Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin - Region Midtjylland

Specialeudredning Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin
1. Resumé
Klinisk fysiologi og nuklearmedicin er et innovativt speciale, som har indført mange nye teknikker,
der efterfølgende til dels er overgået til andre specialer. Det gælder eksempelvis MR og
ekkokardiografi.
Specialet er i alle faggrupper præget af en vilje til god service, høj kvalitet samt udvikling og
forskning. Specialet er meget dynamisk og er netop nu i en rivende udvikling med stadig større
efterspørgsel af de traditionelle ydelser samt med en kraftig ekspansion inden for nyere
undersøgelser. Dette skyldes den samtidige udvikling af nye diagnostiske lægemidler til ”Molecular
Imaging” og introduktionen af nye kombinerede skannere (PET/CT og SPECT/CT). Afledt heraf
udvikles nye radioaktive lægemidler til behandling af såvel benigne som maligne lidelser.
Der er mangel på speciallæger, hvilket til dels kompenseres ved de ansattes vilje til ekstraordinær
målrettet indsats, udvikling og udbygget samarbejde. Søgningen til specialet er stigende ligesom
ansøgernes kvalifikationer. Trods dette må der forventes en mangel på speciallæger i endnu 5-10 år
afhængig af, hvor hastigt efterspørgslen øges.
Ligesom i andre specialer mangler specialet plads, apparatur, opgraderet hardware og driftsmidler
til den påtrængende udvikling, specielt inden for hjerte og kræft området, hvor patienterne desværre
oplever ventetider.
Det er nødvendigt med flere tiltag:
1. Specialet må inddrages, når der diskuteres nye initiativer eksempelvis
undersøgelse af patienter med hjerte- og kræftsygdomme
2. Specialet må inddrages i en plan for udbygningen af kapaciteten for PET/CT
3. Der er behov for, at der afsættes midler til kombinerede SPECT/CT skannere på
alle specialets afdelinger inden for regionen. Samtidig anvendelse af de to
teknikker, SPECT og CT, øger markant udbyttet af begge undersøgelser og vil
som noget meget vigtigt kunne bidrage til en væsentligt hurtigere patient
udredning og behandling
4. Der er behov for et tættere samarbejde med Medicoteknisk afdeling (MTA). MTA
må opbygge en nuklearmedicinsk ekspertise svarende til forholdene på det
billeddiagnostiske område
5. Der er behov for at styrke forskningen. Dette fordrer etablering af et klinisk
professorat, ansættelse af flere kliniske lektorer samt oprettelse af nye
deltidsstillinger til udvalgte forskningsaktive læger, fysikere og kemikere
6. På IT området er der behov for udvikling af systemer, der specielt tilgodeser
klinisk fysiologi og nuklearmedicin.
2. Specialebeskrivelse
Specialet Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin udfører diagnostiske funktionsundersøgelser ved
hjælp af såvel billeddannende som ikke-billeddannenede teknikker.
Til billeddannelse anvendes overvejende gammakameraer med tilknyttet Single Photon Emission
Computer Tomography (SPECT) samt Positron Emission Tomography (PET) skannere, men også
ultralyd og andre teknikker.
Til undersøgelserne anvendes bl.a. måling af stråling fra indgivne radioaktive lægemidler, måling af
strålingsabsorption, invasiv og ikke-invasiv måling af blodtryk og andre tryk, strømningshastighed

2
samt måling af diffusion og volumina. Endvidere foretages behandling med radioaktive lægemidler
samt stimulations- og suppressionstest.
De Klinisk Fysiologiske og Nuklearmedicinske afdelinger betjener både primærsektoren og kliniske
specialer i sygehusvæsenet og deltager i varetagelsen af akut undersøgelse og visitation af patienter
udsat for ulykker med ioniserende stråling.
Der er ikke landsdelsafdelinger i specialet. En række specielle undersøgelser og behandlinger er
placeret ved landsdelssygehuse på baggrund af placeringen af funktioner i de kliniske specialer.
3. Demografiske data
4. Specialets organisering og planlægning
4.1. Specialets organisatoriske placering
Der er i alt 22 Klinisk Fysiologiske og Nuklearmedicinske afdelinger i Danmark, hvoraf 7 er
beliggende på hospitaler i region Midt:
Herning
Holstebro
Randers
Viborg
Skejby Sygehus – afdelingen for klinisk fysiologi og nuklearmedicin
Århus Sygehus – afdelingen for klinisk fysiologi og nuklearmedicin
Århus Sygehus – PET centret
Afdelingerne i Herning og Holstebro har fælles ledelse. Afdelingerne for klinisk fysiologi og
nuklearmedicin på Skejby Sygehus og Århus Sygehus har delvis fælles ledelse.
De Klinisk Fysiologiske og Nuklearmedicinske afdelingers opgaver og portefølje er nøje afstemt
med aktiviteten på de kliniske afdelinger ved de enkelte hospitaler. Dog har PET centret, der blev
oprettet som en forskningsenhed, ikke kapacitet til at dække det klinisk behov for PET (PET/CT)
skanninger.
