Børn- og skoleudvalg - Randers Kommune

Børn- og skoleudvalg

1
Indholdsfortegnelse
Side
Børn- og skoleudvalget
Indholdsfortegnelse.............................................................................................1
Oversigt over afsendere af høringssvar.................................................................2
Oversigt over høringssvar.....................................................................................5
Høringssvar 1 - 39.........................................................................................6 – 50
Høringssvar 40 – 80...................................................................................51 - 113
Høringssvar 82 - 157...............................................................................114 – 165
Høringssvar 158 – 183.............................................................................166 - 232
Høringssvar 184 – 208............................................................................233 – 283
Høringssvar 209 – 237.............................................................................284 - 336
Høringssvar med underskriftsindsamling .........................................................337
Borgerkommentarer ..........................................................................................368

Høringssvar - Børn og skoleudvalgets område
Nr.
Afsender
1 Netværksgruppe 6, ledere i dagtilbud
6 Eigil Christiansen, VIA
10 MED Munkholmskolen
15 Forældrebestyrelsen Midgaard
16 Skolebestyrelsen Assentoftskolen
17 MED Assentoftskolen
18 MED udvalget Vestervangsskolen
20 Diverse foreninger
21 Dansk Tamilsk Venskabsforening m.f.
22 MED Midgaard
24 Korshøjens børnehave bestyrelse og personale
25 MED - personale Vorup Vuggestue
27 Skolebestyrelsen Tirsdalen skole
28 Personalet Kristrup Vuggestue
30 Bestyrelsen Glentevejens Fritidshjem
31 MED og skolebestyrelse Blicherskolen
32 Forældre 6 klasse Gjerlev Enslev skole
33 Integrationsrådet
34 Sektor MED Børn og Familie
35 Med og forældrebestyrelse Vuggestuen Regnbuen
36 Integrationsrådet
37 MED udvalget Hobrovejens skole
38 Spentrup børnehaves forældrebestyrelse
39 Grønhøjskolen MED og skolebestyrelse
40 personale og MED ved Gjerlev-Enslev Skole og Børnehus
42 Institutionsledere i Assentoft
43 Skolebestyrelsen Gjerlev-Enslev skole
46 Personale og bestyrelse Vuggestuen Regnbuen
47 LMU Støttekorpset
50 Forældrebestyrelsen Børnehaven Svalebo
52 Bestyrelsen Helsted Børnehus
53 Skolebestyrelsen Nyvangsskolen
54 PersonaleMED Børn og skolesekretariatet
56 MED Nyvangsskolen
58 Rytterskolen MED
59 børnehuset Himmeldalen personalet
60 børnehuset Himmeldalen bestyrelsen
64 Svalebo Personalet
65 Institutionsbestyrelsen for KFUM´s fritidshjem
67 Randers Lærerforening
69 Børnehaven Himmelblå, personale og bestyrelse
71 MED Tirsdalensskole
73 Rytterskolen, Skolebestyrelsen
74 institutionsbestyrelsen for Vorup Børne- og Ungdomshus’
75 Daginstitutionen Lindehuset, MED og bestyrelse
76 MED de 3 distriktscentre i Børn og Familie
78 Daginstitutionen Rismøllen, personale og bestyrelse
79 Bjerregrav Skole MED
80 Rismølleskolen MED
2

82 16 selvejende institutioner
83 Personalet Vuggestuen Nyvang
89 Forældrebestyrelsen Hornbæk børnegaard
90 Personalet børnehaven Svalereden, Asferg
94 Med Firkløverskolen
95 skolebestyrelsen Firkløverskolen
96 Ude-børnehaven Bestyrelse og personal
98 Frie Børnehaver og Fritidshjem, Randers Lokalafdeling
99 Skolebestyrelsen, Munkholmskolen
101 Medarbejdere i Romalt Børnehave
102 Forældrebestyrelsen, Skovly
103 Personalet, Stevnstrup Børnehave
105 Sektor MED børneområdet og leder- samt personalerepræsentanter
106 Forældre
107 Kristrup Skole MED
108 Kristrup Skole skolebestyrelse
110 Tjørebyvejens Børnehave og vuggestue
111 Børnehaven Smørhullet, forældrebestyrelse
150 Skolebetyrelse, Havndal Skole
151 MEDudvalg, Havndal skole
152 Medudvalg, Minimax vuggestue
153 Medudvalg, brugerbestyrelse, Randers ungdomsskole
154 Medudvalg, Børnegården Nyvang
155 Forældrebestyrelse, Børnegården Nyvang
156 Forældrebestyrelse og Medudvalg, Korshøjskolen
157 Medudvalg, Hornbæk børnehaven
158 Medudvalg og styregruppe, Oust Mølleskolen
159 Medudvalg, hornbæk skolen
160 Daginstitutionsledere
161 Skolebestyrelsen, Hobrovejens skole
162 medudvalget, Vorup skole
163 Forældrebestyrelse og Medudvalg, Børnehaven Naturfidusen
164 Forældregruppen, Børnehaven Naturfidusen
165 bestyrelse, Jennumparkens fritidshjem
166 Medudvalg, Børnehuset jennumparken
167 bestyrelse, Jennumparkens fritidshjem
168 Medudvalg og skolebestyrelse, hadsundvejens skole
169 Medudvalg, Vesterbakkeskolen
170 Skolebestyrelse, Vesterbakkeskole
171 Medudvalg, Unoden
172 Forældrebestyrelse, Viborgvejens Børnehave
173 medudvalg og forældrebestyrelse, Nørrevangsskolen
174 Medudvalg, østervangsskolen
175 skolebetyrelse, østervangsskolen
176 medudvalg, Børnehaven Solstrålen
177 handicaprådet
178 bestyrelsen, Tirsdalens børnehave
179 Børnehaven Skovly
180 bestyrelsen, Børnehuset Bækkestien
181 bestyrelsen, Langå Børnehave
182 Medudvalg og bestyrelse, Børnehaven Glentevej
183 Medudvalg og bestyrelse, Havndal børnehave
3

184 Medudvalg og bestyrelse, Børnehaven Regnbuen
185 Medudvalg og bestyrelse, Børnehaven Dragonvejen
l86 BUPL Østjylland
187 Forældrebestyrelse, Kristrup Børnehave
188 Daginstitutionslederne, LTR
189 Forældrebestyrelse, Fussingø Naturbørnehave
190 SektorMED skole
191 Skolelederforeningen Randers
192 Medudvalg, Børnehaven Essenbækken
193 Bestyrelse, Børnehuset Æblehaven
194 Medudvalg, Troldhøj
195 Bestyrelse, Troldhøj
196 bestyrelsen, Vuggestuen firkløveren
197 Skolebetyrelsen, Bjerregrav skole
198 Medudvalg og skolebestyrelse, Asferg skole
199 Forældrebestyrelse, Stevnstrup Børnehave
200 MEDudvalg og bestyrelse, Børnehaven Kærnehuset
202 Medudvalg, Bjerregrav børnehus
204 Skolebestyrelse, Søndermarksskolen
205 Medudvalg, Søndermarksskolen
206 Udtalelse fra Område MED Børn og Skole
207 Bestyrelse, vestervangsskolen
208 bestyrelse, børnehset skovdalen
209 Bestyrelse og Medudvalg, Fårup Skole
210 Daginstitutionsledere netværksgruppe 1
211 Medudvalg og bestyrelse, børnehaven ålykke
212 Medudvalg og bestyrelse, Hald-kærby skole og børnehus
213 Skolebestyrelse, Rismølleskolen
214 Forældrebestyrelse, Toftegaarden
215 Forældrebestyrelse, Romalt børnehave
216 Forældrebestyrelse og Medudvalg, Vuggestuen Grønnegade
217 Forældrebestyrelse, Børnehaven tagrenden
218 Skolebestyrelse, Vorup skole
219 Bestyrelse, børnehuset solstrålen
220 bestyrelse, vuggestuen solsikken
221 forældre, juniorklubben, langå
222 Bestyrelse, daginstitutionen kombi
223 Bestyrelse, Vorup Vuggestue
224 bestyrelse, Jennumparkens fritidshjem
225 Toftegaarden, Personalet
229 Vesterbakkeskolen, MED
230 Vesterbakkeskolen, Skolebestyrelse
231 Forældregruppe, Naturfidusen
232 Forebyggelsesgruppen,Østjyllands Politi
233 Forældrebestyrelsen, børnehaven Nyvang
234 Forældrebestyrelsen, Minimax
235 Forældrebestyrelsen, Rubjerg børnehave
237 Børnehaven Kærnehuset, MED og bestyrelse
4

5
Oversigt over høringssvar som vedrører børn og skoleudvalgets område
Nr. Forslag høringsnummer
Skole
2101 Aldersintegration for 0.-2. klassetrin
2102
2103
Reduktion af undervisningstimetal - på 4.-9.
klassetrin
Ændrede regler for klassesammenslag på 3.-9.
klassetrin.
10, 16, 17, 18,27, 31, 37, 39, 40; 42, 53, 56, 58, 67,
71, 73, 79, 80, 99, 107,150,151,156, 159,161,162,
173,174,175,197,198,204,205,207,212,213,218
10, 16, 17; 18,27, 31, 37, 39, 53, 56, 58, 67, 71, 73,
79, 99, 107150,151,156,159,161,
162,174,177,197,198,204,205,207,209,212,213,218
10, 16, 17,18, 39, 56, 67,
107150,151,156,159,162,175,205,207,213,218
2104
3. klassetrin indgår i aldersintegrationen.
Supplerende virkning (Kræver miniseriel
dispensation). 10, 16, 17, 39, 73, 107150,151,156,159,161,173,175
2105 Specialskoler - rammereduktion
31, 56, 67, 79, 80, 94, 95, 107, 229,
230,151,156,158,169,170,197
2106
Fælles ledelse Hald/Korshøj - og
Gjerlev/Grønhøjskolen 31, 32, 39, 40, 58,156,191,203,212
2107 Flytning af 7.klasse på Hald og Gjerlev skoler 31, 32, 38, 40, 79,156,203,212
2108 Rengøring - udlicitering på øvrige skoler
10, 16, 17, 18, 27, 31, 37, 40, 58, 71, 73, 79,80,
159,161,162,174,175,197,198,207,208,218
2109 Rengøring - ophør med hovedrengøring 10, 16, 17, 71,150,151,162,174,175,205,213,218
2110 Modersmålsundervisning - bortfald 14, 20, 21, 33, 2110, 56,156,173,175
2111 Kørsel til modtagelsesklasser 173,175
2112
Sygehusundervisning reduceres til det lovpligtige
niveau
2113 Fritidshjem, reduktion af ressourcetildeling 30, 39, 65, 74154,155,165,173,190,218,224
2114 Lukkedage i SFO
10, 16, 17,18; 39, 71, 80,150,151,162,
174,175,197,198, 213,218
2115 SFO-takst forhøjes med 50 kr. pr. måned
10, 16, 17,18, 39, 56 , 58, 71, 80,95,150,
151,162,174,175,198,205,207,213,218
2116 Ungdomsskole - reduktion med 10% 153,156,190,
2117 Ungemiljøet - nedlæggelse 6, 31,153,156,190,232
2118
Juniorklubber i ungdomsskole og skoleregi
nedlægges
18, 31; 37, 56, 79,153,156,161,174,175.190,197,
204,207,213,221
2119 Buskørsel kulturelle arrangementer 10, 16, 17, 39, 56,150,151,156,198,218
2120 Undervisningsandel hæves fra 40,6 til 41,0%
10, 16, 17, 20, 2120, 56,67, 71, 94, 95, 99,
107,150,151,1
56,159, 162,175,198,204,205,209,212,218
Ungdomsskolen - kontingentbetaling i
ungdomsskoleklubber. 153
2121
Børn 0-6 år
2301 Ændret struktur dagtilbud
1, 15, 24, 28, 35, 38, 46, 47, 50, 52, 59, 60, 64, 69,
75, 78, 82, 90, 96, 98, 101, 102, 103, 106,
111,152,157,160,167,166,171,172,176,178,179,
180,181,182,184,185,187,188,189,193,194,195,196,
199,200,208,210, 211,212,214,215,
216,217,219,220,222,225,231,233,234

6
2302
Sammenlægning af naboinstitutioner - alternativt
forslag til 2301
15, 24,35, 38, 50,59, 60, 78, 96, 102,
103,111,166,171,179,184,187,
196,199,211,215,216,217,222,231
Lukning af 2 små daginstitutioner - delvis
2303 alternativt forslag til 2301 46, 95,111,163,164,171,184,196,199,200,217
2304 Åbningstid Bækkestien, bortfald aftenåbent. 15, 46, 96, 167,171,180,196,199,200,217
2305 Reduktion i daginstitutionernes åbningstid
2306 Nednormering Børnehuset Jennumparken
2307 Reduktion pædagogisk konsulent
2308
Reduktion af støttepædagogindsats indsats 0-5
årige.
15, 46, 59, 78, 96,
101,157,166,171,178,181,182,184,187,193,195,196,
199,200,205,211,216,217,222
69,
78,167,166,178,179,184,188,194,199,200,201,217
15, 24, 59, 96, 101, 103,
166,178,193,196,199,200,208,211,214,217
15, 38, 47, 60, 69, 78, 102,
103,175,178,179,181,184,187,188,193,194,
195,199,200,208,211,215,217,219
2309
Reduktion i midler til sprogstimulering til 2-
sprogede småbørn 36,167,166,175,193,194,195,199,200,217
2310
Reduktion af tilskud SFO og fritidshjem tidlig
skolestart
16, 17, 39,96, 98,
111,166,175,193,196,199,200,210,214,217,222
2311 Besparelse på fælleskonti 96,111,166,193,199,200,214,217,222
2312 Rammebesparelse på daginstitutioner
15, 38, 52, 59, 69, 78, 83,96, 102,
103,111,167,166,171,178,179,181,182,188,193,194,
195,196,199,200,212,211,212,214,215,216,217,222
Familie
2401 Reduktion af anbringelsesbudgettet 34
2402
Forældrebetaling i forbindelse med
døgnanbringelser 34
Reduktion af afdelingslederstillinger på
udførerområdet 34
2403

7
Vi vil fra netværksgruppe 6 gerne sætte spørgsmålstegn ved om løsningsmodellen med at gøre 70
institutionsledere til 12.
For det første forholder vi os skeptiske overfor den påståede besparelse. De 17 selvejende
institutioner vil sandsynligvis ikke gå med… Det er jo ikke den bedste motivation, at miste sit job.
Desuden er der ikke indregnet løn til det administrative personale, som skal ansættes, idet det er
utopi at tro at 12 ledere kan nå det samme som 70… heller ikke selvom de er både dygtige og
effektive.
Desuden er der blandede erfaringer om den økonomiske gevinst, hos de kommuner, som allerede
har indført modellen.
For det andet bliver bestyrelsesfunktionen stærkt udtyndet idet mange af bestyrelsesmedlemmerne
vil ha´ deres børn i forskellige daginstitutioner og dermed i forskellige virkeligheder. Det er ikke det
vi vil med bestyrelser.
Vi har en værdifuld tradition for forældreindflydelse i netop den institution, hvori barnet i mange
tilfælde tilbringer flertallet af sine vågne timer. En indflydelse og et samarbejde, der i høj grad er
brobygger mellem barnets to verdener: hjem og daginstitution.
Den indflydelse og det samarbejde forringes voldsomt, hvis vi indfører områdeledelse og fjerner
forældrenes indflydelse i den enkelte institution.
Forslaget harmonerer rigtig dårligt med dagtilbudslovens ord om, at dagtilbuddet i samarbejde med
forældrene skal støtte børns udvikling. På samme måde harmonerer det dårligt med regeringens
generelle bestræbelser på at skabe større brugerindflydelse og brugerengagement.
For det tredje er det et skridt væk fra Randersmodellen. Vi har længe vidst, at pengene strækker
længst, hvis de som er tættest på brugerne, forvalter dem.
Det er hele essensen i decentralisering. At det så virker tillokkende at spare udad og nedad, ændrer
jo ikke på denne kendsgerning.
Desuden er det en meget tvivlsom opgave at være daglig leder uden beføjelser. Man kan ikke
hjælpe nogen, hvis man ikke har mandat til hverken personaleledelse eller økonomisk ansvar.
Derudover vil det være svært for forældre at få den ansvarshavende leder i tale… for slet ikke at tale
om vanskelige samtaler og andre specielle opgaver.
Den nye løsning fjerner jo ikke arbejdsomgaver, der bliver bare meget færre til at løfte dem. Skal de
daglige leder på stuen, kommer enten stuens børn og forældre (og kollegaen) til at betale prisen,
ellers også vil huset være uden ledelsefunktion i langt det meste af tiden.
Vi ved jo udmærket, at en leder i dag ikke kendes på sin tilstedeværelse, men på de spor hendes
tilstedeværelse har trukket. Det er sådan det er i dag… I den foreslåede model vil der være urimeligt
langt i mellem sporerne. De kan nemt nå at sande til, inden de igen blive trukket op… og megen
viden gå tabt fremadrettet.
Samt megen viden gå tabt fremadrettet.

8
Faktisk er vi overbevidste om, at den model som nu findes, altså at der i Randers findes et dygtigt
lederhold, som er på pinden det meste af tiden, har fingeren på pulsen i det hus, hvor de har
samtlige ansvarsområder for og som faktisk klarer både økonomi, pædagogisk ledelse,
personaleledelse og administration ganske udmærket, er både bedre og billigere end den foreslåede
model… Her er det også værd at bemærke, at de faktisk på skift konstant sætter ny udvikling i
gang…
Sidst, men langtfra mindst… Det undrer os meget, at forslaget om sammenlægninger slet ikke er
nævnt. Det er en model, som vi rent faktisk kan tilslutte os… ikke fordi vi underkender værdien af
egen leder i eget hus, men fordi vi sagtens kan forstå, at også vi skal ta´ vores del af kommunens
besparelse og vi er samarbejdsvillige om dette.
Vi ser så afgjort os selv som en del af Randers kommune og vil gerne være med til at hæve os op og
se det større perspektiv. Endvidere stiller vi vores ekspertise til rådighed, idet nogle af os har
erfaring med sammenlægningsprocesser.
Til slut vil vi gerne slippe et hjertesuk. Vi VED, at vi fremover skal rekruttere nye medarbejdere til
servicefag og her tegner der sig jo ikke det mest optimistiske billede. Vi er NØD til at tænke på
Randers kommune som arbejdsplads. En arbejdsplads, som gerne skulle kunne tiltrække ansvarlige
mennesker som både besidder høj arbejdsmoral og faglig stolthed. Ellers går det da først ud over
borgerne.
Med visionær, faglig og venlig hilsen i netværksgruppe 6
Denne består af lederne fra vuggestuen Firkløveren; Bækkestien Børnehus; Børnehuset
Jennumparken; Hald børnehus; Romalt Børnehave; Skovly Børnehaven; Spentrup Børnehave og
vuggestue; Stevnstrup Børnehave

9
-----Oprindelig meddelelse-----
Fra: Eigil Strandbygaard Kristiansen (EKR) [mailto:EKR@VIAUC.DK]
Sendt: 5. september 2010 10:34
Til: Henning Jensen Nyhuus
Emne: vedr. Campus Randers og UngeMiljøet
Kære Henning Nyhuus, jeg skriver til dig for at henlede din og byrådets
opmærksomhed på et forhold, som jeg ikke kan se har spillet ind i debatten om
Ungemiljøets fremtid i byen. Jeg vil pege på de muligheder, som Ungeværket udgør
for at styrke uddannelsesmiljøet i byen, dels som tiltrækning af unge
uddannelsessøgende og dels som fastholdelse.
Ved siden af VIAs nyåbnede Campus Viborg opfører Viborg Kommune et studenterhus, og
jeg ser Underværket som et potentiale i det perspektiv for Randers. Vores
studerende benytter allerede for en del faciliteterne i Ungemiljøet, fx redigerer
de musik og DVD-klip og -dokumentarer i Ungemiljøets studier og hertil kommer også
stedet som et fritidstilbud med studentercafé o.lign.
Vi har knap nok indledt samtalerne herom med Ungeværkets ledelse, men vi har glædet
os til de muligheder, som bibliotek, Ungeværkets faciliteter og vores egen bygning
vil kunne bidrage med til et samlet uddannelses- og studentermiljø i Randers.
Du og jeg ved begge, at det er tiltrængt. Randers er underforsynet med videregående
uddannelser, vi arbejder med en meritlæreruddannelse i Randers under VIA og andre
tiltag.
Et møde i denne uge i uddannelsesudvalget viste endnu engang, at Randers har en
udfordring, idet meget tyder på, at den negative balance byen har ved fraflytning
af unge i alderen 18-25 år skyldes unge som har en god uddannelsesballast og søger
videregående uddannelser andre steder.
Der er al mulig grund til at gøre noget for at få uddannelser til byen og sikre
dem, der er også i kommende års fusionsbølger.
Jeg håber, I vil tage ovenstående med i jeres overvejelser over prioriteringen af
besparelser. Jeg ved i står med en opgave som er meget vanskelig, jeg kender den
alt for godt fra vores egen ’forretning’.
Men tag en chance, prioriter også noget, som kan vise sig at blive en investering.
Vi annoncerer gerne vores uddannelser i fremtiden med de nærfaciliteter, som
kommunen har omkring os og indleder med forventning et udvidet samarbejde med vores
fremtidige naboer på Jens Otto Kraghs Plads.
Med venlig hilsen
Eigil Kristiansen
Afd.leder

10
E-mail: ekr @viauc.dk
VIA University College
Pædagoguddannelsen i Randers
Søren Møllers Gade 2, a
8900 Randers C.
www.viauc.dk/paedagogiranders
Tlf. nr. 8755 3555

11
Munkholmskolens MED-udvalg udtaler følgende til de foreslåede besparelser:
MED-udvalget på Munkholmskolen ser generelt med bekymring på de store besparelser, der nu
igen lægges op til på skoleområdet.
Vi har valgt at forholde os til de forslag, der direkte får indflydelse på vores elever og
medarbejderes hverdag.
Skolen vil kunne mærke besparelserne på de andre områder også (f.eks. rammebesparelsen på
specialskolerne, sygehusundervisning, osv.), så vores fokus på enkelte områder er ikke et udtryk
for, at de andre besparelser ikke vil forringe det tilbud, man får i Randers Kommune.
Aldersintegration for 0. – 2. (evt. 3.) klasse / SFO-takst og -lukkedage / tidlig skolestart
Munkholmskolen har pr. 1.august 2010 startet en ny indskolingsmodel. Det er meget bekymrende,
at vi så nu skal udtale os til et besparelsesforslag, der fuldstændig ændrer grundlaget for denne
indskolingsform.
Vi mener, at vi efter debatten i foråret, i god tro kunne planlægge og indføre en indskolingsmodel,
som skolen selv havde arbejdet sig frem til.
Vi har brugt skoleåret 09/10 på at udarbejde vores model for indskolingsordningen, i dette arbejde
har vi inddraget muligheden for aldersintegration, det undrer os derfor, at forvaltningen på
nuværende tidspunkt kommer med en fast struktur, så vi næsten inden, vi er startet, skal ændre på
vores model.
Af forslaget fremgår det, at en aldersintegreret indskoling for 0.-3. klasse vil kunne spare 17,1 mio.
kr., dette svarer for os at se til de midler, der er givet ud til en ny indskolingsordning. Det foreslås
altså, at skolerne skal udvide elevernes timetal uden at få yderligere midler.
Vi mener, at forvaltningens beskrivelse af en aldersintegreret indskoling er meget unuanceret, det er
ikke vores opfattelse, at det vil fremme hverken elevernes trivsel eller indlæring, hvis de samles i
meget store klasser med en aldersspredning på 3 - 4 år (afhængig af om 3. klasserne medtages i
forslaget). Vi mangler dokumentation og eksempler på, hvor man har denne viden fra.
Den skjulte besparelse på nedsættelsen af pædagogtimerne fra 15 ugentlige timer til 13 er ikke
beskrevet. Det må være et selvstændigt besparelsesforslag, da det for os at se er uafhængigt af
aldersintegrerede klasser. Måden at koble disse besparelsesforslag gør det vanskeligt at overskue
konsekvenserne.
Munkholmskolen har pr. 1.august 2010 startet en ny indskolingsmodel. Det er meget bekymrende,
at vi så nu skal udtale os til et besparelsesforslag, der fuldstændig ændrer grundlaget for denne
indskolingsform.
Forslaget vil betyde, at der til en klasse på 28 elever kun vil være 1 voksen (lærer eller pædagog) i
mindst 14 ud af 30 timer. 25 elever vil kun have 1 voksen i 16,5 ud af 30 timer.
Konsekvensen af dette er, at det vil være svært at tage hensyn til det enkelte barn.
Munkholmskolen har haft den indstilling, at det er godt for børn at have fritid, dvs. at der er forskel
på skole og fritid. Skolens SFO har haft stor tilslutning. Den nye indskolingsmodel får forældre til
at vælge SFO’en fra, så børnene nu i højere grad er overladt til sig selv efter skoletid og i ferier.

12
Der lægges op til at ressourcerne til tidlig skolestart nedskrives til nuværende SFO-normering..
Konsekvensen heraf er at kvaliteten og de pædagogiske tiltag, der kan være med til at skabe en god
skolestart udhules med deraf følgende konsekvenser.
Besparelsesforslaget om flere lukkedage og en forhøjelse af SFO-taksten vil fremme denne
udvikling. Man kan ikke forringe et tilbud og samtidig hæve prisen, medmindre det er hensigten
helt at afskaffe SFO’en.
Reduktion af undervisningstimetallet på 4.-9. årgang.
Vi kan ikke ”tåle” flere besparelser efter denne ”grønthøstermodel”. Skal der spares på elevernes
timetal, så må politikerne forholde sig til dette. Man kan ikke blive ved med at påstå, at skolerne
tildeles resurser efter det vejledende timetal, når man ved, at de sidste års besparelser har udhulet
skolernes muligheder for at give eleverne dette timetal.
Før man beslutter at spare på disse årgange bør der være en mere konkret konsekvensbeskrivelse, så
forældre/borgerne ved, hvad de kan forvente af skolerne i Randers Kommune.
Hvis denne besparelse gennemføres vil disse klasser få væsentlig færre timer end eleverne i
indskolingen, hvilket vi ikke finder hensigtsmæssigt. Det virker forkert at bruge midler på at øge
undervisningstimetallet for ”små elever” ved at tage undervisningstimer fra ”store elever”.
Ændrede regler for klassesammenslag.
Vi formoder, at klasserne fortsat deles ved den 29. elev? Konsekvenserne er svært gennemskuelige,
hvis klasser kan opleve at blive delt/slået sammen/ delt osv. flere gange i skoleforløbet
Vi kan være bekymret for, hvordan disse sammenslag vil påvirke forældres valg af anden skoleform
Vi kan med dette forslag også konkludere, at det er umuligt at planlægge. Skolens nuv. 8.klasser var
”lovet”, at de kunne fortsætte som 2 klasser i 9. klasse, hvilket så nu ikke står til troende.
Undervisningsandel hæves fra 40,6 til 41%
Det virker som om nogen tror, at man ved at hæve denne procent kan frigøre mange resurser uden
at det kan mærkes af andre end lærerne, der så skal undervise mere.
Dette er ikke tilfældet. Det er alene en procent, der bruges til at udregne skolens resurser på, så det
er en ”grønthøster”-besparelse af værste slags.
Der er så lidt tilbage at spare på, forældresamtaler/forældremøder er ikke i denne pulje, så tilbage er
eksternt samarbejde, det har vi skåret væk, lejrskoler/hytteture, som vi har beskåret ved den
besparelse, vi fik ved at gå fra 40 til 40,6 %, tilsyn er nede på et minimum, og lærernes uddannelse
kan ikke blive meget mindre.
Alt det har vi skrevet før, men fakta er, at puljen ”anden tid” ikke har kunnet dække de aktiviteter,
der centralt er aftalt, så vi har været nødt til at veksle undervisningstimer for at få opgaverne løst.
Set i sammenhæng med de andre besparelser, så må vi opfordre til, at der laves en analyse af dette,
da det kan virke, som om nogen tror, man kan hæve denne procent omkostningsfrit..
Buskørsel til kulturelle arrangementer
Vi kan kun her gøre Randers Kommune opmærksom på, at vi er en del af kommunen, også selvom
skolen ligger udenfor bygrænsen.

13
Med de besparelser, der de sidste år er gennemført, så kan vi ikke finde midler til at deltage i ellers
gode tiltag.
Rengøring – udlicitering på øvrige skoler, samt hovedrengøring
Vi tvivler på, at det kan lade sig gøre at spare 5 mio. kr. og så have samme rengøringsstandard.
Der beskrives et behov for konsulentbistand og kvalitetskontrol, vi mener, man i stedet skal bruge
pengene på at få gjort rent. Det vil give alle et bedre arbejdsmiljø.
Afskaffelsen af den årlige hovedrengøring vil få betydning for elevernes og medarbejdernes trivsel
og arbejdsmiljø.
Munkholmskolen, den 6. september 2010.
Lars Skov Andersen, formand. Mie Kanne Hansen, næstformand.

14
Høringssvar angående spareforslag fra bestyrelsen i Midgaard.
2010-09-06
Med udgangspunkt i at bevare kerneydelsen, dvs. den direkte kontakt til børn og forældre har
forældrebestyrelsen i Midgaard følgende kommentarer.
Det krænker os som skatteborgere og forældre, at være vidne til, at der foreslås så ensidige
besparelser, som er tilfældet i udsendte forslag.
Bestyrelsen bifalder følgende forslag.
Nr. 2305. Reduceret åbningstid, på 51 timer, i Midgaard. Idet ikke vurderes at påvirke
kerneydelse.
Nr. 2304. Reduceret aftenåbningstid i Bækkestien, idet denne besparelse rammer relativt få
forældre i forhold til den opnåede besparelse.
Nr. 2307. Reduktion af pædagogisk konsulent, idet det er medarbejdernes holdning er at der
ikke profiteres fra ordningen. Her ønskes tillige at spares på interne og eksterne konsulenter.
Nr. 2302. Sammenlægning af naboinstitutioner, hvor der kan profiteres på kerneydelsen dvs.
børnene kan opnå fordelene ved integrerede institutioner.
Bestyrelsen bifalder ikke følgende forslag, idet disse forslag i stort omfang påvirker kerneydelsen.
Nr. 2301 Ændret struktur dagtilbud, idet den beregnede besparelse ikke stemmer overens
med de erfaringer der er draget i andre kommuner, hvor der ikke er realiseret den
budgetterede besparelse.
Nr. 2308. Reduktion af støttepæd. indsats. Det vurderes at skadevirkningerne, på sigt, ikke
retfærdiggør de beregnede besparelser.
Nr. 2312. Rammebesparelse. Det vurderes at eneste reelle mulighed for at spare på rammen,
er på personalet. Reduktion af personalet vil have skadelig virkning på kerneydelsen.
Nedlæggelse af forældrebestyrelserne. Dette vil fjerne det nære samarbejde mellem
forældrebestyrelsen og institutionsledelsen.
Forældrebestyrelsen i Midgaard

21
MED-udvalget
Vestervangsskolen
Høringssvar vedr. direktionens spareforslag for budget 2011 – 14.
Vestervangsskolens MED-udvalg anerkender, at der er behov for besparelser i det
kommunale budget. Vi ser dog alvorlige konsekvenser i forhold til de forslag, der er
fremlagt af direktionen.
Forslagene 2101, 2102 og 2103 vil berøre skolens kerneydelse, nemlig undervisningen, i
en sådan grad, at hver eneste elev kommer til at mærke det i form af færre
undervisningstimer og færre lærerressourcer til at løse opgaverne.
For Vestervangsskolen vil lærerstaben reduceres med 5 – 6 lærere, svarende til ca.
15 %, såfremt alle forslagene vedtages.
MED - udvalgets medlemmer er enige om, at byrådspolitikkerne nu er nødt til at kigge
på kommunens skolestruktur for at finde de nødvendige besparelser. Skolevæsenet
kan ikke blive ved med leve med, at vilkårene for at drive skole gang på gang forringes
over en bred kam. Ønsker man kvalitet i undervisningen og konkurrence til
privatskolerne, må man give folkeskolerne ressourcer til at løse opgaven.
I forhold til besparelsesforslagene på rengøringsområdet vil MED - udvalget her
benytte lejligheden til at udtrykke stor tilfredshed med den nuværende ordning. På
Vestervangsskolen er rengøringspersonalet ansat på skolen, hvor de arbejder i en
selvstyrende gruppe, og sådan ønsker vi fortsat, det skal være, fordi kvaliteten og
fleksibiliteten er i top.
De af skolens medarbejdere, der kan huske, hvordan rengøringen fungerede i den
periode, den var udliciteret, ønsker absolut ikke den tid tilbage.
Endelig vil MED-udvalget gøre opmærksom på de konsekvenser, en lukning af
juniorklubberne vil få. Mange af skolens børn vil i så fald være henvist til at gå hjem
til et tomt hus efter skoletid, og især de udsatte børn vil mangle den støtte, de kan
hente gennem aktiviteterne i juniorklubben.
På SFO-området kan det forudses, at en større forældrebetaling vil få forældre til
at udmelde deres børn, især når den nye indskolingsordning med længere skoledag
træder i kraft. Her har vi tidligere oplevet, at særligt tosprogede forældre reagerer
ved at melde børnene ud af fritidsordningen, når prisen stiger, til skade for
integrationstanken.

22
Endelig skal det nævnes, at lukkedage i SFO nemt vil ramme enlige forældre
uforholdsmæssigt hårdt.
Venlig hilsen
MED-udvalget på Vestervangsskolen

23
Borgmester Henning Jensen Nyhuus og alle byrådsmedlemmer
Mozaik Kultur Center, Randers
Dansk-Tamilsk Venskabsforening Randers
Randers Alevi Kultur Center
Sabur Bosnisk Kultur Center, Randers

24
Somalisk-dansk Venskabsforening, Randers
Tamilsk sports klub

25
Til Byrådet
Randers den 8. september 2010
Vedr. Modersmålsundervisning
Vi skriver dette brev fordi vi blev informeret om, at Randers Kommune har taget
modersmålundervisningen på spareplanen, hvilket vi er meget rystet over.
Modersmål undervisningen har hidtil været et godt fundament for tosprogede elever.
Gennem sproget har de fået kendskab til deres rødder og baggrund som er også et godt redskab for at de
kan blive anekendt og accepteret i den moderne samfund. Det giver styrker og selvtillid for den enkelte barn,
når de kan lære modersmålsundervisning i folkeskolen under danske love og regler.
Desuden har børnene behov for at møde andre børn som ligne dem og tale samme sprog eller møde nogen
som har samme kultur. Her kan de have lette ved tale om problematikken som de møde i deres dagligliv.
Modersmålsundervisningen skal ikke kun ses som undervisning men det er også et platform hvor
underviseren giver dem opdragelser og lærer børnene i at tage de bedste fra begge kulture
Dermed skaber det også vejen for en bedre integration og forståelse for hvordan de selv skal leve efter
danske normer og værdier.
Flere undersøgelse viser at modersmålsundervisningen er den rette vej for at fremme integration, og det går
godt med integration i Randers. Derfor skal der ikke skabes konflikter og ødelægge integrationen for alt og
alle ved at spare den lille udgift væk.
Vi håber på at der er forståelse for vores frustrationer og at Byrådet vil vejer tingene før der blive taget en
afgørelse.
Med venlig hilsen
Dansk Tamilsk Venskabsforening Randers og
Forældrene for de tosprogede elever i Randers Kommunen

26
09.09.2010
Høringssvar angående spareforslag for 0-6 år
fra MED i Midgaard.
Dette høringssvar er lavet med baggrund i vores store bekymring for egen institution
og situation som arbejdsplads og personale.
Midgaard er en institution som er kendt både i ind og udland, for vores høje faglighed
og for vores pædagogiske målrettethed indenfor Reggio Emilia.
Med de varslede spareforslag frygter vi for vores kvalitet og faglighed.
Vi vil bevare kerneydelsen, den nære kontakt til børn og forældre, men er bekymret
for at det Midgaard er kendt for, vil miste sin værdi ved de foreslåede besvarelser.
Samtidig er vi bekymret for vores arbejdsmiljø, psykisk såvel som fysisk og kan kun
frygte for nedslidte og syge medarbejdere.
Vi er ligeledes særdeles forundret over de foreslåede besparelser på specialområdet.
Vi er bange for den eksklusion der vil ske for børn med særlige rettigheder og dermed
på sigt give endnu større udgifter på området.
På personalets vegne og
Med udvalget i Midgaard
Nanna Petersen.
Birgit Petersen.
Anni Schou.
Rita Willum.
Mette Thrane.

Korshøj Børnehave
Skolevænget 1
Harridslev
8930 Randers
Tlf. 89159780
Mail. lis.groenlykke@randers.dk
27
Høringssvar til budget 2011-2014.
Randers d.13-9-10
Korshøj børnehaves bestyrelse og personale kan ikke gå ind for forslag 2301.
Vi ser mange problematikker i at lave en så gennemgribende strukturændring, i forbindelse
med så stor en besparelse. Erfaring viser det er over tid besparelsen kan mærkes..
I Randers kommune har vi institutioner med hver deres særpræg, som ved model 2301 ikke
kan fortsætte. Det vil være et tab for børn og forældre, at de ikke kan vælge dagtilbud efter
pædagogiske mål og værdier.
I forslaget er der flere ubekendte, som hvordan de selvejende institutioner stiller sig .Hvis de
ikke vil være en del af forslaget, hvor finder vi så de manglende besparelser?
Vi ser også problemer i fyring af ledere. Vi mener det er vigtigt med en nærværende leder,
som har det pædagogiske, personalemæssige og økonomisk ansvar. Det er også vigtigt
lederen er tæt på børn og forældre. Dette er med til at skabe kvalitet og tryghed i dagtilbuddet.
Vi mener Randers kommunes personalepolitik er rigtig god og den mener vi skal efterleves,
det gør vi ikke, hvis der skal opsiges så mange ledere, på en gang.
.
Der er for mange usikkerheds momenter i forslaget, så som besparelserne på støtteområdet.
Vi har en stor opgave i at tilgodese de svage børn, de børn med særlige behov, så deres
hverdag bliver optimal. Dagtilbuddet skal sørge for tidlig indsats, en af Randers kommunes
milepæle.
Vi mener også det der er beskrevet om Målet er sikret ved den måde forvaltningen i dag har
tilrettelagt arbejdsgangene på, vi kan godt arbejde på det ønskede niveau i de enkelte
aftaleenheder, og nå målet.
Vi kan gå ind for 2302.. Yderlig ser vi en besparelse ved at udlicitere rengøringen i
dagtilbuddene.
Vi mener også vi kan reducere i de pædagogiske konsulenter med yderlig 1 til 2.
konsulenter.
Vi ved det er nødvendigt med en besparelse på vores område, men det skal være en
besparelse, hvor vi stadig kan overholde Randers kommunes visioner som (udeliv) og
Randers kommunes personalepolitik som ordentlighed.
Strukturændring kan være en spændende opgave at løse i fællesskab. Vi mener ikke det må
indgå som en del af en besparelse.
På vegne af bestyrelsen og personalet i Korshøj børnehave.
Leder Lis Grønlykke.

28
Ligegyldigt hvilket forslag der vedtages, betyder det en personalereduktion og dermed forringelse af
kerneydelsen- det er igen børnene der betaler prisen.
Vi ved de nuværende ledere sidder med rigtig mange administrative opgaver som de fleste gerne ville være
foruden, og at der er problemer med rekruttering af nye ledere.
Vi kan frygte at de kommende afdelingsledere, vil få nogle af opgaverne lagt på sig igen, bare af en anden
opgavestiller (dagtilbudslederen) som det i de senere år er sket for de nuværende ledere. (Forsøget med
områdeledelse i det gamle Sønderhald viser at det var tilfældet der).
Vi går ud fra at de enkelte institutioners ledere vil blive foretrukket ansat som afdelingsledere i egen afdeling,
hvis de ønsker det – ellers synes vi nok det er en degradering der ikke påskønner den enkelte leders
kompetencer og hidtidige arbejdsindsats, i mange tilfælde gennem rigtig mange år.
Vi mener man bør tage en ”timeout” i de tiltag som er på bedding lige nu (aftalemål, læreplaner, hjemmeside,
osv.)
Vi mener det er nødvendigt at holde en pause til vi ser hvilke model der vælges – og derefter er det vigtigt at
skabe tid og ro til at få implementeret den nye struktur, og gøre det til en god og positiv proces.
Vi mener det er af stor betydning at der er en synlig leder i hver institution, både i forhold til børn, forældre og
personale. Og især i det pædagogiske arbejde, da man ellers vil tabe mange børn på gulvet.
Reduktionen af åbningstider vil belaste forældrenes fleksibilitet på arbejdsmarkedet, og reducere
personaletimerne væsentligt, hvilket igen går ud over vores børn.
Der bliver langt til forældrebestyrelsen i forhold til det nære samarbejde/økonomien.
Med venlig hilsen
Med- personale i Vorup Vuggestue

29
Tirsdalens Skole
R. Hougårds Vej 50, 8960 Randers SØ
Tlf. 89 15 41 60
Tirsdalens Skole 08/09/2010
Høringssvar vedr. spareforslag fra børn og skole til budget 2011-2014.
Skolebestyrelsen har diskuteret det sparekatalog, som er udarbejdet af direktionen i
Randers Kommune i forbindelse med budget 2011-2014.
Vi mener i skolebestyrelsen, at det vil føre for vidt i dette høringssvar at kommentere
på alle forslag og har derfor valgt enkelte af forslagene ud.
Vi vil dog gerne understrege, at vi generelt ser med stor bekymring på alle de mange
og drastiske spareforslag, der vedrører skoleområdet.
Specielt vækker den foreslåede reduktion af undervisningstimetallet 4. – 9. klasse –
igen – stor bekymring.
En sådan besparelse vil naturligvis betyde, at der vil ske en drastisk beskæring af lektioner
– også i fag, der er tillagt prøvefagene.
Vi mener i skolebestyrelsen ikke, at det harmonerer ret godt med de signaler, som
kommer alle vegne fra om, at vores skolelever skal være dygtigere og mere klare til at
gå i gang med en ungdomsuddannelse.
Vi ærgrer os i skolebestyrelsen over, at forslaget om aldersintegration for 0. – 2. klasse
kommer som en del af et sparekatalog.
Flere skolebestyrelsesmedlemmer giver udtryk for, at det er en spændende tanke med
spændende perspektiver og – set i lyset af de under forslaget beskrevne konsekvenser
– kan det undre, at disse tanker ikke på en mere håndfast måde er skrevet ind i de
notater, der ligger bag den nyligt vedtagne indskolingsmodel.
Som en del af et spareforslag vil en positiv tilgang til aldersintegreret arbejde i indskolingen
sandsynligvis have trange kår.
Tirsdalens Skole er en af de skoler, som har valgt selv at stå for rengøringen på skolen.
Det har vi gjort ud fra en forventning om, at det giver højere kvalitet i arbejdet, at
de ansatte rengøringsassistenter er en del af skolens personale.
Vi oplever generelt stor tilfredshed med arbejdet både hos rengøringspersonale og skolens
øvrige ansatte – bl.a. giver strukturen væsentlig mere fleksibilitet med deraf følgende
højere kvalitet omkring rengøringen af skolen.
Vi ønsker derfor at fastholde den måde, vi i dag har organiseret rengøringspersonalet.
Den nye indskolingsordning – som først indføres på Tirsdalens Skole næste skoleår –
Email: tirsdalens.skole@randers.dk
Hjemmeside: www.tirsdalensskole.dk

30
Tirsdalens Skole
R. Hougårds Vej 50, 8960 Randers SØ
Tlf. 89 15 41 60
er på mange måder et rigtig positivt tiltag, men en af de negative følger af indskolingsordningen
er den – naturlige – udhulning, der sker af tilbuddet i skolens fritidsordning.
De spareforslag, som ligger i sparekataloget på dette område, vil yderligere udhule det
tilbud, som skolefritidsordningen har mulighed for at give skolens yngste elever – og
til en højere pris.
Vi ønsker på skolen også at kunne give et rimeligt eftermiddagstilbud til en rimelig
pris. Når tilbud og pris ikke hænger sammen, betyder det med stor sandsynlighed, at
endnu flere vælger at tage deres barn ud af skolefritidsordningens tilbud – og dermed
yderligere forringer tilbuddet.
En del af planlægningen af dette skoleår blev besværet af, at der som følge af, at lærernes
undervisningsandel blev hævet fra 40% til 40,6%, skulle findes ret store besparelser
inden for kategorien ”Anden tid”.
Det betød, at der på skolen blev skåret ret voldsomt i tiden til skolens møder, kurser
m.m.m.
En yderligere stigning af procenten for lærernes undervisningsandel vil gøre det næsten
umuligt at gennemføre efteruddannelse, læsevejledning osv., hvilket både med
øjeblikkelig virkning og på længere sigt vil betyde, at skolens lærere vil sakke agterud
fagligt.
Vi ønsker, at skolens lærer skal have gode muligheder for efteruddannelse, så de fagligt
er så opdaterede som muligt og dermed kan give skolens elever en inspirerende og
motiverende undervisning, som baserer sig på den nyeste viden inden for pædagogik
og de enkelte fag.
Vi mangler i skolebestyrelsen en kalkulation over, hvad nedlæggelse af nogle af kommunens
små skoler ville betyde for sparekataloget.
Vi mener, at det er uklogt at se bort fra muligheden for at nedlægge skoler – uanset
løfter, som i øvrigt er givet på et grundlag, som i den mellemliggende tid har ændret
sig radikalt.
Vi mener i skolebestyrelsen, at der i det sparekatalog, som er sendt i høring ligger så
grove generelle forringelser af vilkårene for alle elever og ansatte på kommunens skoler,
at en fordomsfri og konstruktiv debat om skolestrukturen i Randers Kommune –
herunder skolenedlæggelser – er en absolut nødvendighed, hvis der skal skabes gode
rammer for alle elever og ansatte på skolerne i Randers Kommune.
Bettina Bay-Smidt
Skolebestyrelsesformand
Email: tirsdalens.skole@randers.dk
Hjemmeside: www.tirsdalensskole.dk

31
Kristrup Den.9. september 2010
Høringssvar til forslag nr.2301, ændret dagtilbudsstruktur.
En ændring til områdeledelse og det rationaliseringsforslag som er foreslået i
”sparekataloget”, vil betyde at 66 institutioner samles i 12 distrikter, dvs. 12
dagtilbud. Hos os vil det betyde 7 institutioner i et distrikt.
Der vil være én leder, én bestyrelse og én MED – organisation.
Det er ikke i forslaget tydeligt, hvilke kompetencer en afdelingsleder vil få og vi
er som personale bekymret for, at vi får meget langt til vores leder. Ifht. til et
godt arbejdsmiljø, med et lavt sygefravær og med stor fleksibilitet, hvor vi
som personale dækker hinanden ind ved ferie, fridage, møder mm, er vi
bekymret for ved en så stor enhed, som et dagtilbud vil blive at miste
nærheden og trygheden, som vi har i dag.
Vi har i flere år arbejdet med BMV, aftalemål, APV, læreplaner mm i hver
enkelt institution. Det har betydet, at vi som personale har fået ejerskab af
disse arbejdsredskaber, og de er blevet en naturlig del af vores hverdag.
I forslaget er der lagt op til at læreplaner, aftalemål mm skal laves for hele
dagtilbuddet, dvs. de 7 institutioner i vores område. Vi er bekymret for at vi
som personale ikke på samme måde er med i processen og derved får
ejerskab. Vi mener, at det vil kræve en del koordinering som dagtilbudsleder
at skulle ”igennem” 7 personalegrupper, og vi frygter, at vigtige
arbejdsredskaber som f.eks. læreplaner laves med repræsentanter fra hver
institution i stedet for hele personalegruppen.
Som følge af forslaget skal vi kommunaliseres. Vi vil som personale være ansat
i dagtilbuddet, de 7 institutioner, og ikke i den enkelte selvejende institution.
Det ser vi som en forringelse af vores nuværende arbejdsbetingelser.
Vi synes som personalegruppe, at det er en god idé at sætte fokus på
ledelsesstruktur. Der er mange gode måder, vi kan gøre brug af hinanden, på
tværs af institutionerne. Det kunne f.eks. være samarbejde, hvor personale
med specielle kompetencer, indenfor et givent område, kunne være tovholder
på tværs af institutionerne i nærmiljøet.
Processen i at udvikle denne form for ledelse og samarbejde vil kunne give
området meget. Men netop processen, hvor vi sætter nogle mål og sammen
arbejders os frem til succesoplevelserne er meget vigtig, så alle, både
personale, ledere og forældre får ejerskab i denne udvikling – og i sidste ende,
– så børnene får de bedste udviklingsbetingelser, med glade, kompetente,
engagerede voksne, der er i udvikling.
Når vi kigger på evalueringerne og ikke mindst forældretilfredshedsundersøgelserne
i de kommuner, der har indført distriktsledelse, er der ikke

32
dokumenteret en besparelse – tvært imod – det viser sig flere steder, at det
betyder øgede udgifter og stressede og frustrerede ansatte.
Vi er bekymrede over konsekvenserne af de forslag der er fremsat, og hvad
det kommer til at betyde i hverdagen for børn, personale og forældre.
På vegne af personalet i Kristrup vuggestue
Bente Munch
Camilla Flarup Kristensen

33
Randers d. 8.-9. 2010
HØRINGSSVAR VEDR. FORSLAG NR. 2113.
Bestyrelsen for Glentevejens fritidshjem udtrykker herved sin bekymring vedr. spareforslag 2113.
Vi ser at:
- Inklusion af børn med særlige behov får trange kår.
- Det udvidede forældresamarbejde forsvinder.
- Det tværfaglige samarbejde minimeres.
- Vi frygter, at det udvidede, gode skole/fritidshjem- samarbejde forsvinder.
- Vi har svært ved at se, hvad kommunen egentlig mener i deres forslag, da det er mangelfuldt
beskrevet, mht. konsekvenserne af lovforslaget er.
Gennemføres besparelser indenfor specialområdet betyder det, at der vil blive endnu mere brug for
den særlige indsats, som fritidshjemmene med den nuværende normering kan levere.
Endvidere gøres opmærksom på, at det samlede udgiftsniveau for hhv. SFO og fritidshjem ikke er
direkte sammenlignelige, idet skolernes budgetter afholder udgifter for SFO’erne vedr. eksempelvis
rengøring, administration, husleje m.v.
Med venlig hilsen
Bestyrelsesformand
Joan Christensen
leder
Pia Bach

34
Den 9. september 2010.
Til Byrådet.
Høringssvar vedr. besparelser.
Med vores kerneydelse i tankerne – børnenes læring og dannelse – fremsætter
MED-udvalget og skolebestyrelsen ved Blicherskolen dette høringssvar.
Vi har forståelse for, at det er nødvendigt at finde besparelser; men vi mener,
at når der skal findes så mange penge, bør politikerne erkende, at valgløftet
om fredning af skolerne i denne valgperiode fraviges. Vi mener, det er
nødvendigt at finde besparelsen ved at ændre skolestrukturen og lukke nogle
skoler!
Byrådet har allerede en rapport, der kan bruges som grundlag. Regeringens anbefaling
i forbindelse med 360°eftersynet peger også i retning af større og mere
økonomisk bæredygtige skoler!
I det fremsendte forslag spares igen ved salamimetoden. Skolens kerneydelse
rammes med færre timer til undervisning og flere elever i klasserne. Det vil have
en negativ virkning på inklusionen og på sigt give større udgifter på det sociale
område. Risikoen for, at flere vælger privatskoler, er nærliggende. Det er vigtigt
for børnene, medarbejderne og forældrene, at kommunen laver en langsigtet
plan, der sikrer folkeskolerne kvalitet og udvikling
Desuden vil vi endnu en gang anbefale, at eleverne i 0. – 3. klasse på alle skoler
i Randers kommune møder fra 2. til og med 7. lektion hver dag.
Erfaringerne fra Purhus viser, at det vil betyde, at færre børn bliver tilmeldt SFO
om eftermiddagen, da forældrene indretter deres arbejdstid efter det. Derved vil
der kunne hentes en besparelse på SFO-området. I Purhus betød besparelsen, at
indførelsen af helhedsskolen var omkostningsfri.

