bag billigt eller økologisk hver tredje vare indeholder palmeolie

9
SPEJLREFLEKSKAMERAER PALMEOLIE TEST AF SAMFUNDSANSVAR
LABORATORIETEST
HVER TREDJE
BAG VARE BILLIGT INDEHOLDER >
ELLER PALMEOLIE ØKOLOGISK
Vegetabilsk olie, zinkstereat ... Palmeolie kan
gemme sig bag mere end 170 navne og er
svær at undgå i indkøbskurven. Nogle producenter
bruger palmeolie fra bæredygtige
plantager, men som forbruger kan det være
svært at gennemskue, om man er med til at
rydde tropisk regnskov, når man køber ind.

10 TÆNK // NOVEMBER 2012 // PALMEOLIE
Hver tredje vare
indeholder palmeolie
De gyldne dråber bliver ofte produceret
på bekostning af regnskoven og basale
menneskerettigheder.
AF JULIE HJERL HANSEN / FOTO JEPPE CARLSEN / ILLUSTRATION RASMUS BUHL
har afsluttet et notat om palmeolie til Fødevareministeriet.
Siden 2002 er det globale forbrug af
palmeolie blevet fordoblet. Den store stigning
i efterspørgslen har betydet, at enorme
regnskovsområder er blevet ryddet for
at anlægge olieplantager, og det har haft
store konsekvenser for både dyreliv, klima
og de mennesker, som lever i lokalområderne
og arbejder på plantagerne.
I
s, babymad, stearinlys, rengøringsmidler,
kosmetik … Der er palmeolie
i næsten en tredjedel af alle de varer,
du køber i supermarkedet. Ja, selv
svinekoteletten i køledisken stammer
med al sandsynlighed fra en gris, som
har spist foder med palmeolie i.
”Du har ikke den fjerneste chance for
at vide, om der er palmeolie i den shampoo,
du plejer at bruge, men det er der
med stor sandsynlighed,” siger programleder
i WWF Verdensnaturfonden, Lasse
Juul-Olsen.
Virksomhederne
i testen brugte i
2011 mere end
to millioner ton
palmeolie i deres
produkter.
Rundetårn
Først fra 2015 skal det fremgå af ingredienslisten,
om palmeolie indgår i varerne.
”Produkter på supermarkedets hylder,
som angiver, at de indeholder vegetabilsk
olie, indeholder som oftest palmeolie.
Når produktet indeholder andre typer
af vegetabilsk olie, skriver producenterne
typisk navnet på olien, eksempelvis solsikkeolie
eller rapsolie, som har et bedre
ry end palmeolie, også sundhedsmæssigt,”
forklarer forsker ved Fødevareøkonomisk
Institut på Københavns Universitet
Aske Skovmand Bosselmann, som netop
Regnskoven ryddes
Alene i perioden fra 1990-2005 anslås det,
at op mod 4,4 millioner hektar oprindelig
skov er gået tabt på grund af anlæggelsen
af palmeolieplantager i Indonesien og
Malaysia – og rydningen af regnskovene
fortsætter i dag.
”Palmeolieproduktion har ført til rydning
af regnskoven i meget stort omfang. Det er
blandt andet problematisk på grund af klimabelastningen,
for man regner med, at
afskovning i troperne står for cirka 20 procent
af det menneskeskabte globale CO 2
-
udslip,” fortæller Aske Skovmand Bosselmann.
Indonesien har således et af verdens
største CO 2
-udslip, og det skyldes
ikke landets tungindustri, men primært den
heftige skovrydning.
Samtidig rammer rydningen af skovene
også de dyr, der lever i regnskoven.
”Allerede nu er adskillige arter uddøde,
og mange er truede. Der er eksempelvis
helt ned til 3.200 tigere tilbage på verdensplan,
og mange af dem lever i regnskovene
i Indonesien og Malaysia, hvor skoven i stor
stil bliver fældet for at anlægge palmeolieplantager,”
siger Lasse Juul-Olsen fra WWF.
Han fortæller, at udbredelsen af oliepalmeplantager
også er en af de største trusler
mod orangutanger.
Når regnskoven forsvinder, forsvinder
der også en lang række planter, som man
endnu ikke kender de gavnlige effekter af.
