Forsk29 - Statens Byggeforskningsinstitut

Forsk29 

Nyhedsbrev fra Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet 

November 2010 

Statens Byggeforskningsinstitut, 

Aalborg Universitet 

Dr. Neergaards Vej 15 

2970 Hørsholm ⋅ Denmark 

Telefon 45 86 55 33 

sbi@sbi.dk 

www.sbi.dk 

Redaktionen sluttet 11. november 2010 

Ansvarshavende redaktør: 

Jesper Kirkeskov (jek@sbi.dk) 

I redaktionen: 

Pia Dyregaard (pkd@sbi.dk) 

Niels Samsø Nielsen (nsn@sbi.dk) 

Design: Mollerup Designlab A/S 

Layout: Hanne Brix 

Tryk: Rosendahls - Schultz Grafisk 

Oplag: 4.000 

ISSN 1600-8065 

Gratis abonnement på Forsk 

kan bestilles på www.sbi.dk/forsk 

SBi skaber forskningsbaseret 

viden der forbedrer byggeriet og 

det byggede miljø. 

Nye anvisninger 

– SBi-anvisning 230 

Anvisning om Bygningsreglement 

2010 

– Be06, version 5 

SBi-anvisning 213, Bygningers 

energibehov 

Forskningsbaseret myndighedsrådgivning 

til Grønlands Selvstyre 

SBi skal fremover bistå Grønlands Selvstyre med uvildig, forskningsbaseret 

rådgivning i forbindelse med Selvstyrets store udbygningsplaner 

samt styrets funktion som bygningsmyndighed. 

Baggrunden er, at Grønland over de næste 10 år investerer omkring 

fire mia. kroner i boligbyggeri, heraf halvanden mia. kroner i 

renovering. Det er bl.a. boligbyggeriet fra 1970'erne i Nuuk, der skal 

undergå væsentlige forandringer, og dele af byggeriet skal rives ned. 

Ambitionen er boliger af høj, tidssvarende standard med hensyn 

til bl.a. energiforbrug og indeklima. 

"Selvstyret har behov for den nyeste viden om tekniske og samfundsmæssige 

løsninger, når det går i gang med de omfattende udbygnings- 

og renoveringsplaner. Det er den situation, der har ført til, 

at Selvstyret har indgået en fireårig aftale med SBi", siger direktør 

Thorkild Ærø fra SBi. 

Rådgivningen vil tage udgangspunkt i det grønlandske bygningsreglement, 

og her vil styret stille nye og skrappere krav til nybyggeriet, 

hvad angår energiforbrug og indeklima. 

I tillæg til den løbende rådgivning betyder samarbejdet også, at 

der nu er taget initiativ til en række forsknings- og udviklingsprojekter, 

der skal forbedre byggeriet og boligsituationen i Grønland. Det 

gælder fx en bæredygtig håndtering og bortskaffelse af det sundhedsfarlige 

stof PCB fra nedrevet betonbyggeri, udvikling af energibesparende 

varmevekslere, der fungerer under arktiske forhold, 

samt et projekt om forbedring af akustikken i byggeriet. 

Allerede nu påbegyndes to forskningsprojekter om problemerne 

med de bolig- og hjemløse i Grønland. Her er målet bl.a. at opstille 

løsningsmodeller, der sikrer, at også de, der ikke ønsker eller magter 

en egen bolig, får et værdigt boligtilbud. 

Samarbejdet mellem Selvstyret og SBi indebærer, at der fortsat 

sker en kompetenceopbygning i Selvstyret om byggeriet og det byggede 

miljø. En aftale om periodiske udvekslinger af medarbejdere fra 

de to aftaleparter er en vigtig del af denne kompetenceopbygning. 

pkd 

Foto: helle witt 

SBi's forskning har høj 

kvalitet og er nyttig for 

samfundet ► 2 

Ny SBi-anvisning omsætter 

BR10 til praksis ► 3 

Undgå konflikter i multietniske 

boligområder ► 4 

Videnportal om byudvikling 

► 4 

Vi flytter for at få ny bolig, 

ikke nyt job ► 4 

Inspiration til energibesparelser 

i kommunale 

bygninger ► 5 

Spar energi i sommerhuset 

► 5 

70'er-kontorbygning kan 

løftes til BR08's energikrav 

► 5 

Netværk vigtige i byfornyelsen 

► 6 

Udfordring med natursten på 

facader ► 6 

Et skridt nærmere en dansk 

certificeringsordning ► 7 

Indsats for CO 2 

virker ► 7 

Anvisninger.dk: webadgang 

til alle aktuelle SBi-anvisninger 

► 8 

SBi-seminarer, første halvår 

2011 ► 8 

Abonnér på nyheder fra SBi 

► 8

SBi's forskning har høj kvalitet og er nyttig for samfundet 

2 

Direktør Thorkild 

Ærø: SBi har fået 

en række gode råd 

af evalueringspanelet, 

der også har set 

sig selv som konsulenter 

i forhold til 

instituttets ændringsproces. 

