Datablad 14

Notat
Fugt i træfacader II
Facadeelement 14
Kompakt element med asfaltimprægneret træfiberplade som
vindspærre
Tabel 1. Beskrivelse af element 14 udefra og ind.
Facadebeklædning Type Lodret panel
Tykkelse
22 mm
Vanddampdiffusionsmodstand 10 GPa s m 2 /kg 1
Overfladebehandling
Grunding og maling
Hulrum Type Kompakt
Tykkelse
0 mm
Vindspærre Type Asfaltimprægneret træfiberplade
Tykkelse
9 mm
Vanddampdiffusionsmodstand 0,7 GPa s m 2 /kg
Fugtkapacitet 2
Høj
Isolering Type Rockwool A-batts
Tykkelse
285 mm (3 x 95 mm batts)
Vanddampdiffusionsmodstand 2,1 GPa s m 2 /kg
Dampspærre Type PE-folie
Tykkelse
0,15 mm
Vanddampdiffusionsmodstand 375 GPa s m 2 /kg
Placering
På den kolde side af indvendig
beklædning
Indvendig beklædning Type Gips
Tykkelse
13 mm
Vanddampdiffusionsmodstand 0,5 GPa s m 2 /kg
Byggeri og Sundhed
Ernst Jan de Place Hansen
December 2009
Journal nr. 721-018
Nummerering
Bemærkninger
Identifikation i forhold til tidligere Ingen reference; nyt element
forsøgsrunder
Lodret panel: 120 x 22 mm profileret fyrretræ. Dækbredde 112 mm
(10 mm fer og not). Vandrette lægter pr. 600 mm.
Planker til facadebeklædning blev grundet med GORI 22 trægrunder
og blev efter opsætning malet med GORI 99 dækkende
1: Gælder for materialet som facadebeklædningen er opbygget af.
2: Fugtkapaciteten udtrykker et materiales evne til at optage og afgive fugt i det hygroskopiske område.

Snittegning og foto Side 2 af 7
Ude
Dampspærre
Inde
Figur 1. Facadeelement 14, vandret snit. Elementet målte 584 x 2683 mm (bredde x højde). Fugt- og
temperaturfølere (i facadebeklædning og bag vindspærre) er markeret med rødt. Fugtfølere var placeret
200 mm fra elementets nederste kant.
Figur 2. Facadeelement 14 set udefra, november 2009, efter godt 4 års eksponering. Udsnit af nordvendt
facade (tv.) og sydvendt facade (th.).
Figur 3. Element 14 i nordvendt facade, november 2009. Indvendig gipsplade er fjernet (tv.), vindspærre
set indefra efter at dampspærre og isolering er fjernet (th.). Stikbensmåler viste 15-16 % træfugt i
konstruktionstræ.

Målinger af fugt- og temperaturforhold er foregået siden september 2005. Se
også [1].
Side 3 af 7
Fugtmålinger
Facadeelement 14 – fugtindhold i de forskellige lag
Figur 4 og 5 viser fugtindholdet i de forskellige lag i element 14 i den nordvendte
og sydvendte facade, 200 mm fra elementets nederste kant.
Fugtindhold v ægt %
25
20
15
10
Kompakt, lodret panel,asfaltimpr. træfiberplade som v indspærre
Element 14, Nord
1.9.05
1.12.05
2.3.06
1.6.06
31.8.06
30.11.06
1.3.07
31.5.07
30.8.07
29.11.07
28.2.08
29.5.08
28.8.08
27.11.08
26.2.09
28.5.09
Figur 4. Fugtindhold (vægt-%) i element 14. Nordvendt facade. I facadebeklædning (lodret panel, sort)
og bag vindspærre (asfaltimprægneret træfiberplade, lys violet), 200 mm fra elementets nederste kant.
Kompakt element.
Fugtindhold v ægt %
25
20
15
10
Kompakt, lodret panel,asfaltimpr. træfiberplade som v indspærre
Element 14, Sy d
1.9.05
1.12.05
2.3.06
1.6.06
31.8.06
30.11.06
1.3.07
31.5.07
30.8.07
29.11.07
28.2.08
29.5.08
28.8.08
27.11.08
26.2.09
28.5.09
Figur 5. Fugtindhold (vægt-%) i element 14. Sydvendt facade. I facadebeklædning (lodret panel, sort) og
bag vindspærre (asfaltimprægneret træfiberplade, lys violet), 200 mm fra elementets nederste kant.
Kompakt element.
Fugtføleren i facadebeklædningen på nordsiden viste påfaldende højere
værdier, hvilket kan være tegn på, at føleren er defekt. Først når elementet
demonteres kan dette afklares.
På sydsiden var fugtindholdet størst i facadebeklædningen, men dog
svagt aftagende over tid. I de to seneste vintre blev det højeste fugtniveau