Enkelte undersøgelser udføres tillige på få kliniske afdelinger, f.eks. funktionstestene, arbejds-ekg,
lungefunktionsundersøgelse og distal blodtryksmåling. Omfanget af undersøgelser udlagt til de
kliniske afdelinger varierer fra hospital til hospital afhængig af traditioner og specialeudbygning.
Afdelingerne fungerer generelt uden formaliseret vagtforpligtelse, men indgår i sygehusenes
katastrofeberedskab. På afdelingen for klinisk fysiologi og nuklearmedicin, Skejby Sygehus, findes
en vagtordning til akutte hjerteundersøgelser. Denne vagtordning er delvis finansieret af
forskningsmidler.
4.2. Undersøgelser og behandlinger
4.2.1. Undersøgelser og behandlinger 2006
Undersøgelse/behandling
Randers
Århus
kfnm
Århus
PET
Centret
Viborg Herning/Holstebro
Aprotininskintigrafi 8
Arterieblodtagning 3

Binyrebarkskintigrafi 4
Binyremarvskintigrafi 14 6
Blodglucosebestemmelse 45
Blødningsskintigrafi 1 2 8 8
CT-røntgen undersøgelse 3
Colorectalskintigrafi 15
Distalt systolisk BT, OE 4 4 8 4
Distalt systolisk BT, OE, med kuldeprovokation 7
Distalt systolisk BT, UE 557 454 1268 1417
Dopaminreceptorskintigrafi 24 30
Eosophagus pH-måling 138
Eosophagusmanometri 117
Erythrocytvolumen 1
Galaktose belastning 4
Galdesyre retentionsmåling (Se-HCAT) 102 64 19
Galdevejsscintigrafi 6 39 3 1
GFR-bestemmelse 110 1699 183 363
Glucosebelastning, 2 timer 150
Hjerneflow, SPECT 7
Hudperfusionstrykmåling, fotocelle 22 143 37 58
Hæmoglobin bestemmelse 4
Iodscintigrafi 73
Isotopkardiografi 650 84 101
Knoglemarvsskintigrafi
Knoglemineralmåling 1145 2148 1585
Knogleskintigrafi 555 1189 991 1482
Kompartmenttrykmåling 12
Leukocytskintigrafi 42 169 116 82
Lever-milt skintigrafi 8 4 2
Levervenekateterisation med flow/trykmåling 22
Lithium clearance
Lungefunktion, spirometri 772 532 108 422
Lungeperfusionsskintigrafi 266 450 229 294
Lungeventilationsskintigrafi 202 393 213 265
Lymfeskintigrafi 163 87 106 137
MIBG-I123 skintigrafi 8
Miktions-cysto-uretero-skintigrafi 2 34 17 20
Miltskintigrafi, selektiv 3
Myokardieskintigrafi, stress 1122 637 793
Myokardieskintigrafi, hvile 1519 - 372
Myocardieskintigrafi med PET/FDG 25
Nyreskintigrafi 24 141 48 42
Nyrevenekateterisation 7
Parathyreoideaskintigrafi 121 20 15
Plasmavolumen 24
Radiojodbehandling, benigne thyreoidealidelser 129 207 134 108
Radiojodbehandling, maligne thyreoidealidelser 47
Renal plasma flowmåling (PAH)
Renografi, captopril 57 95 148 121
Renografi 721 802 521 653
PET, hjerne, FDG 43
PET, hjerne, FDOPA 7
PET, hjerne, Methionin 14
PET, hjerne, Racloprid 27
PET, hjerne, CBF, O-15 vand 381
3

4
PET, hjerne, O-15 oxygen 72
PET, hjerne, [11C]Mirtazapine 24
PET, hjerne, [11C]Acetat 5
PET, hjerne/hjerte, [18F]FDG 12
PET, hjerte, [13N]Ammoniak 8
PET, lever, Acetat 1
PET, lever, [15O]vand 3
PET, lever, FDG, dynamisk 15
PET, knogler, [15O]vand 3
PET, knogler, [18F]fluorid 2
PET, krop, Methionin 4
PET, krop, FDOPA 6
PET, krop, FDG 491
Diagnostisk CT 49
Samarium behandling 7
Schilling test 4 15
Somatostatin-receptor-skintigrafi 66 9
Spytkirtelskintigrafi 2
Strontiumbehandling
Tarmtransittidsmåling
Thyreoidea, optagelsesmåling 128 260 107
Thyreoidea, optagelsesmåling med perklorat
1
udvaskning
Thyreoideaskintigrafi 352 863 689 676
Tårevejsskintigrafi 2 4
Ultralydsundersøgelse af a. carotis 780
Ultralydsundersøgelse OE, arterier 56
Ultralydsundersøgelse UE, arterier 291
Ultralydsundersøgelse UE, vener 71
Ventrikelslimhinde-skintigrafi (Meckels divertikel) 4 8 3 9
Ventrikeltømningshastighed 17 7
Xe-133 udvaskning 22
Zevalin behandling 17
I alt 5514 11475 1167 8974 9507
4.2.2.Undersøgelser og behandlinger fordelt på organgrupper 2006
Organgruppe
Randers
Århus
kfnm
Århus,
PET
Centret
Viborg Herning/Holstebro
Nervesystemet 0 24 573 0 37
Respirationsorganerne 1240 1375 0 550 988
Hjertet og det centrale kredsløb 0 3293 8 721 1266
Perifere kredsløb 583 623 0 2518 1491
