Onkologi - Region Midtjylland
Onkologi - Region Midtjylland
Onkologi - Region Midtjylland
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
SPECIALEUDREDNING<br />
DET ONKOLOGISKE SPECIALE<br />
REGION MIDTJYLLAND<br />
Juni 2007
Indholdsfortegnelse<br />
1. Indledning 3<br />
2. Beskrivelse af det onkologiske speciale 4<br />
3. Demografiske data og aktivitetstal 4<br />
3.1 Nationale behandlingsaktiviteter fordelt på de enkelte kræftdiagnoser 4<br />
3.2 Nationale aktiviteter for basisfunktioner 4<br />
3.3 Nationale aktiviteter for lands- og landsdelsfunktioner 5<br />
3.4 Demografiske data og behandlingsaktiviteter i <strong>Region</strong> <strong>Midtjylland</strong> 6<br />
4. Specialets organisering og planlægning 6<br />
4.1. Specialets organisatoriske placering 6<br />
4.2. Tilrettelæggelse af og rammer for hospitalsbehandling af største sygdomsgrupper 6<br />
4.2.1 Hjernekræft 6<br />
4.2.2 Hoved-halskræft 7<br />
4.2.3 Lungekræft 8<br />
4.2.4 Brystkræft 8<br />
4.2.5 Øvre gastrointestinal kræft 9<br />
4.2.6 Tyktarms og endetarmskræft 10<br />
4.2.7 Analkræft 11<br />
4.2.8 Livmoderkræft 12<br />
4.2.9 Livmoderhalskræft 12<br />
4.2.10 Æggestokkræft 13<br />
4.2.11 Vulva- og vaginalkræft 13<br />
4.2.12 Nyrekræft 14<br />
4.2.13 Blærekræft 14<br />
4.2.14 Prostatakræft 15<br />
4.2.15 Testikelkræft 15<br />
4.2.16 Sarkomer 16<br />
4.2.17 Hæmatologisk kræft 17<br />
4.2.18 Børnekræft 17<br />
4.2.19 Palliativ behandling 18<br />
4.3. Generelle udviklingstendenser for det Klinisk <strong>Onkologi</strong>ske speciale 18<br />
4.4. Generelle forsknings- og uviklingstendenser for specialet Klinisk <strong>Onkologi</strong> 19<br />
4.4.1 Forskningsaktivitet 19<br />
4.4.2 Særlige udviklingsområder for forskningen 21<br />
5. Personale/faggrupper 21<br />
5.1. Beskrivelse af faggrupperne, deres kompetencer og kvalifikationer 22<br />
5.2. Beskrivelse af forudsigelige udfordringer på personaleområdet 25<br />
6. Vurdering af specialets planmæssige udfordringer 26<br />
6.1. Opsummering af problemstillinger og udfordringer inden for specialet 26<br />
7. Fremtidig planlægning af det onkologiske speciales planmæssige udfordringer 26<br />
Bilag 1 Grundlag for datamaterialet over aktiviteten 28<br />
Bilag 2 Den onkologiske funktion på <strong>Region</strong>shospital Viborg 30<br />
Bilag 3 <strong>Onkologi</strong>sk Afdeling på <strong>Region</strong>shospital Herning 33<br />
Bilag 4 <strong>Onkologi</strong>sk Afdeling på Århus Sygehus 35<br />
Bilag 5 Specialerådet i <strong>Onkologi</strong> i <strong>Region</strong> <strong>Midtjylland</strong> 43<br />
Side 2/14
1. Indledning<br />
Som følge af sammenlægningen af de fire amter, har der været behov for at udarbejde en samlet<br />
hospitalsplan for <strong>Region</strong> <strong>Midtjylland</strong>. Denne plan forventes at foreligge i slutningen af 2007. Som<br />
led i denne proces, er det besluttet at indlede forløbet med at gennemføre udredninger af samtlige<br />
lægelige specialer. Denne proces vil foregå i første halvdel af 2007 og har til formål at bidrage især<br />
fagligt til det analysegrundlag, der vil ligge til grund for den første samlede hospitalsplan for<br />
<strong>Region</strong> <strong>Midtjylland</strong>. Disse specialeudredninger udarbejdes i samarbejde mellem de enkelte<br />
specialeråd og repræsentanter fra hospitalsplanlægning i <strong>Region</strong> <strong>Midtjylland</strong>s sundhedsstab.<br />
For denne specialeudredning bør bemærkes at det talmæssige materiale, der beskriver aktiviteten på<br />
de enkelte hospitaler udelukkende er validt i det omfang, dataindsamlingen har gjort det muligt.<br />
Dataene består således af informationer for 2005, da disse er de nyeste, tilgængelige tal i<br />
Sundhedsstyrelsens daglige opdatering af sygehusenes aktivitet (DOSA). Det bør derfor<br />
understreges at det talmæssige materiale udelukkende har til formål at bidrage til at give et billede<br />
af, hvilken aktivitet, der er på det enkelte hospital. Data vil ikke direkte benyttes som basis for det<br />
fremtidige planlægningsgrundlag.<br />
Nærværende udredning er udfærdiget af Specialerådet i <strong>Onkologi</strong> i <strong>Region</strong> <strong>Midtjylland</strong>. Ved<br />
udarbejdelsen er supplerende oplysninger hentet fra følgende rapporter: Rekruttering af personale til<br />
stråleafdelingerne i Vestdanmark på baggrund af tre regionale stråleplaner fra 2005; rapport fra<br />
Styregruppen for implementering af stråleplan i <strong>Region</strong> <strong>Midtjylland</strong> 2007; den nationale<br />
Specialerapport for klinisk onkologi 2007.<br />
2. Beskrivelse af det onkologiske speciale<br />
Klinisk onkologi omfatter undersøgelser, ikke-kirurgisk behandling og kontrol af patienter med<br />
kræftsygdomme. Den onkologiske behandling omfatter strålebehandling og medicinsk<br />
kræftbehandling i bred forstand. Kliniske onkologer er speciallæger med speciel viden, forståelse og<br />
ekspertise inden for diagnostik og behandling af patienter med kræftsygdomme. Speciallægen har et<br />
indgående kendskab til epidemiologiske og patofysiologiske forhold samt de onkologiske<br />
behandlingsmodaliteter og deres virkningsmekanismer såvel systemisk som regional ikke-kirurgisk<br />
antineoplastisk behandling. Den onkologiske sygepleje er også specialiseret med videreuddannelse<br />
indenfor kemoterapi, stråleterapi og palliation.<br />
Den onkologiske behandling af kræftpatienter foregår på højt specialiserede onkologiske afdelinger,<br />
og for større patientgruppers vedkommende, på funktionsbærende enheder med onkologisk<br />
funktion. Aktuelt er der 6 onkologiske højtspecialiserede afdelinger i Ålborg, Århus, Vejle, Odense,<br />
Rigshospitalet og Herlev som både giver medicinsk kræftbehandling og strålebehandling. Hertil<br />
kommer 8 decentrale afdelinger, hvoraf en del er funktionsbærende enheder i intern medicin.<br />
Specialets videnskabelige interesser varetages i Danmark af Dansk Selskab for Klinisk <strong>Onkologi</strong>,<br />
DSKO. Parallelt hermed er de mere forskningsmæssige interesser også dækket af Dansk Selskab for<br />
Cancerforskning. På europæisk plan er den medicinske onkologi samlet i European Society for<br />
Medical Oncology, ESMO og radioterapien i European Society of Radiotherapy and Oncology,<br />
ESTRO. De to tilsvarende selskaber i USA hedder ASCO og ASTRO. De fagpolitiske interesser for<br />
lægegruppen varetages af FAS og Danske Onkologers Organisation, DOO.<br />
Side 3/14
3. Demografiske data og aktivitetstal<br />
3.1 Nationale behandlingsaktiviteter fordelt på de enkelte kræftdiagnoser<br />
Patienter registreret i LPR (2005) med en kræftdiagnose og en samtidig kræftbehandling fremgår af<br />
nedenstående tabel 1. Tabellen er lavet til Specialeplanen af overlæge Peter Vejby Hansen. Ved<br />
sammenligning med tidligere søgninger og med lokale søgninger må det vurderes, at det samlede<br />
antal behandlede patienter i denne søgning er lavere end den reelle aktivitet. Der er dog stor<br />
variation i validiteten både indenfor afdelinger/diagnoser og mellem afdelinger /diagnoser. Tal for<br />
nyere behandlingsindikationer som f.eks. øvre mave-tarmkanal er tilsvarende næppe repræsentative<br />
for den aktuelle behandlingsaktivitet. Aktivitetsregistrering iht. DRG registreringspraksis vil i<br />
Århus betyde at en række primære cancer diagnoser i stedet registreres under den betydende<br />
metastase. Det betyder eksempelvis a tallene for brystkræft ikke passer, da afdelingen i 2005<br />
modtog godt 400 nyhenviste patienter med brystkræft fra Århus Amt, hvoraf 80 % fik medicinsk<br />
efterbehandling (320) og 300 nyhenviste patienter fra Herning og Viborg fik strålebehandling. Det<br />
er et problem Sundhedsstyrelsen er gjort opmærksom på.<br />
Endvidere bør det bemærkes, at godt 1.000 patienter fra Vejle, Århus og Aalborg pga. mangelfuld<br />
registrering ikke kunne placeres i en relevant organgruppe. De absolutte tal i tabellen skal derfor<br />
vurderes med store forbehold.<br />
Selv om tabellen således ikke nøjagtigt beskriver størrelsesordenen af de enkelte afdelingers<br />
behandlingsaktivitet giver den dog et overblik over de enkelte afdelingers behandlingsprofil.<br />
Herudover er aktiviteterne i de tre onkologiske afdelinger i <strong>Region</strong> <strong>Midtjylland</strong> beskrevet i bilag 2-<br />
4.<br />
3.2 Nationale aktiviteter for basisfunktioner<br />
De aktuelle basisfunktioner med medicinsk behandling af lungekræft, brystkræft og tyktarms- og<br />
endetarmskræft håndteres i variabelt omfang ved alle behandlingsenheder. Det samme er stort set<br />
tilfældet for kræft i æggestokkene. Endvidere bemærkes, at også mere sjældne tumorformer som<br />
testikelkræft og kræft i øvre mavetarmkanal behandles udenfor centrene.<br />
Med forbehold for tallenes pålidelighed bør der for de tre hyppigste lidelser ved behandling på<br />
decentrale enheder sikres, at alle selvstændige enheder har et tilstrækkeligt patientunderlag. For<br />
kræft i æggestokkene og for de mere sjældne kræftlidelser bør behandlingen samles på færre<br />
enheder.<br />
3.3 Nationale aktiviteter for lands- og landsdelsfunktioner<br />
Den højt specialiserede behandling varetages i forskelligt omfang på Rigshospitalet, Herlev<br />
Hospital, Odense Universitetshospital, Århus Sygehus, Aalborg Sygehus og Vejle Sygehus. For en<br />
række organområder/diagnoser er aktiviteten på landsplan begrænset, hvorfor en yderligere<br />
centralisering er blevet anbefalet. Det drejer sig primært om behandling af gynækologisk cancer<br />
(ekskl. æggestokkræft), visse urogenitale tumorer samt mere sjældne tumorer i den øvre mavetarmkanal.<br />
3.4 Demografiske data og behandlingsaktiviteter i <strong>Region</strong> <strong>Midtjylland</strong><br />
Befolkningsfremskrivningen for <strong>Region</strong> <strong>Midtjylland</strong> for de kommende år viser samme tendens, som<br />
der ses på landsplan generelt: at antallet af ældre borgere over 59 år stiger betydeligt.<br />
Side 4/14
Data til afdækning af regionens aktiviteter på det onkologiske speciale er hentet på e-sundheds<br />
database. Der er anvendt 2005 data og 2005 takstsystem. Den onkologiske aktivitet er i denne<br />
opgørelse afgrænset både ved hjælp af diagnosegrupperne og behandlingsgrupperne (se bilag 1).<br />
Tallene for de onkologiske aktiviteter er behæftet med nogen usikkerhed og da der eksempelvis er<br />
forskel på de indlæggelses og ambulant baserede aktiviteter i Herning og Viborg kræver<br />
sammenligning opdaterede og mere detaljerede oplysninger fordelt på indlagte og ambulante<br />
behandlingsaktiviteter. Forskellene de 3 onkologiske afdelinger i regionen fremgår også i bilag 2-4.<br />
TABEL 1: National behandlingsaktivitet fordelt på afdeling/kræftdiagnose<br />
Modalitet<br />
Antal<br />
RH<br />
Herlev<br />
Odense<br />
Vejle<br />
Århus<br />
Hoved & hals Strålebeh. CPR 142 92 148 0 155 113 650 1.184<br />
Radiojod CPR 34 0 12 0 16 10 72<br />
Med. beh. CPR 48 22 13 2 41 10 136<br />
Øvre<br />
mave-tarm Strålebeh. CPR 124 28 33 0 24 31 240 2.053<br />
Med. beh. CPR 315 71 125 12 17 108 31 16 5 23 3 2 728<br />
Colon-rektum Strålebeh. CPR 112 175 78 126 85 106 682 3.576<br />
Med. beh. CPR 264 532 288 266 180 305 95 118 80 15 51 48 46 2.288<br />
Lunger /<br />
mesoteliom Strålebeh. CPR 316 343 275 79 330 214 1.557 3.584<br />
Med. beh. CPR 387 278 307 87 340 163 53 145 11 147 22 1 18 28 1.987<br />
Sarkom Strålebeh. CPR 27 20 7 1 35 6 96 185<br />
Med. beh. CPR 60 40 20 1 90 6 1 218<br />
Hud/melanom Strålebeh. CPR 42 150 114 65 20 100 491 7.876<br />
Med. beh. CPR 3 30 55 0 5 1 1 2 97<br />
Mamma Strålebeh. CPR 401 468 172 174 183 171 1.569 4.027<br />
Med. beh. CPR 164 269 276 111 225 115 144 190 10 18 46 71 85 46 1.770<br />
Gynækologisk Strålebeh. CPR 105 94 74 29 86 38 426 1.749<br />
Brachyt. CPR 53 17 16 21 15 16 138<br />
Med. beh. CPR 217 131 177 39 162 123 53 35 0 32 11 0 12 0 992<br />
Uro-genital Strålebeh. CPR 286 336 213 104 417 166 1.522 5.278<br />
Med. beh. CPR 106 125 73 16 110 26 3 3 3 4 3 472<br />
CNS Strålebeh. CPR 76 27 41 20 59 47 270 964<br />
Med. beh. CPR 75 19 39 5 30 11 179<br />
Hæmatologi Strålebeh. CPR 279 64 92 24 82 50 591 828<br />
Øvrige cancer<br />
diagnoser Strålebeh. CPR 9 0 0 334 236 44 623 1.309<br />
Med. beh. CPR 1 1 0 398 241 94 3 0 0 0 0 0 1 2 741<br />
Alle typer Alle CPR 3.646 3.332 2.648 1.914 3.184 2.074 382 507 29 304 94 124 170 127 18.535 32.613<br />
Aalborg<br />
Hillerød<br />
Roskilde<br />
Rønne<br />
Næstved<br />
Sønderborg<br />
Esbjerg<br />
Herning<br />
Viborg<br />
Danmark<br />
CR2003<br />
Side 5/14
TABEL 2: Aktivitetsopgørelse i <strong>Region</strong> <strong>Midtjylland</strong> på det onkologiske speciale<br />
Strålebe<br />
-<br />
handlin<br />
g<br />
Kemoterapi<br />
Total<br />
Antal<br />
proced<br />
urer<br />
Stationære<br />
Ambulante<br />
Stationære<br />
Ambulante<br />
Stationære<br />
Ambulante<br />
Hernin<br />
g<br />
Holstebr<br />
o<br />
Skejb<br />
y<br />
Viborg Århus<br />
THG<br />
Århus<br />
NBG<br />
Total<br />
RM<br />
hosp<br />
Heraf<br />
udenfor<br />
RM<br />
5 1 3.324 3.330 412 534<br />
RM ptt<br />
beh<br />
ikke<br />
RM<br />
hosp<br />
26.598 26.598 2.165 8.962<br />
1 36 1.064 68 668 2.201 4.038 586 465<br />
2.743 1.102 0 1.493 1.866 7.241 14.448 1.287 3.493<br />
1 36 1.069 68 669 5.525 7.368 998 999<br />
2.743 1.102 0 1.493 1.866 33.839 41.046 3.452 12.455<br />
4. Specialets organisering og planlægning<br />
4.1 Specialets organisatoriske placering<br />
Der er i Vestdanmark ingen fuldtidspraktiserende speciallæger i Klinisk <strong>Onkologi</strong>. Basisfunktioner i<br />
klinisk onkologi varetages dels på de onkologiske centre dels på de decentrale onkologiske<br />
afdelinger. I <strong>Region</strong> <strong>Midtjylland</strong> drejer det sig om de onkologiske afdelinger på Århus Sygehus<br />
(center), <strong>Region</strong>shospitalet i Viborg og <strong>Region</strong>shospitalet i Herning.<br />
Der er landsdelsafdelinger ved H:S (Rigshospitalet), Københavns Amts Sygehusvæsen<br />
(Amtssygehuset i Herlev), Odense Universitetshospital, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus<br />
og Aalborg Sygehus.<br />
4.2 Tilrettelæggelse af og rammer for hospitalsbehandling af største sygdomsgrupper<br />
I de nedenstående afsnit de enkelte sygdomsgrupper, samt tilrettelæggelsen og rammerne for<br />
hospitalsbehandlingen af disse.<br />
4.2.1 Hjernekræft<br />
Udredning: Patienterne udredes med skanning på alle regionens hospitaler og henvises derefter til<br />
Neurokirurgisk afdeling, Århus Sygehus. Som hovedregel vil patienterne få foretaget en operation<br />
før henvisning til <strong>Onkologi</strong>sk afdeling, Århus Sygehus.<br />
Behandling og/eller rehabilitering: Behandlingen afhænger af patientens alder og almene tilstand<br />
samt af histologiske type og malignitetsgrad. De maligne gliomer tilbydes postoperativ<br />
strålebehandling eller samtidig kemo-strålebehandling. De benigne gliomer tilbydes<br />
Side 6/14
strålebehandling ved inoperativt recidiv. Ved recidiv herefter kan en del af patienterne tilbydes<br />
kemoterapi.<br />
Der findes en række sjældne typer af hjernetumorer, der behandles individuelt med strålebehandling<br />
eller kemoterapi. Bl.a. behandles patienter med en række mindre benigne tumorer og patienter med<br />
små og få hjernemetastaser med stereotaktisk strålebehandling.<br />
Efter endt behandling bliver patienterne henvist til Neurokirurgisk afdeling, der varetager den<br />
ambulante kontrol og rehabilitering.<br />
Behandling og kontrol af patienter med de fleste typer af hjernetumorer foregår som<br />
regionsfunktion, men patienter med sjældne tumorer, børn og stereotaktisk strålebehandling foregår<br />
som en højt specialiseret behandling.<br />
Forebyggelse: Det findes ikke screeningsprogram.<br />
Forventet medicinsk og faglig udvikling inden for 3-5 år: Forventning om stigende forbrug af<br />
rutinemæssig adjuverende kemoterapi og teknologisk udvikling af strålebehandling til<br />
patientgruppen. Mange nye medicinske biologiske målrettede behandlinger er på vej ind i området,<br />
herunder Avastin og Glivec.<br />
4.2.2. Hoved-halskræft<br />
Omfatter kræft i bihuler, spytkirtler, skjoldbruskkirtel, mundhule, svælg og strube samt ukendt<br />
primær tumor på halsen.<br />
Udredning: Foregår på regionens Øre-næse-hals-afdelinger samt for tumorer i skjoldbruskkirtlen<br />
på de medicinske afdelinger i regionen i samarbejde med regionens Øre-næse-hals-afdelinger.<br />
Endelig udredning af patienter med mundhule og svælgcancer foregår i et multidisciplinært<br />
