelle
i kontaktforløbssamtalernes indhold og form. I det følgende gengives tabeller,
der viser, hvordan undersøgelsens observationer af fokus på job og
beskæftigelse i kontaktforløbssamtalerne fordeler sig i forhold til de lediges
alder, ledighedstid og indvandrerbaggrund. Vi lægger ud med at se på alder
(tabel 4.16, næste side).
Gennemgående er der ikke tale om markante variationer af fokus
på job og beskæftigelse i observationerne, når man opdeler efter alder. Et
par af punkterne skal dog fremhæves.
Inden for gruppen af unge ledige er der på nogle observationspunkter
observeret jobfokus i samtalerne lidt hyppigere, end der er for de
øvrige aldersgrupper. Det gælder for observationer af, om det fremgår,
hvad den ledige har gjort siden sidst for at komme i arbejde; for observationer
af, om den ledige præsenteres for konkrete job; og for observationer
af, om det fremgår, hvilke job den ledige har søgt siden sidst. Inden for
disse observationspunkter er der altså i undersøgelsesmaterialet en tendens
til, at der er tydeligere jobfokus i samtaler med de unge ledige. Inden for
de samme observationspunkter er der observeret jobfokus mindst hyppigt
i samtalerne med de ældre ledige.
OBSERVATION 55

Tabel 4.16
Jobfokus og alder. Procent.
Alder
Total
Observationsemne 18-29 30-49 50-65
år år år Antal Procent N
Fremgår det, at den ledige
hurtigst muligt
skal i job?
Ja 50,4 54,0 52,0 256 52,7 486/
Nej 49,6 46,0 48,0 230 47,3 102
Fremgår det, hvad den ledige
har gjort siden sidst for at
komme i arbejde?
Ja 81,0 76,3 73,5 372 76,9 484/
Nej 19,0 23,7 26,5 112 23,1 102
Præsenteres den ledige for
konkrete job?
Ja 25,7 22,7 16,7 101 22,1 456/
Nej 74,3 77,3 83,3 355 77,9 96
Fremgår det, hvad den lediges
jobønsker er?
Ja 87,6 91,8 92,2 445 90,8 490/
Nej 12,4 8,2 7,8 45 9,2 102
Forholder sagsbehandleren/
konsulenten sig til, om jobmulighederne
inden for området
er gode?
Ja 58,7 60,2 56,9 289 59,1 489/
Nej 41,3 39,8 43,1 200 40,9 102
Fremgår det, hvilke job den
ledige har søgt/har søgt siden
sidst?
Ja 71,1 60,5 59,8 306 63,0 486/
Nej 28,9 39,5 40,2 180 37,0 102
Anm.: Under N er her angivet det samlede antal observationer efterfulgt af antal observationer
inden for den mindste aldersgruppe.
Opdelt efter ledighedstid kan der også iagttages forskelle i fokus på job og
beskæftigelse i observationerne. Igen er der tale om, at forskellene kan
iagttages på enkelte af observationspunkterne, se tabel 4.17.
56 OBSERVATION

Tabel 4.17
Jobfokus og ledighedstid. Procent.
Observationsemne
0-3
mdr.
4-6
mdr.
Ledighedstid
7-12 13-24
mdr. mdr.
0ver
25
mdr.
Antal
Procent
Total
Fremgår det, at den ledige
skal hurtigst muligt i job?
Ja 58,5 63,8 54,2 53,6 32,7 254 53,1 478/
Nej 41,5 36,2 45,8 46,4 67,3 224 46,9 72
Fremgår det, hvad den ledige
har gjort siden sidst for at
komme i arbejde?
Ja 74,2 88,9 81,9 82,4 61,2 368 77,5 475/
Nej 25,8 11,1 18,1 17,6 38,8 107 22,5 68
Præsenteres den ledige for
konkrete job?
Ja 19,1 22,9 25,0 28,4 21,7 102 22,8 447/
Nej 80,9 77,1 75,0 71,6 78,3 345 77,2 64
Fremgår det, hvad den lediges
jobønsker er?
Ja 89,3 96,6 93,2 85,5 86,7 436 90,6 481/
Nej 10,7 3,4 6,8 14,5 13,3 45 9,4 69
Forholder sagsbehandleren/
konsulenten sig til, om jobmulighederne
inden for området
er gode?
Ja 53,3 67,2 72,6 58,8 49,0 286 59,6 480/
Nej 46,7 32,8 27,4 41,2 51,0 194 40,4 68
Fremgår det, hvilke job den
ledige har søgt/har søgt siden
sidst?
Ja 59,0 73,7 72,6 64,7 48,5 303 63,4 478/
Nej 41,0 26,3 27,4 35,3 51,5 175 36,6 68
Anm.: Under N er her angivet det samlede antal observationer efterfulgt af antal observationer
inden for den mindste ledighedstidsgruppering.
N
Det er især gruppen af ledige med en ledighedstid på over 25 måneder, der
skiller sig ud inden for visse af observationspunkterne for jobfokus. Mest
markant er det, at det for denne gruppe af ledige kun fremgik i en tredjedel
af de observerede samtaler, at den ledige hurtigst muligt skulle i job. For de
øvrige grupperinger fremgik dette i mere end halvdelen af de observerede
OBSERVATION 57

samtaler. For gruppen af ledige med en ledighedstid på mellem fire og seks
måneder fremgik det endda i næsten to tredjedele af de observerede samtaler.
Der var altså tydeligvis mindre fokus på at få den ledige hurtigst
muligt i job i de tilfælde, hvor ledighedstiden oversteg 25 måneder.
Tilsvarende, om end ikke helt så tydelige tendenser, gør sig gældende
for observationerne af, om det fremgik i samtalen, hvad den ledige
havde gjort siden sidst for at komme i arbejde, og observationerne af, om
det fremgik, hvilke job den ledige havde søgt. For begge punkterne gælder
det, at disse former for jobfokus er iagttaget mindre hyppigt i undersøgelsens
kontaktforløbssamtaler med ledige, der har været ledige mere end
25 måneder, end i samtaler med ledige med kortere ledighedstid. Det kan
bemærkes, at der inden for disse to punkter også er relativt mindre hyppig
iagttagelse af jobfokus, når det gælder gruppen af kortvarigt ledige (0-3
måneder).
Sammenfattende kan siges, at opdelt på ledighedstid kan der inden
for enkelte observationspunkter især iagttages mindre udtalt jobfokus
for ledige, der har været ledige mere end 25 måneder.
Opdeles observationsresultaterne i forhold til, hvorvidt de ledige
har indvandrerbaggrund, er der ganske tydelige forskelle med hensyn til
fokus på job og beskæftigelse, se tabel 4.18.
På alle observationspunkterne for fokus på job og beskæftigelse er
der forskelle, og det er overalt den samme tendens, der gør sig gældende.
Inden for gruppen af ledige med indvandrerbaggrund er der i undersøgelsen
mindre hyppigt observeret fokus på job og beskæftigelse, end der er for
gruppen af ledige, der ikke har indvandrerbaggrund. Tendensen gør sig i
varierende omfang gældende, uanset hvordan fokus på job bliver operationaliseret.
For visse af punkterne er der tale om betragtelige forskelle.
58 OBSERVATION

Tabel 4.18
Jobfokus og indvandrerbaggrund. Procent.
Observationsemne
Indvandrerbaggrund
Indvandrerbaggrund
Total
Ikke indvandrerbaggrund
Antal Procent N
Fremgår det, at den ledige
skal hurtigst muligt i job?
Ja 44,9 53,2 249 51,9
Nej 55,1 46,8 231 48,1
480/78
Fremgår det, hvad den ledige
har gjort siden sidst for at
komme i arbejde?
Ja 61,8 79,1 365 76,4
Nej 32,8 20,9 113 23,6
Præsenteres den ledige for
konkrete job?
Ja 10,7 24,5 100 22,2
Nej 89,3 75,5 350 77,8
Fremgår det, hvad den lediges
jobønsker er?
Ja 72,2 92,2 438 90,5
Nej 21,8 7,1 46 9,5
Forholder sagsbehandleren/
konsulenten sig til, om jobmulighederne
inden for området
er gode?
Ja 39,7 62,5 284 58,8
Nej 60,3 37,5 199 41,2
478/76
450/75
484/78
483/78
Fremgår det, hvilke job den
ledige har søgt/har søgt siden
sidst?
Ja 48,1 64,5 297 61,9
Nej 51,9 35,5 183 38,1
480/77
Anm.: Under N er her angivet det samlede antal observationer efterfulgt af antal af observationer
inden for den mindste gruppering efter indvandrerbaggrund.
Som vi har set tidligere i kapitlet, er der store forskelle på, hvor mange
ledige med indvandrerbaggrund vi i denne undersøgelse har observeret
samtaler med i de tre forskellige systemer. I lyset af, hvor store forskelle der
er i undersøgelsens observationer med henblik på jobfokus i samtalerne,
når man opdeler efter indvandrerbaggrund, bliver det interessant at se på,
OBSERVATION 59

hvordan disse forskelle spiller ind inden for de forskellige enheder. Vi har
derfor konstrueret en tabel, der gengiver undersøgelsens observationer af
fokus på job og beskæftigelse inden for de forskellige systemer, opdelt efter
indvandrerbaggrund (tabel 4.19). Vi har undladt at medtage andre aktører
i tabellen, da vi har for få observationer til, at det bliver meningsfuldt at
sammenligne.
Tabel 4.19
Jobfokus og indvandrerbaggrund, fordelt på systemer (bekræftende observationer
i procent for hvert observationsemne).
Observationsemne
Indvandrerbaggrund
AF Kommuner Total
Ikke
indvandrerbaggrund
Indvandrerbaggrund
Ikke
indvandrerbaggrund
Indvandrerbaggrund
Ikke
indvandrerbaggrund
Fremgår det, at den ledige
skal hurtigst muligt i job? 70,8 63,6 30,2 40,6 44,9 53,2
Fremgår det, hvad den
ledige har gjort siden sidst
for at komme i arbejde? 75,0 82,2 58,5 67,3 61,8 79,1
Præsenteres den ledige
for konkrete job? 21,7 24,8 4,9 24,0 10,7 24,5
Fremgår det, hvad den
lediges jobønsker er? 87,5 97,1 74,4 85,4 78,2 92,9
Forholder sagsbehandleren/konsulenten
sig til, om
jobmulighederne inden for
området er gode? 62,5 68,9 23,3 49,0 39,7 62,5
Fremgår det, hvilke job
den ledige har søgt/har
søgt siden sidst? 66,7 69,9 41,9 50,5 48,1 64,5
Tendensen fra det samlede materiale, nemlig at der observeres jobfokus
mindre hyppigt i samtaler med ledige, der har indvandrerbaggrund, går
tydeligt igen i de samtaler, der er observeret i undersøgelsens kommuner.
I de samtaler, der er observeret i AF, ser det ud til, at forskellene gennemgående
er mindre. Hvad angår observationerne af, om det fremgår, at den
ledige skal i job hurtigst muligt, er der i AF-samtalerne endda hyppigere
observeret denne form for jobfokus for ledige med indvandrerbaggrund
60 OBSERVATION

end for andre ledige. Dette synes at indikere, at tendensen i observationsmaterialet
til, at der mindre hyppigt kan iagttages jobfokus i kommunesamtalerne
end i samtalerne i AF, går på tværs af de lediges indvandrerbaggrund.
FOKUS PÅ JOBSØGNING
Vi har også ønsket at belyse, i hvilket omfang og hvordan der i kontaktforløbssamtalerne
spørges ind til de lediges jobsøgning.
Det er velkendt, at jobsøgning kan foregå på forskellige måder (fx
ved personligt fremmøde, skriftlig ansøgning, uopfordret ansøgning, respons
på annonce, via netværk mv.) og at der er forskellige forventninger
til ansøgninger i forskellige brancher og virksomheder (Csonka, 1995). Vi
har i observationsundersøgelsen forsøgt at afdække en del af disse aspekter
ved jobsøgningstemaet.
Overordnet set har observatørerne i 62 pct. af de observerede
kontaktforløbssamtaler krydset ja til, at det er fremgået af samtalen, hvilke
job den ledige har søgt, se tabel 4.20. Det vil sige, at det som minimum er
blevet nævnt, at den ledige har søgt et eller flere specifikke job. Det er ikke
angivet, i hvilket omfang de enkelte, konkrete job er blevet diskuteret.
Skelner vi mellem de tre systemtyper, viser det sig, at der i AF-regi og hos
andre aktører er krydset ja i omkring to tredjedele af observationerne. For
kommunerne er det i lige under halvdelen af samtalerne fremgået, hvilke
job der er blevet søgt siden sidst. Dette fordelingsmønster mellem systemerne
er et gennemgående træk ved denne del af observationerne.
Tabel 4.20
Fremgår det, hvilke job den ledige har søgt siden sidst? Procent.
AF Kommune Andre aktører Total
Ja 69,1 47,5 63,8 61,5
Nej 30,9 52,5 36,2 38,5
Total 100 100 100 100
Beregningsgrundlag
272 160 80 512
Spørgsmålet om, hvor ofte den lediges mere præcise jobsøgningsadfærd er
en del af kontaktforløbssamtalen, berøres i tabel 4.21, som viser fordelingen
mellem de forskellige systemer.
OBSERVATION 61