Fordøjelseskanalen og øvrige abdomen 263 158 19 44 322
Nyrer, urinveje og genitalier 914 2771 0 924 1199
Knogler og led 1700 1189 5 3139 3067
Endokrine kirtler 480 1455 0 715 807
Blodet og andre legemsvæsker 205 283 0 222 219
PET og diagnostiske CT skanninger 0 25* 562 0 3
Terapi med radioaktive lægemidler 129 271 0 141 108
Diverse 8**
I alt 5514 11475 1167 8974 9507
* Gamma-PET

5
** Aprotinin
4.3. Apparaturoversigt 2006
APPARATUR
Randers
Århus
kfnm
Århus,
PET
Centret
Viborg
Herning/Holstebro
Ét-hovedet gammakamera 3 1 1
Fler-hovedet gammakamera 2 4 2 4
heraf med CT
heraf med GammaPET
1
1 1
1
Dedikeret gammakamera*
1 b
PET scanner
3 a
PET-CT skanner 1
Helkropstæller
DEXA skanner 1 1 2
Ultralydsudstyr 1
Distaltblodtryksudstyr 1 2 2 3
Gangbånd 1 1 1
Udstyr til kuldeprovokation 1
Lungefunktionsudstyr 1 1 1 1
Udstyr til døgnblodtryk 1
EKG-apparatur 3 1 1
Ergometercykel 1 1 1
Katheterisationsrum(C-bue) 1
Blodgasanalysator
1
(ABL,OSM3)
Gammatællere 1 5 2 1 2
Betatællere 1
Udstyr til
1
jodoptagelsesmåling
Udstyr til invasiv trykmåling 2 1
Massespektrometer 1
a Heraf en dyreeksperimentel PET skanner
b Hjertekamera med fast vinkel
4.4. Generelle udviklingstendenser
Specialet ”Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin” udfører funktionsdiagnostik, funktionel
billeddiagnostisk (”Molecular imaging”) og behandling med radioaktive lægemidler. Specialet er
innovativt med stor åbenhed overfor nye teknikker og et udbredt samarbejde med andre afdelinger og
forskningsmiljøer. Specialet har således været fødselshjælper for indførelse af eksempelvis MR teknikken
og for ekkokardiografi. Fagområder som efterfølgende for en stor del er overgået til andre specialer.
Specialet er kvalitetsbevidst og forskningsaktiviteten er til stadighed høj. Specialet er ekspanderet de
seneste 10-15 år, en udvikling som må forventes at accelerere. Der er fortsat mangel på speciallæger, men
produktionen af speciallæger er stigende.
Der er generelt ikke væsentlige ventetider inden for specialet, dog undtaget hjerte- kræft området.

6
4.4.1. Diagnostik
4.4.1.1. Funktionsdiagnostik
Funktionsdiagnostik omfatter oftest vurdering af aktuel funktionsgrad i hvile og under stimulation.
Funktionsdiagnostik kan være invasiv eller mere skånsom. Udviklingen inden for funktionsdiagnostik
foregår i samarbejde med klinikere fra de respektive organspecialer. Funktionsdiagnostikken vil i
fremtiden indgå i det forebyggende arbejde ved hjerte-kar sygdomme, lungesygdomme, overvægt og
knogletab, hvor den enkelte patient via undersøgelserne kan få dokumentation for gunstig effekt af
rygestop, ændret kost og motion etc. Efterspørgslen vil være stigende. Der foretages funktionsdiagnostik
inden for mange specialer og hvad der udføres i de forskellige specialer varierer ikke blot over landet men
også i regionen. På Århus Universitetshospital foretages funktionsundersøgelser for en stor del på de
kliniske afdelinger.
4.4.1.2 Funktionel billeddiagnostik
Nuklearmedicinsk billeddiagnostik inkluderer ikke kun beskrivelse af billeder men ofte beregninger
på basis af dynamiske optagelser og matematiske modeller. Dette gør sig i særlig grad gældende for
PET.
Fusion af de nuklearmedicinske teknikker PET og SPECT med anatomiske billeder opnået med CT eller
MR er et revolutionerende fremskridt inden for den nuklearmedicinske billedteknik. Ved den
kombinerede teknik opnås præcis information om hvor i kroppen en sygelig proces eller funktion finder
sted, hvilket er afgørende for forståelse af sygdom og efterfølgende korrekt behandling - kirurgiske
indgreb eller planlægning af stråleterapi. Der opnås synergi mellem de to metoder, idet resultatet er mere
end summen – et sjældent unikt forhold.
Efterspørgslen på hybridskanninger er hastigt stigende som følge af den større evne til at adskille syge og
raske.