Foto: Jørgen true 

SBi's forskning både har en høj videnskabelig kvalitet og 

giver ny viden, som den danske bygge- og boligsektor kan 

bruge i praksis. Sådan lyder vurderingen fra et nordisk panel 

af anerkendte forskere der har evalueret Statens Byggeforskningsinstitut 

(SBi) ved Aalborg Universitet. 

”SBi har en dobbelt udfordring i at skulle forske på 

internationalt niveau og samtidig arbejde for praktiske 

forbedringer af byggeriet og det byggede miljø i Danmark”, 

siger formanden for evalueringspanelet, professor 

Gudni A. Jóhannesson, der til daglig er generaldirektør 

for Islands energistyrelse. Han fortsætter: 

”Vi vurderer, at SBi har løftet denne udfordring på 

udmærket vis. Men når det er sagt, så påpeger vi også, 

at instituttet i de kommende år bør satse på at hæve den 

videnskabelige kvalitet yderligere”. 

Fusion med universitet har skærpet kravene 

For snart fire år siden fusionerede SBi med Aalborg 

Universitet. Fusionen var et led i den samlede reform af 

den danske forsknings- og universitetssektor, som bl.a. 

indebar, at de fleste af landets sektorforskningsinstitutter 

blev integreret i universiteterne. Evalueringspanelet 

har beskæftiget sig indgående med, hvordan reformen 

påvirker kravene til SBi. For at kunne fungere som en ligeværdig 

del af universitetet, må SBi forske på samme, 

høje niveau som resten af universitetet, og SBi må også 

bidrage til universitetsuddannelserne, hvilket sektorforskningsinstitutterne 

ikke tidligere har gjort i nævneværdig 

grad. 

”Fusionen med Aalborg Universitet har skærpet kravene 

til SBi. Instituttets centrale opgave og eksistensberettigelse 

er fortsat at levere forskningsbaseret myndighedsbetjening 

og praksisnær forskning. Men med fusionen 

skal SBi også fungere som et universitetsinstitut 

på lige fod med andre universitetsinstitutter”, forklarer 

formanden for SBi's styregruppe, borgmester Michael 

Ziegler, Høje-Taastrup Kommune. 

”Jeg er enig med evalueringspanelet i, at den største 

opgave, der nu ligger foran os, er at fastholde SBi's profil 

som et praksisnært forskningsinstitut med umiddelbar 

samfundsmæssig nytte i tæt samarbejde med erhvervslivet, 

samtidig med at instituttet udnytter sine nye muligheder 

som en integreret del af universitetsverdenen”, 

siger Michael Ziegler. 

SBi skal fokusere 

Lidt under halvdelen af SBi's samlede omsætning udgøres 

af en finanslovsbevilling. Den anvendes på forskning 

og myndighedsrådgivning inden for en række emner, 

som aftales med Erhvervs- og Byggestyrelsen. 

Erhvervs- og Byggestyrelsens direktør, Finn Lauritzen, 

er tilfreds med forskningsevalueringen: 

”Vi ser SBi som vores tungeste og vigtigste videnleverandør 

på byggeområdet, både i dag og fremover, og 

det bekræfter evalueringen. Men på nogle områder er 

der også plads til forbedringer, særligt med hensyn til internationalt 

udsyn og perspektiv. Vi har behov for hjælp 

til at finde ud af, hvad der sker i resten af verden”, siger 

Finn Lauritzen. 

Han erklærer sig enig i evalueringspanelets anbefalinger 

i retning af, at SBi målrettet skal prioritere at skrive 

artikler i udvalgte internationale tidsskrifter, der giver videnskabelig 

anerkendelse, frem for artikler og konferenceindlæg 

i mindre prestigegivende sammenhænge. 

”For os er det afgørende vigtigt, at SBi har en dokumenteret 

forskningshøjde”, siger Finn Lauritzen. 

Han pointerer, at SBi's offentlige bevillinger næppe 

stiger voldsomt i de kommende år, og at instituttet må 

vælge mellem de mange mulige forskningsområder, man 

kan beskæftige sig med, hvis SBi skal være med i front 

på nogle af dem. Finn Lauritzen oplyser, at Erhvervs- og 

Byggestyrelsen i de kommende år særligt vil efterspørge 

viden om energi, indeklima og sikkerhed i byggeriet. 

”SBi hverken er eller skal være verdensmestre på alle 

dele af byggeforskningen”, bemærker Finn Lauritzen. 

SBi's direktør, Thorkild Ærø, oplyser, at instituttets 

ledelse og medarbejdere er i gang med at analysere 

evalueringsrapporten og udarbejde handlingsplaner til 

gennemførelse af dens anbefalinger. 