Tabel 4.21
Berøres det i samtalen, hvordan den ledige søger job? Procent.
AF Kommune Andre aktører Total
Ja 69,1 43,1 62,2 60,0
Nej 30,9 56,9 37,8 40,0
Total 100 100 100 100
Beregningsgrundlag
275 160 82 517
Observationerne på dette spørgsmål falder i det store og hele ud som i
spørgsmålet om, hvorvidt det kom frem i kontaktforløbssamtalerne, hvilke
job der var blevet søgt. I seks ud af ti observationer er der blevet krydset ja
til, at det berøres, hvordan den ledige søger job. Igen varierer observationerne
mellem systemtyperne, således at for AF’s vedkommende berøres
jobsøgningsadfærd i næsten syv ud af ti samtaler, for andre aktører gælder
det i godt seks ud af ti og hos kommunerne i lidt mere end fire ud af ti
samtaler.
I det efterfølgende punkt ses der på, i hvilket omfang sagsbehandlerne
bruger de indhentede informationer omkring jobsøgningsadfærd til
at forholde sig til, om den ledige søger job på den rigtige måde. Med
“rigtig” tænkes der på, om den lediges søgeadfærd stemmer overens med
forventningerne og traditionerne inden for den del af arbejdsmarkedet,
hvor vedkommende søger. Det, der forsøges observeret, er altså, i hvilket
omfang sagsbehandlerne forholder sig til, om det er den mest relevante og
hensigtsmæssige måde, den ledige går til jobsøgningsprocessen på.
Resultatet kan ses i tabel 4.22. Det viser sig, at i lige over 40 pct.
af alle observerede kontaktforløbssamtaler forholdt medarbejderen sig til
hensigtsmæssigheden af den lediges søgeadfærd. Opdelt efter systemer ses
det, at det var tilfældet i små 30 pct. af de observerede samtaler afholdt i
kommunalt regi, i knap 40 pct. af samtalerne afholdt hos andre aktører og
i næsten halvdelen af samtalerne afholdt i AF.
Som det sidste punkt i denne del af observationsundersøgelsen
havde observatørerne til opgave at indikere, om den ledige, med henblik
på at øge chancerne for, at jobsøgningen faktisk resulterer i jobsamtale(r)
og ansættelse, fik rådgivning om effektive jobsøgningsværktøjer.
62 OBSERVATION

Tabel 4.22
Forholder sagsbehandleren sig til, om den ledige søger job på den rigtige
(mest effektive) måde? Procent.
AF Kommune Andre aktører Total
Ja 48,7 28,5 36,6 40,6
Nej 51,3 71,5 63,4 59,4
Total 100 100 100 100
Beregningsgrundlag
275 158 82 515
Tabel 4.23
Får den ledige rådgivning om effektive jobsøgningsværktøjer? Procent.
AF Kommune Andre aktører Total
Ja 42,7 30,4 35,4 37,8
Nej 57,3 69,6 64,6 62,2
Total 100 100 100 100
Beregningsgrundlag
279 158 82 519
Som det ses af tabel 4.23, modtog de ledige en sådan form for rådgivning
i 38 pct. af de observerede kontaktforløbssamtaler. Udsvinget mellem de
forskellige systemer er formindsket på denne dimension, om end de ikke
er udviskede: I AF-regi modtog 43 pct. rådgivning om effektiv jobsøgning,
hos andre aktører drejede det sig om 35 pct. og i kommunerne om 30 pct.
af de ledige.
Samlet set indikerer de oven for beskrevne tabeller, at der i denne
undersøgelses observerede kontaktforløbssamtaler er tydelige forskelle
mht. fokus på jobsøgning mellem de tre typer af systemer. Observationerne
viser, at der er mest tydeligt fokus på jobsøgning i de samtaler, der
er observeret i AF, mens især samtalerne i kommunerne har mindre tydeligt
fokus på jobsøgning. Der findes mange mulige årsager til disse forskelle;
eksempelvis kan de skyldes forskellige muligheder, erfaringer og
kompetencer i de forskellige systemer. Men de kan også afspejle forskellige
samtalepraksisser og forskellige måder at organisere samtalerne på. Endelig
kan forskellene også hænge sammen med, at det, som tidligere påpeget, er
ganske forskellige grupper af ledige, der deltager i kontaktforløbssamtaler
i de forskellige systemer.
OBSERVATION 63

Sammenhænge
I det følgende vil vi kort belyse, hvordan visse baggrundsvariable for de
ledige i undersøgelsen hænger sammen med observationsresultaterne for
fokus på jobsøgning. Vi har valgt at opstille udvalgte krydsfordelinger for
hhv. indvandrerbaggrund og ledighedstid samt over for fire observationsemner
for fokus på jobsøgning. Det er især, hvorvidt den ledige har indvandrerbaggrund,
der hænger systematisk sammen med observationerne
for fokus på jobsøgning, hvilket fremgår af tabel 4.24 .
Tabel 4.24
Indvandrerbaggrund og jobsøgning. Procent.
Observationsemne
Indvandrerbaggrund
Indvandrerbaggrund
Total
Ikke indvandrerbaggrund
Antal Procent N
Fremgår det, hvilke job
den ledige har søgt/har
søgt siden sidst?
Ja 48,1 64,5 297 61,9
Nej 51,9 35,5 183 38,1
480/77
Berøres det i samtalen,
hvordan den ledige søger
job?
Ja 37,2 64,0 289 59,7
Nej 62,8 36,0 195 40,3
Forholder sagsbehandler
sig til, om den ledige søger
job på den rigtige
(mest effektive) måde?
Ja 25,6 43,1 194 40,2
Nej 74,4 56,9 288 59,8
484/78
482/78
Får den ledige rådgivning
om effektive jobsøgningsværktøjer?
Ja 24,4 39,2 178 36,8
Nej 75,6 60,8 306 63,2
484/78
Anm.: Under N er her angivet det samlede antal observationer efterfulgt af antal observationer
inden for den mindste gruppering efter indvandrerbaggrund.
For alle de fire observationsemner vedrørende fokus på jobsøgning gælder
det, at hvis der har været tale om samtaler med ledige, der har indvandrerbaggrund,
så har der været betydeligt mindre hyppig fokus på jobsøgning,
end hvis der var tale om samtaler med ledige, der ikke har indvan-
64 OBSERVATION

drerbaggrund. Der er altså i denne forstand betydeligt mindre fokus på
jobsøgning i samtaler med indvandrere end i samtaler med ikke-indvandrere.
I de observationer, hvor de ledige har indvandrerbaggrund, fremgik
det fx i 48 pct. af samtalerne, hvilke job den ledige havde søgt siden sidst.
I observationer, hvor de ledige ikke havde indvandrerbaggrund, fremgik
det i 65 pct. af samtalerne.
I det samlede observationsmateriale hænger visse af observationspunkterne
for fokus på jobsøgning også sammen med længden af de lediges
ledighedsperiode. Tabel 4.25 gengiver fordelingerne for ledighedstid
og for de fire observationsemner for fokus på jobsøgning.
Tabel 4.25
Ledighedstid og jobsøgning. Procent.
Observationsemne
0-3
mdr.
4-6
mdr.
Ledighedstid
7-12 13-24
mdr. mdr.
0ver
25
mdr.
Antal
Procent
Total
Fremgår det, hvilke job den
ledige har søgt/har søgt siden
sidst?
Ja 59,0 73,7 72,6 64,7 48,5 303 63,4 478/
Nej 41,0 26,3 27,4 35,3 51,5 175 36,6 68
Berøres det i samtalen, hvordan
den ledige søger job?
Ja 65,6 63,0 67,1 60,9 44,9 290 60,3 481/
Nej 34,4 37,0 32,9 39,1 55,1 191 39,7 69
Forholder sagsbehandler sig
til, om den ledige søger job
på den rigtige (mest effektive)
måde?
Ja 41,8 47,1 46,6 33,3 33,0 196 40,8 480/
Nej 58,2 52,9 53,4 66,7 67,0 284 59,2 69
Får den ledige rådgivning om
effektive jobsøgningsværktøjer?
Ja 41,5 41,2 30,1 36,2 30,9 177 36,8 481/
Nej 58,5 58,2 69,9 63,8 69,1 304 63,2 69
Anm.: Under N er her angivet det samlede antal observationer efterfulgt af antal observationer
inden for den mindste ledighedstidsgruppering.
N
For de første tre punkter gælder det, at der i observationerne er mindre
hyppig fokus på jobsøgning i samtaler med ledige, der har været ledige i
mere end 25 måneder. Gælder det fx spørgsmålet om, hvordan den ledige
OBSERVATION 65

søger job, så fremgår dette i mindre end halvdelen af de observerede
samtaler med ledige, der har været ledige i mere end 25 måneder. For de
øvrige grupper er denne form for fokus på jobsøgning observeret i mellem
61 og 67 pct. af samtalerne.
De sammenhænge, der her er indikeret mellem fokus på jobsøgning
på den ene side og indvandrerbaggrund og ledighedstid på den anden
side, kan være med til at forklare de ovenfor bemærkede forskelle i fokus
på jobsøgning i samtaler fra AF, kommuner og andre aktører. Som vi har
set tidligere i kapitlet, er der markant flere ledige med indvandrerbaggrund
og flere ledige med en ledighedstid på over 25 måneder i undersøgelsens
kommunesamtaler, end der er i samtalerne i AF og hos andre aktører.
BRUG AF REDSKABER I SAMTALEN
Der er blevet udviklet forskellige redskaber, som sagsbehandlerne kan benytte
i samtalerne med de ledige. Der er bl.a. tale om www.jobnet.dk, som
er AF’s internetbaserede jobbank (og meget andet); derudover er der tale
om en CV-bank samt forskellige visitationsværktøjer: dialogguide, forsørgelseshistorik,
jobbarometer. Endelig er der opstillet fem matchmål, der
skal beskrive den lediges såkaldte beskæftigelsespotentiale og således kategorisere
den ledige som arbejdsmarkedsparat (match 1-3) eller ej (match
4-5). I observationsguiden har vi bedt observatørerne iagttage, om sagsbehandlerne
benytter sig af disse redskaber i samtalerne med de ledige. Det
skal understreges, at observationerne kun kan sige noget om, hvorvidt
sagsbehandlerne benytter sig af de nævnte redskaber i selve samtalen. Observationerne
kan ikke vise, om sagsbehandlerne benytter sig af redskaberne
som forberedelse til samtalerne eller som efterfølgende opsamling på
samtalerne.
Www.jobnet.dk er som nævnt en jobbank m.m., som er oprettet
og vedligeholdt af AF og Arbejdsmarkedsstyrelsen. I undersøgelsen er det
blevet observeret, om www.jobnet.dk bliver benyttet som redskab i kontaktforløbssamtalerne.
Observationsresultaterne fremgår af tabel 4.26.
66 OBSERVATION

Tabel 4.26
Indgår www.jobnet.dk i samtalen med den ledige? Procent.
AF Kommune Andre aktører Total
Ja 49,4 29,8 42,3 42,4
Nej 50,6 70,2 57,7 57,6
Total 100 100 100 100
Beregningsgrundlag
271 151 78 500
Eftersom www.jobnet.dk i udgangspunktet er AF’s redskab, kan det ikke
overraske, at der mest hyppigt er observeret brug heraf i AF-samtalerne. I
halvdelen af de observerede samtaler i AF er Www.jobnet.dk blevet inddraget
i samtalen. Hos andre aktører var det observeret i 42 pct. af samtalerne
og i kommunerne i 30 pct. af samtalerne.
Parallelt med jobbanken er der udviklet en CV-bank, som alle
ledige tilmeldt AF skal indlægge deres CV i. I undersøgelsen er det blevet
observeret, om de lediges CV inddrages i samtalen. Resultatet af observationerne
fremgår af tabel 4.27.
Tabel 4.27
Indgår den lediges CV i samtalen, fx opdatering af CV’et, abonnement på
job, der matcher CV’et eller andet? Procent.
AF Kommune Andre aktører Total
Ja 83,8 56,1 68,3 72,9
Nej 16,2 43,9 31,7 27,1
Total 100 100 100 100
Beregningsgrundlag
277 157 82 516
Alt i alt indgik de lediges CV i 73 pct. af de observerede samtaler. Hyppigst
indgik dette emne i de observerede AF-samtaler. I AF indgik den lediges
CV i 84 pct. af de observerede samtaler, mens det indgik i hhv. 68 pct. og
56 pct. af samtalerne hos de andre aktører og i kommunerne.
I forbindelse med politikreformen “Flere i arbejde” er der, som
nævnt, blevet fremstillet en pakke med visitationsredskaber, som bl.a. skal
kunne hjælpe medarbejdere i AF, kommuner og hos andre aktører med at
systematisere kontaktforløbssamtalerne. Disse visitationsredskaber omfat-
OBSERVATION 67

ter følgende komponenter (gengivet, som de beskrives i Arbejdsmarkedsrådets
regionale retningslinjer):
v
v
v
En dialogguide med fem opmærksomhedsområder, der anvendes i
dialogen for systematisk at afdække den lediges beskæftigelsespotentiale.
En forsørgelseshistorik, der giver overblik over den lediges forsørgelseshistorik
i de seneste fem år.
Et jobbarometer, der indikerer den lediges udsigter til at komme i
beskæftigelse inden for det næste halve år.
Visitationsredskaberne og brugen af dem er først i december 2004 blevet
omfattet af en bekendtgørelse, så der har ikke været lang tid til at indkøre
brugen af dem. Alligevel er det i undersøgelsen blevet observeret, om disse
redskaber indgår i selve kontaktforløbssamtalerne med de ledige.
Dialogguiden indeholder fem opmærksomhedsområder, som kan
inddrages i kontaktforløbssamtalerne. Tabel 4.28 viser en oversigt over
undersøgelsens observationer af, om et eller flere af opmærksomhedsområderne
fra dialogguiden indgår i samtalerne.
Tabel 4.28
Indgår dialogguiden i samtalen med den ledige? Procent.
AF Kommune Andre aktører Total
Ja 68,6 80,1 71,3 72,5
Nej 31,4 19,9 28,8 27,5
Total 100 100 100 100
Beregningsgrundlag
274 156 80 510
Alt i alt er dialogguiden blevet observeret i brug i 73 pct. af undersøgelsens
kontaktforløbssamtaler. Mest hyppigt er dialogguiden set i anvendelse i
kommunerne, hvor det gælder 80 pct. af de observerede samtaler. Hos
andre aktører er det i 71 pct. og i AF i 69 pct. af samtalerne, at dialogguiden
er observeret som led i samtalen.
Forsørgelseshistorikken giver et overblik over ledighedsperioder,
modtagne ydelser mv. fem år tilbage. Tabel 4.29 gengiver undersøgelsens
observationer af, om forsørgelseshistorikken indgår i kontaktforløbssamtalerne
med de ledige.
68 OBSERVATION

