'Skolen finder sted' (pdf)

More documents

Recommendations

Info

2 Det betyder, at ændringer i opfattelsen af, hvordan vi konstruerer og udveksler viden på, der finder sted uden for undervisningsinstitutionernes mure, giver genklang i undervisningen og dens tilrettelæggelse inden for dens mure. Ikke kun i folkeskolen, (Folkeskoleloven af 1993), men også i gymnasiet, (Gymnasiereformen, 2004), og på universiteterne („Krav til fremtidens universitet“ i „Fremtidens universitet“, Kirkeby, 2003d). Så vidt tendenser, udviklinger, ændringer og krav uden for skolens mure og inden for skolens mure – men hvilke mure? Det spørgsmål tillægges stor vægt og drøftes hver gang en skole skal bygges eller bygges om. Det skorter ikke på tilkendegivelser – fra politisk beslutning over udformning af byggeprogram og projekt til festlige taler ved skoleindvielsen – at skolebygninger betyder „noget“ og skal udformes i overensstemmelse med den pædagogik, der ønskes udfoldet. Ligeledes forklarer nogle lærere forsinkelser i pædagogisk omstilling med, at de eksisterende rammer slet ikke egner sig til andet end klasseundervisning … Vi ser da også, at byggeprogrammer for skoler rummer alsidige krav på mange niveauer. Både en lang række håndfaste funktionskrav, og samtidig krav om at børnene både skal befinde sig godt i skolen og samtidig få grundlæggende erfaringer om den fysiske verdens beskaffenhed. Børn bruger de fysiske omgivelser på en meget direkte kropslig måde, som arkitekten må tænke og tegne ind i skolebyggeri. Med et lidt frit billede kunne man sige, at skolebyggeri er en slags ABC for arkitekter, fordi formgivning af skoler helt grundlæggende skal tage hensyn til forholdet mellem bygninger, bygningernes brug og deres brugere. Men hvilke sammenhænge mellem bygninger og pædagogik er der egentlig? spørger så nogen. Ikke mindst de sparsommelige hæver røsten for at spørge, om det dog ikke først og fremmest er læreren, det kommer an på? Skolen er en vigtig institution i samfundet, så ud fra et samfundssynspunkt forekommer det relevant at rejse spørgsmålet: Hvad er det egentlig, skolebygningen „kan“ i forhold til det, vi synes, børnene skal lære? Og hvilke muligheder har arkitekter for gennem design at udforme skolens bygninger, så de på en positiv måde påvirker de valg, lærerne træffer i forbindelse med organisering af undervisningen? I forskningsprojektet „Skolen finder sted“ drøftes disse spørgsmål. Det er projektets grundlæggende antagelse, at læring og trivsel påvirkes af de fysiske rammer. Antagelsen er ikke udtryk for en simplistisk, deterministisk opfattelse af relationen mellem rum og børns adfærd, men udtryk for en opfattelse af skolebygningen som medorganisator af skolens hverdag, og som medvirkende i de billeder, opfattelse og kompetencer, børnene udvikler med betydning for deres liv på længere sigt. Forholdet mellem bygninger og brugere anskues som et samspil. Skolebygningen ses således ikke som en neutral ramme om det, der sker i skolen, men som en medaktør, der uafladeligt griber ind i og påvirker skoledagen. Samspilsmetaforen indebærer også, at der på den ene side skelnes mellem konkrete forskelle i fysisk design, og det hævdes, at de kan gøre en forskel. På den anden side er den aktuelle forskel i hvad, der sker, samtidig afhængig af modtagernes dispositioner og intentioner. Samspillet gøres til genstand for undersøgelse og diskussion i dette arbejde, der henvender sig til alle, der bærer et medansvar for skolebyggeri. I første instans henvender dette arbejde sig til arkitekter, idet samspillet er studeret gennem arkitektens briller med fokus på, hvilke muligheder, der står til rådighed i arbejdet på at udforme bygninger, hvor skolen kan finde sted. Men i anden instans henvender arbejdet sig også til skolefolk. For refleksionerne om samspillet og dets karakter forventes også at kunne være med til at kvalificere lærere og pædagoger til at gå ind i den debat, der bør gå forud for et skolebyggeri. Man kan også sige, at når samspillet udfoldes, giver det noget til „begge sider“, og der opstår ikke kun et bidrag til at definere pædagogikkens rum, men samtidig også et bidrag til at definere rummets pædagogik.