”Vi har fået en række gode råd af evalueringspanelet, 

der hele vejen har set deres opgave som omfattende langt 

mere end blot at give en vurdering af SBi's videnskabelige 

kvalitet. Panelet har lige så meget set sig selv som konsulenter 

i forhold til SBi's ændringsproces. Det har ubetinget 

været positivt og konstruktivt”, siger Thorkild Ærø. 

jek 

► sbi.dk/forskningsevaluering

Ny SBi-anvisning omsætter BR10 til praksis 

Arkitekter og ingeniører har stor mulighed for selv at 

udforme konkrete løsninger til byggeprojekter, fordi bygningsreglementet 

i høj grad stiller funktionsbaserede 

krav frem for specifikke detailkrav. Det har dog samtidig 

øget behovet for at forklare, hvordan reglementets 

bestemmelser kan omsættes til praksis. Derfor har SBi 

siden 2008 stået bag en anvisning, der forklarer reglementet 

og hjælper til at opfylde dets bestemmelser. 

Det arbejde fortsætter med det nye Bygningsreglement 

2010 (BR10), hvor SBi udgiver den tilhørende SBianvisning 

230, Anvisning om Bygningsreglement 2010. 

Anvisningen har samme kapitelstruktur som BR10, 

og SBi's anvisningstekst ledsages af den fulde reglementstekst 

samt Erhvervs- og Byggestyrelsens vejledningstekster. 

Størst ændring vedrørende energi 

De største ændringer i Bygningsreglement 2010 i forhold 

til det tidligere Bygningsreglement 2008 (BR08) drejer 

sig om at forbedre bygningers energieffektivitet. I kapitel 

7 om energiforbrug bliver kravene til nye bygningers 

energiramme generelt skærpet med 25 procent, samtidig 

med at der for lavenergibyggeri introduceres en ny 

'klasse 2015', som i første omgang er frivillig, men kan 

blive krav allerede i dag gennem lokalplaner. 

Desuden stilles der skærpede krav til efterisolering, 

når blandt andet taget fornys, og til energieffektiviteten 

af vinduer ved udskiftning. 

I BR10 betegnes vinduers energieffektivitet desuden 

på en ny måde med værdien E ref 

, der tager højde for 

både isoleringsevne (U-værdi) og varmetilskud fra solen 

(g-værdi). Med BR10 indføres også en række komponentkrav, 

som skal overholdes i forbindelse med energirenovering. 

Derudover er der indført en regel om, at energirenovering 

i forbindelse med ombygning skal være fugtteknisk 

forsvarlig. SBi-anvisning 230 behandler, hvordan 

dette krav kan håndteres. 

Krav om energieffektivitet introduceres i BR10 også i 

kapitel 6 om indeklima og kapitel 8 om installationer. Det 

drejer sig om elektrisk belysning, hvor der i erhvervsbygninger 

stilles krav til lyskildernes virkningsgrad og om 

anvendelse af bevægelsesmeldere. Derudover er der på 

ventilationsområdet indført krav om varmegenindvinding 

ved mekanisk ventilation. 

På installationsområdet er der blandt andet indført 

krav til energimæssig ydeevne af varmepumper. 

Radon og formaldehyd 

På indeklimaområdet er der sket skærpelser vedrørende 

grænseværdier for sundhedsskadelige stoffer. Den tidligere 

anbefaling om et maksimalt radonindhold i nybyg- 

tegning: Hans møller 

geri er i BR10 ændret til et krav, og niveauet er samtidig 

halveret fra 200 til 100 Bq/m 3 . For eksisterende byggeri 

er der fortsat tale om en anbefaling, men niveauet for, 

hvornår det anbefales at foretage foranstaltninger, er ligeledes 

halveret. 

Bestemmelsen om formaldehyd er udvidet til at 

gælde alle byggevarer, der indeholder formaldehydafgivende 

stoffer. Det har givet anledning til en præcisering 

af SBi's anvisninger om brug af sådanne byggevarer. 

I daginstitutioner og undervisningslokaler skal ventilation 

styres efter et maksimalt CO 2 

-indhold. 

Anvisningerne til kapitel 3 om bygningers indretning 

er fornyet med hensyn til tilgængelighed, fordi erfaringer 

fra praksis har givet anledning til nye løsninger, for eksempel 

ved etablering af niveaufri adgang. 

nsn 

► sbi.dk/anvisning-230 

a 

b 

Maks. (2,5a + b) · v 

Fritliggende enfamiliehuse 

Skel mod 

vej 

2,5 m 

Maks. 12 m 

mod skel 

8,5 m 

Skel mod 

nabo eller 

sti 

SBi-anvisning 230 

giver anvisninger på 

optimal udnyttelse af 

dagslyset og anvendelse 

af energieffektiv 

elektrisk belysning, 

som der er nye 

krav til i BR10. 