Tabel 4.29
Indgår forsørgelseshistorikken i samtalen med den ledige? Procent.
AF Kommune Andre aktører Total
Ja 21,0 33,1 11,3 23,2
Nej 79,0 66,9 88,8 76,8
Total 100 100 100 100
Beregningsgrundlag
271 154 80 505
Tabel 4.30
Indgår jobbarometeret i samtalen med den ledige? Procent.
AF Kommune Andre aktører Total
Ja 19,1 17,6 2,5 16,0
Nej 80,9 82,4 97,5 84,0
Total 100 100 100 100
Forsørgelseshistorikken er samlet set blevet observeret som element i 23
pct. af undersøgelsens kontaktforløbssamtaler. Det er i kommunerne, man
hyppigst har observeret brug af dette redskab i samtalerne, og det drejer sig
her om 33 pct. af de observerede samtaler. I AF og hos andre aktører er
brug af forsørgelseshistorikken blevet observeret i hhv. 21 pct. og 11 pct.
af samtalerne. 2
Jobbarometeret er et it-redskab baseret på statistiske modeller af
ledighedsforløb. Jobbarometeret udregner på grundlag af forskellige baggrundsfaktorer
den statistiske sandsynlighed for at komme ud af et ledighedsforløb
inden for det næste halve år. Tabel 4.30 viser en oversigt over
undersøgelsens observationer af, om jobbarometeret indgår i kontaktforløbssamtalen.
Beregningsgrundlag
267 153 80 500
Alt i alt er det blevet observeret i 16 pct. af samtalerne, at jobbarometeret
indgår som et element. Brugen af jobbarometeret er blevet observeret mest
hyppigt i undersøgelsens AF- og kommunesamtaler, hvor det indgik i hhv.
2 Det skal bemærkes, at forsørgelseshistorikken sammen med jobbarometeret er redskaber, som også
kan anvendes som forberedelse til samtalerne, hvilket ikke kortlægges af observationerne.
OBSERVATION 69

19 pct. og 18 pct. af de observerede samtaler. Hos andre aktører indgik
jobbarometeret i 3 pct. af de observerede samtaler.
Ud fra samtalen, og bl.a. på grundlag af input fra visitationsredskaberne,
skal hver enkelt lediges beskæftigelsespotentiale vurderes. Hertil
er opstillet det såkaldte matchmål, der inddeler de ledige i fem matchkategorier
fra umiddelbar match til ingen match. Placeringen af den ledige i
matchkategorierne skal være medbestemmende for, hvilken beskæftigelsesindsats
der vælges. Tabel 4.31 viser en oversigt over undersøgelsens
observationer, hvorvidt matchmålet er indgået i de observerede samtaler.
Tabel 4.31
Indgår matchmålet i samtalen med den ledige? Procent.
AF Kommune Andre aktører Total
Ja 34,4 47,0 26,3 36,9
Nej 65,6 53,0 73,8 63,1
Total 100 100 100 100
Beregningsgrundlag
270 151 80 501
Samlet set er matchmålets inddragelse i samtalen blevet iagttaget i 37 pct.
af de observerede samtaler. Mest hyppigt er matchmålet set inddraget i
kommunerne, hvor det handler om 47 pct. af de observerede samtaler.
Omfanget er knap så stort i AF og hos andre aktører, hvor matchmålet blev
inddraget i hhv. 34 pct. og 26 pct. af de observerede samtaler.
For at give et overblik over, hvorvidt visitationsredskaberne og
matchmålet indgår i de observerede kontaktforløbssamtaler, gengives her
en oversigt over, om et eller flere af disse redskaber indgår i de observerede
samtaler. Observationerne er altså lagt sammen, sådan at der er afkrydset
brug af visitationsredskab, hvis blot et af de enkelte redskaber er observeret
i brug i samtalen, se tabel 4.32.
Sammenlagt på denne måde er det alt i alt 79 pct. af de observerede
samtaler, hvori der er indgået elementer af visitationsredskaberne.
Brugen af disse redskaber i samtalerne har samlet set været lidt hyppigere
i kommunerne, hvor de er anvendt i 82 pct. af samtalerne, end i AF og hos
andre aktører, hvor de er anvendt i hhv. 79 pct. og 71 pct. af samtalerne.
70 OBSERVATION

Tabel 4.32
Indgår der elementer af visitationsværktøjerne i samtalen med den ledige?
Procent.
AF Kommune Andre aktører Total
Ja 78,5 82,1 71,3 78,5
Nej 21,5 17,9 28,8 21,5
Total 100 100 100 100
Beregningsgrundlag
275 156 80 511
KONSEKVENS OG PRES I SAMTALEN
Regeringens beskæftigelsespolitiske handlingsplan “Flere i arbejde” sigter
mod at få ledige i ordinært arbejde så hurtigt som muligt. Strategien går
bl.a. ud på, at formidlingsindsatsen skal foregå hurtigt og konsekvent. Det
lovfastsatte krav om kontaktforløbssamtaler hver tredje måned lægger op
til, at disse samtaler ud over at indeholde hjælp og vejledning også skal
fungere som en kontrol med de lediges jobsøgning og rådighed. I observationsundersøgelsen
har vi med forskellige observationsemner forsøgt at
belyse, hvorvidt medarbejderne lægger et pres på de ledige for at fremme
aktiv jobsøgning, og om konkrete og konsekvente aftaler indgår som led i
samtalerne. Det skal understreges, at disse observationer naturligvis kun
kan sige noget om, hvorvidt der lægges pres på de ledige i selve samtalen
– og i henhold hertil kan der desuden kun siges noget om et eventuelt pres,
der svarer til de opstillede observationsemner. Observationsundersøgelsen
kan ikke sige noget om, hvad der sker i beskæftigelsesindsatsen, herunder
hvilket evt. pres der lægges, hos kommuner, AF og andre aktører ud over
selve kontaktforløbssamtalen.
Ifølge loven skal ledige efter tre måneders ledighed ikke blot stå til
rådighed og søge arbejde inden for vedkommendes hidtidige fagområde
eller uddannelsesområde, men også søge alt såkaldt “rimeligt arbejde”.
Grænserne for, hvad rimeligt arbejde omfatter, er vide, og for mange vil det
formentlig kræve en vis overvindelse at søge så bredt, som loven foreskriver.
I undersøgelsen er det blevet observeret, om der i kontaktforløbssamtalerne
lægges pres på de lediges jobsøgning ved at understrege, at den
ledige skal søge alt rimeligt arbejde. Observations-resultaterne fremgår af
tabel 4.33.
OBSERVATION 71

Tabel 4.33
Lægger medarbejderen pres på den lediges jobsøgning ved at give udtryk
for/indtryk af, at den ledige skal søge alt rimeligt arbejde? Procent.
AF Kommune Andre aktører Total
Ja 29,8 33,8 11,0 28,0
Nej 70,2 66,2 89,0 72,0
Total 100 100 100 100
Beregningsgrundlag
272 157 82 511
Samlet set er der i 28 pct. af de observerede samtaler blevet givet udtryk
for, at den ledige skal søge alt rimeligt arbejde. Denne form for pres på de
lediges jobsøgning er blevet observeret hyppigst i kommuner og AF, nemlig
i hhv. 34 pct. og 30 pct. af samtalerne. For samtaler, der er observeret
hos andre aktører, er tallet 11 pct.
De strammede rådighedskrav til ledige omfatter både krav om at
søge arbejde inden for et bredere fagligt spektrum end tidligere og krav om
at søge arbejde inden for større geografisk afstand. I undersøgelsen er det
blevet observeret, om der lægges pres på den lediges jobsøgning ved at
understrege disse krav. Det skal bemærkes, at observationspunktet opfyldes,
hvis enten faglig eller geografisk udvidet søgning er på tale i samtalen.
Observationsresultaterne fremgår af tabel 4.34.
Tabel 4.34
Opfordres den ledige til at søge inden for andre fagområder eller udvide
det geografiske søgeområde? Procent.
AF Kommune Andre aktører Total
Ja 41,9 31,9 22,0 35,6
Nej 58,1 68,1 78,0 64,4
Total 100 100 100 100
Beregningsgrundlag
277 160 82 519
Samlet set er det i 36 pct. af de observerede samtaler, at de ledige er blevet
opfordret til at udvide jobsøgningen enten fagligt eller geografisk. Denne
form for pres på lediges jobsøgning er blevet observeret mest hyppigt i AF
og mindst hyppigt hos andre aktører. I AF var det i 42 pct. af de obser-
72 OBSERVATION

verede samtaler, at de ledige blev opfordret til at udvide jobsøgningen
fagligt eller geografisk, i kommunerne var det i 32 pct., og hos andre
aktører var det i 22 pct. af samtalerne.
En måde at indføre konsekvens eller pres i en samtale på er at lade
samtalen udmunde i aftaler mellem den ledige og medarbejderen. Aftaler,
der kan følges op på, lægger et pres på den, der skal leve op til aftalens
bestemmelser. I undersøgelsen er det blevet observeret, om der bredt træffes
aftaler om, hvad den ledige skal gøre for at komme i job. Observationsresultatet
fremgår af tabel 4.35.
Tabel 4.35
Aftales det, hvad den ledige skal gøre i den kommende tid for at få job?
Procent.
AF Kommune Andre aktører Total
Ja 76,1 64,2 73,2 72,0
Nej 23,9 35,8 26,8 28,0
Total 100 100 100 100
Beregningsgrundlag
276 159 82 517
I 72 pct. af de observerede samtaler indgås der aftaler om, hvad den ledige
skal gøre i den kommende tid for at komme i job. Denne brede form for
aftaler er blevet observeret i 76 pct. af AF-samtalerne, i 73 pct. af samtalerne
hos andre aktører og i 64 pct. af de observerede kommunesamtaler.
Med hensyn til mere snævre aftaler er der i undersøgelsen også lagt
vægt på at observere, om der lægges pres på de lediges jobsøgning gennem
aftaler om at søge bestemte job. Observationsresultaterne fremgår af tabel
4.36.
Tabel 4.36
Lægger medarbejderen pres på den lediges jobsøgning ved at indgå aftale
om søgning af bestemte job? Procent.
AF Kommune Andre aktører Total
Ja 29,0 25,6 30,9 28,3
Nej 71,0 74,4 69,1 71,7
Total 100 100 100 100
Beregningsgrundlag
262 156 81 499
OBSERVATION 73

Samlet set er det i 28 pct. af de observerede samtaler observeret, at der er
indgået aftaler om søgning af bestemte job. Hyppigst er sådanne aftaler
observeret i samtaler hos andre aktører, nemlig i 31 pct. af samtalerne. I AF
og i kommunerne er sådanne aftaler observeret i hhv. 29 pct. og 26 pct. af
samtalerne.
Det pres, der udvikles i en praksis, hvor man indgår konkrete
aftaler, kan siges at være størst, hvis der konsekvent følges op på aftalerne.
Endvidere er opfølgningen på en aftale forudsætningen for, at en evt.
sanktion kan udøves. I undersøgelsen er det i de kontaktforløbssamtaler,
der ikke er førstegangssamtaler, blevet observeret, om der følges op på
tidligere indgåede aftaler. Observationsresultaterne fremgår af tabel 4.37.
Tabel 4.37
Lægger medarbejderen pres på den lediges jobsøgning ved at følge op på
tidligere aftaler? (Ikke relevant ved første kontaktsamtale). Procent.
AF Kommune Andre aktører Total
Ja 31,5 50,0 45,2 39,8
Nej 68,5 50,0 54,8 60,2
Total 100 100 100 100
Beregningsgrundlag
127 64 73 264
Samlet set er det observeret i 40 pct. af samtalerne, at der følges op på
tidligere aftaler. Opfølgning på aftaler er observeret mest hyppigt i undersøgelsens
kommunesamtaler, hvor det er iagttaget i 50 pct. af de relevante
samtaler. Hos andre aktører er der observeret opfølgning på tidligere aftaler
i 45 pct. af de relevante samtaler og i 32 pct. af samtalerne i AF.
Den mest kontante form for opfølgning på en aftale må siges at
være sanktion eller trussel om sanktion. I undersøgelsen er det blevet
observeret, om medarbejderne lægger pres på de lediges jobsøgning ved at
informere om rådighedsregler eller nævne muligheden for økonomisk
sanktion (som juridisk set kommer ud på et). Observationsresultaterne
fremgår af tabel 4.38.
74 OBSERVATION