4.4.1.3 "Molecular imaging"
Nuklearmedicinsk billeddiagnostik er i sit princip ”Molecular Imaging”, dvs. visualisering af
processer på cellulært eller molekylært plan, idet faget benytter sig af lægemidler, såvel
diagnostiske som terapeutiske. Indgivne stoffers ”opførsel” inde i kroppen kan ”ses” udefra, idet de
er mærkede med en radioisotop som udsender stråling som kan registreres med de anvendte
skannere. Herved kan der foretages beregninger på de registrerede billeder, og dermed opnås indsigt
i fysiologiske og biokemiske processer i den levende organisme. Udvikling i faget er derfor nært
knyttet til introduktion af nye lægemidler, en udvikling som må forventes at øges i takt med den
stigende indsigt og teknisk udvikling i den molekylære medicin. Dette gælder ikke kun diagnostiske
lægemidler men også radioaktive lægemidler til behandling. En del af de anvendte lægemidler
leveres som ”samlesæt” og der skal kun udføres nogle få procedure før de kan indgives i patienten.
En del produceres fra grunden, det gælder især lægemidler til PET. Nuklearmedicinsk
forskningslaboratorium ved Århus Universitets Hospital (AUH) producerer lægemidler, som kun
anvendes til forskning. En del af disse leveres til andre forskningsinstitutioner. Nuklearmedicinsk
afdeling og PET centret ved AUH har derfor ansat flere radiokemikere.
4.4.1.4 PET/CT
I de seneste år har der i Vesteuropa været en kraftig stigning i anvendelsen af PET-scanning. Denne
udvikling skyldes for en stor del den kliniske anvendelse af traceren 18-F-FDG og den samtidige
udvikling af hybrid skanneren PET/CT. 18- F-FDG PET/CT anvendes primært i kræftbehandlingen til

7
primær diagnostik, stadieinddeling, evaluering af recidiv, evaluering af behandlingseffekt og til
planlægning af stråleterapi. Forskning i nye tracere vil udvide indikationsområderne f.eks. inden for
prostatacancer, hvor FDG ikke kan anvendes til diagnostik.
PET/CT til planlægning af stråleterapi er internationalt i kraftig vækst, fordi teknikken giver mulighed for
stråleterapi ud fra veldefinerede både funktionsdiagnostiske og anatomiske billeder, således at virkningen
kan maksimeres samtidigt med, at bivirkningerne reduceres.
Meget tyder på, at behandlingseffekt af kemoterapi kan monitoreres tidligt med PET/CT, således at
patienter skannet tidligt i behandlingsforløbet kan klassificeres i responders og not-responders, afgørende
viden for korrekt og rationel behandling.
Ud over onkologisk PET udfører PET-centret PET-skanninger af hjerne, hjerte, lever og andre organer.
Region Midtjylland har haft adgang til PET skanning siden 1994, men kapaciteten har været endog meget
lav idet PET-centret blev åbnet primært af hensyn til hjerneforskningen. Selvom Århus Amt fik installeret
en klinisk PET/CT på Århus sygehus, Nørrebrogade i 2005-6 er kapaciteten helt utilstrækkelig.
”Meyerfonden” har netop bevilget en PET/CT til Skejby sygehus til basal forskning, klinisk forskning og
kliniske undersøgelse af patienter med hjerte og kræftsygdomme. Denne donation vil kun i begrænset
omfang bidrage til at dække behovet for klinisk PET/CT.
Af sundhedsstyrelsens seneste PET-rapport fremgår det, at behovet for kliniske PET/CT-skanninger i
regionen vil andrage ca. 4500 undersøgelser pr. år, og at dette vil kræve 3-4 PET/CT skannere.
4.4.1.5 SPECT/CT
Kort efter introduktion af PET/CT kunne også SPECT/CT tilbydes.
Disse hybridskannere bestående af et kombineret tomograferende gammakamera (SPECT) og en røntgen-
CT skanner, har medført en væsentlig forbedring af sensitiviteten og specificiteten for en række af de
klassiske nuklearmedicinske undersøgelser som f.eks. knogleskintigrafi og leukocytskintigrafi. En
udvidet kapacitet af SPECT/CT skannere gør det endvidere muligt, at afkorte undersøgelsesforløbet med
op flere uger – for eksempel hos kræftpatienter, hvor både knogleskintigrafi og røntgen-CT indgår i
udredningen for eventuel spredning til knoglerne (”One Stop Shopping” – princippet). Prisen for en
kombineret SPECT og CT skanner er ikke meget højere end for et almindeligt tomograferende
gammakamera, og det forventes da også, at SPECT/CT skanneren bliver standard gammakameraet for
fremtiden.
4.4.1.6 IT
Alle afdelinger i regionen har et administrativt IT-system, men systemerne er meget forskellige:
• Kommercielle systemer udviklet specielt til klinisk fysiologi og nuklearmedicin
(Regionshospitalerne i Herning og Holstebro),
• RIS, der primært er udviklet til brug i røntgenafdelinger, men som er søgt tilpasset klinisk
fysiologi og nuklearmedicin (Århus Universitetshospital, Regionshospitalerne i Viborg og
Randers).