”Der kan være planter imellem, som kan
være afgørende for udviklingen af ny medicin,”
siger Aske Skovmand Bosselmann fra
Københavns Universitet.

11
MINIMAL MERPRIS PÅ EN POSE
CERTIFICERET CHIPS
Der findes tre forskellige certificeringer af palmeolie (læs mere om mærkningerne på side
17). Forbrugerne skal betale ekstra for varer med certificeret palmeolie. Men ikke meget.
Hvis en chipspose med 175 gram indeholder 34 procent palmeolie, bliver merprisen pr.
chipspose:
Green Palm:
0,14 øre pr. pose.
Mixed:
0,90 øre pr. pose.
Produktionen er problematisk
Rydningen af regnskov er imidlertid ikke
den eneste grund til, at palmeolie har fået
et blakket ry.
”Et andet problem er uansvarlig anvendelse
af kemikalier. Der bliver ofte brugt
pesticider, som ikke er tilladt i vores del
af verden, hvilket både giver forureningsproblemer
og problemer for arbejdernes
helbred, fordi de ofte ikke har det
rette sikkerhedsudstyr,” siger Lasse Juul-
Olsen fra WWF.
Produktionen af palmeolie er desuden
forbundet med mange sociale problemer,
og der har været rapporteret om menneskerettighedskrænkelser,
børnearbejde
og tvangsforflyttelser af den oprindelige
befolkning.
”Der er mange konflikter omkring landområder
og alvorlige problemer med
arbejdstagerrettigheder. Ofte ender lokalsamfundet
ved plantagerne i fattigdom,
for den øgede gevinst ved anlæggelsen
af plantagen kommer først og fremmest
andre end lokalbefolkningen til gode,”
siger Lasse Juul-Olsen.
Stil krav til certificeret palmeolie
Palmeolie har dog en meget stor fordel i
forhold til andre former for vegetabilsk olie.
Mens det gennemsnitlige årlige udbytte
af andre olieafgrøder som sojabønner,
solsikker og raps ligger mellem 0,36 og
Certified sustainable palm oil:
1,80 øre pr. pose.
0,59 tons pr. hektar, er udbyttet af oliepalmer
hele 3,68 tons pr. hektar. Da palmeolie
giver op til ti gange større udbytte end
alternative afgrøder, er det derfor ikke nødvendigvis
vejen frem at boykotte brugen af
palmeolie.
I 2003 dannede Verdensnaturfonden
i samarbejde med en række andre
ngo'er og virksomheder Round Table on
Sustainable Palm Oil (RSPO), som arbejder
for at fremme ansvarligt produceret
palmeolie, og som både har fokus på miljø
og social ansvarlighed. I november 2008
kom den første certificerede palmeolie på
markedet, og i 2011 kom en mærkningsordning,
som producenterne kan sætte på
certificerede fødevarer og kosmetik.
RSPO er imidlertid blevet kritiseret fra
flere sider for ikke at stille skrappe nok
krav.
”Vi er ikke så optimistiske som nogle af
deltagerne i RSPO. Kriterierne er for milde.
Man skriver kun under på, at man arbejder
hen imod en mere bæredygtig produktion,
ikke at man rent faktisk producerer bæredygtigt,”
siger GMO- og klimamedarbejder
Dan Belusa, som arbejder med skove i
Greenpeace.
Aske Skovmand Bosselmann er til dels
enig i kritikken og mener, at der bør ske en
stramning af kravene til certificeringen.
”Ordet ’bør’ bliver brugt meget, hvor
man normalt i den slags ordninger ville
bruge ordet ’skal’. Så ordlyden er for vag,”
siger han og fortsætter:
”Men jeg mener, at det er den rette vej.
Man skal huske, at det er en ny certificeringsordning,
og at det er lykkedes at få
rigtig mange store spillere med i RSPO i
løbet af meget få år.”
WWF Verdensnaturfonden sidder med
i RSPO’s bestyrelse. Lasse Juul-Olsen
fra Verdensnaturfonden er enig i, at visse
af kravene til RSPO-medlemmerne skal
strammes op.