AF Kommune Andre aktører Total
Ja 24,5 28,8 25,6 26,0
Nej 75,5 71,2 74,4 74,0
Total 100 100 100 100
Tabel 4.38
Lægger medarbejderen pres på den lediges jobsøgning ved at informere
om rådighedsregler/nævne muligheden for økonomiske sanktioner? Procent.
Beregningsgrundlag
269 156 82 507
Det er i 26 pct. af de samlede observerede samtaler, at den ledige er blevet
informeret om rådighedsregler, eller muligheden for økonomisk sanktion
ved manglende rådighed er blevet nævnt. Forskellene mellem de forskellige
systemer er ikke store. I kommunerne er rådighedsregler eller muligheden
for økonomiske sanktioner blevet nævnt i 29 pct. af de observerede
samtaler, hos andre aktører og i AF er tallene hhv. 26 og 25 pct.
Direkte sanktion behøver ikke at finde sted i den type samtaler,
der er observeret i denne undersøgelse. Ifølge medarbejdere i de tre systemer
i undersøgelsen forekommer gennemførelsen af egentlige sanktioner
over for ledige typisk i forbindelse med udeblivelse. Ikke desto mindre er
det i begrænset omfang forekommet, at observerede samtaler har mundet
ud i, at den ledige er blevet indberettet for manglende rådighed. I alt er det
fire af de observerede samtaler i undersøgelsen, der er mundet ud i dette.
Det drejer sig om tre tilfælde i kommunerne og et enkelt tilfælde i AF.
Ovenfor har vi beskrevet konsekvens og pres over for de ledige,
sådan som disse fænomener er blevet observeret i de kontaktforløbssamtaler,
der indgår i undersøgelsen. Det skal bemærkes, at hvad angår forskelle
mellem AF, kommuner og andre aktører, så er billedet her et andet,
end vi har set med fx samtalernes fokus på job og beskæftigelse. Med
hensyn til flere af observationspunkterne for konsekvens og pres er det i de
observerede kommunesamtaler, man mest hyppigt har kunnet iagttage
disse fænomener. Gennemgående er der dog tale om mindre forskelle
mellem enhederne, end det var tilfældet for fokus på job og beskæftigelse.
For de observationspunkter, hvor det er blevet observeret direkte,
om der blev lagt pres på de ledige, skal der dog nævnes et metodisk
forbehold. En del observatører har enten mundtligt eller i randnoter på
OBSERVATION 75

observationsskemaerne givet udtryk for, at det pågældende emne fremtrådte
i samtalen, men at det var udtryk for konsensus mellem medarbejder
og ledig og dermed ikke nødvendigvis for pres. Nogle har endda
anført, at visse af vore “pres-emner” blev bragt på banen i samtalen på
foranledning af den ledige, ikke af medarbejderen. Observationsskemaerne
har desværre ikke rummet mulighed for at notere, om de emner, vi her har
behandlet som pres fra medarbejderens side, optræder i samtalen som
udtryk for konsensus – eller som udtryk for et initiativ fra den lediges side.
Det havde været at foretrække, om disse muligheder havde været til stede
i skemaet.
OPSAMLING
I løbet af dette kapitel har vi gennemgået en lang række resultater af den
gennemførte observationsundersøgelse. Hovedlinjerne i disse resultater opsummeres
i det følgende.
Undersøgelsen viser, at de observerede kontaktforløbssamtaler i
vid udstrækning handler om job og beskæftigelse. Det fremgår i mere end
halvdelen af de observerede samtaler, at den ledige skal i job hurtigst
muligt. I langt hovedparten af de observerede samtaler vurderer observatørerne,
at der jobfokus på kort eller langt sigt. Kontaktforløbssamtalerne
har altså typisk fokus på job og beskæftigelse som helt centralt indhold.
Undersøgelsen viser dog også, at det har stor betydning, hvordan man
måler og operationaliserer jobfokus. Observationsresultaterne synes at indikere,
at jo mere konkret og konfronterende man forstår jobfokus, jo
mindre hyppigt forekommer det i samtalerne. Samtalernes centrale omdrejningspunkt
er job og beskæftigelse, men det er sjældent, at der diskuteres
eller formidles konkrete, ledige job i samtalen.
Jobsøgning er et andet centralt emne i kontaktforløbssamtalerne.
I undersøgelsen er forskellige træk ved de lediges jobsøgning indgået i
noget mere end halvdelen af de observerede samtaler. Vejledning og rådgivning
om jobsøgning er observeret i noget under halvdelen af samtalerne.
Hvad angår såvel jobfokus som jobsøgning, er der markante forskelle
mellem samtaler, der er observeret i kommuner, AF og hos andre
aktører. Gennemgående er der mindre hyppige observationer af jobfokus
og fokus på jobsøgning i undersøgelsens kommunesamtaler, end der er i
AF og hos andre aktører. For en del punkters vedkommende er der tale om
76 OBSERVATION

etragtelige forskelle. Undersøgelsesmaterialet giver ikke grundlag for at
afgøre, hvad der er årsag til de noterede forskelle.
Undersøgelsesmaterialet viser dog, at der er meget markante forskelle
på de grupper af ledige, der er observeret samtaler med i kommuner,
AF og hos andre aktører. Særligt er det gruppen af ledige i undersøgelsens
kommuner, der skiller sig ud ved at rumme markant flere helt unge ledige,
markant flere ledige med indvandrerbaggrund, markant flere langvarigt
ledige og markant flere ledige i aktivering end gruppen af ledige i hhv. AF
og hos andre aktører i undersøgelsen. Disse forskelle kan iagttages, selvom
der i kommunerne kun er observeret kontaktforløbssamtaler med såkaldt
arbejdsmarkedsparate ledige (matchkategori 1-3). Det har kun i begrænset
omfang været muligt at belyse betydningen af disse forskelle. Det skal dog
understreges, at der især i samtalerne med ledige, der har indvandrerbaggrund,
systematisk er observeret mindre hyppigt fokus på job og på jobsøgning.
For en del punkters vedkommende er der tale om forskelle, der
er så bemærkelsesværdige, at det ville være oplagt at undersøge området
nærmere. En mere tilbundsgående analyse af betydningen af andre baggrundsfaktorer
samt af samtaleinterne og organisatoriske forhold ville ligeledes
være ønskværdig.
I undersøgelsen er det observeret, hvorvidt der indgår elementer af
pres og konsekvens over for de ledige i kontaktforløbssamtalerne. Der er
således observeret forskellige elementer af pres i mere end en fjerdedel af
samtalerne i undersøgelsen. Aftaler og opfølgning på tidligere aftaler indgår
i en del flere af de observerede samtaler. Hvad angår denne dimension
af kontaktforløbssamtalerne, skal det bemærkes, at der ikke i observationsmaterialet
kan iagttages samme systematiske forskel mellem samtaler i
kommuner, AF og hos andre aktører, som er blevet bemærket for fx jobfokus.
Forskellene mellem de tre systemer er gennemgående mindre mht.
observationer af pres og konsekvens, og hvad angår en del af observationspunkterne,
er der hyppigere observation af pres og konsekvens i undersøgelsens
kommuner, end det er tilfældet i AF og hos andre aktører.
OBSERVATION 77

KAPITEL 5
TELEFONSURVEY MED
KOMMUNER
BAGGRUND OG FORMÅL
På baggrund af pilotundersøgelsen, og ikke mindst på baggrund af samtalerne
med kommunerne med henblik på at få adgang til at foretage
observationer, stod det klart, at kontaktforløbssamtalerne organiseres og
afholdes på mange forskellige måder i kommunerne. Denne variation var
ikke i nær samme grad at finde i pilotundersøgelsen og i de indledende
telefonsamtaler med AF-kontorerne. Det blev derfor besluttet at gennemføre
en mindre telefonsurvey med det formål at få afdækket enkelte, centrale
forhold vedrørende kommunernes organisering af kontaktforløbssamtalerne.
Fokus blev primært lagt på anvendelsen af telefonkontakt og
gruppesamtaler. Men surveyen gav samtidig mulighed for at spørge kommunerne
om deres mere subjektive vurdering af kontaktforløbssamtalerne,
dels som redskab til at sikre lediges aktive jobsøgning, dels i forhold til den
samlede kommunale beskæftigelsesindsats. Den gennemførte telefonsurvey
har derfor et lidt bredere sigte end observationsdelen af undersøgelsen,
idet der spørges til forhold, som ikke direkte er relateret til selve indholdet
af kontaktforløbssamtalerne.
Med hensyn til hvordan kontaktforløbssamtalen organiseres i
kommunerne, er der blevet spurgt til anvendelsen af telefonkontakt såvel
som gruppesamtaler. Hvor mange kommuner anvender disse former for
samtaler, hvor ofte, for hvilke grupper og hvorfor? Der er også blevet
TELEFONSURVEY MED KOMMUNER 79

spurgt til, om der er nogle grupper, som er undtaget fra kontaktforløbssamtalen.
Kommunerne er yderligere blevet spurgt om deres vurdering af
kontaktforløbssamtalerne som redskab i beskæftigelsesindsatsen. Formålet
har været dels at få kommunernes vurderinger af samtalernes vigtighed i
forhold til den øvrige indsats, dels at få at vide, hvordan kommunerne
vurderer samtalerne i forhold til målet om at få ledige på arbejdsmarkedet.
Surveyen har endvidere ganske kort berørt forhold omkring ikke-arbejdsmarkedsparate
kontanthjælpsmodtagere (matchkategori 4 og 5) ved at
spørge til kommunernes vurdering af værdien af kontaktforløbssamtalen
som redskab over for denne specifikke målgruppe. Endelig var der i surveyen
en åben rubrik, hvor mere kvalitative udsagn fra kommunerne om
anvendelsen og vurderingen af kontaktforløbssamtalerne eventuelt kort
kunne refereres.
RESULTATER AF TELEFONSURVEYEN
Som beskrevet mere udførligt i metodekapitlet (kapitel 3) deltog 48 kommunale
afdelingsledere med ansvar for kontaktforløbssamtaler i telefonsurveyen.
I enkelte tilfælde besvarede sagsbehandlere spørgsmålene på
vegne af afdelingslederen.
Brugen af telefonkontakt
Allerede efter pilotstudiet stod det klart, at en del kommuner benytter sig
af telefonisk kontakt med de ledige, når kontaktforløbssamtalen skal afvikles.
Tabel 5.1 viser, hvor mange af de adspurgte kommuner der gennemfører
kontaktforløbssamtaler over telefonen, og hvor ofte det sker.
Som det ses, svarer lidt mere end to tredjedele af kommunerne ja til, at de
afholder kontaktforløbssamtaler over telefonen, mens en lille tredjedel tilkendegiver,
at det ikke er praksis hos dem. Nogle af afdelingslederne tilhørende
sidstnævnte gruppe gav udtryk for, at de langt foretrækker, at
kontakten til de ledige er personlig (ansigt-til-ansigt), fordi kommunen
dermed bedre kan have “hånd i hanke” med de ledige.
Inden for de kommuner, der tilkendegiver at afholde kontaktforløbssamtaler
telefonisk, er der forskel på, hvor ofte denne kontaktform
benyttes. I en fjerdedel af disse kommuner sker det ofte, at kontaktforløbssamtalerne
afholdes telefonisk, mens hovedparten af de kommuner,
80 TELEFONSURVEY MED KOMMUNER

der anvender telefoniske samtaler, svarer, at telefonen bruges enten sjældent
(42 pct.) eller en gang imellem (33 pct.).
Tabel 5.1
Telefoniske kontaktforløbssamtaler i kommunerne.
Hver
gang
Ofte
En
gang
imellem
Sjældent
Ja, i alt Nej Total
Antal 0 8 11 14 33 15 48
Procent af ja 0 24,2 33,3 42,4 100,0
Procent af total 0 16,7 22,9 29,2 68,8 31,3 100
I surveyen spørges de kommuner, der afholder telefoniske kontaktforløbssamtaler,
dernæst, om denne kontaktform er forbeholdt bestemte grupper
af ledige. Det svarer 27,3 pct. (9 af 33) benægtende til. I disse kommuner
må det altså formodes, at telefonkontakten bruges til en bred vifte af
ledige, herunder dem i aktivering.
Omvendt svarer 72,7 pct. (24 af 33) af kommunerne bekræftende
på dette spørgsmål. Beder man disse 24 kommuner om at præcisere, hvilke
grupper der er tale om, deler svarene sig i to kategorier. Den største kategori
på 16 kommuner (48,5 pct. af de kommuner, der anvender telefonkontakt)
svarer, at telefonsamtalerne gennemføres med ledige i aktivering.
En af disse kommuner oplyser endvidere, at man også bruger telefoniske
kontaktforløbssamtaler med ledige, som selv er meget aktive i jobsøgningen,
altså en gruppe af stærke ledige. Beskrivelsen af stærke ledige går igen,
når de resterende otte kommuner, der forbeholder telefonisk kontakt til
bestemte grupper, skal beskrive, hvilke grupper der er tale om. Fire kommuner
oplyser, at telefonen bruges i forhold ledige, som de betegner som
“stærke”, “aktive”, “initiativrige”, “selvkørende” m.m. To kommuner oplyser,
at det er ledige på barsel, de ringer til. Én, at det er ledige, som lige
har været igennem systemet, og som man altså kender. Endelig oplyser én
kommune, at man anvender telefonkontakt over for en gruppe af ledige,
som man vurderer, står så langt fra arbejdsmarkedet, at en samtale ansigttil-ansigt
ikke vil ændre væsentligt på situationen. Telefoniske kontaktforløbssamtaler
anvendes i øvrigt kun sjældent i denne kommune.
Der er således ikke ud fra vores undersøgelse belæg for at konkludere,
at kommunerne i nævneværdigt omfang nedprioriterer de svagest
stillede arbejdsmarkedsparate ledige ved alene at afholde kontaktforløbs-
TELEFONSURVEY MED KOMMUNER 81

samtalen telefonisk. Derimod ser det ud til, at “stærke ledige” i et mindre
omfang ikke opnår de kontaktforløbssamtaler, de har ret og pligt til.
Det kan anses for problematisk, at omkring halvdelen af de kommuner,
der anvender telefoniske kontaktforløbssamtaler, angiver at gøre
det over for andre end ledige i aktiveringsforløb. Når det skal afgøres, om
halvdelen er mange eller få – om glasset er halvt fuld eller halvt tomt – bør
det tages i betragtning, at seks af de otte kommuner, der oplyser at bruge
telefoniske kontaktforløbssamtaler ofte, siger, at disse samtaler er forbeholdt
personer i aktivering. Det samme gør sig gældende for 7 af 11
kommuner, der oplyser at bruge telefonen en gang imellem. Det tyder på,
at blandt de kommuner, som regelmæssigt afholder kontaktforløbssamtaler
telefonisk, er målgruppen ledige i aktivering, præcis som loven foreskriver.
Modsat synes der at være større variation i, hvem der ringes op,
blandt de kommuner, der bruger telefonkontakten mindre.
I telefonsurveyen blev afdelingslederne fra de kommuner, der oplyser,
at de anvender telefoniske kontaktforløbssamtaler, også bedt om på
en skala fra 1-5 (hvor 5 afspejler den højeste grad af enighed) at vurdere,
hvor godt en række udsagn passede i forhold til deres kommunes begrundelse
for at benytte sig af telefonkontakten. Udfaldene af svarene er sammenfattet
i tabel 5.2.
Af tabel 5.2 fremgår det, at det udsagn, kommunerne klart erklærer
sig mest enige i (svargennemsnit på 3,6), begrunder telefoniske kontaktforløbssamtaler
med knappe ressourcer. 57,6 pct. af kommunerne har
tilkendegivet en enighed på enten 4 eller 5 på dette spørgsmål. Kun to
kommuner har svaret, at ressource-argumentet slet ikke har nogen relevans
for deres brug af telefoniske kontaktforløbssamtaler.
Omkring to tredjedele af de kommuner, der anvender telefonen i
forbindelse med kontaktforløbssamtaler, var enige om at forkaste det udsagn,
der begrundede denne kontaktform med, at ledige skulle have bedst
af at komme så lidt som muligt på kommunen. Kun én kommune mente,
at dette udsagn passede fuldstændigt med kommunens argumenter.
Opdeler vi kommunerne efter, hvor ofte de siger, de bruger telefoniske
kontaktsamtaler, viser det sig, at særligt to argumenter skiller sig ud
i de kommuner, der ofte anvender telefonen. Det er først og fremmest
ressource-argumentet, der har et svargennemsnit på 4,5, og dernæst argumentet
om, at ledige omfattet af anden indsats ikke bør forstyrres unødigt,
der har svargennemsnit 4,0. De kommuner, der afholder telefoniske kontaktforløbssamtaler
en gang imellem eller kun sjældent, er derimod noget
mindre entydige mht. deres begrundelser.
82 TELEFONSURVEY MED KOMMUNER