35
Vi har valgt at kommentere på konsekvenserne af de foreslåede besparelser på skoleområdet.
Forslaget om ikke årgangsdelt undervisning
rummer nogle spændende pædagogiske muligheder; men det er nødvendigt, at der er tilstrækkelige
ressourcer til holddeling, når klasserne bliver større og spredningen i elevernes niveau
bliver større. En nedgang i klassepædagogtildelingen forringer muligheden for holddeling.
Det bliver endvidere vanskeligere at rumme børn med særlige behov. Det er en stor ændring i
den pædagogiske praksis, det vil tage tid at indføre den og det er vanskeligt at finde tid midt i
et skoleår, hvor vi har planlagt andre udviklingsforløb. Andre kommuner har lavet en gradvis
indføring.
Vi opfordrer til, at der laves en projektplan over nogle år. Det er vigtigt, at personalet får indflydelse
på proces og indhold! Det afsatte beløb til udvikling er ikke tilstrækkeligt. For de
skoler, der netop har startet den nye indskolingsform, er det uhensigtsmæssigt, at de allerede
nu skal bruge energi og tid på en ny organisering.
Den bedste skoleudvikling sker ud fra pædagogiske incitamenter og ikke ud fra økonomiske!
Reduktion af undervisningstimetallet for 4. – 9. klasse.
Konsekvensen af en reduktion vil være, at vi må skære i holddelingstimerne til de praktisk/musiske
fag og for nogle fags vedkommende reducere timetallet til minimumstimetal.
Kvaliteten af undervisningen i de praktisk/musiske fag (musik, håndarbejde, sløjd, hjemkundskab)
vil blive væsentligt forringet. I svømning må en lærer iflg. loven max. undervise 15
elever. Derfor bruges 2 lærertimer pr. lektion.
Rammereduktion for specialskoler
vil betyde, at der ikke tilbydes nok pladser til elever med vidtgående vanskeligheder. Ifølge
loven har børn med behov for vidtgående specialundervisning krav på at få den. Ikke alle børn
kan rummes i normalklasser!
Nedlæggelse af juniorklubber og ungemiljøet
vil betyde, at børn og unge, der er socialt belastede, ikke vil få den hjælp, de har behov for.
Det har store menneskelige konsekvenser og kan på sigt betyde økonomiske udgifter for
kommunen.
Rengøring – udlicitering på øvrige skoler
vil betyde en forringelse af rengøringsstandarden, der vil resultere i dårligere indeklima og
nedslidning af skolerne. Ved udlicitering risikerer vi at miste den synlige rengøring og at skabe
et dårligere arbejdsmiljø for rengøringspersonalet.
Fælles ledelse for Hald-Kærby og Gjerlev-Enslev Skole – flytning af 7. klasse.
Det er en god idé at flytte 7. klasse, da de fagmæssigt hører til i overbygningen.
Det er en dårlig idé med fælles ledelse, da en skole har brug for en pædagogisk leder, der er
på skolens hver dag. Den økonomiske gevinst er ikke ret stor i forhold til de ulemper, det
medfører for personale og ledelse. Vi mener, man bør lukke skolerne i stedet.
På vegne af MED-udvalget og skolebestyrelsen ved Blicherskolen
Henrik Karm/Karin Houmann

40
Vuggestuen Regnbuen
Skelvangsvej 195
8920 Randers
Randers Kommune
Afd. Børn og Skole
Laksetorvet
8900 Randers C
Høringssvar til de kommende besparelser
Personale og bestyrelse i Vuggestuen Regnbuen vil med dette brev give udtryk for vores bekymring for
Randers Kommunes spareforslag år 2011-2014.
Vi er atter engang forundrede og målløse over, at børn og unge-området skal spare. Som personale og
forældre er vi overordentligt bekymret for, hvad vore daginstitutioner er ved at udvikle sig til. Vi frygter for de
helt basale behov, vi som forældre har, når vi afleverer vores børn; nemlig at de bliver passet og draget
omsorg for under ansvarlige forhold. Dette kræver altså kompetent personale og hænder. Ellers ender vi blot
med opbevaringsfabrikker med opsyn.
Som personale er vi bekymret for vores professionelle stolthed og de vilkår, som vi skal arbejde under. I og
med at der bliver stillet stadig større krav til personale i form af bl.a. læringsplaner, dokumentation, aftalemål
m.v. mener vi, at nedskæringer kun kan betyde en forringelse af kvaliteten og vores kerneydelse – at passe
og kærre os om børnene. Vi kan derfor ikke som ansvarlige professionelle stå inde for flere nedskæringer
på pasningsområdet!
Vi kan komme med mange bud på, hvilke menneskelige og økonomiske konsekvenser det vil få for vores
dejlige vuggestue. Men det vigtigste argument for os er klart den betydning, det har for hver enkelt ansat og
ikke MINDST børnene.
Ved igen skære ind til benet, flytter Randers Kommune problemer og ikke mindst udgifter ud i fremtiden, hvor
de kun vil vokse sig større – både i forhold til belastende børn og røde tal på bundlinien. Med færre
ressourcer vil tiden til det enkelte barn formindskes (og det endda selvom tiden nu er på et minimum). Det
betyder, at det vil være sværere at spotte og hjælpe ressourcesvage børn med brug for støtte. Der vil derfor
ikke blive sat ind i tide, og udgifterne til disse børn vil blot vokse desto senere i systemet, de skal hjælpes.
Tidlig indsats er en nødvendighed, men det bliver svært. Allerede på nuværende tidspunkt og med
nuværende ressourcer er den indsats, vi yder til disse børn, fyldt med bureaukratiske, tidsmæssige og
økonomiske udfordringer, og vi har ikke de fornødne muligheder for at yde den hjælp og støtte, der er
nødvendig. Vi tør derfor ikke tænke på, hvordan fremtiden ser ud for disse børn med de planlagte
besparelser. Vores mål er at bevare kerneydelsen!

41
Lige meget hvor pænt besparelserne bliver pakket ind, så vil alle scenarier medføre nedskæring i personale.
Vi ser en stor risiko ved dette. Det er en illusion at tro, at udgifterne til personale kan holdes nede på denne
måde, da udgifterne til sygdom, som følge af stress og udbrændthed vil vokse. Kommunens forslag er derfor
for os at se et valg mellem pest eller kolera: ingen af delene er ønskværdige eller til gavn for nogen, men
alligevel skal valget tages mellem to onder. Vi ser derfor en fordel i, at hver enkelt institution selv får en
medbestemmelse over den andel, de skal spare. På den måde kan hver enkelt institution selv tilpasse
budgettet og skære, hvor der bedst er mulighed for det i forhold til netop deres behov. Vores mål er at
bevare kerneydelsen!
I forhold til områdeledelse kan vi se en ide i at slå integrerede institutioner/fysisk placerede institutioner
sammen under én leder. Men vi kan se et problem i at slå institutioner med geografisk afstand sammen, da
det ikke nødvendigvis er et pædagogisk samarbejde eller ensartethed. Alt andet lige vil der være forskellige
indgangsvinkler til arbejdet, forskellige kulturer/miljøer og særkende. Ved at ensrette en klynge af
institutioner vil man miste den mangfoldighed, vi kan være stolte af i vores daginstitutioner og som gør hver
enkelt institution unik. Ligeledes er det svært at tro på, at denne ene områdeleder, der skal styre en klynge,
kan agere i denne forskellighed og samtidig blive taget alvorlig. For hvordan skal man som leder i fem
forskellige institutioner have en chance for at få føling med hver enkelt institution? Hvordan skal man kunne
lære personalet at kende og ikke mindst børnene og de problemer, der eventuelt måtte være? Ved
afdelingslederens fravær er der ingen, der går i stedet. Undersøgelser har bl.a. vist, at fravær af den
ansvarlige leder absolut ikke mindsker sygefraværet. Det har vist sig, at bl.a. nærhed, følelse af ejerskab,
sygemelding til ledelsen og godt arbejdsmiljø er nogle af de elementer, som har indflydelse på omfanget af
sygefravær. Vores mål er at bevare kerneydelsen!
En nærværende, synlig og daglig leder har stor betydning for arbejdsmiljøet, og kan vi byde personalet en
leder, der kun har et 25 % overblik, hvis vi er heldige? Vil tilliden fra personalet være der til én, der kun er
ugentlig eller månedlig ”gæst”? Det er også vigtigt at overveje, hvad det betyder for en kommende
områdeleder i forhold til et psykisk arbejdsmiljø og deraf følgende stress, sygdom og lign.
Flytter ansvaret for personalet væk fra institutionen, er det et ja til fjernledelse – uden synlig ledelse. Et
afdelingsledelsesteam vil ikke gøre beslutningsfasen nemmere, der vil tværtimod være behov for flere
møder, da man i løbet af hverdagen i den enkelte afdeling ikke længere selv kan tage beslutninger. Flere
møder betyder også flere udgifter.
Den pædagogiske stolthed risikerer også et gevaldigt hak i tuden, hvis disse besparelser bliver en realitet.
Med færre midler og en kerneydelse i farezonen vil det pædagogiske personale flygte og det pædagogiske
arbejde forringes. Vores børn får med andre ord ikke det, de fortjener og det, der skal til for at drage videre i
livet. Det værste scenarie er, at daginstitutionerne bliver et sted, hvor forældrene kun nødigt vil have deres
børn; hvor service og kerneydelsen er et minimum, og hvor uddannet personale ikke vil være. Det kan vi

42
ganske enkelte ikke byde nogen, og det vil koste en hel del mere at rette op på end de besparelser, der er
tale om her. Vores mål er at bevare kerneydelsen!
At vi skal spare er desværre en realitet, og vi mener ikke, det er ansvarligt at røre ved områder, der går
direkte ud over kerneydelsen. Det betyder også, at vi ikke mener, der kan skæres mere i den tid, hvor
børnene i gennemsnit er mest i institutionerne. En løsning kunne være at skære i åbningstiden, så alle
institutioner åbner og lukker på samme tid. Samtidig mener vi, at vi skal reducere i serviceniveauet ved at
skære aftenåbnet i institutioner helt væk, da der ikke er ret mange, der benytter sig af tilbuddet.
I og med at børnetallet er faldende, og der er ledige pladser i børnehaver, er vi enige i lukningen af to små
institutioner.
Vi er i Vuggestuen Regnbuen tilhænger af madordning i vuggestuerne, men vi er endnu større tilhængere af
en ordentlig kerneydelse. Vi ser derfor hellere, at vi sparer maden væk end hænder, selvom det på ingen
måde er ideelt. Selvom dette vil medføre en reduktion i forældrebetaling, vil udgifterne til mad og
køkkenpersonale kunne modsvare dette og spare på bundlinien. Vores mål er at bevare kerneydelsen!
I disse sparetider handler det om prioriteringer! Vil en socialdemokratisk kommune prioritere et vandland i
Randers eller fortsat gode daginstitutioner? Vil en socialdemokratisk kommune prioritere en udvidelse af
Udbyhøj Havn eller fortsat gode daginstitutioner? Vil en socialdemokratisk kommune prioritere en ny
vognpark til hjemmeplejen eller fortsat gode daginstitutioner? Vil en socialdemokratisk kommune prioritere at
bygge en ny institution, selvom der er ledige pladser andre steder eller fortsat gode daginstitutioner? Med de
prioriteringer, der allerede er sket, er det meget nemt at betvivle beslutningstagernes kompetencer. Vi håber
ikke, at der sker flere fejlprioriteringer, for målet må da være at bevare kerneydelsen i
daginstitutionerne!!
Det er vigtigt for os at videregive til politikerne i Randers kommune, at vi faktisk gør et rigtigt godt
stykke arbejde ude i daginstitutioner. Selvom vi hver dag løber stærkt og kan have svært ved at få
dagen til at hænge sammen, så kommer der hver dag glade børn og forældre ind ad døren. Med de
begrænsede ressourcer vi allerede har, lykkedes det os alligevel at give en masse gode oplevelser til
børnene, fordi vi kan lide vores arbejde. Derfor må I ikke indskrænke området endnu mere. Vi frygter
for konsekvenserne både i forhold til børnene, men sandelig også for personalet og arbejdsmiljøet.
For det er i sidste ende os, der skal fylde glæde, omsorg og nærvær ind i hverdagen, hvilket kan
blive svært med flere besparelser.
På bestyrelsens vegne : Tine Jensen
På personalets vegne : Birgitte og Mette

49
Høringssvar vedr. spareforslag for børn og skole til budget 2011 – 14
Skolebestyrelsen og MED-udvalget har drøftet sparekataloget og har nedenstående bemærkninger.
Som udgangspunkt er det vores holdning, at man overordnet i Randers Kommune snarest skal påbegynde
arbejdet med fremtidens skolestruktur i Randers. Dette arbejde bør gå forud for sporadiske justeringer/besparelser,
som rammer meget skævt, og som ikke indgår i en helhed.
Nr. 2101 og 2104:
Forslagene indeholder kimen til en særdeles forringet indskolingsmodel, hvor det udelukkende
handler om at kunne tælle til 28. Det vil medføre en vilkårlighed uden den nødvendige sammenhæng
mellem pædagogisk udvikling og arbejdsvilkår for børn og voksne. Aldersintegration kan være
et spændende projekt i en pædagogisk udvikling i indskolingen, hvis der vel at mærke bliver afsat
den nødvendige tid til implementering og der er et pædagogisk formål med det.
Som objekt for en besparelse finder vi det helt uegnet.
3. klasse er en overgang fra indskolingen til mellemtrinnet og bør absolut ikke være en del af aldersintegration.
Nr. 2102:
Reduktion af undervisningstimetal på 4.-9. klassetrin vil betyde et lavere udbytte af undervisningen
for den enkelte. Der stilles store krav til skolerne og dermed lærerne omkring opfyldelsen af Fælles
Mål 2009. Samtidig er det et krav, at vores elever klarer de nationale tests tilfredsstillende.
At skære i skolens kerneydelse er ikke forsvarligt.
Nr. 2103:
Ved at forhøje grænsen for klassesammenlægning fra 25 til 28 elever og samtidig udelukke muligheden
for at ”dispensere” fra dette ved 8. og 9. klassetrin vælger man at fokusere på besparelsen
frem for på nødvendigheden af et pædagogisk råderum.
En klassesammenlægning vil for mange forældre og elever være ensbetydende med en klassenedlæggelse
med utryghed og utilfredshed til følge. Det bør derfor i videst mulig omfang undgås – specielt
i overgangen fra 8. til 9. klasse.
Nr. 2106:
En ændring i ledelsesstrukturen bør tage udgangspunkt i en overordnet strukturplan for hele skolevæsenet
i Randers Kommune.
Fælles ledelse vil opleves som fravær af ledelse på Gjerlev-Enslev Skole.
Der er ikke taget højde for øgede udgifter i forbindelse med personalets fælles møder – kørselsudgifter
og ekstra tid til kørsel.
Grønhøjskolen har i øjeblikket ledelse for en skole delt på flere matrikler (Tørring Skole). Erfaringerne
herfra viser at den ledelsestid der gives ekstra i denne forbindelse slet ikke står mål med den tid
der rent faktisk bruges.
GRØNHØJSKOLEN, Nørreled 3, Ø.Tørslev, 8983 Gjerlev J.,
T lf.: 89 15 46 60, E-mail: gronhojskolen@randers.dk , Hjemmeside: www.gronhoj.skoleintra.dk
Tandklinikken: Tlf. 87 11 76 50 ~ Tekn. Serviceleder: 27 53 51 88

50
Nr. 2107:
Forslaget om at flytte 7. klasse fra Gjerlev-Enslev Skole til Grønhøjskolen kan vi kun tilslutte os.
Nr. 2113:
Denne opgave kan varetages med SFO normering, hvorfor det er acceptabelt at ændre fritidshjemsnormeringen
til gældende SFO normering. SFO’erne har i mange år haft lav ressourcetildeling
og alligevel varetaget opgaver med børn, der har behov for ekstra voksenstøtte fysisk såvel som
psykisk og socialt. Dette har medført ekstra forældresamarbejde bl.a. i form at tilbagevendende
samtaler m.h.p. vejledning / rådgivning.
Nr. 2114:
Der har i flere år været de nævnte lukkedage i børnehaver og dagpleje, så det vil være acceptabelt
at indføre tilsvarende lukkedage i SFO’er. I vores nuværende forældregruppe er der kun få, som har
et reelt pasningsbehov på de foreslåede lukkedage.
Nr. 2115:
Det forekommer urimeligt at skulle betale mere for en mindre ydelse (åbningstiden reduceres i forbindelse
med den nye indskoling og normeringen reduceres i forbindelse med flere lukkedage).
Nr. 2119:
Dette forslag vil ramme geografisk og socialt skævt. De mindre skoler uden for byen bliver med forslaget
afskåret fra muligheden for at kunne benytte sig af de forskellige kulturelle tilbud, der findes i
Randers.
Geografisk beliggenhed bør ikke afgøre, om den enkelte elev kan opleve sin undervisning i varierede
sammenhæng.
Det er vel netop en sådan kulturel mangfoldighed, man fra politisk side ønsker at bevare – både jf.
de nuværende tilskud til dette område, men i høj grad også i.f.t. de fremtidige aktører, som skal oppebære
dette – vores børn.
Nr. 2310:
De pædagogiske aspekter ved tidlig skolestart (førskolegruppe i SFO) er tungtvejende argumenter
for at bibeholde førskolegrupperne i SFO regi. Den foreslåede reduktion i den økonomiske tildeling
vil betyde forringet mulighed for at give børnene den ønskede tryghed ved skolestart. Færre voksne
til flere børn = mindre nærvær til den enkelte.
Grønhøjskolen den 10/9 2010
På MEDudvalgets og skolebestyrelsens vegne
Mie Just
Skoleleder
GRØNHØJSKOLEN, Nørreled 3, Ø.Tørslev, 8983 Gjerlev J.,
T lf.: 89 15 46 60, E-mail: gronhojskolen@randers.dk , Hjemmeside: www.gronhoj.skoleintra.dk
Tandklinikken: Tlf. 87 11 76 50 ~ Tekn. Serviceleder: 27 53 51 88

51
Høringssvar
Gjerlev-Enslev
Skole og Børnehus
Personale og MED
1

52
Indhold
Forord
Pædagogiske og faglige konsekvenser
• Fælles ledelse (2106)
• APV
• 7. klasse (2107)
Økonomi
• Samfundsøkonomiske konsekvenser
Gjerlev-Enslev Skoles fordele
Hvad er en landsbyordning
Konsekvenser for Børnehuset
vedr. 2108 Rengøring
Bilag
1. Holstebro Skole struktur debat 2007, uddrag
2. Tilslutning til Grønhøjskolen, tabel
3. Befolkningstilvækst, socialministeriets rapport 2010
4. Tilslutningsprocent i skoledistriktet for Gjerlev-Enslev Skole
5. Brugertilfredshedsundersøgelsen 2008, uddrag
2

53
Høringssvar
Den 9. september 2010
Det er med stor ærgrelse, at vi på Gjerlev-Enslev Skole har modtaget sparekataloget for
Randers Kommune 2010-2014, Forslag 2101-2107. Der er lagt op til store forandringer på
en ellers velfungerende skole, hvor forældre i brugertilfredshedsundersøgelsen fra 2008
gav Gjerlev-Enslev Skole gode vurderinger på alle fronter.
Vi har i det følgende givet vores bud på de konsekvenser, det får for skoleområdet og
samfundet ved gennemførelsen af forslagene.
Pædagogiske og faglige konsekvenser af spareforslag 2102-2107
Fælles ledelse
I sparekataloget, forslag 2106, foreslås det, at der dannes fælles ledelse, skolebestyrelse
og Pædagogisk Råd med Grønhøjskolen.
Skolebestyrelsen. Kan vi være sikre på at der kommer både personale og
forældre fra Gjerlev – Enslev Skole i bestyrelsen? I og med at emnerne, der drøftes,
for en stor dels vedkommende vil omhandle Grønhøjskolen, kan man frygte, at det
bliver uvedkommende for gruppen fra Gjerlev–Enslev Skole. Det kan også være
svært at finde opbakning til projekter og idéer, der kun vedrører Gjerlev.
Pædagogisk Råd vil blive stort, og personalet fra Gjerlev kan komme til at sidde til
møder, der er uvedkommende i en stor del af tiden. Kolleger fra Grønhøjskolen kan
have svært ved at sætte sig ind i og deltage i møder, hvor der drøftes Gjerlevsager.
Ledelsen vil være mindre synlig for eleverne, og det vil betyde manglende
kendskab og gensidig respekt mellem ledelse - elever - lærere - forældre.
Ved gennemførsel af fælles ledelse vil vi skulle ændre vores principper og
handleplaner. Der er ingen tvivl om, at en skolestrukturændring om få år vil blive
gennemført på hele skoleområdet i Randers Kommune. Det vil igen betyde
ændringer af handleplaner og principper.
Hvis målet med fælles ledelse er af pædagogisk karakter, er det nødvendigt, at der
afsættes tid og ressourcer både i opstartsfasen, efterfølgende evalueringer og
opretholdelse af det tværfaglige samarbejde. I spareforslaget foreligger der ingen
ressourcetilførsel til projektet.
3

54
APV
I sparekataloget foreslås det at Gjerlev-Enslev Skole og Grønhøjskolen får fælles ledelse
(Forslag 2106).
Det har følgende konsekvenser for medarbejderne på Gjerlev-Enslev Skole:
Den øverste ledelse vil være svær at kontakte, da den vil være at finde på den langt
større Grønhøjskole 4km væk.
PR- og lærermøder vil foregå på Grønhøjskolen, der har en hel anden kultur end en
lille skole som Gjerlev-Enslev Skole. Lærerne vil arbejde ud fra forskellige
fokuspunkter, da lærerne fra Gjerlev vil have meget fokus på vigtigheden af
samarbejdet mellem alle skolens klasser.
Forringelser af arbejdsmiljøet. Der vil i kritiske situationer med elever skabes stor
usikkerhed, da man ikke vil have ledelsen som støtte, i og med den sidder på en
anden skole.
MUS-samtaler vil være vanskelige at deltage i. Både for læreren og lederen.
Lederen vil ikke have et særligt stort indblik i lærerens hverdag, og det kan være
svært at skabe en fortrolighed mellem lærer og leder.
Rodløshed for personalet der har to eller flere arbejdspladser. Se bilag 1 ang.
Skolestruktur debat Holstebro Kommune 2007
7.klasse
I sparekataloget foreslås det at Gjerlev-Enslev Skole afgiver 7. klasse. (forslag 2107)
Tilbagemeldinger fra modtagerskoler og eleverne er, at fagligheden er overmiddel.
Lærernes årsplaner favner over flere punkter i fællesmål, for at sikre eleverne bedst
muligt ved skoleskifte.
Vores elever vælger ikke Grønhøjskolen efter 7. klasse, men Randers Realskole,
efterskoler og andre skoler i Randers Kommune. I nuværende 7. klasse er der
ingen elever der overvejer Grønhøjskolen. I nuværende 6.kl er der pt. 4 elever af 18
der overvejer Grønhøjskolen. Se bilag 2.
En flytning af 7.kl vil medføre at eleverne vælger Randers Realskole og andre
skoler et år tidligere.
Det bliver vanskeligt at tiltrække fagligt dygtige lærere.
Skolen har ikke bedt om en fjernelse af 7. klasse.
4

55
Der er ingen pædagogiske såvel som faglige undersøgelser, der viser, at det er en
fordel, at man forlader den mindre skole efter 6. klasse.
Eleverne bliver tidligere præsenteret for et andet festmiljø, der indeholder alkohol
osv.
Der vil være længere transporttid for eleverne.
Den store tilslutningsprocent på 15% til privatskoler i Randers er en skævvridning af
samfundet, da folkeskolerne i Randers Kommune nemt kan komme til at bestå af
en overvægt af ressourcesvage elever, hvilket kan betyde endnu flere udgifter til
specialundervisning.
Økonomi
I sparekataloget foreslås det, at Gjerlev-Enslev Skole og Grønhøjskolen får fælles ledelse
(Forslag 2106).
Der vil være en række økonomiske forhold, der skal tages højde for:
Efteruddannelse af en ny afdelingsleder på Gjerlev-Enslev Skole
Der skal gives tid og kørsel til lærerne, da der vil være transport til Grønhøjskolen til
diverse møder som PR, lærermøder, teammøder osv.
Lederen på Grønhøjskolen vil få mere ansvar, og hermed vil der også her være en
økonomisk udgift.
Øget udgifter til vikardækning på Gjerlev-Enslev Skole, da lederne her ofte tager
den tjans. Hvilket også er en pædagogisk fordel, da vi har en synlig ledelse, og
ledere der har kontakt til og forståelse for det enkelte barn.
Da både leder og viceskoleinspektør på Gjerlev-Enslev Skole er tjenestemænd, er
de sikret 3 års løn, hvis Randers Kommune ikke kan finde et tilsvarende job.
I sparekataloget foreslås det, at Gjerlev-Enslev Skole afgiver 7. klasse. (forsalg 2107)
Det bliver forholdsvis dyrere at drive skolen, idet der bliver færre elever og dermed
mindre bevillinger. De driftmæssige udgifter er de samme.
Kun enkelte år vil 7. klasse kunne rummes i eksisterende klasser
I sparekataloget foreslås aldersintegration på 0.-2. klassetrin (Forslag 2101)
Økonomisk vil det betyde;
Vi skal til næste år indføre heldagsskole for indskolingen. Det bliver vanskeligt at
indføre to pædagogiske systemer uden tilførsel af økonomiske midler.
Udgifter til en lang række nye undervisningsmaterialer.
5

56
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Ved en nedskrivning i skolens virke vil det lokale samfund lide overlast i form af
fraflytning af velstillede familier, fald i huspriser, tilflytning af social belastede og
økonomisk svage familier. Man må gå ud fra at et økonomisk bæredygtigt
velfærdssamfund bygger på et attraktivt og velfungerende landområde såvel som
by. En nedskrivning af skolens virke vil virke skæmmende for nytilflyttere, da man
let kunne forledes til at tro at fremtiden er en lukning og dermed en udvidelse af
udkantsdanmark. Vi har et virksomt kulturliv i form af arrangementer fra boldklub,
spejdere, forsamlingshus, borgerforening, kirken osv. Skolen virker som formidling
af begivenheder og bruges af foreninger til at afholde arrangementer.
Der er i skoledistriktet en befolkningstilvækst på 11 % fra 1997-2010, se bilag 3. Det
er derfor ikke et samfund i tilbagegang, men et samfund i vækst.
Miljøbelastning, flere børn skal transporteres længere og personalet skal pendle
mellem arbejdspladser.
Gjerlev Enslev Skoles fordele
Vi vil her give et indblik i de store fordele, der er ved at drive en lille skole som Gjerlev
Enslev Skole.
De enkeltintegrerede børn rummes på skolen. De udvikles og accepteres. I klasser
med høj kvotient ville de ikke kunne rummes og skal derfor flyttes til specialskole,
som koster. Det er en naturlig del af børnenes hverdag at rumme de ”skæve” børn.
Vi har et godt pædagogisk samarbejde og sparring mellem både lærerne og lærerledelse.
Vores ledelse er synlig for både elever og lærere. Større respekt for
ledelsen når de er en del af dagligdagen. Vi har et stort fællesskab om skolens
værdigrundlag og principper, da PR består af ca. 15 medarbejdere.
Der er en psykisk tryghed ved at have en ledelse på skolen både for personale og
elever, da beslutningstagere er på stedet, og de fungerer som støtte ved håndtering
af vanskelige børn og i kritiske situationer.
Skoledistriktets tilslutningsprocent: se bilag 4.
Alle kender alle. Tryghed og trivsel fremmer indlæring.
Vi har den nyeste skole (opført 1980) med store grønne arealer
6

57
Brugertilfredshedsundersøgelse 2008, se bilag 5: Vi ligger over gennemsnittet i
Randers kommune. Her listes udvalgte punkter, hvor Gjerlev Enslev Skole ligger på
eller over gennemsnittet for kommunen.
Dit barns trivsel
Skolens indsats for at begrænse mobning
Skolens indsats for at gøre børnene i stand til at respektere
andre
Skolens indsats for at gøre børnene i stand til at acceptere
andre livsformer og kulturer
Skolen evne til at udvikle elevernes sociale kompetencer
De udendørs faciliteter og arealer
Lærernes faglige niveau
7

58
Høringssvar fra
Børnehuset Grøftekanten
Kære politikere og beslutningstagere.
Efter at have læst de forskellige spareforslag inden for vores område er vi blevet helt
forvirret. Vi er forvirret over, at vi både figurerer i besparelserne på skoleområdet, men
sandelig også på daginstitutionsområdet.
Vi synes derfor det er vigtigt, at vi fortæller jer helt præcis, hvilken slags institution vi er.
Børnehuset Grøftekanten er en landsbyordning – også kaldet en udvidet
skolefritidsordning, som hører under Gjerlev-Enslev Skole. Skolelederen på skolen er også
den overordnede leder for Børnehuset. Der er derudover en afdelingsleder i Børnehuset,
som har det pædagogiske og administrative ansvar.
Bestyrelsen på skolen er også Børnehusets bestyrelse.
I børnehuset er der 3 afdelinger – SFO, børnehave og minigruppe (en specialgruppe med
7 børn med forskellige vanskeligheder).
Alle børn i Børnehuset er skrevet ind i SFO, og alt personale er ansat i Børnehuset. Alt
personale – hvad enten man er i SFO eller børnehave er ansat under skolepædagog–
overenskomsten.
Da huset blev bygget i 2003 var en af grundideerne, at der var en rød tråd i børnenes liv.
De kunne gå direkte fra Børnehave til skole med kendte voksne og i kendte omgivelser.
Det er blevet til et trygt miljø, hvor overgangen fra børnehave-livet til skole- og sfo-livet
ikke er kompliceret.
Huset er bygget til 56 børnehavebørn og 58 SFO-børn, og der er gode muligheder for
udvidelse.
Mht. vores budget er hele Børnehuset samlet i en pose.
Ved at vi er et hus, som vi er, med tre afdelinger, har den daglige leder mange opgaver.
Hun er SFO-leder på de betingelser/præmisser, der er i sådan et job.
Hun er leder for børnehaven på de betingelser, der er for daginstitutionslederne.
Hun er leder for minigruppen, og skal her deltage i alle møder omkring børnene og
have en viden omkring deres diagnoser (pt. er der 7 forskellige diagnoser på
børnene)
Hun er leder for en personalegruppe på 14 medarbejdere.
Den institution, som vi her har beskrevet, er en institution, som der er mange fordele ved.
Ved at vi hører under skolen, giver det gode muligheder for at lette overgangen fra
børnehave til skole.
Vi har muligheder for at arbejde sammen om at indsluse børnene på en god måde.
Der er et tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger, så når samarbejdet
omkring den nye indskoling i 2011 træder kraft, vil processen være skånsom.
De personaleressourcer, der er i børnehuset, kan vi nemt fordele i tilfælde af
sygdom, kurser, ferie eller andet fravær. Personalet er alle ansat i børnehuset, så
rokeringer er en naturlig del af dagligdagen – alle kender alle børn og forældre.
8

Konsekvenser for Børnehuset Grøftekanten ved spareforslagene.
59
Børnehuset Grøftekantens konstruktion er så speciel, at brydes den
ledelsesmæssige konstruktion ( daginstitution/ SFO) ødelægges ideen med
landsbyordningen/ den udvidede SFO).
Den afdelingsleder, der vil komme her, kan ikke få færre opgaver end den
nuværende ved, at der er 3 afdelinger i én – og at især minigruppen kræver store
ledelsesmæssige ressourcer, da der er mange møder pr. barn.
Skal børnehuset splittes op under 2 ledere – Grønhøjskolen og en dagtilbudsleder
vil det splitte huset op – både økonomisk og personalemæssigt.
(overenskomstmæssigt).
Vi finder det umuligt for en kommende dagtilbudsleder at have overblikket over en
institution som Børnehuset Grøftekanten, hvis man fysisk ikke er tilstede.
I dag har skoleleder og den daglige leder af børnehuset et tæt samarbejde – det
samarbejde vil blive væsentlig forringet, da det vil blive fysisk umuligt pga. de store
afstande herude på landet.
Vi håber at I i byrådet vil være med til at bevare en så ressourcestærk og bæredygtig skole
og institution på de nuværende præmisser.
Vedr. 2108
For kun 2 år siden fik vi lov til at ”hjemtage” rengøringen på institutionen.
Vi har nu en meget bedre rengøring til fordel for børn og personale.
Årsag til den bedre rengøring er:
Synlig rengøring
Fleksibilitet i forhold til opgaver, mindre sårbarhed og større ansvarsfølelse
Faste kendte medarbejdere
Øvrige personalegrupper oplever rengøringsmedarbejderne som kolleger
ved opstart af egen rengøring, har institutionen investeret i kr. 62.000 til diverse rengørings
udstyr.
Vi håber derfor at vi også fremover kan bevare egen rengøring
Med venlig hilsen
MED-udvalg og personale
Landsbyskoleordningen
Gjerlev-Enslev Skole
9

Bilag 1:
Uddrag af skolestruktur debat Holstebro Kommune:
60
6. Praktiske overvejelser/aspekter ved etablering af en fælles ledelsesstruktur
I forbindelse med etablering af fælles ledelse mellem flere skoler vil der kunne opstå en
række praktiske problemer, der nøje bør kortlægges og afklares inden opstart.
Det er vigtigt at ”lærerlivet” ikke bliver rodløst, og at man ikke skal pendle rundt på må og
få mellem flere forskellige arbejdspladser. Selv om lærere i princippet er ansat ved
kommunen, så vil flere tjenestesteder kunne virke belastende, og her vil det være vigtigt
at få den faglige organisation med på banen samt lokale arbejdstidsaftaler på plads
inden en opstart. Transportproblematikken bør også inddrages. Det er nok urealistisk at
forestille sig kommunale biler til fælles brug
Link: www.holstebro.dk/.../Skole/Hvidbog_Faelles_%20ledelse_for_flere_skoler.ashx
10

Bilag 2:
61
Tabel over tilslutning til Grønhøjskolen gennem de sidste 5 år:
20
18
16
14
12
10
8
Antal elever der valgte
Grønhøjskolen
Antal elever i klassen
6
4
2
0
2006/2005
2007/2006
2008/2007
2008/2009
2009/2010
11

Bilag 3:
62
Befolkningstilvækst fra 2002 til 2009
Enslev: 20,1 %
Gjerlev: 0,6 %
Blenstrup: - 9,7 %
I alt en vækst på 11 % i skoledistriktet
Tal hentet fra Rapporten:
LANDSBYER I
STORKOMMUNEN
ET FORSØGSPROJEKT UNDER SOCIALMINISTERIETS
FORSØGS- OG UDVIKLINGSPULJE
12

Bilag 4:
63
Tilslutningsprocent i skoledistriktet
99,7 % af børnene i skoledistriktet vælger Gjerlev Enslev Skole
13

64
Bilag 5: Brugertilfredshedsundersøgelse 2008
Skolen alt i alt
Dit barns faglige udbytte
Dit barns trivsel
Skolens indsats for at begrænse
mobning
Skolens indsats for at gøre børnene
i stand til at respektere andre
Skolens indsats for at gøre børnene
i stand til at acceptere andre
livsformer og kulturer
Skolens evne til at udvikle
elevernes sociale kompetencer
Lærernes undervisning alt i alt
Lærernes faglige niveau
Lærernes tid til den enkelte elev
Lærernes indsats for at skabe
ro og orden i klassen
Lærernes evne til at engagere eleverne
Lærernes evne til at udfordre den
enkelte elev
Undervisningsmaterialets kvalitet
Elevernes indflydelse på undervisningen
Mulighederne for som forældre
at påvirke undervisningen
Lærernes lydhørhed over for dine
synspunkter
Samarbejdet mellem skole og hjem
(f.eks. forældremøder)
De fysiske rammer indendørs
(lokaler, inventar, plads mv.)
De udendørs faciliteter og arealer
(skolegård, boldbaner mv.)
Trafiksikkerheden mellem skole og hjem
Hovedtal 4,1 4,0 4,2 3,8 3,9 3,9 3,8 4,0 4,0 3,3 3,7 3,9 3,6 3,6 3,6 3,4 3,8 4,0 3,3 3,7 3,4
Asferg Skole 4,7 4,4 4,5 4,3 4,4 4,1 4,3 4,5 4,5 3,9 4,4 4,4 4,2 4,1 4,1 3,8 4,3 4,6 4,1 4,4 3,0
Assentoftskolen 4,1 4,0 4,2 3,8 4,0 3,9 3,9 4,0 4,1 3,0 3,8 3,9 3,6 3,7 3,6 3,4 3,8 4,1 3,1 3,8 3,4
Bjerregrav Skole 4,2 4,1 4,2 3,8 3,8 4,0 3,9 4,1 4,1 3,3 3,4 3,8 3,7 3,9 3,6 3,4 3,9 4,1 3,8 3,5 3,7
Blicherskolen 4,2 4,1 4,3 4,0 4,0 4,0 3,9 4,1 4,1 2,9 3,8 4,0 3,7 3,4 3,5 3,4 3,8 4,1 3,3 3,7 3,6
Fårup Skole 4,2 4,1 4,2 3,9 4,0 3,8 4,0 4,1 4,1 3,5 3,8 4,0 3,8 3,9 3,8 3,7 3,9 4,2 4,3 4,2 3,8
Gjerlev-Enslev Skole 4,3 4,2 4,3 3,9 4,1 4,0 4,0 4,0 4,0 3,5 3,8 3,8 3,7 4,0 3,7 3,5 3,9 4,2 3,4 3,9 3,7
Grønhøjskolen 3,8 3,8 4,1 3,6 3,7 3,9 3,7 3,8 3,9 3,1 3,5 3,8 3,5 3,4 3,6 3,4 3,7 4,0 4,0 3,2 3,4
Hadsundvejens Skole 3,7 3,7 4,0 3,6 3,7 4,0 3,7 3,7 3,8 3,4 3,4 3,6 3,4 3,4 3,5 3,1 3,6 3,7 2,6 2,4 3,5
Hald-Kærby skole 4,1 3,8 4,1 3,6 3,8 3,7 3,7 3,7 3,7 3,8 3,8 3,7 3,4 3,6 3,6 3,4 3,7 4,2 3,3 3,6 3,7
Havndal Skole 4,1 4,1 4,1 3,8 3,8 3,8 3,9 4,1 4,1 3,6 3,7 3,9 3,7 3,4 3,6 3,5 3,7 4,0 3,0 3,0 3,5
Hobrovejens Skole 4,1 4,1 4,2 3,9 4,0 4,0 3,8 4,1 4,1 3,3 3,7 3,9 3,6 3,7 3,7 3,5 3,8 4,1 3,4 3,8 3,4
Hornbæk Skole 4,0 3,8 4,2 3,9 3,9 3,8 3,9 4,0 4,0 3,1 3,6 3,9 3,6 3,5 3,6 3,3 3,8 3,9 2,9 3,5 3,1
Korshøjskolen 4,0 4,0 4,1 3,8 3,8 3,7 3,8 4,0 4,0 3,4 3,7 3,7 3,5 3,6 3,5 3,4 3,9 4,1 2,9 3,1 3,7
Kristrup Skole 4,0 3,9 4,1 3,6 3,7 3,8 3,7 4,0 4,1 3,3 3,7 3,8 3,5 3,3 3,5 3,3 3,7 3,9 3,1 3,6 3,3
Langå Skole 3,8 3,9 4,0 3,7 3,8 3,8 3,7 3,9 3,9 3,0 3,6 3,7 3,4 3,0 3,3 3,2 3,6 3,9 3,0 3,8 3,5
Munkholmskolen 4,0 4,0 4,3 3,3 3,8 3,7 3,8 4,1 4,2 3,5 3,8 3,9 3,6 3,4 3,5 3,3 3,7 4,0 3,5 3,5 3,8
Nyvangsskolen 4,0 4,0 4,1 3,7 3,8 4,0 3,8 4,0 4,0 3,1 3,7 3,8 3,5 3,5 3,6 3,4 3,8 4,0 3,1 3,2 3,9
Nørrevangsskolen 4,0 3,7 4,0 3,4 3,8 3,9 3,8 3,9 4,0 3,5 3,7 3,7 3,6 3,8 3,7 3,6 3,6 4,0 3,9 4,0 3,8
Rismølleskolen 3,7 3,7 4,1 3,4 3,6 3,7 3,5 3,8 3,9 3,0 3,6 3,7 3,4 3,4 3,4 3,1 3,5 3,8 3,2 3,8 3,1
Rytterskolen 4,2 4,0 4,3 3,8 4,0 3,8 3,9 3,9 4,0 3,2 3,7 3,9 3,5 3,8 3,6 3,4 3,8 4,1 4,0 4,2 3,2
Søndermarkskolen 4,3 4,0 4,2 3,8 3,9 3,9 3,8 4,0 4,1 3,1 3,7 3,9 3,7 3,7 3,5 3,3 3,8 4,1 3,7 3,9 2,9
Tirsdalens Skole 3,9 4,0 4,2 3,6 3,7 3,8 3,8 4,0 4,1 3,6 3,7 4,0 3,8 3,8 3,5 3,3 3,7 3,8 3,2 3,8 3,5
Vestervangsskolen 4,2 4,0 4,0 3,8 4,0 4,0 3,8 4,0 4,1 3,2 3,8 3,9 3,7 3,5 3,5 3,3 3,7 4,0 3,0 4,0 3,5
14

65
Høringssvar til ny dagtilbudsstruktur
I henhold til spareforslag nr. 2301 har vi følgende:
Institutionerne i Assentoft har i det gamle Sønderhald haft områdeledelse i en 3 årig periode.
Dette blev droppet igen, da der reelt ikke var nogen besparelse.
Afdelingslederen stod for den daglige pædagogiske ledelse i hver institution. Afdelingslederens
opgave var, at tage ansvar for den pædagogiske hverdag i institutionen. Afdelingslederen i hvert
distrikt indgik i en tæt samarbejdsrelation med distriktets leder vedrørende strategiske forhold.
(pædagogiske læreplaner, børnemiljø, aftalemål og økonomi)
De enkelte afdelinger havde selvstændige pædagogiske læreplaner som tog udgangspunkt i
institutionens egenart, interesser og lokale forhold.
Se evaluering af Distriktsmodellen, Sønderhald Kommune april 2007.
Vores erfaring gør, at vi som afdelingsledere skal udføre følgende opgaver
for at institutionen skal kunne fungere i det daglige:
Implementering og ansvar for ICDP.
Guidning, fastholdelse og udvikling af pædagogikken i institutionen.
Implementering og dokumentation af mål og rammer, herunder pædagogiske læreplaner,
aftalemål, kommunes børne- og unge politik og sektorpolitik.
Deltagelse og opfølgning af tværfaglige gruppemøder, netværksmøder og den svære
forældresamtale.
Lave handleplaner
Ansvar for indstillingsskemaer til PPR, støtte og skoleudsættelse
Deltagelse i bestyrelsesmøder og MED møder
Planlægge og afholde personale og forældremøder.
Deltage i koordinerende møder med øvrige afdelingsledere og områdeleder.
Afholde MUS samtaler, da man er nærmeste leder.
Pædagogisk sparring til personalet.
Konfliktløsning og forebyggelse så man undgår store konflikter
Ansvar for at studerende fungerer og får fagligt udbytte
Åbning af institutionens mail og forholde sig til dem.
Indkøb og E-indkøb
Arbejdsplan og vikar indtag
Sprogvurdering af det enkelte barn hvert år
Deltage i ansættelse og afskedigelse
Vores erfaring med områdeledelse er, at fordelene var, at vi havde en fælles vikar konto, kursus
konto, vedligeholdelses konto og administrations konto. Samtidig havde vi en høj faglig sparring
som afdelingsledere, da vi ingen souschef havde.
Pladsanvisningen var placeret decentralt i de enkelte områder, hvilket var en stor fordel for
fordeling af børn i de enkelte institutioner.
Vi havde en administrativ medarbejder, men hun skulle fodres med oplysninger om fravær, ferie
mm. Indkøb skulle godkendes, da hun ikke havde kendskab til om vi havde modtaget varerne, så
her var ingen tid sparet.
Vores 20 ledelsestimer var ikke nok i forhold til de opgaver, man som afdelingsleder skal tage sig
af.
Vi vil gerne opfordre jer til at henvende jer til en af os daginstitutionsledere i Assentoft, for
yderligere informationer.