”Hvis kravene til certificeret palmeolie
skulle være optimale set med vores øjne,
ville de på nuværende tidspunkt være så
svære at leve op til, at der ville være tale
om et nicheprodukt, og virkningen ville
derfor blive begrænset. I stedet for at stå
udenfor vil vi hellere være med til at arbejde
for, at standarderne hele tiden bliver højere,”
siger han.
Efterspørgslen mangler
Selv om RSPO hurtigt er kommet til at
tælle mange af de største virksomheder,
og selv om certificeret palmeolie i dag
udgør cirka 14 procent af verdens produktion
af palmeolie, mangler efterspørgslen
fra især detailhandelen, hvor mange ikke
er villige til at betale ekstra for produkter
med certificeret palmeolie.
”Der bliver produceret dobbelt så meget
certificeret palmeolie, som der bliver købt,”
siger Lasse Juul-Olsen.
Som forbruger er det bedste, man kan
gøre – ifølge Lasse Juul-Olsen – at stille
krav til sit supermarked og aktivt efterspørge
produkter med ansvarligt produceret
palmeolie.
”I dag er der rigtig mange producenter
i Malaysia og Indonesien, som producerer
efter ansvarlige standarder, og som selvfølgelig
får glæden ved at behandle deres
arbejdere og skoven ordentligt, men som
ikke får en merpris ud af at tage de hensyn,
fordi efterspørgslen er for lille,” siger
Lasse Juul-Olsen.
>

12 TÆNK // NOVEMBER 2012 // PALMEOLIE
Vores forbrug af palmeolie
rydder regnskoven
Indonesien er det land i verden, som producerer mest palmeolie. Hvert år bliver
store skovarealer ryddet for at gøre plads til palmeolieplantagerne, og det skaber
ofte konflikter med lokalsamfundet, som lever af skoven.
AF DANWATCH OG JULIE HJERL HANSEN / FOTO DANWATCH
Muara Taeområdet
strækker
sig over et areal
på 11.000 hektar,
hvilket svarer til
over 20.000 fodboldbaner.
En times
kørsel fra byen
ligger det stykke
regnskov, som
landsbyen råder
over. En dag, da
en af landsbyens
indbyggere kørte
forbi, opdagede
han, at en stor del
af skoven var blevet
ryddet.
Den indonesiske
landsby Muara
Tae på Borneo har
2.800 indbyggere.
Hovedparten lever
af jorden og skoven.
De dyrker ris og
grøntsager og udvinder
gummi fra gummitræerne.
Landsbyen
er som mange
andre i Indonesien
havnet i en konflikt
med palmeolieselskaber
omkring
retten til jorden og
regnskoven.
Skovområder på Borneo i 1950
og 2010
Kilde: UNEP/GRID-Arendal Maps and Graphics
Library.

13
Palmeolieselskabet PT Munte Waniq
Jaya Perkasa begyndte i 2011 at rydde
skoven rundt om landsbyen Muara Tae for
at anlægge palmeolieplantager.
Masyarani, som er høvding i landsbyen,
peger på det skovområde, der er blevet
ryddet.
”Muara Taes indbyggere vil ikke have palmeolieplantagerne
her. Vi vil bevare og
beskytte regnskoven for vores børn og
børnebørns skyld,” siger han.
Mange af de lokale er bange for at protestere
mod skovrydningen. De frygter at
blive smidt i fængsel.
”Vi blev inviteret til en dialog med palmeolieselskabet,
men da vi gav vores mening
til kende, truede selskabets bodyguard
med at slå os,” siger Masyarani. Han
mener derfor ikke, at indbyggerne har fået
en ordentlig chance for at gå i dialog med
selskabet.
Palmeolie udvindes af frugten fra
oliepalmer. Kødet presses og bruges til
palmeolie, og palmekerneolie udvindes af
frøet.
Indbyggerne i Muara Tae har efter
eget udsagn gentagne gange forsøgt at gå
i dialog med palmeolieselskabet PT Munte
Waniq Jaya Perkasa, men uden succes.
