Forsk29 - Statens Byggeforskningsinstitut

Netværk vigtige i byfornyelsen
Områdebaseret byfornyelse rummer tre overordnede udfordringer
for kommunerne: For det første skal kommunerne
sørge for at involvere områdets borgere, virksomheder,
institutioner og andre lokale aktører i planlægning
og udførelse af byfornyelsen, så alle føler, at de har lod
og del i det nye, der sker.
For det andet skal kommunerne sørge for at skabe
en intern forankring af byfornyelsesprojektet inden for
egne rækker i de forskellige kommunale fagforvaltninger,
der bliver berørt af projektet.
For det tredje skal kommunen skabe sammenhæng
mellem kommune og lokalområde.
Svaret på udfordringerne hedder netværkssamarbejde,
der kan udfolde sig på forskellige måder. Der kan
bruges den model, hvor det er borgerne, der definerer
projekter og visioner helt fra bunden og derefter søger
at integrere dem med de kommunale politikker. Der kan
også bruges den omvendte model, hvor det er de kommunale
forvaltninger, der er initiativtagerne. Her kan kommunen
foreslå en række indsatser for lokalområdet, som den
sammen med lokale parter kan søge at få gennemført.
"Netværkene kan skabe en god proces og en god
dialog mellem rådhus og lokalområde via dannelsen af
en stor kreds, der har et engageret ejerskab til byfornyelsesprojektet.
Men netværket kan ikke altid sikre, at projektet
fortsætter efter byfornyelsens ophør", siger seniorforsker
Jesper Ole Jensen.
Han har sammen med seniorforskerne Lars A. Engberg,
Marianne Forman og ph.d.-studerende Valinka Suensson
skrevet rapporten 'Netværk og forankring i områdebaseret
byfornyelse'. Her har forskerne undersøgt,
hvordan kommunerne har organiseret 11 forskellige byfornyelsesprojekter.
Når byfornyelsesprojektet forløber mindre godt, skyldes
det overvejende, at man i mange kommuner ikke har
organiseret samarbejdet mellem de forskellige fagforvaltninger
ordentligt med hensyn til byfornyelsen.
"Det handler bl.a. om, hvordan beslutninger træffes,
hvordan forvaltningerne i praksis arbejder sammen, og
hvilke fælles målsætninger der skal arbejdes efter", siger
Jesper Ole Jensen.
pkd
► sbi.dk/sbi2010-13
Udfordring med natursten på facader
6
Deformerede marmorsten
på en facadebeklædning.
Stenene skulle være
plane.
Foto: Byg-Erfa
"Det danske klima er noget af en udfordring for holdbarheden
af natursten som beklædning på bygningsfacader",
siger forsker Thomas Cornelius fra SBi, der sammen
med chefkonsulent Bent Grelk fra Rambøll A/S har
skrevet et Byg-Erfa-blad om risiko, styrke og holdbarhed
i kalksten, marmor og skifer på facader.
Når det gælder kalksten, er det især perioder, hvor
vejret veksler mellem frost og tø, samtidig med at der ophobes
vand i stenene, der giver problemer. Det kan føre
til både indre og ydre revner og afskalninger. Dertil kommer
påvirkninger fra havvand, salttåger og tøsalte.
Visse typer of marmor og skiferbjergarter kan have
problemer med almindelige temperaturvariationer i kombination
med fugt, også uden frost. Skiftevis opfugtning
og udtørring betyder, at stenen begynder at revne inde
fra i stenens naturlige lagdeling. Det medfører, at stenens
styrke og sammenhængskraft bliver ødelagt.
Hertil kan komme skader, der tilføres via tøsalte. De
forekommer typisk kun på plader, der er i kontakt med
jorden. Visse kalksten begynder at afskalle, og der kan
forekomme saltudblomstringer.
Men kvaliteten af stenene betyder også meget.
"Nogle sten er dårligt egnet til de 15-50 mm tykke
facadeplader, der bruges i dag. De deformes så meget
med tiden, at deres forankring svigter, eller den oprindelige
styrke reduceres så meget, at stenpladerne falder
ned, med stor risiko for skader på personer og materiel",
siger Thomas Cornelius.
Inspektion og eftersyn
"Vi anbefaler, at facadebeklædninger med naturstenplader
jævnligt efterses for større deformationer, revner,
styrke og stivhed og ændringer i stenstruktur- og farve,
og at man ved nybyggeri nøje overvejer valg af stentype,
ophængningssystem og overfladebehandling", siger
Thomas Cornelius.
pkd
► sbi.dk/natursten
► byg-erfa.dk/natursten-facader