Ud fra sparekataloget vil vi gerne pege på forslag 66 nr.2302 sammenlægning af nabo institutioner og
nr. 2307 reduktion af pædagogiske konsulenter.
Med venlig hilsen
Institutionslederne i Assentoft
Mette Hjort, Essenbækken
Kirsten Christensen, Toftegaarden og
Ingelise Overgaard Kjeldsen, Svalebo

67
Høringssvar fra skolebestyrelsen på Gjerlev-Enslevs Skole
Kære politikere
Gjerlev-Enslev skole har altid været og er stadig en rigtig god landsbyskole. Det er det vi
ønsker at være, og det vi ved vi er gode til!
Skolen sender fagligt velfunderede elever videre i systemet og den seneste
brugertilfredshedsundersøgelse (2008) gør klart, at forældrene er tilfredse med skolens og
personalets indsats.
Vi har en god og rummelig skole – og har samtidig de nyeste skolebygninger i Randers
kommune. Vi er stolte af at kunne tilbyde børnene i vores skoledistrikt en hverdag med
traditioner, kultur, stabilitet og samhørighed.
Kommunens varslede spareplan giver dog skår i glæden – og pludselig vakler vi lidt ved,
hvorvidt vi fremover, såfremt spareplanen vedtages i dens nuværende form, kan være
stolte af en velfungerende, kompetent og bæredygtig landsbyskole.
Lad os allerførst slå fast hvad vi er – dernæst hvad vi risikerer og frygter at blive – og
undervejs, hvad vi ser som eneste udvej for at vi og Randers kommune også fremover kan
være stolte over Gjerlev-Enslev Skole.
Vi har i processen med udfærdigelse af dette høringssvar været langt omkring – og har i
denne forbindelse også søgt svar og faglig indsigt hos bl.a. vores lærer- og pædagogstab.
Dette er gjort primært med kvaliteten af dette høringssvar for øje, men ligeledes for at give
jer som politikere en fornemmelse af spareforslagets omfang blandt de, hvis hverdag det
berører først om fremmest – vores skattede medarbejdere og uvurderlige børn. Vi vil dertil
komme med vores observationer, tanker og frustrationer i den ydmyge rolle som forældre
til de mange børn der skal leve med vores og ikke mindst jeres beslutninger i årene
fremover.
Vi savner fra politisk side et udspil omkring, hvad det egentlig er man vil med
landområderne – og naturligvis specifikt vores skoledistrikt. Vi ønsker at vi sammen med
politikerne kan sætte ord på forslag, tanker, frustrationer og bekymringer omkring
landsbyskolernes fremtid i Randers Kommune.
Er det en kamp vi som landsbyskole ikke kan vinde? Er dette spareforslag en
opvarmningsrunde til skolelukning eller er det fordi der er en dybere pædagogisk mening
med jeres spareforslag?
Vi vil gerne være med til at sætte ord og fingeraftryk på skolestrukturen i fremtiden – hvis I
vil lade os gøre det.
For Gjerlev-Enslev Skole er der ikke blot tale om økonomi men snarere eksistens.
Det er ikke budgetlægning men strategilægning.

68
Det er ikke en proces der kan være overstået og implementeret inden 14. oktober 2010,
men hvis spareforslagene i deres helhed og nuværende form gennemføres, vil den proces
slet ikke være nødvendig.
Landsbyskoler i Randers Kommune vil da være fortid.
Vores observationer, tanker og frustrationer omkring spareforslaget:
Aldersintegreret klassedeling (forslag 2101):
Der er her tale om indførelsen af et helt nyt pædagogisk system – en stor beslutning,
ikke mindst for dem den vedrører!
Umiddelbart kan det være svært at få øje på en besparelse ved indførsel af en hel ny
måde at undervise på, som kræver helt nye undervisningsmaterialer.
Rent pædagogisk og indlæringsmæssigt vil der naturligvis være mange argumenter,
hvis aldersintegreret klassedeling kan være interessant og en alternativ
undervisningsform.
For en landsbyskole, hvis fornemmeste opgave er at tilgodese og værne om det
enkelte individ, kan det tvært imod virke som en voldsom og brutal måde at starte
skolen på.
Eleverne i børnehaveklassen kommer fra en hverdag præget af fri leg og fleksible
rammer i børnehaven. Børnehaveklassen er bindeleddet mellem fri leg og struktureret
hverdag. Et skoleår, hvor læring sker gennem leg og gradvis tillæring af de mere faste
rammer for hverdagen.
En start, hvor barnet fra dag et er en del af indlæringsmiljøet for børn – i værste fald – på
3. klassetrin er ikke rimeligt for nogen af parterne. Børnehaveklassebarnet mister den
glidende overgang, og de ældre børn der er fagligt klar og motiverede for større
indlæring, vil uundgåeligt blive forstyrret at de nye urolige elever.
Der er stor forskel på de forskellige elevers udviklingstrin, modenhed, motoriske evne
og evnen til at modtage kollektive beskeder – alt sammen elementer der er med til at
skabe gode indlæringsmuligheder for den samlede gruppe, såfremt de befinder sig på
et nogenlunde tilsvarende niveau.
Det at skulle koordinere og integrere elever med en aldersforskel på op til 3 år, kan få
fatale følger såvel socialt som fagligt.
Samtidig vil eleverne mangle følelsen af samhørighed med en klasse og et mindre
fællesskab, da klasserne løbende – og minimum årligt - forventes rokeret i af hensyn til
holdundervisningen. Det faste tilhørsforhold med at være en del af klassen gennem
hele skolen, vil fuldstændig mangle.

69
Rent planlægningsmæssigt vil der blive store udfordringer – og gennemførelsen af den
stærkt differentierede undervisning, vil for pædagoger og lærere kræve voldsomme
ressourcer for udvikling af det tværfaglige samarbejde. Det vil kræve stor tilvænning fra
begge sider at have rummelighed til hinandens forskellige faggrænser og pædagogiske
fokuspunkter, ligesom det for eleverne vil kræve stor omstillingsevne.
Aldersintegreret klassedeling kan være et fantastisk redskab – særligt hvis det tages i
brug med de rette forudsætninger for øje, og ikke kun af besparelseshensyn!
7. klassetrin (forslag 2107)
svækkelsen i evnen til rekruttering og fastholdelse kompetente medarbejdere, der
naturligt søger faglige udfordringer og kollegiale sammenhold. Generelt er rekruttering
af medarbejdere til ”kommunens yderområder” til tider en stor opgave – en opgave der
ikke lettes ved at fjerne 7. klasse – en årgang der af mange af skolens medarbejderes
ses som et højdepunkt for indlæringen. Lærerne ser nu eleverne ”springe ud og vise
personlighed og faglighed”. Et arbejdsklima, hvor man ikke selv når for alvor at høste
frugterne af sit arbejde kan være stærkt demotiverende.
Gjerlev-Enslev Skole er såkaldt fødeskole for Grønhøjskolen i Øster Tørslev. Det har de
senere år desværre været mere af navn end af handling. Statistikken taler sit tydelige
sprog og bekræfter, at børnene ikke fortsætter deres skolegang på Grønhøjskolen, men
i stedet fortsætter på Randers Realskole eller en efterskole.
Den manglende tilslutning til Grønhøjskolen har affødt et i dette skoleår udvidet
samarbejde mellem Gjerlev-Enslev Skole og Grønhøjskolen. Dette fokusområde er
netop for at hjælpe de unge mennesker med at skabe de relationer til vores
moderskole, som er nødvendige for at de når valget skal tages, søger Grønhøjskolen
frem for skolerne endnu længere udenfor vores lokalområde.
Hvorvidt vores tiltag vil bære frugt er endnu uvist, men uanset hvem der får fornøjelse
af eleverne efter Gjerlev-Enslev Skole ved vi, at vi kan være stolte af dem vi sender af
sted. Det er velfunderede og hele unge mennesker, som med et ganske fornuftigt
fagligt niveau over middel, kombineret med de sunde værdier vi mener at have tillært
dem i årenes løb, har alle muligheder for at forme deres fremtid som de måtte ønske.
Vi ved, at vi er en god fødeskole, der leverer elever der er klar til de nye udfordringer
som 8. klassetrin bringer – så lad os fortsat gøre det vi er gode til.
Det kunne være interessant at undersøge om den høje faglighed forstærkes af vores
velfungerende 7. klasse, hvor der er stabilitet i de ellers for mange urolige pubertetsår.
7. klasse er en årgang hvor eleverne gennemgår store faglige og personlige
udfordringer. De kan igennem puberteten have stor glæde af trygge rammer og faste
holdepunkter i deres liv. Det giver dem rum og overskud til at udvikle sig både fagligt og
personligt. Unge mennesker kan tids nok blive udfordret af de ældre årganges adfærd

70
(fester, alkohol m.v.), og netop i denne periode af unge menneskers liv, er de
følelsesmæssigt sårbare, med tilsvarende stor nytte af et kendt og trygt miljø.
7. klasserne nyder at være ”de store”, og blomstrer i rollerne som rollemodeller for de
mindre klasser. De har ikke 8. og 9. klasse de skal forsøge at imponere eller behøver at
se op til eller være underdanige. Vi ser der som en stor fordel at vores unge mennesker
– som alt andet lige lever en mere beskyttet ungdom end ”livet på stenbroen” for at
nævne stærkeste kontrast – får en blid start i deres møde med det voksne liv udenfor de
vante rammer.
7. klasse er samtidig et meget traditionsrigt år, hvor lejrskolen til Bornholm er et af
højdepunkterne. Samtidig er det året, hvor langt de fleste vælger at blive konfirmeret –
en begivenhed som ganske vist ikke er så skelsættende som ”i gamle dage” – men som
samler børnene og deres familier i vores lokalsamfund. Samtidig betyder
konfirmationen meget for lokalsamfundet på længere sigt. Det er vigtigt for
tilknytningen, og ikke mindst de lokale landsbykirkers eksistens, at relationen til
konfirmanderne skabes. Ved flytning af 7. klasse, spredes eleverne til de
omkringliggende skoler, og som et naturligt valg for en teenager, vælger de at blive
konfirmeret med kammeraterne fra dagligdagen, og dermed ved benyttelse af
”fremmede kirker”. Set i et lidt længere perspektiv kunne man frygte for det fremtidige
antal af bryllupper i landsbykirkerne, da mange ved netop denne ceremoni vender
tilbage til deres ”konfirmationskirke”.
Ledelse (forslag 2106)
Gjerlev Enslev har i dag fælles ledelse, men med Børnehuset Grøftekanten.
Det har indtil nu været en formidabel løsning, hvor vi sikrer at det enkelte barn oplever
overgangen fra børnehavebarn til skolebarn i trygge og velkendte rammer. Faktisk
starter synergien i børnenes indlæring og møde med daginstitutionen længe før det, da
byens dagplejere ugentligt benytter Børnehusets lokaler og udearealer. Således har
barnet allerede ved børnehavestart et vist kendskab til stedet, ligesom personalet har
mødt børnene ved flere lejligheder og på børnenes præmisser; i leg og aktiviteter med
velkendte børn og voksne. Børnene har altså skolebygningerne som et fast holdepunkt
i mange år – noget der signalerer samhørighed og tryghed.
Hvis vi mister vores nærværende ledelse i såvel skole som vores integrerede SFO,
mister børnene ikke blot nogle af de faste holdepunkter og kendte ansigter i deres
hverdag, men personalet mister også deres korte beslutningsvej og afklaring af
hverdagens mange spørgsmål og krav til beslutninger der skal tages og ansvar der skal
udleves.
Med henblik på at kunne modsvare de resultatkrav der stilles på såvel fagligt som
pædagogisk niveau, kan man som lærer/pædagog og medarbejder generelt, ikke være
tjent med at skulle ledes – nej snarere administreres – fra en fysisk fjern enhed, der ikke
har den daglige kontakt med såvel personale som børn.

71
Det er en stort set umulig opgave at koordinere kræfter og kompetencer for en enhed af
en så anderledes karakter (Gjerlev-Enslev Skole) end den man har sin fysiske gang på,
som ifølge spareforslaget vil være Grønhøjskolen.
Rent økonomisk kan vi som skolebestyrelse også godt sætte spørgsmålstegn ved den
egentlige besparelse ved fjernelse/sammenlægning af ledelsen. En ting er, at man
fjerner en lønudgift fra Gjerlev-Enslev Skole, men sandsynligheden for at man som
skoleleder på Grønhøjskolen - der nu pålægges at lede en ekstra enhed – vil fortsætte
med en så stor ekstra opgave til den nuværende løn er forsvindende lille. Hvis der
samtidig udnævnes afdelingsledere på den eksisterende Gjerlev-Enslev Skole som
underafdeling til Grønhøjskolen, skaber man igen en forhøjet lønudgift.
Lige præcis dette spareforslag vil vi gerne se rene økonomiske beregninger for!
Samtidig stiller vi spørgsmål ved den økonomiske overvejelse der ligger bag, såfremt
det ikke kan findes tilsvarende stillinger til såvel skoleleder og viceskoleinspektør, idet
de begge som tjenestemænd er garanteret 3 års løn.
Vores realisme gør også at vi ikke nærer den store tiltro til, at man som en skole med to
enheder, kan fostre en’ fælles skolebestyrelse og et’ fælles pædagogisk råd, som
formår at varetage interesserne på begge enheder eftersom ikke alle har den samme
tilknytning og engagement på begge enheder. Det vil for os at se ende med to
ulykkelige parter i et ulykkeligt tvunget ægteskab – noget der aldrig har været det
bedste udgangspunkt for samarbejde og synergieffekt.
Rent praktisk savner vi svar på, hvorvidt man som kommune har klarlagt om det ved
vedtægter skal sikres, at såvel Grønhøjskolen som Gjerlev-Enslev Skole repræsenteres
i skolebestyrelse, udvalg og råd med tilknytning til de beslutningsdygtige led på
moderskolen?
Samfundsøkonomiske hensyn:
Vi har forståelse for, at Assentoft, Langå og Spentrup har haft en betydelig tilflytning, og
at denne rolle ønskes bevaret og forstærket. Vi vil dog samtidig påpege, at kommunens
strategi 2017 selv påpeger
”Vores landområder skal understøttes som gode steder at leve. Vi vil udvikle
landsbyerne i samarbejde med borgerne med afsæt i det lokale engagement. På landet
skal der være levende og attraktive lokalsamfund, der kan tilbyde noget andet end
byen”
Vi mangler dog forståelse af, hvordan vi som lokalsamfund skal tiltrække og fastholde
de ressourcestærke børnefamilier, hvis en af grundstenene – vores trygge landsbyskole
– i den grad svækkes. Alle prognoser og statistik peger imod at lokalsamfundets
udvikling er stærkt sammenhængende med eksistensen af en velfungerende skole.
Dette er ikke mindst vigtigt i de mindre landsbyer, hvor skolen er en af de ting man
mødes om, står sammen om og som skaber samhørigheden og sammenholdet.

72
Vores nærområde og skoledistrikt har jf. ”Rapport om landsbyer i storkommunen”, side
33+34 haft en positiv vækst på 11% for specifikt vores skoledistrikt i perioden 2002 –
2009. En vækst der ikke mindst skyldes, at lokalområdet kan tilbyde en spændende og
velfungerende landsbyskole.
”Mere fokus på lokal identitet og udvikling
Landområderne skal være levende og dynamiske, og det bliver de, hvis lokale ildsjæle,
interessegrupper og virksomheder selv er med til at forme fremtiden og præge
udviklingen”
Vi som skolebestyrelsen og som forældre, ser os selv som nogle af de lokale ildsjæle
og man vil – og vi vil med glæde være med til at forme fremtiden og præge udviklingen.
De fremsatte spareplaner fremmer mere afvikling end udvikling, og DET ønsker vi ikke
at være med til.
Vi har som skolebestyrelse og forældre respekt og forståelse for, at der i fælles interesse
skal spares millioner på mange områder. Vi vil blot sikre at besparelserne i det daglige
rammer der hvor de er tilsigtet og har den ønskede effekt – og ingen kan vel ønske at
straffe vores fælles fremtid, vores fælles ansvar, vores fælles børn?!
Venlig hilsen
Skolebestyrelsen på Gjerlev-Enslev Skole

73
Vuggestuen Regnbuen
Skelvangsvej 195
8920 Randers
Randers Kommune
Afd. Børn og Skole
Laksetorvet
8900 Randers C
Høringssvar til de kommende besparelser
Personale og bestyrelse i Vuggestuen Regnbuen vil med dette brev give udtryk for vores bekymring for
Randers Kommunes spareforslag år 2011-2014.
Vi er atter engang forundrede og målløse over, at børn og unge-området skal spare. Som personale og
forældre er vi overordentligt bekymret for, hvad vore daginstitutioner er ved at udvikle sig til. Vi frygter for de
helt basale behov, vi som forældre har, når vi afleverer vores børn; nemlig at de bliver passet og draget
omsorg for under ansvarlige forhold. Dette kræver altså kompetent personale og hænder. Ellers ender vi blot
med opbevaringsfabrikker med opsyn.
Som personale er vi bekymret for vores professionelle stolthed og de vilkår, som vi skal arbejde under. I og
med at der bliver stillet stadig større krav til personale i form af bl.a. læringsplaner, dokumentation, aftalemål
m.v. mener vi, at nedskæringer kun kan betyde en forringelse af kvaliteten og vores kerneydelse – at passe
og kærre os om børnene. Vi kan derfor ikke som ansvarlige professionelle stå inde for flere nedskæringer
på pasningsområdet!
Vi kan komme med mange bud på, hvilke menneskelige og økonomiske konsekvenser det vil få for vores
dejlige vuggestue. Men det vigtigste argument for os er klart den betydning, det har for hver enkelt ansat og
ikke MINDST børnene.
Ved igen skære ind til benet, flytter Randers Kommune problemer og ikke mindst udgifter ud i fremtiden, hvor
de kun vil vokse sig større – både i forhold til belastende børn og røde tal på bundlinien. Med færre
ressourcer vil tiden til det enkelte barn formindskes (og det endda selvom tiden nu er på et minimum). Det
betyder, at det vil være sværere at spotte og hjælpe ressourcesvage børn med brug for støtte. Der vil derfor
ikke blive sat ind i tide, og udgifterne til disse børn vil blot vokse desto senere i systemet, de skal hjælpes.
Tidlig indsats er en nødvendighed, men det bliver svært. Allerede på nuværende tidspunkt og med
nuværende ressourcer er den indsats, vi yder til disse børn, fyldt med bureaukratiske, tidsmæssige og
økonomiske udfordringer, og vi har ikke de fornødne muligheder for at yde den hjælp og støtte, der er
nødvendig. Vi tør derfor ikke tænke på, hvordan fremtiden ser ud for disse børn med de planlagte
besparelser. Vores mål er at bevare kerneydelsen!

74
Lige meget hvor pænt besparelserne bliver pakket ind, så vil alle scenarier medføre nedskæring i personale.
Vi ser en stor risiko ved dette. Det er en illusion at tro, at udgifterne til personale kan holdes nede på denne
måde, da udgifterne til sygdom, som følge af stress og udbrændthed vil vokse. Kommunens forslag er derfor
for os at se et valg mellem pest eller kolera: ingen af delene er ønskværdige eller til gavn for nogen, men
alligevel skal valget tages mellem to onder. Vi ser derfor en fordel i, at hver enkelt institution selv får en
medbestemmelse over den andel, de skal spare. På den måde kan hver enkelt institution selv tilpasse
budgettet og skære, hvor der bedst er mulighed for det i forhold til netop deres behov. Vores mål er at
bevare kerneydelsen!
I forhold til områdeledelse kan vi se en ide i at slå integrerede institutioner/fysisk placerede institutioner
sammen under én leder. Men vi kan se et problem i at slå institutioner med geografisk afstand sammen, da
det ikke nødvendigvis er et pædagogisk samarbejde eller ensartethed. Alt andet lige vil der være forskellige
indgangsvinkler til arbejdet, forskellige kulturer/miljøer og særkende. Ved at ensrette en klynge af
institutioner vil man miste den mangfoldighed, vi kan være stolte af i vores daginstitutioner og som gør hver
enkelt institution unik. Ligeledes er det svært at tro på, at denne ene områdeleder, der skal styre en klynge,
kan agere i denne forskellighed og samtidig blive taget alvorlig. For hvordan skal man som leder i fem
forskellige institutioner have en chance for at få føling med hver enkelt institution? Hvordan skal man kunne
lære personalet at kende og ikke mindst børnene og de problemer, der eventuelt måtte være? Ved
afdelingslederens fravær er der ingen, der går i stedet. Undersøgelser har bl.a. vist, at fravær af den
ansvarlige leder absolut ikke mindsker sygefraværet. Det har vist sig, at bl.a. nærhed, følelse af ejerskab,
sygemelding til ledelsen og godt arbejdsmiljø er nogle af de elementer, som har indflydelse på omfanget af
sygefravær. Vores mål er at bevare kerneydelsen!
En nærværende, synlig og daglig leder har stor betydning for arbejdsmiljøet, og kan vi byde personalet en
leder, der kun har et 25 % overblik, hvis vi er heldige? Vil tilliden fra personalet være der til én, der kun er
ugentlig eller månedlig ”gæst”? Det er også vigtigt at overveje, hvad det betyder for en kommende
områdeleder i forhold til et psykisk arbejdsmiljø og deraf følgende stress, sygdom og lign.
Flytter ansvaret for personalet væk fra institutionen, er det et ja til fjernledelse – uden synlig ledelse. Et
afdelingsledelsesteam vil ikke gøre beslutningsfasen nemmere, der vil tværtimod være behov for flere
møder, da man i løbet af hverdagen i den enkelte afdeling ikke længere selv kan tage beslutninger. Flere
møder betyder også flere udgifter.
Den pædagogiske stolthed risikerer også et gevaldigt hak i tuden, hvis disse besparelser bliver en realitet.
Med færre midler og en kerneydelse i farezonen vil det pædagogiske personale flygte og det pædagogiske
arbejde forringes. Vores børn får med andre ord ikke det, de fortjener og det, der skal til for at drage videre i
livet. Det værste scenarie er, at daginstitutionerne bliver et sted, hvor forældrene kun nødigt vil have deres
børn; hvor service og kerneydelsen er et minimum, og hvor uddannet personale ikke vil være. Det kan vi

75
ganske enkelte ikke byde nogen, og det vil koste en hel del mere at rette op på end de besparelser, der er
tale om her. Vores mål er at bevare kerneydelsen!
At vi skal spare er desværre en realitet, og vi mener ikke, det er ansvarligt at røre ved områder, der går
direkte ud over kerneydelsen. Det betyder også, at vi ikke mener, der kan skæres mere i den tid, hvor
børnene i gennemsnit er mest i institutionerne. En løsning kunne være at skære i åbningstiden, så alle
institutioner åbner og lukker på samme tid. Samtidig mener vi, at vi skal reducere i serviceniveauet ved at
skære aftenåbnet i institutioner helt væk, da der ikke er ret mange, der benytter sig af tilbuddet.
I og med at børnetallet er faldende, og der er ledige pladser i børnehaver, er vi enige i lukningen af to små
institutioner.
Vi er i Vuggestuen Regnbuen tilhænger af madordning i vuggestuerne, men vi er endnu større tilhængere af
en ordentlig kerneydelse. Vi ser derfor hellere, at vi sparer maden væk end hænder, selvom det på ingen
måde er ideelt. Selvom dette vil medføre en reduktion i forældrebetaling, vil udgifterne til mad og
køkkenpersonale kunne modsvare dette og spare på bundlinien. Vores mål er at bevare kerneydelsen!
I disse sparetider handler det om prioriteringer! Vil en socialdemokratisk kommune prioritere et vandland i
Randers eller fortsat gode daginstitutioner? Vil en socialdemokratisk kommune prioritere en udvidelse af
Udbyhøj Havn eller fortsat gode daginstitutioner? Vil en socialdemokratisk kommune prioritere en ny
vognpark til hjemmeplejen eller fortsat gode daginstitutioner? Vil en socialdemokratisk kommune prioritere at
bygge en ny institution, selvom der er ledige pladser andre steder eller fortsat gode daginstitutioner? Med de
prioriteringer, der allerede er sket, er det meget nemt at betvivle beslutningstagernes kompetencer. Vi håber
ikke, at der sker flere fejlprioriteringer, for målet må da være at bevare kerneydelsen i
daginstitutionerne!!
Det er vigtigt for os at videregive til politikerne i Randers kommune, at vi faktisk gør et rigtigt godt
stykke arbejde ude i daginstitutioner. Selvom vi hver dag løber stærkt og kan have svært ved at få
dagen til at hænge sammen, så kommer der hver dag glade børn og forældre ind ad døren. Med de
begrænsede ressourcer vi allerede har, lykkedes det os alligevel at give en masse gode oplevelser til
børnene, fordi vi kan lide vores arbejde. Derfor må I ikke indskrænke området endnu mere. Vi frygter
for konsekvenserne både i forhold til børnene, men sandelig også for personalet og arbejdsmiljøet.
For det er i sidste ende os, der skal fylde glæde, omsorg og nærvær ind i hverdagen, hvilket kan
blive svært med flere besparelser.
På bestyrelsens vegne : Tine Jensen
På personalets vegne : Birgitte og Mette

76
Høringssvar ang. spareforslag nr. 2301, Ændret dagtilbuds-struktur
og nr. 2308, Reduktion af støttepædagog indsats 0-6 år.
Følgende høringssvar er udarbejdet af Lokal MED på støtteområdet
d. 6. 9. 2010
Nr. 2301
Indledningsvis skal vi understrege, at vi som medarbejdere på støtteområdet er optaget
af, at kunne leve op til de visioner og politikker, som findes i Randers kommune. Det
gælder Børn og unge politikken, Sektorpolitikken og Vision 2017. Alle steder er
udgangspunktet forebyggelse, inklusion og mindst indgribende indsats i forhold til
børn og familier i vanskeligheder.
Vi har igennem de seneste to år (efterår 2008 – sommer 2010) været igennem en
proces, hvor støtteområdet skulle kortlægges og deraf besluttes, hvordan indsatsen
skal være fremadrettet.
Børne- og unge-chefen Dorte Brøns konkluderede, at området var bedst tjent med at
have et bredt spekter af tilbud. Deri indgik bl.a. et støtte korps, hvorfor der blev ansat
en ny leder for støtteområdet (Feb. 2010).
Denne struktur blev efterfølgende vedtaget på børne-/unge-udvalgsmødet d.1.6. 2010
efter at have været i høring. Denne beslutning mener vi, var den rette. Vi synes, at et
centralt korps er vigtigt for et bredt og fleksibelt beredskab.
Vi mener også, at byrådet har størst sikring for overholdelse af dagtilbudsloven
intentioner for børn med særlige behov, hvis et centralt korps bibeholdes. Herunder vil
vi også gerne pege på betydningen af en bredt fagligt kvalificerende visitationsindsats,
der sikrer den mest optimale udnyttelse af de økonomiske ressourcer i forhold til de
beskrevne behov.
Vi er selvfølgelig opmærksomme på, at visitationsprocessen løbende bør optimeres.
Ved nedlæggelse af det centrale korps og en udlægning til 12 dagtilbudsledere, vil der
opstå et stift system, hvor byrådet ikke er sikret en fair fordeling af midlerne. Lad os
antage, at dagtilbud X har fået udlagt 60 timers støtte til fordeling, men objektivt set
kun har behov for 40 timer. Med spareforslaget vil det være dagtilbuds-lederens ret at
visitere de resterende 20 timer til børn, som måske ikke havde opnået støtte i.f.t.
dagtilbudslovens formål for børn med særlige behov og Randers Kommunes normale
praksis.
Omvendt kan man forestille sig dagtilbud Y, hvor det forholder sig modsat. De
mangler et antal timer, men må nu tildele de børn med særlige behov et mindre antal
timer /støtte end de egentlig ville have fået og kunne have forventet i.f.t.
dagtilbudsloven.
Ovenstående beskrivelse giver et eksempel på, at man med det forelagte spareforslag
vil miste den fleksibilitet, som man har med det nuværende centraliserede korps.

77
I spareforslaget er det heller ikke blevet klarlagt, hvordan man tænker de nuværende 3
vejledere, den nye sprogpædagog samt ledelsen af Den lille børnehave i Jebjerg ind i
en ny struktur. Alle disse faggrupper refererer pt. til lederen af støttekorpset.
Nr. 2308
Med dette spareforslag, hvor der forekommer en generel nednormering af
daginstitutionernes personale samt støtteindsatsen, er vi bekymret for børnene og i
særdeleshed børn med særlige behov.
Vi kan ikke se på, at personalet i dagtilbuddene ikke får mulighed for at yde et
kvalitativt stykke arbejde. Der er allerede nu så begrænset et antal personale timer til
rådighed. Det betyder, at de børn, som vi støttepædagoger skal hjælpe i samarbejde
med dagtilbuddets personale, efter vores mening, ikke altid får den nødvendige hjælp.
Der har endvidere i kommunen været nedsat en arbejdsgruppe, som har set på
overgange mellem dagtilbud - i vores tilfælde oftest fra børnehave til skole. Der er
nogle gode visioner om, at der skal ske overleveringer, besøg og genbesøg. Dette
finder vi svært at leve op til, hvis der sker forringelser på støtteområdet.
Vi frygter, en situation (som beskrevet i BUPLs kampagne), at Sorteper bliver sendt
videre. Om fem år er det i skolerne, hvor børnene mistrives. Om 10 år er det politiets
problem og dermed et problem for hele samfundet.
Disse argumenter bliver bakket op af forskning på børneområdet, der peger på
betydningen af tidlig, forebyggende indsats.
Det vil sige, vi tror ikke på, at det kan ”betale” sig at spare mere. Vi mener, det bliver
meget dyrere på den lange bane fortsat at spare på børn med særlige behov.
Overvejelser i.f.t. Randers kommunes sektor politik for børn med særlige behov:
Børn med særlige behov skal inkluderes, hvilket for os at se kræver ekstra
ressourcer
- Hvordan går det i spænd med besparelser?
Barnet skal mødes i den nærmeste udviklings zone, hvilket for os at se kræver
individuel tid - Hvordan vil I sikre dette, når normeringerne bliver dårligere?
Medarbejderen skal på baggrund af sine iagttagelser sætte særlig tiltag i værk
- Hvordan skabes der tid til dette i en nednormering?
På støttekorpsets vegne
Jenny Blæsbjerg TR
Høringssvaret har været til gennemlæsning og kommentarer i støttekorpset.

78
HøringssvartilRandersKommune:Sparekatalog
Vi i forældrebestyrelsen i Børnehaven Svalebo synes overordnet ikke, at de foreslåede ændringer i
Sparekataloget er acceptable, da de udgør en stor forringelse for børnenes hverdag.
Vi ser dog forslag 2302 ”Sammenlægning af naboinstitutioner”, som det mest acceptable forslag af
2301 og 2302.
Vi har følgende indsigelser mod forslag 2301 Ændret dagtilbudsstruktur:
Ved at oprette 12 dagtilbudsenheder fjerner man forældrenes direkte indflydelse på eget
barns nære hverdag via forældrebestyrelsen.
Vi forudser, at man kan få svært at skaffe bestyrelsesmedlemmer, fordi den nære indflydelse
forsvinder. Motivationen for at gå med i en forældrebestyrelse vil meget ofte være et ønske
om at få indsigt i og indflydelse på helt nære, konkrete forhold i sit eget barns institution.
Vi forudser, at det i en forældrebestyrelse, som dækker over op til 8 institutioner, vil blive
svært at nå til enighed om bl.a. ressourcefordelinger.
Det tætte forhold til ledelsen forsvinder, da en daglig kontakt til ledelsen ikke længere er
mulig som forældre.
Vi ser det som et problem, at man som forældre i forældrebestyrelsen skal godkende og have
indflydelse på andre institutioners lærerplaner, rammer og pædagogiske mål - uden i øvrigt
at have kendskab til institutionen.
Vikarer og flytning af personale mellem institutionerne giver utryghed hos både forældre og
børn pga. stor udskiftning i personalet.
Vi forudser, at en fælles økonomi afføder problemer. Det er svært som forældre at se fra
flere perspektiver. Som eksempel kan nævnes legeplads-ansvar: Hvem skal have hvad og
hvor meget?
I forlængelse af ovenstående: Hvordan sikrer man, at alle institutioner får lige stor
indflydelse i forældrebestyrelsen, og at ressourcer fordeles ligeligt?
Hvordan sikres det, at man bevarer det unikke for hver enkelt institutions læreplaner, i en
fælles forældrebestyrelse, der dækker over vidt forskellige institutioner? Vi forudser, at det
unikke på sigt vil harmoniseres af praktiske grunde og at dette på sigt vil gå imod byrådets
intentioner om forskellighed og valgmuligheder for borgerne.
Vi kan ikke se, hvordan man som "menig" forældre i en forældrebestyrelse skal kunne
oparbejde kompetencer nok til kvalificeret at kunne godkende op til 8 forskellige læreplaner,
pædagogikker og pædagogiske metoder.
Der er for os stor uklarhed omkring områdelederens funktion: Hvordan bliver kontakten til
forældre, børn og personale? En ren administrativ rolle eller vil der være ”hands-on” med
hverdagen i den enkelte institution? Hvordan ser man timefordelingen på dagtilbudslederens
arbejdstid?
Hvordan er den helt konkrete arbejdsfordeling mellem afdelingsleder og dagtilbudsleder?
Hvem har ansvar for forældrekontakt og problemer/løsninger overfor børn?
Hvem går man som forældre til, såfremt der er problemer, som ikke kan løses pædagog og
forældre imellem?

79
Som det fremgår af ovenstående ser vi mange uafklarede spørgsmål i forbindelse med
spareforslag 2301 og kan ikke se, hvordan det skal kunne fungere ud fra den foreliggende
information.
Forældrebestyrelsen i Børnehaven Svalebo

HELSTED BØRNEHUS
RØNNEBÆRVEJ 31
8920 RANDERS NV
TLF. 8643 3299
E-mail: helsted.bornehave@randers.dk
80
Helsted, d.13.9.2010.
Til Økonomiudvalget
Helsted Børnehaves høringssvar til Direktionens spareforslag
Budget 2011 – 2014, Randers Kommune.
Forslag nr. 2312 Rammebesparelse for dagtilbuddene. Den fremlagte besparelse vil ramme
institutionerne i Randers og herunder også Helsted Børnehus, da vi i forvejen har en lav nomering
sammenlignet med andre kommuner. Vi ønsker dog at indgå i en dialog om at finde de besparelser,
der går mindst ud over kerneydelsen.
Forslag nr. 2301 Forslag strukturændring. Strukturændringen kan ikke få vores anbefaling. Vi
bakker dermed op om høringssvaret fra De Selvejende Institutioner i Randers Kommune.
Med andre ord ønsker Helsted Børnehus at stå uden for den ændrede struktur, og dermed fortsætte
vores hidtidige status som selvejende.
Når det er sagt, ønsker vi naturligvis at fortsætte den gode dialog og det gode samarbejde med
Randers Kommune - og herunder de øvrige institutioner i kommunen.
Vi har særligt fire forbehold ved forslaget:
1. Egen leder. Vi ønsker fortsat at have egen leder, da det betyder, at beslutningsprocessen er
tæt på den enkelte medarbejder. Det skaber fundamentet for et højt engagement, et
innovativt arbejdsmiljø 1 og i sidste ende er det med til at fastholde medarbejderne i
institutionen. Samtidigt oplever forældrene, at ledelsen i institutionen er tæt på børnenes
hverdag.
2. Egen bestyrelse. Vi ønsker fortsat at have en tæt dialog mellem forældre og medarbejdere. I
Helsted Børnehus er der stor interesse for bestyrelsens arbejde, da forældrene oplever, at
arbejdet har betydning for deres eget barns hverdag. Senest har bestyrelsen f.eks. indført
fælles madordning for børnehaven med stor opbakning fra forældrene 2 .
3. Eget personale. De nære relationer mellem børnene og medarbejderne er særdeles vigtigt i
Helsted Børnehus. Hvis medarbejderne risikerer at blive sendt rundt i områdets institutioner,
vil det påvirke børnenes dagligdag negativt.
4. Fokus på kerneydelsen. Vi ønsker i Helsted Børnehus at have fokus på kerneydelsen –
børnene. Vi ser derfor ikke noget behov for at indføre et ekstra ledelsesniveau i kommunen.
Desuden ønsker vi, at der skal være mulighed for, at forældre, børn og medarbejdere i
samspil kan udvikle institutionens særkende og værdier.
1 Eksempelvis har Helsted Børnehus som én af de få institutioner i Danmark hejst ’Det Grønne Flag’ for fjerde gang,
som bevis på institutionens arbejde med natur og miljø. Vi har desuden madordning for børnehaven som én af de få
institutioner i Randers Kommune. I 2009 etablerede vi desuden en udegruppe for før-skole-børn med stor succes.
2 Bestyrelsen gennemførte blandt andet en testpilot i to måneder, som forældrene evaluerede. Et andet eksempel er den
årlige sommerfest, hvor forældrene i stort tal bruger en eftermiddag på at forbedre rammerne i institutionen.
Side 1

HELSTED BØRNEHUS
RØNNEBÆRVEJ 31
8920 RANDERS NV
TLF. 8643 3299
E-mail: helsted.bornehave@randers.dk
81
Ønskes ovenstående oplysninger uddybet er bestyrelsen ved Helsted Børnehus altid interesseret i at
medvirke.
Med venlig hilsen:
Stine K. M. Jensen
Fungerende formand
Bente S. Nielsen
Bestyrelsesmedlem, Repræsentant De Frie Børnehaver
Malene S. S. Pedersen
Bestyrelsesmedlem
Michael Laursen
Bestyrelsesmedlem
Jytte Nielsen
Personalerepræsentant
Tina Krarup
Personalerepræsentant
Carsten Vesterager
Leder
Side 2

RYTTERSKOLEN
88
Rytterskolen 13. september 2010
Høringssvar vedrørende direktionens sparekatalog
MED udvalget på Rytterskolen har med undren og ærgelse læst og behandlet spareforslag til budget
2011-14. Vi har især koncentreret os om området børn og skole.
Vi må konstatere, at vedtages de foreslåede forslag for folkeskolen i Randers, bliver det en meget
anderledes folkeskole med en ubalance mellem indskoling og udskoling, og hvor de store faglige
ambitioner for et højt niveau og stor rummelighed bliver meget svært at leve op til.
Derfor ser vi det som en nødvendighed, at der, inden der foretages drastiske besparelser, sker en
tilbundsgående og fordomsfri debat om den fremtidige skolestruktur, hvor der også fra politisk side
afklares, hvor mange penge folkeskolen i Randers må koste og ud fra det beløb tage stilling til, hvilke
værdier, indretning og struktur, der skal være gældende i folkeskolen i Randers.
Tanken bag forslaget om aldersintegreret skolestart er spændende, men samtidig en meget anderledes
strukturering, end skolerne har været vant til. En så stor ændring kan ikke foretages fra den ene dag til
den anden, uden det vil efterlade skolen i stor forvirring med meget utrygge forældre og et personale, der
vil mangle redskaber til at agere i et sådant pædagogisk miljø.
Når samtidig dette interessante tiltag frembringes i et spareforslag, samtidig med ønsket om højere
klassekvotienter, færre timer og mindre tid for lærerne til de andre opgaver, bliver det et uholdbart
grundlag at bygge en anderledes og bedre folkeskole op på.
Det er naturligvis fornemt, at det foreslås, at den nye indskolingsordning berøres meget lidt, men det
bekymrer os, at resten at skoleforløbet bliver reduceret i et timetal, der i forvejen ikke er for stort. Det
skaber en endnu større ubalance i forholdet mellem indskolingens forholdsvis mange timer og et
reduceret timetal hos de større børn. Overgangen fra 3. til 4. klasse bliver meget mærkbar med et
væsentligt lavere timetal og færre muligheder for holddannelse og derved ringere vilkår for den
differentierede indlæring, der fra forældre, politikere og skole er et stort ønske om.
Det undrer os, at der er forslag om fælles skoleledelse. Vi betragter det som en start på en
skolestrukturdebat, der ikke er blæst i gang. De små skoler får med de øvrige forslag og med signalet om
en ledelse, der er lagt ind under en anden skole, meget trange kår, der kun kan skabe utryghed i
forældregruppen.
Vi ærgrer os over forslaget vedrørende udlicitering af rengøringen. Vi har for nylig taget rengøringen
hjem efter nogle drøje år med forskellige rengøringsselskaber, der nok lovede, men som ikke kunne gøre
ordentligt rent under de betingelser, der nu ligger i forslaget. Vi har til gengæld nu fået en væsentlig
bedre rengøring, der samtidig er fleksibel til en lavere budgetramme.
Rytterskolen – Borup Byvej 14, 8920 Randers NV 89154343
SFO direkte: 89154333 Fax: 86 44 35 33 Mail: Rytterskolen@randers.dk

RYTTERSKOLEN
89
Det virker paradoksalt, at man i forbindelse med indskolingsordningen har mindsket timerne i SFO og nu
foreslår, at taksten skal hæves.
Vi har en klar forståelse af, at der mangler mange penge i den kommunale kasse, men er betænkelige
ved, at det er områder med store menneskelige opgaver, der skal bære store poster i de fremlagte forslag.
Vi ser en stor risiko for, at en besparelse nu, kan give store udgifter på et senere tidspunkt. Vore børn, de
udsatte grupper, de syge og de gamle vil få væsentligt ringere vilkår, og personalegrupperne vil få
fundamentalt ændrede arbejdsvilkår med risiko for yderligere belastning af arbejdsmiljøet.
Vi ser derfor hellere, at opmærksomheden rettes mod de fysiske og rent økonomiske aspekter. Undlad
igangsætninger af projekter, stop igangværende projekter, nedlæg projekter, slank ledelsesstrukturen,
indfør gebyrer, inliciter den kommunale kørsel og differentier ikke pligtige tilskud til såvel unge som
gamle.
For MED udvalget ved Rytterskolen
Per Buemann
Formand i MED udvalget
Rytterskolen – Borup Byvej 14, 8920 Randers NV 89154343
SFO direkte: 89154333 Fax: 86 44 35 33 Mail: Rytterskolen@randers.dk

90
Randersden10.september2010.
HøringssvarfraBørnehusetHimmeldalen.
IbørnehusetHimmeldalenanerkendervi,atdererstoreøkonomiskeudfordringer,somskalløsesi
Randerskommune,.
Angående2301
Enændretledelsesstruktur,menervigivermanglendeindblikipersonaletstrivselogarbejdsgang,
Størrekravtilossompædagogerihverdagen,tilattageansvarforløsningafproblematikker,somførvar
ledelsensansvar.
Kvalitetsforringelse.
2302Vibakkeromsammenlægningenafnaboinstitutioner.
2305IvoresinstitutionerdermangeforældresomarbejderlangtfraRandersogharsværtvedatnåfrem
tilHimmeldalenexhvisvilukkerkl.15,30omfredag.
2307Vibakkeromenevalueringafnødvendighedenafathavepæd.Konsulenter.
Detgiverenurimligogskævbalanceatderhovedsageligikommunensbesvarelserskæres/sparesnedfra
ogopogikkeogsåomvendt.Deroprettesnyestillingiadministrationenogdereftersparesderpå”gulvet”
VivilgernebevaredenfagligekvalitetviharforbørneneogdemålRandersKommuneharfor
daginstitutionsområdet.Dettebliverumuligt,ifht.Delovpligtigekravderstilles,hvisvifårenforringelseaf
normeringenogstadigskaludførekraveneomdokumentation.Vistøtterderforopomreduceringafde
skriftligepålagteopgaver.
2312Rammebesparelsen.
Angåendereduceringafnormeringen,hvisHimmeldalenikkefårstartstimerneogkunfår6,32timerpr.
barnvildetsigeatviskalreduceremed60timeromugen,detvilfådethøjefagligeniveauiHimmeldalen
tilatblive”pasning”.
Vieroverbevistomat,ennedskæringipersonaletimerogenevtændretledelsestruktur.Viludløseet
langthøjeresygefravær,pga.atetøgetarbejdspres,dergiverenforringelseafdetpsykiskearbejdsmiljø.
Vierbekendtmed”sparebandens”forslagogdetstøttervi.
Påpersonaletsvegne
AnetteHinrupTR–MetteLentzSR