8,5 m 

Mange tegninger uddyber de bebyggelsesregulerende bestemmelser i BR10 til 

blandt andet afstand til skel og beregning af etageareal. 

tegning: Hans møller 

2,5 m 

1,4 

1 

2,5 m 

3

Undgå konflikter i multietniske 

boligområder 

Den nye SBi-rapport Livet i multietniske boligområder 

hæver sig op i helikopterperspektiv og tegner et nuanceret 

billede af de problemer, som landets multietniske 

boligområder, hvoraf nogle også kaldes ghettoer, slås 

med. Det er gjort på baggrund af en række analyser, der 

er foretaget af SBi de seneste år. 

Rapporten peger på otte indsatser som vigtige for, 

at livet i de multietniske boligområder kan foregå mindre 

konfliktfyldt og dermed mere tilfredsstillende for de 

mange beboere. Indsatserne omfatter: Naboskaber, 

integration, revitalisering, omdømme og mediers rolle, 

social kontrol, de få der laver ballade, de unge og strategisk 

konfliktforebyggelse. 

For hvert område giver rapporten konkrete anbefalinger 

til indsatser, som områdemedarbejdere, boligadministratorer, 

lokalpoliti og aktive beboergrupper kan 

bruge i deres daglige arbejde med de mange sammensatte 

udfordringer, der eksisterer i områderne. 

Anbefalingerne vil også kunne bruges af kommunale 

og statslige beslutningstagere. 

pkd 

► sbi.dk/sbi2010-55 

Videnportal om byudvikling 

European Urban Knowledge Network (EUKN) er et 

europæisk vidensnetværk om byudvikling og bypolitik. I 

netværket er der på nuværende tidspunkt 17 EU- lande, 

som gennem nationale hjemmesider deler erfaringer om 

byudvikling og bypolitiske projekter, indsatser og forskningsresultater 

i Europa. 

Idéen bygger på det forhold, at de forskellige europæiske 

byer står over for en række fælles problemer og 

udfordringer, hvor man vil kunne lære af hinandens programmer 

og 'best practice'. 

På den danske hjemmeside eukn.dk formidles fortrinsvis 

viden om danske indsatser, projekter og forskning 

inden for en bred vifte af aktuelle danske bypolitiske 

emner, så som byliv, bæredygtighed, arkitektur, udsatte 

boligområder, borgerinddragelse og integration.. 

Tilmeld dig portalens nyhedsmail og hold dig opdateret 

om de seneste aktiviteter og emner, der matcher 

din interesse. 

Det er SBi, der hoster portalen, og akademisk medarbejder 

Freja Friis er koordinator. 

► eukn.dk 

Vi flytter for at få en ny bolig, 

ikke et nyt job 

En myte er manet i jorden: Når vi flytter over længere 

afstande, er det først og fremmest med ønsket om en 

ny bolig, og ikke fordi vi har fået et nyt job. Det fremgår 

af en undersøgelse, hvor seniorforsker Hans Skifter 

Andersen fra SBi har undersøgt årsagerne til flytningerne. 

"Kun ca. 20 pct. af flytningerne over lange afstande 

skyldes et jobskifte. Omkring halvdelen af de flyttende 

får ganske vist et nyt arbejde i forbindelse med boligskiftet, 

men det er som regel fordi, den nye bolig ligger for 

langt væk fra det gamle arbejde ", siger Hans Skifter Andersen. 

Den ny bolig behøver ikke nødvendigvis at være 

bedre eller større eller at have en mere attraktiv beliggenhed 

i forhold til den, man forlader. Boligskiftet kan 

fx også være betinget af en ændret livssituation i forbindelse 

med skilsmisse eller arbejdsløshed og deraf reduceret 

husstandsindkomst, så man er nødt til at finde et 

billigere sted af bo. 

Stabilt flyttemønster 

De fleste flytninger sker inden for samme kommune, 

så man kan fortsætte i det samme arbejde eller på den 

samme uddannelse som hidtil. Det er relativt sjældent, 

at familier flytter bopæl og arbejde til andre dele af landet. 

"De der gør det, kan man gå så langt som til at kalde 

mønsterbrydere", siger Hans Skifter Andersen. 

De, der flytter længere væk, er ofte gruppen af helt 

unge, som flytter ind til de store byer for at gennemføre 

en uddannelse. De har en gennemsnitlig flytteafstand på 

over 50 kilometer fra den tidligere bolig. Flytteaktiviteten 

topper midt i tyverne for derefter at falde og være meget 

lav blandt de ældste aldersgrupper. 