I et skriftligt svar afviser TSH Resources,
som ejer Munte Waniq Jaya Perkasa,
beskyldningerne om, at selskabet skulle
have intimideret landsbyens indbyggere
eller på anden vis udvist aggressiv adfærd
over for dem. Selskabet understreger desuden,
at de har de nødvendige officielle tilladelser
til at anlægge palmeolieplantager i
området. Selskabet mener ikke, at indbyggerne
i Muara Tae kan gøre krav på jorden
med henvisning til at have brugt området i
generationer.
>

14 TÆNK // NOVEMBER 2012 // PALMEOLIE
Virksomheder skal tage ansvaret
Flere virksomheder er begyndt at købe ansvarligt produceret palmeolie.
Men danske aktører som SuperGros og Dansk Supermarked halter bagefter.
AF JULIE HJERL HANSEN / TESTANSVARLIG STINE MÜLLER / ILLUSTRATION RASMUS BUHL
TEST
Du kan ikke se, om
der er palmeolie i de
varer, du køber. Derfor er du afhængig af, at
virksomheder, som producerer og forhandler
produkter med palmeolie i, sørger for, at
palmeolien er produceret ansvarligt.
Ved at gennemgå virksomhedernes politik
på området har Tænk testet, hvor gode
virksomhederne er til at tage ansvaret på
sig. Flere producenter, leverandører og forhandlere
er allerede kommet langt. Men danske
virksomheder som SuperGros og Dansk
Supermarked mangler stadig at formulere en
politik på området.
Internationale producenter godt med
Internationale kosmetikmærker som Weleda,
The Body Shop og Yves Rocher har
den bedste politik på området. Al palmeolien
i Weledas produkter er fra en økologisk
plantage i Brasilien, og Weleda kræver,
at deres leverandører lever op til krav
om blandt andet arbejdstagerrettigheder og
bevaring af biodiversitet. Yves Rocher og
The Body Shop er medlemmer af Roundtable
on Sustainable Palm Oil (RSPO), der arbejder
for at fremme ansvarligt produceret palmeolie.
Yves Rocher køber kun RSPO-certificeret
palmeolie, som har været transporteret
og holdt adskilt fra konventionelt produceret
palmeolie igennem hele forsyningskæden,
og The Body Shop er godt på vej til at nå
samme mål fra udgangen af 2012. En ting
er dog den rene palmeolie. De ingredienser,
som kosmetikfirmaerne bruger, der er afledt
af palmeolie, har hverken Yves Rocher eller
The Body Shop endnu fået styr på.
Mange af de andre internationale producenter,
vi har kontaktet, er også godt i gang
med at indføre en ansvarlig politik for brug
af palmeolie. Mars, Unilever, Henkel, Nestlé,
Kraft Foods, Johnson & Johnson og Procter
& Gamble har alle et klart mål om at gå over
til ansvarligt produceret palmeolie. Flere af
dem køber imidlertid blot aflad ved at opkøbe
de såkaldte Green Palm Book & Claimcertifikater.
Ordningen fungerer sådan, at de
produkter, du køber, ikke indeholder certificeret
palmeolie, selv om de bærer Green
Palm-mærket. Men producenten har støttet
produktion af ansvarligt produceret palmeolie
RSPO-medlem
Mål for ansvarlig
Besvarelse
Offentligt tilgængelige
Forbrug af palmeolie i
produceret palmeolie
ja, delvist, nej
oplysninger
2011, ton
MEGET ANSVARLIG
Weleda
The Body Shop Yves Rocher Mars Unilever Rema 1000 Henkel Nestlé Ikea
Weleda The Body Shop Yves Rocher Mars, Snickers,
M&M’s,
Dolmio m.fl.
Becel, Frisko,
Knorr, Omo,
Dove m.fl.
Rema 1000
(Landlord)
Schwartzkopf,
Syoss m.fl.
Nescafe,
Nesquick,
Maggi, Kit Kat
m.fl.
Ikea (lys,
kosmetik, cafeterie-mad)
90 t 600 t 32 t 75.000 t 1.400.000 t - - 320.000 t 37.000 t

15
svarende til den mængde palmeolie, der er i
produktet, ved at opkøbe Green Palm-certifikater
– lidt ligesom køb af CO 2
-kvoter kompenserer
for CO 2
-udledningen fra eksempelvis
flyrejser.