91
Randersd.13.september2010
Høringssvarvedr.Randerskommunessparekatalog.
IbørnehavenHimmeldalenanerkendervi,atdererstoreøkonomiskeudfordringer,somskalløsesi
RandersKommune,mendeterosmagtpålæggendeatdetskermedsåbegrænsetforringelseaf
kerneydelsensommuligt.Viforholderosidetfølgendetildeforslag,deropstillesvedr.0–6årige,somer
voresmålgruppe.
Vedr.2301,2302og2308harvifølgendekommentarer:
2301iuredigeretformerenvoldsomomstrukturering,somviharsværtvedatselykkes.Derer
sandsynlighedforatopstartenvilblivekaotiskogskabestorutryghedblandtpersonalepåalle
niveauer.Ogdererabsolutintetbelægfor,atmodellenvilbliveensucces,detviserbl.aforsøget
medsammeiOdensekommune.Vikanikkebakkeopomkringmodellen.Viserdogenmulighed
foratetablereenforsøgsordningmed2301,hvormanstarteropiétdistrikt,ogdragererfaringer
derfra,førenddetimplementeresideøvrigedistrikter.
Vikantilslutteos2302,ogmåskekanmanledeefterenløsningsomerlidtbredere,med3–4
institutionerne,somliggergeografiskinærhedenafhinanden,såkontaktentildagtilbudslederen
bliverkontinuerlig.Hermedvælgerviatsebortfrakommentarenomatdetospareforslagikkekan
forenes–altbørafprøves!
Vimenerikke,atdetpersonalemæssigeansvarbørliggehosdagtilbudslederen,detbørliggehos
afdelingslederen,såmansikreratmedarbejdernes–ogdermedbørnenestrivselfølgespå
nærmesteholdidetdagligesamarbejde.
Vedr.2308findervidetmegetproblematisk,atderskæresyderligereimulighedenforatfåtildelt
støttetimer.Dererintetbelægforatdettepåsigtskulleværeenbesparelse,ogvispårat
regningenSKALbetalessenereogdenbliverstørreend,hvisdenbetalesibarnetstidligereår.Så
detforslagkanviikketilslutteos.
Derudoverharvifølgendebemærkninger:
Vimanglerkommentarerpå”Sparebandens”løsningsforslag,hvorerdetpapirblevetaf,somer
blevettilmedkommunaldirektørensvidende?Hvorforerdetikkeblevetvurderetiforbindelsemed
sparekataloget?
Hvaderderblevetafdeforslag,dererkommetfrasparedagenemed75indbudtemedarbejdere?
Hvorkanmanfindedeforslag,somdebrugte2dagepå?Vivurderer,atforslagenemåvægtehøjt,
dadetmåhavekostetengodposepengeatafholdemødet.
Viundrerosover,atderibestræbelsernepåatinvolverealleborgere,harværetudstukket
retningslinjerfor,hvadmanIKKEmåtteforeslå–herunderskolelukninger.DetminderomVKO´s
fastholdelseafskattestoppåtrodsafstoreomkostningerforborgerne.Tidenerenandennuend

92
underdenkommunalevalgkamp,ogdermåsadlesom,såfærrestmuligtbliverramt.Deterikke
tilfældetmeddettesparekatalog.
Afslutningsvisharvifølgendeønsker,såvoresbørnfortsatkantrivesogudviklesigiderandusianske
daginstitutioner:
1. Undgåforringelserpåkerneydelsen
2. Undgåfyringerafpersonerpågulvet–viskalbeholdedevarmehænder
3. Omorganisationskalskeudenatrammekerneydelsen
4. Atmanspareroppefraogned–ogstarterpåLaksetorvsniveau.
Medvenlighilsen
ForældrebestyrelseniBørnehusetHimmeldalen
TorbenSand,næstformand
PernilleHeibøllSørensen,formand

Side 1 af 1
93
Annemette La Cour
Fra:
Helle Mandal
Sendt: 13. september 2010 10:27
Til:
Budgetkontor
Emne: Høringssvar.
Personalet i Svalebo Daginstitution har erfaring med områdeledelse.
Vores erfaring er at vi skal bruge en daglig leder = afdelingsleder til flg.
opgaver.
• Indberetninger vedr. sygdom
• Løsning af intern konflikt
• Deltage i svære forældresamtaler
• Deltage i Tværfaglige Konferencer
• Lave månedsplan for arbejdstider
• Være tovholder for udfærdigelse af læreplaner, aftaleenheder og lign.
• Personaleledelse i dagligdagen
• Ansvarlig for sikkerhed, - personale/legeplads
• Problemer i personalegruppen
• Synlig ledelse, som kan se når personalet skal
guides/vejledes/støttes
• Værne om arbejdsmiljøet, - trivsel i det daglige.
• Forældresamarbejde
• Ansættelse/afskedigelse
• Pædagogisk vejledning/hjælp til personalet
• Opdatering af hjemmeside
Venlig hilsen
Personalet i Svalebo Daginstitution
13-09-2010

94
Randers d. 8.-9. 2010
HØRINGSSVAR VEDR. FORSLAG NR. 2113.
Institutionsbestyrelsen for KFUM’s fritidshjem udtrykker herved sin bekymring vedr. spareforslag
2113.
Vi ser at:
Inklusion af børn med særlige behov får trange kår.
Det udvidede forældresamarbejde forsvinder.
Det tværfaglige samarbejde minimeres.
Som uddybning til ovenstående punkter vil vi især fremhæve arbejdet med integration af vore
2-sprogede børn og familier. Mange af disse børn og deres familier vil få en væsentlig forringelse
af både livsvilkår og –værdier.
I et socialt følsomt område, som KFUM’s Fritidshjem befinder sig i, er det virkelig katastrofalt at
”rykke” voksne væk fra børnenes hverdag. Alt for mange børn vil komme til at opleve unødige
svigt og mangel på NÆRVÆR.
Med hensyn til forældresamarbejdet vil vi gøre opmærksom på, at det er absolut nødvendigt med
mulighed for at kunne give vejledning i forhold til det at være forældre.
I øvrigt ser vi:
Gennemføres besparelser indenfor specialområdet betyder det, at der vil blive endnu mere brug for
den særlige indsats, som fritidshjemmene med den nuværende normering kan levere.
Endvidere gøres opmærksom på, at det samlede udgiftsniveau for hhv. SFO og fritidshjem ikke er
direkte sammenlignelige, idet skolernes budgetter afholder udgifter for SFO’erne vedr. eksempelvis
rengøring, administration, husleje m.v.
Med venlig hilsen
Søren Tinggaard Flemming Schultz Susanne Kristensen
bestyrelsesformand leder leder
KFUM’s Institutioner Solgården KFUM’s Fritidshjem

95
Til økonomiudvalget
Høringssvar – Randers Kommunes budget 2011
Skoleområdet har siden dannelsen af den nye Randers Kommune i 2007 gentagne gange været
udsat for store besparelser.
Der er siden 2007 nedlagt 53 lærerstillinger på normalundervisningsområdet.
Randers Kommune har et rekordstort antal elever, der går i privatskoler.
De seneste analyser viser, at det i skoleåret 2009/10 er 16,2 % af eleverne.
Det fremlagte sparekatalog rummer en lang række forslag om besparelser på skoleområdet, der vil
forstærke denne tendens yderligere.
Aldersintegreret skolestart:
Helt uden dokumentation for de påståede positive effekter fremlægger sparekataloget den
aldersintegrerede skolestart som et positivt pædagogisk tiltag, der vil styrke børnenes sociale og
faglige niveau.
Det er grotesk og uden hold i virkeligheden at påstå, at lærere og pædagoger bedre kan tage
udgangspunkt i det enkelte barn og bringe det enkelte barns trivsel og læring i fokus, når:
- der fjernes 30 lærere/pædagoger fra indskolingen
- der laves klasser, hvor man ønsker at komme så tæt som muligt på det maksimale antal
elever på 28
- den gennemsnitlige klassestørrelse stiger fra 20,9 til 24,9
- der laves klasser med elever, der aldersmæssigt spreder sig over børn, der lige kommer fra
børnehaverne til elever, der har gået 2 år i skole
Regeringens skolestartudvalg har i sine anbefalinger skrevet: Aldersintegreret undervisning bør
være en mulighed for interesserede skoler.
Det er enestående i Danmark, at Randers Kommune ønsker at gennemføre så vidtgående ændringer
af skolens dagligdag på en gang på alle kommunens skoler.
Og det uden at forældre, skolebestyrelser, skoleledere, lærere og pædagoger har ønsket denne
ændring.
Der er heller ikke gennemført forsøg på enkelte skoler, for at se hvordan forslaget i praksis kan
gennemføres.
H:\BUDGET\BS\(67) Randers Lærerforening.doc,15-09-10
Kontor: Niels Ebbesens Gade 24 · 8900 Randers C
Telefon: 86417188 - 86436166 - Telefax: 86437184 - Email: 130@dlf.org - Hjemmeside: www.DLFRanders.dk

96
Præstemarksskolen i Favrskov Kommune har i flere år haft en aldersintegreret skolestart, men
skolens ressourcer har på intet tidspunkt været reduceret til det niveau, som det foreslås i Randers
Kommunes sparekatalog.
Skolen har derudover oven i de normale ressourcer fået en ekstra årlig tildeling på knap 300.000 kr.
til skolestartsordningen.
Ingen af de øvrige skoler i Favrskov Kommune har hidtil ønsket at følge Præstemarkskolens
eksempel.
For at føje spot til skade foreslår sparekataloget, at der til denne gennemgribende omlægning af
skolestarten afsættes 1 mio. kr. til efteruddannelse af de knap 250 lærere og pædagoger, der arbejder
i indskolingen.
Randers Lærerforeningen forudsiger en voldsom flugt fra den kommunale folkeskole af både
elever, lærere og pædagoger, såfremt man fastholder forslaget om at gennemføre en skolestart, hvor
man har til hensigt at lave ”aldersintegrerede klasser i indskolingen for 0. – 2. klassetrin med et
elevtal på folkeskolelovens maksimum på 28 elever pr klasse”.
Vi har ikke fantasi til at forestille os, at Randers Kommune mener det alvorligt, når man også vil
inddrage 3. klasse i den aldersintegrerede skolestart.
Reduktion af undervisningstimetallet på 4. – 9. klassetrin
Alle forventninger til elevernes kunnen og viden, alle test og prøver tager udgangspunkt i
Undervisningsministeriets vejledende timetal.
En beskæring af det vejledende timetal med sammenlagt 288 undervisningstimer i skoleforløbet på
4. - 9. klasse vil få alvorlige konsekvenser for elevernes faglige udbytte.
De elever, der i 2011 starter i 4. til 9. klasse har endog ikke haft glæde af den ekstra timeudvidelse,
der nu er sket i indskolingen.
Randers Lærerforening forudsiger, at denne forringelse af mulighederne i folkeskolen medfører en
flugt af elever til private skoler, der kan tilbyde langt flere ugentlige undervisningstimer.
Ændrede regler for klassesammenslag på 3. – 9. klassetrin
Gennemføres forslaget om, at 2 klasser skal slås sammen, hvis de sammenlagt er på 28 eller færre
elever – og igen deles, hvis de er på 29 eller flere, vil mange elever opleve belastende
klassesammenlægninger/-opdelinger flere gange i et skoleforløb.
Randers Lærerforening forudsiger, at denne beslutning vil medføre at mange forældre vil søge et
privat skoletilbud, hvor der lægges vægt på klassen som en stabil enhed.
Specialskoler – rammereduktion
Specialskolerne rummer de mest sårbare elever i vores skolesystem. Elever der har særligt brug for
støtte og hjælp.
At fjerne 5 % af de midler, der er til rådighed for undervisningen af disse elever, er ikke forsvarligt.

97
Undervisingsandelen hæves fra 40,6 til 41 %
Forslaget er udtryk for en ”grønthøsterbesparelse”, hvor man uden indblik i skolens virksomhed
forsøger at spare et antal mio. kr.
Flere skoler har allerede i dag med de gennemførte besparelser i budget 2010 ikke mulighed for at
løse de opgaver, der skal løses ud over undervisningen, og de er derfor tvunget til at skære i
elevernes timetal for at skaffe den nødvendige arbejdstid til løsningen af disse arbejdsopgaver.
Dette vil ske i endnu højere grad og på flere skoler, hvis forslaget gennemføres.
Randers Lærerforening kan heller ikke bakke op om de øvrige besparelser, der er beskrevet på
skoleområdet – Bortfald af modersmålsundervisning, reduktion af sygehusundervisningen,
rengøring, mv.
Randers har i mange år haft et uddannelsesmæssigt efterslæb.
Uddannelsesniveauet er for lavt, for mange unge får ikke en ungdomsuddannelse.
Der er behov for investeringer i fremtiden.
Der skal investeres i folkeskolen og i hele uddannelsessystemet.
Kun gennem veluddannede borgere er kommunen i stand til at fastholde og forbedre den
økonomiske situation.
Randers Lærerforening vil opfordre til, at der ikke gennemføres besparelser, der skal
- udvide kassebeholdningen
- skaffe flere midler til nyanlæg
Randers Lærerforening vil gerne opfordre til, at byrådet har is i maven og undlader at gennemføre
besparelser, der resulterer i uoprettelige skader på driften af de borgernære områder.
Byrådet opfordres til i stedet at hente inspiration i det spareforslag personalerepræsentanter fra
hovedudvalgets medarbejderside har fremsat om ”Ny organisering af Randers Kommune”.
Med venlig hilsen
Kurt Sørensen
Randers Lærerforening

98
Kære Politikere. Randers d. 10. september 2010
Kommentarer til spareforslag nr. 2301, 2306, 2308 og 2312.
Vi er blevet præsenteret for en fuldstændig omlægning af daginstitutionsområdet i Randers
Kommune, en omlægning som vil medføre at nærhedsprincippet vil blive totalt udvandet.
Vi har stor forståelse for at Randers Kommune, som andre kommuner er økonomiske trængte, men
set i forhold til omlægning til store dagtilbud vil der opstå:
Længere kommando- og kommunikationsveje.
Rokering af personaler indenfor det enkelte dagtilbuds område, hvilket vil medføre, at den
kontinuitet som er i det daglige pædagogiske arbejde vil gå tabt.
Det gode forældresamarbejde både mellem personale og institutionsleder vil blive ramt.
Mindre forældre engagement (en overordnet bestyrelse).
Forringet personaleledelse (ingen daglig kontakt til dagtilbudslederen).
Dermed vil nærhedsprincippet som er en del af Randers Kommunes Overordnede Børn- og
ungepolitik gå tabt. ”Alle børn og unge har behov for at indgå i trygge, udviklende og
forpligtende relationer”
At skabe tydelige trygge, udviklende og forpligtende relationer er funderet i en dagligdag præget af
nærværende personale- og pædagogisk ledelse både i forhold til forældre og personale.
Vi kan også have en bekymring for at:
Mangfoldigheden i dagtilbuddene vil gå tabt og dermed de mangeartede
kompetenceområder som findes i dag.
Forældrenes frie valg vil blive indskrænket, idet det enkelte barn vil blive indskrevet til et
område og ikke en institution.
Som nævnt tidligere har vi stor forståelse for Randers Kommunes økonomiske trængte situation, på
sigt vil en dialog omkring organiseringen på institutionsområdet måske kunne udmunde i en både
pædagogisk, personalemæssig og økonomisk gevinst. En sammenlægning af tæt liggende institutioner
kunne fremstå som en mulighed.
Med henvisning til Overordnet Børn og Unge Politik og Sektorpolitik for børn 0-6 år har vi en
bekymring i forhold til om politikken omkring Børn med specielle behov kan opfyldes hvis
spareforslag 2306, 2308 og 2312 gennemføres.
De centrale begreber inklusion og integration kræver, at der er tilstrækkelige ressourcer overfor
børn, der i længere og/eller kortere perioder har behov for særlig opmærksomhed og hjælp.
Det daglige pædagogiske arbejde kan – normeringsmæssigt - dårligt bære flere nedskæringer.
En nedskæring vil både have indflydelse på det daglige pædagogiske arbejde og på det forebyggende
arbejde, som også er en stor del af dagligdagen.
Med henvisning til Randers modellens gennemgående princip: ”At medarbejdere inddrages i
væsentlige beslutninger, som vedrører den daglige drift” vil vi som personale, ledelse og forældrebestyrelse
gerne være deltagere i en fremadrettet dialog, der går ud på at finde de besparelser, der
mindst påvirker kerneydelsen - det daglige pædagogiske arbejde.
Med venlig hilsen
Personale og Forældrebestyrelse Børnehaven Himmelblå
BØRNEHAVEN HIMMELBLÅ
NØRRESUNDBYVEJ 14 A
8940 RANDERS SV
TLF. 89159820 / 89159825

99
Tirsdalens Skole
R. Hougårds Vej 50, 8960 Randers SØ
Tlf. 89 15 41 60
Tirsdalens Skole 13/09/2010
Høringssvar vedr. spareforslag fra børn og skole til budget 2011-2014.
MED-udvalget ved Tirsdalens Skole har på MED-udvalgsmøde d. 9. september behandlet det sparekatalog,
som direktionen har lavet i forbindelse med budget 2011-2014 og udtaler følgende:
Sparekataloget indeholder så omfattende og generelle besparelser på skoleområdet, at MEDudvalget
med stor bekymring afventer de endelige besparelser.
Der er ingen tvivl om, at besparelserne vil komme til at gøre ondt på skolerne og få store negative
konsekvenser for skolernes ansatte og elever.
Det vil føre for vidt at kommentere på alle de spareforslag, der ligger på skoleområdet. Derfor har
vi i MED-udvalget valgt at nøjes med at kommentere på enkelte spareforslag:
Reduktion af undervisningstimetal – på 4. – 9. klassetrin:
MED-udvalget har allerede i april 2010 kommenteret på dette forslag og gentager, at den foreslåede
besparelse vil få store konsekvenser for undervisningen på de involverede klassetrin.
De besparelser, som har været gennemført i de foregående år har betydet, at der i gældende
timefordelingsplan allerede er gennemført nedskæringer. Derfor vil nye besparelse på dette
område betyde, at der vil blive meget mærkbare nedskæringer inden for fag, som traditionelt
har været friholdt for nedskæringer – bl.a. overbygningens prøvefag.
Vi mener i MED-udvalget, at dette vil harmonere meget dårligt med de stigende krav, som
fagene og eleverne stilles over for.
Aldersintegration for 0. – 2. klassetrin:
Der er i MED-udvalget stor undren over den måde, konsekvenserne af dette spareforslag beskrives.
Tilsyneladende er der kun positive effekter af at aldersintegrere eleverne i indskolingen,
men på bundlinjen er det stadig et spareforslag, som betyder, at der skal være færre hænder
til at tage sig af det samme antal elever og i MED-udvalget nævnes bekymringer, som bl.a.
går på for store klasser og for lidt tid til den enkelte elev.
Rengøring – udlicitering på øvrige skoler:
Tirsdalens Skole er en af de skoler, som har valgt selv at stå for rengøringen på skolen. Det
har vi gjort ud fra en forventning om, at det giver højere kvalitet i arbejdet, at de ansatte rengøringsassistenter
er en del af skolens personale.
Vi oplever generelt stor tilfredshed med arbejdet både hos rengøringspersonale og skolens
øvrige ansatte – bl.a. giver strukturen væsentlig mere fleksibilitet med deraf følgende højere
Email: tirsdalens.skole@randers.dk
Hjemmeside: www.tirsdalensskole.dk

100
Tirsdalens Skole
R. Hougårds Vej 50, 8960 Randers SØ
Tlf. 89 15 41 60
kvalitet omkring rengøringen af skolen.
Vi ønsker derfor at fastholde den måde, vi i dag har organiseret rengøringspersonalet.
Rengøring – ophør med hovedrengøring:
Ophør med den årlige hovedrengøring vil meget hurtigt føre til et generelt lavere niveau for
rengøringen generelt. Endvidere vil ophør med den ekstra pleje, som bl.a. gulvarealer udsættes
for under hovedrengøringen betyde, at der hurtigt vil opstå et forøget slid på grund af den
manglende beskyttelse.
Lukkedage i SFO/SFO-takst forhøjes med 50 kr. om måneden:
SFO-området har igennem efterhånden en del år været udsat for ret voldsomme besparelser,
samtidig med, at man har set en kraftig forøgelse af taksten.
De foreliggende forslag vil forstærke dette og betyde et endnu større gab mellem tilbud og
pris.
Tirsdalens Skole går næste skoleår i gang med den nye indskolingsordning og dette i kombination
med den forringelse af tilbuddet, som er indeholdt i de foreliggende spareforslag
giver det anledning til en vis bekymring i MED-udvalget for, at der vil være endnu flere forældre,
som vil undlade at gøre brug af tilbuddet.
Vi ønsker på skolen, at der skal være et kvalificeret tilbud til skolens yngste elever.
Undervisningsandel hæves fra 40,6 til 41%:
Inden dette skoleår blev undervisningsandelen hævet fra 40 til 40,6%.
Det betød store nedskæringer i puljen med ”anden tid”, som bl.a. indeholder møder, efteruddannelse,
tilsyn m.m.
En yderligere stigning af procenten for lærernes undervisningsandel vil gøre det næsten
umuligt at gennemføre efteruddannelse, læsevejledning osv., hvilket både med øjeblikkelig
virkning og på længere sigt vil betyde, at skolens lærere vil sakke agterud fagligt.
Der efterlyses i MED-udvalget en grundlæggende debat om skolestruktur og mulighederne for at
anvende de ressourcer, der anvendes på skoleområdet i Randers Kommune på den bedst mulige og
mest effektive måde.
På MED-udvalgets vegne
Mogens Bang Thomassen
Formand
Frede K. Nielsen
Næstformand
Email: tirsdalens.skole@randers.dk
Hjemmeside: www.tirsdalensskole.dk

RandersKommune
Byrådet
101
Randers,den13.09.2010
Høringssvariforbindelsemedbehandlingafsparekatalogogbudget2011.
VihariskolebestyrelsenpåRytterskolendrøftetdefremlagteforslagtilbesparelservedbehandlingafbudget2011.
Eftergennemgangafspareforslagene,ønskerviiskolebestyrelsenatfåetoverordnetsynpåhvadmanønskermed
folkeskoleniRandersKommune.Viønskeratmansamletsetfårengod/sundogstruktureretskole,somudmunderi
noglegodeogveluddannedeelever.
Herudoverharvifølgendekommentarertildeforeslåedebesparelsespunkter.
Forslagomindførselafdenaldersintegreredeundervisningfor02klassetrin,kanvirkesometspændendeprojektset
udfraetpædagogisksynspunkt.Somforældrebestyrelsemåvidogtagekraftigtafstandfraengenerelindførelseaf
denneundervisningsform,udenatdersamtidigtilførestilstrækkeligeresourcertiluddannelseafpersonaleinden
projektetevt.startesop.
Enyderligerealdersintegrationdertilligeomfatter3.klassetrin,anserviikkesomenfarbarvej,damenerat
aldersspredningenbliverforstor.
Forslagetomreduktionafundervisningstimetalletfor4.til9.klassetrin,måvipådetkraftigstetageafstandfra.Vi
anserdetuforsvarligtatmannugårpåkompromismeddetvejledendetimetaldererudstukketfra
Undervisningsministeriet.Detertilligetankevækkendeatviefterindførelsenafheldagsskolenvilopleveateleverne
fårfærreogfærretimeritaktmedatdebliverældre.
ForslagetmedathæveprisenforSFOmed50kr.pr.måned,anservisomfuldstændigurimeligt.AntalletaftimeriSFO
erefterindførelsenafheldagsskolenblevetreduceretvæsentligt,hvorforvianserdetparadoksaltatdernuerforslag
omtakstforhøjelser.Prisenburdeistedetsættesned.
PåRytterskolenharvitidligereindliciteretrengøringen,hvilkethargivetenbådebedre,fleksibel,effektivogbilligere
rengøring.Vimenerderfor,atvikunkanfåetdårligereprodukt,vedigen,atforetageudliciteringheraf.
Somalternativertilenreduktionpåskoleområdetmenerviatmanistedetskalsepåfølgendeområder:
ikkepåbegyndteanlægsopgaverskaludsættestilderigenerøkonomiskråderumiKommunenskasse.
Kommunalkørseleffektiviseresogderbørovervejesmulighederomopdelingiflereentrepriser.Hervedkan
flerevognmandsvirksomhedergivetilbud.
Kommunensøvrigeudgifterbørgennemgåsmedentættekam,ogaltunødvendigtbørskæresbort.
Privatiseringafanlægsomkræverløbendevedligeholdelseogdriftsudgifter.EksempelvisKærsmindebadet
ogRandersStadion.
Påskolebestyrelsensvegne
HenrikFaarup
Skolebestyrelsesformand

BØRNE- OG UNGDOMSHUS
NØRRESUNDBYVEJ 14B
8940 RANDERS
TLF: 89 15 48 70
MAIL: VBU@RANDERS.DK
Randersden10.september2010
BestyrelseniVorupBørneogUngdomshus’høringssvarpåforslag2113.
SombestyrelseservimedstorbekymringpådetafRanderskommunesopstilledespareforslag,
hvormanønskeratreducerefritidshjemmenesressourcetildelingmed10mio.kr.overen4årig
periode.ForVorupBørneogUngdomshus’vedkommendedrejerdetsigomenbesparelsepåca.
50%afressourcetildelingen.Detteindebærer,somdetfremgårafspareforslaget,at
fritidshjemmetsmulighedforatydesærligstøtteogopmærksomhediforholdtilfamiliernessamt
detenkeltebarnstrivselreduceresvæsentligtiforholdtilnuværendeniveau.
Arbejdsmiljøetogdermedbørnemiljøetvilbliveforringetiengrad,dermedførerenkraftig
reduktioni
husetsaktivitetsniveau
102
omsorgognærværihverdagen
detenkeltebarnsbehovforatblivesetoghørt
Fritidshjemmethargennemenlangårrækkeværetkendtforathaveenstorgradafudvidetog
anerkendendeforældresamarbejde,hvilketvilblivekraftigtforringet.
Detteindebæreratpædagogernesmulighedforatvaretageopgaversomhjemmebesøg,udvidet
dagligeforældrekontaktsamtkendskabtilfamilienssocialenetværkogsamspilvæsentligt
forringes.
Etsærkendevedfritidshjemmeterdesuden,atdetpædagogiskearbejdemeddensociale
integration,medbesparelsernenæstenbliverheltudhulet.Pånuværendetidspunkterderi
Fritidshjemmet1012børnmedadfærdsforstyrrelser/særligebehov.Inklusionladersigikkegøre
meddissebesparelser.Detbetyderogsåenreduktionipædagogernesmulighederforat
vedligeholde/udviklefagligekvalifikationeridennesammenhængoggenerelt.
Gennemføresbesparelserindenforspecialområdetbetyderdet,atdervilbliveendnumerebrug
fordensærligeindsats,somfritidshjemmenemeddennuværendenormeringkanlevere.
Endvideregøresopmærksompå,atdetsamledeudgiftsniveauforhhv.SFOogfritidshjemikkeer
direktesammenlignelige,idetskolernesbudgetterafholderudgifterforSFOvedr.eksempelvis
rengøring,administration,huslejem.v.
Sombestyrelseienselvejendeinstitutionerviklarover,atRanderskommuneståroverforstore
økonomiskeudfordringer,somviogsåvilbærevoresdelaf.Viønskeratindgåetkonstruktivt
samarbejde,somgårmindstudoverkerneydelsen.
Påbestyrelsensvegne
MortenDam
Formand
FRITIDSHJEM - JUNIORKLUB - UNGDOMSKLUB

103
Høringssvar vedr. besparelser
fra medudvalg og bestyrelse i Daginstitutionen Lindehuset
Vi accepterer at Randers kommune skal spare, men vi mener ikke det er de varme
hænder ude hos børnene der skal reduceres. Det må være muligt at spare f.eks. nyt
svømmebad o.lign. væk. I private husholdninger er det også ”luksus” der først skæres
væk i sparetider.
De forslag der er fremkommet (børn 0-6år) vil alle skabe forringelser hos børnene.
De vil medføre stress og sygefravær hos personalet. Der vil være børn der bliver ”tabt
på gulvet” og dermed blive dyrere på længere sigt.
Vi synes det er vigtigt at:
Undgå forringelser på kerneydelser
Undgå fyringer af personale på gulvet
Omorganiserer uden at ramme kerneydelser
Starte helt oppefra og ned
Vi vil opfordrer til at i ser på det forslag ”sparebanden”(fra hovedudvalgets
medarbejderside) har lavet.
Vedr.: 2301: Hvis de nuværende ledere skal fungerer som pædagoger og
afdelingsledere frygter vi at det i praksis vil betyde at afd.lederen får så mange
opgaver, at der reelt går mere tid fra børnene. Så er der skabt endnu et ledelseslag.
Vi mener at Randers kommune skulle se hvilke resultater der er opnået i andre
kommuner der har omlagt til tilsvarende modeller/forslag.
Det viser i stor udstrækning at det ønskede resultat er udeblevet – endda været dyrere
at føre ud i livet end den nuværende model.
Med den meget tunge organisationsplan der tegnes op i forslaget vil der være en tung
kommando vej mellem forælder, personale og ledelsen.
Dagtilbudslederens nærvær, kendskab til personalets kompetencer, børnene og det
hele taget hvad der foregår i børnehaven vil være meget mangelfuldt
9.9.2010
På vegne af
MED udvalg og bestyrelse i Daginstitutionen Lindehuset

104
Høringssvar til ”Direktionens spareforslag 2011-2014”
fra de 3 lokale MED-udvalg på Børn og familieafdelingens tre distriktscentre
Børn og Skole
Familieafdelingen
DK-8900 Randers
Telefon +45 89 15
www.randers.dk
Randers den 13. september 2010
De lokale MED-udvalg fra de 3 distriktscentre i Børn og Familieafdelingen afholdt fællesmøde
d. 10/03 -2010, hvor dette høringssvar til sparekataloget blev udarbejdet:
Indledningsvis kan nævnes, at der var bred bekymring for, hvordan spareforslagene kan påvirke børn og
unge i Randers kommune og ikke mindst gruppen af børn og unge med særlige behov, som Børn og Familieafdelingen
især arbejder med. Det er helt centralt fortsat at holde barnet – og den gode udvikling i centrum.
Dernæst blev det understreget, at de 3 år hvor distriktsopdelingen har eksisteret, er for kort tid til at vurdere
effekter og udbytte. Vi mærker, at borgere og samarbejdspartnere har en stigende forståelse for sammenhænge,
muligheder og arbejdsgange, så en ny organisering vil skubbe de forgange 3 års postive udvikling
langt tilbage. Borgere og medarbejdere er i gang med at høste frugterne af 3 års intensiv indsats, og den
udvikling ønsker vi at fastholde og videreudvikle.
Vi mener, at en ny organisering vil kræve markant mange kræfter med en række afledte negative konsekvenser
for borgere og medarbejdere. Det vil kræve så stor del af personalets ressourcer, at det uundgåeligt
vil medføre en forsinket og forringet sagsbehandling samt tempotab.
Vi mener, at den eksistende organisation er helt afgørende for, at vi kan nå de økonomiske – og politiske
målsætninger, hvor balance i budgetter, overholdelse af sociallovgivning samt nedbringning af ventelister er
helt centrale målsætninger.
Det tværfaglige samarbejde, som er helt centralt i den nuværende struktur, er i god udvikling og vurderes
meget positivt fra både dagtilbud som skoler, som en evaluering har dokumenteret. Her udtrykte vore samarbejdspartnere
i dagtilbud og skoler stor tilfredshed med det eksisterende samt en lyst og vilje til at videreudvkle
dette.
Med Børn og Familieafdelingen, som en del af Børn og Skole, er der sammenhæng mellem alle børn og
familier uanset, om man indgår mest i den såkaldte normalegruppe eller gruppen med særlige behov. I en tid
hvor der også er besparelser på specialområdet, er det helt afgørende, at der er tætte samarbejdsrelationer
mellem pædagoger, lærere, socialrådgivere, psykologer, tale/høre-konsulenter etc.
Det giver oplagte samarbejdsflader, hvor den forebyggende – og den tidlige indsats foregår i tæt dialog mellem
børn/unge, forældre og kommunens forskellige aktører. I foråret 2010 blev myndighedsarbejdet indenfor
anbringelser rettet direkte mod de enkelte distrikter, og desuden er PPR-områdets psykologarbejde med
dagtilbud og skoler blevet rettet markant mod den distriktsorienterede struktur.
De relationer, som kommunalt ansatte i distrikterne har opnået - og fortsat udvikler, er et stort aktiv i det gode
samarbejde med byens borgere. I de faste mødefora som fungerer godt - og som fortsat er under udvikling,

105
er der tidligt fokus på det enkelte barn og de mulige indsatser, der kan sættes i værk for at understøtte en
positiv udvikling bedst muligt hurtigst muligt.
Her indgår vurderingerne i en ressourceorienteret sammenhæng, hvor en helhedsorienteret indsats sikrer, at
alle aspekter indgår, og at der ikke foregår modsatrettede indsatser fra forskellige kommunale funktioner
eller symptombehandling.
En helhedsorienteret tilgang er i særlig grad central, når inklusionen skal styrkes og udvikles, så normalsystemet
kan rumme børn med vidt forskellige kompetencer.
Den tværfaglige sammensætning i distriktscentrene gør, at den konsultative indsats som f.eks. socialrådgivere
og psykologer indgår i med pædagoger, lærere m.v. bliver bred, nuanceret og helhedsorienteret og fremmer
opfyldelsen af ovenstående punkt.
I lighed med høringssvaret fra Sektor-MED-udvalget ser de lokale MED-udvalg en række fordele ved at placere
de 3 distriktscentre samme sted.
Med udgangspunkt i de mange elementer ovenfor vil distriktcentrenes 3 lokale MED-udvalg kraftigt opfordre
byrådet til at sikre bevarelse - og dermed fortsat udvikling af den eksisterende distriktsorganisation i Børn og
Familieafdelingen.
På vegne af Børn og Familieafdelingens MED-udvalg på henholdsvis:
Distriktscenter Gudenå.
Distriktscenter Kasernen.
Distriktscenter Odinsgade.

106
Randers d. 9.9.2010
Høringssvar fra Daginstitutionen Rismøllen
Kommentarer til forslag 2301 Ændret struktur dagtilbud:
Kulturskifte tager tid og ressourcer, som i den sidste ende er tid fra
børnene.
Kulturskifte og besparelser hænger ikke godt sammen.
Vi mister nærhedsprincippet som forældre-langt til toppen!
Frygter ensartethed i dagtilbuddene i stedet for
mangfoldighed/forskellighed
Hvem er tovholder for den pædagogiske udvikling?
Frygter det går ud over kvaliteten i dagtilbuddet
Arbejdsbeskrivelser som dagtilbudsleder og afdelingsleder skal være klare
og tydelige. Hvem skal vi tale med hvad om?
Vi er bekymrede for om der overhovedet er nogle der vil have
afdelingsleder stillingerne?
Kommentarer til forslag 2302 sammenlægninger:
Det ser vi som et bedre forslag end 2301
Kommentarer til forslag 2305 reduktion i åbningstiden
Det blæser vinde om længere arbejdstid, mindre åbningstid hænger ikke
sammen med dette.
Pendlerfamilier har problemer nok med at nå det
Vi har nu åbent 52,5t ugentligt. At lukke kl. 16.00 fredag kunne være
muligt, men den sidste halve time vil ramme hårdt.
Kunne man stramme op på fælles ferieordning? Færre åbne institutioner,
Kun pasning af børn hvor forældre er på arbejde.
Kig mod skolerne som foreslår lukning mellem jul og nytår, hvad med at
gøre det samme?
Kommentarer til forslag 2306 og 2308 forebyggelse/Jennumparken:

107
Vi fraråder på det kraftigste at man sparer på forebyggelse. Besparelsen
rækker kun til 3 anbringelser uden for hjemmet om året. Penge som en
god forebyggende indsats kan spare kommunen for hvert år.
Børnehuset Jennumparken bør være et selvstændigt tilbud uafhængig af
ændringer og strukturer på o-6 års området. Det er vigtigt at et sådant
tilbud har egen ledelse og friholdes for besparelser.
Kan årsagen til, at vi har så stort et forbrug på special området hænge
sammen med i forvejen dårlige normeringer?
Kommentarer til forslag 2312 Rammebesparelse:
Vi har intet positivt at sige om rammebesparelser, her er det bare
KERNEYDELSEN der bliver ramt.
Der er gennem flere år i Randers kommune arbejdet med ICDP.
Relationer, nærhed og ressource tænkning. Dette gode arbejde kræver
både tid og hænder. Vi ved det har effekt- alt forskning viser det sammemen
det er ikke muligt at praktisere med færre ressourcer. Støt op om den
gode udvikling institutionerne i Randers er inde i.
Udgifterne til specialområdet vil stige yderligere.
Luk hellere hele institutioner end lave forringelser af det nuværende
tilbud.
På vegne af personale og bestyrelse ved daginstitutionen Rismøllen
På bestyrelsen vegne
Næstformand
Lars Nørregaard Olsen
På personalets vegne
Daginstitutionsleder
Kirsten Berthelsen

108
Til økonomiudvalget
Aldersintegration for 0.- 2. klassetrin

109

110
Reduktion af undervisningstimetallet på 4.-9. klassetrin
Specialskoler
Flytning af 7. klasse på Hald og Gjerlev Skole
Rengøring – udlicitering

111
Nedlæggelse af juniorklubber

Rismølleskolen
112
1
Rismøllegade 15
8930 Randers NØ
Telefon +45 89154400
rismoelleskolen@randers.dk
www.rismoelleskolen.dk
EAN-nr. 5798004311752
13. september 2010
Høringssvar til spareforslag på skoleområdet fra Rismølleskolens MED-udvalg
Det er udvalgets klare opfattelse at det samlede forslag forringer skolernes rammer til at
tilgodese elever med særlige behov, idet at der samtidig med udlægningen af midler til
specialundervisningen, skæres i tildelingen. Muligheden for at styrke inklusionen forringes
hermed væsentligt.
Fagligheden svækkes ligeledes ved flere børn og færre voksne, samtidig med at
undervisningsandelen hæves betragteligt. Dette vil ligeledes betyde store forringelser i
forhold til medarbejdernes faglige efter- og videreuddannelse samt tilsynsopgaver.
Mht. sfo så er det bekymrende at forældrebetalingen sættes op samtidig med at der
skæres i åbningstiden. Dette, sammen med lukning af juniorklubber, vil få langt flere børn
til at gå hjemme alene uden mulighed for at indgå i sociale relationer og uden
voksenkontakt.
Vedr. rengøring giver det anledning til bekymring at rengøringen udliciteres samt at
hovedrengøringen fravælges. Dette vil muligvis medføre flere sygedage og forringet
trivsel.
Rismølleskolens MED-udvalg har fravalgt at kommentere detaljeret på de enkelte
spareforslag, idet konsekvens og effekt af de enkelte forslag i sparekataloget vil være
svære at forudsige, alt efter hvilke spareforslag der effektueres samtidigt på skoleområdet.
Eksempelvis finder MED-udvalget at aldersintegrering ikke nødvendigvis er en forringelse
– men set i lyset af at ingen skoler i kommunen har erfaringer med dette, vil vi betvivle den

113
2
pædagogiske værdi, hvis tiltaget iværksættes som en del af en større sparepakke på
skoleområdet.
Spareforslagene må nødvendigvis, hvis effektueret, have store pædagogiske og
personalemæssige konsekvenser.
På MED-udvalgets vegne
Steen Bach, formand

114
Høringssvar til forslag nr. 2301, Randers Kommune
Områdeledelse og rationaliseringsforslag
Randers d. 7. september 2010
Forvaltningens forslag betyder ét dagtilbud i hvert område med én fælles aftale. En
dagtilbudsleder skal i oplægget have det overordnende ansvar for området – såvel det
pædagogiske og personalemæssige samt det økonomiske ansvar.
Vi har forståelse for, at Randers Kommune er i alvorlig økonomisk situation og at der
skal findes besparelser.
Men såfremt en form for områdeledelse med flere institutioner som underafdelinger
iværksættes, får det store negative konsekvenser for den enkelte institution og for
Randers Kommune:
Områdeledelse betyder et ekstra ledelsesniveau. Til glæde for hvem? Måske
forvaltningen som derved kan undgå at kommunikere med alle institutioner? Såfremt
man ønsker et ekstra ledelsesniveau, må det bunde i et behov for flere ”kolde
hænder” i forvaltningen, da ledelsesteamet i de enkelte institutioner, som det er nu,
indgår i det pædagogiske arbejde og har et tæt samarbejde med forældrene. Giv i
stedet lederne et større ansvar for samarbejde med relevante parter om
effektivisering, uddannelse m.m. frem for at tro, at fratagelse af ansvar fra den
enkelte institution vil fremme gode, effektive og kompetente institutioner – det er ikke
tilfældet. Det har endnu ikke vist sig i andre kommuner, at der er et rationale i
områdeledelse, hverken økonomisk eller ledelsesmæssigt – tværtimod er den
forventede besparelse og effektivisering udeblevet.
Områdeledelse betyder en ensretning af mange forskellige og kompetente dagtilbud,
som i dag yder hver deres særlige indsats over for børn og forældre, der har valgt
lige netop dén institution. Et barn vil blive visiteret til et område, og derved bliver
forældrenes frie valg indskrænket.
Der er særlige kompetencer og egenskaber, som gør, at den enkelte institution kan
noget særligt både over for børn med særlige behov, børn som har hver deres behov
for store eller små enheder, holdninger og værdier med hver deres profil, som
forældre kan vælge.
Ved at samle mange institutioner under én ”hat” vil muligheden for at bevare de
forskellige institutioners særkende og pædagogiske udvikling udvandes. Interessen
for bestyrelsesarbejdet mindskes og det vil give længere beslutningsveje og mindre
indflydelse. Konfliktløsning i forhold til forældresamarbejdet vil blive vanskeliggjort.
Flytter ansvaret for personalet væk fra institutionen, er det et ja til fjernledelse – uden
synlig ledelse. Et afdelingsledelsesteam vil ikke gøre beslutningsfasen nemmere, der
vil tværtimod være behov for flere møder, da man i løbet af hverdagen i den enkelte
afdeling ikke længere selv kan tage beslutninger. Ved afdelingslederens fravær er
der ingen, der går i stedet. Undersøgelser har bl.a. vist, at fravær af den ansvarlige
leder absolut ikke mindsker sygefraværet. Det har vist sig, at bl.a. nærhed, følelse af
ejerskab, sygemelding til ledelsen og godt arbejdsmiljø er nogle af de elementer,
som har indflydelse på omfanget af sygefravær.
Flytter ansvaret for økonomien, vil der blive langt fra idé til handling, færre
muligheder for den enkelte institution til at vurdere en prioritering af midlerne, da flere
1

115
skal tage beslutning om, hvem og hvad pengene skal bruges til. Langt mere
bureaukrati end hvad der er tilfældet i dag.
Støttepædagogindsatsen skal varetages i de enkelte områder – det betyder, at
midlerne vil blive fordelt i området uden nogen central vurdering af, hvor behovet er
størst. Med denne løsning vil indsatsen over for det enkelte barn med et særligt
behov i Randers Kommune være afhængig af, om der er mange eller få børn i et
område, der har behov for en særlig indsats – er det dét, man vil? Hvis ikke, vil der
nødvendigvis være behov for et ekstra led til at afgøre en anden fordeling – er det
dét, man vil? Er det i overensstemmelse med Randers Kommunes børne- og
ungepolitik og sektorpolitikken?
I forslaget er udvikling og uddannelse samt ferieplanlægning nævnt som opgaver for
dagtilbudslederen. En sådan koordination sker allerede i dag og vil derfor ikke give et
større rationale. Der er herudover andre samarbejder omkring læreplaner, fælles
uddannelser til bl.a. bestyrelser og meget andet.
Tværtimod har de enkelte ledere dermed allerede en viden og kompetence til at
klare disse opgaver. En opgaveflytning af denne art vil derfor fratage kompetente
ledere deres handlefrihed.
Hvis man, som det er foreslået, beder lederne søge deres eget job, er Randers
Kommune med til at mobilisere en utryg periode i institutionerne med de
uhensigtsmæssige følger, som dette giver. Med kommunesammenlægningerne som
erfaring har det vist sig, at der flyttes fokus, og at det er meget svært at opretholde
energi og motivation for den hovedopgave, den enkelte medarbejder er ansat til at
varetage. Dette er ikke uvillighed, men en konsekvens af de tvungne
strukturændringer.
Ifølge forslaget er besparelsen 17 stillinger – hvor findes de? Rationaliseringen af
ledelsestid er ikke eksisterende i forslaget, da tiden kun efter en fiktiv udregning
flyttes til områdelederen og tages fra det pædagogiske arbejde samt øvrige opgaver i
forbindelse med forældre og personale. Væsentlige opgaver som har en stor
betydning for en velfungerende institution. Når ledere taler om ledelsesarbejde, er
det ofte nærværende personaleledelse, og det kan ikke med fordel fjernes fra den
enkelte institution til en områdeleder. Souscheffunktionen har en afgørende
betydning ved fravær af lederen. Her er der mennesker, der tager ansvar – hvor vil
en områdeleder være i disse situationer?
Den mangfoldighed, som er et særkende på institutionsområdet i Danmark, er værd
at bevare. Vi har store og små, vi har integrerede og aldersopdelte, vi har
skovbørnehaver og institutioner, hvor idræt, miljø eller musik er kendetegnede og
berigende for barnets udvikling og læring videre frem i livet. Med områdeledelse og
en gennemgribende strukturforandring i en spareperiode kan det være meget
vanskeligt at bevare den mangfoldighed. Er det dét, Randers Kommune vil?
Som bestyrelser og ansvarlige for hver vores selvejende institution, er vi klar over, at der
er store økonomiske udfordringer, som vi også må og vil være ansvarlige over for. Vi
ønsker at indgå i et konstruktivt samarbejde om at finde de besparelser, der går mindst
ud over de primære ydelser. Vi opfordrer derfor Randers Kommune til at fokusere på
budget 2011-2014 og lade strukturdrøftelserne ligge. Der er ikke en reel dokumentation
for, at den foreslåede strukturændring giver en økonomisk gevinst. Såfremt Randers
Kommune fortsat overvejer strukturændringer, anbefaler vi en grundig analyse af
området, hvor institutionerne bliver inddraget.
2

116
Vi ved, at effektivisering, forpligtende samarbejde og strukturreformer kan gennemføres,
når der er lydhørhed for, hvad bestyrelser og ledere har at bidrage med.
Der kan med fordel være flere ledelsesformer i samme kommune, som tilgodeser både
kommunens behov for styring og den enkelte institutions struktur, indhold, hverdag,
særkende, behov og forventninger fra børn, forældre og personale.
Med venlig hilsen
Selvejende institutioner i Randers Kommune:
Børnehaven Himmelblå
Bredstrupsgades Børnehave
Børnehuset Mariendal
Platangårdens Vuggestue
KFUMs fritidsgård Solgården
KFUMs institutioner
Randers Børneasyl
Fritidshjemmet Glentevej
Platangårdens Børnehave
Kristrup Vuggestue
Vorup Børne- og Ungdomshus
Kristruo Børnehave
Børnehaven Rasmus Hougårdsvej
Tjærbyvejens Børnehave
Børnehaven Tirsdalen
Tjærbyvejens vuggestue
3

117
Randers den 13.09.2010
Høringssvar fra personalet i Vuggestuen Nyvang.
Som personale kan vi ikke forsvare, at der igen skal spares på pædagoger og medhjælpere. Vi har
forståelse for, at kommunen er i en yderst vanskelig situation med en stor besparelse, som vi ikke
kan undgå at blive berørt af. Derfor må der denne gang kigges på andre steder nemlig fra toppen og
nedefter.
Hvis der skæres i pædagoger og pædagogmedhjælperes timer, vil det medføre:
Øget sygefravær og stress blandt børn og personale, der medfører dårligt arbejdsmiljø
Begrænset tid til inkludering og tidlig indsats
Et begrænset dagligt samarbejde med forældre med særlige behov, som præger vores
institution grundet placering i det nordlige Randers
Børn med særlige behov og tværfagligt samarbejde svækkes
Når beslutninger om besparelser skal træffes, tænker vi, at det ville være fornuftigt at tage
udgangspunkt i følgende:
Besparelser i så store beløb findes nemmest, der hvor kronerne er, nemlig lederstillinger,
hvor der startes i toppen og nedefter. Dette er ganske udmærket beskrevet i ”Spareforslag
fra hovedudvalgets medarbejderside”.
I Direktionens sparekatalog kan vi ikke bifalde, de forslag der er oplistet, som medfører
reduktion af personaletimer til børnene i de forskellige dagtilbud.
Vi mener, at daginstitutionsområdet i Randers er beskåret så meget, det er muligt, og at yderligere
forringelser vil give væsentligt flere udgifter til støtte til børn i skole samt unge. Flere
undersøgelser viser, at forringelse af normeringer giver flere børn med særlige behov. Vi håber
meget, at byrådet vil se på de enkelte besparelsesforslag og overveje nøje, hvordan kommunens
fremtidige borgere – nemlig børnene – får de bedst mulige forudsætninger for at blive kompetente
til at videreføre kommunen i fremtiden.
Med venlig hilsen
Personalet i Vuggestuen Nyvang

118

Side 1 af 1
119
Annemette La Cour
Fra:
Birthe Nielsen (Svalereden)
Sendt: 13. september 2010 13:40
Til:
Budgetkontor
Emne: Høringssvar
Det kan være svært at gennemskue, hvad det vil betyde for os som enkelte
medarbejdere og vores institution, så længe udspillet ikke er beskrevet detaljeret.
Men vi vil gerne sikre os:
1. At vi får medbestemmelse i den pædagogiske praksis og bevarer de værdier vi
arbejder ud fra.
2. At vores medstruktur stadig fungerer optimalt.
3. At det bliver konkretiseret, hvilke kompetencer afdelingsleder og dagtilbudsleder
har i forhold til hinanden og til os som personale.
4. At man som ansat i dagtilbuddet har ordnede forhold i henhold til en flytning
mellem institutioner. Fx med varsling
5. Vi håber, at beslutningstagerne undersøger, hvilke erfaringer andre kommuner har
gjort. Både positive og negative så vi ikke falder i økonomiske fælder.
Med venlig hilsen
Personalet i børnehaven Svalereden Asferg.
Pædagoger:
Lone Buur Asmussen
Signe Nyborg
Heidi Lahn
Lene Sørensen
Birthe Nielsen
Medhjælpere:
Hanne sørensen
Christina Braad
Line Pabst Ovesen
Jane Kristensen
Annika Christensen
13-09-2010

120

121

122

123

124

125
Langå den 13.09-2010
Høringssvar vedrørende sparekataloget
Personalet og bestyrelsen i Ude-børnehaven
Ude-børnehaven er en attraktiv børnehave med 49 børn og en stabil medarbejderstab. Vi arbejder
godt sammen med forældre og bestyrelsen og har mange emner og projekter i gang. Næsten alle
vores aktiviteter foregår udendørs, i tråd med den politiske vægtning af udeliv.
Vi kan ikke spare mere på kerneydelserne i Randers Kommune…
- Dette er vores holdning, og vi vil i følgende gøre opmærksom på, hvordan et forslag, om en ny
dagtilbudsstruktur vil påvirke os i Ude-børnehaven.
Jf. Forslag 2301: Vi er yderst bekymrede for en ny dagtilbudsstruktur.
Vi er bekymrede for at den nye afregningsmodel kan slå de små institutioner ihjel og derved
give brugere, i visse områder, meget længere til institution. Der vil blive incitament for
institutionerne, til at overbelægge, men det vil give dårlig mening, i forhold til den lave
normering, der allerede er i Randers Kommune
Stordriftsfordelene kan være tvivlsomme, det er der masser af eksempler på. Ejerskab
forsvinder, og dermed bliver ting dyrere. Også små institutioner kan generere overskud – det
ses også ofte, eksempelvis os selv.
Den enkelte afdeling er i dag er meget fokuseret på, at benytte pengene rigtigt, samt sikre, at
budgetterne overholdes eller giver overskud. Ledelse og personale vil miste
ejerskabsfølelsen, og derfor miste lysten til, at kæmpe i samme grad, for at skabe et
overskud, som blot skal komme andre afdelinger til gode – dvs. besparelserne på den
måde kan komme i fare. Den enkelte vil i højere grad være interesseret i, at forsvare sin
egen institution, da det er de lokale forældre, som de skal se i øjnene.
Ude-børnehavens grundlæggende koncept falder bort, hvis dette forslag vedtages. Vi kan
ikke tage bussen til skoven, når der ikke er tilstrækkeligt med medarbejdere, ansat til at tage
ansvaret for så mange børn i trafikken og naturen, hvor der er store vider og frie rammer.
Uden nok voksne er vi bange for de risici der kan opstå, både på kort - og lang sigt. Her vil
det gå ud over børnenes trivsel, udvikling og læring, når der ikke er nok voksne: hvilket vil
munde ud i evt. konflikter, glemme børn fra ture, sikkerhed (fysisk eller psykisk overlast),
overskud til pædagogiske aktiviteter, omsorg og støtte…HVOR ER KERNEVÆRDIERNE?
Vi kan ikke lade være med at sammenligne os med artikel i Børn og Unge 2./9.- 2010, fra en
temainstitution som skriver: ”Forældre er vilde med temainstitutioner”. De vil have små
børneinstitutioner med en klar profil, så de ved, hvad det er, institutionen vil med deres barn.