Det har vist sig vanskeligt at adaptere de kommercielt tilgængelige RIS systemer, idet de klinisk
fysiologisk og nuklearmedicinske afdelingers booking og registreringer er forskellige fra de
radiologiske afdelingers. Det har vist sig nødvendigt med så mange modifikationer i RIS systemet,
at der næsten er tale om et helt selvstændigt system (NIS, nuklearmedicinsk informationssystem).
Disse ændringer er langt fra gennemført, og de eksisterende RIS systemer er derfor ikke særligt
velegnede og desuden mere arbejdskrævende, end når RIS systemerne anvendes inden for
radiologien.
Systemerne anvendes i varierende grad til booking, monitorering af work-flow, beskrivelser, arkiv
for beskrivelser og billeder samt som administrative, statistiske systemer.

8
Nogle systemer kan kommunikere med ’picture archive systemer’ (PACS) og derved lette
billedarkivering. Imidlertid resulterer langt fra alle klinisk fysiologisk og nuklearmedicinske
undersøgelser i billeder. Hverken RIS eller PACS systemerne er forberedt til at gemme data fra
disse ikke-billeddannende undersøgelsestyper.
På sigt vil det være hensigtsmæssigt, at alle afdelingerne i regionen benyttede sig af det samme
administrative IT-system, således at sammenligning, udtræk og udveksling af data mellem
afdelingerne kunne foregå uhindret.
Integrationen mellem den til stadighed voksende mængde medicoteknisk udstyr og IT-systemerne
på afdelingerne stiller store krav om særlig indsigt i det pågældende apparatur og de
undersøgelsesprocedurer, der er forbundet hermed. Erfaringen viser, at sådan en opgave endnu ikke
har kunnet løses/vedligeholdes tilfredsstillende af forskellige medarbejdere fra en central ITafdeling
eller medicoteknisk afdeling. Manglende indsigt og manglende IT- og teknisk bistand har
alt for ofte ført til unødvendige lange (månedsvise) blokeringer i den daglige administrative og
kliniske rutine. Opgaven kan kun løses optimalt ved et kontinuerligt (dagligt) tæt samarbejde
mellem afdelingens forskellige faggrupper (fysikere, læger, sekretærer og andre brugere), IT og
teknisk personale ansat decentralt på afdelingen.
4.4.2. Behandling med radioaktive lægemidler
Aktuelt anvendes radioaktive lægemidler primært til behandling af benigne thyreoidealidelser, men
derudover også til behandling af thyreoideacancer, neuroblastom, fæokromocytom og paragangliom,
recidiv af non-Hodgkin lymfom, knoglemetastaser, somatostatinreceptorpositive neuroendokrine tumorer
og særlige typer af lymfomer.
Fremtiden vil byde på udvikling af nye radiofarmaka og udvidet anvendelse af kendte radiofarmaka på
nye indikationer formentlig i kombinationsregimer.
I fremtiden vil klinisk fysiologi og nuklearmedicin sammen med onkologi og stråleterapi udvikle partikelterapi
til behandling af kræftsvulster med højenergetiske protoner eller lette ioner. PET/CT scanning
anvendes til planlægning af protonbehandlingen og til online korrektion heraf, fordi man efter
behandlingen med partikelterapi på en PET-scanning kan monitorere, om terapien har "ramt rigtigt", og
om dosis har været optimal.
4.4.3. Kvalitetsudvikling
Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er reguleret af en lang række bekendtgørelser, forordninger samt
tilsyn fra Statens Institut for Strålehygiejne og Lægemiddelstyrelsen. Det er vigtigt, at undersøgelser og
behandling forbliver forankret i den klinisk fysiologiske/nuklearmedicinske afdeling, hvor
kvalitetsudvikling med kvalitetshåndbøger og diagnostiske procedurer er integreret gennem mange år
med tradition for reproducerbarhedsmålinger, præcisionskontrol, konstanskontrol, apparaturoptimering
etc.
4.4.4. Forskning og udvikling
Det er karakteristisk for klinisk fysiologi og nuklearmedicin, at forskningsaktiviteten er høj, og at en
løbende udvikling af nye diagnostiske metoder er en integreret del af afdelingernes kerneydelse.
Udvikling af evidensbaseret medicin med anvendelse af diagnostiske strategier på baggrund af forskning

9
er evident, og vil formentlig i langt højere grad præge de diagnostiske strategier i fremtiden i samarbejde
med de kliniske specialer og de andre diagnostiske fag omkring patienten.
De forskningsmæssige focusområder på de enkelte afdelinger relaterer sig i høj grad til hvilke kliniske
områder, der er væsentlige på de enkelte sygehuse. Særligt principperne bag molekylær billeddannelse
med mere målrettet diagnostik og skræddersyet terapi - kaldet det medicinske paradigmeskift - har
medført en række nye forskningsområder. Billedmodaliteterne: PET/CT, SPECT/CT, MRI udviser en
rivende udvikling, specielt inden for cancer og hjertekredsløbsproblematik.