samarbejde mellem onkolog, øre-næse-halslæge, kæbekirurg og plastickirurg på Århus Sygehus.<br />
Behandling: Den endelige kirurgiske behandling foregår primært på Øre-næse-hals-afdelingen,<br />
Århus Sygehus. Nogle patienter med mundhulecancer opereres i et samarbejde mellem øre-næsehalslæge,<br />
kæbekirurg og plastickirurg. Kræft i skjoldbruskkirtlen opereres tillige på Kirurgisk<br />
Endokrin Klinik (KEK), Århus Sygehus.<br />
Strålebehandling gennemføres på <strong>Onkologi</strong>sk Afdeling, Århus Sygehus og omfatter såvel kurativ<br />
som palliativ behandling, herunder enkelte genbehandlinger. Den kurative strålebehandling gives<br />
accelereret, som IMRT og suppleres med Naxogin og kemoterapi.<br />
Hyppigt omfatter kurativ behandling af halscancer både operation og strålebehandling.<br />
Palliativ behandling udføres på Århus Sygehus i form af strålebehandling og/eller kemoterapi samt<br />
understøttende behandlinger.<br />
Forebyggelse: Almen forebyggelse mod misbrug af tobak og spiritus.<br />
Forventet medicinsk og faglig udvikling i <strong>Region</strong> Midt indenfor 3-5 år: Der arbejdes med<br />
accelererede forløb, hvor ventetider på kurativ behandling nedsættes. Der gøres tiltag i de kirurgiske<br />
specialer til udvikling af bedre kirurgiske teknikker og håndtering af vanskellige operationsopgaver.<br />
Side 7/14
Dansk selskab for hoved-halscancer (DAHANCA) udvikler løbende dokumentation for forbedret<br />
strålebehandling, herunder tillæg af målrettet biologisk terapi.<br />
4.2.3 Lungekræft<br />
Lungekræft opdeles i småcellet og ikke-småcellet lungecancer.<br />
Udredning: Foregår på lungemedicinske afdelinger på Århus Sygehus, og <strong>Region</strong>shospitalerne i<br />
Randers, Silkeborg, Holstebro og Skive. Vurdering af patienter før igangsætning af behandling sker<br />
for alle regionens patienter på to ugentlige multidisciplinære konferencer på Århus Sygehus med<br />
lungemedicinere, onkologer, thoraxkirurger, øre-næse-halslæge, radiologer og patologer.<br />
Behandling: Kirurgisk behandling af lokaliseret ikke-småcellet lungecancer er samlet på<br />
Thoraxkirurgisk afdeling, Skejby Sygehus. Patienter med mere udbredt sygdom og patienter med<br />
lokaliseret sygdom, der ikke tåler operation, henvises til strålebehandling, herunder stereotaktisk<br />
strålebehandling på <strong>Onkologi</strong>sk Afdeling, Århus Sygehus. Strålebehandlingen vil ofte være<br />
kombineret med kemoterapi før, under og/eller efter bestrålingen. For ikke-småcellet lungekræft<br />
finder kemoterapien finder sted på <strong>Onkologi</strong>sk afdeling, Århus Sygehus; for småcellet lungekræft<br />
finder kemoterapien sted på alle regionens onkologiske afdelinger. Patienter, der bliver opereret for<br />
lokalt udbredt lungekræft, får efterfølgende kemoterapi.<br />
Palliativ behandling omfatter kemoterapi og/eller strålebehandling. Førstnævnte foregår på alle tre<br />
onkologiske afdelinger, sidstnævnte på <strong>Onkologi</strong>sk afdeling, Århus Sygehus.<br />
Forebyggelse: Almen forebyggelse mod misbrug af tobak.<br />
Forventet medicinsk og faglig udvikling i <strong>Region</strong> Midt indenfor 3-5 år: Der arbejdes via det<br />
Nationale Indikatorprojekt med accelerering af udredningsforløb, der omfatter ventetider fra første<br />
symptom til overstået behandling.<br />
Der pågår et arbejde med at etablere tele-konferencer ugentligt med de udredende afdelinger. Der<br />
skal være deltagelse af lungemedicinere, onkologer samt radiologer ved disse konferencer, og målet<br />
er et accelereret forløb med en ”fremskudt visitation”, forstået på den måde, at der bookes tider så<br />
snart udredningsforløbet er tilendebragt. Håber, er, at udredningen kan foregå hurtigere og mere<br />
rationelt ved løbende, fælles konferering.<br />
Der må forventes en udvikling og implementering af ny målrettet biologisk medicin i de kommende<br />
år. Flere er under klinisk afprøvning, med lovende resultater.<br />
4.2.4 Brystkræft<br />
Udredning: Udredning foregår på de integrerede diagnostiske enheder, som i øjeblikket er<br />
lokaliseret på Århus Sygehus og regionshospitalerne i Randers, Viborg og Herning.<br />
Behandling: Operation foregår på de kirurgiske afdelinger på Århus Sygehus og<br />
regionshospitalerne i Randers, Viborg og Holstebro. Hovedparten af patienterne (ca. 80 %)<br />
modtager onkologisk efterbehandling i form af radioterapi og medicinsk efterbehandling.<br />
Patienterne efterundersøges hovedsageligt på de onkologiske afdelinger, men også i et vist omfang<br />
på de opererende kirurgiske afdelinger. Rehabilitering foregår ved et standardiseret tilbud om<br />
Side 8/14
fysioterapi efter det kirurgiske indgreb. Der er i et vist omfang yderligere tilbud om rehabilitering,<br />
når den intensive del af den onkologiske efterbehandling er afsluttet.<br />
Ca. 30 % af patienterne vil udvikle et recidiv, svarende til at der vil være 240 kvinder i regionen der<br />
hvert år får påvist et recidiv. Behandlingen af recidiv er næsten udelukkende onkologisk og<br />
omfatter kemoterapi, antihormonelle midler og i tiltagende grad biologiske behandlinger. Dertil<br />
kommer brugen af understøttende behandling, bl.a. bisfosfonater for at mindske risiko for<br />
komplikationer fra knoglemetastaser.<br />
Forebyggelse: Det drejer sig om de generelle sundhedsmæssige anbefalinger med lavt<br />
alkoholforbrug, ophør med rygning, bevarelse af normal legemsvægt, mindst en ½ times daglig<br />
motion samt undgå hormonel behandling efter menopausen.<br />
Forventet medicinsk og faglig udvikling inden for 3-5 år: <strong>Region</strong> <strong>Midtjylland</strong> vil påbegynde<br />
screening 1. januar 2008 med afledte konsekvenser. I regionen må man forvente, at der udenfor<br />
screeningensperiodens 4 første år diagnosticeres omkring 800 nye tilfælde af brystkræft per år, og at<br />
der i tiltagende grad vil blive brug for integreret multidisciplineret samarbejde mellem radiologer,<br />
kirurger, onkologer, plastikkirurger, patologer og klinisk kræftforskning. Således vil screening<br />
betyde mere brug af onkoplastiske operationer og primær plastikkirurgisk rekonstruktion.<br />
Screeningen vil forhåbentlig medføre, at et større antal kvinder kan behandles med tumorektomi<br />
(fjernelse af selve knuden). Det vil betyde at væsentlig flere kvinder skal have postoperativ<br />
strålebehandling. Derudover bruger man i tiltagende grad neoadjuvant kemoterapi før kirurgi.<br />
Alle disse faktorer gør det i stigende grad nødvendigt, at alle specialer befinder sig fysisk i<br />
nærheden af hinanden, og optimalt bør behandlingen af brystkræft samles på 2 centre med adgang<br />
til strålebehandling (Århus Sygehus og <strong>Region</strong>shospital Herning). De 2 enheder vil dermed få et<br />
volumen på 400 nye tilfælde af brystkræft per år, og vil således fuldt ud kunne opfylde EUSOMA<br />
guidelines. Overlægerne Knud Åge Møller og Vera Haahr har dog anført at <strong>Region</strong>shospitalet<br />
Viborg har oprettet en brystkræftfunktion med meget kompetent brystkirurgi, og ser gerne denne<br />
funktion bevaret. De anfører at selvom der skal gives strålebehandling til en stor del af patienterne i<br />
Herning, vil det ikke hindre et meget nært samarbejde som kan opfylde EUSOMA guidelines.<br />
Inden for de næste 3-5 år forventes yderligere brug af biologiske behandlinger, mens der ikke<br />
forudses nye indikationer for behandling med kemoterapi. På grund af incidensstigningen og den<br />
demografiske udvikling må man antage, at det behandlede antal patienter vil stige i de kommende<br />
år.<br />
Ved recidivbehandling forventes øget brug af CT, MR og PET-scanninger for led i<br />
behandlingsevaluering i de kommende år. Brug af biologiske behandlinger vil stige, blandt andet<br />
anti-VGFR og anti-EGFR stoffer. I takt med den forlængede levetid med sygdommen bliver der<br />
også et øget behov for understøttende behandling.<br />
4.2.5 Øvre gastrointestinal kræft<br />
Omfatter kræft i spiserør, mavesæk, bugspytkirtel, galdeveje og lever.<br />
Udredning: Foregår især på abdominalkirurgiske og medicinske afdelinger på alle<br />
regionshospitalerne, i mindre omfang på øre-næse-halsafdelinger i regionen.<br />
Side 9/14
Behandling: Den kirurgiske behandling udføres på en række afdelinger, primært<br />
abdominalkirurgiske, afhængig af tumortype, -lokalisation og den kliniske situation. Non-kirurgisk<br />
lokalbehandling anvendes i mindre omfang og omfatter bl.a. stereotaktisk strålebehandling,<br />
kemoembolisering og radiofrekvensbehandling. Behandlingerne udføres på Århus Sygehus.<br />
Adjuverende onkologisk behandling tilbydes på Århus Sygehus aktuelt i begrænset omfang ved<br />
spiserørskræft. Enkelte patienter med mavesækkræft henvises til Rigshospitalet til adjuverende<br />
behandling.<br />
Palliativ onkologisk behandling med kemoterapi gives på <strong>Onkologi</strong>sk afdeling, Århus Sygehus for<br />
kræft i bugspytkirtel og kræft i mavemund og mavesæk. Patienter til palliativ kemoterapi for<br />
galdevejscancer henvises til <strong>Onkologi</strong>sk afdeling, Vejle Sygehus. Palliativ strålebehandling gives på<br />
<strong>Onkologi</strong>sk afdeling, Århus Sygehus. Eksperimentel onkologisk behandling på Enhed for<br />
Eksperimentel Kræftbehandling, <strong>Onkologi</strong>sk afdeling, Århus Sygehus omfatter aktuelt udbredt<br />
leverkræft og inoperabel kræft i spiserør, mavesæk, bugspytkirtel og visse galdevejscancere.<br />
Behandling af sjældne neuroendokrine tumorer er højt specialiseret og udføres i et samarbejde<br />
mellem Medicinsk Gastroenterologisk og Hepatologisk afdeling, <strong>Onkologi</strong>sk afdeling og Kirurgisk<br />
afdeling P, Århus Sygehus.<br />
Forebyggelse: Der findes ikke screeningsprogram.<br />
Forventet medicinsk og faglig udvikling i <strong>Region</strong> Midt indenfor 3-5 år: Behandlingsmulighederne<br />
for øvre-gastrointestinale cancere har udviklet sig meget hastigt gennem de senere år,<br />
og der forventes yderligere udvikling i behandlingerne. Adjuverende behandling er dokumenteret<br />
effektiv for flere af kræfttyperne, men er endnu ikke helt implementeret i Danmark. Planlagte nye<br />
tiltag omfatter: Øget anvendelse af stråle-kemoterapi for spiserørskræft. Ny adjuverende kemoterapi<br />
for kræft i mavesæk. Ny adjuverende kemoterapi for kræft i bugspytkirtel. Ny palliativ<br />
kombinationskemoterapi til kræft i bugspytkirtel. Ny<br />
90 Yttrium-DOTATOC-behandling af<br />
neuroendokrint carcinom. Ny biologisk behandling til patienter med leverkræft. Forsøg med<br />
cancervaccine til kræft i bugspytkirtel.<br />
Som ved en række andre kræftsygdomme vil der i tiltagende grad vil blive brug for centraliseret<br />
multidisciplinært samarbejde mellem radiologer, kirurger, onkologer, plastikkirurger, patologer og<br />
klinisk kræftforskning.<br />
<strong>Onkologi</strong>sk afdeling i Herning har dog anført at behandling af ikke-operabel cancer pancreatis kan<br />
varetages decentralt, da der er tale om ren palliativ kemoterapi. Patienternes restlevetid er kort, og<br />
de har et stort behov for kontaktlæge/kontaktsygeplejerske, ligesom tilknytning til Palliativt team<br />
anses for at være væsentligt. Afdelingen i Herning skønner at den er i stand til at møde disse behov,<br />
at tage patienter til hurtig behandling, når diagnosen er stillet. I det tilfælde at kemoterapien i<br />
fremtiden skal kombineres med targetpræparater eller vaccine, vil man også være i stand til at give<br />
denne behandling i et nært samarbejde med centerafdelingen i Århus.<br />
4.2.6 Tyktarms- og endetarmskræft<br />
Udredning: Udredning foregår på de kirurgiske afdelinger på alle regionshospitalerne. Primær<br />
kirurgisk behandling med resektion af colon og rektum foregår på regionshospitalerne. Patienter<br />
med coloncancer med behov for adjuverende kemoterapi eller kemoterapi for metastatisk sygdom<br />
Side 10/14
henvises til onkologisk afdeling på Århus Sygehus eller <strong>Region</strong>shospitalerne i Viborg og Herning.<br />
For patienter med rektumcancer kan der blive tale om præoperativ strålebehandling eller<br />
kombineret kemo-strålebehandling, der foregår på <strong>Onkologi</strong>sk afdeling, Århus Sygehus.<br />
Behandling: Adjuverende kemoterapi til coloncancer strækker sig over 6 måneder og gives<br />
ambulant hver 3. uge. Kemoterapi for metastatisk sygdom med eller uden biologiske stoffer mod<br />
EGFR eller VEGFR er mere langvarig. Disse former for kemoterapi gives på alle regionens<br />
onkologiske afdelinger.<br />
Patienter med primært inoperabel rektumcancer får kombineret kemo-stråleterapi, der strækker sig<br />
over 6 uger. Kortvarig strålebehandling vælges til visse patienter med rektumcancer.<br />
Patienter med levermetastaser kan behandles kurativt sigte med leverresektion, radiofrekvent<br />
ablation (RFA) eller stereotaktisk strålebehandling (SBRT) med eller uden efterfølgende<br />
kemoterapi.<br />
Patienter med lokal avanceret rektumcancer med involvering af bækkenvæggen opereres på<br />
Kirurgisk afdeling P, Århus Sygehus. Operationen kombineres ofte med strålebehandling i form af<br />
interstitiel brachyterapi, som gives på Kirurgisk afdeling P under supervision af <strong>Onkologi</strong>sk<br />
afdeling . Patienterne til denne behandling henvises fra hele landet. Operationen foretages i et tæt<br />
samarbejde mellem Århus Sygehus (Kirurgisk afdeling P, Plastikkirirurgisk afdeling Z, <strong>Onkologi</strong>sk<br />
afdeling) og Skejby sygehus (Urologisk afdeling).<br />
Forebyggelse: Der anbefales screening med koloskopi til høj-risiko patienter.<br />
Forventet medicinsk og faglig udvikling inden for 3-5 år: Der forventes en mere udbredt brug af<br />
kemoterapi ved metastatisk coloncancer. Det forventes, at man tilføjer anti-VGFR sammen med<br />
kemoterapi som første linie behandling for metastatiske colon cancer. Formentlig vil der også blive<br />
behov for adjuverende kemoterapi til en bredere gruppe patienter med af kolo-rektalcancer.<br />
Der forventes, at man i løbet af 2008 introducerer endoskopisk lav-kilovoltstråleterapi<br />
(kontaktstråleterapi) til tidlige stadier af rektumcancer. Denne behandling vil formentlig kun blive<br />
tilbudt på Århus Sygehus, hvor den vil blive udført i tæt samarbejde mellem <strong>Onkologi</strong>sk afdeling og<br />
Kirurgisk afdeling P.<br />
4.2.7 Analkræft<br />
Udredning: Udredning foregår på Kirurgisk afdeling P, Århus Sygehus i et tæt samarbejde med<br />
<strong>Onkologi</strong>sk afdeling, Århus Sygehus. De fleste patienter vil blive henvist til stråleterapi med eller<br />
uden neoadjuvant kemoterapi.<br />
Behandling: Den primære behandling består af neoadjuverende kemoterapi med efterfølgende<br />
stråleterapi. Efterfølgende kontrol foregår på Kirurgisk afdeling P, Århus Sygehus. Ved restsygdom<br />
eller lokalrecidiv foretages salvage operation på Kirurgisk afdeling P. Patienter til salvage operation<br />
henvises fra hele landet.<br />
Patienter med metastatisk sygdom får palliativ kemoterapi.<br />
Forebyggelse: Det findes ikke screeningsprogram.<br />
Side 11/14
Forventet medicinsk og faglig udvikling inden for 3-5 år: Det forventes at man tilføjer anti-<br />
EGFR til stråleterapi som led i forsøg. Der forventes en mere udbredt brug af konkomitant kemostråleterapi.<br />
Den eksterne strålebehandling vil i stigende grad blive baseret på MR scanning og<br />
intensitets-moduleret dosisplanlægning. Brachyterapi kan blive aktuel til patienter med tidligt<br />
stadium. Behandlingen af analcancer forventes yderligere centraliseret.<br />
4.2.8 Livmoderkræft<br />
Udredning: Udredning foregår på alle de Gynækologiske afdelinger i regionen. Patienterne uden<br />
påviste højrisikofaktorer opereres med almindelig hysterektomi. Ved tegn på mere avanceret<br />
sygdom henvises patienten til Gynækologisk afd. på Skejby Sygehus mhp radikal hysterektomi og<br />
lymfeknude dissektion.<br />
Behandling og/eller rehabilitering: Patienter med histopatologisk påvist højrisikofaktor henvises<br />
til <strong>Onkologi</strong>sk afdeling, Århus Sygehus til adjuverende strålebehandling. Palliativ strålebehandling<br />
og hormonbehandling samt kemoterapi tilbydes inoperable patienter og patienter med recidiv efter<br />
primær behandling. Efterfølgende kontrol foregår på <strong>Onkologi</strong>sk afdeling. Udvalgte patienter med<br />
lokaliseret recidiv efter operation kan tilbydes ekstern strålebehandling og interstitiel brachyterapi i<br />
kurativt øjemed. Disse patienter henvises fra både <strong>Region</strong> Midt og <strong>Region</strong> Nord. Behandlingen<br />
udføres i et samarbejde mellem Kirurgisk afdeling P, Gynækologisk afdeling og <strong>Onkologi</strong>sk<br />