Undersøgelsen viser også, at en del af de andre flytninger 

over længere afstande ikke nødvendigvis medfører 

et arbejdsskift. De, der er villige til at køre langt for at 

bevare deres job, er især byboere, som er flyttet til provinsen 

eller ud på landet, 

Vores flytteaktiviteter er ret stabile set over tid. Undersøgelsen 

sammenligner situationen fra 1996, og her 

viser tallene stort set det samme som nu, dog med en 

lille tendens til lavere flytteaktivitet nu. Derimod er den 

gennemsnitlige flytteafstand steget med lidt over en kilometer 

og er nu oppe på 30 kilometer. 

Rapporten er finansieret af Center for Bolig og Velfærd, 

Realdania Forskning. 

pkd 

► sbi.dk/teltpaelene 

4

Inspiration til energibesparelser i kommunale bygninger 

Med det nye, internetbaserede værktøj tjekkommunebygninger.dk 

har alle kommuner fået en let og gratis 

adgang til at se dels egne, dels andre kommuners bygningers 

energiforbrug efter i sømmene. Formålet er 

at appellere til at spare på energien og CO 2 

-udslippet. 

Tjekkommunebygninger.dk er udviklet på SBi af seniorforsker 

Ole Michael Jensen. 

Hjemmesidens data er baseret på energimærket fra 

2006, som alle kommuner via lovgivningen er pålagt at 

udføre på deres bygninger. Energimærket udtrykker et 

beregnet forbrug og skal fornyes hvert femte år. 

Kommunerne kan gå ind og se deres egne bygningers 

energimærkning, se om forbruget af el, varme og 

vand er steget eller faldet, se bygningens CO 2 

-udslip, og 

se hvordan den enkelte bygning placerer sig i sammenligning 

med tilsvarende bygninger. 

"På den baggrund kan værktøjet sige ikke så lidt om, 

hvor det er værd at sætte ind med energibesparelser, og 

brugeren vil hurtigt få et indtryk af, om der for en given 

bygning er behov for en energigennemgang og derefter 

en energirenovering", siger Ole Michael Jensen. 

Tjekkommunebygninger.dk ligger i forlængelse af 

den tilsvarende tjekskoleforbrug.dk 

pkd 

► sbi.dk/tjekkommunebygninger 

Med web-værktøjet 

tjekkommunebygninger.dk 

kan kommuner 

bl.a. se, om forbruget 

af el, varme 

og vand er faldende 

eller stigende i de 

kommunale bygninger. 

Spar energi i sommerhuset 

De fleste sommerhuse er bygget til at blive brugt om 

sommeren. Men i takt med at mange bruger deres sommerhus 

som 'det andet hjem', og dermed også bor der i 

store dele af den kolde tid, så er der sket en betragtelig 

stigning i energiforbruget til rumopvarmning og varmt 

vand. En udvikling der skal vendes af hensyn til de CO 2 

- 

reduktioner, Danmark har forpligtet sig til. 

Det uheldige ved at benytte sommerhuse om vinteren 

er at rumopvarmning og fremstilling af varmt vand 

typisk sker ved brug af elektricitet, som i forhold til naturgas 

og fjernvarme har et højt CO 2 

-udslip pr. kWh. 

Teknologierne til at reducere energiforbruget i sommerhusene 

eksisterer allerede nu i form af solfanger- og 

solcelleanlæg, velafprøvede isoleringsmaterialer, energivinduer, 

nye energieffektive brændeovne og et stort 

udbud af varmepumper. Så det er faktisk bare om at 

komme i gang. 

Og det vil seniorforsker Ole Michael Jensen gerne 

tilskynde aktørerne på sommerhusmarkedet til at gøre. 

På baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, hvor 

700 sommerhusejere har medvirket, samt interview med 

nøglepersoner, har han formuleret en række konkrete 

anbefalinger vedr. elbesparelser i sommerhuse. Anbefalingerne 

er rettet mod sommerhusejere, sommerhusudlejningsbureauer, 

fabrikanter af sommerhuse, energiselskaber 

og myndigheder. 

Projektet er støttet af Elforsk. 

pkd 


70'er-kontorbygning kan løftes til BR08’s energikrav 

Med Det Farmaceutiske Fakultet som eksempel har en 

gruppe forskere vist, hvordan man projekterer en energimæssig 

renovering af en kontorbygning fra 1970'erne, 

så den imødekommer kravene for bygninger opført i 

henhold til BR08. 

På installationsområdet blev ventilationssystemets 

varmegenvinding forbedret, der blev brugt mere energieffektive 

ventilatorer, og der blev indført automatisk styring 

af belysningssystemet. 

Den vedvarende energi omfattede solvarmeanlæg til 

varmt vand samt supplerede rumvarme, varmegenvinding 

på ventilationsluften via varmepumpe og solcelleanlæg. 

På klimaskærmen anvendte forskerne efterisolering 

af facader, udskiftning af vinduer, glasfacader og døre. 