Forskningen er i høj grad tværfaglig og foregår i tæt samarbejde med klinikere, molekylærbiologer,
kemikere, fysikere og ingeniører.
Den videnskabelige produktion af artikler på baggrund af den gennemførte forskning er ligeledes
omfattende. Set i relation til specialets størrelse er der tale om en betragtelig forskningsaktivitet.
Aktiviteten er overvejende relateret til grupper med tilknytning til Århus Universitet.
PET-Centret blev oprettet som en delvist indtægtsdækket virksomhed, hvis aktive
forskningsprogram (~ 40 publikationer pr. år) og stærkt udvidede personale er afhængigt af
forskningsbevillinger.
4.4.5. Samarbejde
4.4.5.1 Kliniske fag
Specialet Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin er tværgående med relation til næsten alle øvrige kliniske
specialer. Undersøgelserne på afdelingerne er typisk indrettet efter de kliniske specialer og
patientkategorier, der er fremherskende på det enkelte sygehus.
Af hensyn til kvalitetsudvikling, myndighedskrav og optimal brug af de store, dyre teknologier, er den
internationale udviklingstendens en samling af undersøgelser, funktioner og udstyr på dedikerede
afdelinger, og ikke spredning af apparaturet ud på de kliniske afdelinger.
4.4.5.2 Diagnostisk radiologi
På det billeddiagnostiske område vil behovet for samarbejde med diagnostisk radiologi være stigende.
Det vil, indbefatte samarbejde i specialeråd /sundhedsfaglige råd om diagnostiske strategier og rationel
udnyttelse af RIS, PACS og IT-Iøsninger på overordnet plan. Specialerne er imidlertid væsentligt
forskellige i metoder, tankegang og uddannelse hvilket gør, at en fusion ikke er aktuel.
Gennemgang af de to specialers målbeskrivelser viser et overlap på blot ca. 10 % for de enkelte delmål i
speciallægeuddannelsen. Dertil kommer, at de bekendtgørelser, der regulerer de to specialer er afgørende
forskellige. Såvel i Europa som i USA er tendensen, at nuklearmedicin i højere grad end tidligere bliver et
monospeciale. Den aktuelle vækst for specialet inden for funktionel diagnostik, "molecular imaging" i
laboratoriedelen af specialet, relationen til det medicinske paradigmeskifte, og nye naturvidenskabelige
og teknisk videnskabelige discipliner ved partikel og synkrotronterapi peger på en mere
laboratorieorienteret udvikling fremover.
Sammenfattende vil der blive behov for et stigende samarbejde men der vil ikke være grundlag for fusion
af specialerne. Dertil er de for forskellige i deres natur.
4.4.6. Konklusion
Klinisk fysiologi og nuklearmedicin er et speciale i voldsom vækst inden for "Molecular Imaging" med
det medicinske paradigmeskifte og individualiseret patientbehandling samt inden for avanceret
funktionsdiagnostik og billeddiagnostik med PET/CT og SPECT/CT. Hertil kommer behandlinger med
nye radioaktivt mærkede lægemidler. Specialet er meget forskningsaktivt, og der forventes efter
internationalt forbillede en yderligere udbygning i samarbejdet med de kliniske afdelinger, med de øvrige

10
laboratoriefag og med diagnostisk radiologi vedr. anvendelse af specialets undersøgelser i diagnostiske
strategier.
5. Personale/faggrupper
5.1. Beskrivelse af faggrupperne, deres kompetencer og kvalifikationer
Bioanalytikere/sygeplejersker udgør ca. 50% af personalet på de traditionelle klinisk fysiologisk og
nuklearmedicinske afdelinger. Personale fordelt på faggrupper pr. sommeren 2007:
Ansatte (normerede) Herning/Holstebro Viborg Randers Århus kfnm
Århus, PET
Center
Overlæger 3 2 1 (2) 4,5 (5,5) 1,5 (2,5)
Afdelingslæger, 1. reservelæger 1 1,5 (0)
Introduktionsreservelæge 1 1 2
Lægeuddannelsesstillinger 1 3,5
Øvrige læger 1 1 (0)
Bioanalytikere/sygeplejersker 11 9,1 6 (5,2) 19,1 (17,5) 10 (7)
Bioanalytikerundervisere 1 1,49
Bioanalytikerstuderende Ca. 3
Sekretærer 4 2,9 0,9 6 4,5 (3)
Sekretærelever 1
Hospitalsfysikere 1 0,6 0,4 2,6 2 (2)
Elektroteknikere / edb
medarbejdere 1 4 (3)
Serviceassistenter 1 1,26 2,21
Radiokemikere 1 5 (3)
Øvrige AC-TAP'er 6 (0)
Fondsansatte forskere 4 (0)
Fondsansatte forskerstuderende 12 (0)
I alt 22 (23) 15,6 10,3 (10,5)
46,45
(45,85)
53,71
(22,71)
Der er normeret 1 speciallægestilling samt en yngre lægestilling på Århus KFNM afdeling med
henblik på PET-skanning af en stor del af de onkologiske patienter på PET-centret. Der er normeret
1,25 radiologer til at deltage i PET/CT undersøgelserne. På PET centret er en del af ansættelserne i
de normerede stillinger samt ansættelserne ud over normeringen dækket af fondsindtægter og andre
indtægter.