afdeling.<br />
Forebyggelse: Patienter med høj risiko tilbydes transvaginal ultralydsskanning.<br />
Forventet medicinsk og faglig udvikling inden for 3-5 år: Der forventes en mere udbredt brug af<br />
adjuverende postoperativ kemoterapi. Der forventes en øget tilstrømning fra andre regioner til<br />
kurativt intenderet brachyterapi for lokaliseret recidiv.<br />
4.2.9 Livmoderhalskræft<br />
Udredning: Udredning foregår på den Gynækologiske afdeling, Skejby Sygehus med<br />
gynækologisk undersøgelse under anæstesi og MR skanning. Dele af den primære kan for visse<br />
patienter være udført på lokale gynækologiske afdelinger. Patienter med lokal avanceret inoperable<br />
sygdom og positiv biopsi henvises direkte til <strong>Onkologi</strong>sk afdeling til videre udredning med MR<br />
scanning, PET-CT scanning og gynækologisk undersøgelse i universel anæstesi. I begge tilfælde<br />
fastlægges stadiet ved den gynækologiske undersøgelse i universel anæstesi (stadieinddeling) i<br />
fællesskab mellem onkolog og gynækolog. Afhængigt af stadium tilbydes patienterne operation på<br />
gynækologisk afd. Skejby Sygehus eller kombineret kemo-strålebehandling på <strong>Onkologi</strong>sk<br />
afdeling, Århus Sygehus.<br />
Behandling og/eller rehabilitering: Patienter med tidligt stadium får foretaget operation i form af<br />
radikal hysterektomi. Hvis der er lymfeknudemetastaser eller operationen er uradikal tilbydes<br />
patienten postoperativ adjuverende stråleterapi med eller uden kemoterapi.<br />
Patienter med mere udbredt stadium får ekstern strålebehandling og brachyterapi. Om muligt gives<br />
der samtidig kemoterapi. I visse tilfælde kan patienten alene tilbydes palliativ strålebehandling og<br />
eller palliativ kemoterapi.<br />
Efter afslutning af såvel strålebehandling som kemoterapi følges patienterne på <strong>Onkologi</strong>sk<br />
afdeling, Århus Sygehus.<br />
Side 12/14
Forebyggelse: Vaccination mod HPV er under indførelse. Screeningprogram for kvinde over 40 år<br />
er etableret.<br />
Forventet medicinsk og faglig udvikling inden for 3-5 år: Der er forventning til at man<br />
introducerer biologiske stoffer som anti-EGFR i kombination med kemo- eller stråleterapi. Der<br />
forventes en mere udbredt brug af kemoterapi og af MR baseret brachyterapi. Da der er tale om en<br />
højt specialiseret funktion, og da incidensen af cervixcancer er faldende pga. screening, forventes en<br />
yderligere centralisering af udredning og behandling af cervixcancer. I så fald vil centraliseringen<br />
utvivlsomt ske til sammenhængende gynækologiske og onkologiske enheder. Da MR baseret<br />
brachyterapi allerede tilbydes som rutine, forventer Århus Sygehus at blive et af de fremtidige<br />
centre for denne sygdom.<br />
4.2.10 Æggestokkræft<br />
Udredning: Udredning foregår på alle de gynækologiske afdelinger i regionen med gynækologisk<br />
undersøgelse, ultralyds scanning og måling af CA-125. På basis af en risikovurdering opereres<br />
patienten enten på lokale Gynækologiske afdeling eller på Gynækologisk afdeling Skejby Sygehus.<br />
Behandling og/eller rehabilitering: Ved tidligt stadium består behandlingen af operation alene.<br />
Ved mere udbredt sygdom modtager patienten efterfølgende kemoterapi på de onkologiske<br />
afdelinger, Århus Sygehus eller Herning Sygehus. Efter hhv. 3 eller 6 serier kemoterapi forsøger<br />
man at reoperere de patienter, der havde resttumor efter den primære operation. Der benyttes<br />
rutinemæssigt 2. og 3. linie kemoterapi. Efter afsluttet kemoterapi følges patienterne på de<br />
onkologiske afdelinger.<br />
Forebyggelse: Kvinder med kendt genetisk disposition kan tilbydes transvaginal ultralydsskanning<br />
og CA 125. Profylaktisk ooforektomi kan komme på tale efter den fertile alder.<br />
Forventet medicinsk og faglig udvikling inden for 3-5 år: Kirurgien vil blive mere aggressiv med<br />
mere udtalt brug af peritoneal stripning og tarmresektioner for at opnå en høj grad af<br />
tumordebulking før kemoterapi. Sådanne operationer udføres i dag allerede i et tæt samarbejde<br />
mellem Kirurgisk afdeling P, Århus Sygehus og Gynækologisk afdeling, Skejby Sygehus. Med<br />
hensyn til den medicinske behandling forventes der en mere udbredt brug af anti-VGFR og lignende<br />
stoffer i kombination med traditionel kemoterapi. Endvidere må indførelse af intraperitoneal<br />
kemoterapi imødeses, specielt i form af hyperterm kemoterapi i forbindelse med intervalkirurgi for<br />
primært inoperable ovariecancer<br />
4.2.11 Vulva- og vaginalkræft<br />
Udredning: Udredning foregår på den Gynækologiske afdeling, Skejby Sygehus med<br />
gynækologisk undersøgelse under anæstesi skanninger. Patienterne vil primært blive opereret eller<br />
henvist til stråleterapi på <strong>Onkologi</strong>sk afdeling, Århus Sygehus. Patienter fra <strong>Region</strong> Nordjylland<br />
henvises ligeledes til Skejby Sygehus.<br />
Behandling og/eller rehabilitering: Patienter i tidligt stadium tilbydes operation, og evt. sentinel<br />
node diagnostik af lyskelymfeknuderne. Visse patienter opereres i samarbejde med Plastikkirurgisk<br />
afdeling Z, Århus Sygehus. Patienter med positive lyske-lymfeknuder eller smal kirurgisk rand<br />
tilbydes postoperative kemo-strålebehandling på <strong>Onkologi</strong>sk afdeling D, Århus Sygehus.<br />
Side 13/14
Primært inoperable patienter tilbydes kombineret kemo-strålebehandling. Hvis sygdommen er<br />
meget udbredt, er behandlingen alene palliativ og består af palliativ strålebehandling og/eller<br />
kemoterapi.<br />
Efter afsluttet behandling følges patienterne enten på <strong>Onkologi</strong>sk afdeling, Århus Sygehus.<br />
Forebyggelse: Det findes ikke screeningsprogram.<br />
Forventet medicinsk og faglig udvikling inden for 3-5 år: Der er forventning til at man vil bruge<br />
biologiske stoffer som anti-EGFR sammen med kemo- eller stråleterapi. Der forventes en mere<br />
udbredt brug af kemoterapi. MR vejledt brachyterapi er relevant i behandlingen af lokal avanceret<br />
vaginal cancer.<br />
4.2.12 Nyrekæft<br />
Udredning: Patienterne vil primært blive henvist til de urologiske afdelinger på<br />
regionshospitalerne. Hvis sygdommen er lokaliseret foretages nefrektomi. Hvis sygdommen<br />
primært er udbredt med metastaser eller hvis der kommer inoperabelt recidiv efter nefrektomi<br />
henvises patienterne til <strong>Onkologi</strong>sk afdeling, Århus Sygehus.<br />
Behandling og/eller rehabilitering: Behandling og kontrol af metastatisk nyrekræft foregår på<br />
<strong>Onkologi</strong>sk afdeling, Århus Sygehus som en højt specialiseret funktion. Hvis det skønnes at<br />
patienten er egnet til kurativ behandling anvendes IL-2 baseret immunterapi. Som second-line<br />
behandling, eller hvis patienten er uegnet til IL-2 tilbydes behandling med tyrosinkinasehæmmer.<br />
Efter endt behandling bliver patienterne fulgt i ambulant kontrol på <strong>Onkologi</strong>sk afdelingen.<br />
Forebyggelse: Det findes ikke screeningsprogram.<br />
Forventet medicinsk og faglig udvikling inden for 3-5 år: Der er forventning om indførelse af<br />
nye 2. linie behandlinger som led i forsøg.<br />
4.2.13 Blærekræft<br />
Udredning: Patienterne vil primært blive henvist til de urologiske afdelinger på<br />
regionshospitalerne. Her vil der blive foretaget transurethral resektion af blæretumor. Hvis der er<br />
tale om invasiv cancer henvises patienten til Urologisk afdeling, Skejby Sygehus til stadieinddeling,<br />
ligeledes under cystoskopi. Patienter med lokaliseret blærekræft og god almen tilstand vil<br />
gennemgå radikal cystektomi. Patienter, der ikke er egnede til operation og patienter med mere<br />
udbredt sygdom henvises til <strong>Onkologi</strong>sk afdeling, Århus Sygehus.<br />
Behandling og/eller rehabilitering: Ved lokaliseret kræft i blæren kan patienten tilbydes<br />
strålebehandling. Ved lokal avanceret sygdom gives primært kemoterapi, som ofte kan følges op<br />
med strålebehandling eller operation.<br />
Patienter, der ved operation får påvist lokalt udbredt sygdom, indgår i forsøg med kemoterapi.<br />
Patienter med metastaserende blærekræft modtager kemoterapi.<br />
Efter endt strålebehandling bliver patienterne fulgt på de urologiske afdelinger. Patienter, der har<br />
fået kemoterapi følges på <strong>Onkologi</strong>sk afdeling, Århus Sygehus.<br />
Side 14/14
Forebyggelse: Der findes ikke screeningsprogram.<br />
Forventet medicinsk og faglig udvikling inden for 3-5 år: Adjuverende kemoterapi kan blive<br />
aktuel efter operation for invasiv blærekræft. Der er forventning om indførelse af nye 2. linie<br />
behandlinger som led i forsøg.<br />
4.2.14 Prostatakræft<br />
Udredning: Udredning foregår på de urologiske afdelinger på Skejby Sygehus og<br />
regionshospitalerne i Randers, Viborg og Holstebro med PSA-blodprøve, skanninger og<br />
lymfeknudestaging-operation.<br />
Patienterne kan tilbydes radikal prostatektomi, udvendig strålebehandling eller brachyterapi (i<br />
Danmark alene på KAS-Herlev). Andre kan følges med endokrin behandling eller helt uden aktiv<br />
behandling på de urologiske afdelinger.<br />
Patienter, der sendes til strålebehandling, får lagt guldmarkører i prostata og de fleste patienter til<br />
strålebehandling starter adjuverende endokrin terapi.<br />
Behandling og/eller rehabilitering: Strålebehandling gives under vejledning af guldmarkører og<br />
med en forsimplet form for intensitetsmoduleret teknik. De patienter, der får adjuverende endokrin<br />
behandling, skal fortsætte i 6 eller 18 måneder afhængigt af prognostiske parametre. Kemoterapi<br />
tilbydes til patienter med hormonrefraktær prostatacancer på <strong>Onkologi</strong>sk afdeling, Århus Sygehus.<br />
Efter afslutning af såvel strålebehandling som kemoterapi tilbagehenvises patienterne til de<br />
urologiske afdelinger, der også varetager rehabilitering og kontrol.<br />
Forebyggelse: Som hovedregel anbefales screening med PSA-blodprøver ikke. Det anbefales alene<br />
til mænd over 50 år med udbredt familiær disposition.<br />
Forventet medicinsk og faglig udvikling inden for 3-5 år: Der forventes en yderligere stigning i<br />
antallet af patienter med prostatacancer som følge af øget brug af usystematisk PSA-screening. Der<br />
er forventning til at man i regionen starter brachyterapi af prostatacancer. Det vil dels ske som<br />
lavdosishastigheds brachyterapi til patienter med helt tidligt sygdoms stadium, dels som<br />
højdosishastigheds brachyterapi i kombination med udvendig strålebehandling til patienter med<br />
mere udbredt, men fortsat lokaliseret sygdom.<br />
Der forventes en mere udbredt brug af kemoterapi til patienter med prostatacancer. 2. linie og<br />
adjuverende kemoterapi forventes indført som forsøgsbehandling. Der vil blive et stigende behov<br />
for second opinion, idet mange patienter har mulighed for flere meget forskelligartede behandlinger<br />
(operation og strålebehandling).<br />
4.2.15 Testikelkræft<br />
Udredning: Patienter med mistanke om testikelkræft henvises til urologiske afdelinger på Skejby<br />
Sygehus eller på regionshospitalerne i Randers, Viborg og Holstebro, der foretager orchiectomi<br />
(fjernelse af testiklen) og samtidig biopsi af kontralaterale testikel.<br />
Side 15/15
Behandling og/eller rehabilitering: Patienten får efter henvisning til onkologisk afdeling foretaget<br />
stadieinddelings-undersøgelser med blodprøver og skanning. Behandlingen afhænger af undertype<br />
(seminom/non-seminom) og stadium:<br />
Seminom: Kontrol eller én serie kemoterapi for lokaliseret stadium, stråleterapi eller kemoterapi,<br />
hvis sygdommen er mere udbredt.<br />
Non-seminom: Kontrol uden behandling for lokaliseret stadium. Kemoterapi, hvis sygdommen er<br />
mere udbredt.<br />
Alle patienter følges i ambulant kontrol her på <strong>Onkologi</strong>sk afdeling, Århus Sygehus. Afdelingen<br />
varetager rehabilitering af patienterne.<br />
Forebyggelse: Det findes ikke screeningsprogram.<br />
Forventet medicinsk og faglig udvikling inden for 3-5 år: Ingen planlagte aktiviteter.<br />
4.2.16 Sarkomer<br />
Udredning: Udredning og behandling foregår for patienter i hele Vestdanmark i<br />
Sarkomtumorcenteret, der udgøres af et samarbejde mellem Ortopædkirurgisk, <strong>Onkologi</strong>sk,<br />
Pædiatrisk, Røntgendiagnostisk afdeling samt Kirurgisk afdeling P og T. Udredning omfatter biopsi<br />
og skanninger. De fleste patienter gennemgår en operation og en del patienter henvises til<br />
adjuverende onkologisk behandling på <strong>Onkologi</strong>sk afdeling, Århus Sygehus.<br />
Behandling og/eller rehabilitering: Ved bløddelssarkomer vil behandlingen oftest være operation<br />
med eller uden strålebehandling. Adjuverende strålebehandling har en central plads, idet man med<br />
denne behandling kan opnå at langt flere kan nøjes med ekstremitets- og funktionsbevarende<br />
kirurgiske indgreb. Der benyttes ikke rutinemæssig adjuverende kemoterapi, men hos nogle<br />
patientgrupper indgår kemoterapi i den primære behandling.<br />
Ved knoglesarkomer har kemoterapi en central placering sammen med kirurgi. Hos patienter med<br />
Ewing suppleres med strålebehandling.<br />
Glivec benyttes til behandling af patienter med inoperabel og metastaserende gastointestinalt<br />
stromalt sarkom (GIST). Glivec benyttes aktuelt i en protokol som adjuverende behandling.<br />
Efter endt behandling følges alle sarkompatienter på <strong>Onkologi</strong>sk afdeling, Århus Sygehus.<br />
Forebyggelse: Det findes ikke screeningsprogram.<br />
Forventet medicinsk og faglig udvikling inden for 3-5 år: Brachyterapi vil kunne indgå som led i<br />
den postoperative strålebehandling af bløddelssarkomer. Præoperativ stråleterapi kan blive aktuel<br />
ved lokalt avanceret bløddelssarkom. Det forventes at man tilføjer anti-EGFR og anti-VEGR i<br />
kombination med stråleterapi og/eller kemoterapi. Der forventes en mere udbredt brug af<br />
kemoterapi. Der forventes en mere udbredt biologisk behandlinger med tyrosinkinase-hæmmere.<br />
Adjuverende kemoterapi forventes indført som forsøgsbehandling.<br />
Side 16/16
4.2.17 Hæmatologisk kræft<br />
Udredning: Udredning af patienter foregår primært på de hæmatologiske afdelinger på Århus<br />
Sygehus og regionshospitalerne i Viborg og Holstebro.<br />
Behandling og/eller rehabilitering: <strong>Onkologi</strong>sk afdeling er primært involveret i behandling af<br />
patienter med lymfom. De fleste patienter bliver primært behandlet med kemoterapi, ofte i<br />
kombination med biologisk terapi. Kemoterapi af lymfom finder sted på de hæmatologiske<br />
afdelinger, hvorimod strålebehandlingen varetages af <strong>Onkologi</strong>sk afdeling, Århus Sygehus. En del<br />
patienter med lymfom vil blive henvist til strålebehandling, som gives som led i den primære<br />
behandling. En anden gruppe patienter med lymfom modtager strålebehandling som led i recidiv af<br />
sygdommen. En tredje gruppe henvises til palliativ bestråling. Koordination af behandlingen finder<br />
sted i et samarbejde mellem de hæmatologiske afdelinger og <strong>Onkologi</strong>sk afdeling.<br />
Forebyggelse: Det findes ikke screeningsprogram.<br />
Forventet medicinsk og faglig udvikling inden for 3-5 år: Lavdosis strålebehandling er et<br />
forskningsområde på <strong>Onkologi</strong>sk afdeling, Århus Sygehus.<br />
4.2.18 Børnekræft<br />
Udredning: Cancer hos børn kan opdeles i cerebrale og non-cerebrale cancere. De non-cerebrale<br />
cancere udredes på de pædiatriske afdelinger, primært på Skejby Sygehus. Den består af biopsi og<br />
skanninger. Børn med cerebrale tumorer henvises akut til Neurokirurgisk afdeling, Århus Sygehus,<br />
hvor der oftest foretages operation.<br />
Øjentumorer (Retinoblastom) udredes på Øjenafdelingen, Århus Sygehus. Behandlingen af børn<br />
foregår i et tæt multidisciplinært samarbejde. <strong>Onkologi</strong>sk afdeling, Århus Sygehus har<br />
landsfunktion for behandling af retinoblastom.<br />
Behandling og/eller rehabilitering: De fleste børn med cancer gennemgår operation og<br />
kemoterapi. Kemoterapi af børn under 15 år foregår på Pædiatrisk afdeling, Skejby Sygehus. En<br />
børnecancer kan i sjældne tilfælde optræde hos en ung eller voksen person. I så fald foregår<br />
behandlingen på <strong>Onkologi</strong>sk afdeling, Århus Sygehus.<br />
Hos børn med hjernetumorer indgår strålebehandling som en vigtig del af behandlingen.<br />
Strålebehandlingen varierer afhængigt af tumortype fra små felter mod tumorområdet til stråling af<br />
hele den kraniospinale akse.<br />
Børn med sarkom, neuroblastom og Wilms tumor vil ofte skulle have stråleterapi som led i den<br />