Eksemplet viser, at det er økonomisk fordelagtigt at 

energirenovere installationerne samt udnytte solenergi i 

form af både solvarme og solceller. Derimod viste tiltagene 

i klimaskærmen ikke tilstrækkeligt god økonomi. 

pkd 


Visualisering fra 

programmet Basismodel 

af Det Farmaceutiske 

Fakultet. 

5

Netværk vigtige i byfornyelsen 

Områdebaseret byfornyelse rummer tre overordnede udfordringer 

for kommunerne: For det første skal kommunerne 

sørge for at involvere områdets borgere, virksomheder, 

institutioner og andre lokale aktører i planlægning 

og udførelse af byfornyelsen, så alle føler, at de har lod 

og del i det nye, der sker. 

For det andet skal kommunerne sørge for at skabe 

en intern forankring af byfornyelsesprojektet inden for 

egne rækker i de forskellige kommunale fagforvaltninger, 

der bliver berørt af projektet. 

For det tredje skal kommunen skabe sammenhæng 

mellem kommune og lokalområde. 

Svaret på udfordringerne hedder netværkssamarbejde, 

der kan udfolde sig på forskellige måder. Der kan 

bruges den model, hvor det er borgerne, der definerer 

projekter og visioner helt fra bunden og derefter søger 

at integrere dem med de kommunale politikker. Der kan 

også bruges den omvendte model, hvor det er de kommunale 

forvaltninger, der er initiativtagerne. Her kan kommunen 

foreslå en række indsatser for lokalområdet, som den 

sammen med lokale parter kan søge at få gennemført. 

"Netværkene kan skabe en god proces og en god 

dialog mellem rådhus og lokalområde via dannelsen af 

en stor kreds, der har et engageret ejerskab til byfornyelsesprojektet. 

Men netværket kan ikke altid sikre, at projektet 

fortsætter efter byfornyelsens ophør", siger seniorforsker 

Jesper Ole Jensen. 

Han har sammen med seniorforskerne Lars A. Engberg, 

Marianne Forman og ph.d.-studerende Valinka Suensson 

skrevet rapporten 'Netværk og forankring i områdebaseret 

byfornyelse'. Her har forskerne undersøgt, 

hvordan kommunerne har organiseret 11 forskellige byfornyelsesprojekter. 

Når byfornyelsesprojektet forløber mindre godt, skyldes 

det overvejende, at man i mange kommuner ikke har 

organiseret samarbejdet mellem de forskellige fagforvaltninger 

ordentligt med hensyn til byfornyelsen. 

"Det handler bl.a. om, hvordan beslutninger træffes, 

hvordan forvaltningerne i praksis arbejder sammen, og 

hvilke fælles målsætninger der skal arbejdes efter", siger 

Jesper Ole Jensen. 

pkd 


Udfordring med natursten på facader 

6 

Deformerede marmorsten 

på en facadebeklædning. 

Stenene skulle være 

plane. 

Foto: Byg-Erfa 

"Det danske klima er noget af en udfordring for holdbarheden 

af natursten som beklædning på bygningsfacader", 

siger forsker Thomas Cornelius fra SBi, der sammen 

med chefkonsulent Bent Grelk fra Rambøll A/S har 

skrevet et Byg-Erfa-blad om risiko, styrke og holdbarhed 

i kalksten, marmor og skifer på facader. 

Når det gælder kalksten, er det især perioder, hvor 

vejret veksler mellem frost og tø, samtidig med at der ophobes 

vand i stenene, der giver problemer. Det kan føre 

til både indre og ydre revner og afskalninger. Dertil kommer 

påvirkninger fra havvand, salttåger og tøsalte. 

Visse typer of marmor og skiferbjergarter kan have 

problemer med almindelige temperaturvariationer i kombination 

med fugt, også uden frost. Skiftevis opfugtning 

og udtørring betyder, at stenen begynder at revne inde 

fra i stenens naturlige lagdeling. Det medfører, at stenens 

styrke og sammenhængskraft bliver ødelagt. 

Hertil kan komme skader, der tilføres via tøsalte. De 

forekommer typisk kun på plader, der er i kontakt med 

jorden. Visse kalksten begynder at afskalle, og der kan 

forekomme saltudblomstringer. 

Men kvaliteten af stenene betyder også meget. 

"Nogle sten er dårligt egnet til de 15-50 mm tykke 

facadeplader, der bruges i dag. De deformes så meget 

med tiden, at deres forankring svigter, eller den oprindelige 

styrke reduceres så meget, at stenpladerne falder 

ned, med stor risiko for skader på personer og materiel", 

siger Thomas Cornelius. 