Tabel 5.2
Begrundelser for brug af telefoniske kontaktforløbssamtaler. Procent.
“Aktiverede
skal
ej forstyrres”
(spm. 1)
“Fremmøde
vil
ikke
hjælpe”
(spm. 2)
“Mindst
muligt på
kommunen”
(spm. 3)
“Vi har
knappe
ressourcer”
(spm. 4)
“Opfølgning
på
andre
måder”
(spm. 5)
Andet
(spm. 6)
Svargennemsnit 3,2 2,8 2,0 3,6 2,3 2,1
Standardafvigelse 1,5 1,4 1,1 1,3 1,2 1,9
Passer dårligt
(svar 1 eller 2) 30,3 39,4 66,7 24,2 57,6 66,7
Passer nogenlunde
(svar 3) 21,2 21,2 24,2 18,2 27,3 18,2
Passer godt
(svar 4 eller 5) 48,5 39,4 9,1 57,6 15,2 15,2
Anm.: De præcise begrundelser lød:
1. Ledige omfattet af anden indsats skal ikke forstyrres unødigt.
2. For nogle grupper vil personligt fremmøde i kontaktforløbet ikke hjælpe i forhold til at få
dem i job/tættere på arbejdsmarkedet.
3. Det er bedst, at de ledige ikke kommer på kommunen mere end højst nødvendigt.
4. Vi har knappe ressourcer, og telefonkontakt er lettere.
5. Vi foretager opfølgning på andre måder, som gør, at kontaktforløbssamtalen blot skal
overstås på letteste måde.
6. Andet.
n=33
Note: Svarpersonerne blev bedt om at angive, hvor godt udsagnet passede med begrundelserne
i deres kommune for at anvende telefoniske kontaktforløbssamtaler, hvor 1 =
passer slet ikke og 5 = passer fuldstændigt.
Tabel 5.3
Begrundelser for brug af telefoniske kontaktforløbssamtaler opdelt efter,
hvor ofte de bruges.
“Fremmøde
vil
ikke
hjælpe”
(spm. 2)
”Mindst
muligt på
kommunen”
(spm. 3)
”Vi har
knappe
ressourcer”
(spm. 4)
”Opfølgning
på
andre
måder”
(spm. 5)
Andet
(spm. 6)
”Ledige i
tilbud
skal ikke
forstyrres”
(spm. 1)
Svargns.
Std.
afv.
Svargns.
Std. Svar-
Std. Svar-
Std. Svar-
Std. Svar-
Std.
afv. gns. afv. gns. afv. gns. afv. gns. afv.
Ofte 4,0 0,90 2,3 1,40 2,3 1,25 4,5 1,13 3,0 0,95 1,9 0,98
En gang imellem 2,8 1,78 3,5 1,21 2,2 1,40 3,4 1,03 1,9 1,04 2,3 1,27
Sjældent 3,0 1,30 2,6 1,45 1,8 0,80 3,3 1,44 2,2 1,25 2,1 1,14
n=33
Anm.: Spørgsmål og svarindikationer som i tabel 5.2.
TELEFONSURVEY MED KOMMUNER 83

Brugen af gruppesamtaler
To spørgsmål i telefonsurveyen handlede om kommunernes anvendelse af
hhv. individuelle og kollektive kontaktforløbssamtaler. Spørgsmålene gik
dels på, om kommunen afholder kollektive samtaler, dels på, i hvilket
omfang kollektive kontaktforløbssamtaler erstatter individuelle samtaler.
47 kommuner svarede på spørgsmålet, og af disse svarede 72,3
pct., at de kun afholder individuelle samtaler med deres ledige kontanthjælpsmodtagere.
En god fjerdedel (27,7 pct.) af kommunerne oplyste
modsat, at de anvender både individuelle og kollektive samtaler.
Af de 13 kommuner, der afholder gruppesamtaler, angav de syv, at
de kollektive samtaler aldrig afløser en individuel samtale. Fem kommuner
angav, at det sker, om end sjældent, mens kun én kommune angav, at
kollektive kontaktforløbssamtaler regelmæssigt afløser individuelle samtaler.
Det mest bemærkelsesværdige karakteristikum ved de kommuner, der
benytter kollektive samtaler, er, at det overvejende drejer sig om store
kommuner. Kun to af disse har under 15.000 indbyggere. Selvom man
skal huske på, at deltagerne i telefonsurveyen er udvalgt med bias til fordel
for større kommuner, er der ræson i at formode, at der skal en vis volumen
til, før kollektive samtaler overhovedet kommer på tale.
Surveyen gav ikke mulighed for at udrede de nærmere omstændigheder
omkring den regelmæssige brug af kollektive kontaktforløbssamtaler,
der erstatter individuelle samtaler, som blev angivet i én kommune.
Disse særlige forløb er dog tydeligvis undtagelsen snarere end
reglen. Samlet set tyder udsagnene indhentet i telefonsurveyen på, at gruppemøder
bruges som et ekstra redskab til at formidle generelle informationer
om ledighedsforløbet, rettigheder og pligter, jobmuligheder og lignende.
Grupper undtaget fra kontaktforløbssamtalen
Der er ifølge lovgivningen enkelte muligheder for at undtage kontanthjælpsmodtagere
fra kontaktforløbssamtalen. Det drejer sig om ikke-arbejdsmarkedsparate
personer, som kommunalbestyrelserne eksplicit har
udpeget, og “hvor helt særlige forhold gør sig gældende” (Lov om aktiv
beskæftigelsesindsats § 18,3). Disse grupper skal i så fald tilbydes anden
form for kontakt.
Adspurgt om, hvorvidt der reelt er arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere,
der er undtaget fra kontaktforløbssamtalen, svarer en
femtedel, at det er der (10 af 48). Det er langt overvejende kvinder på
barselsorlov, som friholdes. Denne gruppe angives af ni af de ti kommuner.
84 TELEFONSURVEY MED KOMMUNER

Derudover nævnes sygemeldte af tre kommuner, og én meddeler endvidere
også at friholde “selvkørende” (stærke ledige) fra kontaktforløbssamtalen.
De kommunale afdelingsledere anslår, at det drejer sig om fra 2 til
17 pct. af kommunens arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere.
Mediantallet er 5,5 pct., og gennemsnittet 7,6 pct.
Mange flere kommuner – 73 pct. – svarer bekræftende på, at visse
grupper af de ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere er undtaget
fra kontaktforløbssamtaler, mens 27 pct. svarer benægtende på
spørgsmålet. Selvom kommunerne sætter forskellige ord på dem, som
friholdes, falder de tydeligvis i nogle overordnede grupper. Det drejer sig
om:
v Psykisk syge (nævnes 14 gange)
v Misbrugere (nævnes 12 gange)
v “Svage ledige”, fx socialt belastede eller langtidsledige (nævnes 12
gange)
v Langtidssyge (nævnes 7 gange)
v Ledige, der venter på behandling eller førtidspension (nævnes 3 gange)
v Revalidender, indvandrere og andre (nævnes hver 1 gang).
Det varierer voldsomt, hvor stor en andel af kommunernes ikke-arbejdsmarkedsparate
kontanthjælpsmodtagere de friholdte grupper anslås at udgøre:
fra 2 til 80 pct. Tallene dækker over 11 kommuner, der anslår, at det
drejer sig om 5 pct. eller derunder, og 7 kommuner, der vurderer, at det
drejer sig om 20 pct. eller derover. Mediantallet er således 8 pct. og gennemsnittet
13,2 pct.
Flere kommuner kommenterer i forbindelse med friholdelsen af
ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, at kontaktforløbssamtalerne
kan bruges i forbindelse med afklaring, og at samtalerne sikrer,
at man ikke taber folk på gulvet. Derimod udtrykker flere kommuner
skepsis mht. det egentlige jobrettede sigte med kontaktforløbssamtalerne
med disse grupper. Det gælder især de allersvagest stillede grupper (særligt
psykisk syge og misbrugere), hvor kommunerne stiller sig uforstående over
for, hvorfor samtalerne er obligatoriske, når chancen for at få disse ledige
i job er forsvindende lille.
Kommunernes vurdering af kontaktforløbssamtalerne
Endelig blev de kommunale afdelingsledere bedt om at vurdere kontaktforløbssamtalen
på to dimensioner. Dels samtalens vigtighed i forhold til
TELEFONSURVEY MED KOMMUNER 85

kommunens samlede beskæftigelsesindsats – et spørgsmål, der blev stillet
i forhold til indsatsen for både arbejdsmarkedsparate og ikke-arbejdsmarkedsparate
kontanthjælpsmodtagere – og dels samtalens vigtighed som
redskab til at sikre, at arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere aktivt
søger job. Resultaterne gengives i tabel 5.4.
Tabel 5.4
Kommunernes vurdering af kontaktforløbssamtaler. Procent.
I forhold til den
samlede indsats
med at få arbejdsmarkedsparate
i job
I forhold til den
samlede indsats
med at få ikke-arbejdsmarkedsparate
i job eller på
rette vej
Som redskab til at
sikre, at arbejdsmarkedsparate
aktivt søger job
Vigtig 54,2 45,8 58,3
Mindre vigtig 33,3 50,0 29,2
Ubetydelig 12,5 4,2 12,5
Total 100 100 100
N=48
Det kan ikke afgøres her, om 54,2 pct. er en høj eller lav score. Det kan
alene konstateres, at det er den andel af kommunerne, som vurderer, at
kontaktforløbssamtalerne er vigtige i forhold til den samlede lokale indsats
over for arbejdsmarkedsparate ledige. Omvendt siger tallene, at 45,8 pct.
af kommunerne finder kontaktforløbssamtalerne mindre vigtige eller ubetydelige.
Hvad angår vurderingen af kontaktforløbssamtalernes betydning
for indsatsen for de ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere,
svarer præcis halvdelen, at samtalerne er mindre vigtige. Men over 45 pct.
mener, at også for denne gruppe ledige er kontaktforløbssamtalerne vigtige,
mens kun 4,2 pct. mener, at de er helt ubetydelige i forhold til
kommunens samlede indsats over for denne gruppe.
Kommunerne udtrykker større opbakning til kontaktforløbssamtalerne,
når de bliver bedt om at vurdere samtalernes vigtighed i forhold
til at sikre aktiv jobsøgning blandt de arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere.
Små 60 pct. giver samtalerne stemplet vigtige.
Det er altså ikke alle kommunerne, der har taget lige hjerteligt
imod kontaktforløbssamtalerne som instrument betragtet, men over halvdelen
mener dog, at de udgør et værdifuldt redskab. Flere kommuner –
både “tilhængere” og “modstandere” – påpeger imidlertid, at kontaktfor-
86 TELEFONSURVEY MED KOMMUNER

løbssamtalerne ikke bringer meget indholdsmæssigt nyt med sig. Den
generelle vurdering er, at det først og fremmest er dialogen og den løbende
kontakt til og indsats over for de ledige, der er vigtig, og ikke blot en
tremånedlig samtale. Flere kommuner efterlyser da også et mindre rigidt
redskab med flere muligheder for undtagelser, større metodefrihed og mere
fleksibilitet. Nogle mener dog, at reglerne omkring kontaktforløbssamtalens
afholdelse (frekvens og indhold) er nyttige, fordi de er med til at
strukturere indsatsen samt sikre kontinuitet og at ingen bliver glemt i
systemet. Andre mener, at indførelsen af obligatoriske kontaktforløbssamtaler
udtrykker regeringens og centraladministrationens mistillid til kommunerne.
I forlængelse heraf tilkendegives der utilfredshed med, at fokus
således flyttes fra betjeningen af de ledige til overholdelse af, hvad der anses
for mere eller mindre tilfældige og urimelige formaliteter og procesregler
(pindetælleri og regelrytteri). I analyserne af de kvalitative interview gås
der mere i dybden med kommunernes holdninger til kontaktforløbssamtalerne.
TELEFONSURVEY MED KOMMUNER 87