samlede behandling. Der er oftest tale om lokaliseret behandling mod de(t) mest udbredte<br />
tumorområde(r).<br />
Strålebehandling af børn er en højt specialiseret og ressourcekrævende funktion. Mindre børn<br />
strålebehandles i universel anæstesi.<br />
Forebyggelse: Der findes ikke screeningsprogram.<br />
Forventet medicinsk og faglig udvikling inden for 3-5 år: Børn forventes i stigende grad at indgå<br />
i internationale protokoller.<br />
Side 17/17
4.2.19 Palliativ behandling<br />
Udredning: Patienter udredes og henvises fra de onkologiske afdelinger og øvrige afdelinger i<br />
regionen.<br />
Behandling og/eller rehabilitering: Den palliative onkologiske behandling består af kemoterapi og<br />
anden medicinsk behandling, som det beskrives i de organspecifikke afsnit. Stråleterapi tilbydes<br />
mod symptomgivende primære tumorer og metastaser. Palliativ strålebehandling kan oftest gives<br />
med en eller få fraktioner og med simpel teknik. I mange tilfælde har strålebehandlende god og<br />
langvarig effekt mod symptomerne.<br />
Herudover omfatter den palliative indsats medicinsk behandling af somatiske symptomer herunder<br />
smertestillende virkning, støtte og psykosocialintervention i forhold til eksistentielle, psykiske, og<br />
sociale problemstillinger.<br />
Palliative Teams i Århus, Randers, Silkeborg, Herning og Skive/Viborg er væsentlige led i den<br />
samlede palliative indsats. Der findes hospice i Århus (Hospice Søholm), Hvide Sande (Anker<br />
Fjord Hospice) og i Skive (Hospice Limfjord), og i efteråret 2007 åbner Hospice Djursland i Rønde<br />
på Djursland. <strong>Region</strong> <strong>Midtjylland</strong> vil derefter råde over 48 hospicepladser.<br />
Forebyggelse: Det findes ikke screeningsprogram.<br />
Forventet medicinsk og faglig udvikling inden for 3-5 år: Der planlægges udbygning af de<br />
Palliative Teams og eventuelt etablering af et yderligere Hospices. Lægefaglig dækning af Hospices<br />
skal sikres og bør ske fra de lokale palliative teams. Ligesom der bør etableres en regional<br />
udviklingsenhed med henblik på at sikre udvikling og uddannelse indenfor hele regionen.<br />
4.3 Generelle udviklingstendenser for det Klinisk <strong>Onkologi</strong>sk speciale<br />
Der er stor og stadig stigende efterspørgsel på onkologisk behandling. Det skyldes den øgede<br />
kræftforekomst, som sammen med nye indikationer har medført, at stadigt flere patienter får tilbudt<br />
behandling med operation, medicinsk behandling eller stråleterapi alene eller i kombination. Det<br />
drejer sig om store grupper som lungekræft, tarmkræft og blærehalskirtelkræft, hvor tilbuddene<br />
hidtil har været begrænsede. Der kommer behandlingstilbud til sygdomsgrupper som hidtil ikke har<br />
modtaget behandling, f.eks. kræft i mavesæk, spiserør, ukendt primær tumor, lever-metastaser m.m.<br />
samt yderligere behandlingstilbud til f.eks. ikke-småcellet lungekræft, tarmkræft og blærekræft.<br />
Iværksættelse af screening kan blive aktuelt indenfor flere kræftsygdomme. Molekylærbiologiske<br />
metoder, målrettet biologisk behandling og avanceret strålebehandling vil gøre udredning og<br />
behandling mere kompleks og fordyre behandlingerne betydeligt.<br />
I takt med de forbedrede behandlingsresultater vil der være et stigende antal helbredte<br />
kræftpatienter, som har behov for målrettet rehabiliteringsindsats. Der findes aktuelt ingen<br />
standardiserede rehabiliteringstilbud. Man ved i dag meget lidt om i hvilket omfang patienter kan<br />
fastholde tidligere livsudfoldelse, såvel erhvervsmæssigt som familiært.<br />
Samtidig med at overlevelsen for kræftpatienter øges vil der være flere helbredte patienter med<br />
kroniske følger af behandlingen. Der er brug for betydelig viden indenfor disse områder.<br />
Side 18/18
Øget fokus på terminal pleje på og udenfor sygehus vil medføre et større behov for palliativ<br />
sengekapacitet, hospice pladser og uddannelse af personale.<br />
Halvdelen af alle kræftpatienter anvender alternativ behandling. Rådgivning indenfor dette område<br />
vil kræve mange ressourcer og det skal vurderes, om det er en opgave specialet vil påtage sig.<br />
4.4 Generelle forsknings- og udviklingstendenser specialet Klinisk <strong>Onkologi</strong><br />
Forskningsområder indenfor klinisk onkologi omfatter alle kræftsygdomme både indenfor den<br />
medicinske, radioterapeutiske og understøttende behandling og de fleste centerafdelinger har basale<br />
forskningslaboratorier knyttet til afdelingen. Forskningen er primært laboratoriebaseret og klinisk<br />
sundhedsvidenskabelig, men omfatter i stigende grad også sundhedstjenesteforskning og i mindre<br />
omfang samfundsvidenskabelig forskning.<br />
I <strong>Region</strong> <strong>Midtjylland</strong> udføres der klinisk patientforskning på alle de 3 onkologiske afdelinger og på<br />
<strong>Onkologi</strong>sk Afdeling i Århus varetages den laboratoriebaserede forskning på afdeling for<br />
Eksperimentel Klinisk Kræftforskning.<br />
Forskning er essentielt for onkologien. Generelt har patienter med kræftsygdomme en dårlig<br />
prognose og kun gennem vedvarende klinisk forskning med deltagelse i nationale og internationale<br />
forskningsprotokoller er der mulighed for at ændre prognosen. Translationel forskning (omsætning<br />
af laboratorieforskning til klinisk forskning) er ligeledes af stor betydning for at anvende<br />
landvindinger fra basalforskningen i patientbehandlingen. Beherskelse af faget kræver stor indsigt i<br />
forskningsmetodologiske aspekter i relation til den kliniske onkologi og patienterne tilbydes i høj<br />
grad evidensbaseret behandling.<br />
4.4.1 Forskningsaktivitet<br />
Kræftforskning i Danmark skal bidrage til forbedrede behandlingsresultater og overlevelse for<br />
kræftpatienterne og skabe stærke faglige miljøer, som hurtigt kan hjemtage ny viden til gavn for<br />
danske patienter. For en mere detaljeret gennemgang af forskningsaktiviteterne in Danmark<br />
fremgår af den nationale Specialeplan for klinisk onkologi.<br />
For at sikre disse overordnede formål er i <strong>Region</strong> <strong>Midtjylland</strong> er nedenstående miljøer etableret eller<br />
under opbygning:<br />
4.4.1.1 Afdeling for Eksperimentel Klinisk <strong>Onkologi</strong>: Denne afdeling fungerer som særskilt<br />
afsnit indenfor <strong>Onkologi</strong>sk Afdeling med delbudget. Afdelingens formål er i integreret samarbejde<br />
med den kliniske onkologi at medvirke til forbedring af behandlingen af kræftsygdomme. Det er<br />
afdelingens sigte at forbedre og udvikle samt initiere nye behandlingsprincipper inden for den<br />
kliniske onkologi. Området omfatter eksperimentelle undersøgelser inden for emner og<br />
problemstillinger, som omfattes af hele den kliniske onkologi. Samarbejdet omfatter<br />
eksperimentelle laboratorieundersøgelser, eksperimentel klinisk arbejde samt dataregistrering og<br />
bearbejdning. Herudover fungerer afdelingen som datacenter og sekretariat for en lang række<br />
kliniske projekter. I samarbejde med <strong>Onkologi</strong>sk Afdeling i øvrigt deltager afdelingen i såvel præsom<br />
postgraduat undervisning.<br />
4.4.1.2 Sektor for Klinisk Forskning (SKF): <strong>Onkologi</strong>sk afdeling i Århus har som de øvrige<br />
onkologiske centerafdelinger i 1990erne opbygget en professionel klinisk forskningsenhed. SKF har<br />
Side 19/19
aktuelt 48 kliniske behandlingsprotokoller i gang. Også de decentrale afdelinger i Herning og<br />
Viborg deltager i klinisk forskning i tæt samarbejde med bl.a. Århus.<br />
SKF varetager bl.a. følgende arbejdsopgaver ved kliniske undersøgelser:<br />
• Opbygger systemer og infrastruktur til styring af de kliniske forskningsprojekter<br />
• Koordinerer alle administrative og praktiske opgaver omkring forsøgene<br />
• Varetager logistik og tovholderfunktion<br />
• Analyserer protokollens konsekvenser for klinisk praksis<br />
• Samarbejder med alle involverede interne og eksterne parter (læger, sygeplejersker,<br />
forskningslaboratorier, cytostatika afdeling, radiologiske afdelinger, medicinalindustrien,<br />
monitoreringsfirmaer m.fl.)<br />
• Udarbejder og sikrer kvalificeret informationsmateriale som imødekommer patient og<br />
pårørendes behov for information<br />
• Udarbejder administrative papirer (behandlingsdokumenter, procedurebeskrivelser, skemaer<br />
til bivirkningsregistrering mv.)<br />
• Registrerer og inkluderer patienter i forskningsprojekterne<br />
• Varetager indsamling og rapportering af data til investigatorer, DMCG (Danske<br />
Multidisciplinære Cancer Grupper), medicinalfirmaer samt internationale kooperative<br />
grupper.<br />
• Afholder monitoreringsmøder med eksterne monitorer (firma eller regional GCP-enhed)<br />
• Leverer materiale vedr. protokoller, cytostatika, instrukser, referenceprogrammer til<br />
samarbejdspartnere<br />
• Varetager økonomistyring i de kliniske forskningsprojekter, dvs. indtægter samt registrering<br />
og afregning af udgifter til bl.a. ydelser fra kliniske hjælpeafdelinger.<br />
• Underviser og vejleder i GCP og håndtering af forskningsprojekter<br />
• Underviser og superviserer det kliniske personale i hvert specifikt forsøg under dets<br />
gennemførelse<br />
• Sikrer generelt at personalet får forudsætninger for at kunne håndtere afdelingens kliniske<br />
forskningsprojekter<br />
• Indsamler kliniske data og biologisk materiale til biobanker mhp. at undersøge prædiktive<br />
og prognostiske markører og foretage molekylærbiologiske undersøgelser<br />
De kliniske forskningsenheder som helhed ved de onkologiske afdelinger har opbygget en<br />
bæredygtig infrastruktur.. Dette styrker muligheden for at gennemføre kliniske undersøgelser og<br />
kvalitetssikre behandlingstilbuddene. Det betyder også at flere patienter får mulighed for at deltage i<br />
kliniske undersøgelser og får adgang til ny medicin.<br />
4.4.1.3 Stråleterapeutisk forskningsgruppe: Stråleterapeutisk forskningsgruppe: Denne<br />
tværfaglige gruppe er bygget op omkring forskningsprofessorat i stråleterapi og den kommende<br />
forskningsaccelerator. Forskningsområderne omfatter kliniske, fysiske og teknologiske aspekter af<br />
moderne højpræsicions strålebehandling, herunder intensitetsmoduleret, billedvejledt<br />
strålebehandling af hoved-hals cancer og pelvine tumorer, samt stereotaktisk strålebehandling af<br />
lever og lungetumorer. Gruppens medlemmer samarbejder lokalt med de øvrige forskningsgrupper<br />
på afdeling, Århus Sygehus og Århus Universitet, og deltager aktivt i nationale og internationale<br />
forskningssamarbejder indenfor stråleonkologi og medicinsk fysik. Gruppen består aktuelt af 1<br />
professor, 1 forskningslektor, 6 deltids seniorforskere, 1 post-doc og 7 ph.d. studerende.<br />
4.4.1.4 Eksperimentelle enheder: Siden 2004 er der opbygget eksperimentelle behandlingsenheder<br />
på de onkologiske centerafdelinger og i <strong>Region</strong> <strong>Midtjylland</strong> i Århus. Enheden tilbyder behandling<br />
Side 20/20
med nye stoffer til patienter hvor der ikke længere er tilbud om dokumenteret behandling, samt til<br />
sjældnere tumor typer. Der foregår et tæt samarbejde med de kliniske forskningsenheder i det<br />
Nationale Koordinationsudvalg.<br />
4.4.1.5 Informationsteknologi (IT): Klinisk forskning er i høj grad afhængig af databaser af høj<br />
kvalitet. Indberetning til mange af databaserne er langt fra optimal, på grund af manglende<br />
kapacitet. Der er brug for at øge effektiviteten og kvalitetssikre administrationen af<br />
behandlingsporteføljen, sikre valide og komplette data vedr. behandlinger og behandlingsresultater,<br />
generere såvel administrative og forskningsmæssige statistiske analyser og levere data til databaser,<br />
bl.a. National Klinisk Database for eksperimentel kræftbehandling og sygdomsspecifikke grupper.<br />
4.4.1.6 Sygdomsspecifikke multidisciplinære cancergrupper: Med DMCG.dk (Danske<br />
Multidisciplinære Cancer Grupper) som paraplyorganisation er sygdomsspecifikke tværfaglige<br />
landsdækkende cancer grupper under opbygning. Deres væsentligste opgave vil være at sikre<br />
opdaterede referenceprogrammer og databaser der sikrer kvalitet af kræftbehandlingen. En række af<br />
disse DMCG’er vil have deres sekretariater placeret i Århus.<br />
4.4.1.7 Biobanker: En struktur for nationale biobanker er under opbygning til sikring af fremtidig<br />
klinisk kræftforskning kan foregå på højt internationalt niveau. Etablering af biobanker og<br />
forskning i materiale herfra forventes på afgørende måde kunne ændre kræftbehandlingen, og<br />
medvirke til at øge kvaliteten af forskningen både regionalt, nationalt og internationalt.<br />
4.4.2 Særlige udviklingsområder for forskningen<br />
Overskrifterne for de særlige udviklingsområder for klinisk onkologisk forskning omfatter bl.a.:<br />
Alsidig, uafhængig forskningsbaseret behandling. Udvikling og afprøvning af nye<br />
behandlingsmodaliteter indenfor kemoterapi, biologisk terapi, strålebehandling, understøttende<br />
behandling og kombination af flere behandlingsmodaliteter. Flere behandlingstilbud til<br />
kræftpatienter og mulighed for deltagelse i kliniske forsøg. Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling .<br />
Vidensdeling og kompetenceudvikling. Resultater fra den basale kræftforskning til implementering<br />
i klinikken indenfor molekylær-biologiske metoder i udvikling af nye behandlinger, individualiseret<br />
behandling, biomarkører i relation til prognose og behandling og anvendelse af genomics og<br />
proteomics i behandling af kræftpatienter. Udvikle forskningsmetodologien ved kræftforskning<br />
Uafhængig og alsidig forskning vil sikre at patienterne tilbydes den mest optimale behandling med<br />
mulighed for deltagelse i behandlingsforsøg. Aktiviteterne øger behandlingstilbudene til<br />
kræftpatienter og sikrer at de danske kræftpatienter tilbydes nye behandlingsmodaliteter. En øget<br />
investigatorinitieret forskningsindsats har afgørende betydning for mulighederne for at<br />
sammensætte behandlingstilbuddet og dermed muligheden for at forlænge overlevelsen for<br />
kræftpatienter. Fokus på kvalitetssikring og udvikling vil optimere patientforløb såvel internt i<br />
afdelingerne som på tværs af regionernes sygehuse. Styrkelse af den translationelle forskning vil<br />
øge muligheden for at målrette behandlingen og dermed undgå unødvendige bivirkninger og<br />
ressourceforbrug. Hurtig, effektiv vidensdeling sikrer at alle regionernes patienter tilbydes samme<br />
høje behandlingsstandard.<br />
5. Personale/faggrupper<br />
For en mere detaljeret gennemgang af personalegrupperne og de kommende udfordringer henvises<br />
til de to for nyligt afsluttede rapporter: Rekruttering af personale til stråleafdelingerne i<br />
Side 21/21
Vestdanmark på baggrund af tre regionale stråleplaner fra 2005 og den nationale Specialerapport<br />
for klinisk onkologi 2007.<br />
5.1. Beskrivelse af faggrupperne, deres kompetencer og kvalifikationer<br />
5.1.1 Lægeligt personale<br />
Speciallægeuddannelsen inden for kræftsygdomme har indtil for et par år siden været 2-sporet –<br />
dvs. et officielt grundspeciale i onkologi samt et grenspeciale i medicinsk onkologi. Der er således –<br />
især på de decentrale onkologiske afdelinger – en række overlæger som har en medicinsk<br />
grunduddannelse og dermed ikke uddannelse inden for strålebehandling. Dette forekommer især på<br />
de østdanske afdelinger – og er i relation til <strong>Region</strong> Midt ingen større betydning.<br />
I <strong>Region</strong> <strong>Midtjylland</strong> har hovedparten af speciallægerne alle en grunduddannelse i det nuværende<br />
speciale klinisk onkologi. På centerafdelingen er de faglige ansvarsområder opdelt efter sygdomme<br />
og ikke modaliteter – dvs. at de pågældende er ansvarlige for såvel den medicinske som for den<br />
stråleterapeutiske behandlingsstrategi.<br />
Alle overlæger har såkaldte ekspertfunktioner (fase IV uddannelseskrav) inden for såvel det<br />
stråleterapeutiske område (fx stereotaksi, intrakavitær stråleterapi etc.) som inden for det<br />
medicinske (fx immunterapi etc.). Forskningsaktiviteten er høj med deltagelse i kliniske/klinisk<br />
eksperimentelle undersøgelser. Efteruddannelsesaktiviteten er høj – ligesom stabene i stor<br />
udstrækning varetager præ- og postgraduate undervisningsfunktioner.<br />
Overordnet har overlægestabene i <strong>Region</strong> <strong>Midtjylland</strong> et meget højt kompetenceniveau til at<br />
varetage såvel basis som hovedfunktioner inden for hele det onkologiske fagområde samt at<br />