126
Pædagogerne trives i de institutioner, hvor de kan få lov til at arbejde med deres faglighed,
speciale og passion. (af Bent Sandberg Jarmin.)
Randers Kommune har på landsplan en dårlig normering, så vi kan ikke presse mere på
normeringen, vi kan ikke spare flere penge på børnehaveområdet. Nu skal det stoppes.
Bestyrelsen er en aktiv del af børnehavens koncept. I de decentrale, fælles
storforældrebestyrelser kan det let blive et spørgsmål om penge – evigt slagsmål for ens ”egen”
institution. Den frygter manglende indflydelse på hverdagen. Usikkerheden fremgår bl.a. i Århus
og København set d. 7./9.-2010 i avisen ”24 timer”.
Ledelse i forbindelse med 2301:
Der skal ligge en tydelig arbejdsbeskrivelse fra starten ved en omstrukturering. Flere
kommuner har ikke haft gode erfaringer med, at der ikke er en klar arbejdsfordeling fra
starten.
Hvis afdelingslederen skal fratages ansvarsopgaver, er det tvivlsomt, hvorledes
afdelingslederen kan være tydelig i forbindelse med personalekonflikter. Konflikterne vil
kunne eskalere betydeligt inden dagtilbudslederen kan være til stede.
Manglende ledelse gør, at overblikket forsvinder – dvs. det vil være svært at have
overskuddet/engagementet til at fokusere på kerneydelsen – børnene. Det øger psykisk og
fysisk pres på personalet, hvilket vil have langtidskonsekvenser. Denne negative spiral kan
evt. resultere i, at øget sygdom ikke kan undgås. Spørgsmålet er om der kommer en
erstatning for den fraværende person eller det afhjælpes vikar, og man derved får mindre
faglig uddannet personale.
Dagtilbudslederen vil nemt kunne komme til at øge ensartetheden og dermed mindske
forskelligheden. Det vil fratage forældrene valgfriheden, da alle inst. i samme område vil
være ”ens”, f.eks vedr. aftalemål, læreplaner, værdiord osv. Lokale særaftaler vil ikke være
mulige, da afdelingslederen kun skal varetage de mest basale ting. Dette giver ingen
mulighed for, det store overblik og at yde den samlende funktion. Manglende
kompetencedefinition mellem dagtilbudsleder og afdelingsleder vanskeliggør denne del af
argumentationen.
Det er positivt at administrative opgaver kan varetages af HK’ere, men kun hvis
opgavedefinitionen bliver konkret fra start.
Manglende ledelse giver dårligt arbejdsmiljø – f.eks. at enkelte vil tage lederrollen, hvilket
kan bidrage til et dårligt psykisk arbejdsmiljø.
Hvis afdelingslederen alligevel – når kompetencefordelingen er fastlagt – skal have
personalemæssige, økonomiske eller planlægningsmæssige kvalifikationer, vil det lynhurtigt
skulle afspejles i lønnen, og dermed vil besparelsen mindskes/forsvinde. Dette argument
hænger sammen med, at de geografiske områder er ALT for store!!
Hvis personalet som i det fremlagte forslag skal ansættes i distriktet, er der risiko for, at
medarbejderne skal flytte mellem diverse afdelinger, med dags varsel. Relationerne mellem

127
børn/voksne ødelægges og PPR opgaver kan ikke blive færdiggjort. Spørgsmålet er også,
om BUPL vil tolerere den sædvanlige løn, hvis deres medlemmers arbejdssted i den grad vil
blive omskifteligt? Det bliver svært at fastholde følelsen af ejerskab, engagement og
medbestemmelse.
Lederne kan ikke acceptere denne strukturændring – de bliver degraderet. Det kan indebære,
at vi står tilbage med dårlige afdelingsledere, dvs. fagligheden står for fald. Det er et
FARLIGT EKSPERIMENT – vi eksperimenterer med en sårbar børnegruppe 0-6 år – dér
hvor man bliver dannet og grundlagt som menneske. Tidlig indsats overfor sårbare børn
iht. lovgivningen, lader sig ikke gøre med besparelsesforslagene.
Forslag 2305: Vi mener ikke åbningstiderne i yderområdet bør reduceres, mange forældre har
længer transporttid.
Forslag 2310: Vi mener det er vigtigt med den glidende overgang, det er den røde tråd i barnets liv.
Forslag 2311: Det er vigtigt at beholde fællesmidler til pædagogiske tiltag, da det er med til at sikre
personalets faglige udvikling.
Forslag 2312: Det kan vi ikke tilslutte os, vi er skåret alt det vi synes er muligt. Personalepolitikken
i Randers Kommune, skal medvirke til, at sætte gode vilkår og udviklende rammer for
medarbejderne sådan, at det resulterer i den bedst mulige service for borgerne.
Vi foreslår i stedet at spare:
Forslag 2302: Sammenlægning af naboinstitutioner, som ligger tæt op af hinanden.
Forslag 2404: Er der ikke behov for pasning om aftenen, bør dette tilbud slettes.
Forslag 2307: Vi mener der kan spares 1-2 pædagogiske konsulenter, vi har mange ideer,
pædagogiske tiltag og er bevidste om en konstant udvikling i Ude-børnehaven.
Ekstra forslag: Vi mener byggeriet af en ny stor daginstitution i Stevnstrup bør udsættes, når der er
så massive besparelser på daginstitutionsområdet og ledige pladser i eksisterende institutioner.
Ekstra forslag: Vi er bekendt med at ”Sparebanden” har indgivet forslag om besparelser fra toppen
og ikke på kerneydelserne i kommunen.
Besparelsen ved at lave en ny dagtilbudsstruktur er lille, set i forhold til en besparelse på 200
mill.kr., som kan medføre mange menneskelige omkostninger. Evt. burde højere forældrebetaling
overvejes, da denne faktisk er lav i forhold til andre områder
Ekstra forslag: Generelt spørgsmålstegn ved kommunens forvaltning af pengene: nyt havneanlæg samt
kabelfærge i Udbyhøj. Uanset at disse ting er fra 2 forskellige kasser må det vigtige være, at der kan spares
en masse penge på anlægsudgifter, som i stedet kan konverteres til driftsmidler og udskyde besparelser. I
de perioder, det går skidt, må man fokusere på drift og standse nybyggeri – som i enhver privat husholdning.

128
Det er ikke længe siden, kommunerne blev sammenlagt, hvor ændringerne gav usikkerhed og
manglende arbejdsglæde. Vi har brugt meget energi og mange kræfter på at få etableret et godt
arbejdsklima igen og vil hellere bruge vores arbejdsglæde og energi hos børnene, så de får gode
oplevelser med ud i livet.
Vores spareforslag er: Undgå at spare på kerneydelserne i kommunen.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen og personalet i
Ude-børnehaven
Bestyrelsesformand
Anne-Charlotte Grønlykke
Leder af børnehaven
Inge Thomsen

129
Randers Lokalforening
Randersd.13.september2010
Høringssvarvedr.spareforslagpådaginstitutionsområdet.
RandersKommuneståroverforenstorøkonomiskudfordringogsomfølgeheraferderblevet
fremsatenrækkespareforslagfradirektionensside.
Viharspecieltfokuseretpåforslagenevedr.strukturændringernefordagtilbuddeneiRanders
Kommune.
Lignendetiltagfraandrekommunerharikkegivetdenforudsagtebesparelseogharmedførten
rækkenegativekonsekvenser:
øgetsygefravær
dårligeretrivsel
faldendeforældretilfredshed
manglenderationaliseringsgevinst
manglendeoplevetejerskabogdermedfaldendeengagementogflerekonflikter
Skaldersparespåstrukturen,vilFrieBørnehaverogFritidshjemiRanderspegepåmulighederne
forsammenlægninger.Bloterdetmegetvigtigt,atsammenlægningerneskerirespektforde
berørteinstitutionerssærkenderogatdergivestidtilenordentligproces.
Iforholdtildenforeslåedebesparelsepåfritidshjemmenesressourcetildeling,vildettemedføre,
atRanderstaberetvigtigtskridtidetforebyggendearbejdemedudsattefamilierogbørn,udover
detåbenlysetabafpædagogiskfaglighedogtradition.
Skullemanalligevelvælgeatgennemføredenforeslåedebesparelse,erdetafgørende,at
fritidshjemmenereeltligestillesøkonomiskmedSFOogikkesomiforslagetstillesbetydeligt
ringere.
Medvenlighilsen
FrieBørnehaverogFritidshjem,Randerslokalforening
ChristianWissingBrøndum,formand
Lokalforeningen i Randers
Landsforeningen
Formand Kasserer Klerkegade 10 b
Christian Wissing Brøndum Joan Knudsen 1308 København K
Vorup Børne- og Ungdomshus Mælkevej 1 c Tlf. 33 14 88 90
Nørresundbyvej 14B, Vorup 8940 Randers SV Fax: 33 32 88 20
8940 Randers SV Tlf. 86 43 36 35 E-mail: info@frie.dk
Tlf. 89 15 48 70
E-mail: maelkevejen@webspeed.dk
E-mail: christian.wissing.brondum@randers.dk

130
Munkholmskolens bestyrelse udtaler om sparekataloget til budget 2011:
Det er med stor bekymring skolebestyrelsen ser den lange række af spareforslag på
skoleområdet, og vi kan konstatere, at skolerne bliver hårdt ramt i sammenligning
med andre områder.
I det udsendte høringsmateriale mangler vi oplysninger om, hvad de sparede
millioner og stillinger skal ses i forhold til. Det ville således være ønskeligt med en
oplysning om, hvor stor en procentvis besparelse de enkelte forslag indebærer.
Med hensyn til forslaget om nye klassedannelser i indskolingen har vi på
Munkholmskolen brugt meget tid på at forberede vores nye indskoling, som vi netop
har fået sat godt i gang ved starten af dette skoleår. Dette er sket efter kommunens
oplæg og med de frihedsgrader dette indebar. Det forekommer derfor paradoksalt, at
de ekstra midler, der er afsat, nu foreslås trukket tilbage koblet sammen med et diktat
om en aldersintegreret klassedannelse med meget store klasser.
Reduktionen i timer fra 4.-9. klasse bringer os langt i retning mod ministeriets
minimumstimetal, og der bliver hermed ingen rimelig sammenhæng med de
skolepolitiske målsætninger, vi arbejder med i Randers kommune.
Lærernes undervisningsprocent var sidste skoleår sat til 40 %. I indeværende
skoleår er procenten hævet til 40,6 og i spareforslaget sat til 41.
Det betyder, at vi på Munkholmskolen over to år mister ca. 1100 timer til andre
opgaver. Lærernes arbejdstidsaftale er sat sådan sammen, at der vil bliver mindre end
10 % af lærernes tid til andre opgaver, der skal dække tid til skolebiblioteksarbejdet,
lejrskoler, hytteture, efter- og videreuddannelse, klasselærerfunktionen, møder i
pædagogisk råd, deltagelse i skolebestyrelsen, IT-vejledning og tilsyn m.m.
I indeværende år har vi med en procentsats på 40,6 måttet afskaffe hytteture i 2. og
4. klasse, og alligevel har det været nødvendigt at aflyse undervisning og konvertere
tiden til andre opgaver, for at få det til at hænge sammen.
Hvis satsen hæves til 41 vil det være nødvendigt at aflyse yderligere undervisning og
konvertere tiden til andre opgaver – bl.a. for at leve op til den aftale, vi har indgået
med kommunen om at arbejde frem imod at blive en LP-skole, hvilket indebærer et
kursusforløb for hele det pædagogiske personale.
Venlig hilsen
Hans Jørgen Dam
Skolebestyrelsesformand
Lars Skov Andersen
Skoleleder

131
Børnehaven Kærnehuset
Randers d. 14. september 2010
Høringssvar sparekatalog 2011
Personalesvar.
Som udgangspunkt bifalder vi ikke yderligere besparelser inden for daginstitutionsområdet.
Daginstitutionerne har gennem flere år været genstand for besparelser, hvilket har givet en ringere
service for brugerne, men også gjort det svært for personalet at have god samvittighed over for sit
arbejde. En yderligere besparelse på området, af en hver art, vil forværre disse arbejdsforhold og
bevirker en større service forringelse end de egentlige besparelser p.g.a. de følgevirkninger et øget
pres på området vil bevirke i form af f.eks. stress, sygefravær og utryghed i ansættelsen.
Generelt synes vi at fællestrækket for forslagene 2301 til 2312 er en ensretning af
institutionsbilledet. Ensretning og fjernelse af det individuelle træder frem.
Randers-modellens principper om plads til mangfoldighed og individuelle initiativer i form af høj
decentralisering og overførselsret til den enkelte institution fjernes.
Randers kommune har været optaget af, at den nære ledelse er vigtig og senest anerkendt den ved at
udbyde DOL-uddannelser til alle leder. Nu fjerner man sig drastisk fra denne synsvinkel.
Vi har følgende kommentarer til de enkelte spare forslag:
2301 Ændret struktur dagtilbud, her under 2302 sammenlægninger af
institutioner.
Vi er positive overfor tanken om, at se nærmere på struktur i dagtilbuddene.
Vi ser, at der er klare muligheder i besparelser ved sammenlægninger af udvalgte institutioner.
Men den skitserede model med 12 dagtilbud og kun én leder pr. område finder vi for drastisk.
Vi finder det lidt besynderligt, at man vælger at pege på en model med områdeledelse som allerede
er fundet problematiks i flere kommuner.
Det bekymrer os, hvordan det tænkes, at så mange institutioner vil kunne indgå som én enhed.
Der er lavet et oplæg til inddeling af institutioner i områder. Dem er vi lidt undrende overfor. Vi
finder det vitalt for en vellykket enhed, at der ligger en ensartet kerne-opgave.
F.eks. hvis institutioner i samme område har vidt forskellige bruger grupper, vil det kunne
komplicerer tildelingen af ressourcer inden for området(dagtilbud).
Vi finder områderne alt for stor.
Vi er bekymrede ved den høje grad af selvstyre der ligges op til når, der bliver så ”langt” til
nærmeste leder.

Der rejser sig en stribe spørgsmål om:
F.eks.: Hvem der er tovholder på børn og familier med særlige behov som ofte har behov for
daglig kontakt, men som ikke må ligge det daglige arbejde på stuerne til last?
132
Vi frygter at en fjern leder vil have svært ved at skræddersy løsninger for det enkelte hus på
samme måde som i dag. Mindre mangfoldighed og kreativitet.
Det er vigtigt, at der laves en skarpkompetence fordeling, at opgaver mellem dagtilbudsleder og
afdelingsleder. Så der ikke tilflyder opgaver til personalet. – som dermed røver tid fra børnene.
Det er i forvejen ikke let at skaffe frirum til skriftligt arbejde og hvis opgave der tidligere er blevet
udarbejdet af leder eller souschef lander som opgaver ved personalet i dagtilbuddet er det et skridt i
den gale retning.
Sammenlægning af nabo institutioner skræmmer ikke livet af os. Har man samme brugergrupper
og ligger tæt, også på større enheder som vi selv, så ser vi en oplagt mulighed for sammenlægning.
Sikring af en nær ledelse er vigtig for os i den sammenhæng.
Det kunne være et forslag at slå 3 institutioner sammen, og danne en ledelse med én leder, 2
souschefer, ½ HK ér og så spare knap 2 leder stillinger, de steder hvor geografien/demografi
tillader det. Den løsning må I tage som et forslag, og ”fin-regne” på hvor meget det kan spare.
Som vi har forstået processen omkring implementeringen af områdeledelse, så vil der ikke være
anden konsekvens for souscheferne end at de mister deres titel, men lederne behandles på en helt
anden facon, med både usikker ansættelse, kompetence- og løn- tab. Hvordan hænger det sammen
med kommunens personale politik, Kommunal direktørens løfte på Essexpark om at ”vi skal løse
problemerne på en ordentlig måde”. Hvor er kommunens 6 bærende værdier i denne her proces?
2303 Lukning af 2 små daginstitutioner
Det er klart, at der må kikkes på bæredygtighed af vores mindste enheder. Med al respekt for de
arbejde der laves i de små institutioner må vi nok erkende at det er en luksus vi ikke længer kan
retfærdiggøre.
2304 Åbningstid i bækkestien, bortfald af aften åbent.
Vi har ingen kommentarer til forslag 2304
2305 Reduktion af daginstitutionernes åbningstid.
Vi har ingen kommentarer til forslag 2305
2306 Nednormering af Børnehuset Jennumparken
Der er rigtig uhensigtsmæssigt at skære i de forebyggende indsatser! Det er ikke reel besparelse på
længere sigt.
2307 Reduktion pædagogisk konsulent
Vi har ingen kommentarer til forslag 2307
2308 Reduktion af støttepædagog indsats 0-5 årige
Der er rigtig uhensigtsmæssigt at skære i de forebyggende indsatser! Det er ikke reel besparelse på

længere sigt.
En total udlægning af støttekorpset vil fjerne det høje faglige og specialiserede niveau som
støttepædagogerne opretholder. Ingen institution vil alene kunne tilbyde det samme faglige miljø
og mulighed for efteruddannelse som korpset rummer.
2309 Reduktion i midler til sprogstimulering til 2-sprogende børn
Der er rigtig uhensigtsmæssigt at skære i de forebyggende indsatser!
2310 Reduktion af tilskud til SFO og fritidshjem tidlig skolestart
Vi tilslutter os dette forslag.
2311 Besparelser på fælleskontoen
Vi har ingen kommentarer til forslag 2311
2312 Rammebesparelse
At spare yderligere på kerneydelsen er et tab for børnene. Der findes ikke andre måde at finde så
store beløb, end på lønkroner. Tab af normering er det samme som forringelser i kerneydelsen.
Disse omfattende besparelser tvinger børnehaven til i højere grad at anlægge et pasningssyn på
børnene frem for et pædagogisk udviklingssyn.
Børn er vores fælles vigtigste råstof. Det er et råstof som det offentlige i høj grad har taget ansvaret
for. Mere end 90 % af alle børn går i et dagtilbud. Når man påtager sig den opgave, at varetage en
så væsentlig del at udviklingspotentialet i Danmark, så ligger der en forpligtigelse til at sikre
kvalitet i tilbuddet.
Der næst vil vi påpege, at der allerede hviler et stort arbejdspres på det pædagogiske personale.
Et yderligere pres vil i højere grad gøre det uattraktivt at arbejde inden for dagpasningsområdet.
133
Forældrebestyrelsessvar
Forældrebestyrelsen i Kærnehuset læner sig op af personalets høringssvar, men har der til nogle
kommentarer.
2301 Ændret struktur dagtilbud, her under 2302 sammenlægninger af
institutioner.
Vi ser muligheder i sammen lægninger af nabo institutioner. Men er ikke tilhængere af modellen
med områdeledelse.
Se forældre erfaringer med områdeledelse neden for.
2303 Lukning af 2 små daginstitutioner
Vi tilslutter os dette forslag
2304 Åbningstid i bækkestien, bortfald af aften åbent.
Vi tilslutter os dette forslag
2305 Reduktion af daginstitutionernes åbningstid.

Vi ser dette som en stor service forringelse. Hvis man arbejde uden for kommunen er det svært at
få aflevering og afhentning til at hænge sammen. Mange familier trækker i forvejen på netværket
eller køber sig til hjælp med afhentning om fredagen.
Mange familier føler sig allerede presset på de mange ferielukkedage.
Der er bekymrende at arbejdsmarkedet kræver større fleksibilitet af medarbejderne samtidigt med
at dagpasningen låser mulighederne for den fleksibilitet.
2306 Nednormering af Børnehuset Jennumparken
Vi har ingen yderligere kommentarer til forslaget.
2307 Reduktion pædagogisk konsulent
Vi har ingen kommentarer til forslaget
2308 Reduktion af støttepædagog indsats 0-5 årige
Det bekymre os, hvis der kan gå børn tabt i systemet p.g.a. manglende ressourcer til opgaverne ved
denne besparelse.
2309 Reduktion i midler til sprogstimulering til 2-sprogende børn
Se 2308
2310 Reduktion af tilskud til SFO og fritidshjem tidlig skolestart
Vi tilslutter os dette forslag.
2311 Besparelser på fælleskontoen
Vi har ingen kommentarer til forslag 2311
134
2312 Rammebesparelse
Vi finder det totalt uacceptabelt at skære yderligere i tiden til børnene. Det skaber utryghed ved at
benytte dagtilbuddet, hvis man bliver i tvivl om hvorvidt der er opsyn nok med børnene.
Forældre kommentar katalog
Kommentar til Spareforslag 2011-14 / Rammebesparelse
I den virksomhed jeg arbejder i har vi inden for de sidste år gennemgået en reform der til
forveksling minder om nævnte spareforslag.
Reformen har haft store konsekvenser for medarbejderne og ikke mindst de mennesker vi arbejder
med.
Ved at lave ”stordrift” hvor den øverste ledelse blev samlet ét sted og den daglige afdelingsledelse
forsvandt, mistede ledelsen samtidig følingen med den enkelte medarbejder. Den øverste ledelse
har ikke længere en fornemmelse af hvad der foregår blandt medarbejderne pga. den fysiske
adskillelse.
Det bevirker tillige, at den enkelte medarbejder ikke længere føler det samme ansvar for sin
arbejdsplads og funktion. Det bliver pludselig nemt at sygemelde sig idet man blot ringer til en
central afdeling, hvor en ukendt person tager i mod besked. Den personlige kontakt man tidligere
havde til sin daglige leder gjorde, at der trods alt skulle reel sygdom til før man havde samvittighed
til at melde sig syg.

Den daglige leders føling med medarbejdernes privatliv går også tabt, hvilket betyder, at ingen
længere har mulighed for at tage problemerne i opløbet. Der kunne være begyndende stress,
personalets problemer i forb. med skilsmisser, dødsfald i familien osv. På længere sigt vil det efter
min mening give flere sygemeldinger.
Det inspirerende miljø og den daglige sparring med lederen forsvinder ligeledes.
135
Samtidig føler den enkelte medarbejder, at der er blevet ”langt til toppen” og det er svært (læs
umuligt) at blive hørt. De små dagligdags problemer der er af stor betydning for den enkelte
arbejdsplads har ingen betydning ”på papiret” når problemet sendes højere op i systemet.
Medarbejderne bliver ”et nummer i rækken” og al kommunikation bliver upersonlig.
Alle arbejdspladser er forskellige og har forskellige kulturer indarbejdet gennem mange år. Ved at
samle disse under en hat skal disse pludselig ensrettes og det sker ikke smertefrit. Der er
kompetencer på de enkelte arbejdspladser der ikke udnyttes da de pludselig er uden betydning i
den store sammenhæng. Men for den enkelte medarbejder og ”for huset” er det måske det der afgør
om personalet gider møde på job.
Og slutteligt vil jeg tilføje, at en af hensigterne ved reformen var, at ”spare ledere” og dyre
lønkroner. Der har dog aldrig været så mange ledere som nu og i kraft af de højere stillinger som
øverste ledelse besidder fulgte lønnen med op.
Kirsten Kornerup
Pottemagervej 18,
8920 Randers NV
Mine erfaringer med områdeledelse, hvor man fjerner noget ansvar fra lederen og degraderer
denne til daglige leder er bestemt ikke de bedste. Jeg oplevede at man så ville ensarte nogle
områder og derved kunne der ikke sættes fokus på, hvad der var bedst det enkelte sted. Daglig
leder havde ikke økonomisk råderum og det kunne tage meget lang tid at få noget gennemført eller
tænke muligheder eks. I forhold til normering af personale og dgl. Indkøb mv. Områdelederen
kendte os kun af navn, men kunne ikke sætte ansigt på os – der var meget langt vej fra de
beslutninger der blev taget og ud til de steder hvor det skulle effektueres.
Min erfaring med områdeledelse er også, at der mange gange kan være langt fra leder til menig
personale – lederen kender ikke sine ansatte godt nok og kan derfor have svært ved at udnytte de
ressourcer og kompetencer der er i personalegruppen – mange beslutninger bliver taget med
udgangspunkt i ”gennemsnittet” eller hvad der erfaringsmæssigt virker – det giver ikke
arbejdsglæde. I forhold til at man vil have områdeledere på børnehaveområdet – er jeg helt
uforstående. I snakker om at vi skal have attraktive arbejdspladser og I kæmper for at fastholde
jeres personaler. Dette vil jeg vove at påstå vil gøre det modsatte – hvordan vil man fastholde
personale og skabe attraktive arbejdspladser, hvis der ikke er en synlig leder der har økonomisk
råderum, er engageret og medvirker til at skabe godt arbejdsmiljø i hverdagen. En leder der tager
ansvar og løfter en kæmpe opgave det enkelte sted. Hver børnehave er unik og lad det nu blive ved
det.
Louise Rudolph
Bestyrelsesformand
Forældrekommentarer fra forældremøde.
- Forældrene gav udtryk for stor frustration og bekymring i forhold til kvaliteten af

136
fremtidens dagtilbud.
- Der var enighed om at det var uacceptabelt at skær så kraftigt på børn
- Forældrene synes at det er alt for kort sigtet at pege på forebyggende indsatser, støtte etc.
- Forældrene gav udtryk for frustrationer i forhold til byrådets disponeringer i forhold til
f.eks. udbygning af Udbyhøj havn og kulturtilbud som badeland.
Venlig hilsen
Børnehavn Kærnehuset.

137
Høringssvar til sparekataloget fra Romalt børnehave
Først og fremmest vil vi sige, at besparelser ikke er en ønskesituationen for nogen at være i, men nu
er det nødvendigt og så er det det, vi er nødt til at forholde os til.
Først og fremmest vil vi appellere til, at byrådet tænker meget over hvor mange penge det egentligt
er nødvendigt at spare. Er det virkeligt nødvendigt, at have en kassebeholdning på 200 mio. kr. for
at kunne udbygge med nye anlæg, når der er blevet skåret så meget på kerneydelserne. Det kan godt
være det ser godt ud udadtil, men er det virkelig det værd når man kan se at kerneydelserne i den
grad forringes?
I vores øjne bør man først og fremmest se på, at forbedre de basale ting såsom kerneydelserne i
skoler dagtilbud og hos de ældre, før man begynder at udvide med anlæg for vi ved ikke hvor
mange mio. kr.
Vi vil gerne opfordre til, at byrådet ikke vælger at spare for at få den store kassebeholdning, men
derimod vælger at spare, det der er mest nødvendigt for at kerneydelserne ikke forringes yderligere.
Omkring forslaget om den ændrede struktur i dagtilbuddene, mener vi, at det kan være svært at tage
100 % stilling til hvilken løsning der er den bedste, da der kun foreligger et forslag og ikke en
konkret model for hvordan dette vil blive løst. Dog kan vi have mange bekymringer omkring denne
model såsom:
- Hvis lederstillingerne skal skæres væk og der i stedet skal være 12 områdeledere, er
det så ikke de samme opgaver der skal varetages, men bare færre hænder der skal
varetage dem? Hvordan skal dette komme til at hænge sammen, hvis Randers
kommune har fokus på at vi skal passe på hinanden og forsøge at mindske
sygefraværet?
- Med en afdelingsleder i hver institution uden beføjelser til personaleledelse, vil der blive et
led længere op til lederen.
Hvor bliver omsorgen og nærheden til den enkelte medarbejder af?
Hvem tager sig af det personale der ikke trives på arbejdspladsen, skal det være en
områdeleder der ikke har kendskab til den enkelte?
Hvilket arbejdsmiljø vil det give de ansatte i Randers Kommune?
Vores tanke er, at der er større fare for at den enkelte medarbejder mister følelsen af
sammenhæng og medbestemmelse på sin arbejdsplads, da der er langt til den leder der skal
varetage de personalemæssige opgaver. Ved at ramme personalet rammer man i høj grad
også børnene. De kan gå en hverdag i møde, der er præget af forskellige voksne, og ren
opbevaring da der ikke er ressourcer nok til at laver aktiviteter eller tage på ture med
børnene.
- I forhold til områdeledelse tænker vi også, hvor stor besparelsen egentlig kan være, da de
penge man fratager de nuværende ledere i løn, egentlig stort set går til den kommende
afdelingsleders løn der er skønnet til at være ca. 600.000 kr. årligt?
Er det egentligt retfærdig at der skæres i de nuværende dagtilbudlederes løn, når der sidder
personer på forvaltningen og laver kontorarbejde til deres gamle lederløn der har fået
overført til ny Randers Kommune.
Og hvor retfærdigt er det at der skæres i de nuværende lederes løn, når souscheferne
beholder deres løn, på trods af at deres stilling evt. bliver afskaffet?
- Derudover tænker vi også, at beslutningsfasen i de enkelte dagtilbud bliver meget længere,
da der som tidligere nævnt nu vil være et ekstra led op til ledelsen. Når beslutningsfasen
bliver længere, er der også her fare for at den enkelte medarbejder mister følelsen af
medbestemmelse på sin arbejdsplads, hvilket kan være en af årsagerne til et forringet
arbejdsmiljø.

- Hvad er fordelene egentlig ved områdeledelse udover at det kan være lettere for
forvaltningen kun at have kontakt med 12 områdeledere i stedet for de 70
daginstitutionsledere som vi har nu?
- Hvor bliver det enkelte dagtilbuds sjæl og kultur af hvis dagtilbuddene deles ind i
områder. Kan dagtilbuddene så få lov til at beholde deres egen kultur, eller skal det
være en stor og fælles enhed der kører med de samme mål og metoder – Kan det så
ikke sammenlignes med en fabrik?
- Et af de spareforslag vi tænker, ville være mindre smertefuldt at indføre ville være
reduktionen af dagtilbuddenes åbningstid.
- Hvis der alligevel er og bliver skåret så meget i kerneydelserne, hvor nødvendigt er det
så med de pædagogiske konsulenter og hvor mange er der egentlig brug for?
- Vores tanker omkring reducering af den støttepædagogiske indsats er, at det kun er en
løsning på kort sigt. Hvis der reduceres i den støttepædagogiske indsats i børnenes tidlige
alder, er der ikke længere tale om forebyggelse. Hvis vi ikke forebygger, vil det blot betyde
at der skal bruges endnu flere penge på anbringelser om nogle år, når det viser sig at de børn
der havde brug for hjælp ikke kunne få det, pga. manglende ressourcer.
Til sidst men ikke mindst kan vi undre os over, hvor forslaget fra hovedudvalgets medarbejdere er
blevet af i det tilsendte sparekatalog.
Kan det virkelig passe, at vi selv skal ind at finde disse forslag for at danne os vores eget overblik
over spareforslagene?
Hvad er meningen med dette?
Er alle forslag ikke lige velkomne?
Efter at have læst forslaget fra hovedudvalgets medarbejdere, kan vi kun støtte op om deres forslag
omkring at undgå flere besparelser ”på gulvet”, men derimod starte med at spare fra toppen og ned.
Hvorfor ikke lægge nogle at stillingerne på forvaltningen sammen, eller helt spare nogle af dem
væk? Er det ikke dem der sidder med de højeste lønninger, hvor man evt. kunne starte med at spare
mest for at undgå at ramme kerneydelserne igen igen?
Hilsen medarbejdere i Romalt Børnehave
- Helle Vinther
- Annbritt Kristiansen
- Ulla Busch
- Marianne Grinderslev
138

139
ForældrebestyrelsenvedBørnehavenSkovlyafgiverfølgendehøringssvar:
Genereltvilvipåpegeatkonsekvenserneafdeforeliggendeforslagermegetsværeatgennemskue.Derer
primærtbeskrevetenøkonomiskbesparelse,menforslageneresulterermereiflerespørgsmålendisvar
for så vidt angår de pædagogiske konsekvenser. Det er vores frygt, at forslagene ikke er tilstrækkeligt
gennemarbejdede med henblik på den længere effekt af gennemførelsen af forslagene. Hvad er de
pædagogiske konsekvenser – og ikke mindst de økonomiske konsekvenser på længere sigt? Vi er som
forældre ikke modstandere af løsninger, der er billigere – så længe kvaliteten ikke bliver yderligere
forringet!!!
2301: Uigennemskueligekonsekvenserforbetydningeniforholdtilvoresbørn.Nærhedforossom
forældrefrabarnforældrebestyrelseleder.Detgodenærhedsprincipforossomforældre
meddenkorteadgangtilledelsenogdermedtilhandlinggårtabt.Nærhedsprincippeti
forholdtil,atlederenerenrelationogikkeen”fremmed”påetellerandetkontor.Istedet
forettætogrelevantbestyrelsesarbejdeognærindflydelseændresdettetilenoverordnet
bestyrelseudendensammeindsigtidenenkelteinstitutionblivermereenkransekagefigur.
2312:
2308:
2302:
Rammebesparelsemåforventeligtrammebørnenegennemfaldinormeringerneda
økonomieniforholdtildebørneafhængigeudgifterersåindskrænketfornuværende.Derer
ikkemereathenteuden,atdetyderligereskaderdetpædagogisketilbudforvoresbørn!
Reduktionenidenstøttepædagogiskeindsatsvilidengradværeenkortsigtetløsning.Den
manglendetidligeindsatsvilmedføre,atdersenereiforløbetvilværeøgedeudgifteri
børnehaveforløbetogsenereiskoleforløbet–etområdesomnetopnuharenmarkant
stigningiudgifterne;spørgsmåleter,omikkedennestigningerresultatetaftidligere
besparelserpådetstøttepædagogiskeområdeoginstitutionernesgenerellenormeringerog
økonomi.Samtidigvildenmanglendehjælptildestøttekrævendebørnogderesfamilier
haveenafsmittendevirkningiforholdtilandreområder–ogsåøkonomisk!
Modsatstrukturændringeniforslag2301såviletsammenslagafinstitutionerbetydeat
institutionerskulturerskalsammensmeltes.Enprocessomvifindermegetbekymrendefor
atbevaredenenkelteinstitutionssærkende.Enfysisktætplaceringafinstitutionerneerikke
ensbetydendemed,atkulturerneersammenligneligeellerkansammensmeltesudenat
kvalitetenbliverforringetidenenkelteinstitution.Derforskalviudtrykkemegetstor
bekymringfordetgodestykkepædagogiskearbejdeviopleverihverdagenforbørnog
personale.
Medvenlighilsen
ClausKrogsholt,
FormandforforældrebestyrelsenvedBørnehavenSkovly.

140
Stevnstrup Børnehaves høringsforslag til direktionens spareforslag
10/9-2010
Vi er med på at alle skal ”betale en del af kagen” men vores område kan snart ikke skæres mere. Det må
aldrig blive uansvarligt at have børn i dagtilbud! Hverken for børn, forældre eller personale. Børnene er
vores fremtid, og hvis den skal sikres, hjælper det ikke at skabe uhensigtsmæssige forhold i dagtilbuddet.
Vi er bange for at fx børn med særlige behov bliver ”tabt”, hvis fagligheden bliver tilsidesat for
besparelser. En yderligere bekymring går på om det bliver ”ren opbevaring” i stedet for et pædagogisk,
udviklende og lærende miljø.
Nr. 2301. Vi vil fra Stevnstrup børnehave gerne sætte spørgsmålstegn ved forslaget med at reducere
antallet af 70 institutionsledere til 12. At én leder skal have ansvaret for op til 7-8 afdelinger med op til ca.
600 børn (stevnstrup, langå, hornbæk, ålykke området), det er ikke optimalt. Èn leder kan ikke nå
omkring alle medarbejderne i så mange afdelinger. Vi ser problem med synlig ledelse i det daglige.
Nr. 2312. Rammebesparelse. Eneste reelle mulighed for at spare på rammen, er på personalet. Reduktion
af personalet vil have skadelig virkning på kerneydelsen. Altså er det børnene det kommer til at gå ud
over!
Nr. 2308. Reduktion af støttepædagogisk indsats. Vi tror at det er billigere at sætte ind så tidligt så muligt,
det bliver dyrere jo senere indsatsen sættes ind, er vores mening. Så det vil være for dyrt i længden at
spare her. Forebyggelse i tidlig alder er særdeles vigtigt…. En del problematikker kan afhjælpes allerede i
børnehaven/vuggestuen ved en tidlig indsats.
Nr. 2307 Det kunne være et reelt forslag at reducere antallet af pædagogiske konsulenter til 2.
Vi stiller spørgsmålstegn ved inddelingen af områderne for dagtilbudene. Der er meget stor forskel på
antal af børn/institutioner. Fx i Stevnstrup, når den nye institution kommer, så komme området op på over
600 børn. Vi mener, at områderne godt kunne fordeles mere ligeligt.
Vi går ind for:
Nr. 2302. Vi synes at ved at lægge naboinstitutioner sammen, hvor der kan profiteres på kerneydelsen
dvs. børnene kan opnå fordelene ved integrerede institutioner. Plus personalet kan rokeres rundt til der
hvor der mangler nogen.
Hilsen Personalet i Stevnstrup Børnehave

141

142

143

144
Kristrup Skole
Høringssvar vedr. direktionens spareforslag for budget 2011 -14
9. september 2010
MED udvalget ved Kristrup Skole udtaler:
Overordnet set er der et stort problem ved spareforslagene.
Færre stillinger og højere klassekvotienter vil give mindre kontakt mellem lærer og elev. Den
udvikling er katastrofal. De sidste års besparelser har resulteret i 53 færre stillinger i Randers
Kommune. Med de udfordringer skolen har i forhold til at rumme elever, som tidligere blev
henvist til specialtilbud, er der brug for investeringer i folkeskolen.
Spareforslag 2101 og 2104 vedr. aldersintegration 0. – 2. kl. ( evt. incl. 3.årg )
Vi mener, det er utopi at forestille sig forbedrede pædagogiske tiltag i indskolingen, når forslaget
samtidig indebærer en væsentlig nedgang i ressourcetildelingen.
Det er således misvisende, når det påstås at ”Aldersintegreret undervisning giver bedre
muligheder for at tage udgangspunkt i den enkelte elev”. Forslaget vil resultere i dårligere
muligheder for holddeling og vil samlet set reducere kvaliteten af indskolingstilbuddet.
Spareforslag 2102 vedr. reduktion af undervisningstimetallet på 4. – 9. trin.
Når man beskærer timetallet og går under det vejledende timetal, vil det naturligvis forringe
skolens tilbud. Elevernes faglige udbytte bliver mindre. Søgningen til privatskolerne vil sikkert
stige.
Spareforslag 2103 vedr. klassesammenslag 3. – 9. trin.
Forslaget vil give usikkerhed om skolens tilbud, som også vil blive dårligere, når eleverne skal
bruge tid og engagement på de nye sociale sammenhænge.
Spareforslag 2105 vedr. rammereduktion på specialskolerne.
Det er eleverne på specialskolerne, der har mest brug for hjælp. Hvis specialskolerne kan hjælpe
færre elever, vil det stille større krav til folkeskolernes rummelighed. Det er en helt forkert
udvikling, når alle ved, at det der er brug for er flere ressourcer til dette område.
Spareforslag 2120 vedr. undervisningsandelen hæves fra 40.6 % - 41 %.
Når undervisningsprocenten bliver større for en lærer, betyder det selvfølgelig, at der bliver der
færre ressourcer til ” de andre opgaver. ”
Konsekvensen bliver en kraftig reduktion i efteruddannelse, lejrskoler, skolebibliotekets arbejde
etc.
Formand for Kristrup Skoles MED-udvalg
Søren Jakobsen
Næstformand for Kristrup Skoles MEDudvalg
Kjeld Vestergaard
Skolegade 4 Telefon:89 15 41 41 Hjemmeside:
8960 Randers Email:kristrup.skole@randers.dk www.kristrup-skole.dk

145
Kristrup Skole
8. september 2010
Høringssvar vedr. direktionens spareforslag for budget 2011 -14
Randers Kommune har som erklæret mål at profilere sig som uddannelsesby.
Som skolebestyrelse på Kristrup Skole kan vi kun bifalde dette mål, vores børns
skolegang er meget højt prioriteret, når vi bosætter os.
De beskrevne besparelser på Børn og skoleområdet vil forringe vore børns skolegang
dramatisk.
Randers Kommune er præget af et meget stort tilvalg til privatskolerne.
Skolebestyrelsen forudser at denne tendens vil forstærkes, hvis det kommunale
skolevæsen udsultes som beskrevet.
Det er skolebestyrelsens opfattelse, at de foreslåede besparelser på Børn og
skoleområdet på både kort og lang sigt vil være fordyrende på det sociale område.
Skolebestyrelsen anerkender at der skal spares i de kommende års budgetter, men i
stedet for generelle procentvise besparelser på hele skolevæsenet anbefaler
skolebestyrelsen at byrådet:
Udsætter nye anlægsarbejder
Tør tage den nødvendige drøftelse og de efterfølgende beslutninger om
kommunens skolestruktur.
Med venlig hilsen
Jesper Pedersen
Formand for skolebestyrelsen på Kristrup Skole
Skolegade 4 Telefon:86 42 92 00 Hjemmeside:
8900 Randers Email:kristrup.skole@randers.dk www.kristrup-skole.dk

146
Høringssvar til nye besparelser.
De selvejende institutioner Tjærbyvejens Børnehave og vuggestue har læst
forslagene og har forholdt os til dem.
Uanset om den nuværende struktur fortsætter eller en af de nye bliver
etableret, har vi det meget svært økonomisk i de små institutioner.
Vi har derfor brug for en analyse og genvurdering af ressourcetildelingen.
Vi finder det er en meget uheldig udvikling, at de små institutioner ikke
længere er bæredygtige enheder.
Alle børn har brug for en overskuelig hverdag, for at udvikle sig optimalt.
I vore institutioner har vi gennem flere år specialiseret os i ” for tidligt
fødte” børn. De børn har endnu mere brug for forudsigelighed og
overskuelighed.
Hele det pædagogiske personale har været på kursus, for netop at
imødekomme disse børns behov.
Vi har flere nye forældre til for tidligt fødte børn, som netop har valgt
vores institutioner, efter anbefaling på neonatalafdelingen.
Alle børn med særlige behov incl. de for tidligt fødte har brug for
overskuelighed i små enheder og kan få store udviklingsproblemer i store
institutioner.
Vi har et godt forældresamarbejde og forældrene udtrykker stor tilfredshed
med det pædagogiske arbejde.
Det forebyggende arbejde i daginstitutionerne er meget værdifuldt og
nødvendig for at fremme børns udvikling og trivsel.
Mange nye forældre oplyser os om at de kun har hørt godt om os. Noget vi
er utrolig stolte over og gerne vil bibeholde. Vi frygter dog at vi kan blive
fravalgt dels pga. de fysiske rammer og efterhånden meget svære
økonomiske forhold.
Vi har brug for en drøftelse om de vilkår vi har / får til at udøve det
pædagogiske arbejde i. Vi har endvidere brug for en analyse af

147
ressourcefordelingen, dels for at opretholde et acceptabelt serviceniveau
og dels fordi de fysiske rammer og bygninger her er meget mangelfulde.
Der blev i november 2009 foretaget en arkitekt undersøgelse af alle
daginstitutioner i Randers Kommune mht. udviklingsmulighederne i
institutionerne.
I denne rapport blev der anbefalet, at der ikke investeres i væsentlige
forbedringer i de nuværende bygninger. Rapporten opfordrer Randers
Kommune til overvejelser om huset skal bevares og istandsættes eller der
bygges ny institution.
Vi ved endnu ikke om en ny institution bliver en realitet.
Vi kan ikke tåle flere nedskæringer.
På institutionernes vegne
Tove Skou Nicolaisen
Institutionsleder i Vuggestuen
Inger- Lis Nielsen
Konst. leder i Børnehaven

148
Høringssvar angående spareforslag fra forældrebestyrelsen i
Børnehaven Smørhullet.
Spareforslag 2303, lukning af to små institutioner
Med stor forundring har vi konstateret, at to små institutioner i Randers kommune er
lukningstruede.
Besparelsen ved lukning af disse to institutioner er beregnet til i alt 700.000 kr. Bestyrelsen i
Smørhullet har ønsket at vide, hvor stor en andel der vedrører Smørhullet, og har derfor kontaktet
børnechefen, som har meddelt, at beløbet andrager 167.622 kr.
Vi forældre i Smørhullet er dybt rystede og føler os stærkt krænkede over det respektløse
besparelsesforslag.
Flere af de børn, der frekventerer Smørhullet er afhængige af, at være i et lille, overskueligt miljø
rent trivsel og udviklingsmæssigt.
I Smørhullet har personalet, i kraft af at det er en lille institution, opnået særdeles positive resultater
i forbindelse med børn med særlige vanskeligheder. Det trygge miljø og pædagogernes indsats og
engagement bevirkede, at børnene i deres videre forløb ikke skulle i specialskole.
Det pædagogiske indhold i Smørhullet er af høj kvalitet, hvilket også fremgår af børnehavens
evaluering af sidste aftalemål ”Ressource og relationsorienteret pædagogik”. Der kan blandt andet
også nævnes, at personalet i denne forbindelse udfærdigede en brugerundersøgelse, som ligeledes
viste positive resultater.
Vi bliver som forældre økonomisk belastede ved at have vores børn anbragt i en heldagsbørnehave.
Hvad angår børnehavens budget viste afslutningen af regnskabsår 2009 at børnehaven havde et
overskud på 204.000 kr. Så vi står helt uforstående over for det her.
Spareforslag 2301, Ændret dagtilbudsstruktur
De to små institutioner Naturfidusen og Smørhullet er som udgangspunkt ikke indtænkt i dette
forslag.
Vi kan naturligvis ikke gå ind for en dagtilbudsstruktur, der vil forringe kvaliteten af vores børns
dagligdag.
På grund af følgende overvejelser:
Der bespares på medarbejderstaben – vi er bange for, at det giver manglende motivation fra
medarbejdersiden, samt højere sygefravær, idét ledelsen er fjernet fra institutionen.
Samarbejdet mellem forældre og leder bliver vanskeliggjort.
Med den nye struktur bliver der en større ensretning - ikke kun i forhold til at institutionerne skal
have samme aftalemål, men også i forhold til, hvordan det pædagogiske arbejde udføres.
Den nye bestyrelsesorganisation bevirker, at forældreindflydelse og samarbejde forringes voldsomt,
og den fjerner faktisk forældrenes indflydelse i den enkelte institution.
Det får os til at tænke på følgende:
Hvordan skal man i sådan en dagtilbudsstruktur skabe større brugerindflydelse og
brugerengagement?
Hvordan forestiller man sig at 12 dagtilbudsledere skal kunne udføre ledelsesjobbet bedre end 66
daginstitutionsledere?
Som forældre synes vi, at der er nok medarbejdere ansat indenfor området børn, som ikke er i
direkte berøring med det pædagogiske arbejde i daginstitutionerne!!