Inspektion og eftersyn 

"Vi anbefaler, at facadebeklædninger med naturstenplader 

jævnligt efterses for større deformationer, revner, 

styrke og stivhed og ændringer i stenstruktur- og farve, 

og at man ved nybyggeri nøje overvejer valg af stentype, 

ophængningssystem og overfladebehandling", siger 

Thomas Cornelius. 

pkd 

► sbi.dk/natursten 

► byg-erfa.dk/natursten-facader

Et skridt nærmere en dansk certificeringsordning 

I begyndelsen af 2010 blev Green Building Council etableret 

i Danmark. Parterne bag initiativet vedtog at arbejde 

hen mod en fælles certifi ceringsordning for bæredygtigt 

byggeri. Der fi ndes imidlertid ikke et dansk system, der 

kan imødekomme en sådan indsats, så derfor har SBi i 

samarbejde med Byggeriets evalueringscenter undersøgt 

en række internationale evalueringssystemer for at fi nde 

en model, der kan bruges under danske forhold. 

På to udvalgte kontorbyggerier afprøvede forskerne 

fi re certifi ceringssystemer: Det amerikanske LeeD, det 

engelske BReAM, det tyske DGNB og det franske HQe. 

undersøgelsen viste, at systemerne stort set anvender 

ens kriterier. Forskellen ligger i, hvor detaljeret emnerne 

behandles. undersøgelsen understreger et betydeligt behov 

for at tilpasse ordningernes kriterier til danske forhold. 

Overordnet klarede de danske bygninger sig godt i 

i alle fi re systemer, både mht. energiforbrug, transport, 

indeklima og affald, herunder byggeaffald. Men bygningerne 

faldt lidt igennem på områderne vandforbrug, materialer 

og nærmiljø. 

"Resultaterne afspejler kendte danske styrker og 

svagheder. Fx genanvender vi op mod 95 pct. af vores 

byggeaffald, og det slår naturligvis positivt ud på systemerne", 

siger seniorforsker Harpa Birgisdottir fra SBi, 

der har deltaget i undersøgelsen. 

Sideløbende med afprøvningerne blev der foretaget 

analyser af de økonomiske forhold. 

"Der er stor sandsynlighed for, at der er økonomiske 

fordele ved at lade en bygning certifi cere, på trods 

af den ekstraomkostning der er forbundet med at bygge 

bæredygtigt og at få bygningen certifi ceret. Fordelene viser 

sig i form af højere salgs- og udlejningsværdi, højere 

produktivitet hos brugerne og lavere driftsomkostninger", 

siger seniorforsker Kim Haugbølle fra SBi, der ligeledes 

har deltaget i undersøgelsen. 

Med resultaterne fra undersøgelsen er vejen nu banet 

for, at Certifi ceringsudvalget, bestående af erhvervs- 

Miljømæssig 

bæredygtighed 

Social 


Økonomisk 


og Byggestyrelsen samt Green Building Council i Danmark, 

kan vælge hvilket af systemerne, der skal tilpasses 

danske forhold. 

undersøgelsen er beskrevet i rapporten Bæredygtigt 

byggeri. Afprøvning af evaluerings- og certifi ceringssystemer 

til måling af bæredygtighed og udgivet af Byggeriets 

evaluerings Center. 

pkd 

► sbi.dk/baeredygtighedsvurdering 

Initiativtagerne til Dansk Green Building Council 

erhvervs- og byggestyrelsen; Ministeriet for Videnskab, 

Teknologi og udvikling; white arkitekter A/S; 

Skanska øresund A/S; By- og Landskabsstyrelsen; 

Rambøll; Dan-ejendomme as; Velux Danmark A/S; 

Grontmij| Carl Bro; ATP ejendomme A/S; By & Havn; 

Moe & Brødsgaard; Rosengårdcentret; NCC Property 

Development A/S; Rockwool; MT Højgaard 

A/S; Orbicon Leif Hansen A/S; Vestas wind Systems 

A/S; COwI A/S; SBI samt ved opstarten også Byggesocietetet 

SBi har afprøvet 

fi re certifi ceringsordninger 

vedr. bæredygtigt 

byggeri, 

der både omfatter 

miljømæssige, sociale 

og økonomiske 

aspekter. 

Indsats for CO 2 

-reduktion virker 

Sidste efterårs hotteste emne i medierne var klimadebatten 

foranlediget af klimatopmødet i december 2009. Men 

hvordan påvirkede mediernes dækning og initiativer danskernes 

adfærd i retning af et mindre CO 2 

-forbrug? 

Det har en gruppe forskere under ledelse af seniorforsker 

Kirsten Gram-Hanssen fra SBi undersøgt, og 

resultaterne foreligger nu i rapporten Kommunikation om 

klima. Forskerne har gennem spørgeskemaer og fokusgrupper 

spurgt, hvordan to hjemmesider, tv og radio om 

klimaet har påvirket dem. 