honorere de fremtidige krav hertil. De faglige funktioner understøttes af afdelingslæger som især på<br />
centerafdelingen ligeledes har et såvel uddannelses- som forskningsmæssigt højt<br />
kompetenceniveau.<br />
5.1.2 Ikke-lægeligt personale i relation til stråleterapi<br />
Hovedansvaret for strålebehandlingen (stråledosis, strålefelter) påhviler læger på det påkrævede<br />
uddannelsestrin. Hospitalsfysikerne har ansvaret for beregning og administration af stråledosis.<br />
Stråleterapisygeplejerskerne har alle deltaget i den etårige uddannelse til stråleterapisygeplejerske<br />
eller har opnået merit via erfaring og ajourførende kurser, således at alle er godkendte af<br />
Sundhedsstyrelsen til at udføre strålebehandling. Derudover har mange deltaget i <strong>Onkologi</strong>sk<br />
Efteruddannelse. Stråleterapisygeplejerskerne er derfor en højt specialiseret faggruppe og har de<br />
seneste år overtaget en del opgaver som tidligere blev udført af enten læger eller hospitalsfysikere –<br />
fx direkte opsætninger af udvalgte patientgrupper og matchning af billeder ved anvendelse af<br />
markører. Derudover er det stråleterapisygeplejerskernes opgave at varetage omsorgen for<br />
patienterne under behandlingsforløbene som ofte strækker sig over 6 til 7 uger.<br />
Efter- og videreuddannelsesaktiviteten er høj og der foregår samtidig meget undervisning, specielt<br />
rettet mod den store gruppe af nye stråleterapisygeplejersker der skal oplæres i disse år.<br />
Stråleterapiafdelingen har tilknyttet en gruppe af konsultations- og hotelsygeplejersker. Denne<br />
gruppe varetager klinisk sygepleje til patienter, der er i et ambulant strålebehandlingsforløb eller<br />
indlagt på <strong>Onkologi</strong>sk Afdelings hotelpladser. Opgaverne svarer til dem, der bliver beskrevet i<br />
punkt 5.1.3. om den kliniske plejegruppe.<br />
Side 22/22
Det øvrige terapipersonale en teknikerstab som servicerer apparaturet, radiografer som varetager de<br />
billedskabende funktioner samt assistenter som fremstiller tilbehør til behandlingen. Der er<br />
endvidere en stab af sekretærer som indgår i den praktiske afvikling af henvisninger – indkaldelser<br />
etc. Afdelingen for Medicinsk Fysisk ledes af en cheffysiker – og det daglige arbejde tilrettelægges<br />
i et samarbejde mellem alle involverede personalegrupper. Samtlige personalegrupper har en<br />
specialuddannelse som sikrer, at behandling og udvikling finder sted på et højt fagligt niveau.<br />
Efter- og videreuddannelsesaktiviteten er høj - ligesom der er en betydende forsknings- og<br />
undervisningsaktivitet. Afdelingen er således i stand til at honorere de faglige krav til lands- og<br />
landsdelsopgaverne.<br />
5.1.3 Den kliniske plejegruppe (sygeplejersker og SOSA assistenter)<br />
Alle sygeplejersker har gennemført ”Funktionsrettet kursus i cytostatika, der giver kompetence til<br />
administration af kemoterapi, kvalmemedicin etc.. Derudover gennemføres basiskursus i onkologisk<br />
sygepleje.<br />
Personalegruppen har de seneste år varetaget en stigende andel af de opgaver som tidligere primært<br />
blev varetaget af lægegruppen – fx information om behandling, anlæggelse af venflon, indgift af<br />
kemoterapi, intravenøs antibiotika og blodtransfusioner, forsøgsprotokoller ligesom en række<br />
behandlings- og kontrolkontakter varetages af sygeplejegruppen. Der er nu endeligt gjort på med<br />
tidligere tiders meget skarpe faggrænser – og der er således et betydeligt potentiale for overflytnings<br />
af flere opgaver til denne højt specialiserede faggruppe.<br />
Dog skal tages i betragtning, at manglen på sygeplejersker og begyndende<br />
rekrutteringsvanskeligheder indenfor det onkologiske speciale kan have indflydelsen på muligheden<br />
for overflytning af opgaver til sygeplejerskegruppen. Personalegruppen har opbygget en betydelig<br />
erfaring på en lang række behandlings- og specialplejeområder fx observation og behandling af<br />
åndenød, pleje af unge patienter etc.<br />
Samtlige personalegrupper har en specialuddannelse som sikrer, at behandling og udvikling finder<br />
sted på et højt fagligt niveau, der sikre en høj patientsikkerhed. Gruppen er endvidere karakteriseret<br />
ved at have en betydende andel af meget erfarende personer således at bl.a. uddannelsesopgaverne<br />
kan varetages på et højt fagligt niveau.<br />
Efter- og videreuddannelsesaktiviteten er høj - ligesom der er en betydende forsknings- og<br />
undervisningsaktivitet. Personalegruppen er således i stand til at honorere de faglige krav til<br />
samtlige funktioner inde for det plejemæssige felt. Dog skal nævnes, at <strong>Onkologi</strong>sk efteruddannelse<br />
er blevet nedlagt på landsplan og Specialuddannelse for kræftsygeplejersker, der skulle afløse denne<br />
er beskrevet af Sundhedsstyrelsen, men ikke godkendt på ministerielt niveau.<br />
På landsplan arbejdes der i øjeblikket med at etablere 2-3 moduler på de Sundhedsfaglige<br />
Diplomuddannelser. Modulerne skal være rettet mod sygeplejersker, der arbejder med<br />
kræftpatienter i såvel primær som sekundærsektoren.<br />
5.1.3.1 Enheden for Sygepleje, Uddannelse, Udvikling og Forskning (SUUF): De kliniske<br />
forskningsaktiviteter planlægges, afvikles, monitoreres etc. i stigende grad af specialuddannede<br />
forskningssygeplejersker – tilknyttet de kliniske forskningsenheder. Gennemførelse af kliniske<br />
forsøgsprotokoller har et stigende krav til information, dokumentation, rapportering etc. – hvilket<br />
Side 23/23
understøttes og honoreres af den faggruppe på et højt kompetenceniveau. Uddannelsesfunktioner –<br />
internt og eksternt (fx landsdelskursus i onkologi) varetages af sygeplejersker med særlige<br />
kompetencer inden for opgavefeltet – samt i tiltagende grad af gruppe med en akademisk udbygning<br />
af grunduddannelse).<br />
Siden 2003 har afdelingen haft en enhed, der har til formål at sikre forudsætninger for, at<br />
sygeplejepersonalet i <strong>Onkologi</strong>sk Afdeling gennem uddannelse, udvikling og forskning er i stand til<br />
at udføre pleje og behandling af høj kvalitet og at sygeplejen tager udgangspunkt i den bedst<br />
dokumenterede viden. Enheden består personalemæssigt af: oversygeplejersken, den uddannelsesog<br />
udviklingsansvarlige sygeplejerske, uddannelseslederen for Stråleterapiuddannelsen i<br />
Vestdanmark, projektlederen for Læringscenteret, den ledende projektsygeplejerske i Sektor for<br />
Klinisk Forskning og 4 kliniske sygeplejespecialister. I SUUF har seks af de otte ansatte i øjeblikket<br />
en akademisk uddannelse: Cand.cur., MPH, MPM og MHH, og en er ph.d. studerende.<br />
Af nye initiativer udgået fra SUUF siden 2006 kan bl.a. nævnes: samarbejdet med<br />
afdelingssygeplejerskerne om udvikling af en model for kompetenceudvikling, der nu skal<br />
implementeres til brug i hele sygeplejegruppen i <strong>Onkologi</strong>sk Afdeling, etablering af et<br />
læringscenter til stråleterapiuddannelse for alle faggrupper, projektet: Den unge med kræft som<br />
involverer alle afsnit i afdelingen i udviklingsprojekter og som rummer tre forskningsprojekter,<br />
udarbejdelse af klinisk retningslinjer for hudpleje til patienter i strålebehandling. De kliniske<br />
sygeplejespecialister i SUUF, der besidder forskningskompetencer har indledt et arbejde for at<br />
intensivere det forskningsrelaterede arbejde både ifht. at gennemføre egne projekter, men også ifht.<br />
at arbejde forskningsbaseret i relation til praktiske sygeplejeproblemer samt ved implementering af<br />
relevante forskningsresultater fra international forskning.<br />
5.1.3.2 Projektsygeplejersker: De kliniske forskningsaktiviteter planlægges, afvikles, monitoreres<br />
af specialuddannede projektsygeplejersker – tilknyttet de kliniske forskningsenheder.<br />
Gennemførelse af kliniske forsøgsprotokoller har et stigende krav til information, dokumentation,<br />
rapportering etc. – hvilket understøttes og honoreres af denne faggruppe på et højt<br />
kompetenceniveau.<br />
Den høje forskningsaktivitet fordrer undervisning, vejledning og supervision af det kliniske<br />
personale, hvilket projektsygeplejerskerne har ansvar for, ligesom det er projektsygeplejerskerne,<br />
som sikrer overholdelse af danske lovkrav og Good Clinical Practice (GCP).<br />
5.1.4 Sekretærgruppen<br />
De fleste sekretærer har den grundlæggende uddannelse – og tilegner sig de for fagområde specielle<br />
kompetencer specielt med hensyn til registreringsopgaver etc. En række personer har endvidere<br />
særlige kompetencer inden for IT-funktionerne. For at afbøde den nedsatte uddannelseskapacitet er<br />
der ansat en række personer med kontormæssig uddannelses – som omskoles gennem et lokalt<br />
uddannelsesforløb.<br />
Det var forventet at indførelse af ny teknologi – fx talegengivelse – ville frigøre en række ressourcer<br />
på sekretærområdet. Da omstillingen til ny teknologi er gået betydeligt langsommere end forventet<br />
er der behov for fastholdes af denne faggruppe – specielt for at sikre varetagelse af en række<br />
registreringsopgaver samt til aflastning af administrative opgaver for de øvrige personalegrupper.<br />
Side 24/24
5.1.5 Andre personalegrupper<br />
Disse omfatter bl.a. fysioterapeuter, diætist, socialrådgivere og præster som indgår i det daglige<br />
tvær- og flerfaglige samarbejde - specielt med plejepersonalet. I Århus er der for nylig ansat<br />
administrativt personale som indgår i ledelsesstaben.<br />
5.2. Beskrivelse af forudsigelige udfordringer på personaleområdet<br />
5.2.1 Lægelig personale<br />
Manglen på speciallæger vil i relation til de stærkt stigende opgaver fordre, at speciallægerne nu<br />
aflastes for en række opgaver som kan varetages af andre personalegrupper. Dette drejer sig specielt<br />
om en række registreringsopgaver ligesom en del af de ikke-lægelige administrative opgaver kan<br />
varetages af fx sekretærgruppen.<br />
De faglige opgaver bør som så mange som muligt overflyttes til sygeplejegruppen eller til<br />
primærsektoren. Dette vil være nødvendigt for at kunne varetage de lægefaglige udviklings- og<br />
uddannelsesopgaver.<br />
Med hensyn til de umiddelbare udfordringer skal det bemærkes, at overlægerne på de decentrale<br />
afdelinger har i en længere årrække ikke beskæftiget sig praktisk og fagligt med strålebehandling.<br />
Derfor vil en række læger i Århus få betydelige opgaver i forbindelse med planlægning og drift af<br />
den decentrale strålebehandlingsenhed i Herning. Det kan evt. påvirke rekrutteringen. – fx i relation<br />
til pålæg om udefunktion.<br />
5.2.2 Ikke-lægeligt personale i relation til stråleterapi<br />
Det stigende behov for strålebehandling vil give en stor arbejdsbelastning i forbindelse med<br />
installation af nyt apparatur, udvidede åbningstider, opgaver i forbindelse med uddannelse af<br />
terapisygeplejersker etc. Det kan i perioder give problemer med at rekruttere det nødvendige<br />
personale i stråleterapien især sygeplejepersonale.<br />
Uddannelseskapaciteten af radiografer er øget de seneste år. Uddannelsen er ved at blive revideret,<br />
således at der vil være en linie, der er målrettet mod tilrettelæggelse og udførelse af<br />
strålebehandling. Første uddannelseshold forventes færdig år 2012 og målet er at denne uddannelse<br />
skal medvirke til øget kvalitet og rekruttering til faget.<br />
Det har ind til nu været muligt at rekruttere hospitalsfysikere. I forbindelse med planlægning og<br />
drift af den decentrale afdeling i Herning er det vigtigt at være opmærksom på at det ikke påvirker<br />
rekrutteringen mv. – fx i relation til pålæg om udefunktion.<br />
5.2.3 Den kliniske plejegruppe (sygeplejersker og SOSA assistenter)<br />
Som de øvrige personalegrupper inden for den kliniske onkologi har der især de senest år været et<br />
stærkt stigende opgaver og arbejdspres. Dette medfører også for denne personalegruppe en stigende<br />
risiko for overbelastning, faglig utilstrækkelighed, påvirket patientsikkerhed etc. – hvorfor det den<br />
seneste tid har været tiltagende vanskeligt at rekruttere det nødvendige personale. Som for andre<br />
personalegrupper bør der snarest iværksættes fastholdelsesinitiativer – ligesom honorering af<br />
merarbejde bør sikres en fornuftig regulering.<br />
Det vil kunne modvirke overoverflytning af lægelige funktioner til sygeplejerskegruppen med<br />
mindre der kan overflyttes opgaver til andre personalegrupper fx SOSA. Uddannelseskapaciteten af<br />
denne personalegruppe bør derfor øges – ligesom videreuddannelsesaktiviteterne bør intensiveres.<br />
Side 25/25
5.2.4 Sekretærgruppen<br />
Sekretær vil med indførsel af EPJ, stigende registreringsopgaver mv. betyde at behovet for<br />
sekretærer vil stige.<br />
6. Vurdering af specialets planmæssige udfordringer<br />
6.1 Opsummering af problemstillinger og udfordringer inden for specialet<br />
Inden for strålebehandlingsområdet er der aktuelt for lille kapacitet både mht. apparatur og<br />
uddannet personale. Det har medført ventelisteproblemer, påvirket arbejdsmiljø og begyndende<br />
personalerekrutteringsproblemer. Ventetid på behandling medfører formentlig også en risiko for<br />
ringere behandlingsresultater for visse sygdomme, og er en stor psykologisk belastning for patienter<br />
og personale. Sammenfaldet mellem Masterplanen og udbygning af strålebehandlingskapaciteten i<br />
regionen kan vise sig at blive en stor administrativ udfordring. Også inden for den medicinske<br />
kræftbehandling vil der blive behov for en større udbygning.<br />
7. Fremtidig planlægning af onkologiens planmæssige udfordringer<br />
Blandt hovedparten af medlemmerne i det onkologiske specialeråd er der enighed om, at<br />
hovedfunktionerne dvs. medicinsk behandling af mammae, kolorektal og lungecancer bør finde sted<br />
2 steder i regionen. Der vil i tiltagende grad blive brug for integreret multidisciplineret samarbejde<br />
mellem radiologer, kirurger, onkologer, plastikkirurger, patologer og klinisk kræftforskning, og<br />
lokalisationen skal derfor kunne sikre, at disse multidisciplinære behandlingsteams er tilstede på de<br />
pågældende steder. Overlægerne Knud Åge Møller og Vera Haahr har dog anført at<br />
<strong>Region</strong>shospitalet Viborg har oprettet en brystkræftfunktion med meget kompetent brystkirurgi, og<br />
de ser gerne denne funktion bevaret. De anfører at selvom der skal gives strålebehandling til en stor<br />
del af patienterne i Herning, vil det ikke hindre et meget nært samarbejde som kan opfylde<br />
EUSOMA guidelines. Placering og antallet af steder med hovedfunktion skal også synkroniseres<br />
med lokalisationer hvor kirurgi og andre væsentlige specialer placeres.<br />
Med hensyn til placering af regionsfunktionen indenfor medicinsk behandling af ovariecancer er der<br />
usikkerhed i specialerådet. Placeringen må afhænge dels antallet af patienter dels af udmeldingerne<br />
fra gynækologisk specialeråd. Der er dog flere i det onkologiske specialeråd som mener det kun bør<br />
placeres et sted dog med mulighed for at visse medicinske behandlinger efter aftale kan gives<br />
decentralt. <strong>Onkologi</strong>sk Afdeling i Herning anfører dog at afdelingen har været involveret i<br />
medicinsk behandling af ovariecancer siden 1991 og i den periode har deltaget i nationale og<br />
internationale protokoller på lige fod med andre afdelinger og centerafdelinger. De anfører at den<br />
opbyggede ekspertise bør støtte at funktionen udvides som det er præciseret i bilag 3.<br />
For kun at placere onkologiske hovedfunktioner på to afdelinger i regionen taler bedre rekruttering,<br />
større mulighed for forskning og udvikling, større patientantal, mulighed for kontinuerligt<br />
patientforløb og bedre sikring af multidisciplinære teams. For at placere hovedfunktioner på tre<br />
afdelinger i regionen taler mulighed for stadigvæk at involvere intern medicin i behandling og<br />
uddannelse, nærhed for patienterne og mulighed for kontinuerligt patientforløb.<br />
Side 26/26
Placeringen af de øvrige regionsfunktioner og de højt specialiserede funktioner er der enighed om<br />
skal være på <strong>Onkologi</strong>sk Afdeling i Århus. Det gode og allerede eksisterende tætte samarbejde med<br />
<strong>Onkologi</strong>sk afdeling i Ålborg bør fortsætte også efter de nye regionsdannelser.<br />
For den fremtidige planlægning af strålebehandling i <strong>Region</strong> <strong>Midtjylland</strong> henvises i øvrigt til<br />
rapport fra Styregruppen for implementering af stråleplan i <strong>Region</strong> <strong>Midtjylland</strong> 2007.<br />