Teorier fra en række filosoffer, pædagoger og psykologer inddrages i behandlingen af emnet, og nogle af deres begreber indføres for at sætte ord på samspillet mellem børn og rum, mellem pædagogik og arkitektur. Ord, der kan bidrage til at gøre emnet diskuterbart. Studiet omfatter feltarbejde, analyse af konkrete eksempler samt andre teoretikeres arbejder. Det er praksisnære refleksioner om forholdet mellem pædagogik og arkitektur. En ikke uvæsentlig del af arbejdet består af og formidles gennem eksempler på udformning og indretning af skoler eller andre arkitektureksempler, når de er vurderet at kunne bidrage til at belyse problemstillingen. Analyserne afsluttes med formulering af nogle ’designgreb’, der står arkitekten til rådighed i den proces, som det er at fremstille skolebygninger. 1.2 Sammenfatning og læsevejledning Hensigten med projektet "Skolen finder sted" er at bidrage med viden om samspillet mellem skolens pædagogiske intentioner og dens fysiske ramme. En sådan viden forventes dels at kunne bidrage til at kvalificere dialogen mellem skolefolk og arkitekter, dels at kunne støtte arkitekten i at strukturere designopgaven ved tegnebordet. Bogens ene målgruppe er således skolebyggeriets beslutningstagere – arkitekter, skoler og kommunale forvaltninger. Jeg har derfor tilstræbt ikke at gøre bogen unødig tung at læse, og jeg har valgt at placere afsnittet "Teori og metode" sidst i bogen, så bogen kan læses uafhængigt at de teoretiske refleksioner. Samtidig er der tale om et flerårigt forskningsarbejde, der henvender sig til det videnskabelige samfund, og en væsentlig del af arbejdet har bestået i netop teoretiske overvejelser. Videnskabsfolk, der er bogens anden mågruppe, anbefales derfor at læse teoriafsnittet først. Bygningen betragtes her primært som pædagogikkens tjener, der skal medvirke til, at de pædagogiske intentioner kan realiseres. Bygningens udformning tillægges således stor betydning for skolens virke, uden at der på nogen måde er tale om en kausal sammenhæng, hvor udfomrning og indretning "automatisk" fører til bestemte former for adfærd og indlæring. Forholdet anskues derimod under den vinkel, at det, der sker, når mennesker agerer i deres fysiske kontekst, i udstrakt grad er modtagerafhængigt. Derfor tillægges samspilsmetaforen stor betydning for forståelsen af forholdet og i behandlingen af emnet. Synet på skolens bygninger. Første kapitel giver en baggrundsviden om, hvordan vi op til vor egen tid har set på relationen mellem skolens fysiske ramme og dens indhold, og jeg har foretaget en diskursanalyse af, hvorledes emnet skolebyggeri er behandlet i arkitekternes fagblad, Arkitekten, igennem det tyvende århundrede. Det syn, som herigennem afdækkes, har medvirket til at, vore eksisterende skoler er udformet, som de er, og danner basis for nogle af vore egne forestillinger om skolebyggeri. Analysen søger svar på spørgsmålene: Hvilke roller tillægges bygningen i forhold til skolens virke? Hvilke forskydninger sker der gennem tiden i synet på sammenhængen mellem arkitektonisk udformning og pædagogiske idealer? Gennemgangen af de mange numre af Arkitekten viser, at nogle emner har en særlig slagkraft og er gennemgående for hele eller længerevarende dele af den undersøgte periode. Det er hensynet til sundhed, til pædagogiske funktionskrav, samt en hårdnakket, men ofte lidet underbygget, tillid til, at bygningen som sådan kan udøve en god indflydelse på børnenes trivsel og udvikling. Det gav anledning til at strukturere diskursanalysen under tre hovedoverskrifter: Bygningen i kampen for sundhed, Bygningen som pæda- 3
Page 1: Indledning Es war als ob die Dinge
Page 5 and 6: egående kapitler suppleret med for
Page 7 and 8: Men drejer det sig om projektarbejd
Page 9: Bogens sidste to kapitler indeholde

'Skolen finder sted' (pdf)

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?