”Vi så blandt andet, at hver femte i gruppen af klimabevidste 

personer, der kun brugte 5-10 minutter på én 

af hjemmesiderne, rent faktisk ændrede adfærd i CO 2 

- 

reducerende retning", siger Kirsten Gram-Hanssen. 

undersøgelsen viste, at det særligt er el- og varmeforbruget 

samt fødevarer, vi er mest indstillede på at gør noget 

ved, hvorimod vi er generelt utilbøjelige til at undvære 

fl yrejsen i ferien. 

Projektet er støttet af energiselskabernes F&u-program 

for effektiv elanvendelse, elforsk. 

pkd 

► sbi.dk /kommunikationomklima 

7

Ændringer til ovenstående adresse kan foretages på sbi.dk/forsk eller ved mail til hab@sbi.dk 

SBi-anvisninger 

SBi’s trykte udgivelser kan bestilles via www.sbi.dk/udgivelser eller hos Byggecentrum Boghandel, Lautrupvang 1B, 2750 Ballerup. Tlf. 7012 0600, 

e-post bog@byggecentrum.dk, www.bygnet.dk. Opgivne priser er inkl. 25 pct. moms, men ekskl. ekspeditionsgebyr og forsendelse. 

Anvisninger.dk 

Webadgang til alle aktuelle SBi-anvisninger. Du kan surfe blandt anvisningerne, 

finde anvisninger inden for et givent emneområde og f.eks. nemt se hvilke anvisninger, 

der er knyttet til bygningsreglementet. 

Enkeltbrugerabonnement kr. 2.500. (Enkeltbrugerabonnementet er personligt og 

må ikke anvendes af andre end den pågældende, navngivne bruger). 

Flerbrugerabonnement (giver direkte adgang til anvisninger.dk for alle arbejdspladsens 

byggefaglige medarbejdere via arbejdspladsens IP-adresser): 

2-4 byggefaglige medarbejdere kr. 4.375 





Ved flere end 39 byggefaglige medarbejdere, kontakt Anette Geising Plum 

(agp@sbi.dk, telefon 9940 2259). 

Se mere på anvisninger.dk 

SBi-anvisning 230 

Anvisning om Bygningsreglement 

2010. 1. udgave, 2010. Ernst Jan de 

Place Hansen (red.). 396 sider. Kr. 

575. Indgår i SBi-abonnement 'Bygningsplanlægning 

A+B', 'Byggeteknik 

og byggematerialer A+B' samt 'Indeklima 

og energi A+B'. 

Se mere på sbi.dk/anvisning-230 

SBi-anvisning 213/Be06 

Bygningers energibehov. Version 5, 

2010. Beregningsprogrammet Be06 

er udviklet af SBi til at dokumentere, 

at energikravene i Bygningsreglementet 

og anden lovgivning er fulgt. SBianvisning 

213 består dels beregningsprogrammet 

Be06 på cd-rom, dels en 

beregningsvejledning. Kr. 3.125. 

Se mere på sbi.dk/be06 

SBi-seminarer, første halvår 2011 

10. februar kl. 13 Radonsikring Hørsholm Kr. 2.100 

24. februar kl. 9 Bygningsreglement 2010 Aalborg Kr. 3.200 

1. marts kl. 9 Energibehov Hørsholm Kr. 3.200 

8. marts kl. 13 Fundering af småhuse Esbjerg Kr. 2.100 

9. marts kl. 9 Bygningsreglement 2010 Esbjerg Kr. 3.200 

10. marts kl. 9 Energibehov Esbjerg Kr. 3.200 

23. marts kl. 13 Radonsikring Esbjerg Kr. 2.100 

31. marts kl. 13 Asbest Hørsholm Kr. 2.100 

6. april kl. 9 Fugt i bygninger Hørsholm Kr. 3.200 

12. april kl. 13 Fundering af småhuse Hørsholm Kr. 2.100 

27. april kl. 9 Bygningsreglement 2010 Hørsholm Kr. 3.200 

4. maj kl. 9 Lydisolering mellem boliger Hørsholm Kr. 3.200 

10. maj kl. 13 Dimensionering af vandinstallationer Hørsholm Kr. 2.100 

12. maj kl. 9 Efterisolering Hørsholm Kr. 3.200 

24. maj kl. 13 Bygningers tilgængelighed Ballerup Kr. 2.100 

Foto: Jesper kirkeskov 

Flere oplysninger og tilmelding på sbi.dk/seminarer eller kontakt Julie Kastoft- 

Christensen (jkc@sbi.dk, telefon 9940 2321). 

Abonnér på nyheder fra SBi 

Du kan let sikre dig, at du bliver holdt ajour med nye SBi-anvisninger, -seminarer 

og forskningsnyheder fra SBi. Det kræver blot, at du tilmelder dig et (gratis) abonnement 

på nyt fra sbi.dk, hvilket sker under menupunktet 'Nyhedsbreve' eller 

direkte på sbi.dk/join_form, hvor du afkrydser 'Nyt på sbi.dk'.

Forsk29 - Statens Byggeforskningsinstitut

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?