Strålebehandlingsfaciliteterne i Herning betragtes som en del af <strong>Onkologi</strong>sk Afdeling i Århus og<br />
ikke som en del af <strong>Onkologi</strong>sk Afdeling i Herning og er derfor ikke taget i betragtning ved rådets<br />
anbefalinger.<br />
Det er væsentligt at man i regionen løbende følger personaleområdet i onkologien og herunder<br />
specielt arbejdsvilkår, uddannelseskapacitet og rekruttering. Også mulighederne for en ændret<br />
fordeling af arbejdsopgaverne mellem de forskellige personalegrupper skal løbende vurderes. De<br />
vanskelige og store udfordringer er nøjere beskrevet i de tre rapporter: Rekruttering af personale til<br />
stråleafdelingerne i Vestdanmark på baggrund af tre regionale stråleplaner fra 2005, rapport fra<br />
Styregruppen for implementering af stråleplan i <strong>Region</strong> <strong>Midtjylland</strong> 2007 og den nationale<br />
Specialerapport for klinisk onkologi 2007.<br />
Der er ingen tvivl om at specielt i Vestdanmark og herunder <strong>Region</strong> <strong>Midtjylland</strong> vil det blive en<br />
særlig udfordring ar rekruttere de nødvendige læger, sygeplejersker, radiografer og sekretærer.<br />
Eksempelvis kan rekrutteringsproblemer også blive den væsentligste og mest betydningsfulde<br />
faktor for den fremtidige organisatoriske planlægning af onkologien i <strong>Region</strong> <strong>Midtjylland</strong>.<br />
Det er væsentligt, at man i regionen fremover indfører nye behandlinger koordineret og sikrer<br />
fælles ansøgninger om de nye behandlinger og fælles behandlingsstrategi og politikker i hele<br />
regionen.<br />
Det forventede sammenfald af mange nye kræftbehandlinger, personalerekrutteringsproblemer og<br />
patienter/pårørende med stigende ønsker/krav til hospitalssystemet vil nationalt også forventeligt<br />
blive en af onkologien meget store udfordringer i den nære fremtidig og derfor også være en<br />
problemstilling det er vigtigt at forholde sig til i <strong>Region</strong> <strong>Midtjylland</strong>.<br />
For at sikre konkurrencedygtighed bør der fokuseres på gode muligheder for høj grad af forskning,<br />
udvikling og ekspertise (høj faglighed). Arbejdsvilkårene i afdelingerne skal være gode. Der skal<br />
være høj troværdighed i de udmeldinger, der kommer politisk administrativt i forhold til det, der<br />
rent faktisk tilbydes. Uddannelsesforholdene skal sikres. Der skal være gode fysiske rammer og<br />
normeringerne skal være tilfredsstillende og sv.t. aktiviteterne. Under disse forudsætninger skal<br />
man herefter sikre, at patientforløbene bliver optimale med deraf følgende god patienttilfredshed.<br />
Endelig skal ledelsesfunktionen være højt prioriteret.<br />
Side 27/27
Bilag 1<br />
Grundlag for datamaterialet over aktiviteten på de enkelte hospitaler inden for<br />
det onkologiske speciale.<br />
Fra 2007 til 2012 forventes antallet af ældre over 59 år således at stige med 13,5 procent, og i<br />
perioden fra 2007 til 2017 vil antallet af ældre ligeledes stige væsentlig således at der i 2017 vil<br />
være 31 procent flere ældre over 59 år. Denne udvikling er også gældende for perioden fra 2007 til<br />
2023, hvor antallet af ældre over 59 år vil stige med 54 procent. Denne udvikling er samtidig<br />
medvirkende til at der generelt i regionen vil ske en stigning i antallet af indbyggere, dog ikke i<br />
samme grad, som der sker stigning i antallet af ældre. Sideløbende med stigningen i antallet af<br />
ældre, falder antallet af yngre således, hvor den samlede befolkningstilvækst for <strong>Region</strong> <strong>Midtjylland</strong><br />
kun vil stige med 6 procent fra 2007 til 2023.<br />
Befolkningsfremskrivning i <strong>Region</strong> <strong>Midtjylland</strong> 2006 efter område, køn, alder og tid:<br />
2007 2008 2009 2010 2011 2012 Ændring<br />
Mænd I alt 610159 612682 615129 617489 619779 621990<br />
0-9 år 79528 78981 78529 78000 77323 76803 -2725<br />
10-19 år 81502 82726 83478 83872 84142 84032 2530<br />
20-29 år 73887 73047 72566 72931 73633 74891 1004<br />
30-39 år 85973 84628 83765 82673 81459 79420 -6553<br />
40-49 år 89501 90205 90450 90568 90376 90591 1090<br />
50-59 år 83305 82537 82123 81936 81968 82210 -1095<br />
60-69 år 65103 68039 70464 72338 74071 75526 10423<br />
70-79 år 34888 35687 36427 37394 38602 39829 4941<br />
80-89 år 14444 14777 15182 15534 15795 16146 1702<br />
90 år + 2032 2059 2142 2242 2410 2536 504<br />
Kvinder I alt 615372 618429 621342 624121 626767 629276 13904<br />
0-9 år 76166 75806 75321 74869 74193 73553 -2613<br />
10-19 år 77060 78293 79235 79718 80115 80276 3216<br />
20-29 år 72291 71827 71866 72225 72990 74141 1850<br />
30-39 år 83947 83005 82198 81452 80410 78758 -5189<br />
40-49 år 87346 88019 88119 88247 88270 88541 1195<br />
50-59 år 81200 80550 80452 80605 80711 81146 -54<br />
60-69 år 65919 68592 70760 72605 74412 75772 9853<br />
70-79 år 41246 41912 42615 43328 44219 45304 4058<br />
80-89 år 24815 24895 25092 25243 25246 25292 477<br />
90 år + 5377 5535 5680 5828 6200 6492 1115<br />
________________________________________________________________________________<br />
På grund af afrundinger vil summering af alle aldre i tabellen afvige fra hele regionens eller<br />
landsdelens folketal. (på www.dst.dk/Statistik/ags/Kommunalreform er landsdelene defineret, kilde<br />
http://www.statistikbanken.dk/ statbank5a/default.asp?w=1280).<br />
Side 28/28
<strong>Region</strong> <strong>Midtjylland</strong> samlet:<br />
2007 2008 2009 2010 2011 2012 Ændring<br />
I alt 610159 612682 615129 617489 619779 621990 11831<br />
0-9 år 155694 154787 153850 152869 151516 150356 -5338<br />
10-19 år 158562 161019 162713 163590 164257 164308 5746<br />
20-29 år 146178 144874 144432 145156 146623 149032 2854<br />
30-39 år 169920 167633 165963 164125 161869 158178 -11742<br />
40-49 år 176847 178224 178569 178815 178646 179132 2285<br />
50-59 år 164505 163087 162575 162541 162679 163356 -1149<br />
60-69 år 131022 136631 141224 144943 148483 151298 20276<br />
70-79 år 76134 77599 79042 80722 82821 85133 8999<br />
80-89 år 39259 39672 40274 40777 41041 41438 2179<br />
90 år + 7409 7594 7822 8070 8610 9028 1619<br />
Data til afdækning af aktiviteten på det onkologiske speciale er hentet på e-sundheds databasen. Der<br />
er anvendt 2005 data og 2005 takstsystem. Den onkologiske aktivitet er i denne opgørelse afgrænset<br />
både ved hjælp af diagnosegrupperne og behandlingsgrupperne.<br />
For det første er det onkologiske speciale afgrænset vha. diagnose gruppe DC00-DD48, med andre<br />
ord er onkologisk aktivitet afgrænset til patienter med en kræft diagnose. DC00-DC14 kræft i læbe,<br />
mundhule og svælg; DC15-DC26 kræft i mave-tarmkanal; DC30-DC39 kræft i åndedrætsorganer<br />
og organer i brysthule; DC40-DC41 kræft i knogle og ledbrusk; DC43-DC44 ondartet melanom og<br />
anden hudkræft; DC45-DC49 kræft i mesotel og bindevæv; DC50 kræft i bryst, DC51-DC58 kræft i<br />
kvindelige kønsorganer; DC60-DC63 kræft i mandlige kønsorganer; DC64-DC68 kræft i urinveje;<br />
DC69-DC72 kræft i øje, hjerne og andre dele af centralnervesystem; DC73-DC75 kræft i<br />
skjoldbruskkirtel og andre endokrine kirtler; DC76-DC80 kræft med dårligt definerede, eller ikke<br />
specificerede lokalisationer; DC81-DC96 kræft i lymfatisk og bloddannende væv; DC97 kræft<br />
opstået uafhængigt på flere lokalisationer; DD00-DD09 carcinoma in situ; DD10-DD36 godartede<br />
svulster samt DD37-DD48 svulster af usikker eller ukendt karakter.<br />
En yderligere afgrænsning er imidlertid nødvendig idet en del aktivitet vedrørende kræftpatienter er<br />
kirurgisk aktivitet. Derfor er det onkologiske speciale yderligere afgrænset ved hjælp af procedurer<br />
grupperne. For at undgå kirurgisk aktivitet er den onkologiske aktivitet er afgrænset til kræft<br />
patienter, som er blevet behandlet med stråleterapi (BWG plus undergrupperinger) og kemoterapi<br />
(BWHA plus undergrupperinger).<br />
Samtlige 15 procedurer opgjort i e-sundhed er indregnet i indeværende opgørelse. Det vil sige, at<br />
uanset om patienten har fået foretaget strålebehandling eller kemoterapi som den første, anden eller<br />
senere procedurer, så er proceduren talt med i denne opgørelse. Denne opgørelsesmåde betyder, at<br />
hvis en patient har undergået strålebehandling eller kemoterapi flere gange indenfor den samme<br />
indlæggelse/ ambulante besøg (dvs. i flere af de 15 procedurer), så tæller hver af behandlingerne<br />
med også selv om der kun er tale om én patient. Denne opgørelsesmetode betyder også at<br />
aktiviteten (antallet af stråle-/kemobehandlinger) bliver registreret på hospitalet, hvor patienten er<br />
indlagt. Dette betyder i enkelte tilfælde, at strålebehandling er registreret på hospitaler, som ikke<br />
råder over det pågældende udstyr. I disse situationer er patienten behandlet på et andet hospital end<br />
hvor patienten er indlagt.<br />
Side 29/29
Bilag 2<br />
Den onkologiske funktion på <strong>Region</strong>shospital Viborg<br />
Generelt<br />
<strong>Onkologi</strong>sk funktion på <strong>Region</strong>shospital Viborg er en integreret del af medicinsk afdeling på linie<br />
med kardiologi, gastroenterologi, nefrologi, lungemedicin, endokrinologi og hæmatologi. <strong>Onkologi</strong><br />
og hæmatologi deler et sengeafsnit på 23 sengepladser (heraf 4 enestuer med mulighed for<br />
over/undertryksventilation, 2 firesengsstuer, 5 tosengsstuer og én gangplads) og et<br />
dagafsnit/ambulatorium på 9 behandlingspladser og 3 konsultationsrum. <strong>Onkologi</strong>en har fælles<br />
ledelse og økonomi med de øvrige medicinske specialer. Der er vagtfællesskab. Optageområdet<br />
gælder fortsat for det hedengangne Viborg Amt (ca. 240.000 indbyggere).<br />
Sygdoms- og diagnosegrupper<br />
Primære onkologiske diagnosegrupper er: Cancer coli-recti. Småcellet lungecancer. Mammae<br />
cancer.<br />
Udredning og behandling sker dels i sengeafsnittet dels i medicinsk dagafsnit, herunder udefunktion<br />
i Nykøbing. Den medicinsk-onkologiske behandling såvel adjuverende som pallierende følger<br />
gældende nationale og internationale standarder og protokoller. Patienter som har brug for<br />
strålebehandling henvises til onkologisk lands/landsdelsafdeling.<br />
Sengeafsnit<br />
Sengeafsnittet varetager primært palliation og “supportive care” (behandling af bivirkninger efter<br />
kemoterapi) og udredning af patienterne. Afsnittet modtager onkologiske, hæmatologiske og<br />
almenmedicinske patienter. Ca. 55 % af sengedagene er belagt med onkologiske patienter, de øvrige<br />
med hæmatologiske og almenmedicinske patienter. Der tilbydes åben indlæggelse til patienter i<br />
kemoterapi eller til terminal palliation herunder smertebehandling. Antallet af onkologiske<br />
udskrivninger i 2006 var 524 med et antal sengedage på 3967 udad et totalt antal sengedage i<br />
onkologisk-hæmatologisk sengeafsnit på 7225 (55 %). Case mix for indlagte onkologiske patienter<br />
var ca. 15 mio. kr.<br />
Medicinsk dagafsnit<br />
Dagafsnittet varetager ambulant udredning, behandling og kontrol af onkologiske og<br />
hæmatologiske patienter samt i mindre grad udredning af almenmedicinske patienter. Behandlingen<br />
varetages af sygeplejersker. Cytostatika og andre intravenøse behandlinger præpareres i<br />
hospitalsapoteket. Antallet af ambulante onkologiske besøg i 2006 var 4080. Case mix for de<br />
ambulante onkologiske patienter var ca. 23 mio. kr.<br />
Udefunktion<br />
Hver anden uge varetager en speciallæge og to sygeplejersker ambulant onkologisk kontrol og<br />
kemoterapi på Sygehus Nord (Nykøbing Mors).<br />
Personale<br />
Lægelig bemanding og kompetencer<br />
Den onkologiske funktion varetages af:<br />
To speciallæger (overlæger): én speciallæge i onkologi og intern medicin (dr. med.) og én<br />
speciallæge i intern medicin. De to onkologiske overlæger deltager på lige fod med de øvrige<br />
Side 30/30
medicinske overlæger (eksklusive de kardiologiske overlæger, som har eget beredskab) i medicinsk<br />
beredskabsvagt og i patientgennemgangsvagt (fra kl.15 til 18 på hverdage).<br />
Reservelægebehov: én ugentlig onkologisk stuegang og to ugentlige ambulatoriedage<br />
(fortrinsvis mammapatienter). Pr. 1. april 2007 er to hoveduddannelsesforløb i klinisk onkologi<br />
besat. Reservelægens kompetenceniveau vil være på introniveau eller hoveduddannelsesniveau.<br />
Det er vigtigt at understrege, at personalenormeringen i sengeafsnittet og i dagafsnittet ikke kun<br />
gælder for de onkologiske patienter men også for de hæmatologiske og almenmedicinske patienter.<br />
Personalenormering i sengeafsnittet: Sygeplejersker: 16.9 (2006 produktion) + 5 nynormerede i<br />
forbindelse med kontaktsygepleje. Tolv sygeplejersker har cytostatikakursus. Social- og<br />
sundhedshjælpere og sygehjælpere: 8.9<br />
Personalenormering i dagafsnittet: Sygeplejersker: 7.65 (alle har cytostatika kursus, tre har<br />
onkologisk efteruddannelse og en har diplomuddannelse)<br />
Afsnitssekretærer: Sengeafsnit 2 og dagafsnit 3<br />
Speciallægeuddannelse: Afdelingen deltager i speciallægeuddannelsen i specialerne almen<br />
medicin, nefrologi, kardiologi, lungemedicin, gastroenterologi, endokrinologi, reumatologi,<br />
hæmatologi og onkologi.<br />
Pr. 1. april 2007 er begge uddannelsesstillinger i onkologi er besat. Under sit etårige ophold er den<br />
uddannelsessøgende tilknyttet det onkologisk-hæmatologiske team i tre måneder. I denne periode<br />
har den uddannelsessøgende en fast ugentlig onkologisk ambulatoriedag. De resterende ni måneder<br />
roteres i de øvrige medicinske specialer. Den uddannelsessøgende har dog fast onkologisk<br />
ambulatorium en dag hver anden uge i de ni rotationsmåneder. Den uddannelsessøgende deltager på<br />
lige fod i det medicinske vagtberedskab (mellem- eller bagvagt).<br />
Samarbejde med primærsektor<br />
Afdelingen har et tæt samarbejde med hjemmeplejen og patienternes praktiserende læger specielt i<br />
de palliative forløb. Efter hvert ambulant besøg sendes kopi af dagens journalnotat til patientens<br />
praktiserende læge. De praktiserende læger benytter sig flittigt af at konferere fælles patienter.<br />
Samarbejde med patienter, pårørende og patientforening<br />
Patienterne har åben indlæggelse, ligesom de har kontaktlæge og kontaktsygeplejerske.<br />
Rehabilitering omfatter fysioterapi, ergoterapi og ernæringsrådgivning ved diætist.<br />
Uddannelsesprogrammer omfatter: Patientuddannelsesprogram i forbindelse med påbegyndelse af<br />
kræftbehandling, “Motion og Kræft” (styrke- og konditionstræning og afspænding) og “Børn på<br />
Banen” (undervisning af børn af kræftpatienter). Patienterne kan henvises til rådgivning hos<br />
Kræftens Bekæmpelses rådgivningscenter i Viborg. I samarbejde med psykologen på KB’s<br />
rådgivningscenter har der været holdt medarbejdersupervision for sygeplejersker.<br />
Forskning<br />
På grund af den store kliniske arbejdsbyrde begrænser afdelingens forskningsindsats sig til<br />
deltagelse i udvalgte kliniske nationale og internationale multicenter projekter indenfor mamma og<br />
kolorektal cancer områderne i DBCG og DCCG regi. Der er ansat en deltids projektsygeplejerske til<br />
brystkræftprojekterne (14 timer ugentlig).<br />
Side 31/31
Udfordringer og ønsker<br />
Det onkologiske speciale er i hastig forandring i disse år med udsigt til flere og bedre men også<br />
mere krævende behandlingstilbud til stadig flere patienter med protraherede og komplicerede<br />
forløb. Den konstante mediefokuseren, krav fra patienter og patientforeninger og<br />
medicinalindustriens aggressive markedsføring vil yderligere sætte systemet under pres i en tid med<br />
stor mangel på onkologiske speciallæger.<br />
For at kunne imødekomme fremtidens behandlingsønsker og muligheder vil det være en<br />
uomgængelig nødvendighed med en udbygning og forbedring af de fysiske rammer på<br />
<strong>Region</strong>shospital Viborg, og en uddannelsespolitik, som tilgodeser den decentrale onkologiske<br />
funktion og dermed muliggør rekruttering af speciallæger.<br />
Styrken ved den onkologiske funktion på <strong>Region</strong>shospital Viborg er patienternes tætte<br />
speciallægekontakt og den kontinuerlige tilknytning til afdelingen gennem alle sygdommens faser.<br />
De fysiske forhold er ikke tidssvarende. I sengeafdelingen bør der oprettes flere enestuer og<br />
samtalerum. Medicinsk dagafsnit er ucharmerende lokaliseret i kælderen med udsigt til en lysgård,<br />
hvor lyset sjældent funkler. Der er ingen reception, venteværelset er alt for trangt, og der er ikke<br />
mulighed for udvidelser. Personalet sidder nærmest på skødet af hinanden. Ønsker: Plads - meget<br />
mere plads.<br />