Samarbejdet mellem faggrupperne i de klinisk fysiologiske/nuklearmedicinske afdelinger udvikles
løbende. Det kræver speciel efteruddannelse og oplæring at arbejde som sygeplejerske eller
bioanalytiker på en klinisk fysiologisk/nuklearmedicinsk afdeling. Derudover har disse faggrupper
på nuværende tidspunkt fået tildelt opgaver fra læge- og fysikergruppen, både generelt og i mere
specifikke tilfælde, hvorfor disse faggruppers kompetencer ligger over det sædvanlige i Danmark.
Dette gælder f. eks. for beregning af undersøgelser, svarafgivelse på visse undersøgelser,
kvalitetskontrol af laboratorieudstyr og gammakameraer, samt intravenøse isotop- og
medicininjektioner.
De klinisk fysiologisk og nuklearmedicinske afdelinger varetager prægraduate uddannelsesopgaver
vedrørende uddannelse af læger, bioanalytikere og lægesekretærer samt postgraduate
uddannelsesopgaver i relation til uddannelse af speciallæger i klinisk fysiologi og nuklearmedicin,

11
hospitalsfysikere og radiokemikere. Alle personalegrupper i de klinisk
fysiologiske/nuklearmedicinske afdelinger deltager i uddannelse af præ- og postgraduate
medarbejdere.
På alle afdelingerne er der speciel uddannelse af ikke-akademisk personale i forbindelse med
indførelse af ny teknologi samt nyt apparatur. Der pågår kompetenceudvikling for bioanalytikere og
sygeplejersker i form af såvel oplæring som interne og eksterne kurser. Derudover foregår der
kontinuerlig oplæring og efteruddannelse af andet personale.
Den lægelige specialuddannelse i klinisk fysiologi og nuklearmedicin er bygget op som de fleste
andre specialer med en klinisk basisuddannelse (turnus), ét års introduktionsstilling i klinisk
fysiologi og nuklearmedicin, hvor den uddannelsessøgende skal præsenteres for et bredt udsnit af
specialets arbejdsområder. De uddannelsessøgende skal kvalificere sig inden for udvalgte områder
for at opnå en uddannelsesstilling. Uddannelsesstillingen er af fire års varighed, hvorefter den
uddannelsessøgende er speciallæge. Afdelingerne deltager i alle faser af speciallægeuddannelsen i
klinisk fysiologi og nuklearmedicin.
5.2. Beskrivelse af forudsigelige udfordringer på personaleområdet
Specialet er hastigt ekspanderende, specielt inden for PET/CT og terapi med radioaktive
lægemidler. Der findes undersøgelser og behandlinger med dokumenteret effekt, der ikke er blevet
indført på grund af mangel på speciallæger, lokaler, og øvrige ressourcer. Sammenlignet med
Østdanmark er der i Vestdanmark ansat færre personer på klinisk fysiologisk og nuklearmedicinske
afdelinger i forhold til patientunderlaget, og der er generelt mindre skannekapacitet. Dette har
negative konsekvenser for patientundersøgelser, undervisning, uddannelse og forskning.
Speciallæger
På grund af generel mangel på uddannede speciallæger er der i øjeblikket tre ubesatte
overlægestillinger i regionen. En del af disse stillinger forventes besat af kommende speciallæger
som aktuelt er under uddannelse på uddannelsesafdelingerne i Århus, Viborg og Herning. Manglen
på speciallæger vil dog stadig fremover være et essentielt problem, dels pga. naturlig afgang, den
konstant stigende efterspørgsel på etablerede klinisk fysiologiske og nuklearmedicinske ydelser og
dels i forbindelse med etablering af nye teknikker som f.eks. de for regionen nødvendige PET/CT
skannere. For at løse problematikken er det nødvendigt at fastholde fokus på effektiv rekruttering af
uddannelsessøgende til specialet (bibeholdelse af uddannelsessteder, tilstrækkelig antal
introduktionsstillinger, ad hoc besættelse af uddannelsesstillinger etc.). Hvis ikke behovet for
speciallæger dækkes, kan det blive nødvendigt at omprioritere opgaverne i afdelingerne, øget
specialisering af personalet (omfanget af vores opgaver spænder efterhånden så bredt, at alle
læger/speciallæger ikke kan forventes at beherske alle grene) samt rationalisering (afhjælpe/dække
arbejdsopgaver på tværs af afdelingerne/matriklerne, videokonferencer).
Bioanalytikkere/Sygeplejersker
Rekrutteringsgrundlaget er relativt lavt, men pga. fagets mangeartede og interessante kompetencer
er søgningen og fastholdelsen af disse personalegrupper tilfredsstillende. I forbindelse med
indførelse af de nye undersøgelsesteknikker som f.eks. PET/CT og SPECT/CT vil behovet for nyt
personale samt efteruddannelse af eksisterende personale være stadig stigende.