149
I evalueringen af Randersmodellen kan man læse, at den økonomiske decentralisering får bedst
udnyttelse, når den er udlagt i den pågældende institution. Hvordan hænger det sammen med, at
man flytter økonomien over til en dagtilbudsleder, som forvalter pengene ud i dagtilbuddet?
Rapporter fra kommuner, hvor der er indført en lignende dagtilbudsstruktur viser, at den forventede
besparelse ikke er en realitet!
Spareforslag 2302, Sammenlægning af naboinstitutioner
Vi kan som forældre acceptere forslaget om sammenlægning i denne sparetid, idét vi forældre
stadigvæk vil være forholdsvis tæt på den daglige ledelse.
Spareforslag 2310, Reduktion tilskud tidlig start i SFO og fritidshjem
Vi kan godt acceptere en reduktion af tilskud til ophold i SFO og fritidshjem for førskolebørn, da
det er forventeligt, at barnet er klar til en overflytning.
Spareforslag 2311, Besparelse fælleskonti
I besparelsestider har vi forståelse for at en sådan besparelse er nødvendig. Vi mener, at vi i
institutionerne må finde andre omkostningsfrie udviklingsveje.
Spareforslag 2312, Rammebesparelse dagtilbud
Vi kan naturligvis ikke gå ind for dette forslag, da det har drastiske konsekvenser.
Vi foreslår, at man derimod fratager en lille procentdel af institutionernes budgetter.
Vi ser frem til at politikerne med nænsom hånd træffer de rigtige beslutninger. Samtidig gøres
opmærksom på, at pressen har haft fokus på lukning af netop Smørhullet. Hvis I som politikere ikke
har læst disse artikler, står vi gerne til rådighed med at fremskaffe disse.
Forældrebestyrelsen i Børnehaven Smørhullet

150
HAVNDAL SKOLE
SØRINGEN 3 15-09-2010
8970 HAVNDAL
Høringssvar på sparekataloget fra skolebestyrelsen ved Havndal Skole:
Ved skolebestyrelsen på Havndal Skole ser vi med meget stor bekymring på de spareforslag, som
ligger på folkeskoleområdet.
Den aldersintegrerede undervisning i indskolingen og de ændrede regler for
klassesammenlægninger vil kunne medføre meget store klasser, hvor tiden til den enkelte elev
derfor reduceres væsentligt.
Samtidig er der forslag om, at timetildelingen til mellemtrinnet og udskolingen skal sættes ned, så
eleverne i 4. - 9. klasse får færre lektioner.
Disse to spareforslag forringer elevernes undervisning meget, og kombineret med de øgede krav om
rummelighed, giver det vanskelige forhold for undervisningen, som jo trods alt er folkeskolens
kerneydelse.
Der er forslag om at sætte undervisningsprocenten op. Dette vil give mindre tid til f.eks. lejrskole,
hytteture, skolefest, efter-/videreuddannelse af personalet og skole-/hjemsamarbejdet.
Kulturelle arrangementer og samarbejder, som er af meget stor betydning for trivslen på den enkelte
skole for såvel elever, forældre som personale.
Hovedrengøringen foreslås sparet væk.
Dette vil give store gener i forhold til astma og allergi og vil medføre usunde skoler for elever og
personalet. Forringede/dårlige vilkår at arbejde i for alle parter. Mindre trivsel.
Tilskuddet til buskørsel til kulturelle arrangementer er af stor betydning for Havndal Skole, som
ligger 25 km. fra Randers.
Stort set alle kulturelle arrangementer finder sted i Randers, hvorfor vi som landskole er meget
afhængige af at transportere vores elever til og fra Randers. Dette er en bekostelig affære. Resultatet
vil blive, at Havndal Skole ikke kan tilbyde vores elever disse arrangementer, som ellers er af stor
betydning for den enkelte elevs faglige-, kulturelle- og personlige udvikling. Eleverne i kommunen
stilles endvidere meget forskelligt.
I SFO-regi påtænker man at øge forældrebetalingen yderligere samtidig med, at antallet af
lukkedage sættes op. Altså ringere service for flere penge.
Forældrebetalingen til SFO-pladserne er nu ved at være så høj, at mange familier ikke har råd til
disse pladser og eleverne bliver til såkaldte nøglebørn, der må klare sig selv om eftermiddagen til
forældrene kommer hjem og om morgenen selv skal sørge for at komme afsted i skole.
Før-skole-gruppen er i dag et pædagogisk meget fint tilbud og redskab for de kommende elever.
Men med den markante reducering i tiden, som der i spareforslaget lægges op til, synes dette meget
værdifulde tilbud at blive til ren opbevaring uden tid til de pædagogiske tanker, der ligger bag
denne ellers så gode "skolestart".
360-graders-eftersynet af folkeskolen er kommet med konkrete forslag til, hvad der bør ændres for
at få en bedre folkeskole i Danmark.
Havndal Skoles skolebestyrelse er af den klare opfattelse, at flere elever i klasserne, færre
undervisningstimer til eleverne og mindre tid til lærernes efter-/videreuddannelse går direkte imod
nogle af disse konkrete forslag.

151
Med venlig hilsen
Skolebestyrelsen ved Havndal Skole
Frode Rasmussen
Formand

152
HAVNDAL SKOLE
SØRINGEN 3 15-09-2010
8970 HAVNDAL
MED-udvalget ved Havndal Skole ser med meget stor bekymring på det sparekatalog, som vedrører
folkeskolerne i Randers Kommune.
For to år siden var vi i en lignende situation, der medførte en besparelse på godt 40 lærerstillinger,
og som ramte kerneydelsen i folkeskolen, nemlig undervisningen.
I indskolingen foreslår man aldersintegreret undervisning, og vi er af den klare opfattelse, at det vil
få den konsekvens, at den tilførte ressource til den nye indskolingsordning, som er startet op på 10
folkeskoler nu, udhules, og dermed fjernes de gode pædagogiske tanker og ideer med den nye
indskolingsmodel/indskolingsordning.
Ændrede klassesammenlægningsregler vil give flere elever i klasserne, og for mange af skolerne
gælder det, at klasseværelserne fysisk ikke kan rumme 28 elever, og vil endvidere betyde
betragtelig mindre tid til den enkelte elev. Samtidig foreslår man, at timetildelingen i 4. - 9. klasse
sættes ned. Flere elever kombineret med færre lektioner går direkte imod 360-grader-eftersynets
anbefalinger, hvor der netop lægges vægt på højere faglighed.
Samtidig med er vi bekymrede for forslaget om en reduktion af specialskolernes rammebevilling, da
det vil få den konsekvens, at flere specialelever skal rummes i normalklasserne i folkeskolen, hvor
lærerne ikke er efter-/videreuddannet til en sådan pludselig ny opgave, og hvor der med besparelsen
vil blive flere elever i klasserne og færre lektioner. En uheldig kombination.
Forslaget om at sætte undervisningsprocenten op fra 40,6 procent til 41 procent vil nedsætte tiden
til: lejrskole, hytteture, skolefester, efter-/videreuddannelse, skolebiblioteket osv. ligesom det vil
medføre en reduktion i antallet af timer til bl.a. AKT-funktionen. Dette er bestemt heller ikke i tråd
med 360-graders-eftersynets anbefalinger, hvor man netop slår på, at efter-/videreuddannelsen af og
brugen af ressourcepersoner er af afgørende betydning i fremtidens skole, så man sikrer, at elever i
vanskeligheder får en tidlig hjælp og effektiv støtte og dermed undgår eksklusion.
Skolerne har allerede sparet på denne konto i forbindelse med sidste sparerunde, og derfor vil
mange skoler også være nødt til at skære i elevernes undervisningstid for at bevare bare et minimum
af timer til disse funktioner.
Hovedrengøringen foreslås sparet væk. Dette vil på sigt give gode vilkår for indeklimaproblemer og
dette sammenholdt med mange elever i små klasseværelser er en meget uheldig udvikling, der vil
forringe trivslen og arbejdsvilkårene.
Som landskole er vi altid afhængige af bustransport til de mange gode kulturelle arrangementer, der
er i Randers by. Hvis disse midler spares væk vil det betyde, at vi ikke længere kan tilbyde eleverne
deltagelse i disse kulturelle arrangementer, som ellers er en vigtig del af elevernes faglige, kulturelle
og personlige udvikling. Endvidere ser vi også en klar forskelsbehandling, der favoriserer de
skoler/elever, som ligger i Randers, da de fortsat vil kunne tilbydes arrangementerne, da de ikke har
udgifterne til den dyre transport.
I SFO foreslår man at sætte taksterne på pladserne op samtidig med, at antallet af lukke dage øges.
For mange familier er SFO-pladsen ved at være en meget dyr foranstaltning, og en yderligere
fordyrelse sammenholdt med en ringere service kan være et vigtigt incitament til at vælge SFOpladsen
fra og lade sit barn klare sig alene både morgen og eftermiddag. Dette finder vi
bekymrende, især for de udsatte børn.
Før-skolegruppen er i dag et pædagogisk meget fint tilbud og redskab for kommende elever, men

153
med den reducering, som spareforslaget lægger op til, vil dette pædagogiske og værdifulde tilbud
blive reduceret så meget, at der ikke er timer til dette pædagogiske arbejde, som ellers ligger i denne
ordning, og som i den grad har været medvirkende til, at kommende elever er blevet sikret en rigtig
god skolestart.
Trivsel er vigtigt for at kunne lære og for at kunne fungere som personale.
Med de store besparelser, der her lægges op til, ser fremtiden for folkeskolerne i Randers Kommune
dystre ud, og vi kan som MED-udvalg kun være bekymrede for, hvordan det vil være at skulle lære
og være lærer/pædagog i en folkeskole/SFO med så reducerede muligheder, som besparelserne vil
medføre.
Med venlig hilsen
MED-udvalget ved Havndal Skole
Tlf.: 89 15 43 00 - Mail: havndalskole@randers.dk

154
Selvfølgelig skal der spares .......bare ikke på
"kerneydelsen"
Ser vi på spareforslag 2301 er det korrekt, at det teoretisk set ikke
går ud over kerneydelsen. Derfor forholder vi os seriøst til
spørgsmålet;
Er ny ledelsesstruktur løsningen?
Overordnet set går det ikke ud over kerneydelsen - korrekt!!!
Men vi ved fra adskillige undersøgelser, at den enkelte medarbejder
finder det meget vigtigt at blive "set" og "anerkendt" af nærmeste
leder. I disse tider, hvor vi løber hurtigt som aldrig før, er det netop
ved at blive "set" og "anerkendt" af vores nærmeste leder, at vi
som medarbejder henter megen energi og motivation i forhold til
vores daglige arbejde med børnene.
HVAD SKER DER MED KERNEYDELSEN, HVIS VI MISTER DENNE
ENERGI OG MOTIVATION?
Når det handler om det psykiske arbejdsmiljø, sygdom, fravær og
andre problemer, i en i forvejen travl hverdag, giver det tryghed at
have en leder tæt på, som problemløser.
HVAD SKER DER MED KERNEYDELSEN, HVIS VI IKKE HAR DENNE
TRYGHED I PERSONALEGRUPPEN?
Sparring og supervision med nærmeste leder er med til at støtte
pædagogen i arbejdet med (specielt udsatte) børn. På denne måde
har pædagogen mulighed for udvikling af egen pædagogisk
praksis.

155
HVAD SKER DER MED KERNEYDELSEN, HVIS VI IKKE FÅR DENNE
UDVIKLINGSMULIGHED?
VI MEDARBEJDERE I MINIMAX SER OS SELV SOM
INSTITUTIONENE HJERTE ......DET ER OS DER SKAL PUMPE BLOD
UD TIL BØRNENE/KERNEYDELSEN.
DERFOR ER DET OVERORDENTLIGT VIGTIGT AT DEN RIGTIGE
UDFORDRING TAGES OP PÅ EN SÅDAN MÅDE, AT VI ALLE
BEVARER STOLTHEDEN OG EJERSKABET I VORES ARBEJDE.
Det er
MED VENLIG HILSEN
PÅ PERSONALEGRUPPENS VEGNE
BETTINA D. PETERSEN
TILLIDSTITBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBTTTTTTTREPRÆSENTANTå per

156
Spareforslag fra børn og skole til budget 2011-14
Høringssvar vedrørende nr. 2116, 2117, 2118 og 2121 – alle forslag, som berører
Randers Ungdomsskole.
Høringssvaret er udarbejdet af: Randers Ungdomsskoles MED-udvalg og bestyrelse.
Samlet spareforslag på i alt 28%.
Hvis alle spareforslag i sparekataloget iværksættes, vil det medføre en
rammebesparelse på 28% af Randers Ungdomsskoles aktiviteter.
Spareforslagene er ikke i harmoni med Vision 2016.
I Vision 2016 beskrives lærings –og dannelsesmiljøer, attraktive miljøer,
ungdomsværested med vejledning, SSP, ungdomspolitik m.v..
Randers Ungdomsskole har aktivt bidraget til at virkeliggøre disse visioner.
Aftaler med Randers Kommune.
Vi har i aftaleperioden 2008-10 arbejdet med læringsstile, undervisningsmiljøer,
kvalificering af medarbejdere, certificering af unges kompetencer, involvering. Indsatserne
er aftalt fortsat i aftalemål for 2010-12, hvor der yderligere fokuseres på:
Lokal forankring,
Unge som ressource,
Udvikling af undervisningstilbud,
Styrkelse af lokalt samarbejde,
Uddannelse af ungeambassadører,
Udbredelse af pædagogisk praksis fra
Ungemiljøet
Udvikling af ung til ung rådgivning.
Vi har ved aftalemål med Randers Kommune påtaget os rollen som central
medspiller for forvaltningen mht. forebyggelse, involvering og dannelse i
sammenhængende indsats for 10–25 årige i hele Randers Kommune. En
sammenhæng, hvor børn og unge lærer at tage ansvar for sig selv i samarbejde
med andre og under kyndig vejledning af kompetente voksne.
Resultatet ses lige nu tydeligst hos de unge i Ungemiljøet, som på demokratisk vis
argumenterer mod de forslåede besparelser. I Randers Amtsavis´ leder den 2. september
2010 sammenfatter Turid Fennefoss Nielsen: ”I Randers har vi heldigvis en anden tilgang
til tingene. Eller også har vi været rigtig dygtige i vores arbejde med at give byens ungdom
gode rammer, hvor de får et ansvar og en lang række muligheder”. Lederen sætter
konflikten om ungdomshuset på Jagtvej i København i perspektiv til situationen i Randers,
hvor de unge bruger dialog i stedet for brosten.
- Vi vil kvalitet i alt hvad vi beskæftiger os med.
- Vi vil en helhedsorienteret indsats, hvor forebyggelse, vidensinput og udvikling
af sociale kompetencer indgår i en naturlig sammenhæng.
Vi er i Randers Ungdomsskole stolte over dette ultimative resultat af den
sammenhængende indsats, som vi er en central del af. Vi håber, at Byrådet anerkender
indsatsen, så vi også fremadrettet kan sikre et godt tilbud til unge i Randers Kommune.

157
Forslag 2116: Ungdomsskolen – ressourcereduktion på 10%
Beskrivelse af forslaget:
Citat fra sparekataloget:
”Randers Ungdomsskole tilbyder en bred vifte af fagligt og socialt udviklende
fritidsaktiviteter til de unge mellem 13 og 18 år af stor positiv betydning for vedligeholdelse
af en sund ungdomskultur på tværs af kommunen. Ungdomsskolen er i sit virke kendt for
fleksibelt at kunne omstille sig til nye opgaver samt opfylde de unges ønsker og behov for
at være aktive i en dynamisk ungdomskultur”.
Konsekvens for borgere/brugere:
Citat fra sparekataloget:
”Foruden reduktion i ledelses- og administrationstid vil forslaget indebære en reduktion af
antallet af undervisningsfag, klubvirksomhed og fritidsaktiviteter, Randers Ungdomsskole
udbyder, hvilket kan få den afledte effekt, at deltagerantallet på de respektive aktiviteter vil
dale. Gennemførelse af forslaget vil bevirke, at Ungdomsskolens rolle som det
dannelsessted, hvor unge møder unge i selskab med kompetente voksne, at de unge, der
eksempelvis ikke er foreningsaktive, vil være henvist til at søge aktivitetsmuligheder andre
steder.
4500 unge benytter Randers Ungdomsskoles Undervisnings - og klubtilbud.
641 unge bruger UngeMiljøet.
591 hjem/børn bruger juniorklubberne.
Ungdomsskolen skaber
i sammenhæng med folkeskoler og andre samarbejdspartnere
hele mennesker.
Gennemførelse af forslaget vil, set i sammenhæng med de øvrige spareforslag
vedr. Randers Ungdomsskole bryde den sammenhængende indsats, som
Randers Ungdomsskole er en central del af.

158
Forslag 2117: Nedlæggelse af Ungemiljøet
UngeMiljøet er ikke blot et værested for unge i Randers Kommune. Ungemiljøet er skabt
af unge, til unge - og er et kommunalt tiltag, med uendeligt højt udviklingspotentiale.
I beslutningsgrundlaget om etablering af UngeMiljøet indgik en projektmodningsfase på 3
år. Ungemiljøet har kun eksisteret siden 01.09.2008.
UngeMiljøet er et potent, socialt og kulturelt samlingssted, der fokuserer på
medbestemmelse, rummelighed og demokrati. Ved at sætte den enkelte unges
kompetencer i relation til andre unges samt at støtte unge fra alle kredse og miljøer, opnås
et enestående forebyggende, socialt og kulturelt resultat.
UngeMiljøet har formået at skabe sige en position som ”pejlemærke” i forhold til
pædagogisk tilgang til målgruppen, hvilket har medført at flere kommuner og
organisationer har planer om at bruge UngeMiljøet som rollemodel for fremtidige tiltag i
arbejdet med at skabe sociale, forebyggende og kulturelle tilbud til unge.
Udtalelser fra Østjyllands Politi, Randers
”Som medarbejder i Forebyggelses-afdelingen, Østjyllands Politi, Randers er jeg og mine
kollegaer jævnligt på rutinemæssigt besøg i Ungemiljøet ved Underværket i Randers, idet
en del af vores arbejdsopgave er at opsøge de steder, hvor unge samles.
Her har vi altid mødt et velfungerende sted med mange forskelligt socialt funderede unge,
og et særdeles aktivt og positivt personale.
Vi er ikke i tvivl om, at Ungemiljøet som sted er med til at sikre, at mange unge har et
sikkert og aktivt værested/frirum i trygge rammer; et sted, hvor ressource-svage unge har
mulighed for samvær med positivt stærkere unge/rollemodeller.
Såfremt Ungemiljøet ikke eksisterede ved vi fra tidligere af, at de så vil være henvist til at
søge tilfældigt samvær af mere tvivlsom karakter – herunder at søge fællesskab med
unge, der har misbrug som socialt omdrejningspunkt.”
Torben Tellefsen,
Politiassistent
Forebyggelse-gruppen
Gennemførelse af forslaget vil, set i sammenhæng med de øvrige spareforslag
vedr. Randers Ungdomsskole bryde den sammenhængende indsats, som
Randers Ungdomsskole er en central del af.

159
Forslag 2118: Nedlæggelse af Juniorklubber i ungdomsskole- og
folkeskoleregi.
Beskrivelse af forslaget:
”Juniorklubberne for børn på 4. – 7. klassetrin er etableret bl.a. med henblik på at skabe
væresteder for de børn, der efter 3. klassetrin ikke længere har mulighed for at gøre brug
af skolefritidsordningernes pasningstilbud.
Randers kommune har juniorklubber/væresteder fordelt på i alt 9 folkeskoler.
7 af disse juniorklubber er oprettet i ungdomsskoleregi og har et faktisk antal tilmeldte børn
på ca. 480 – 500.
Konsekvens for borgere/brugere:
”Børnene fra 4. årgang og opefter vil være henvist til at søge mod andre aktivitetsmuligheder”
Juniorklubberne i Randers Ungdomsskole
Juniorklubberne er det absolut billigste fritidstilbud for 4.–7. klasse (10-14 årige) i Randers
Kommune.
Juniorklubben har sin placering på skolerne, hvorfor juniorklublederen har sin gang på
skolen. Det skaber en tæt kontakt til lærere og ledelse, hvorved der kan gribes hurtigt ind
ved evt. bekymring for et barn.
Juniorklubberne er en del af SSP samarbejdet, og den tidlige forebyggende indsats i
Randers Kommune.
Juniorklubberne spiller en vigtig rolle i forhold til dannelsen af socialt netværk for børn i
alderen 10-14 år i Randers kommune.
Juniorklubberne giver over 590 lokale familier et lokalt tilbud om trygge rammer,
samvær, voksenopsyn og aktivitet for deres børn i dagligdagen.
Juniorklubberne giver over 590 børn indhold, støtte, tryghed og aktivitet i hverdagen.
Juniorklubberne er et lærings- og dannelsesmiljø, hvor sociale kompetencer underbygges
og styrkes. Vores erfaring er, at juniorklubtilbuddet for netop denne gruppe er meget
givende og en stærk basis for børnenes fritid og udvikling.
Bosætningspolitik. Juniorklubberne er en væsentlig faktor i kommunens samlede pasningsog
fritidstilbud rettet mod evt. nye borgere i Randers.
Juniorklubberne er med til at skabe kontinuitet i indsatsen for målgruppen 10-25 år.
Juniorklubberne er med deres indsats en væsentlig anbringelsesforebyggende
foranstaltning
Sundheds- og kostprofil er gennemgående for alle juniorklubber.
Der vil ved lukning af klubberne blive mange ”nøglebørn”, da afstanden til nærmeste
pasningsordning bliver stor.
Vi ser ingen reelle alternativer i Randers til Juniorklubbernes tilbud.
Gennemførelse af forslaget vil, set i sammenhæng med de øvrige spareforslag
vedr. Randers Ungdomsskole bryde den sammenhængende indsats, som
Randers Ungdomsskole er en central del af.

160
Forslag 2121: Ungdomsskolen – kontingentbetaling i
ungdomsskoleklubber
Beskrivelse af forslaget:
”I Randers Ungdomsskole er der registreret ca. 3300 elever, som ligeledes regnes som
medlemmer i ungdomsskoleklubberne.
Der foreslås indført en kontingentbetaling på 200 kr. årligt pr. medlem som betaling for at
være medlem og deltage i ungdomsskoleklubbernes aktiviteter.
Da erfaringsgrundlaget med virkningerne af indførelse af betaling for medlemskab i
ungdomsskoleklubregi er spinkelt, er det i forslaget forudsat, at der ved indførelse af
kontingentbetaling vil ske en nedgang i antallet af medlemmer, der ønsker at betale for
medlemskab.
Antallet af fremtidige betalende medlemmer skønnes til at være 2000 unge, svarende til 60
%.
Det samlede provenu ved indførelse af kontingentbetaling på kr. 200 pr. medlem vil således
udgøre i alt 400.000 kr. årligt”
Konsekvens for borgere/brugere:
”Der foreligger ikke nogen erfaringer på dette område, men det må forventes, at der vil
være nogle unge som vil fravælge klubtilbuddet.”
Yderligere konsekvenser.
Mange ressourcesvage unge vil vælge klubberne fra, hvis kontingent indføres.
De unge, der ikke har råd, har stort behov for klubberne.
Kombinationen og samspillet mellem de velfungerende og de mindre velfungerende
vil tabes, når kun de økonomisk ressourcestærke kommer i klubberne.
Klubberne bliver delvist tømt, og unge må gå andre steder hen eller stå uden tilbud.
Administrationsudgifterne ”æder” besparelsen. Der bliver mere administration
end pædagogik.
Vi mener.
Der bør ikke betales for det ”vidensinput”, der sker i klubberne.
Klubberne som miljø, differentierede lærings– og demokratiseringssteder må IKKE
koste penge.
Klubtilbuddet er forebyggende og kan ikke gøres op i penge.
Unge i oplandsbyer og lokalområder har behov for et gratis uforpligtende
fritidstilbud.
Gennemførelse af forslaget vil, set i sammenhæng med de øvrige spareforslag vedr.
Randers Ungdomsskole bryde den sammenhængende indsats, som Randers
Ungdomsskole er en central del af.

161
Den 13. september 2010.
Børnehave, Fritidshjem og Juniorklub -Vidarsvej 32 - 8920 Randers NV. – 89 15 92 80.
Fra MED udvalget i Børnegården Nyvang:
Høringssvar vedrørende
Forslag 2113: Fritidshjem – reduktion af ressourcetildelingen,
med den følgevirkning, at Børnegården Nyvang skal lukkes.
Det betyder at:
- Børnehave gruppen Filuren m/ 20 børn skal lukkes og
børnene skal fordeles i andre børnehaver.
- Fritidshjemsgruppen nedlægges og børnene tilbydes pladser
i SFO på Nyvangsskolen og Hobrovejensskole.
- Juniorklubben Nyvang nedlægges.
En lukning betyder:
At en del af vores børn sandsynligvis vil få brug for socialpædagogisk
hjælp på steder, hvor vilkårene er anderledes.
At de mange børn fra 10 -14 år, der har brug for voksenkontakt,
vejledning og lærerige aktiviteter, bliver ladt alene.
At en velfungerende integration af to kulturelle børn forsvinder.
Færre valgmuligheder til forældre.
Det rummelige ved små grupper forsvinder.
Sammenhængen i hverdagen ved, at kunne fortsætte fra børnehave til
fritidshjem til juniorklub forsvinder.
Et sted, hvor det er muligt for forældre, at have deres børn i forskellige
aldre samlet et sted forsvinder.
At den store del af forældrene, som vælger Børnegården Nyvang, på
grund af de nære og trygge rammer i grupperne, mister denne valg
mulighed.
At en del af vores børn, vil få det svært, uden de trygge rammer her.
At flytte børnene, kan bevirke stilstand eller tilbage gang for deres
udvikling.
Med venlig hilsen MED udvalget i Børnegården Nyvang.

Børnegården Nyvang Forældrebestyrelsen 162
15-09-2010
________________________________________________________________________________
HØRINGSSVAR:
Vedrørende spareforslag nr. 2113: Fritidshjem – reduktion af ressourcetildelingen.
Reduktionsforslaget betyder, at tildelingen til fritidshjem bringes på niveau med den
nuværende normering for SFO`erne efter indførelsen af indskolingsordningen.
Hvis forslaget gennemføres har det den konsekvens, at vores integrerede
daginstitution med plads til 69 børn i alderen 3 -14 år, så skal lukke.
Det protesterer vi på kraftigste imod fordi:
Børnegården Nyvang er et meget velfungerende sted, med et fast, dygtigt og velfungerende
personalegruppe, med en ligelig fordeling af begge køn.
Vores børn lærer, at færdes trygt blandt børn i forskellige aldre.
De ældste i børnehave- og fritidshjemgruppen har nogle større, at se op til.
Det betyder meget for os, at søskende kan gå sammen og have kontakt og glæde af hinanden
i løbet af dagen.
Vi kan aflevere og hente vores børn samme sted, hvilket er en stor værdi, når vi har travlt i
hverdagen.
Vores børn går her i mange år og Børnegården Nyvang er et ekstra hjem for dem, hvor de
hører til og føler sig trygge.
Når vores børn skal skifte gruppe, sker det glidende, fordi de kender hele huset og alle de
voksne.
Vores børn har plads til, at være børn og føle sig OK, som dem de er.
Vores børn oplever et frirum, hvor de kan komme på banen med det de har lyst til.
Personalet bruger tid på at tale med vores børn, og lytter på hvad de har, at sige.
Vores børn har nu et pædagogisk tilbud, vi frygter at SFO´en kun bliver opbevaring og at
de sårbare børn bliver tabt.
Personalet i Børnegården. Nyvang er gode til, at guide, lytte og vejlede os forældre
vedrørende vores børn.
Man føler sig altid velkommen.
”Da min dreng startede, begyndte vi med det samme, at få hjælp med hensyn til de store
problemer han er i”. Citat fra en mor.
”Børnegården Nyvang hjalp mig med det samme, da jeg havde problemer omkring mine
døtre”.
”Jeg ved ikke, hvor jeg ellers skulle få hjælp til mit barn, hvis ikke personalet i Børnegården
Nyvang hjalp mig”. Citat fra en mor og en anden mor nikker og siger ”Ja”.
”Hvis Bg. Nyv. lukker, er jeg sikker på, at det vil koste kommunen meget ekstra til de børn
der nu rummes her”. Citat fra en mor.
”Mine sønner skal gå her hos Jer, for de har brug et sted, at være, hvor der er voksne. For
ellers går de rundt og laver ballade”, Citat fra en far.
Med venlig hilsen
Forældrebestyrelses formand
Jeanette Reyes.
Vidarsvej 32, 8920 Randers NV.

163
Skolevænget 1, Harridslev, 8930 Randers NØ
Skolens kontor 89154700
Email: korshojskolen@Randers.dk
Web: http://www.korshojskolen.dk
Korshøjskolen den 9. september 2010.
Høringssvar til direktionens sparekatalog på skoleområdet.
Skolebestyrelsen og MED-udvalget har på møder den 9. september behandlet
direktionens forslag til besparelser på skoleområdet og afgiver på det grundlag følgende
fælles høringssvar:
Siden kommunesammenlægningen januar 2007 har skolevæsenet været udsat for
massive nedskæringer senest i.f.m. budget 2010, hvor undervisningsprocenten blev hævet
fra 40 til 40,6.
Timetallet på mange skoler nærmer sig eller er allerede på ministeriets minimum samtidig
med, at muligheden for at differentiere og variere undervisningen i form af holddeling,
lejrskoler m.m. stort set er fjernet. Skolernes mulighed for at efteruddanne og
kompetenceudvikle personalet er samtidig blevet meget begrænset. Efteruddannelse er
den væsentligste dokumenterede enkeltfaktor i.f.t. udvikling og kvalitetssikring af
folkeskolen.
Hvis alle eller nogle af sparekatalogets forslag vedtages fortsætter denne proces. På
samme tid har vi kæmpemæssige udfordringer i.f.t. eksempelvis inklusion og en højnelse
af elevernes faglige niveau.
Nedenfor kommenteres nogle af sparekatalogets forslag kort:
Aldersintegreret undervisning i 0.- 3. klasse(forslagene 2101 og 2104).
Forslagene vil medføre en massiv reduktion af tidsressourcerne i skolestarten. På
Korshøjskolen vil konsekvensen være et fald fra 208 til 156 ugentlige lærerlektioner
svarende til 25 % og et fald fra 120 til 78 ugentlige pædagoglektioner svarende til 35 %. At
det begrundes i de positive muligheder ved en aldersintegration ændrer ikke på, at der er
tale om et besparelsesforslag, som vil mindske inkluderingsevnen, forringe muligheden for
holddannelse med et fornuftigt elevtal og dermed øge elevernes utryghed og have en
negativ effekt på elevernes undervisningsmiljø.
Reduktion af timetallet på 4.-9. klassetrin(forslag 2102).
Forslaget vil medføre, at det bliver vanskeligt at opfylde ministeriets minimumstimetal og
fagenes ambitiøse trinmål, som er formuleret med udgangspunkt i det vejledende timetal.
Eleverne vil i forløbet miste undervisning svarende til 13 uger eller ca. en tredjedel af et
skoleår.
Regler for klassedeling og –sammenslag(forslag 2103).
Forslaget øger klassekvotienten og øger risikoen for hyppige klassedelinger og –
sammenslag. Differentieringsmuligheder, kvaliteten i undervisningen og inkluderingsevnen
forringes.
Reduktion af rammen til specialskoler(forslag 2105).
Forslaget vil forringe det samlede tilbud til elever med vidtgående behov. Forslaget vil i
sammenhæng med andre af ovenstående forslag gøre det meget vanskeligt, at skabe de
ressourcemæssige og organisatoriske forudsætninger for decentralisering af den
vidtgående specialundervisning august 2011. Eksempelvis kan besparelserne betyde, at
H:\BUDGET\BS\(156)Medudvalg og forældrebestyrelse, Korshøjskolen.doc

specialskolernes personale ikke får mulighed for at medvirke til en opkvalificering af
folkeskolernes personale, hvilket er en forudsætning for decentralisering af den vidtgående
specialundervisning, afhængig af, hvordan specialskolerne vælger at udmønte
rammebesparelsen.
Fælles ledelse mellem grund- og overbygningsskoler(forslag 2106)
Forslaget vil reducere den samlede mængde af tid til ledelse i Randers Kommune. Det er
der ikke behov for i en tid, hvor store og omfattende forandringer netop forudsætter mere
og bedre ledelse. Vi er åbne overfor at diskutere ledelse, men det bør ske i sammenhæng
med en samlet skolestrukturdebat med udgangspunkt i visioner og perspektiver for det
samlede skolevæsen. Vi vil opfordre til, at der hurtigst mulig tages initiativ til igangsættelse
af en sådan debat.
Alle, som har deres daglige gang på en skole, ved, at der på hver afdeling skal være en
person med ledelseskompetence, som kan træffe de nødvendige daglige beslutninger
hurtigt og effektivt tæt på den pædagogiske praksis.
Flytning af 7. klasse til overbygningsskoler(forslag 2107).
Vi finder forslaget meget positivt. Det er i overensstemmelse med strukturen i folkeskolens
fagrække og trinmål. Samtidig tilgodeses kvaliteten i fagene tysk, geografi, biologi og
fysik/kemi og en hensigtsmæssig ressourceudnyttelse.
Bortfald af modersmålsundervisningen(forslag 2110).
Forslaget bør ikke gennemføres, idet der er en dokumenteret positiv effekt heraf for en
gruppe, som i forvejen kan have det svært nok med at få et tilstrækkeligt udbytte af
undervisningen.
164
Kørsel til kulturelle arrangementer(forslag 2119).
Forslaget vil stille skolerne udenfor Randers dårligere end byskolerne grundet de større
afstande. Samtidig har udliciteringen af skolebuskørslen medført en dårligere service, idet
vi ikke længere kan benytte skolebusserne på en fleksibel måde i skoletiden. Vores
muligheder for en levende, virkelighedsnær og varieret undervisning uden for skolens
fysiske rammer er på den måde blevet væsentligt forringet.
Undervisningsprocenten hæves fra 40,6 til 41(forslag 2120).
Forslaget medfører, at tid til andre opgaver begrænses tilsvarende. Dermed forringes
muligheden for eksempelvis lejrskoler og personalets efteruddannelse og
kompetenceudvikling, som nævnt indledningsvis. Den høje undervisningsprocent har vi ind
til nu i en vis udstrækning kunnet kompensere for ved at veksle undervisningstid til anden
tid. Denne mulighed bliver ikke eksisterende grundet en kombination af ovenstående
forslag.
Randers Kommune har et meget billigt skolevæsen og hører til blandt de billigste i
Danmark – vi kan ikke tåle flere nedskæringer!
Vi opfordrer til, at budgetoverskridelsen på vidtgående specialundervisning indarbejdes i
basisbudgetet. Også på dette punkt skiller Randers Kommune sig positivt ud. Der er tale
om en landsdækkende tendens, men Randers Kommune segregerer færre børn til
vidtgående tilbud end sammenlignelige kommuner.
Karl-Johan Pedersen Jens Ole Sørensen Gorm Vestergaard
Skoleleder Næstformand MED Skolebestyrelsesformand
H:\BUDGET\BS\(156)Medudvalg og forældrebestyrelse, Korshøjskolen.doc

165
Høringssvar angående spareforslag 2301,2305 og 2312.
Personalegruppen i Hornbæk børnegård ser med stor alvor og bekymring på disse spareforslag.
Konsekvenserne vil betyde forringelse af kerneydelserne. Randers kommune er landets tredje
billigste kommune, men har dog haft en forholdsvis høj kvalitet på trods.
Denne kvalitet ser vi ikke kan opretholdes.
Specielt forslag 2301, bekymre os særdeles meget, dette grundet i erfaringer med manglende ledelse
i perioder, hvor vores leder har været på orlov eller under uddannelse. Her har vi erfaret hvor stor
betydning nærværende ledelse, har for udførelse af det daglige pædagogiske arbejde. Det gode
arbejdsmiljø skabes ved at ledelsen er til stede, med råd og vejledning, til gavn for både børn og
forældre. En ledelse som har overblikket for hvad der rør sig i huset og som i samarbejde med
personale kan have visioner og strategier for udvikling af institutionen..
Denne besparelse kan blive dyrere end beregnet idet det skaber uro og utryghed, hvilket kan give
udslag i et forringer arbejdsmiljø og hermed stigende sygefravær.
Personalet Hornbæk børnegård.