Uden forbedring af de fysiske rammer og rekruttering af en til to speciallæger vil det ikke være<br />
muligt at tage nye opgaver som behandling af ikke-småcellet lungecancer, pancreascancer og<br />
prostatacancer op.<br />
Udfordringerne i den onkologiske behandling på <strong>Region</strong>shospital Viborg bør ses i sammenhæng<br />
med de onkologiske afdelinger i Århus og Herning og i sammenhæng med de kirurgiske specialers<br />
placering.<br />
Produktion og resurseforbrug i 2006<br />
Sengeafsnit: <strong>Onkologi</strong>ske sengedage: 3970 (55 % af afsnittets totale sengedage). Antal onkologiske<br />
udskrivninger: 524. Case mix for indlagte: 15 mio. kr. <strong>Onkologi</strong>sk sygeplejeforbrug: 9.3 (55 % af<br />
16,9). Social- og sundhedshjælpere og sygehjælpere: 4,9 (55 % af 8.9)<br />
Dagafsnit: Ambulante onkologiske besøg: 4080. Case mix for ambulante onkologiske patienter: 23<br />
mio. kr. <strong>Onkologi</strong>sk sygeplejeforbrug: 2,9<br />
Lægeforbrug: Speciallæger: 2. Yngre læger: 1<br />
Side 32/32
Bilag 3<br />
<strong>Onkologi</strong>sk Afdeling på <strong>Region</strong>shospital Herning<br />
<strong>Onkologi</strong>sk Afdeling beliggende på <strong>Region</strong>shospital Herning blev oprettet i maj 1990 og fik<br />
selvstændig afdelingsledelse i december 2005 og refererer således direkte til Hospitalsledelsen.<br />
Fra 01.01.2007 blev <strong>Onkologi</strong>sk Afdeling imidlertid integreret i Medicinsk Center, således at<br />
nærmere samarbejde nu bl.a. også betyder, at det er Medicinsk Afdeling, der passer de onkologiske<br />
patienter i vagten.<br />
<strong>Onkologi</strong>sk Afdeling blev gennemrestaureret og udbygget i 2005 og indviet i september 2005 med<br />
helt nyt ambulatorium. Ambulatoriet rummer 18 behandlingspladser (behandlingsstole og -senge), 5<br />
konsultationsrum hvoraf 1 er med gynækologisk leje, samt 5 lægekontorer, sekretærkontor,<br />
sygeplejerskekontor, kontor til projektsygeplejerske, kontor til psykolog, medicinrum samt et rum<br />
til lavvoltsstråleterapi.<br />
<strong>Onkologi</strong>sk Afdeling råder over 6 senge beliggende på Gynækologisk Afdeling H2. Der findes<br />
uddannet sygeplejepersonale, der udgør egen enhed. Der foregår dagligt tæt samarbejde mellem<br />
<strong>Onkologi</strong>sk Afdeling og det Palliative Team. En integrering på Medicinsk Afdeling betyder, at<br />
medicinske læger (mellem- og bagvagt) har vagtfunktion for de indlagte onkologiske patienter.<br />
Sygdoms- og diagnosegrupper<br />
Primære onkologiske diagnosegrupper er: Cancer mammae. Cancer coli/recti.. Småcellet<br />
lungecancer. Cancer ovarii og corporis uteri. Neuroendokrine cancere (i nært samarbejde med<br />
afdeling V, Århus Univ. Hosp.). Cancer cutis (basocellulært/planocellulært,<br />
tilbydes i egnede tilfælde strålebehandling med 70/100 kV).<br />
Opfølgning af patienter med malignt melanom i nært samarbejde med de regionale dermatologiske<br />
afdelinger<br />
Sengeafsnit<br />
De 6 senge på afdeling H2 belægges primært af patienter med komplikationer til kemoterapi samt af<br />
patienter i terminalstadiet. Antal udskrevne patienter i 2006: 428.<br />
<strong>Onkologi</strong>sk Ambulatorium<br />
Ambulatoriet modtager patienter til ambulant udredning, behandling og kontrol af onkologiske<br />
sygdomme. Behandlingen varetages af onkologiske sygeplejersker.<br />
Produktion af Cytostatika og anden intravenøs behandling foregår på Sygehusapoteket.<br />
I 2006 var antallet af ambulante onkologiske besøg 8.263. Der blev givet i alt 4.289 intravenøse<br />
behandlinger samt 146 blodtransfusioner.<br />
Personale<br />
Lægelig bemanding og kompetencer: Den onkologiske funktion varetages af 3 speciallæger, 2<br />
speciallæger i onkologi, 1 speciallæge i intern medicin. Derudover er ansat 1 1. reservelæge, som er<br />
speciallæge i almen medicin samt 1 speciallæge i kirurgi, som 1 dag om ugen deltager i kontrol af<br />
patienter med brystkræft.<br />
Sygeplejersker: Normering: 9,6 sygeplejersker, 1 projektsygeplejerske + ledende sygeplejerske.<br />
8 kliniske sygeplejersker har onkologisk efteruddannelse.<br />
Side 33/33
Sekretærer: Normering: 4,6 sekretærer + ledende sekretær.<br />
Hjælpere: 2 hospitalsassistenter samt 1 kontormedhjælp i flexjob.<br />
Personalenormering på afdeling H2, onkologisk gruppe: 1,5 plejepersonale pr. seng. Driften af de 6<br />
senge hører under Gynækologisk Afdelings budget.<br />
Speciallægeuddannelse: 1 års medicin knyttet til hoveduddannelsen i onkologi er tildelt Medicinsk<br />
Afdeling/<strong>Onkologi</strong>sk Afdeling. Ansættelse træder i kraft i løbet af 2007.<br />
Samarbejde med primær sektor<br />
<strong>Onkologi</strong>sk Afdeling har meget tæt samarbejde både med praktiserende læger og hjemmeplejen.<br />
Den praktiserende læge modtager løbende information om patientens forløb i afdelingen. 4-5 gange<br />
årligt er der møde med praksiskonsulent, og hvert 3. år inviteres praktiserende læger til “1 dag i<br />
<strong>Onkologi</strong>sk Afdeling”, hvor der undervises og drøftes patientforløb.<br />
Samarbejde med patient, pårørende og patientforeninger<br />
Patienter tildeles kontaktlæge og kontaktsygeplejerske. Afdelingen har nært samarbejde med<br />
Kræftens Bekæmpelses Rådgivningscenter, og der holdes 2-3 møder årligt mellem afdelingen og<br />
rådgivningscentret.<br />
Forskning<br />
<strong>Onkologi</strong>sk Afdeling deltager i flere kliniske nationale og internationale forskningsprojekter,<br />
hovedsagelig mammacancer, kolo-rektalcancer, ovariecancer. Der er ansat projektsygeplejerske på<br />
fuld tid og yderligere normeret ½ stilling, der p.t. er ubesat.<br />
Fremtidige ønsker<br />
<strong>Onkologi</strong>sk ambulatorium er med sine 18 behandlingspladser dimensioneret sådan, at der er<br />
mulighed for fremtidig hjemtagelse og udvidelse. Afdelingen ønsker indenfor den nærmeste fremtid<br />
at hjemtage patienter med pancreascancer og ønsker at udvide patientgruppen med ovariecancer.<br />
Udvidelsen af patienter med ovariecancer betyder imidlertid, at antallet af senge på afdeling H2 til<br />
onkologiske patienter bør udvides fra 6 til mindst 7. På lidt længere sigt og med en betydelig<br />
udvidelse af sengetallet til 15 i en ny sengeafdeling ønsker vi at tilbyde behandling til patienter med<br />
ikke-småcellet lungecancer og evt. prostatacancer.<br />
Med placering af 2 lineære acceleratorer i Herning som satellitfunktion udgået fra <strong>Onkologi</strong>sk<br />
Afdeling i Århus, er der stort ønske om et nært samarbejde med kolleger der og fysiske rammer, der<br />
tilgodeser, at strålebehandling ambulant, medicinsk behandling og sengeafdeling er placeret i én og<br />
samme bygning.<br />
Side 34/34
Bilag 4<br />
<strong>Onkologi</strong>sk Afdeling på Århus Sygehus<br />
Struktur og funktion<br />
<strong>Onkologi</strong>sk afdeling D, Århus Sygehus. Der henvises ca. 4500 nye patienter årligt til afdelingen,<br />
heraf tages ca. 3500 i behandling. Det resulterer årligt i ca. 22.000 sengedage og ca. 54.000<br />
ambulante besøg. Ca. halvdelen af de nyhenviste patienter strålebehandles. Af sengedagene udgør<br />
udenamtssengedagene ca. halvdelen. Afdelingen giver i alt ca. 12.000 kemoterapier og ca. 34.000<br />
strålebehandlinger.<br />
De fysiske rammer udgør en helhed, hvor de kliniske og eksperimentelle aktiviteter er tæt fysisk<br />
sammenknyttet. Afdelingen omfatter: Kontrol og behandling, forskning og udvikling, 4 sengeafsnit<br />
(D1-D4), strålebehandlingsafsnit med 7 behandlingsapparater, operationsafsnit, medicinsk<br />
dagafsnit (D6), kontrolambulatorium, afdeling for Medicinsk Fysik, Sektor for Klinisk Forskning<br />
(SKF), Psykoonkologisk Forskningsenhed, Det Palliative Team, Enheden for Sygepleje, Udvikling,<br />
Uddannelse og Forskning (SUUF), Afdeling for Klinisk Eksperimentel <strong>Onkologi</strong><br />
Endvidere huser afdelingen apotekets cytostatikaafdeling, ligesom der er en satellitafdeling for<br />
Klinisk Biokemisk Afdeling.<br />
Afdelingen er i øjeblikket normeret til 64 senge samt 14 hotelsenge. Sengeafdelingerne i<br />
<strong>Onkologi</strong>sk Afdeling er nyrenoverede med toilet og bad på alle sengestuer. Sengene er fordelt på to<br />
7-døgnsafsnit og to 5-døgns afsnit inkl. et ungdomsafsnit på D1 med 4 senge. Det Palliative Team<br />
har 3 senge på D2. De 14 pladser på patienthotellet er især til ambulante selvhjulpne patienter.<br />
I afdelingens strålebehandlingsafsnit er der for nærværende 7 lineære acceleratorer, hvoraf de 2<br />
nyeste er installeret primo 2005. Afdelingen har af A.P. Møllers Fond fået doneret en accelerator,<br />
som skal anvendes til klinisk forskning og forventes ibrugtaget primo 2008. Herudover har<br />
afdelingen 1 ortovolt apparat og 2 CT-simulatorer. Afdelingen har endvidere 2 afterloading<br />
apparater i form af GammaMed PDR (1 på Afdeling L, THG) og stereotaktisk udstyr med<br />
mikromultibladskollimator.<br />
Personale<br />
Afdelingsledelsen: 1 ledende overlæge og 1 oversygeplejerske.<br />
Forskningsledelsen: Afdelingens kliniske professor (pt. ubesat).<br />
Lægegruppen: I øjeblikket normeret til 16 overlæger heraf 1 professor i klinisk onkologi og 1<br />
professor i eksperimentel onkologi, 16 afdelingslæger, 5 1. reservelæger, 11 reservelæger samt 1<br />
klinisk assistent. Derudover er der aktuelt tilknyttet 2 forskningsprofessorer i henholdsvis<br />
stråleterapi og Psykoonkologi.<br />
Sygeplejegruppen: Sygeplejegruppen (sygeplejersker, SoSu-assistenter, sygehjælpere) udgør i alt<br />
ca. 182 fuldtidsstillinger. Heraf: 1 oversygeplejerske, 7 afdelingssygeplejersker, 1 ledende<br />
projektsygeplejerske, 2 kliniske sygeplejespecialister, 1 uddannelsesansvarlig<br />
Side 35/35
udviklingssygeplejerske, 1 uddannelsesleder, 1 projektleder for læringscenteret, 7 kliniske<br />
vejledere, 2-3 praktikvejledere, 15 specialeansvarlige sygeplejersker, 1 EPJ-ansvarlig sygeplejerske.<br />
Herudover er der ca. 30 serviceassistenter i afdelingen.<br />
Sekretærfunktionen: 1 ledende sekretær og ca. 40 fuldtidsstillinger.<br />
Sektor for Klinisk Forskning: 1 ledende projektsygeplejerske, 10 projektsygeplejersker, 2<br />
forskningssekretærer og 1 datamanager.<br />
Afdeling for Medicinsk Fysik: Normeret til 1 cheffysiker, ca. 15 hospitalsfysikere (heraf et<br />
varierende antal under uddannelse), 7,5 radiografer, 8 elektronikteknikere, 2 maskinteknikere samt<br />
2 sekretærer. Herudover er 1 hospitalsfysiker tilknyttet Persondosimetri-Laboratoriet. 2 teknisk<br />
leder, 2 bioanalytikere, 1 afdelingsradiograf. Medicinsk Fysik har eget delbudget.<br />
Afdeling for Eksperimentel Klinisk <strong>Onkologi</strong>: Normeret til 1 professor, 2 seniorforskere, 2<br />
sekretærer, 1 EDB -medarbejder samt ca. 11 bioanalytikere og 2 dyrepassere samt<br />
serviceassistenter. Hertil kommer fondslønnet videnskabeligt personale, så staben udgør ca. 45<br />
personer. Eksperimentel Klinisk <strong>Onkologi</strong> har eget delbudget.<br />
Psykoonkologisk Forskningsenhed: 1 professor, 2 psykologer, 1 projektsygeplejerske, 2. Ph.d.-<br />
studerende, 2 forskningsassistenter, 1 sekretær og 2 studentermedarbejdere. Har eget delbudget.<br />
Det Palliative Team: Teamet består aktuelt af 2 overlæger, 1 afdelingssygeplejerske, 3<br />
sygeplejersker, 1 lægesekretær, 1 fysioterapeut, 1 præst og 1 psykolog.<br />
Enheden for Sygepleje, Udvikling, Uddannelse og Forskning (SUUF): Enheden består aktuelt af<br />
oversygeplejersken, den ledende projektsygeplejerske, de to kliniske sygeplejespecialister (hvoraf<br />
den ene også er uddannelsesleder af Den <strong>Onkologi</strong>ske Efteruddannelse i Vestdanmark, den<br />
uddannelses-ansvarlige udviklingssygeplejerske, uddannelseslederen af Stråleterapiuddannelsen i<br />
Vestdanmark, og uddannelseslederen af det nyligt etablerede virtuelle læringscenter i stråleterapi.<br />
Øvrigt personale: 1 klinisk diætist, 1 socialrådgiver og 1 psykolog. Herudover er der tilknyttet 2<br />
præster, 1 fysioterapeut, 1 socialrådgiver til afdelingen.<br />
Kliniske funktioner<br />
Hovedfunktioner<br />
Kræft i øjet (strålebehandling), choriocarcinomer, knoglekræft (strålebehandling og kemoterapi),<br />
bløddelssarkomer (strålebehandling og kemoterapi), hoved-halskræft (strålebehandling og<br />
kemoterapi), spiserørskræft (strålebehandling og kemoterapi), colorektalcancer (strålebehandling og<br />
kemoterapi), analkræft, brystkræft (postoperativ strålebehandling), livmoderhalskræft<br />
(strålebehandling og kemoterapi), livmoderkræft (postoperativ strålebehandling), testikelkræft<br />
(strålebehandling og kemoterapi), blærekræft (strålebehandling og kemoterapi), kræft i CNS<br />
(strålebehandling og kemoterapi), thyreoideakræft (strålebehandling), maligne hæmatologiske<br />
lidelser (specielt maligne lymfomer) (strålebehandling), autolog knoglemarvstransplantation af<br />
Side 36/36
testikelkræft og visse sarkomer, helkropsbestråling ved knoglemarvstransplantation (TBI),<br />
eosinofile granulomer (strålebehandling og kemoterapi) samt strålebehandling af børn. Herudover<br />
varetager afdelingen behandling af maligne melanomer og nyrekræft med immunterapi. Endelig vil<br />
udviklingsarbejdet indenfor de øvrige organgrupper typisk blive behandlet som landsdelsfunktion i<br />
afdelingen.<br />
Lægefunktionen og sygdomsgrupper<br />
Strukturelt er afdelingen delt i fire hovedgrupper. Overlægerne varetager primært funktioner i disse<br />
grupper, mens reservelægerne kan have funktioner på tværs af grupperne.<br />
Gruppe 1: Urologiske tumorer, testikelkræft, CNS-tumorer, hudkræft. Gruppen varetager som<br />
specialfunktion immunterapi af nyrekræft og maligne melanomer. Overlæger: Kirsten Fode, Morten<br />
Høyer, Henrik Schultz.<br />
Gruppe 2: Brystkræft, hoved-halskræft samt kræft i skjoldbruskkirtlen. Overlæger: Marie<br />
Overgaard, Jørn Andersen, Anders Bonde, Carsten Rytter, Cai Grau.<br />
Gruppe 3: Strålebehandling af hæmatologiske sygdomme, gastrointestinale tumorer,<br />
bløddelssarkomer, knogletumorer, gynækologiske tumorer. Overlæger: Ole Steen Nielsen,<br />
Flemming Hansen, Thomas Broe, Jacob Lindegaard.<br />
Gruppe 4: Lungecancer, kræft i øvre mavetarmkanal, kræft med ukendt primærtumor,<br />
neuroendokrine tumorer. Overlæger: Torben Palshof, Peter Meldgaard, Morten Ladekarl.<br />
For hovedparten af tumorerne foregår behandling og udredning i et integreret samarbejde med<br />
andre specialafdelinger, oftest i egentlige centre med faste konferencer m.v.<br />
Afdeling for Medicinsk Fysik<br />
Afdeling for Medicinsk Fysik indgår i et tæt samarbejde med den øvrige stab i <strong>Onkologi</strong>sk Afdeling<br />
både i udvikling af nye behandlingsteknikker og som led i den daglige funktion i<br />
strålebehandlingen. Udover at stille ekspertise til rådighed for <strong>Onkologi</strong>sk Afdeling stiller<br />
afdelingen sagkundskab til rådighed for hospitalet som helhed, specielt vedrørende ioniserende<br />
stråleterapi, diagnostik og forskning.<br />
Afdelingens rutinefunktioner omfatter strålingsdosimetri, dosisberegning for patienternes<br />
individuelle behandlingsplaner, deltagelse i dosisplanlægning ved simulator og CT-skanner,<br />
kontrol/vedligeholdelse/reparationer og opdatering af stråleapparatur, kontrol af overholdelse af<br />
nationale og internationale vedtægter og rekommandationer mht. strålehygiejne, kontrol af<br />
strålebehandlingernes udførelse, fremstilling af patientindividuelle hjælpemidler til<br />
strålebehandlingen, tilpasning af nyt udstyr til lokale forhold, evaluering/indstillinger og<br />
modtagekontrol ved nyanskaffelser af apparatur. Afdelingen forestår herudover den nødvendige<br />
kvalitetskontrol af CT -scannere for deres anvendelse til dosisplanlægningen, er ansvarlig for de.<br />
Herudover har afdelingen en række IT-orienterede opgaver i forbindelse med databaser samt<br />
dosisovervågning af det personale på sygehusene i Århus Amt, der kan udsættes for ioniserende<br />
stråling under arbejdet.<br />
I forbindelse med disse aktiviteter har afdelingen en lang række udviklings- og forskningsopgaver<br />
samt uddannelsesfunktion for afdelingens forskellige personalegrupper. Afdelingen har eget<br />
delbudget.<br />
Side 37/37
Den onkologiske sygeplejefunktion<br />
Alle kliniske eksperimentelle projekter i afdelingen foregår i samarbejde med plejepersonalet,<br />
ligesom der sideløbende gennemføres selvstændigt plejerelaterede forskningsprojekter. Bl.a. er der i<br />
afdelingen gennemført et tværfagligt kvalitetssikringsprojekt. Afdelingen er ansvarlig for den<br />
vestdanske stråleterapiuddannelse og ajourføringskurser for erfarne stråleterapisygeplejersker.<br />