KAPITEL 6
KVALITATIVE INTERVIEW
MED MEDARBEJDERE
BAGGRUND OG FORMÅL
Det overordnede formål med at foretage kvalitative interview med strategisk
udvalgte medarbejdere, der varetager kontaktforløbssamtaler, er at
kaste lys over, hvordan og under hvilke omstændigheder samtalerne varetages,
for derigennem at kunne kortlægge forhold, som ser ud til at påvirke
samtalernes udformning. De kvalitative interview er således designet til i
begrænset omfang at kunne bidrage med viden om kontaktforløbssamtalerne,
som ikke har kunnet opfanges gennem de mere kvantitative metoder.
Formålet er dermed at afdække forhold, der må formodes at have
indflydelse på, om samtalerne kan gennemføres efter hensigten i lovgivningen.
Som nævnt under metodegennemgangen i kapitel 3 er der i henhold
til opdraget i undersøgelsen gennemført 12 strukturerede interview
med medarbejdere i hhv. fem kommuner, fem AF-kontorer og hos to andre
aktører. Det skal i forlængelse heraf understreges, at når der er tale om en
kvalitativ analyse baseret på så få interview, kan resultaterne højst give et
fingerpeg om variationen i brugen af kontaktforløbssamtaler. Dette gælder
i særlig grad vedrørende andre aktører, hvor der kun er foretaget to interview.
I det følgende gennemgås interviewresultaterne således, at der indledes
med en gennemgang af medarbejdernes vurdering af formål og ind-
KVALITATIVE INTERVIEW MED MEDARBEJDERE 89

hold af samtalerne. Derefter gennemgås forhold vedrørende medarbejdernes
viden om arbejdsmarkedet og jobsøgning samt organiseringen af kontaktforløbet.
Dette følges op af en decideret sammenligning af praksis hos
AF og kommuner, som den tegner sig på baggrund af interviewene med
medarbejderne. Kapitlet afsluttes med et mindre afsnit om barrierer og
muligheder ved kontaktforløbssamtalerne, sådan som de fremstår i lyset af
interviewresultaterne.
MEDARBEJDERNES VURDERING AF SAMTALENS
FORMÅL, INDHOLD OG EFFEKTER
Formål
Alle interviewpersonerne er indledningsvis blevet spurgt om, hvad de selv
anser for det vigtigste formål med kontaktforløbssamtalerne, og de angiver
alle beskæftigelsesrelaterede emner som hovedformål. Dog er der forskel
på, hvilke emner der lægges mest vægt på. Lidt under halvdelen angiver
eksplicit det at få et job og blive selvforsørgende som hovedsigtet med
samtalerne. De resterende har forskellige formål, der relaterer sig til beskæftigelse,
men angiver ikke direkte beskæftigelse som målet. Nedenfor
præsenteres et udpluk af medarbejdernes svar på, hvad kontaktforløbssamtalernes
formål og succeskriterier er:
Hvis det er en førstegangssamtale, handler det om fortrolighed og
respekt { Målet hedder jo arbejdspraktik – altså allerhelst et job,
men det kunne være efter en opskrift, der hedder arbejdspraktik,
job med løntilskud og ordinær ansættelse – i den rækkefølge.
(Kommunal medarbejder)
Overskriften er jobsøgning. Der er så flere formål, som dækkes af
de emner, vi sender ud pr. brev til de ledige inden mødet. Hvilke
job har de søgt de seneste tre måneder? Hvor bredt geografisk
søger de? Hvad er deres egne forventninger til at komme i job?
(AF-medarbejder)
Det vigtigste er, at de er motiverede og gerne vil søge job eller have
hjælp til at søge job { Målkravene er at følge op på jobsøgning,
CV og aktivering. Det bliver vi målt på. Jobsøgning og aktivering
er vigtigt. (Kommunal medarbejder)
90 KVALITATIVE INTERVIEW MED MEDARBEJDERE

Det er afklaring i forhold til job på sigt – men muligvis noget
kursus eller uddannelse først. Det kan også være fx i forhold til en
offentlig ydelse, men for langt de fleste er formålet en afklaring i
forhold til job eller uddannelse. (Medarbejder, anden aktør)
Ovenstående peger på, at medarbejderne overvejende har fokus på jobsøgningsprocessen
og på at bruge de forskellige redskaber, som er til rådighed
for at få de ledige i arbejde. Dette udelukker naturligvis ikke, at det
overordnede mål med samtalen implicit er, at den ledige kommer i job,
men det er bemærkelsesværdigt, at hovedparten af interviewpersonerne
angiver udvikling af de lediges metoder vedrørende jobsøgning, motivering
af de ledige m.m. som selve formålet med samtalerne. Dertil kommer,
at selv blandt dem, der nævner beskæftigelse som formålet, nævnes det
ikke som det første svar, men er snarere noget, interviewpersonerne ved
nærmere eftertanke bliver opmærksomme på.
Derudover er det bemærkelsesværdigt, at mange af de interviewede
medarbejdere primært ser det som deres opgave at støtte folks egen
jobsøgning og ikke at formidle ledige job. Kun tre medarbejdere angiver,
at de anser det for deres opgave at præsentere den ledige for konkrete job.
De medarbejdere, som ikke ser det som deres opgave at henvise ledige til
konkrete job, har gennemgående to forklaringer på dette. Den ene gruppe
svarer, at det er “gammeldags” at udøve direkte jobformidling, og at det,
man gør i stedet, er at sætte job på nettet og lade de ledige søge der. Flere
af disse medarbejdere mener ikke, at de ledige nødvendigvis skal gå efter
“ledige job”, men at de hellere skal gøre sig “spilbare” på arbejdsmarkedet
som helhed:
Er der overhovedet noget, der hedder konkrete, ledige job? Pointen
for os er ikke bare at søge de job, der er ledige, men alle job,
for der bliver sikkert snart et ledigt, hvis man søger uopfordret, og
85 pct. af alle job besættes uopfordret. (Medarbejder, anden aktør)
I tilgift hertil er der en sidste gruppe af medarbejdere, som heller ikke ser
jobformidling som deres opgave, men af andre årsager. De mener ikke, at
det er deres opgave at præsentere den ledige for konkrete job – ikke fordi
dette ikke er relevant, men fordi jobformidling varetages af andre medarbejdere.
Dette foregår enten i huset eller hos andre aktører, som opgaven
er udliciteret til:
KVALITATIVE INTERVIEW MED MEDARBEJDERE 91

Ikke konkrete job. Dem har vi ikke. Den funktion ligger i formidlingscentret
– der sidder kommunens jobmedarbejdere.
(Kommunal medarbejder)
Indholdet af samtalerne
Med henblik på at belyse indholdet af samtalerne i bred forstand er interviewpersonerne
blevet spurgt om, hvilke emner de bruger mest tid på i
samtalerne. Flere af interviewpersonerne understreger i denne forbindelse,
at samtalen er individuel, og at den målrettes den lediges behov, samt at de
ledige kan opdeles i grupper, alt efter hvor motiverede og målrettede de er.
Flere opdeler således de ledige i “dem, der er selvkørende” og “dem, der
skal sættes i gang”, og angiver, at samtalerne gribes meget forskelligt an,
afhængigt af hvilken type ledig der tales med. Der peges i forlængelse heraf
på en bred vifte af emner, der kan tages op i samtalerne. Hovedparten
vurderer dog, at samtalerne er målrettet jobformidling og jobsøgning. Det
gælder justering af CV, hvilke job de ledige har søgt indtil nu, hvor de skal
søge henne, hvordan de kan søge uopfordret m.m. Men andre områder
kan også fylde meget i samtalerne. Det kan eksempelvis være et ubehageligt
afskedigelsesforløb, som den ledige skal over, før der kan afstikkes en
ny retning i jobsøgning. Aktivering, uddannelse og sociale problematikker
nævnes også som noget, der kan tage meget tid i samtalerne. Endelig er der
enkelte, der fortæller, at det kan være tidskrævende at få indblik i det
tidligere forløb, hvis dette har været varetaget af en anden aktør eller en
anden enhed i samme organisation.
Medarbejdernes vurdering af pres, kontrol og rådighed
Medarbejderne er blevet spurgt, om de opfatter det som deres opgave at
lægge pres på den lediges jobsøgning. Hertil svarer hovedparten bekræftende,
om end flere af dem betegner begrebet pres som for negativt ladet
og i stedet foretrækker at bruge betegnelsen, at de motiverer de ledige:
Det kommer an på, hvad du mener med pres. Man kan presse
ovenfra, og man kan presse nedefra. Jeg presser nedefra: ved at tale
med folk om, hvordan de selv gør { har du lavet uopfordrede
ansøgninger? Har du kontaktet vikarbureauer? Det er da et pres.
(AF-medarbejder)
Andre måder at udøve pres på er ifølge medarbejderne: at bede om kopier
af ansøgninger, at informere om krav til jobsøgning i lovgivningen, at
92 KVALITATIVE INTERVIEW MED MEDARBEJDERE

forsøge at øge de lediges motivation til at finde job eller udfordre de lediges
måde at søge job på. De fleste medarbejdere vurderer således, at de udøver
pres i en vis forstand, men dette sker nogle gange, helt bevidst, på en
indirekte facon og derfor ikke altid lige tydeligt.
Med hensyn til rådighedsafprøvning og indberetning af ledige
angiver de fleste, at der enten eksplicit eller implicit er tale om en løbende
rådighedsvurdering af den ledige. Der er dog kun få, der direkte indberetter
den ledige til a-kasse eller kommune. Dette sker for de fleste medarbejdere
kun ganske få gange om året.
Vurdering af effekterne for den ledige
Alle interviewpersonerne er blevet bedt om at vurdere effekterne af samtalerne
– særligt i forhold til om samtalerne bevirker, at flere kommer i
arbejde. Der er meget delte meninger blandt interviewpersonerne om,
hvorvidt samtalerne er et effektivt redskab til, at ledige kommer i beskæftigelse.
Halvdelen svarer bekræftende på, at det er et godt redskab, enten
alene eller i samspil med andre redskaber, mens den anden halvdel ikke
mener, at det øger muligheden for at få folk i arbejde. Således er der
følgende spredning i vurderingerne af, om samtalerne er et effektivt redskab
til at få folk i arbejde:
Ja, men den fulde effekt kommer først på længere sigt. Der er klar
forskel på indstilling og forløb for folk, der er startet med at være
en del af et kontaktforløb, og dem, der først er blevet kontaktet
senere. (AF-medarbejder)
Nej, der er ikke nogen ekstra effekt af kontaktforløbssamtalerne.
Der er behov for arbejdsgivere, der vil tage imod ledige, ikke for
samtaler. Ikke samtaler, men arbejde. (Kommunal medarbejder)
Det skal understreges, at de fleste medarbejdere finder det svært at udtale
sig om effekterne af samtalerne, og at de selv understreger, at svarene
udelukkende er et udtryk for deres vurdering – de har ikke en faktuel viden
om effekterne. Derudover nævnte flere, at deres vurderinger af effekterne
afhænger af, hvilke grupper af ledige der er tale om, det vil sige, hvilket
udgangspunkt den ledige har for at få et job. Således fortæller en medarbejder,
der hovedsageligt har med ufaglærte ledige at gøre:
Det er svært at svare på, for der er ikke mange, der kommer i
KVALITATIVE INTERVIEW MED MEDARBEJDERE 93

arbejde, og de, der gør, de ville muligvis have fået job alligevel.
Der er en gruppe, som det måske hjælper. Man kan måske sige, at
det ville være effektivt, hvis der var nogle flere job. (Medarbejder,
anden aktør)
Medarbejdere, der har med “stærke” ledige at gøre, svarer derimod bekræftende
og mener således, at der er en positiv effekt af samtalerne mht.
at få de ledige i job:
Ja, de får redskaber, særligt de nyuddannede { og de får selvtillid.
(Medarbejder, anden aktør)
Ud over at skulle vurdere beskæftigelseseffekterne er medarbejderne også
blevet bedt om at vurdere effekterne af samtalerne i mere bred forstand.
Her betoner interviewpersonerne forskellige forhold. Nogle mener, at det
har en betydning for rådigheden, at “der holdes fast i de ledige”, eller at
“AF er mere på deres nethinde”, andre mener, at samtalerne giver større
afklaring og dermed en mere målrettet jobsøgning, mens en lille del ikke
synes, at samtalerne har nogen nævneværdig effekt, men snarere virker
overkontrollerende. Sidstnævnte udtalelser gælder særligt for kontaktforløbssamtaler
med personer, der vurderes ikke umiddelbart at have mulighed
for at komme i arbejde.
De lediges forventninger
De ledige selv er ikke blevet interviewet i undersøgelsen, så for at få et
fingerpeg om deres rolle og meninger, har vi spurgt til, hvordan medarbejderne
oplever de lediges forventninger til kontaktforløbs-samtalerne. På
baggrund af medarbejdernes svar ser det ud til, at de ledige har meget
forskellige forventninger hertil. Interviewpersonerne angiver et spektrum
af forventninger, der dog kan samles i følgende kategorier: en gruppe, der
forventer at få tilbudt et job, en gruppe, der har negative forventninger om
kontrol eller slet ikke har nogen forventninger, samt en gruppe, der forventer
hjælp til jobsøgning. Den første gruppes forventninger er svære at
indfri, idet næsten alle medarbejdere understreger, at de ikke ser det som
deres opgave at finde job til folk, men snarere at støtte de lediges egen
jobsøgning:
Nogle har særligt høje forventninger til os og tror, at vi kan trykke
94 KVALITATIVE INTERVIEW MED MEDARBEJDERE

på en knap, og så kommer der et job ud. Men de skal selv gøre det,
vi skaffer dem ikke et job. (Medarbejder, anden aktør)
Om gruppen, der har meget negative forventninger til samtalen, vurderer
mange af interviewpersonerne, at disse ledige faktisk ændrer deres holdning
og senere i forløbet oplever samtalerne mere positivt, fordi de opdager,
at de får støtte til jobsøgning. “Mellemgruppen”, der forventer at få
information om og hjælp til jobsøgning, får ifølge interviewpersonerne
også indfriet deres forventninger.
Sagsbehandlernes viden om arbejdsmarkedet og om jobsøgning
De interviewede medarbejdere er blevet spurgt, dels hvorfra de får viden
om arbejdsmarkedet og ledige job, dels om de selv synes, at de savner viden
på disse områder.
Ingen af de interviewede medarbejdere tilkendegiver, at de savner
viden om ledige job. Enkelte tilkendegiver derimod, at de savner tid til at
orientere sig i alle de informationer, de får, for at kunne danne sig et
overblik. Med hensyn til hvorfra de får viden om ledige job, bruger stort
set alle medarbejderne databaser på internettet, særligt www.jobnet.dk.
Derudover angives kolleger og aviser som informationskilder. Flere nævner
eksplicit, at de har adgang til samme informationer om job, som de ledige
har, og at de bruger nogenlunde samme redskaber. Interessant nok nævner
stort set ingen af interviewpersonerne opsøgende virksomhedskontakt som
kilde til viden om job.
Derudover gælder det, at selvom medarbejderne ikke synes, de
savner viden om job, så vurderer flertallet, at de ville kunne få flere ledige
i arbejde, hvis de havde flere konkrete job at tilbyde:
Jeg kunne godt bruge flere af de ufaglærte job! (Medarbejder,
anden aktør)
Altså, folk tager imod de job, de får, så hvis jeg havde flere at
tilbyde, ville jeg også få dem hurtigere i job. (Kommunal medarbejder)
Dette peger måske ikke så overraskende i retning af, at på trods af forskellige
forestillinger om formålet med kontaktforløb og praksis i forhold til
jobformidling vurderer medarbejderne, at jo flere ledige job de har at
tilbyde de ledige, jo flere kan de få i beskæftigelse. Her skal det dog
KVALITATIVE INTERVIEW MED MEDARBEJDERE 95