166

Hornbæk Skole
167
Høringssvar vedr. sparekataloget på skoleområdet i Randers
kommune.
MED-udvalget på Hornbæk Skole Randers udtaler følgende:
• At der skal spares i Randers kommune er hævet over enhver tvivl.
• At folkeskolen, som et af de store områder, kan blive ramt med en
reduktion på 150 stillinger er skræmmende set i lyset af regeringens
mål om en folkeskole i verdensklasse i år 2020. Klassekvotienter på
28 elever og færre undervisningstimer synes ikke at være den direkte
vej mod målet.
• Aldersintegreret undervisning kunne være et spændende pædagogisk
udviklingsfelt. Sædvanligvis følger der udviklingsmidler med til
sådanne gennemgribende ændringer i den pædagogiske og
strukturelle praksis, og derfor bør forslaget ikke være en del af et
sparekatalog. De afsatte midler til projektet rækker ikke langt til
folkeskolens indskolingspersonale.
• At undervisningsandelen af lærernes samlede arbejdstid endnu
engang hæves, vil betyde, at der bliver mindre tid til andre opgaver.
F.eks. kan det få stor betydning for muligheden for lærernes efter- /
videreuddannelse, som yderligere forringes i takt med at kravene til
folkeskolen øges, f.eks. kravet om rummelighed, som ikke alle føler
sig rustet til.
• Med vores nuværende rengøringspersonale er det muligt at lave
fleksible aftaler om rengøringen på skolen. Denne fleksibilitet vil vi
miste, hvis rengøringen udliciteres. Vi er ydermere tvivlende overfor
om vores nuværende kvalitetsniveau kan holdes, hvis forslag herom
godkendes.
Hornbæk Skole, 13. september 2010
Med venlig hilsen
Hornbæk Skole
H. C. Andersens Vej 1
8920 Randers NV
Telefon +45 89 15 42 00
Telefax +45 86 40 73 53
hornbaek.skole@randers.dk
www.hornbaek-skole.dk
Dokument 5
Kirsten Vandbæk
Formand
Mikkel F. S. Andersen
Næstformand
Randers Kommune

Randers Kommune
Viborgvejens Børnehave
168
Randers, den 14. september 2010
Til
Randers kommune
Børn og Skole
Laksetorvet
8900 Randers C
Høringssvar vedrørende spareforslag 2301
Efter gennemgang af spareforslag 2301 vedrørende ”Forslag til ny dagtilbudsstruktur” mangler der
overvejelser, om de grundlæggende problemer, der er forbundet med indførelse af områdeledelse, idet
der bl.a ikke findes forskning, undersøgelser eller analyser på konsekvenser for børnene.
Vi har læst flere høringssvar fra udvalgte kommuner, for at se hvilke områder andre påpeger, som deres
bekymringer og hvilke spørgsmål, det kan være relevant at definere over for Børn & Skoleforvaltningen.
Vi har en grundlæggende ledelsesmæssig og faglig interesse i at kunne forholde os til, hvad der er
kvalitet i børns daginstitutionsliv.
BUPL har lavet nedenstående spørgeskemaundersøgelse, hvor 69 kommuner har besvaret spørgsmål
om ændret ledelsesstruktur på daginstitutionsområdet (BUPL. Ændret ledelsesstruktur på daginstitutionsområdet
. Kommuneundersøgelse 2009)
Tabel 2 Total
Antal ledere før og efter ændringen i
Procent
Antal
institutionsstrukturen1)
Flere ledere 28% 10
Nærmest uændret 25% 9
Færre ledere 30% 11
Uklar besvarelse 14% 5
Ved ikke 3% 1
I alt 100% 36
Kommentar: Som det fremgår af Tabel 2 har omstruktureringerne lige så ofte ført til flere ledere (28%),
som det har ført til en redaktion (30%), i antallet af ledere.
Viborgvej 96 Tlf. 89159230 Åbningstid:
8920 Randers NØ Fax.86411936 Alle hverdage
www.viborgvejensbh.dk Mail vib.bornehave@randers.dk 6.30 – 17.00

- 2 -
169
Tabel3
Total
Hvadvarformåletmedatændrei
Procent
ledelsesstrukturen?(fleresvarermuligt)
Antal
Behovforbesparelser 13% 6
Ønskeromkvalitetsforbedringer 77% 37
Ønskeromstørredriftssikkerhed(mindre 77%
37
sårbareenheder)
Ønskeromatstyrkeadministrationen 44% 21
Ønskerombedreledelse 75% 36
Ønskerommerebørnetid 60% 29
Andet 19% 9
Total 365% 175
Kommentar: Som det fremgår af Tabel 3 har det været et markant formål at forbedre kvalitet i
daginstitution 77%, samt at forbedre driftsikkerheden 77%, og at give mere tid til børnene. 60%. Det er en
interessant betragtning, at omstrukturering kun i mindre omfang har været styret af ønske om
besparelser.
Tabel 4 Total
Hvis kommunen opnåede besparelser ved Procent
Antal
ændringerne i ledelsesstrukturen, blev disse
penge så fastholdt til anvendelse på
daginstitutionsområdet?
Ja 35% 17
Nej 13% 6
Ikke relevant - kommunen opnåede ingen 48% 23
besparelser
Ved ikke 4% 2
Total 100% 48
Kommentar: Som det fremgår af Tabel 4 så forbliver 35% af de opnåede besparelser på
daginstitutionsområdet, men det helt centrale for os, er, at der i 48% ikke opnås nogen form for
besparelse.
Tabel 5 Total
Hvor lang tid brugte kommunen omtrent på at Procent
Antal
planlægge ændringerne i ledelsesstrukturen?
1 - 5 måneder (kort) 23% 11
6-10 måneder (mellemlang) 33% 16
11 måneder eller mere (lang) 44% 21
Total 100% 48
Kommentar: Som det fremgår af Tabel 5 så tager det endog meget lang tid at implementere ændringer.
Dagtilbudsområdet I Randers er på mange måder et mangfoldigt område med stor variation i pædagogiske
tilgange, driftsformer, geografi mv. Det er derfor vigtigt at overveje, hvordan en ny ledelsesstruktur
skal rumme og påvirke denne variation – herunder tager hensyn til særlige lokale vilkår. Dette er der ikke
endnu udarbejdet en plan for, men denne proces vil eventuelt senere blive påbegyndt, hvis i så fald at
forslaget besluttes, jævnfør spareforslaget.
Dilemmaer
Det er altid et dilemma, når man etablerer større institutioner og et udvidet ledelsessamarbejde på tværs
af institutioner, i hvor høj grad de enkelte institutioner og afdelinger skal bevare og udvikle deres respektive
særpræg, og i hvor høj grad man skal arbejde hen imod fælles værdier og arbejdsmetoder.
Viborgvej 96 Tlf. 89159230 Åbningstid:
8920 Randers NØ Fax.86411936 Alle hverdage
www.viborgvejensbh.dk Mail vib.bornehave@randers.dk 6.30 – 17.00

- 3 -
170
Kommunernes erfaringer viser, at der er plads til begge dele. Spørgsmålet er, om udgangspunktet skal
være et (ledelses) område, hvor institutionerne taler sig frem til, hvor de er forskellige, eller forskellige
institutioner, der taler sig frem til, hvor de skal være ens?
Forskellighed og mangfoldighed
Forskellighed er kilden til fortsat udvikling og gensidig inspiration og læring. Omvendt kan for stor vægt på
forskellighed undergrave udviklingen af det fællesskab, der blandt andet er forudsætningen for at kunne
realisere fordelene ved et større fagligt miljø. Det bliver således en udfordring for den samlede ledelsesstruktur,
hvis nogle af de nye afdelingsledere og medarbejderne har behov for at synliggøre deres eget
dagtilbud. Et behov, der fx kan bunde i ønsket om at bevare et særkende og en egen identitet – eller på
anden måde i frygt for at forsvinde i helheden. Ønsket om egen profil og identitet er voksende inden for
daginstitutionsområdet, - også i Randers.
Kunsten består dels i at definere et fælles grundlag, som giver plads til at bevare en vis forskellighed, dels
i at være åben for, at dette fællesskab kan udvikle sig hen ad vejen.
At være leder og medarbejder
De nye afdelingsledere skal både være ledere og medarbejdere. Det gør det sværere at varetage lederrollen,
når man både skal opretholde en identitet som faglig pædagogisk leder (herunder pædagog på
gulvet) og som leder. Den svære balance mellem nærhed og distance til faget er således et udtalt fælles
vilkår for de eventuelle nye afdelingsledere. Samtidig er det netop i denne mellemlederrolle, at konflikter
typisk skal håndteres. Det kan både være mellem afdelingsledere og medarbejdere og mellem institution
og forældre. Afdelingslederne vil med andre ord blive en udsat ledergruppe, som har et særligt behov for
sparring og coaching i deres ledelsesopgave og lederrolle.
Ledelsestid
Uklarhed om nye opgaver kan fx også betyde, at de nye afdelingsledere ikke nødvendigvis vil opleve den
aflastning, der ellers ofte er et af formålene med en ny ledelsesstruktur. Opgavefordelingen kompliceres
yderligere af, at der som regel flyttes ledelsestid i forbindelse med ændringerne. Institutionsledere, der
bliver afdelingsledere, får fx ofte reduceret deres ledelsestid, men overtager samtidig opgaver, som
tidligere blev varetaget af en souschef. Det er derfor vigtigt løbende at afklare, forhandle og afprøve de
nye forskydninger i opgaver og kompetencer. Også medarbejderne skal vænne sig til en ny ledelsesstil
og skal vide, hvilke ledere der har hvilke opgaver.
Etablering af nye opgave- og kompetenceforhold
Et tilbagevendende tema i de fleste organisationsændringer er behovet for at skabe klarhed om opgaveog
kompetenceforhold i de nye ledelsesstrukturer. Problemstillingen kan enten være, at disse forhold ikke
på forhånd er tænkt ordentligt igennem, eller at det ikke er lykkedes at efterleve en velbeskrevet opgaveog
kompetencefordeling i praksis. Det kan være, fordi fordelingen i realiteten ikke accepteres af alle de
berørte parter – eksempelvis at en afdelingsleder har svært ved at aflevere hidtidige arbejdsopgaver til en
områdeleder.
Ledelsesforslagets udfordringer
Længere kommando- og kommunikationsveje
Ofte nævnes lange kommando- og kommunikationsveje som en af strukturens ulemper. Medarbejdere og
afdelingsledere kan opleve, at der bliver langt mellem dem og forvaltningen, måske fordi de er vant til at
få al information direkte fra forvaltningen eller på informationsmøder. Omvendt vurderer andre, at
områdeledelse er med til at forbedre kommunikationen og forenkle kommunikationsveje. Strukturen kræver
med andre ord en områdeleder, der formår at formidle både op og ned i ledelsessystemet og blandt
medarbejdere.
Uklar rolle- og opgavefordeling
At skabe klarhed om ledelsesroller og fordeling af ansvar er en anden udfordring, det tager tid at håndtere.
Ledelsesforslaget succes afhænger i sidste ende af et godt samarbejde, gensidig respekt og tillid i
ledelsesteamet. Områdelederen er afhængig af et godt samarbejde med de daglige ledere – og omvendt.
Varetagelsen af souschefrollen
I nogle tilfælde problematiseres den manglende souschef. Institutionen kan opleve at mangle en ”toer”,
når den daglige leder er ude af huset.
Viborgvej 96 Tlf. 89159230 Åbningstid:
8920 Randers NØ Fax.86411936 Alle hverdage
www.viborgvejensbh.dk Mail vib.bornehave@randers.dk 6.30 – 17.00

- 4 - 171
Attraktive lederstillinger
Endelig bør man i sin konkrete udformning af strukturen overveje, hvordan man skaber attraktive lederstillinger.
Der er stor forskel på de daglige lederes oplevelse af den nye rolle. Mange er glade for at afgive
administrative og strategiske opgaver til fordel for det daglige pædagogiske og personalerelaterede
arbejde. Andre er kede af adskillelsen af de økonomisk-administrative og pædagogiske ledelsesopgaver.
” (Citat Væksthus for ledelse p. 42-43)
Hvordan ser det ud i børnehøjde?
Ifølge Evalueringen (4), som er lavet af konsulentfirmaet Udviklingsforum og bestilt af Velfærdsministeriet,
viser, at den nye struktur med en leder for et større område og pædagogiske ledere i hver enkelt
institution ikke nødvendigvis skaber en bedre hverdag for medarbejdere og børn.
Et flertal af både de pædagogiske ledere og medarbejdere mener ikke, det er en fordel for børnene, at
der er indført områdeledelse. Det resultat er bemærkelsesværdigt, da langt de fleste pædagogiske ledere
samtidig mener, at områdeledelse fungerer godt, og at det har styrket den faglige udvikling.
Evalueringens hovedforfatter John Andersen fra Udviklingsforum mener, at resultaterne viser, at områdeledelse
er en stor udfordring for de nye ledere og også medarbejderne(5).
“Der er et stærkt mønster, som viser, at personalet ikke mærker den pædagogiske udvikling ved
områdeledelse. Mange steder siger lederne, at de stadig er på vej, men det er relevant at spørge, hvornår
kommer vi frem? Efter to til tre år må man stille krav om, at man skal gå ind i en fase, hvor børnene og
pædagogikken, kommer i centrum.« Søren Smidt, forsker, Videnscenter for Institutionsforskning.
»Det er problematisk, hvis områdeledelse ikke er til gavn for kerneydelsen – børnene, og hvis store dele
af det pædagogiske personale ikke kan se fordelene. Den store opgave og udfordring i fremtiden er at
udnytte de muligheder, områdeledelse giver, så det også mærkes af både børn og forældre,« siger John
Andersen.
Videnscenter for Institutionsforskning under University College Copenhagen har lavet en lignende
undersøgelse af områdeledelse i Odense, Helsingør, Lemvig, Horsens, Høje-Taastrup og den tidligere
Jægerspris Kommune. Her er ledere, medarbejdere, forvaltning og andre blevet interviewet før og efter
indførelsen af områdeledelse. Og tendensen er, at den nye ledelse ikke har forplantet sig ude på sol-,
måne-, og stjernestuerne. »Der er et stærkt mønster, som viser, at personalet ikke mærker den
pædagogiske udvikling ved områdeledelse. Mange steder siger lederne, at de stadig er på vej, men det
er relevant at spørge, hvornår kommer vi frem?
”Efter to til tre år må man stille krav om, at man skal gå ind i en fase, hvor børnene og pædagogikken
kommer i centrum,« siger forsker Søren Smidt fra Videnscenter for Institutionsforskning. Han synes, det
er kompliceret at forklare, hvorfor det er svært at få ført den nye ledelse ud på stuerne, men en del af
forklaringen er, at både forvaltningen, områdelederen og de pædagogiske ledere bliver så optaget af
ændringerne af strukturen, at de – groft sagt – glemmer, hvorfor de nye strukturer blev indført6(s.14).
»I nogle kommuner er der for lidt målstyring i processen. Man tror, at tingene kommer af sig selv, når
strukturen laves om. Forvaltningen får ikke fulgt op og stiller ikke spørgsmålet, hvilken betydning har
forandringerne for børnene? Kommunerne skal spørge sig selv, hvor vil vi hen, og hvilken struktur skal vi
så vælge?« siger Søren Smidt, der dog understreger, at flere kommuner og mange ledere også gør det
godt. Han ønsker ikke at pege fingre eller at placere et ansvar ét sted, men mener, at det nærmest er en
lovmæssighed ved organisationsforandringer, at der i en periode bliver mere fokus på struktur end på
indhold. Det skal dog ikke være nogen undskyldning for, at børnene ikke får glæde af ændringerne,
mener han(s.14).
Det skal dog ikke være nogen undskyldning for, at medarbejdere ikke kan se de store fordele ved
områdeledelse, men det kan være en forklaring. »Hvis medarbejderne føler, at lederen går mere til møder
og er mere fraværende end før, kan det føre til passivitet og ligegyldighed fra medarbejdernes side, og
derfor skal lederne hurtigst muligt sørge for, at medarbejderne inddrages,« siger John Andersen, men
advarer samtidig mod at tro, at områdeledelse vil skabe en revolution ude på stuerne(14).
Hvad skal der til for at få processen til at lykkes.
Flere kommuner har gjort sig erfaringer på godt og ondt, og de viser, at det ikke er en naturlov, at en ny
ledelsesstruktur skaber pædagogisk udvikling, og glade medarbejdere og børn – tværtimod.
Viborgvej 96 Tlf. 89159230 Åbningstid:
8920 Randers NØ Fax.86411936 Alle hverdage
www.viborgvejensbh.dk Mail vib.bornehave@randers.dk 6.30 – 17.00

- 5 - 172
To eksperter i områdeledelse – John Andersen fra konsulentfi rmaet Udviklingsforum og Søren Smidt fra
Videnscenter for Institutionsforskning under University College Copenhagen forsøger her at guide
kommuner, ledere og medarbejdere til at få processen til at lykkes.
»Politikere og forvaltning skal først sætte sig et mål om, hvor de vil hen, og derefter beslutte sig for,
hvilken struktur de skal bruge for at nå målet, ikke omvendt,« siger Søren Smidt.
Kommunen skal fra starten være meget fokuseret på pædagogisk udvikling, og de skal vide, at der er stor
risiko for, at fokus hurtigt bliver lagt på strukturen frem for indholdet.
»Forvaltningen skal stille krav om pædagogisk udvikling og kvaliteten af kerneydelsen uden at styre
indholdet på institutionerne centralt.
Forvaltningen har også et ansvar for, at områdelederen har overskud til at fokusere på kerneydelsen.
»Kommunen må ikke bruge områdelederen forkert. Områdelederen skal ikke løse opgaver, som egentlig
er forvaltningens opgaver, som for eksempel planlægningsopgaver og for mange møder i forvaltningen,«
siger John Andersen.
»Når områdelederen går til møder, skal hun spørge sig selv, om det er til gavn for børnene,« siger John
Andersen.
Hvis der er for mange møder, der handler om struktur osv., skal områdelederen måske tilbage på rette
spor.
Uddrag fra evalueringsrapporten “Ledelse I forandring” Odense kommune
Daglig leders rolle og vilkår
Af midtvejsevalueringen af den nye struktur fremgik det, at en del daglige ledere oplevede, at
ledelses-forsøget i væsentlig grad havde givet dem en anden rolle, og at dette af nogle blev
oplevet som en degradering, der kunne være svær at håndtere.
Daglige ledere anså det som en stor forandring ikke længere at være den, der har kontakten
opadtil i systemet – en forandring, som de oplevede påvirkede den anseelse, man tidligere havde
i forhold til Odense Kommune og forvaltningen.
Flere daglige ledere understreger, at de nødigt vil undvære arbejdet med børnene, men ser det
som et dilemma at have børnetimer og samtidig skulle varetage lederfunktionen. Det er deres
oplevelse, at de ikke har fået færre arbejdsopgaver. Enkelte kan ikke få øje på fordelen ved den
nye struktur, og synes de er kommet længere væk fra deres tidligere samarbejdspartnere, f.eks.
skolen, om institutionslederne nu tager sig af. Men dilemmaet i dobbeltrollen leder og pædagog,
synes at fylde mest for de daglige ledere.
Selvom man i mange institutioner har arbejdet med at prioritere daglige lederes opgaver, finder
flere daglige ledere, at det er vigtigt, at der generelt i Odense Kommune arbejdes med at få
afstemt forventningerne til fx deltagelse i det konkrete pædagogiske arbejde på stuerne.
De daglige 57 ledere er således meget bevidste om det krydspres, de er udsat for, når de i
praksis skal håndtere det sammensatte arbejde som daglig leder med de vilkår, de har. Der
synes således at være behov for en grundlæggende diskussion af sammenhængen mellem
børnetimer og pædagogisk ledelse.
Konklusioner:
Hvis vi skal forsøge at indkredse nogle vigtige temaer i forbindelse med indføring af områdeledelse.
Kunne det være følgende:
Positive
· Fleksibilitet i større institutioner
· Øget vidensdeling og pædagogisk sparring
· Stordriftfordele
Viborgvej 96 Tlf. 89159230 Åbningstid:
8920 Randers NØ Fax.86411936 Alle hverdage
www.viborgvejensbh.dk Mail vib.bornehave@randers.dk 6.30 – 17.00

- 6 - 173
Negative:
Vi ved for lidt om konsekvenser for børnene, og det virker uklart, om der frigives tid til børnene i
forhold til andre opgaver.
Vi ved for lidt om konsekvenserne for antal børn pr. ansat.
Vi ved at det vil gå hårdt ud over forældredemokrati og engagementet.
Vi ved at det går ud over medarbejdsindflydelse
Ledernes holdning til områdeledelse:
Vi mangler argumenter for, at områdeledelse gavner børns trivsel og udvikling.
Vi er stærkt bekymrede for, at fokus fjernes fra kerneydelse til fokus på struktur og økonomi.
Vi forventer, at det i alle overvejelser først spørges, hvilke konsekvenser det har for børn.
Vi mener, at forslaget negligerer, at forandringsprocesser kræver stabilitet og ro på området. Den
betingelse er ikke til stede, når der vedvarende skæres på byens børn.
Vi frygter, at den fleksibilitet som kommunen vil opnå, betyder at børn og personale kan flyttes
rundt blandt enheder - dagligt, ugentligt eller månedligt - uden hensyn til børnenes trivsel og
forældrenes indflydelse.
Vi er ikke imod forandringsprocesser, der starter på institutionsniveau med børnene i fokus.
Kommentar fra Deloitte april 2009.
” I en typisk stor institution med traditionel ledelse anvendes der altså relativt set lige så meget tid på
indirekte brugerrettede opgaver som i de endnu større institutioner med områdeledelse. Dette indikerer,
at der muligvis ikke er høstet tidsmæssige gevinster med hensyn til udførelse af de indirekte
brugerrettede opgaver ved ledelsesmæssigt at samle institutionerne i (endnu) større enheder”. ( Citat
Deloitte, april 2009 p. 47).
På vegne af følgende daginstitutionslederne I Randers kommune
Jørn Bjerre
Medunderskrivere:
Rikke Hjuler, Rubjerg Børnehave
Mary Ann Pedersen, Tagrenden
Carsten Vesterager, Helsted Børnehus
Rita Willum, Daginstitution Midgård
Ulla Vendler, Smørhullet
Marianne Bundgaard, Ålykke
Hannah Laulund, Børnehaven Himmelblå
Tonni Nielsen, Vuggstuen MiniMax
Hanna Højlund, Børnehuset Jennumparken
Birte Mikkelsen, Lions Vuggestue
Kirsten Berthelsen, Rismøllen
Søren Vindum Horup, Langå Børnehave
Bente Jensen, Naturbørnehaven Fussingø
Jan Thomasen, Børnehuset Mariendal
Mai-Britt Tønder, Platangårdens vuggestue
Helle Foersom, Vuggestuen Grønnegade
Jette Storvang, Vuggestuen Firkløveren
Litteraturliste:
Væksthus for ledelse:
(2007)http://www.lederweb.dk/ImageVault/Images/id_41663/ImageVaultHandler.aspx
CASA (2004) http://casa-analyse.dk/files/ny_institutionsstruktur~.pdf
BUPL(2009)
http://www.bupl.dk/internet/BoernogUnge.nsf/0/29B01BF2D854B34AC1257561002B5C25?opendo
cument
Viborgvej 96 Tlf. 89159230 Åbningstid:
8920 Randers NØ Fax.86411936 Alle hverdage
www.viborgvejensbh.dk Mail vib.bornehave@randers.dk 6.30 – 17.00

- 7 - 174
BUPL. Ændret ledelsesstruktur på daginstitutionsområdet . Kommuneundersøgelse 2009
LEDETRÅDEN NR. 1 APRIL 2008 BUPL’S FAGBLAD TIL INSTITUTIONSLEDERE
http://www.bupl.dk/iwfile/AGMD-7VQKJM/$file/ledetraaden0108.pdf
Høringssvar
Kalundborg kommune:
Jørgen Grüner (BUPL) Faglig Konsulent
http://polweb.nethotel.dk/Produkt/PolWeb/Sog/ShowFile.asp?p=kalundborg07&ID=30420
Roskilde kommune:
Viborgvej 96 Tlf. 89159230 Åbningstid:
8920 Randers NØ Fax.86411936 Alle hverdage
www.viborgvejensbh.dk Mail vib.bornehave@randers.dk 6.30 – 17.00

175

176

177

178
VorupSkole
VorupBoulevard33,8940RandersSV
email:vorup.skole@randers.dk
webside:www.vorupskole.dk
Tlf.89154100
HøringssvartilsparekatalogetfraMEDudvalgetpåVorupSkole:
IndledningsvistharMEDudvalgetforståelsefornødvendighedeniathandlepåbaggrundafdekommende
årsøkonomiskesituationiRandersKommune.Viundrerosdogover,atdebattenomskolestrukturogden
udvidedeindskolingsmodelikkeindgårisparekataloget.Viforeslårderforat”vendeallesten”.
Sparekatalogetsforslagpåskoleområdetgiverdoganledningtilfølgendekommentarer:
1. Forslag2101vedr.”Aldersintegrationpå0.2.klassetrin”:
Vi er bekymret for konsekvenserne for de udsatte og sårbare børn. De forventede mange skift i en
aldersintegreretindskolingkanværeendogmegetsværeathåndterefordissebørn.Denændredetildeling
afvoksenressourcerrammersammemålgruppe,derprofitereraftætterevoksenkontakt.
2. Forslag2102vedr.reduktionafundervisningstimetalpå4.–9.klassetrin:
Konsekvensenerca.1,6ugentligelektionerfærrepr.klassepr.skoleårigennemsnit.
3. Forslag2103vedr.klassesammenslagpå3.9.klasse:
Konsekvens på Vorup Skole vil være en reduktion fra 3 klasser til 2 klasser på vores 5. og 6. klassetrin.
Hereftervildervære27og28eleverpå5.årgangog27eleverpå6.årgang.Detvilkunværemuligtat
rummeganskefåtilflyttereogenmuligafledtkonsekvenskanbliveetmarkantskiftetilenprivatskole.
4. Forslag2108vedr.rengøring–udlicitering:
Vorup Skole har tidligere i en 3årig periode haft udliciteret rengøring, men valgte at trække opgaven
”hjem”.Dettepågrundafmanglendekvalitetiopgaveløsningen.
5. Forslag2109vedr.rengøring–ophørmedhovedrengøring:
Kandenneundværes?Hvisikke,måpengenetagesafandrekasser.
6. Forslag2114vedr.lukkedageiskolefritidsordninger:
Fint,menburdeudvidestilogsåatgældefritidshjem.
7. Forslag2115vedr.SFOtakstforhøjesmed50kr.pr.måned:
Priseneriforvejenhøj,ogsamtidignedsættesåbningstideniforbindelsemeddennyindskolingsmodel.
8. Forslag2120vedr.undervisningsandelenhævesfra40,6til41%:
Enforskydningafarbejdsindholdtilmereundervisning,menerderfortsatpladstil”Andreopgaver”,oger
dertagethensyntillokalaftalervedr.arbejdstidpåområdet?
HilsenMEDudvalgetpåVorupSkole.

179

180

181

182

183

184

185

186

187

188

189

190
Børnehuset Jennumparken
Gl. Jennumvej 2
8930 Randers NØ
Telefon 89 15 96 50
www.randers.dk
9. september 2010
Høringssvar fra personalet i Børnehuset Jennumparken.
Børnehuset Jennumparken er en daginstitution, som Randers kommune etablerede i
2000, med fokus på helhed i tilbud til forældre og børn. Byrådet besluttede at institutionen,
selv skal varetage støtteopgaver med det enkelte barn og vejledning og støtte til
forældre. Jennumparken blev valgt pga. de socioøkonomiske forhold i området. Der er
mange beboere, på overførselsindkomster, der har kontakt til familieafdelingerne og
mange med anden etnisk baggrund. Dette tilbud er med tiden udviklet, så vi giver
børnene støtte i dagligdagen, vi har oprettet forskellige forældregrupper, og fungerer
ofte som familiernes netværk. Vi oplever, at det er en stor hjælp til børn og forældre, at
vi har mulighed for dette, og oplever at det er forebyggende arbejde der virker efter
hensigten. Vi har haft besøg af 2 ministre, andre byer, foreninger og andre institutioner
for at fortælle om, hvordan vi arbejder, og hvordan det kan gøres for en relativ lille
økonomi. Karen Jespersens sekretær, spurgte flere gange til økonomien, da hun ikke
kunne forstå hvordan arbejdet kunne gøres for så få ekstra midler. Det bør her nævnes,
at vi er den eneste daginstitution i Danmark, der arbejder som vi gør, og det er
ikke gået ubemærket hen, at Randers kommune tog denne offensive strategi, som det
var at etablerer Børnehuset Jennumparken. Vi er bevidste om, at Randers kommune
nu har en økonomi, der gør, at der skal spares, og ved det ikke er en let beslutning, og
det ikke kan gøres uden det rammer nogen. Vi håber dog, at der vil være forståelse
for, det arbejde der hver dag udføres, ud over det at være daginstituion, i vores institutionen
for børn og forældre.
Vedr. forslag 2301, har vi følgende kommentarer:
Vi er selv en institution, der er gået fra at være 3 institutioner til 1 institution (sparet 2
ledere). Det har været en ”hård” proces, som nu er blevet meget vellykket. Vi mener
det vil være svært for os, at skulle indgå i områdeledelse, da vores hovedopgave er en
anden end andre daginstitutioner, idet vi skal varetage det udvidede forældrearbejde.
Vi syntes det er vigtigt, at de institutioner, der slås sammen, skal være så sammenlignelige
som muligt, da det ellers kan være svært, at fordele ressourcerne, og forstå
sammenhængen i dette. Vi syntes det er en stor forandring at sætte igang, efter de
store forandringer der har været i forbindelse med kommunalreformen. Vi mener også,
at man skal se på lignende forsøg i Danmark, som har ikke har levet op til forventnin-

191
Side 2
gerne om store besparelser ved områdeledelse. Vedr. områdeledelse generelt, mener
vi det har stor betydning for personalet, at den personaleansvarlige leder, har sin gang
i daginstitutionen hver dag, personaleproblematikker kan der snakkes med lederen
om, og arbejdes med – straks, dette vil blive svært, hvis lederen har ca. 7 institutioner
at have ansvar for, vil der være mindre kontakt og samarbejde. Det vil også blive meget
svært for forældrene at have adgang til en snak med lederen om de problematikker,
de evt. vil drøfte. Og da forslaget er en besparelse, vil der ikke være ansatte i
institutionen, der har tid til at varetage opgaver udover det daglige pædagogiske arbejde,
og forældre og personale ansvar er givet til en leder, der er fysisk placeret,
udenfor institutionen.
Randers kommune har prioriteret ledelse højt, blandt andet ved uddannelse af alle
ledere på DOL, denne udgift til efteruddannelse, vil ikke være spildt for den enkelte,
men for Randers kommune, vil det være en økonomisk dårlig investering, da de veluddannede
ledere ikke kan bruge det i praksis.
Vedr. forslag 2302.
Da der skal spares, og det for os er umuligt at spare mere i det direkte arbejde med
børnene, mener vi at denne løsning vil være mere optimal at gennemfører. Det får
ikke de samme konsekvenser med manglende daglig ledelse, selv om det er en proces,
der kræver tid og omstilling, da det at skabe en fælles kultur, tager tid. Vi oplever,
at der er en besparelse / bedre udnyttelse af ressourcer, ved at institutioner, der fysisk
er placeret i nærheden af hinanden er sammenlagt.
Generelt mener vi, at ændrede strukturer, vil være bedst at udføre, hvis det ikke er
med besparelser for øje. Randers kommune har ca. 25 ledere, der kan forlade arbejdsmarkedet
indenfor de næste 5 år. Der kunne sættes en proces i gang, der tager
højde for dette, og der løbende indføres ny ledelsesstruktur. Vi ved godt det ikke sparer
penge her og nu, men set i forhold til de omkostninger vi ved det giver, vil det give
mindre sygefravær og stress, som det ofte medfører, at lave store forandringer.
Vedr. forslag 2304
Vi mener, at det er en god mulighed for forældre, at de kan få passet deres børn under
gode forhold, også om aftenen. Vi mener dog, det vil være bedre at skære på
dette service niveau end skære i kerneydelsen for området.
Vedr. forslag 2305
Se forslag 2304
Vedr. forslag 2306
En besparelse på 450000.00kr. i Børnehuset Jennumparken, vil få katastrofale følger
for vore børn og forældre. Vi har i årene siden vi blev etableret, fået opbygget en institution,
der er utroligt velfungerende. Vi har mange børn der har adfærds-, kontakt- og
trivselsproblemer i varierende grad, også betegnet som AKT- en samlet betegnelse for
børn, der har opmærksomheds og følelsesmæssige problemer. Alt personale er veluddannet,
og har blandt andet alle været på efteruddannelse i ICDP. Hvilket betyder
at vi arbejder ressource og relationsorienteret med børnene ud fra en antagelse om, at
barnets relationserfaringer er centrale for dets selvudvikling og skaber forudsætninger
for dets udvikling og læring. Udviklingsstøttende samspil, kan skabe basis for mønsterbrydning.
Ren konkret kan nævnes: Vi har færre udsættelser af børnenes skole-

192
Side 3
start, vi har færre børn der udsættes til børnehaven, og vi har stor forældre aktivitet (Vi
har de sidste 3 år, haft kampvalg til forældrebestyrelsen, vores forældre er utrolig aktive
blandt andet i forhold til disse forslag til besparelser), og aktive i de grupper / og
enkeltvis, hvor vi arbejder med forældrene, for at forbedre deres børns opvækst og
egne livsbetingelser. Personalet har en ekspertise, som er udviklet igennem de foregående
år, der gør, at vi kan møde forældrene på en direkte og respektfuld måde, der
giver mulighed for udvikling. Vi arbejder udfra princippet – hjælp til selvhjælp – så de
selv kan ”klare / mestre” dagligdagen selv. Hvis denne besparelse vedtages, vil vi
skulle prioriterer de opgaver vi nu udfører! Børnene vil stadig være i institutionen, så
umiddelbart, vil det være lettest, at reducerer forældrearbejdet, men med stor risiko for
katastrofale følger! Lad os nævne: anbringelse af børn og unge udenfor hjemmet,
ekstra støtte i folkeskolen, ekstra støtte til forældrene i andre regi, at de som voksne
skal leve af overførselsindkomst, for ikke at nævne fængselsophold og psykisk sygdom.
Vi rummer alle forældre og deres børn, tænk langsigtet - selv om det lige nu
koster penge.
Vedr. forslag 2307
Vi mener, at skal der spares, skal der primært spares ved det der ikke umiddelbart får
betydning for forældre og børn, det kan der blandt andet gøres ved at spare på de
pædagogiske konsulenter. Vi mener at de knappe ressourcer skal være så tæt på
brugerne, børn og forældre, som det kan lade sig gøre.
Vedr. forslag 2308
Se forslag 2306
Vedr. forslag 2309
Vi mener at forslaget om, at screene alle børn, og der kun tilføres ressourcer til børn
der har ekstra brug for støtte til sproglig udvikling, kan gøres. Der skal dog være opmærksomhed
på, at det kan få en betydning for børns inklusion, at de udskilles via
screening, og dette ikke har sammenhæng med, inklusions tanken.
Vedr. forslag 2310
Udfra de forudsætninger vi har, mener vi, at børn der overflyttes til SFO og fritidshjem,
er de ældste børn fra børnehaven, der har mange kompetencer, og derfor kan ressource
tildeling nedsættes.
Vedr. forslag 2311
Besparelser på fælleskonti. Som før nævnt mener vi at ressourcerne skal være så tæt
på børn og forældre som muligt, og dette vil ikke berøre, primær ydelsen.
Vedr. forslag 2312
En besparelse, som er udregnet til at ”koste” hvert barn voksen kontakt i 12 min. Lyder
ikke af meget, men som en af de kommuner i Danmark der har den laveste normering,
er dette ikke vejen frem. Børn har brug for voksne for at udvikle sig. Børn i Danmark er
de børn der tilbringer mest tid udenfor hjemmet, og det kræver voksne der kan støtte,
være nærværende og udvikle barnet på alle områder. Det er primært i alderen 0-6 år,
at barnets grundlag for videre udvikling etableres, og det kan ikke ”gøres om”. Vi ved
godt forebyggelse koster, men omkostningerne ved ikke at gøre det, er dyrere!

193
Side 4
Se vedhæftede bilag, som underbygger noget af det før omtalte:
- Hvor mange børn og forældre har fået hjælp udregnet i %
- Historier fra dagligdagen
- Spørgsmål til Randers kommunes personalepolitik
På vegne af Børnehuset Jennumparken.

194
Bilag vedr. besparelser
Børnehuset Jennumparken
Gl. Jennumvej 2
8930 Randers NØ
Telefon 89 15 96 50
www.randers.dk
11. september 2010
Hverdagen:
Børnehuset Jennumparken er beliggende i et ”belastet” område. 50% af børnene har
anden etnisk herkomst end dansk og de fleste familier har psykosociale problemer.
Dette kan komme til udtryk ved, at barnet isolerer sig og ikke virker interesseret i at
deltage i aktiviteter, eller lege med de andre børn – eller ved at de altid laver ”ballade”
og kommer i konflikt. Dette kan blandt andet ses ved at barnet altid vil bestemme over
de andre børn og voksne, og barnet bliver meget vredt / udadreagerende: spytter,
slår, sparker….. Vi har med vores tilbud gjort det muligt, at skabe et inkluderende miljø,
der tilgodeser alle børn på stuerne.
Et eksempel fra 2009, hvor et barn har det så svært, at det krævede en hel speciel
indsats. Barnet havde behov for støtte på fuld tid, hvis ikke vi havde kunnet løse opgaven
på egen stue. Det var et 2 årig barn, der havde en uhensigtsmæssig kontakt
form. Bider, kradser og er meget voldsom, antisocial og sprogfattig. Vi udnyttede barnets
ressourcer ved at skabe de rette betingelser for koncentration og mulighed for at
indgår i samspil med de voksne (enetimer med kontakt i rolige omgivelser). Barnet var
alene med en voksen på faste tidspunkter hver dag, hvor barnet fik pause fra resten af
gruppen, også når der opstod behov. Små grupper (1-2 børn) der gav mulighed for at
kunne deltage i leg under vejledning af en voksen. Der blev sat ord på alt (sprogstøtte)
Der blev støttet op omkring den motoriske udvikling efter anvisning af fysioterapeut.
Der blev arbejdet tværfagligt, bla. mødevirksomhed, med familieafdelingen, forældrene
og forældre til andre børn (da barnet havde så uhensigtsmæssig adfærd, så det
affødte flere klager over barnet fra andre forældre). Dette vil vi ikke længere kunne
lade sig gøre…….

195
I Børnehuset Jennumparken yder vi ekstra støtte til børn og familier. Vi har her nedenunder forsøgt
at redegøre for hvad vi bl.a. bruger vores tid og ressourcer til.
Tallene er en beregning for 2009 for at få et helt kalenderår. Vi har i alt 106 børn –
31 vuggestuebørn, 50 børnehavebørn samt 25 storebørnsgruppe (børnehavebørn.)
Børn, der i 2009 havde brug for ekstra støtte:
65 % ud af de 106 børn.
Børn, som vi ville have skulle søge støttepædagog til, hvis vi ikke selv skulle have varetaget den
støttefunktion:
24,4 % ud af de 106 børn.
Netværksmøder vi har afholdt i 2009 med sagsbehandlere:
72 møder på et år, det vil sige i gennemsnit 1,5 møde pr uge.
Børn vi har indstillet til PPR eller har haft kontakt til PPR:
28,3 % ud af de 106 børn.
Familier hvor vi yder støtte/vejledning:
41,5 % ud af 79 familier.

196
Vedr. besparelser i Børnehuset Jennumparken
De massive besparelser der er lagt op til, vil i den grad ramme hårdt i Jennumparken. Det
kan bekymre mig som såvel pædagog som sikkerhedsrepræsentant.
Jeg kan se at det vil give vidtrækkende konsekvenser for både personale og børn.
For personalet vil det betyde mere stress, mindre tid og med tiden en følelse af ikke at
løfte opgaven optimalt, dette vil medføre et større sygefravær, stressede voksne og
voksne der ikke har ”tid” til at varetage og tage udgangspunkt i det enkelte barn.
For børnene vil det betyde at de ikke bliver mødt, hørt og anerkendt lige der hvor de er.
Konkret vil det for den enkelte betyde at udviklingen af selvhjulpenhed, varetagelse af
specifikke behov og hjælp/guidning i de situationer det er påkrævet ikke altid vil kunne
imødekommes.
Et eksempel: Vi har på vores stue en dreng der er blevet anbragt i familiepleje. Denne
dreng har et øget behov for voksen kontakt, hjælp til at indgå i lege samt øget behov for at
få italesat hvad det er der sker. Vi skal i den grad kunne rumme den ændrede adfærd og
være til stede i de meget svære situationer, med en besparelse vil dette blive
problematisk. Denne dreng har et udvidet behov for at der er en voksen tilstede i
afleveringssituationen, at der er tid til at snakke, tage imod og ikke mindst at der er en
voksen der kan være med når der skal vinkes farvel. Derudover har drengen øget behov
for fysisk omsorg igennem dagen.
Vi varetager derudover kontakt til såvel plejefamilie som biologisk familie. Vi bruger tid på
at snakke om hvad der er sket med den konkrete dreng og hvorfor situationen er som den
er. Hvad det betyder at være i familiepleje, at have skiftet til en anden familie samt
hvordan det følelsesmæssigt påvirker.
Konkret vil det også have betydning for vores arbejde med selvhjulpenhed. Vi bruger
meget tid i garderoben, ved middagsbordet eller på toilettet for at børnene bliver
selvhjulpne. Det er vigtigt for mange af vores børn at der fysisk er en voksne tilstede ved
siden af dem, for at skabe ro, fokus og ikke mindst verbalt guide og sætte i gang. Tiden til
den enkelte vil blive mindre hvorfor det bliver svære at kunne tage udgangspunkt i hvert
enkelt barn. Lille Peter har behov for, at jeg i garderoben sætter mig på bænken ved siden
af ham og fortæller ham hvad han skal. Nu skal du finde dine sko, så skal du åbne dem,
hold her for du nemmere kan få foden i skoen. Husk at lukke skoen. Så skal du finde din
jakke, først den ene arm så den anden. Så er vi klar til at gå til den røde dør ud på
legepladsen.

197
Bilag vedr.besparelser
Børnehuset Jennumparken
Gl. Jennumvej 2
8930 Randers NØ
Telefon 89 15 96 50
www.randers.dk
11. september 2010
Vedr. forslag 2301
Det kan undre, at det foreslås:
- At alle ledere skal søge deres egen stilling, i daginstitutionen, og der ikke er garanti
for ansættelse som daglig leder.
- At ledere skal gå ned i løn, da opgaven ændres. Dette er ikke sket for andre personalegrupper
for eksempel ved kommune sammenlægningen, og vil heller ikke ske for
souscheferne i daginstitutionerne. Der må være en forventning om, at alle personalegrupper,
behandles ens, i forhold til Randers kommunes personalepolitik?

198
HøringssvartilRanderskommunevedr.2301,2306,2308,2309,2312fra
BørnehusetJennumparkensforældrebestyrelse.
Selvomviharfuldforståelseforatkommunenerienmegettrængtsituationhvordeter
nødvendigtatspareforatundgåunderskudmåviUNDERSTREGEatvimeneratensåstor
besparelsepåbørn06årermegetforkertogenuhensigtsmæssigbeslutning.Ensåstor
besparelseviligenogendnuengangforringekommunenstilbudtilbørnogforældre.Vistilleros
ligeledesuforståendeoverfordetaltiderbørnogungeområdetderskalbæredenstørste
besparelse.
Forslag2301Ændretdagtilbudsstruktur.
Vikanikkesedetfornuftigeiatforsøgemedmodellerfraandrekommunersomdeharforsøgti
Viborg,ÅrhusogOdense,hvordetikkeharbragtbesparelsermenøgetomkostninger.Idennetid,
hvorkommunesøkonomierunderpres,findervidetbemærkelsesværdigt,atderikkelyttestil
andreserfaring,ogattidshorisontenersåkort.Vivedfraerfaringfravoresegeninstitution,atdet
hartagetdem8år,atkommepåpladsogfåhusettilatfungere.
Dervilværestorepersonalemæssigeulempervedikkeathaveensynligogreellederihverdagen.
EndagligsynligledererALFAogOMEGAforatenpersonalegruppekanfungeresomenenhedog
efterlevedenpædagogiskepolitikdererbestemtfordenenkelteinstitution.
Hvordanskulleendecentralledelsekunnehjælpemedatstyrkearbejdetiinstitutionerne?Som
deternutagerdeenkeltelederetpersonligtansvarfordenenkelteinstitutionogfinderi
samarbejdemedsouschefenogpersonaletdebedsteløsningerfordeinstitutioner.Enoverordnet
lederderharansvaretforoptil9institutionerfårikkemulighedenforatværetilstedeide
enkelteinstitutionerogvidehvilkebehovderer–skaldenfremtidligefordelingafmidlerafgøres
mereafhvemderråberhøjestendhvemderhardetreellebehov.
Enandenafvoresbekymringereratforældreneviloplevefraværetafdendagligelederforringer
mulighederneforatfåløstevt.problemerdaafstandenbliverforstorogkontaktenvilfremstå
mereformelnårdetikkeerenlederderharsindagligegangihusetogharsammenærekendskab
tilpersonaletogbørnene.
Dadefremtidligeforældrebestyrelserkunvilbeståaf1frahverinstitution,hvordanskaldeså
kunnefåderessagogbehovfrem,dainteressernevilværealtformodstridende.Ensådan
forældrebestyrelsekanikkevisesigatværebeslutningsdygtig.Somdetfungereidag,harvii
bestyrelserneogsomforældrenemulighedforatkommeikontaktmedlederenogfåhurtigsvar
påspørgsmål,ogdermedpåeneffektivmådefåløstvoresevt.problemer.

199
MangfoldighedenipædagogikkeniRanderskommunevilgåtabt,dadetvilværesværtat
opretholdedeforskelligepædagogikkerideforskelligeinstitutionerundersammeledelse.
Ressourcetildelingsmodellenbetyderatinstitutionernefristestilattageflerebørnindenddeter
pladsogpersonalemæssigtforsvarligt,udelukkendeforatopnåmerbetalingenhvilketindirekte
giverendårligerenormering.
Hvisensåomfattendestrukturændringskalgennemtvingesmådetførstekravværeatden
forbedresgrundigogikkehastesigennempga.endeadlineforbudgettet2011.
Forslag2302sammenlægningafnaboinstitutioner
Enmuligbesparelse
Detkunneværeengodide,hvisdeliggeropognedafhinanden.PÅdenmådevildetogsåvære
muligtatledernekankommeihusenehverdag.Forderså,stadigathavemulighedenfordet
tættesamspilogpædagogisksamarbejdemedpersonalet.Dervedskabesderogsåmulighedenfor
detnæreforældresamarbejde.Hererdetogsåstadigmuligtathaveenforældrebestyrelsesom
kanvaretagebørnenestarvoginteresser.ErfaringfraJennumhusetharvistatdetkanladesig
gøreMENtagertid.Vimeneratsammenlægningerkunskalskehvisbeliggenhedenersomi
Jennumhuset.
Forslag2306NednormeringbørnehusetJennumparkens
DeressourcersombørnehusetJennumparkenfårtildelternetopfordidenudføreretudvidetstykke
familiearbejde.Nordbyeneriforvejenetbelastetområdemedmangeressourcefattigefamilierogfamilier
påoverførelsesindkomst.HermedikkesagtatdissefamiliererdårligereforældreendandreRanders
borger.Mendaderermangeressourcekrævendefamiliersomkrævermereafpersonaletogharbrugfor
ligenetopdenekstraindsatssomhusetkangive.Nordbyenergennemtidenblevettilførtekstramidler,og
forbyggendearbejdemendeharogsåogharstadigenstoropgaveatløseforalleRandersborgerne.Ved
enreduktionafdissemidlerervoresstorebekymringatdettekangivebagslag.Hvisdenhjælpdergives
alleredefravuggestuenafogibørnehavenfjernes,ellerblivermindre,kankonsekvensernebliveafen
økonomiskkatastrofe.Vitalerherombørnsomikkelærersprogetordentlig,somikkefårmulighedenfor
atudviklederespotentialeogintegrerespåenhensigtsmæssigmåde.Derudoverkommerbekymringen
omforældrekontakten,dadenneharafafgjortbetydningforbørnenesfremtid.Erderevt.problemerhar
institutionenmulighedforidag,attagepåhjemmebesøg,ogklareisamarbejdemedforældreneevt.
problemeriopløbet.Dettekankunsessomenfordel,dadetsåkostersamfundetmindreressourcerog
penge.Dissetiltagkanværemedårsagtilatforhindreevt.anbringelserudenforhjemmeellerkriminalitet,
sommåsessomenbesparelsepåbudgettet.
DerforudenharJennumhusetsvoksnegrupperharhaftglædeafatlærerpædagogiskeredskaber
ICDPsomkanbrugesidendagligekommunikationmedbørneneogsomhartildetformålat
styrkebåndetmellemforældreogbørn.DennetilgangtildetpædagogiskeaspektICDPharhele

200
husetspersonaledesudenkendskabtilogerblevetuddanneti.ICDPerdengodemådeat
opdragepå,ogvedatbørnenebliverpåvirketafdetteredskab,giverdetdemnemmereved
socialiseringogtilatbegåsigoghertænkervibestemtogsåpåskolegangen.
Konsekvensenafforslagetkunnesagtnesbetydelængeretidpåhurtighjælp,ellersletingenhjælp
overhovedet.Skalpersonaletsåståogafviseakutbehovforhjælpfordiderikkelængereermidlertil
rådighed?Vikankunmedbekymringsepåatdetforbyggendearbejdesomerblevetudførti
JennumparkenogNordbyen,kanværespildt.
OgatdettesamfundsmæssigtkunkankommetilatkosteRanderskommunedyrt.
Forslag2308Reduktionstøttepædagogindsats05år
Enforringelsepådetteområdevilhavestoreomkostningerfordebørnderharspeciellebehov.
F.eks.kanbørnmedADHDrisikereatskullegåienalmindeligbørnehaveudenstøttefordider
ikkeerettilbuddertilgodeserdemoggiverdemmulighedforudvikling.
Derudovervildissebørnanbragtienalmindeligbørnegruppeudenstøtteogsåhavestore
konsekvenserforalledeøvrigebørndadervilblivebrugtmangeressourcerpåetbarnogen
negativstemningkanpåvirkehelegruppen.
Deterifølgedetteforslagyderligeremegetvanskeligtatfåstøttepædagogerderkanydeen
specialpædagogiskindsatstildettebarnsåmulighederneforintegrationafbarnetigruppenog
vidensdelingmeddetøvrigepersonalerisikereratgåtabt.
Afslagellerkorterestøtteperioderkanpålangsigtbetydestoreekstraomkostninger
Forslag2309reduktionimidlertilsprogstimuleringtil2sprogede
småbørn.
Vifinderidennesammenhængdetunderminerendeatfjerneressourcertilde2sprogede,da
sprogetjosomsagteraltafgørendeforbørnenesvidereudviklingogsocialekompetencer.Detvil
desudenogsåpåvirkeintegrationennegativt.Atsparepersonaletimerherogreduktionaf
personaletmåsessomenvæsentligforringelseafbørnenesvilkår.
Seiøvrigtforslag2306

201
Forslag2312rammebesparelserdagtilbud
Meddestorekonsekvenserdetteforslaghar,kanvisletikkeforstådettagesmedi
overvejelserne.Nårderiforvejenersålidttidpr.barnogdissejofordeflestesvedkommendeeri
institutionernemindst8timerhverdagmenervienforringelsekanfåkatastrofalefølgeridet
langeløb.Detkangodtværeat12,2minutterpåenugeikkelyderafmegetmennår
udgangspunkteteratpersonaletiforvejenerpressetsåmegetsomdeer,vildetresulterei
mindreoverskudblandtpersonaletsamtmuligvisfleresygemeldingersamttilfældeafstress.
Randerskommuneeriforvejenenafdedårligstnormeredeilandet,ogenforringelseiantal
hændereruacceptabelt.
Rapporten:”Børnehavensbetydningforbørnsudvikling”belyserhvordankvalitetsforskellei
dagpasningstilbudkanpåvirkebørnskognitive,emotionelleogsocialeudvikling.Rapporten
redegørblandtandetfor,atpasningafhøjkvalitet–måltvedgodenormeringer,relevant
uddannetpersonale,ordentligepladsoghygiejneforhold,stimulerendeaktiviteterogengod
kontaktmelleminstitutionoghjem–gavnerbørnkognitivt,socialt,helbredsogfølelsesmæssigt
bådepåkortoglangsigt.Debliverblandtandetmereintelligente,selvsikreognysgerrigeiforhold
tilatlæreogdermedmereskoleparateogdygtigeiskolen.Dererisærdelesheddokumentation
for,atbørnfrabelastedefamilierklarersigbedre,hvisderespasningharværetafhøjkvalitet.De
bliverfxmindrekriminelle,fårenhøjereuddannelse,fårhøjereindtjeningogharetbedre
helbred.Dereraltsåstoresamfundsøkonomiskegevinstervedatinvestereibørnepasningafhøj
kvalitet.
Setidettelyserspareforslagetenmegetkortsigtetløsningmedstorrisikoforøgedeudgifterlangt
udifremtiden.Ogdaspecialundervisningerenstorpostpåproblemlistenalleredenumådet
ansesforatværedecideretuansvarligtikkeatforsøgeatimødegådenneudviklingifremtiden.
Viharsværtvedatgenkendedensocialdemokratiskepolitikidetteforslag
Erviblevetforfattigetilatgivevoresbørnengodopvækst?
ForældrebestyrelsenforbørnehusetJennumparken
FormandDortheMarieOffenberg
Vivian Kruse Bergenholtz-Fricke
næstformandSonjaRasmussen
StellaPedersen

202
Hadsundvejens Skole
Høringssvar fra skolebestyrelse og MED-udvalg ved Hadsundvejens Skole 14. september 2010
Hvis besparelsesforslagene 2010 på Børn og Skole området gennemføres, frygter vi
for den fortsatte udvikling af Randers Kommune.
Forslagene peger alle i retning af at stække den næste generations muligheder for at
udvikle sig til positive borgere i vores kommune.
De svageste af den opvoksende generation vil komme til at lide voldsomt under de
foreslåede besparelser.
En god skolestart er alfa og omega.
En god skolestart foregår i et nært miljø med tryghed for bedst mulig indlæring.
En aldersintegration i hele indskolingen vil medføre noget nær kaos for de små.
Der kommer til at mangle personale og undervisning i moduler og holddeling bliver
noget nær umulig.
Besparelserne vil uundgåeligt føre til, at skolestarten vil blive en negativ oplevelse for
de mange børn, der kommer fra et trygt miljø i børnehaverne.
Det hører med, at andre kommuner, der har indført aldersintegreret skolestart samtidig
har opkvalificeret personalet til den store opgave.
I dag inkluderer vi børn i skolen, som tidligere ville have gået i specialklasse.
Disse børn vil lide under de store holdstørrelser og mangel på ressourcer til støtteforanstaltninger.
Vi forudser, at en gennemførelse af forslagene kombineret med takstforhøjelsen i SFO
vil medføre massiv flugt til privatskolerne.
Skal vore børn blive dummere?
Udhulingen af timetallet i grundskolen vil få store konsekvenser. Når timetallet bringes
ned under det vejledende timetal, vil der være højere risiko for, at flere skoler reelt vil
komme ned under minimumstimetallet. Dette vil vanskeliggøre opfyldelse af de faglige
mål. Elever, der har brug for et kvalificeret specialtilbud bliver hårdt ramt.
Forslagene om reduktion af timetallet og besparelser på det specialiserede område vil
især gå ud over de svageste af eleverne – dem, der har mest brug for hjælp.
Lad de unge have deres miljø.
Besparelsesforslagene om ungemiljø, juniorklub og ungdomsskole rammer alle de
muligheder, som mange af vore elever benytter med stor glæde og engagement.
Da der ikke, hvis disse forslag gennemføres, vil være alternative opholdssteder om
eftermiddagen og aftenen, vil de unge derfor være henvist til ”gadehjørnerne”.
- det kan blive en stor udfordring for politiet i Randers!
Modersmålsundervisning – nødvendig for integration.
Undersøgelser viser, at modersmålsundervisning understøtter begrebsindlæring i
danskundervisningen for de 2-sprogede.
Hvis vi vil noget med integrationen i det danske samfund, må man ikke spare på modersmålsundervisningen.
Hvis spareforslagene føres ud i livet vil det resultere i en amputeret folkeskole uden
nævneværdige muligheder for at holddele undervisningen og etablere valgfag, uden
ekskursioner, lejrskoler og faglige tilsyn og sandsynligvis med voldsomme sociale
konsekvenser til følge.
Jens Bang Ebbe Hørsdal Thomas Kold
Formand Skolebestyrelsen næstformand MED Formand MED
Gl. Hadsundvej 3, 8900 Randers C. Tlf. 89 15 44 88
www.hadsundvejensskole.dk e-mail: hadsundvejens.skole@randers.dk

203

204

205
Høringssvar fra Skolebestyrelsen på Vesterbakkeskolen vedr.
Kommunalbestyrelsens spareforslag – Budget 2011-2014
Randers d. 12-09-2010
Høringssvaret retter sig mod FORSLAG 2105: Specialskoler – rammereduktion.
Vi erkender behovet for besparelser generelt i Randers Kommune og kan ligeledes acceptere at der
kan være behov for at gennemgå og revidere tildelingen af resurser til skolen.
Hvad vi derimod må opponere imod, er rækkefølgen af tiltagene: at rammereduktionen fastlægges
FØR det bebudede analysearbejde er påbegyndt, endsige tilendebragt.
Vi må derfor foreslå at rammereduktionen i det mindste stilles i bero, indtil resultatet af analysen
foreligger.
Med venlig hilsen
Skolebestyrelsen på Vesterbakkeskolen.