Store forhandlere som Ikea og Rema
1000 er også godt med. Rema 1000 har
således et mål om allerede i 2012 at dække
forbruget af palmeolie i alle deres varer med
blandt andet Book & Claim, og fra 2015 vil
Rema 1000 stille krav om, at alle deres produkter
fra egne brands indeholder 100 procent
ansvarligt produceret palmeolie.
Danske får bundkarakterer
De danske aktører halter generelt bagefter
de internationale virksomheder. Den danske
kageproducent Bisca, som blandt andet
producerer Karen Volf-produkter, oplyser, at
der hvert år bliver anvendt 800 ton palmeolie
i produktionen. Bisca er ikke medlem
af RSPO og anvender ikke certificeret palmeolie.
Bisca har dog en målsætning om at
reducere brugen af palmeolie i virksomhedens
produkter og er allerede i gang.
Selv om Coop Danmark også har en politik
på området, ligger koncernen langt efter
discountkæden Rema 1000. Coop Danmark
er ikke medlem af RSPO og stiller kun krav
om, at palmeolien skal erstattes med andre
vegetabilske olier eller skal være certificeret i
udvalgte produkter fra Coops egne brands.
Helt i bunden ligger Dansk Supermarked
og danske SuperGros. Ligesom de andre
testede virksomheder fik Dansk Supermarked
tilsendt et spørgeskema om firmaets
politik for ansvarligt produceret palmeolie.
Tænk modtog imidlertid svar om, at
Dansk Supermarked ikke ønskede at udfylde
det fremsendte spørgeskema, og Dansk
Supermarked har heller ikke ønsket at stille
op til et mundtligt interview. Den manglende
åbenhed betyder, at vi kun med sikkerhed
ved, at Dansk Supermarked ikke er medlem
af RSPO, og vi har heller ikke kunnet finde
nogen offentligt tilgængelige dokumenter om
firmaets politik for palmeolie. Vi har derfor
ingen informationer om, at Dansk Supermarked
køber ansvarligt produceret palmeolie
eller har mål om at begynde at gøre det. Det
takserer Tænk til bundkarakter.
Danske SuperGros, som blandt andet
leverer varer til Spar, SuperBest, Kiwi, Magasin
og ABC Lavpris, ligger også i bunden af
testen. Koncernen er ikke medlem af RSPO,
og selv om SuperGros overvejer at begynde
at købe ansvarligt produceret palmeolie, sker
det ikke systematisk i dag.
”Vi er gået i gang med at kortlægge brugen
af palmeolie i vores produkter. Ambitionen er
enten at skifte palmeolien ud med andre olier
eller at nå hen til et sted, hvor vi kun bruger
certificeret palmeolie,” siger indkøbs- og kategoridirektør
i SuperGros, Per Thau.
SuperGros har imidlertid ingen konkrete
mål for, hvornår palmeolien skal være certificeret
eller erstattet med andre olier.
”Hvornår den målsætning kan indfries, vil
jeg vente med at sige noget om, til kortlægningen
er færdig,” siger Per Thau. >
FAKTA OM TESTEN
Vi har bedt 18 producenter, leverandører
og forhandlere svare på spørgsmål
om deres ansvarlighed, når det gælder
produktionen af palmeolien i deres
produkter såsom kosmetik, sæbe, slik
og fødevarer.
Med udgangspunkt i deres svar til
Tænk samt offentlig tilgængelig information
har vi blandt andet kigget på
deres engagement i RSPO-initiativet,
hvorvidt de stiller krav til og har klare
mål for ansvarligt produceret palmeolie,
samt hvorvidt de har styr på, hvor
palmeolien kommer fra.
Vi har grupperet virksomhederne
efter deres engagement. Fra de meget
engagerede, som tager et stort ansvar,
til de endnu ikke-engagerede, der
tilsyneladende ikke har taget fat i problemstillingen.
I grupperingen indgår
også åbenhed bedømt efter, hvorvidt
virksomheden ønsker at svare på vores
spørgsmål, samt i hvor høj grad de
giver offentlig tilgængelig information.
I vores oversigt over virksomhedernes
ansvarlighed har vi givet eksempler
på nogle af de mærker, som virksomhederne
er kendt for. Vi ved ikke, hvilke
af disse mærker der er palmeolie i.