emærkes, at en enkelt medarbejder fandt det problematisk, at hun ikke
kunne få afsat de løntilskudsjob, som hun havde liggende:
Det er svært at få besat løntilskudsjob, fordi nyuddannede akademikere
ikke synes, de skal starte i et job med løntilskud. De vil
ikke. (Medarbejder, anden aktør)
Interviewene peger endvidere på, at de fleste af medarbejderne også anser
deres viden om arbejdsmarkedsforhold, bl.a. i forhold til flaskehalsproblemer
eller ledighed inden for bestemte områder, som tilstrækkelig. Dog er
der også her enkelte, som understreger, at de ikke har tid nok til at sætte
sig ind i det tilgængelige materiale, og der er en gruppe, der ikke synes, at
deres viden om specifikke områder er tilstrækkelig. Som kilde til informationer
vedrørende arbejdsmarkedsforhold angives primært De Regionale
Arbejdsmarkeds-råd, aviser og informationer fra virksomhedsmedarbejdere.
De kommunalt ansatte angav også AF som en kilde til viden om
arbejdsmarkedet. Som det fremgår i det sammenlignende afsnit om AF og
kommuner nedenfor, er der i øvrigt stor forskel på, både hvordan der søges
informationer i hhv. kommuner og hos AF, og hvilke typer af information
om arbejdsmarkedet der anses for relevant.
Hovedparten af interviewpersonerne mener også, at de har tilstrækkelig
viden om jobsøgning og forskellige jobsøgningsprocedurer. Der
er dog enkelte, der angiver, at de slet ikke opsøger en sådan viden, fordi
hovedparten af jobformidlingen er udliciteret eller ligger i en anden afdeling.
Med hensyn til hvorfra de får viden om forskellige jobsøgningsmåder,
nævner mange også de ledige som primær kilde. Medarbejdere indsamler
dermed de erfaringer, som de ledige får i deres jobsøgning, og bruger dem
i forhold til andre ledige. I forbindelse med spørgsmålet om viden nævnes
der, ikke overraskende, forskellige bud på, hvilke jobsøgningsprocedurer
der er relevante, afhængigt af om man formidler job til ufaglærte eller til
akademikere. Inden for alle områder nævnes dog, at de lediges netværk
ofte er det, der giver dem job.
ORGANISERING AF KONTAKTFORLØBSSAMTALER
Både interviewpersonerne fra AF og fra kommunerne oplever antallet af
kontaktforløbssamtaler som et stort pres, og flere nævner, at det er meget
svært at overholde lovkravet om en kontaktforløbssamtale hver tredje må-
96 KVALITATIVE INTERVIEW MED MEDARBEJDERE

ned. Der er dog ret stor forskel på antallet af samtaler, der gennemføres,
ligesom samtalerne er meget forskelligt organiseret. Flere steder, og fordelt
på alle tre systemer, gennemføres den første samtale delvist kollektivt,
således at der indkaldes en gruppe personer til et informationsmøde, hvorefter
flere medarbejdere tager sig af individuelle samtaler med de enkelte
ledige.
Eksempelvis nævner en interviewperson fra AF, at der indkaldes
tre grupper af ledige (ca. 35 personer) tre gange om dagen. I indkaldelsen
“overbooker” man, idet man erfaringsmæssigt ved, at kun ca. 25 møder
op. Der indledes med en halv times informationsmøde, hvorefter fem
medarbejdere varetager de individuelle samtaler. Denne model medfører,
at hver sagsbehandler gennemfører ca. 15 individuelle kontaktforløbssamtaler
om dagen. Den pågældende interviewperson beklager da også, at der
ikke er tid til at forberede sig til samtalerne, fx ved at finde relevante job
frem til de ledige, samt at tidspresset dermed gør samtalerne mindre givtige,
end de kunne være. Som nævnt peger også flere af de øvrige interviewede
medarbejdere på, at den første kontaktforløbssamtale tager udgangspunkt
i et kollektivt informationsmøde. Dette efterfølges så af mere
individuel kontakt mellem de ledige og medarbejderne, enten i form af en
egentlig samtale eller i form af hjælp til CV-skrivning m.m., umiddelbart
efter informationsmødet. Det er på baggrund af interviewene uklart, i
hvilken udstrækning dette første kollektive møde enkelte steder i realiteten
afløser en individuel samtale. 1
Vi holder et fælles kontaktforløb for dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere
og er i gang med at gøre det for kvinder med
en anden etnisk baggrund end dansk { De kollektive erstatter de
individuelle, men man kan bede om en individuel bagefter, hvis
man har behov for det { De foreløbige erfaringer er positive.
Fordelene er fra kommunens side rationalisering og fra de lediges
side, at de får noget ud af at tale med andre i samme situation.
(Kommunal medarbejder)
Særligt interviewene med de kommunale medarbejdere peger på en relativt
1 Der henvises her også til kapitel 5 vedrørende resultaterne af undersøgelsens telefonsurvey med 48
kommuner. Denne undersøgelse peger på, at den kollektive samtale kun i en enkelt af de deltagende
kommuner afløser en individuel samtale.
KVALITATIVE INTERVIEW MED MEDARBEJDERE 97

stor variation i organiseringen af kontaktforløbssamtalerne. Flere steder er
flere forskellige afdelinger i kommunerne involveret i ledighedsforløbet,
ofte i form af at den ledige henvender sig i én afdeling, overgår til visitation
i en anden, hvorefter den videre sagsbehandling og jobformidling (og
kontaktforløbet) varetages i en helt tredje afdeling, evt. også med jobformidling
i en fjerde enhed, fx en formidlingsenhed eller i et jobteam.
Samtidig nævnes det af flere interviewpersoner fra kommunerne, at ledige
også flyttes tilbage til andre og mindre beskæftigelsesorienterede afdelinger,
hvis det senere viser sig, at de alligevel ikke er arbejdsmarkedsparate.
Enkelte steder foregår denne “re-visitation” pr. automatik, hvis den ledige
ikke er kommet i arbejde inden for tre måneder. Derudover er der stor
forskel på, hvor ofte kontaktforløbssamtalerne afholdes. Nogle interviewpersoner
angiver at indkalde de ledige til et møde hver uge, mens
andre kun lige akkurat formår at overholde minimumsgrænsen på samtale
hver tredje måned – og nogle nævner, at det faktisk for en del lediges
vedkommende ikke lykkes at overholde lovkravet. I enheder med hyppige
kontaktforløbssamtaler er disse typisk korte (ned til fem minutter), mens
de i andre kan vare over halvanden time (se også kapitel 4).
Medarbejderne fra de to andre aktører, som er interviewet, angav
begge, at forløbet er præget af, at man ikke afholder den første samtale i
deres regi. Derudover ser det ud til, at samtalerne hos disse aktører bliver
afholdt relativt ofte, samt at man derigennem søger at opbygge en tæt
kontakt med de ledige. Ingen af de to aktører anvender kollektive samtaler
i stedet for individuelle, men den ene indleder dog forløbet med et kollektivt
informationsmøde. Dog skal det her atter understreges, at der kun
er afholdt interview med medarbejdere fra to andre aktører.
TENDENSER TIL FORSKELLE PÅ
KONTAKTFORLØBSSAMTALER I AF OG I
KOMMUNERNE
I det følgende sammenlignes interviewene med henblik på at afdække
tendenser til eventuelle mere systematiske forskelle mellem praksis i AF og
i kommunerne. Andre aktører er ikke inddraget i sammenligningen, da der
som nævnt kun er foretaget to interview med disse.
Det skal indledningsvis siges, at der inden for gruppen af hhv.
kommuner og AF er relativt store variationer i tilgangen til kontaktforløbssamtalerne.
Praksis omkring kontaktforløbene ser dermed ud til at
98 KVALITATIVE INTERVIEW MED MEDARBEJDERE

være ret så heterogen både blandt kommunerne og i mindre grad blandt de
deltagende AF-kontorer. Ikke desto mindre er der i materialet nogle mere
systematiske tendenser til forskelle mellem hhv. kommuners og AF’s praksis,
således som de fremstilles af de interviewede medarbejdere.
I udgangspunktet angiver medarbejderne i såvel kommuner som
AF det primære formål med kontaktforløbet som værende jobsøgning og
at sikre de ledige beskæftigelse. Men derudover har medarbejderne i kommunerne
en større bevidsthed omkring jobtræning, praktik og aktivering
som en del af forløbet. I den forbindelse optager aktiveringsindsatsen til
tider meget plads grundet kravene omkring overholdelse af frister. Samtidig
lægger de interviewede kommunale medarbejdere stor vægt på at inddrage
de ledige i beslutningsprocessen, dvs. at etablere et samarbejde samt
motivere og støtte de ledige i forløbet. Til sammenligning er de interviewede
AF-medarbejdere mere direkte fokuseret på jobsøgning, dvs. afklaring
af jobsøgningspraksis og bevidstgørelse af de lediges ressourcer og
ønsker. Dette kunne pege på, at forløbet hos AF har mere direkte karakter
af coaching og sparring frem for traditionel “sagsbehandling”. Det skal dog
understreges, at enkelte kommuner ser ud til at ligne AF på dette punkt.
Set i lyset af interviewresultaterne fylder sociale problemstillinger
gennemgående mere hos de kommunale medarbejdere, end de gør hos
AF-medarbejderne. De kommunale medarbejdere i undersøgelsen bruger
således ikke blot tid på job- eller aktiveringsrelaterede emner, selvom dette
oftest er det primære omdrejningspunkt, men også på at støtte den ledige
og tale om, hvordan det generelt går. Desuden anser man i flere af kommunerne
(men ikke i alle) afklaringen af de sociale problemstillinger som
en forudsætning for, at man efterfølgende kan arbejde konstruktivt med
det jobrelaterede sigte. AF-medarbejderne ser ud til at være mere direkte
orienteret mod vejledning, afklaring og opfølgning, herunder gennemgang
af jobsøgningspraksis og CV. Dog er man også her opmærksom på behovet
for opmuntring i relation til jobsøgningen, især når de ledige oplever
mange afslag.
Flere af medarbejderne i både kommuner og i AF nævner, at man
overordnet kan skelne mellem to grupper af ledige: dem, der skal holdes
fast i og “sættes i gang”, og dem, der er “selvkørende”. Men de interviewede
medarbejdere i kommunerne er tilsyneladende mere opmærksomme
på og anvender flere ressourcer på førstnævnte gruppe, end det er tilfældet
hos de AF-medarbejdere, vi har interviewet. Som et resultat heraf oplever
de kommunale medarbejdere i højere grad end AF-medarbejderne, at det
er nødvendigt at lægge pres på de ledige mht. jobsøgning, især på dem,
KVALITATIVE INTERVIEW MED MEDARBEJDERE 99

som de oplever mangler motivation. De interviewede AF-medarbejdere
oplever ikke dette i samme omfang.
Af interviewene fremgår det, at rådighedsafprøvning hos kommunerne
implicit er et underliggende tema i kontaktforløbssamtalen, og det
sker ofte gennem kontrol med jobsøgning. De kommunale medarbejdere
anfører således, at opfølgning, orientering om pligter og kontrol også medfører
større rådighed, eller i hvert fald større bevidsthed om rådighedskrav,
hos de ledige. De interviewede AF-medarbejdere oplever ikke i samme
omfang rådighedsafprøvningen som et centralt element, selvom man også
her går ind og rådighedsvurderer, hvis aftaler og samtaler ikke overholdes.
I forlængelse af forskellen i tilgangen til rådighedsafprøvning er de
kommunale medarbejdere i undersøgelsen tilsyneladende en smule mere
konsekvente med at advare og indberette de ledige, end det er tilfældet
med AF-medarbejderne, som dog indimellem har kontakt til a-kasserne
uden direkte at indberette. Det skal dog understreges, at indberetninger
hos kommuner såvel som hos AF ifølge medarbejderne hører til sjældenhederne,
fordi man generelt stiller sig tvivlende eller kritisk over for virkningen
og konsekvenserne heraf.
Når det gælder effekten af kontaktforløbssamtalerne som redskab,
er AF-medarbejderne i undersøgelsen en kende mere positivt indstillet end
de kommunale medarbejdere. Selvom sidstnævnte generelt opfatter enhver
samtale og den løbende opfølgning som et vigtigt redskab, lægger de nemlig
samtidig vægt på, at kontaktforløbssamtalens effekt skal ses i sammenhæng
med de øvrige indsatser. Kontaktforløbssamtalen opfattes isoleret set
ikke som havende den helt store værdi, selvom den til tider hjælper med at
holde såvel de ledige som medarbejderne til ilden. De interviewede AFmedarbejdere
hælder mere til det synspunkt, at kontaktforløbssamtalen
faktisk har medvirket til at målrette forløbet for de ledige, samt at den
faktisk bidrager til at hjælpe de ledige i job.
Hvad angår praksis vedrørende det at præsentere de ledige for job
i forbindelse med kontaktforløbssamtalen, anser størstedelen af medarbejderne
i kommunerne det, som tidligere nævnt, ikke for at være deres
opgave. Dette er dog ikke ensbetydende med, at det ikke forekommer,
men det påpeges i visse tilfælde, at det ikke er afdelingens politik eller
funktion, men derimod medarbejderens eget initiativ. Hos de interviewede
AF-medarbejdere er holdningen i udgangspunktet, at man ikke direkte
varetager jobformidling, men støtter den ledige i jobsøgningen. Dette
indebærer dog, oftere end det er tilfældet i kommunerne, at præsentation
af konkrete stillingsopslag indgår i kontaktforløbet. Det skal hertil siges, at
100 KVALITATIVE INTERVIEW MED MEDARBEJDERE