ag vindspærren nået på sydsiden, omvendt var perioden med en værdi
større end 12 vægt-% længere på nordsiden.
Side 4 af 7
Sammenligning af facadeelementer – type af vindspærre
I figur 6 og 7 sammenlignes fugtindholdet i facadebeklædningen i element
13 og 14 i den nord- og sydvendte facade. Tilsvarende sammenlignes fugtindholdet
bag vindspærren i figur 8 og 9. Hvor en gipsplade blev benyttet
som vindspærre i element 13, var det i element 14 en asfaltimprægneret
træfiberplade, som i forhold til gipspladen har en høj fugtkapacitet.
Fugtindhold v ægt %
25
20
15
10
Kompakt, ty pe af v indspærre
Nord i facadebeklædning
1.9.05
1.12.05
2.3.06
1.6.06
31.8.06
30.11.06
1.3.07
31.5.07
30.8.07
29.11.07
28.2.08
29.5.08
28.8.08
27.11.08
26.2.09
28.5.09
Figur 6. Fugtindhold (vægt-%) i facadebeklædning. Nordvendt facade. Kompakte elementer med lodret
panel og forskellig vindspærre. Element 13 (sort, gips) og element 14 (grøn, asfaltimprægneret træfiberplade),
200 mm fra elementets nederste kant.
Fugtindhold v ægt %
25
20
15
10
Kompakt, ty pe af v indspærre
Sy d, i facadebeklædning
1.9.05
1.12.05
2.3.06
1.6.06
31.8.06
30.11.06
1.3.07
31.5.07
30.8.07
29.11.07
28.2.08
29.5.08
28.8.08
27.11.08
26.2.09
28.5.09
Figur 7. Fugtindhold (vægt-%) i facadebeklædning. Sydvendt facade. Kompakte elementer med lodret
panel og forskellig vindspærre. Element 13 (sort, gips) og element 14 (grøn, asfaltimprægneret træfiberplade),
200 mm fra elementets nederste kant.

Fugtindhold v ægt %
25
Side 5 af 7
20
15
10
Kompakt, ty pe af v indspærre
Nord, bag v indspærre
1.9.05
1.12.05
2.3.06
1.6.06
31.8.06
30.11.06
1.3.07
31.5.07
30.8.07
29.11.07
28.2.08
29.5.08
28.8.08
27.11.08
26.2.09
28.5.09
Figur 8. Fugtindhold (vægt-%) bag vindspærre. Nordvendt facade. Kompakte elementer med lodret panel
og forskellig vindspærre. Element 13 (sort, gips) og element 14 (grøn, asfaltimprægneret træfiberplade),
200 mm fra elementets nederste kant.
Fugtindhold v ægt %
25
20
15
10
Kompakt, ty pe af v indspærre
Sy d, bag v indspærre
1.9.05
1.12.05
2.3.06
1.6.06
31.8.06
30.11.06
1.3.07
31.5.07
30.8.07
29.11.07
28.2.08
29.5.08
28.8.08
27.11.08
26.2.09
28.5.09
Figur 9. Fugtindhold (vægt-%) bag vindspærre. Sydvendt facade. Kompakte elementer med lodret panel
og forskellig vindspærre. Element 13 (sort, gips) og element 14 (grøn, asfaltimprægneret træfiberplade),
200 mm fra elementets nederste kant.
På sydsiden var der ikke forskel på fugtindholdet i de to elementer, hverken i
facadebeklædningen (figur 7) eller bag vindspærren (figur 9). På nordsiden
var fugtindholdet bag vindspærren højest i elementet med gips som vindspærre
(figur 8). I facadebeklædningen var resultatet på nordsiden vanskelig
at uddrage noget af; i begge elementer syntes føleren upålidelig (figur 6).
Fugtindholdet var lavere bag vindspærren end i facadebeklædningen og
perioden med et fugtindhold væsentlig over 12 vægt-% var markant kortere
på sydsiden end på nordsiden.
Skimmelsvampevækst
Figur 10 og 11 viser resultatet af beregninger af skimmelsvampeindekset
(M-index) i nord- og sydfacaden henhold til [2].

6
5
M-index
Side 6 af 7
4
3
2
1
0
1.9.05
1.12.05
2.3.06
1.6.06
31.8.06
30.11.06
1.3.07
31.5.07
30.8.07
29.11.07
28.2.08
29.5.08
28.8.08
27.11.08
26.2.09
28.5.09
Figur 10. Skimmelsvampeindeks (M-index). Element 14. Nordvendt facade. I facadebeklædning (sort). I
øvrige positioner var M-index nul eller tæt på nul i hele måleperioden.
6
M-index
5
4
3
2
1
0
1.9.05
1.12.05
2.3.06
1.6.06
31.8.06
30.11.06
1.3.07
31.5.07
30.8.07
29.11.07
28.2.08
29.5.08
28.8.08
27.11.08
26.2.09
28.5.09
Figur 11. Skimmelsvampeindeks (M-index). Element 14. Sydvendt facade. I facadebeklædning (sort). I
øvrige positioner var M-index nul eller tæt på nul i hele måleperioden.
I overensstemmelse med figur 4 viser figur 10, at fugtindholdet i facadebeklædningen
på nordsiden, i lange perioder har været kritisk i forhold til skimmelsvampevækst.
Et M-index 4, 5 og 6 svarer at der skulle være synlig
skimmelsvampevækst på henholdsvis 10, 50 og 100 % af overfladen. Med
mindre føleren var defekt, hvilket der er mulighed for, så bør der detekteres
skimmelsvampe i stort omfang, når facadeelementet inspiceres i forbindelse
med at fugtforsøgshuset pilles fra hinanden i løbet af 2010 eller 2011.
Ligeledes er det i overensstemmelse med figur 5, at figur 11 viser, at der
ikke kan forventes vækst af skimmelsvampe i det sydvendte element, da
fugtindholdet kun kortvarigt nåede over 20 vægt-%, og det midt om vinteren.
Litteratur
[1] Hansen, E. J. de Place (2010) Fugt i træfacader II. Skov og Naturstyrelsen,
København. Lokaliseret 20100325 på:

http://www.skovognatur.dk/NR/rdonlyres/28ACBA1D-3E2E-48F7-
83A6-EBB08BFAB445/102934/SlutrapportFugtITraefacaderII.pdf
Side 7 af 7
[2] Hukka, A. & Viitanen, H.A. (1999). A mathematical model of mould
growth on wooden material. Wood Science and Technology, vol. 33,
pp.475-485.