Undersøgelsen er lavet i samarbejde
med International Consumer Research
& Testing, ICRT.
IKKE DOKUMENTERET ANSVARLIG
Kraft Foods
Johnson &
Johnson
Procter &
Gamble Ferrero Coop Danmark Bisca
Reckitt
Benckiser
SuperGros
Dansk
Supermarked
Marabou, V6,
Stimorol m.fl.
Natusan, Neutrogena
m.fl.
Ariel, Wella,
Pringles m.fl.
Kinder, Nutella,
Tic Tac m.fl.
Superbrugsen,
Fakta, Irma
(Coop, Änglamark,
X-tra m.fl.)
Karen Volf,
Bisca
Neophos,
Woolite, Vanish,
Cillit Bang,
Strepsil m.fl.
Superbest,
Spar, Kiwi
(Tjek!, First
Price, Grøn
Balance m.fl.)
Netto, Føtex,
Bilka (Princip,
Levevis,
Budget m.fl.)
230.000 t 75.000 t 128.000 t - - 800 t 100.000 t - -

16 TÆNK // NOVEMBER 2012 // PALMEOLIE
Sundere end sit rygte
Palmeolien er ikke så usund, som du måske tror – olien
er god for øjnene og måske også mod kræft. Men den
indeholder meget af det usunde mættede fedt.
AF SUSANNE SAYERS / FOTO JEPPE CARLSEN
D
er er med garanti palmeolie i
en stor del af det, du sætter
tænderne i, fordi mange forarbejdede
fødevarer indeholder
en eller anden bestanddel
af oliepalmen. Og set ud fra
en sundhedsmæssig vinkel er det ikke så
skidt, som det måske lyder.
Olien har fået et ry som sundhedsskadelig,
fordi den indeholder en masse mættet
fedt. Men sandheden om olien er mere
nuanceret, siger professor Leif Skibsted fra
Københavns Universitets Institut for Fødevarevidenskab.
Han er en af dem, der har
studeret olien, og han ser en lang række
fordele i palmeolie. Men også en enkelt
ulempe – netop det usunde mættede fedt.
Palmekerneolie udvindes ikke af frugtkødet,
men af kernen i frugten, og har et
endnu højere indhold. Normalt kommer
mættede fedtsyrer fra animalsk fedt som
smør og mælk, men oliepalmen og den
nært beslægtede kokospalme har også et
højt indhold af mættede fedtstoffer, selv
om det er vegetabilske fedtstoffer.
Ifølge Sundhedsstyrelsen bør vi begrænse
vores indtag af mættet fedt, fordi det
mistænkes for at være skyld i hjerte-karsygdomme
og at kunne forhøje vores
kolesteroltal. Altså et minus i palmeoliens
sundhedskarakterbog.
Til gengæld er videnskaben i gang med
at undersøge en række af oliepalmens
unikke og umiddelbart meget gunstige
sundhedsegenskaber, siger Leif Skibsted.
”Palmeolie har en sammensætning med
højt indhold af tocotrienoler (særlige antioxidanter,
som er en del af E-vitaminfamilien,
red.), som muligvis kan hæmme kræft.
Olien har en særlig sammensætning af
antioxidanter og et meget højt indhold af
karotenoider, altså de stoffer, der farver for
eksempel gulerødder. Og ubleget palmeolie
er rød,” siger Leif Skibsted.
Olien kan redde synet
Karotenoiderne bliver omdannet til vitamin
A, som er afgørende for vores sundhed
og gavner blandt andet synet, slimhinderne
og vores immunforsvar. Der er dog ikke
mangel på A-vitamin i danskernes kost,
men palmeolie kan formentlig redde synet
hos utallige børn i udviklingslandene, siger
Leif Skibsted.
Palmeolie har den gode egenskab, at
den forbliver fast ved stuetemperatur, så
den kan erstatte hærdede olier i produktionen
af fødevarer. Så undgår man de skadelige
transfedtsyrer, der opstår, når man gør
flydende planteolier faste ved stuetemperatur.
Transfedtsyrer er langt mere skadelige
for helbredet end mættet fedt.