de interviewede medarbejdere i AF i vid udstrækning anvender www.jobnet.dk
til at finde relevante job, mens de kommunale medarbejdere er
mere bredt orienteret og derudover anvender andre jobdatabaser på internettet
samt aviser. Yderligere orienterer AF-medarbejderne sig om arbejdsmarkedsforhold
via redegørelser fra De Regionale Arbejdsmarkedsråd, kollegial
udveksling og teammøder, mens informationssøgning blandt de interviewede
kommunale medarbejdere er knap så organiseret. For dem
foregår informationssøgningen ofte på eget initiativ via relevante hjemmesider,
almen orientering i aviser og gennem kontakt til andre medarbejdere.
I betragtning af, hvorledes viden omkring arbejdsmarked og job
vægtes hos hhv. de kommunale og AF-medarbejderne, opfatter førstnævnte
i vid udstrækning deres viden på området som tilstrækkelig, mens sidstnævnte
derimod til tider oplever, at et større overblik og bedre tid til at
danne sig dette ville være ønskværdigt.
Ifølge de interviewede medarbejdere er det i mange af kommunerne
i princippet den samme sagsbehandler, der er knyttet til den ledige
gennem hele forløbet (grundet fordeling efter CPR-nummerprincippet).
De interviewede AF-medarbejdere peger på, at man her tilstræber kontakt
til en fast medarbejder, men at det ofte ikke er så fast organiseret (grundet
fordeling efter rettidighedsprincippet). Nogle af de interviewede AF-medarbejdere
varetager såvel kontaktforløbssamtalen som praksis omkring jobsøgning,
mens andre, ligesom mange af de kommunale medarbejdere, har
delt opgaven med virksomhedsmedarbejdere. Desuden er det udelukkende
de interviewede AF-medarbejdere, som nævner, at de anvender e-mail i
forbindelse med kontaktforløbet, fx i forbindelse med udarbejdelse af
jobplaner.
BARRIERER OG MULIGHEDER VED
KONTAKTFORLØBSSAMTALERNE
Alle medarbejdere i kommuner, AF og hos andre aktører er blevet spurgt
om, hvorvidt indførelsen af kontaktforløbssamtalerne har resulteret i en
ændret praksis i kontakten med de ledige. Hertil svarer særligt de interviewede
AF-medarbejdere bekræftende, fordi de tidligere ikke har haft
kontakt med de ledige så tidligt som efter tre måneder. Der er også overvejende
positive tilkendegivelser blandt disse medarbejdere om, at kontaktforløbssamtalerne
har medført, at der sættes tidligere ind med en indsats.
Blandt de kommunale medarbejdere er der mere varierende tilken-
KVALITATIVE INTERVIEW MED MEDARBEJDERE 101

degivelser af, hvor meget indførelsen af kontaktforløbssamtalerne har betydet,
og flere mener således ikke, at det grundlæggende har ændret
kontakten, idet man i forvejen afholdt regelmæssige samtaler. Der er dog
også et par af de kommunale medarbejdere i undersøgelsen, som mener, at
indførelsen af kontaktforløbssamtalerne har resulteret i store ændringer i
form af et skærpet fokus på beskæftigelse, så billedet er ikke entydigt.
De interviewede medarbejdere blev alle til sidst i interviewet bedt
om kort at vurdere kontaktforløbssamtalerne i forhold til konkrete områder
samt i øvrigt at give deres vurdering af både problemerne og perspektiverne
i afholdelsen af samtalerne. Næsten alle medarbejdere tilkendegav
på den baggrund, at de i det store og hele opfatter kontaktforløbssamtalerne
som en hjælp til at få den enkelte ledige i job, selvom flere angiver,
at det ikke er kontaktforløbssamtalen i sig selv, men derimod i samspil med
andre indsatser, der giver resultater. Der er dog som nævnt også enkelte,
særligt blandt de kommunale medarbejdere, der ikke mener, at lovgivningen
om kontaktforløbssamtalerne har ændret indsatsen, fordi de også inden
lovkravet om kontaktforløbssamtaler havde fokus på beskæftigelse og
jobsøgning. Disse medarbejdere understreger samtidig, at indsatsen ikke
kan rette op på, at der ikke er tilstrækkeligt med ledige job – særligt job,
der kan varetages af ufaglærte.
Et andet vigtigt forbehold over for kontaktforløbssamtalerne, som
tages op af flere af medarbejderne, er, at visse grupper af ledige ikke “passer
til” kravene i lovgivningen. Det gælder primært sæsonledige og deltidsansatte
med mere end tyve timers arbejde pr. uge. Flere, særligt af AFmedarbejderne,
synes, at det er forkert at indkalde personer, der er i tilbud
på næsten fuld tid, hvis det fx indebærer, at personerne skal tage fri for at
møde på arbejdsformidlingen. Derudover opleves det til en vis grad overflødigt
at bruge ressourcer på gruppen af sæsonledige, fordi man ved, at de
kommer i arbejde igen. Flere af de interviewede medarbejdere efterspørger
således klarere regler for, hvordan de skal forholde sig ved sæsonansættelser,
og enkelte sætter i den forbindelse spørgsmålstegn ved det rimelige i, at der
bruges ressourcer i dagpengesystemet, der indirekte understøtter årelange
sæsonansættelser. Mere gennemgåede gælder det, at de interviewede medarbejdere
finder kontaktforløbssamtalen svær at anvende over for grupper
af ledige, som har meget svært ved at finde arbejde, enten fordi de mangler
kompetencer, eller fordi de er ældre (gruppen af 57-, 58- og 59-årige
nævnes specifikt som en gruppe, der har meget svært ved at finde arbejde).
Der sættes således fra nogle medarbejderes side spørgsmålstegn ved det
rimelige i fx at gentage praktik efter praktik, uden at der er noget tegn på,
102 KVALITATIVE INTERVIEW MED MEDARBEJDERE

at det fører til beskæftigelse, hverken ordinær eller med tilskud. Mange af
de interviewede medarbejdere ønsker dermed nogle klarere retningslinjer
for, hvad man skal stille op med de ledige, for hvem indsatsen ikke fører
til job.
Det er i forlængelse heraf ikke overraskende, at det næsten udelukkende
er i forbindelse med bestemte målgrupper, at de interviewede
medarbejdere anskuer kontaktforløbssamtalerne som unødvendigt “pindetælleri”:
For eksempel grupper, som er sæsonarbejdere, og som er kortere
ledige, men som ved, at de kommer i gang igen, men er frostramte,
dvs. inde på grund af vejret. Eller andre med kortere ansættelser,
skuespillere fx. Hvor den verden er sådan. Der har jeg
ikke noget at bidrage med. Det gælder også deltidsarbejdere, som
har mange timer, og hvor de også er svære at få til at møde inden
for arbejdsformidlingens åbningstid. (AF-medarbejder)
I: Opfatter du samtalen som en hjælp til at få den enkelte i job?
K: Ja, men fx de 57-, 58- eller 59-årige, de kommer ikke i job.
(Kommunal medarbejder)
Enkelte interviewpersoner er derudover inde på, at det ville være bedre
med en højere grad af fleksibilitet, fordi nogle borgere er så selvkørende, at
de ikke har brug for særlig meget kontakt, mens andre i realiteten har brug
for en langt hyppigere kontakt end hver tredje måned, som er minimumskravet.
Man har ikke ressourcer til at prioritere, hvis man ikke kan slække
på kravet til de selvkørende.
Et særligt område, som flere af interviewpersonerne kommer ind
på, er, hvordan forholdene omkring udlicitering af samtaler påvirker indsatsen.
Ikke alle de interviewede medarbejdere havde erfaringer med udlicitering,
men en del havde. På trods af at flere nævnte det hensigtsmæssige
i at udlicitere bestemte grupper af ledige, var der også eksempler på,
at udliciteringen, særligt hvis der er tale om tilfældige grupper, har givet
nogle mere utilsigtede konsekvenser. For eksempel nævner en medarbejder
i AF:
Vi har udliciteret det meste og har derfor kun samtaler med enkelte
CPR-numre hos os. Vi vil ikke udlicitere det hele, for så
mister vi selv følingen med gruppen af ledige { (AF-medarbejder)
KVALITATIVE INTERVIEW MED MEDARBEJDERE 103

Og lidt senere i interviewet svares følgende på spørgsmålet om, hvorvidt
medarbejderens viden om jobsøgning er tilstrækkelig:
Nej, det er den ikke, men det er ikke et område, hvor vi opruster.
Særligt ikke, når størstedelen af kontaktforløbssamtalerne er udliciteret.
(AF-medarbejder)
Endelig skal det nævnes, som en sidste barriere, at næsten alle de interviewede
medarbejdere ville foretrække, at den ledige havde kontakt til den
samme person gennem hele forløbet, men at dette ikke altid kan lade sig
gøre, fordi det giver for meget spildtid. Flere interviewpersoner peger på,
at det i afholdelsen af kontaktforløbssamtalerne er “de store tals logik”, der
styrer forløbene, og dermed ikke altid den praksis, de selv anser for den
mest hensigtsmæssige.
104 KVALITATIVE INTERVIEW MED MEDARBEJDERE

LITTERATUR
Arbejdsmarkedsrådet for Ribe Amt (Rambøll Management) (2004): Evaluering
af inddragelsen af andre aktører. Tilgængelig på http://www.
af.dk/graphics/Regioner/Ribe/Publikationer/Evaluering_andre-
_aktoerer/Rapport.pdf
Arbejdsmarkedsstyrelsen (2004a): Bekendtgørelse nr. 1101 af 16/11/2004:
Bekendtgørelse om visitation og det individuelle kontaktforløb. Tilgængelig
via www.ams.dk.
Arbejdsmarkedsstyrelsen (2004b): Vejledning nr. 9628 af 01/12/2004: Vejledning
til bekendtgørelse om visitation og det individuelle kontaktforløb.
Tilgængelig via www.ams.dk.
Arbejdsministeriet (2000): Effekter af aktiveringsindsatsen. København: Arbejdsministeriet.
Beskæftigelsesministeriet (2002): Aftale om “Flere i arbejde”. Tilgængelig
på www.bm.dk.
Beskæftigelsesministeriet (2004): Beskæftigelsesministeriets sektoranalyse til
Strukturkommissionen. Bilag til Strukturkommissionens betænkning
nr. 1434.
Csonka, Agi (1995): Når virksomheder rekrutterer. København: Socialforskningsinstituttet
(95:10).
Damgaard, Bodil (2003): Social- og arbejdsmarkedssystemerne. En flerstrenget
historie. København: Socialforskningsinstituttet.
LITTERATUR 105

Danske Sælgeres A-kasse (2004): Undersøgelse af kontaktforløb og jobplan.
Internt dokument.
Eskelinen, Leena & Dorte Caswell (2003): Den socialfaglige praksis ved
visitation af arbejdsløse. København: AKF-Forlaget.
Hansen, Henning, Mette Marie Juul & Flemming Jakobsen (2005): “Uddannelse
og tilskudsjob – prioritering på et fejlagtigt grundlag?”,
pp. 27-37 i Tidsskrift om Arbejdsliv, 7. årg., nr. 2.
Heinesen, Eskil, Søren C. Winter, Ina Risom Bøge & Leif Husted (2004):
Kommunernes integrationsindsats og integrationssucces. København:
AKF Forlag.
Jensen, Peter, Jørgen Elm Larsen & Michael Rosholm (2002): “Aktivering
– mål eller middel?”, pp. 4-11 i Samfundsøkonomen, nr.7.
Jepsen, Maya Bak, Asbjørn Sonne Nørgaard & Janne Duch Vinderslev
(2002): “Forskrifter, forhindringer og farlige fristelser: Aktivering
af ledige i stat og kommuner”, pp. 163-188 i Blom-Hansen m.fl.
Kommunale patologier – Traditionelle og utraditionelle organisationsformer
i den kommunale verden. Århus: Systime.
Landsforeningen af Socialpædagoger (2004): Arbejdsløses vurdering af AF
og de private firmaer. Internt dokument.
Larsen Christian Albrekt & Jørgen Goul Andersen (2004): Magten på
borgen. Århus: Aarhus Universitetsforlag.
Larsen, Flemming, Nikolaj Abildgaard, Thomas Bredgaard & Lene Dalsgaard
(2001): Kommunal aktivering. Mellem disciplinering og integration.
Ålborg: CARMA / Ålborg Universitet.
Olesen, Søren Peter (2002): “Mikroprocesserne i aktiveringsindsatsen.
Handlingsplansamtalers rolle i aktiv arbejdsmarkedspolitik”, pp.
25-32 i Samfundsøkonomen, nr.7.
Pedersen, Lisbeth & Torben Tranæs (red.) (2004): Det danske arbejdsmarked.
Resultater og perspektiver fra Socialforskningsinstituttets forskning.
København: Socialforskningsinstituttet (04:12).
Rambøll Management (2004): Erfaringsopsamling vedrørende inddragelsen
af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen. København: Rambøll Management.
Rambøll Management (2005): Undersøgelse af de individuelle kontaktforløb
for start- og kontanthjælpsmodtagere. København: Rambøll Management.
Spradley, James P. (1980): Participant Observation. Fort Worth: Harcourt
Brace Jovanovich College Publishers.
106 LITTERATUR

Tidsskrift for Arbejdsliv (2005), Tema: Flere i Arbejde – status og udfordringer.
Nr. 2, årgang 7.
Wilke A/S (2004): AK-Samvirke Analyse af Kontaktforløb. Tilgængelig på
http://www.ak-samvirke.dk/files/download/_rapport_aksamvirke_marts_2004_doc_26_03_04.pdf
Winter, Søren (2004): “Bestemmes kommunernes indsats over for borgerne
af politikerne eller sagsbehandlerne?”, pp. 73-79 i temanummer
af Social Forskning. København: Socialforskningsinstituttet.
LITTERATUR 107

FOKUS PÅ JOB?
EN ANALYSE AF KONTAKTFORLØBSSAMTALER I AF,
KOMMUNER OG HOS ANDRE AKTØRER
I denne rapport belyses indholdet af kontaktforløbssamtaler mellem ledige og
medarbejdere i AF, kommuner og hos andre aktører. Formålet er at undersøge,
om fokus i samtalerne er, at den ledige hurtigst muligt skal i beskæftigelse. Definerer
man jobfokus bredt, forekommer det i næsten alle samtalerne. Men hvis
man med jobfokus mener, at den ledige skal præsenteres for konkrete job, sker
det kun i 20 procent af samtalerne. Undersøgelsen peger på problemer i forhold
til bl.a. ledige med indvandrerbaggrund og ledige kontanthjælpsmodtagere med
svage ressourcer.
Socialforskningsinstituttet
05:12
100,00 kr. inkl. moms
ISSN: 1396-1810
ISBN: 87-7487-789-5