Radiografer/Røntgensygeplejersker
For at tilgodese/opfylde kravene i røntgen-bekendtgørelsen i relation til PET/CT og SPECT/CT
undersøgelserne kan der blive tale om ansættelse af radiografer eller røntgen-sygeplejersker på de
kliniske fysiologiske og nuklearmedicinske afdelinger. Denne løsning vil naturligt medføre en vis
uddannelse af disse faggrupper i nuklearmedicinske kompetencer, såfremt faggrupperne skal

12
integreres sufficient i afdelingerne. En anden løsning vil være efteruddannelse af bioanalytikere til
sufficient håndtering/betjening af CT skannerne. Der arbejdes i øjeblikket på en ny struktur for
uddannelse på landets radiografskoler, hvilket bl.a. indebærer mulighed for, at bioanalytikere kan
efteruddanne sig i et røntgen-CT tillægsmodul.
Hospitalsfysikere/Ingeniører/Fysikere/Teknikere
Opfyldelse af isotop-bekendtgørelsen vedr. omgang med radioaktive isotoper, den voksende
mængde EDB og forskelligartede medicotekniske udstyr og indførelse af nye teknikker medfører et
stadig stigende behov for kompetente teknikere. Integrationen af IT med det medicotekniske udstyr
er så specielt for de kliniske fysiologiske og nuklearmedicinske afdelingen at opgaven bedst løses
decentralt af teknisk-personale (IT medarbejdere, elektronik-teknikkere etc.) ansat på afdelingerne.
Sekretærer
Der er til stadighed mangel på uddannede lægesekretærer. Mange opgaver i sekretariaterne løses
derfor ofte af andet personale – herunder af bioanalytikkere og sygeplejersker. I lighed med
røntgen-specialet kunne man overveje udvikling/indførelse af tale-genkendelses systemer for at
afhjælpe situationen.
Farmaceuter/Radiokemikere
Nye behandlinger med radioaktive lægemidler samt fremstilling af isotoper til PET undersøgelser
vil medføre stigende behov for radiokemikere/farmaceuter.
6. Vurdering af specialets planmæssige udfordringer
6.1. Opsummering af problemstillinger og udfordringer indenfor specialet
Det er en stor udfordring, at der pågår en meget hastig ekspansion af specialet, specielt hvad angår
PET/CT. Specialet ser det som et problem, at der ikke endnu foreligger en samlet/komplet plan for
udredning af kræftpatienter i Region Midt med PET/CT. Dette skal også ses i lyset af Regionens
planer om udbygning af stråleterapien.
PET/CT er særdeles vigtigt også i planlægningen af strålefelter. Region Midt har sammenlignet med
landets øvrige Regioner været meget tilbageholdende med at etablere PET/CT.
Vores afdelinger er meget villige til at påtage os opgaven med PET/CT. Vi har både lysten,
fagligheden og ekspertisen tilstede. Der er et rekrutteringsproblem, men muligvis kan vi ved
omprioritering, specialisering og rationalisering afhjælpe en del af det akutte problem, selv om der
selvfølgelig på længere sigt skal ansættes en del flere læger.
6.2. Fremtiden
Der vil i de kommende år skulle foretages en udvidelse af afdelingerne. Der mangler både fysiske
rammer samt personaleressourcer og apparatur. Organisatorisk planlægges en sammnelægning af
afdelingerne i Århus (Masterplanen). Der vil fortsat være en afdeling, der dækker Herning og
Holstebro samt en afdeling i Viborg og en i Randers. Der vil muligvis blive et øget samarbejde
mellem Viborg og Randers, således at vi i Region Midt får tre større enheder indenfor klinisk
fysiologi og nuklearmedicin.
Vi vil fortsat indenfor specialet prioritere forskningsaktivitet højt. Da specialet er bredt, kan der
blive tale om en vis specialisering blandt Regionens overlæger. Der kan blive tale om etablering af
videokonferencer på tværs af sygehuse og afdelinger.
Uddannelsen af yngre læge bør gøres mere fleksibel med mulighed for fordybelse.
Der kan blive tale om udvidet åbningstid samt eventuelt etablering af en vagtordning.

Specialet bør sikres en bedre universitær tilknytning, her tænkes bl.a. på etablering af et klinisk
professorat indenfor specialet.
Der bør lægges en plan for udbygningen for PET/CT. PET skal fortsat klinisk være en del af
specialet i lighed med de øvrige nuklearmedicinske undersøgelser.
Vi vil forsøge, at styrke samarbejdet endnu mere på tværs af afdelingerne. Her tænkes ikke alene på
videokonferencer, men også med et samarbejde, hvad angår udlån af speciallæger under
spidsbelastninger eller ved specialopgaver.
Medikoteknisk afdeling (MTA) har for øjeblikket ikke ekspertise på det nuklearmedicinske område.
Enten må der afsættes ressourcer til at opbygge den nødvendige ekspertise i MTA eller alternativt
kan kontakten mellem specialet og centralforvaltningen styrkes ved udpegning af en speciallæge
som kontaktperson
13