Olien kan også, ved en såkaldt fraktionering,
skilles ad uden at bruge kemiske
stoffer. Palmeoliefraktionerne kan bruges til
at forbedre forarbejdede fødevarers konsistens
og ernæringsmæssige egenskaber –
eksempelvis et lavere fedtindhold.
”Alt i alt kan man sige, at palmeolie har
en række rigtigt gode egenskaber. Men
samtidig skal vi ikke have mere mættet
fedt, end vi allerede får. Så hvis man vil
have mere palmeolie, skal man skære ned
et andet sted,” konkluderer Leif Skibsted.
Vil man gerne skære ned på sit forbrug
af palmeolie, er det letteste at skære ned
på sit forbrug af varer med højt indhold af
fedt, især kager og kiks.
SÅDAN SPOTTER DU
PALMEOLIE I KOSMETIK
Palmeolie er stort set umulig
at undgå i kosmetik. Og i så
fald skal du have en større
kemilektion, for olie fra palmefrugter
og palmekerner
kan gemme sig bag mere
end 170 mere eller mindre
kemiske betegnelser fra
ammonium laureth sulfat til
zinkstearat.
De mest brugte betegnelser i
kosmetik:
Hvis der indgår ord med palm
– som eksempelvis Palmitate
eller Palmate, eller ord med
stearate, stearyl, Sodium
Lauryl Sulphate, Sodium
Laureth Sulphate eller Elaeis
Gunieensis – palmens botaniske
navn – er det sandsynligvis
palmeolie.

17
SÅDAN SPOTTER DU PALMEOLIE I MADVARER
Vegetabilsk olie er den hyppigste betegnelse
for palmeolie. Der kan være tale om andre olier,
men da de regnes for at være finere og dyrere,
vil de ofte gå under deres rigtige navne som
solsikkeolie, rapsolie og så videre. Er der tale om
et produkt fra Asien, vil betegnelsen vegetabilsk
olie stort set altid dække over palmeolie.
Tjek det mættede fedt, for nogle deklarationer
viser, hvor stor en del af fedtet der stammer fra
mættede fedtsyrer. Hvis der kun er vegetabilske
fedtstoffer og samtidig et indhold af mættet fedt
på 40 procent eller mere, er det sandsynligt, at
der er tale om palmeolie. Det kan også være
kokosolie, men det er sjældent tilfældet,
da kokosolie er langt dyrere.
HOLD ØJE MED
MÆRKERNE
Der findes tre forskellige mærkninger
af palmeolie. Du er formodentlig
ikke stødt på nogen
af dem, for de har kun eksisteret
siden 2011 og findes endnu på
meget få produkter. To af mærkerne
kan du trygt gå efter, men pas
på, du ikke bliver snydt af Green
Palm-mærket. Indholdet i produkter
mærket med Green Palm er
nemlig ikke ansvarligt produceret
palmeolie.
Du kan være sikker
på, at palmeolien i
produktet rent faktisk er
produceret ansvarligt,
fordi palmeolien har været adskilt
fra konventionelt produceret palmeolie
gennem alle led ud til forbrugeren.
Du kan ikke være
sikker på, at AL den
palmeolie, der er i produktet,
er produceret
ansvarligt. Men ved at købe produktet
støtter du, at der er blevet
produceret en mængde ansvarligt
produceret palmeolie svarende til
den mængde, der er i det produkt,
du har købt. Det er dyrt og
besværligt at holde den ansvarligt
producerede palmeolie adskilt
gennem hele produktionen, og den
bliver derfor blandet med konventionelt
produceret palmeolie blandt
andet under transporten.
Selv om du ser
Green Palm-mærket
på et produkt, indeholder
det IKKE
ansvarligt produceret palmeolie.
Producenten eller supermarkedet
har i stedet opkøbt såkaldte Green
Palm-kreditter (Book & Claimordningen),
svarende til den
mængde palmeolie, der er i produktet,
og har på den måde støttet
produktionen af ansvarligt produceret
palmeolie. Pengene fra
Green Palm-kreditterne går til
certificerede plantager, som har
solgt deres palmeolie på det
almindelige marked og ikke som
certificeret palmeolie.