Plejegruppen varetager et igangværende undervisningstilbud til patienter og pårørende "At leve med<br />
kræft". Der er endvidere samarbejde med de øvrige onkologiske centre om fælles sygeplejeprojekter<br />
og sygeplejefaglige problemer.<br />
Plejegruppen har repræsentation i en lang række nationale interessegrupper inden for områderne:<br />
smerter, kvalme og opkastning, seksualitet, transplantation, palliation, ernæring, behandling<br />
vedrørende kemoterapi og strålebehandling samt områderne vedrørende forskningssygepleje.<br />
Det Palliative Team<br />
Siden 2004 har Det Palliative Team været en integreret del af onkologisk afdeling. Teamet er en<br />
tværfaglig gruppe bestående af sekretær, fysioterapeut, overlæger, sygeplejersker, præst, psykolog<br />
og socialrådgiver. Teamet varetager den lindrende indsats til uhelbredeligt syge og deres familie.<br />
Det Palliative Team disponerer over 3 senge på afdeling D2, hvor patienter tilknyttet teamet kan<br />
indlægges. Lægerne i Teamet varetager det lægelige tilsyn på Hospice Søholm, hvor der er 11<br />
pladser. Teamet har samarbejde med de øvrige palliative teams og hospices i <strong>Region</strong> Midt.<br />
Sygeplejerskerne har selvstændigt ansvar for den sygeplejefaglige indsats i forhold til de patienter<br />
og familier hun har kontakt til. Hun er ansvarlig for kontinuitet og koordination i patient forløbet.<br />
Derudover varetages vejledning og undervisning i såvel primær- som sekundær sektor.<br />
Klinisk diætist<br />
Den kliniske diætist underviser og vejleder personalet i ernæringsrelaterede emner, samt indgår i det<br />
tværfaglige samarbejde med læger og sygeplejersker på afdelingen. Diætisten har endvidere<br />
ansvaret for at sikre individuel ernæringsterapi til patienter med særlige ernæringsmæssige behov.<br />
<strong>Onkologi</strong>sk Afdeling har implementeret egen ernæringspolitik som bl.a. omfatter at kræftpatienter<br />
der skal i behandling på <strong>Onkologi</strong>sk Afdeling får vurderet deres ernæringstilstand. Gennem<br />
ernæringspolitikken vil vi sikre en kompetent og professionel indsats indenfor den<br />
ernæringsmæssige pleje og behandling.<br />
Uddannelse af personale i klinikken.<br />
Århus Sygehus er et universitetshospital. Personale under uddannelse deltager derfor i behandlingen<br />
og plejen af patienter<br />
Kliniske forskningsaktiviteter<br />
Overordnede<br />
Afdelingen er involveret i en lang række kliniske forsøgsprotokoller indenfor solide tumorer, enten<br />
som lokale studier eller som led i nationale eller internationale multicenterstudier. Organspecifikke<br />
forskningsprofiler inkluderer hoved/halscancer, cancer mammae, cancer vesicae urinariae, cancer<br />
testis, cancer renis, maligne melanomer og sarkomer.<br />
Generelle forskningsprofiler inkluderer strålebehandling herunder stereotaktisk strålebehandling,<br />
klinisk radiobiologi, behandlingsrelateret morbiditet, specielt tidlige og sene normalvævsreaktioner<br />
Side 38/38
efter strålebehandling, prædiktive faktorer for effekten af antineoplastisk behandling, prognostiske<br />
faktorer ved solide tumorer, tumormarkører, immunterapi, molekylær onkologi og psykoonkologi.<br />
Udover 2 kliniske professorater - 1 i klinisk onkologi og 1 i eksperimentel onkologi - er der oprettet<br />
1 forskningsprofessorat i stråleterapi og 1 forsknings-professorat i psykoonkologi ved <strong>Onkologi</strong>sk<br />
Afdeling.<br />
Afdeling for Medicinsk Fysik har en række forskningsprojekter, som vedrører udvikling og<br />
optimering af dosisplanlægning, herunder den CT-baserede dosisplanlægning, og udvikling af<br />
metoder til detaljeret dosiskontrol (intensitets-modulering), samt fastlæggelse af strålefysiske<br />
aspekter ved PET.<br />
I afdelingen er der endvidere kliniske udviklings- og forskningsprojekter indenfor den onkologiske<br />
sygepleje, hvor Enheden for Sygepleje, Udvikling, Uddannelse og Forskning (SUUF) superviserer<br />
og yder vejledning.<br />
Sektor for Klinisk Forskning (SKF)<br />
Der er i <strong>Onkologi</strong>sk Afdeling etableret en Sektor for Klinisk Forskning (SKF) med det formål at<br />
udvikle en stærk klinisk forskningsafdeling, fortløbende at fremme en høj forskningsaktivitet og<br />
fortløbende at højne kvaliteten af afdelingens kliniske forskningsaktiviteter. Det er herunder målet<br />
at sikre overholdelsen af såvel egne som udefra kommende kvalitetskrav til gennemførelsen af<br />
forskningsprojekter, men samtidig også at sikre kvaliteten af afdelingens rutinemæssige<br />
behandlinger.<br />
SKF er opbygget som en integreret del af <strong>Onkologi</strong>sk afdeling D med en akademisk uddannet<br />
ledende projektsygeplejerske (MPH) som den ansvarlige daglige leder af enhedens personale og<br />
forskningsaktiviteter. Basispersonalet består af 10 projektsygeplejersker, to forskningssekretærer<br />
samt en datamanager. 9 projektsygeplejersker er fondslønnede, mens de øvrige er ansat ved og<br />
lønnet af <strong>Onkologi</strong>sk Afdeling D. De økonomiske midler til aflønning af fondslønnet personale<br />
samt til varetagelse af andre forskningsrelaterede udgifter baseres primært på indtægter ved<br />
firmasponsorerede projekter og forskningsbevillinger.<br />
Alle kliniske undersøgelser, som ønskes iværksat i <strong>Onkologi</strong>sk Afdeling, behandles i SKF for at<br />
sikre den videnskabelige kvalitet og samtidig at sikre, at afdelingen har kapacitet til<br />
undersøgelsernes gennemførelse. Herudover varetager SKF også den overordnede styring af<br />
standardbehandlingerne.<br />
Projektsygeplejerskerne har høje kompetencer både administrativt, pædagogisk, koordinerende,<br />
klinisk og udviklende. De har et nøje kendskab til arbejdsgange, kliniske procedurer og<br />
patientforløb, og kan dermed via opbygning af standarder og systemer sikre, at det onkologiske<br />
personale kan håndtere de forskningsmæssige opgaver som en naturlig del af den kliniske praksis.<br />
Projektsygeplejerskerne kan med deres indsigt tage ansvar for planlægning og strukturering i et tæt<br />
samarbejde med læger, sygeplejersker, kliniske hjælpeafdelinger og repræsentanter fra<br />
medicinalindustrien – alt sammen med patientens tarv for øje. Udfra deres faglige viden om sygdom<br />
og patientbehov, sikrer projektsygeplejerskerne desuden, at etiske problemstillinger håndteres på<br />
bedst mulige måde. Projektsygeplejerskerne tager et stort medansvar for at skabe forståelse og<br />
interesse for forskningens muligheder, metoder og resultater. Projektsygeplejerskerne har ansvar for<br />
undervisning, vejledning og supervision af alt personale, der involveres i de enkelte forskningsprojekter,<br />
både lægeligt og sygeplejefagligt. Det er projektsygeplejerskerne, som skal sikre, at alle<br />
afdelingens kliniske forskningsprojekter iværksættes og gennemføres iht. danske lovkrav og følger<br />
Good Clinical Practice (GCP).<br />
Side 39/39
Afdeling for Eksperimentel Klinisk <strong>Onkologi</strong><br />
Afdeling for Eksperimentel Klinisk <strong>Onkologi</strong> fungerer som særskilt afsnit indenfor <strong>Onkologi</strong>sk<br />
Afdeling med delbudget. Afdelingens formål er i integreret samarbejde med den kliniske onkologi<br />
at medvirke til forbedring af behandlingen af kræftsygdomme.<br />
Det er afdelingens sigte at forbedre og udvikle samt initiere nye behandlingsprincipper inden for<br />
den kliniske onkologi. Området omfatter eksperimentelle undersøgelser inden for emner og<br />
problemstillinger, som omfattes af hele den kliniske onkologi (kirurgi, strålebehandling, medicinsk<br />
og hormonel behandling). Samarbejdet omfatter eksperimentelle laboratorieundersøgelser,<br />
eksperimentel klinisk arbejde samt dataregistrering og bearbejdning. Herudover fungerer afdelingen<br />
som datacenter og sekretariat for en lang række kliniske projekter.<br />
I samarbejde med <strong>Onkologi</strong>sk Afdeling i øvrigt deltager afdelingen i såvel præ- som postgraduat<br />
undervisning.<br />
Enheden for Sygepleje, Udvikling, Uddannelse og Forskning (SUUF)<br />
SUUF er en stabsfunktion på <strong>Onkologi</strong>sk Afdeling, hvis formål er at sikre at plejepersonalet på<br />
afdelingen gennem uddannelse og udvikling er i stand til at yde patienterne pleje og behandling af<br />
høj kvalitet med udgangspunkt i dokumenteret viden.<br />
Enhedens funktioner omfatter primært opgaver i forbindelse med uddannelse af plejepersonale,<br />
sygeplejestuderende og opskolingselever til social- og sundhedsassistenter. Der er i SUUF-enheden<br />
tre uddannelsesansvarlige sygeplejersker som står for planlægning, administration, gennemførelse,<br />
evaluering og videreudvikling af de uddannelsestilbud der er i <strong>Onkologi</strong>sk Afdeling. I forbindelse<br />
med etableringen af det virtuelle læringscenter indgår endvidere et arbejdsområde som omfatter<br />
udvikling af uddannelse til alle faggrupper, der arbejder med tilrettelæggelse og udførelse af<br />
strålebehandling. SUUF-enheden yder endvidere vejledning i forbindelse med kliniske udviklingsog<br />
forskningsprojekter.<br />
Det Palliative Team<br />
I 2005 etablerede Det Palliative Team en udviklingsenhed. Enheden består for nuværende af en<br />
deltidsansat psykolog, en klinisk sygeplejespecialist, en læge og en sekretær.<br />
Enhedens opgaver består af:<br />
• Iværksættelse af forsknings- og udviklingsprojekter indenfor det palliative felt.<br />
• Udvikling og gennemførelse af undervisningsaktiviteter vedrørende den palliative indsats<br />
for sundhedspersonalet i <strong>Region</strong> Midt.<br />
• Koordinering af arbejdet med at udarbejde og a jour føre kliniske retningslinier for den<br />
palliative indsats.<br />
I gangværende forskningsprojekter omfatter et projekt om sorgprocessen hos efterlevende til<br />
patienter behandlet i det palliative team og et omkring udvikling af nye former for<br />
smertebehandling.<br />
Udviklingsprojekterne omfatter en samtale gruppe for børn, pårørende samtaler, udarbejdelse af<br />
nationale guidelines og undervisning på en medicinsk afdeling på Århus Sygehus hvor to<br />
sygeplejersker fra teamet parallelt hermed deltager i afdelingens sygeplejekonferencer i alt ti gange.<br />
Side 40/40
Psykoonkologisk Forskningsenhed<br />
Psykoonkologisk Forskningsenhed er en forskningsenhed med tilknytning til <strong>Onkologi</strong>sk Afdeling.<br />
Forskningsenheden er bl.a. støttet af Kræftens Bekæmpelse, Århus Sygehus og Aarhus Universitet.<br />
Forskningsenhedens opgave er at iværksætte forskningsprojekter omkring psykologiske og sociale<br />
aspekter ved kræft. Enheden har til huse i Nobelparken, Psykologisk Institut.<br />
Uddannelsesaktiviteter<br />
Læger<br />
Afdelingen medvirker til uddannelsen af medicinstuderende ved Århus Universitet. Afdelingen<br />
varetager således forelæsning om kræft og underviser studenterne i færdighedslaboratoriet i 3.<br />
semester og gennemfører sammen med neurofagene et 4-ugers kursus i teoretisk og klinisk<br />
onkologi i 10. semester. Derudover deltager afdelingen med undervisere ved en række tværspeciale<br />
prægraduate symposier. Der er udover afdelingens kliniske professor ansat 4 kliniske lektorer.<br />
Afdelingen tager aktiv del i videreuddannelsen af læger indenfor specialet Klinisk <strong>Onkologi</strong>, hvor<br />
afdelingen bl.a. varetager a-kurser i radioterapi og kommunikation. Afdelingen har 6<br />
introduktionsstillinger og der ansættes hvert år 3 læger i 5-årige hoveduddannelsesstillinger. Således<br />
er der udover den faste stab ansat 16,5 læger i uddannelsesklassificerede stillinger. Herudover<br />
deltager afdelingens speciallæger som undervisere på en række ph.d. og efteruddannelseskurser.<br />
Plejepersonale<br />
Der afvikles i afdelingen en række uddannelses- og kursusforløb som skal sikre de fordrede<br />
kompetenceniveauer i forbindelse med den onkologiske sygepleje. Det drejer sig om følgende<br />
uddannelsesforløb: Introduktions- og uddannelsesforløb for nyansatte sygeplejersker: som nyansat<br />
sygeplejerske i afdelingen gennemgår man et uddannelsesforløb, hvor formålet er at opnå faglig<br />
kompetence til at udføre den specielle sygepleje til mennesker med kræft; funktionsrettet kursus om<br />
cytostatika: kursus for nyansatte sygeplejersker, som skal gøre dem i stand til at indgive og håndtere<br />
kemoterapi til kræftpatienter på forsvarlig vis; stråleterapiuddannelsen i Vestdanmark, hvis formål<br />
er at sygeplejersker og radiografer opnår de supplerende kundskaber, tekniske og praktiske<br />
færdigheder, der kræves for at kunne varetage funktionsområdet i en stråleterapiafdeling i henhold<br />
til ”Sundhedsstyrelsens acceleratorbekendtgørelse"; ajourførende kurser for<br />
stråleterapisygeplejersker og stråleterapiradiografer, hvor formålet er at bibringe kursister med lang<br />
klinisk erfaring nye eller øget kompetencer indenfor funktionsområdet i en stråleterapiafdeling; Den<br />
<strong>Onkologi</strong>ske Efteruddannelse i Vestdanmark, hvis formål er at kvalificere sygeplejersker til - på et<br />
teoretisk grundlag - at udføre og udvikle den specielle sygepleje til kræftpatienter med særlig vægt<br />
på den kliniske sygepleje.<br />
Derudover er <strong>Onkologi</strong>sk Afdeling uddannelsessted for sygeplejestuderende og opskolingselever til<br />
social- og sundhedsassistenter og varetager i denne forbindelse: Den kliniske del af<br />
sygeplejerskeuddannelsen; praktikforløb i uddannelsen til social- og sundhedsassistent.<br />
Uddannelsesaktiviteterne på sygeplejeområdet varetages af tre uddannelses-ansvarlige<br />
sygeplejersker fra stabsfunktionen Enheden for Sygepleje, Uddannelse, Udvikling og Forskning<br />
(SUUF).<br />
Det Palliative Team har teamet i samarbejde med Hospice Søholm udviklet en uddannelse af<br />
sygeplejersker som skal fungere som nøglepersoner for den palliative indsats. Sygeplejerskerne<br />
kommer fra henholdsvis primær og sekundær sektor. Fremover vil dette uddannelsesforløb skiftevis<br />
blive afholdt i Århus og Holstebro for at give et ensartet tilbud i hele <strong>Region</strong> Midt. Derudover har<br />
Side 41/41
enheden i samarbejde med 2 praktiserende læger i amtet lavet en kursusdag i palliativ indsats for<br />
praktiserende læger. Fysioterapeuten i teamet har i samarbejde med fysioterapeuten fra Hospice<br />
Søholm planlagt og udført to temadage for fysioterapeuter i primær og sekundær sektor. Disse<br />
afholdes næste gang i <strong>Region</strong> Midt, Holstebro. Endelig afholdes en række enkeltstående<br />
undervisningsseancer for sundhedspersonale i <strong>Region</strong> Midt.<br />
Samarbejdsrelationer<br />
Som anført foregår diagnostik, behandling og efterkontrol for en lang række tumorer i et tæt<br />
samarbejde med de øvrige afdelinger ved Århus Universitets-hospital. Afdelingen har endvidere et<br />
nært fagligt samarbejde med regionens decentrale onkologiske afdelinger i Viborg,<br />
Herning/Holstebro og Vejle. Afdelingen afholder 2 årlige møder i den såkaldte "<strong>Region</strong> Nord",<br />
omfattende onkologisk afdeling i Århus og Ålborg med tilknyttede decentrale afdelinger.<br />
Afdelingen har også via Aarhus Universitet et tæt samarbejde med onkologisk afdeling i Aalborg.<br />
Endelig har afdelingen og specielt afdelingen for Medicinsk Fysik behov for tæt samarbejde til et<br />
forventet billeddiagnostisk center samt Edb-afdelingen, medikoteknisk afdeling og teknisk afdeling.<br />
Side 42/42
Bilag 5<br />
Medlemmer i Specialerådet i <strong>Onkologi</strong> i <strong>Region</strong> <strong>Midtjylland</strong><br />
• Formand: Ledende overlæge dr. med. Ole Steen Nielsen, <strong>Onkologi</strong>sk Afdeling, Århus.<br />
• Repræsentant fra <strong>Onkologi</strong>sk Afdeling, Århus: Overlæge ph.d. Morten Høyer.<br />
• Repræsentant fra <strong>Onkologi</strong>sk Afdeling, Århus: Afdelingslæge dr. med. Akmal Safwat.<br />
• Repræsentant fra <strong>Region</strong>shospitalet i Herning: Overlæge Knud Aage Møller.<br />
• Repræsentant fra <strong>Region</strong>shospitalet i Herning: Overlæge Nina Keldsen.<br />
• Repræsentant fra <strong>Region</strong>shospitalet i Viborg: Overlæge Kristian Aabo.<br />
• Repræsentant fra <strong>Region</strong>shospitalet i Viborg: Overlæge Vera Haahr.<br />
• Repræsentant fra professorerne: Professor dr. med. Cai Grau, <strong>Onkologi</strong>sk Afdeling, Århus.<br />
• <strong>Region</strong>ens kliniske lektor (PKL repræsentant): Overlæge dr. med. Torben Palshof,<br />
<strong>Onkologi</strong>sk Afdeling, Århus.<br />
• Praksiskonsulent fra Århus.<br />
• Yngre lægerepræsentant: Reservelæge Simon Buus, <strong>Onkologi</strong>sk Afdeling, Århus.<br />
Side 43/43
Change language