206
Høringssvar vedr. spareforslag 2011-2014
Det fremgår tydeligt af kommunens økonomiske situation, at det er nødvendigt at sparre, og uanset
hvor vanskeligt, vi måtte synes, det er at finde besparelser inden for vores område, er vi klar over, at
børn- og skoleafdelingen ikke går fri. Men der er nogle elementer i de foreslåede besparelser, som
vi synes, det er vigtigt at have med i overvejelserne, når der prioriteres mellem sparekatalogets
forslag.
Vi stiller os undrende overfor, at man som kommune prioriterer at have et stort anlægsbudget på
200 mio. kr. Vi ligger muligvis i den lave ende ifht. landsgennemsnittet, og argumenterne for at
man skal udvikle byen for at trække borgere til er også forståelige, ligesom vi har forstået, at der er
nogle bindinger i visse projekter. Men hvis der laves en rundspørge ved borgerne kunne det være
interessant at høre, hvad de prioriterer – færdiggørelse af projektet på Thors bakke og ny belægning
i Storegade eller en acceptabel hverdag for kommunens børn og ældre.
Forslag 2302
Vi synes det er en god prioritering, at der kigges på besparelser på ledelsesniveau. I Børnehuset
Unoden har vi selv gennemgået en proces med sammenlægning af to institutioner med 5 km
afstand. Sådan en proces er ikke problemfri – det kræver en omstillingsperiode og at der bruges
ressourcer på det i en periode, men det kan lade sig gøre. For børnene ser vi det også som en fordel
med øget samarbejde mellem fx vuggestue og børnehave der ligger i umiddelbar nærhed af
hinanden så tilhørsforhold og overgange styrkes. Derfor synes vi forslaget er en acceptabel måde at
gennemføre besparelser på.
Forslag 2301
Tanken om at samle de administrative opgaver ved få personer ser vi også som en fordel, så alle
daginstitutionsledere ikke bruger tid på noget de dybest set ikke er uddannet til. Men vi er meget
betænkelige ved at samle det personalemæssige og pædagogisk ansvar ved en dagtilbudsleder med
mange børn og medarbejdere under sig. I skrivende stund har vi ingen jobbeskrivelse på
dagtilbudsleder og afdelingsleder, og det gør det lidt diffust at forholde sig til, men vi synes det er
vigtigt at overveje følgende ifht ledelsens ansvarsområder og detaljerne i en ændret ledelsesstruktur:
* Der bliver langt fra personalet til dagtilbudslederen.
- Vi har svært ved at se, hvordan dagtilbudslederen kan afholde fx MUS-samtaler med
personale, han/hun har så perifert et forhold til.
- Hvem skal udarbejde vagtplanen, hvem skal man sygemelde sig til, hvem beder man
om fri ved… er det en del af det personalemæssige ansvar der ligger ved
dagtilbudslederen, eller bliver det uddelegeret til afdelingslederen? Vi har haft en del
sager, hvor tilliden til lederen og kendskabet til den enkelte medarbejder har haft stor
betydning på det menneskelige plan. Vi mener det får store konsekvenser for det
psykiske arbejdsmiljø, når afstanden til lederen bliver for stor
- Dagtilbuddet bliver én MED-organisation. Vi savner en beskrivelse af om
personalemøderne bliver fælles for hele dagtilbuddet eller om det kun bliver MEDmøderne.
Kan dagtilbudslederen deltage på evt. afdelingsmøder, eller bliver det
møder uden beslutningskompetence?
* Dagtilbudslederen kan ikke have føling med børn og daglig pædagogisk praksis
- Daginstitutionslederen har i dag et kendskab til institutionens børn, og kan bakke op
om personalet i møder med forældre og tværfaglige samarbejdspartnere samt sparre
med personalet på det daglige pædagogiske arbejde. En dagtilbudsleder vil ikke

207
kunne have det samme kendskab til børnene og bakke sit personale op på samme
måde. Kunne man tænke sig, at det vil blive en af afdelingslederens arbejdsopgaver?
* Forældrene mister indflydelse i det store dagtilbud
- Når styrelsesvedtægterne til dagtilbuddenes forældrebestyrelse udarbejdes, er det
vigtig at overveje hvordan bestyrelsen skal sammensættes. Vores forslag er, at der i
hver institution er et ”forældreudvalg” hvoraf et medlem sidder med i dagtilbuddets
bestyrelse. Vores institution består af tre huse på to adresser, og vi har god erfaring
med, at der sidder forældre-repræsentanter fra alle tre huse i mht. vedkommenhed og
kommunikation.
Samlet omkring ledelse vil vores forslag være, at institutioner i umiddelbar nærhed af hinanden
sammenlægges under én leder og med en afdelingsleder i hver afdeling. Vi har erfaret vigtigheden
af at der er ledelse på hver adresse og at der er et tæt samarbejde i ledelsesteamet. En acceptabel
størrelse kunne være ca 150 børn. Lederen skal have mulighed for at komme rundt i afdelingerne
med et interval på en uge/14 dage, så følingen med børn personale og pædagogik bevares. De
administrative opgaver omkring økonomi, ansættelser o.lign. samles centralt ved personale, der er
uddannet til det. Det vil spare nogle lederlønninger samt frigive tid ved den enkelte leder til
pædagogisk ledelse og tid ved børnene. Ændring af ledelsesstrukturen, som det er beskrevet i
sparekataloget, frygter vi vil give uheldige konsekvenser a la dem vi i den seneste tid har set på
ældreområdet i form af fejl og manglende fornemmelse for personalets daglige arbejde.
Vi finder det problematisk at lave en omstrukturering af den størrelsesorden, som beskrevet i 2301
som et led i en spareplan. Vi frygter at der som i alle andre store projekter dukker uforudsete
udgifter op – fx i form af langtidssygemeldinger grundet dårligt psykisk arbejdsmiljø, så
besparelsen ikke reelt bliver den forventede. Det er set i andre kommuner, hvor lignende
ledelsesstrukturer er indført.
Selve processen omkring den ny dagtilbudsstruktur er endnu ikke beskrevet, og det giver nogle
overvejelser omkring hvordan man tænker proceduren omkring afskedigelser og ansættelser. Skal
den enkelte daginstitutionsleder have budgettet til at passe før institutionen indgår i dagtilbuddet
eller bliver det dagtilbudslederens første opgave at tilpasse sit personale det samlede budget? I så
fald, hvordan skal dagtilbudslederen prioritere i personale, hvis kvalifikationer han/hun endnu ikke
kender? Hvilke kriterier ansættes der efter i de nye dagtilbud - prioriteres det at de nuværende
daginstitutionsledere bliver afdelingsledere i deres nuværende institution, hvis de ønsker det, eller
prioriteres det at ”ryste posen”?
Som et led i forslag 2301 skal souschefstillingerne nedlægges, men der er ikke planer om at
reducere i den nuværende løn. Vi mener af princip, det er forkert at have ansatte, hvis løn ikke
matcher deres faktuelle arbejdsopgave. I det samlede regnestykke er der ikke den store difference
mellem den løn souscheferne i gennemsnit får nu og den de i gennemsnit vil få som pædagoger,
men for det enkelte dagtilbud vil det få en betydning – også kollegialt er det et unødvendigt
grundlag for splid. I samme forbindelse vil vi gerne opfordre til, at der kigges på de lønninger på
direktørniveau, som fortsat udbetales efter kommunesammenlægningen, selvom medarbejderne
ikke længere har arbejdsopgaver svarende til lønniveauet. Der må kunne findes en sum penge dér.
Forslag 2303 og 2304
De tilbud der er i kommunen skal tilpasses borgernes behov. Er det mere fornuftigt at flytte børnene
fra to små institutioner til andre institutioner, hvor der er plads, ser vi det som en acceptabel

208
besparelse. Det vil i en overgangsperiode ramme de familier, der benytter institutionerne pt, men
over tid, vil man vænne sig til det nye tilhørsforhold. Ligeledes finder vi det fornuftigt at reducere i
åbningstiden i Bækkestien, når der reelt ikke er det store behov blandt borgerne for denne service.
Forslag 2305
Reduktion af den generelle åbningstid i institutionerne ser vi også som en reel sparemulighed. Det
vil kræve øget logistik i nogle familier, men langt de fleste vil kunne planlægges sig ud af det.
Nogle familier vil føle sig klemt i en overgangsperiode, indtil det bliver den nye dagligdag. Den
reduktion det medfører i personaletimer, er relativ overskuelig for den enkelte institution.
Forslag 2312
Som nævnt indledningen har vi svært ved at se, hvordan der kan spares flere ressourcer væk fra
børnene, og derfor er vi meget bekymrede over dette forslag. En reduktion i den nævnte
størrelsesorden vil koste timer/hænder, og vi synes i forvejen, at der er et ulige forhold mellem
arbejdsopgaver og ressourcer. I perioder med sygdom osv. er personalet allerede nu presset til det
yderste for at få hverdagen til at hænge sammen. Længere perioder, hvor personalet er under pres,
øger risikoen for, at der opstår en negativ spiral med øget sygefravær og dårlig trivsel på
arbejdspladsen. Også personalets faglige stolthed og muligheden for at udføre det arbejde, de som
pædagoger er uddannet til, er i spil. Allerede under de sidste besparelse var der tale om at
pædagogerne fik vanskeligere betingelser for at udnytte deres faglige potentiale, og en
utilfredsstillende hverdag rent fagligt påvirker i høj grad også trivslen. Alt i alt er vi er meget
bekymrede for det psykiske arbejdsmiljø.
Det kvalitative samvær med børnene kan i perioder være reduceret til et minimum, og der er dage,
hvor det, vi tilbyder, kun kan betegnes som ”pasning” Vi har svært ved at forudse konsekvensen af,
hvis vi skal spare yderligere. Rammebesparelsen alene vil reducere den tid, vi har til hvert barn med
12 min om ugen, så vi ender med 6 timer og 20 min. Den tid reduceres yderligere i kraft af de
øvrige spareforslag. Ud af den reducerede tid, skal vi så fratrække den tid personalet bruger til andre
opgaver så som at lave indstillinger, sprogvurdering, forældresamtaler, læreplaner, gå til møder,
lave forløb med børn (fx omkring sproglig og motorisk træning) som også er lagt ud til personalet
osv osv. Den tid der reelt er til rådighed pr barn pr uge er altså langt lavere end de 6 timer og 20
min. Mon forældrene er bevidste om det, og er det sådan, de ønsker deres børns dagligdag skal
være. Er det sådan vi som kommune ønsker at prioritere vores børns fremtid?
Der er lavet undersøgelser på at omkostningen på indsatsen ifht børn med særlige behov stiger
voldsomt i takt med børnenes alder. Når der spares på personalet i daginstitutionerne, bliver
børnene taberne, idet der er færre ressourcer til at fokusere på det enkelte barns behov og yde den
indsats, der kan gøre en forskel. Derfor mener vi, at der skal tænkes mere langsigtet, når der varsles
besparelser på børn- og skoleområdet. Besparelsen er der måske på kort sigt, men regningen
kommer i den sidste ende – både samfundsøkonomisk og menneskeligt.
Personalet i Børnehuset Unoden

Randers Kommune
Viborgvejens Børnehave
209
Randers den 14. September 2010
Til
Randers kommune
Børn og Skole
Laksetorvet
8900 Randers C
Forældrebestyrelsen i Viborgvejens børnehave har følgende kommentarer til forslag 2301 om ny
ledelsestruktur:
Det er vigtig for forældrebestyrelsen,
At indførelsen af en ny ledelsesstruktur ikke forringer det pædagogiske arbejde med vores børn i
i Viborgvejens Børnehave.
At vi som forældrebestyrelse bliver inddraget i udarbejdelse af den nye dagtilbudsstruktur, hvor vi
har en klar forventning om, at vi som forældrebestyrelse ikke mister indflydelse i den daginstitution,
vi har vores børn i.
At der bliver en klar præcisering af dagtilbudslederens kompetencer og afdelingslederens kompetencer,
således at der stadigvæk udøves kompetent faglig- og personalemæssig ledelse i
Viborgvejens Børnehave.
At Viborgvejens Børnehave stadigvæk har mulighed for at styrke og udvikle sin egen
pædagogiske profil, samt bevare og udvikle børnehavens respektive særpræg.
Forældrebestyrelsen er bekymret for følgende:
Hvordan områdeledelse kan gavne børns trivsel og udvikling, og hvilke konsekvenser det har for
børn.
Hvordan forslaget vil påvirke personalets situation i forhold til af være ansat i et dagtilbudsområde,
hvor persoanlet kan flyttes rundt mellem forskellige institutioner efter behov.
At indførelse af en ny dagtilbudsstruktur nødvendig ikke skaber glade medarbejdere og glade
børn
På forældrebestyrelsens vegne
Alex Weinreich, Anette Albertsen, Hanne F. Christensen, Bonnie Koch, Heidi Vestergaard, Anders H.
Mortensen, Jørn Bjerre
Viborgvej 96 Tlf. 89159230 Åbningstid:
8920 Randers NØ Fax.86411936 Alle hverdage
www.viborgvejensbh.dk Mail vib.bornehave@randers.dk 6.30 – 17.00

210

211

Østervangsskolen
- 1 -
212
Til
Direktionen
Randers Kommune
Dronningborg Boulevard 33
DK-8930 Randers NØ
Telefon +45 8915 4444
Telefax +45 86 42 5816
www. oestervangsskolen.dk
mail: oestervangsskolen@randers.dk
10. september 2010
Høringssvar til sparekataloget 2010
Der er nu gået 3½ år siden kommunesammenlægningen og vi vil derfor opfordre til, at der overordnet
bliver set på den samlede organisation. At der endnu engang bør evalueres og justeres i forhold til de
forudsætninger, der er, for at løse de opgaver, der ligger i kommunen.
Det gælder både for medarbejder, kerneydelser og ledelse.
De samlede udmeldte besparelser indenfor Børn og Unge området, som berører skolernes hverdag
og
praksis, vil i løbet af de nærmeste år ændre væsentligt på konditonerne for at drive en inkluderende
skole.
Arbejdsvilkårene for både medarbejdere og ledelse er under de nuværende betingelser præget af
mangel på resurser. Endnu en stramning kan få konsekvenser i forhold til:
fastholdelse af fagligt kvalificeret personale
ledelsesflugt til det private erhvervsliv
øget sygdomsfravær som følge af stress
manglende konkurrenceevne i forhold til private skoler
Forslag 2101.
Vi ser spændende udviklingsmuligheder i aldersintegreret undervisning. Men når dette sættes i værk
samtidig med, at der sker en stor reduktion i resursetildelingen, finder vi det meget bekymrende. Den
nye tildeling betyder rigtig mange elever i forhold til en voksen medarbejder.
Forslag 2102 og 2120
Konsekvenserne kan blive mangeartede.
Med en forhøjelse af undervisningsandelen frygter vi:
• Afgivelse af elever til privatskoler
• Øget stress i personalestaben
• Manglende mulighed for at sikre inkludering via forebyggelse
• Øget sygdomsfravær

- 2 -
213
Forslag 2114
Flere lukkedage i SFO’en medfører, at SFO’ens normering nedskrives, hvilket resulterer i færre timer
til
børnene på de åbne dage. Dette forslag vil have en konsekvens for det inkluderende arbejde, der
foregår i
SFO’en og vil på længere sigt have en konsekvens i forhold til øgede udgifter til de børn, som ikke har
fået
det pædagogiske tilbud, de havde brug for i de første år i skolen/SFO’en
Forslag 2115
Forslagets konsekvens for SFO-området er ikke gennemskueligt. En forhøjelse af taksten for en
SFO-plads til 1672,- månedligt vil ganske givet medføre en øget fravælgelse af SFO-tilbudet,
hvilket naturligt vil betyde, at normeringen måske vil falde drastisk samt at det pædagogiske tilbud vil
blive forringet. Denne forringelse vil have store konsekvenser for børnenes udvikling og det vil uden
tvivl betyde,
at det for nogle børns vedkommende vil koste kommunen flere penge på længere sigt. Det skal endvidere
bemærkes, at det i dag koster 1593,- at have et SFO-tilbud, hvilket resulterer i en takststigning
på 79,- og ikke 50,- som angivet i forslaget. I forhold til konkurrencen med de private tilbud er det
økonomiske incitament praktisk talt væk med betaling i den foreslåede størrelsesorden.
Forslag 2118
At lukke det pædagogiske tilbud til børnene i juniorklub-regi vil på kort og længere sigt have store
konsekvenser for børnene, der har behov for dette tilbud. Der er børn, som efter 3. klasse ikke har
mulighederne, kompetencerne eller de sociale ressourcer til at gå direkte hjem fra skole. Disse børn
efterlades til andre løsninger. Disse løsninger kan for en del af børnenes vedkommende mangle det
pædagogiske indhold, der sikrer børnenes udvikling. For andre af børnene kan det resultere i aktiviteter
som vil have en direkte skadelig virkning på børnene. Konsekvensen af forslaget vil sikkert på
længere sigt medføre øgede udgifter for kommunen for at rette op på det manglende fritidspædagogiske
tilbud til børn på 4. – 7. klassetrin.
Forslag 2108 - 2109
Som skole anbefaler vi, at det er den enkelte skole, der afgør om rengøringen udliciteres eller indliciteres.
Den samlede besparelse ved udlicitering og afskaffelse af hovedrengøring kunne i stedet deles mellem
skolerne, så det samlede beløb til rengøring blev en rammebevilling.
Fastholdes forslaget ser vi følgende konsekvenser:
Øget nedslidning af personalet, der skal arbejde mere - 30 % større område og samtidig forvente
en lønnedgang ved ophævelsen af byrådsbeslutningen af 23/3 2009.
Øget sygdomsfravær
Større nedslidning af skolens bygninger
Med venlig hilsen
På vegne af
MED-udvalget Østervangsskolen
Elsebeth Andersen
Skoleleder

Østervangsskolen
- 1 -
214
Dronningborg Boulevard 33
DK-8930 Randers NØ
Telefon +45 8915 4444
Telefax +45 86 42 5816
www. oestervangsskolen.dk
mail: oestervangsskolen@randers.dk
Høringssvarvedr.spareforslagfrabørnogskoletilbudget201114.
Skolebestyrelsen på Østervangsskolen har drøftet sparekatalogets indhold, og har udarbejdet nedenstående
kommentarer til de punkter, der umiddelbart vurderes til at have størst betydning for kvaliteten
af skolens ydelser og for lokalområdet.
Vi ved, at det er en bunden opgave at finde besparelser for at fastholde den kommunale selvbestemmelse,
men vi er bekymret for kort- og langsigtede konsekvenser, hvis enkelte af spareforslagene
vedtages.
Vi hæfter os ligeledes ved intentionen om brugerinddragelse i denne sparerunde. Vi byder den demokratiske
proces velkommen og anser det for en styrkelse af den sociale og kommunale identitet i lokalsamfundene.
Det ærgrer os, at de gode intentioner falder lidt til jorden i og med, at der kan komme
flere og nye spareforslag til, som offentligheden ikke får mulighed for at drøfte. Hermed øges risikoen
for, at ideologierne helt tilsidesættes af en teknokratisk spareøvelse.
Der er efterhånden skåret godt ind til benet, og det præger de fremsatte spareforslag.
Østervangsskolen har lavet en beregning, der viser at besparelserne medfører, at 4-8 lærer skal afskediges.
Nr. Overskrift Skolebestyrelsens kommentarer / høringssvar
2101 Aldersintegration for 0.-2. klasse Grundlæggende kan skolebestyrelsen ikke tilslutte sig forslaget om aldersintegration.
Efter at have læst om de 3 forsøgsskoler: Lisbjergskole, Mallingskole
og Fjordsgadeskoles meget korte forsøgsordning med aldersintegration
– er vi ikke overbevist om, at det er bedre, end det vi har nu (hvis vi
fik tilført de samme resurser). Desuden ønsker vi, at det er den enkelte
skole, som beslutter pædagogiske tiltag og ikke byrådet. Kompetencerne og
arbejdskræfterne er på skolerne.
Kombinationen af at indføre et endnu udokumenteret forsøgsprojekt, samtidigt
med, at der spares lærerstillinger væk er en potentiel faldgrube, hvor de
langsigtede negative konsekvenser formodes at overstige de kortsigtede
gevinster.
2104 3. klasse indgår i aldersintegrationen I relation til ovenstående kan vi ikke tilslutte os forslaget.

- 2 -
215
2103 Ændrede regler for klassesammenslag på 3.-
9. klassetrin.
Forslaget vil ramme 3. klassetrin på Østervangsskolen, hvor 3 klasser slås
sammen til 2 store klasser. Vi er bekymret for, at det betyder, at flere børn i
disse klasser får behov for specialundervisning.
2108 Rengøring - Udlicitering på øvrige skoler En uheldig beslutning, at der spares gennem obligatorisk udlicitering – det
kolliderer med skolens selvbestemmelse, og den sociale bevidsthed eleverne
opøver ved synlig rengøring på skolen kan på sigt betyde, at de tager
mindre ansvar for at passe på skolen – med betydelige udgifter til følge.
En alternativ løsning kunne være at fastholde det som en mulighed at have
sit eget rengøringspersonale, men igangsætte en undersøgelse af, hvor
rengøringen kan optimeres.
2109 Rengøring – ophør med hovedrengøring Konsekvensen vil blive øget slitage på skolen, indeklimaproblemer, øget
risiko for allergikere.
De sundhedsmæssige konsekvenser samt den øgede belastning på skolen
vil uden tvivl få store økonomiske konsekvenser på sigt. Forslaget kolliderer
på alle mulige måder med principperne om forebyggelse.
2110 Ophør med modersmålsundervisning Der er flere problemstillinger ved at afskaffelse modersmålsundervisningen.
For det første har undersøgelser vist, at børn der får modersmålsundervisning
får bedre karakterer. For det andet vil den manglende begrebsdannelse
hos børn med andet modersmål end dansk kunne resultere i A og B børn
med sociale konsekvenser til følge. For det tredje kan manglende modersmålsundervisning
tolkes som en diskriminerende besparelse: børn fra
Europa får andre tilbud end børn fra andre dele af verden.
2112 Reduktion af sygehusundervisning til lovpligtigt
niveau.
Udmærket. Børneafdelingen på Randers sygehus, fungerer mest som
observation afdeling, hvor børnene ligger kortvarigt.
2114 Lukkedage i skolefritidsordninger Forslaget kan være OK, hvis kommunen tilbyder anden pasning i centralt
beliggende institution.
2115 SFO – takst forhøjelse med 50 kr. pr måned Såfremt den økonomiske merudgift reelt kan holdes på 50 kr. om måneden,
kan vi tilslutte os spareforslaget, da forældre med lav indkomst har økonomisk
friplads. Taksten bliver dog relativt højere når heldagsskolen indføres,
da SFO-dagen derved bliver væsentligt kortere.
2118 Juniorklubber i ungdomsskole og skoleregi
nedlægges.
Juniorklubberne løser en vigtig samfundsopgave, der sikrer at de unge har
et sted at være, og at tiden efter skole ikke tilbringes i miljøer, der er potentielt
usunde for de unge.
Forslaget kan dermed få stor betydning for en del af de unge der i dag
bruger juniorklubberne som værested efter skole. Konsekvensen kan formentligt
blive øget kriminalisering, hærværk og vandalisering, utryghed for
områdets ældre m.v. og hvis forslaget gennemføres er det vigtigt at tilføre fx
det lokale SSP-arbejde flere ressourcer.
2120 Undervisningsandelen hæves fra 40,6 til 41% Forslaget får indvirkning elevernes udbytte af skolegangen. Det er essentielt
for undervisningen at lærerne har nok tid til andre opgaver, som f.eks.
skole-hjemsamarbejdet, efteruddannelse osv.
2310 Reduktion tilskud, til tidlig start i SFO og
fritidshjem.
Tidlig skolestart er et godt tilbud for børnene og skolen. SFO -
medarbejderne får tid til at ryste børnene sammen socialt inden skolestart.
Hvis personalet mister hænder, forringes udbyttet. Forslaget kan desuden
medføre, at forældre vil fravælge den tidlige skolestart i SFO´en, hvilket kan
have negativ indflydelse på indskolingen og kommunen ender med ikke at
spare penge alligevel.

2308
2309
Reduktion støttepædagog indsats 0-5 år
Reduktion i midler til sprogstimulering til 2-
sprogede småbørn.
- 3 -
216
Skolebestyrelsen er også bekymret for de besparelser, der rammer os
indirekte - småbørnene.
Normeringerne af kvalificeret personale i daginstitutionerne er i dag så
ringe, at børnene ikke får tilstrækkelig voksenkontakt. Det giver efterfølgende
skolen unødvendige sproglige og adfærdsmæssige problemer.
Forslagene 2308 og 2309 medfører at pædagogerne i institutionerne, kommer
til at bruge deres sparsomme tid på de børn med særlige behov, som
ikke får ekstra hjælp mere.
Hvis normeringen ikke samtidigt øges, vil forslagene få negativ indflydelse
på folkeskolens behov for specialundervisning i fremtiden.
På vegne af skolebestyrelsen
Thomas Hou Nielsen
Skolebestyrelsesmedlem

217
Børnehaven Solstrålen, Bakkevænget 2 Ø.Tørslev, 8983 Gjerlev Tlf 89159550
HØRINGSSVAR ANG. SPAREKATALOG
Ø.Tørslev d. 12-9-2010
Vi anerkender, at der skal spares og at den kommunale sektor måske har vokset sig
for stor. I pressen fremlægges tal på, hvor mange flere offentlige ansatte, der er blevet
over de sidste år. Mange ledere og konsulenter og for få ”varme” hænder, der kan
arbejde kvalificeret med børn, unge og ældre. MEN…
Vi kan påvise, at det altså ikke er her ude i den enkelte børnehave, at vi har fået flere
ressourcer. Vi fandt vores virksomhedsplan fra 1999 frem. Heraf fremgår det meget
tydeligt, at vi havde 251 personaletimer + leder og studerende, i dag har vi 249 timer
+ leder og studerende. Dengang var vores normering 56 børn, i dag passer vi 59 børn
og vores lønbudget har pt. røde tal på bundlinjen. Vi behøver vel ikke at
dokumentere, at papirarbejdet også for den enkelte pædagog, med læreplaner, BMV,
sprogscreeninger, hjemmesider, aftalemål osv. ikke er blevet mindre gennem de
sidste 10 år. Timer der går fra det direkte arbejde med børnene.
Når det ikke kan være anderledes så spar der, hvor det ikke berører det direkte
arbejde med børnene.
Vi anerkender, at det er vanskelige tider for små institutioner. Så brug anlægspenge
til, at bygge til de små institutioner, så de kan blive bæredygtige og mere fleksible.
Sammenlæg de institutioner, hvor det vil være naturligt ift. deres fysiske placering.
Forslag 2301, den store omstrukturering, mener vi bare vil give endnu flere
lederstillinger, vi har svært ved at se, hvilke betydelige arbejdsopgaver der ikke
stadig vil være der for den daglige leder ift. nu. Men prøv gerne at skære ned på
mødefrekvensen, hvor det overhovedet er muligt. Slank MED organisationen. Vi
hilser også de nye ”toner” i dagtilbudsloven, om lidt mindre papirarbejde med
læreplaner og BMV velkomment.
Styr institutionerne gennem økonomien og tilsyn og spar alle de ressourcer der
bruges på aftalemål. Hav tillid til, at dygtige ledere og personalegrupper rundt om i
institutionerne kan forestå børnenes trivsel og udvikling på bedste vis – hvis de bare
får den fornødne tid til det. Tid til det almen pædagogiske arbejde og tid til inklusions
arbejdet med børn med specifikke behov. Det vil på sigt kunne spare på dyre
skoletilbud, anbringelser osv.
Og som i de fleste familier – når krisen kradser, må man skære ned på flødekagerne
og som krisen kradser i Randers kommune lige nu, tænker vi at der må skæres ned på
fløden ( kunst, kultur og prestige projekter)
Med venlig hilsen
Solstrålens MED udvalg
Gurli Eriksen

218

219

220

221

222
Høringssvar til 2301 – 2312 i Direktionens sparekatalog Randers Kommune 2011-2014
Randers Kommune skal tilpasse sin kommunale økonomi. Det er klart for enhver. Der skal
prioriteres og det vil ikke være muligt at undgå serviceforringelser, det har også vi som borgere i
Randers forståelse for.
Fra vores synsvinkel er det blot vigtigt at en sådan svær proces har fokus på:
• At beskytte kerneydelserne og det borgernære.
• At spare ”oppe fra og ned”. Der må være en rationaliseringsgevinst fra
kommunesammenlægningerne det nu er nødvendigt at indkassere.
• At, i en besparelsestid, lægge vægten på at bruge ressourcerne på mennesker frem for nye
anlæg, hvor ønskede de end må være.
• At tage vare på det gode der gennem mange år er opbygget i Randers Kommune. Her tænker
vi især på forskelligheden, borgernes frie valg og den høje faglighed, som dagtilbuddene i
vores by er kendetegnet ved.
• At fremme en proces hvor størst mulig arbejdsglæde bevares blandt medarbejderne på
gulvet. Det er her det direkte møde med borgerne finder sted og hvor det er ekstra vigtigt
med et godt arbejdsklima, oplevet ejerskab og lavt sygefravær.
Vi har følgende kommentarer til de enkelte forslag:
2301 Ny struktur og ændret ressourcetildelingsmodel.
Der er, set fra vores synspunkt, tale om et sjældent uklogt forslag. En hurtig indført, dårlig forberedt
og topstyret ny struktur har alle muligheder for at trække lange negative spor. Desuden ser der for
os ikke ud til at være evidens for at den planlagte besparelse kan hentes hjem. Erfaringerne fra
andre kommuner peger ikke i den retning.
Vi har som selvejende børnehave muligheden for at fortsætte i en egen selvstændig struktur og vi
vil naturligvis tage vores del af den fælles økonomiske byrde, men alligevel vil vi advare mod dette
forslag. Det vil ikke blive til gavn for det enkelte barn og dets forældre.
Ændringen af ressourcefordelingen er ikke umiddelbart en besparelse. Men hvorfor er den så med i
forslaget? Svaret må være: For at tvinge sammenlægninger igennem i en fart. Det må være det
indlysende svar da den nye model straffer de små og belønner de store institutioner.
Nu kan sammenlægninger absolut være på sin plads. Men vi tror det er af stor betydning at give tid
til en god proces og dermed indfase en ny ressourcetildeling over flere år. På den måde sikrer man
at dagtilbuddene også fungerer godt i og efter en omstillingsperiode. Det mener vi burde være en
nem beslutning at træffe.
2305 Reduktion i åbningstid.
Her vil man bryde med Randers kommunes ønske om at være en god bosætningskommune for nye
børnefamilier. Vi risikerer at overskride smertegrænsen for hvor lidt man kan holde åbent i forhold
til familier hvor de voksne pendler ud, forældre der møder tidligt og familier med enlige forældre.
Som minimum bør man give enkelte institutioner i hvert område lov til at holde længere åbent.

223
2306 og 2308 Særlige børn
Forebyggelse og støtte i de tidlige år er en forudsætning for inklusion og gode livsvilkår for de
enkelte børn og deres familier, og for at senere indgreb ikke bliver for voldsomme og for dyre for
Randers Kommune. Vi mener der her er tale om kortsigtet økonomisk tænkning, hvor der er alle
muligheder for at øge det kommunale forbrug i andre kasser.
Om Jennumparken kan man desuden sige at de løser helt særlige problemer i Randers kommune til
gavn for alle på lang sigt. Det er et sårbart arbejde man bør tage vare på.
2307 Reduktion med én pædagogisk konsulent
Vores medarbejdere har god gavn af de pædagogiske konsulenter og vi er sikre på at de alle har en
fyldt arbejdsdag til gavn for daginstitutionerne. Men i en sparetid mener vi at det er rigtigt at se på
om det er nødvendigt med det niveau der er opbygget i Randers kommune af interne og eksterne
konsulenter. Det er dyrt og der er kun et sted at tage pengene…
Måske kunne vi nøjes med mindre, især hvis man regelsanerer og begrænser mødeaktiviteten i de
fælles fora. Måske kunne man også uddelegere en række af opgaverne til ledernetværk. Alt sammen
tiltag der ikke umiddelbart ville være negative.
Direktions spareforslag har når man gennemlæser kataloget ikke nemt ved at pege indad. Forståeligt
kan man mene, selvom Randers kunne have ønsket sig et større mod på det område. Vi håber at
politikerne fra deres position bedre kan få øje på potentialet og træffe de svære, men nødvendige
beslutninger.
2312 Rammebesparelse
Randers kommunes niveau for tid til det enkelte barn er blandt landets laveste. Ved en
rammebesparelse er der kun et sted at slå til, netop der. Der er hverken løsthængende frugter eller
overskydende fedt der kan afbøde konsekvenserne for vores børn. Den tid er forbi på gulvet i en
randrusiansk børnehave.
I vores børnehave knokler medarbejderne for hele tiden at gøre det bedst muligt. De udviser
arbejdsglæde, engagement og har et lavt sygefravær, selvom de tydeligt presser ressourcerne.
Derfor håber vi at I begrænser denne besparelse mest muligt. Vores børn er vores fremtid og kimen
til et nyttig samfundsborger skabes i høj grad i vores daginstitutioner.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen
Den selvejende institution
Børnehaven Tirsdalen

224
Høringssvar: Børnehaven Skovly. Skovlyvej 7, 8930 Randers.NV
Til spareforslag Børn og skoleudvalget, budget 2011-14.
2301. Ændret struktur dagtilbud.
At der skabes rammer for rationel løsning af administrative opgaver i de enkelte institutioner
er en god løsning. HUSK. Der er aldrig tilført ledelsestid til denne opgave i den decentrale
udvikling.
- Vi ser at udviklingen går mod områdeledelse, - men at den bliver struktureret og indført som
model i forbindelse med nedskæringer findes meget uheldigt.
- Der bliver længere kommunikationsveje, og hvordan skal daglig leder informeres og
hvordan bliver tilgangen til bruger/medarbejder og ledelse i den sammenhæng.
- At personaleledelse og pædagogisk ledelse er i ledelsen tæt på bruger.
- Mulighed for at tage selvstændige initiativer og for at styre sig selv- under ansvar for
omgivelserne.
- Dermed at ledelse udøves gennem selvstændige læringsrum, og at vi leder ved at sætte
betingelser for læreprocesser, ikke ved at diktere deres indhold.
- Værdien af et mål ligger i de processer der motiverer. Et mål er ansporende, motiverende
og giver mulighed for at opnå konkrete succeser.
- At det ses og mærkes i kulturen i forhold til ovenstående betragtning. Citater af Klaus
Majgaard Odense Kommune.
- Den enkelte medarbejder har brug for at beholde sin ledelse tæt på – MUS samtaler, at blive
understøttet i arbejdet med børn i vanskeligheder, og opfølgning af
medarbejderkompetencer for at rumme det enkelte barn bedst muligt.
- Familiearbejdet og forældresamarbejdet i ledelse vil blive et dilemma, hvis der ikke er afsat
ledelsestid til det ----- Ikke alle i distriktet har de samme vilkår og opgaver i de
hovedopgaver i forhold til brugere, tænker her på den tidlige og forebyggende indsats, som
vi eksempelvis ikke har ressourcer til.
- At Randersmodellen, stadig kan fungere i det enkelte distrikt – Økonomi – aftalemål og
ejerskab hænger sammen med ansvarlighed – energier.
- At hver enhed opfattes, som den er, med de ressourcer der er udlagt, så personalet oplever,
hverdagen som kontinuerlig i forhold til tilrettelæggelse og udførelse af det pædagogiske
arbejde og forældresamarbejdet.

225
2302. Omlægninger af naboinstitutioner.
- Vi er vidende om at det vil betyde sammenlægning med Børnehuset Bækkestien.
- Det opleves som problematisk at sammenlægge en kombineret institution og en børnehave
med 57 børn , der modtager børn fra andre vuggestuer og dagplejebørn i området.
- Vores brugere er forskellige og som sådan også tilgangen til dette i kulturen.
- At tage udgangspunkt i den pædagogiske ledelse og den daglige praksis ses som en
ressource.
- Ledelsesopgaven, ser jeg som problematisk at tage eller være en del af, da der er forskellige
tilgange til ledelse også i forbindelse med forældresamarbejdet.
2306 – 2308. Reducering af nednormering i Børnehuset Jennumparken og i den
specialpædagogiske indsats. 0-5 årige.
- Reduktion i den specielle indsats Jennumparken og i støttepædagogens indsats er
problematisk. Da der i dag er brug for alle ressourcer.
- Når vi efter indstilling bliver tildelt timer er det fordi vi ikke kan rumme opgaven og der
skal en anden indsats til. I forhold til dette er det få timer der tildeles og i mange tilfælde må
vi selv finde specialpædagog.
2312 . Rammebesparelser på daginstitutioner.
- Dette forslag kan vi ikke forholde os til da det ikke er defineret hvilke forslag der er i spil.
- Kun pointere at vores område ikke kan klare besparelser , hverken i hænder eller økonomi

226
Høringssvar fra Børnehuset Bækkestiens bestyrelse
Vi har to bekymringer:
Vi kan se, at der er forslag om at fjerne vores udvidede åbningstid… helt eller delvist.
Dette er vi selvfølgelig kede af, da vi mener at en stor by som Randers har brug for et sådant
pasningstilbud.
Det ville klart være optimalt, hvis der på nogen måde var mulighed for at bibeholde denne service.
Vi kan imidlertid godt se, at der denne gang skal spares rigtig mange penge og at der er virkeligt
alvorlige forslag på huggeblokken, så vi er forstående overfor at også vi må bidrage til at finde
løsninger på denne fælles udfordring.
Vi kan på fremmødesedlerne se at tidsrummet imellem kl. 17 og 18 er den del af den udvidede
åbningstid, der er mest behov for. Derfor vil vi gerne at der kun ses på spareforslaget ”delvist
reducering af udvidet åbningstid” og at vi kan beholde en åbningstid der hedder 6:30 til 18:00.
Vi mener at af to onder er det bedre at skære i åbningstiden end i tilbuddets kvalitet.
Vores anden bekymring går på at fjerne den ansvarshavende leder fra at have deres daglige gang i
institutionerne til blot at være en distanceleder.
Dette har flere konsekvenser.
Vi mener, at det er uhyre vigtigt at der er en kompetent leder i huset, som på tydelig vis tager ansvar
for arbejdsmiljø for personalet og som i det hele taget er ansvarlig for at alle såsom børn, forældre,
personale og samarbejdspersoner har deres gang i et hus, med en ordentlig atmosfære.
Desuden mener vi at det er meget uheldigt, hvis vi forældre skal nøjes med en leder, som man
sjældent kan få i tale.
At der samtidig sker det, at de enkelte bestyrelser elimineres og der bliver én stor fælles bestyrelse,
hvori medlemmerne slet ikke har samme virkelighed, er en anden uheldig konsekvens af forslaget.
Vi mener, at det er af afgørende betydning at vi er en bestyrelse, hvor vi alle har børn i samme
daginstitution og hvor vi alle er med i drøftelserne om netop vores børns dagligdag.
Vi er en velfungerende bestyrelse, hvor vi drøfter alt, der kan have overordnet betydning for vores
børns vilkår og potentialer.
Vi ville se det som katastrofalt for bestyrelsesarbejdet, hvis denne mulighed for brugerindflydelse
bortfaldt. Det er direkte i modstrid til den tidsånd, hvor brugerne har både behov og mulighed for
indflydelse… for at blive hørt og for få sine gode ideer i spil.
Venlig hilsen Bestyrelsen i Børnehuset Bækkestien

227
Høringssvartilspareforslagpådagtilbudsområdet,RandersKommune,2010
ViiLangåBørnehavesforældrebestyrelseharfulgtmedidebattenomspareforslagpå
dagtilbudsområdetiRanderskommuneogdrøftelsenafsammeimedierne,påarbejdspladserne
ogikkemindstibørnehaven.
Forslag2301:Ændretdagtilbudsstruktur
Ændrermanstrukturenialleinstitutionervildegåfraathavefokuspålæringogpædagogisk
arbejdetilatbliveintetandetendpasningsordning.
DerudovererderforsøgtlignendeomlægningerafdagtilbudsstruktureniÅrhus,Viborgog
Odense.Omlægningenerforsøgtimplementeretienårrækkeogerikkeensucces.Derharikke
væretdenøkonomiskegevinstvedomlægningensomforventet.
Lederenfordenenkelteinstitutionerstattesmedenområdelederformangeinstitutioner.Dervil
ikkeværeensynliglederidetdagligetilatvaretagepersonaleogforældremæssige
problematikker.Områdelederenvilhaveansvarfordetpersonalemæssige,detpædagogiskeog
detøkonomiskeansvarforoptil9daginstitutioner.
Deransættesistedetenafdelingslederidetenkeltedagtilbud.Denneharingenkompetenceog
derforvilbeslutningsgangenbliveuigennemskueligoglangsom.Derudoverforsvinderdesociale
relationer,hvilketkommertilatgåudoverpædagoger,børnogforældre.
Ibaggrundenforspareforslageneeranført,atetmåleratsikreudvikling,læringogtrivseli
samarbejdemedforældre.Detteforringesvæsentligtvednedlæggelseafforældrebestyrelseride
enkelteinstitutioner,samtvedansættelsenafenområdeleder,derikkeharsindagligegangpåde
enkelteinstitutioner.Forældreneanføressomvæsentligeogcentraleparteriarbejdetmedden
nyestruktur.Detervorthåb,atdettebetyder,atdertageshøjdeforvoresdybeskepsisoverfor
forslagetomændringafdagtilbudsstrukturen.
Decentralleder
Istedetforheltatnedlæggelederstillingengiverdetbedremening,atmansammenlæggerde
daginstitutioner,derbefindersigidetsammegeografiskeområde,doghøjest34institutioner.
Mendetermegetvigtigtatdagtilbudsordningerneharenleder,derkendernærområdetogsom
vedhvadderskeriinstitutionerne,kenderbørneneogderesbehovogikkemindstkender
pædagogerne.
Forældrebestyrelserne
Forældrebestyrelsenidenenkelteinstitutionnedlæggesogdervedforringesdenenkelte
forældersindflydelsevæsentligt.
Vedomlægningafdagtilbudsstrukturenforsvinderforældrebestyrelserneihverenkeltbørnehave.
• Detvilblivesværereatfåmødernetilathandleomdetsomforegårhosos,
1

2
• Bliverdetsåoverordnet,detderdiskuterespåmøderne,atdetbliveruinteressant;mere
økonomiogadministrationogmindrevoresbørnshverdag,
• Mankommertilatbrugetidpåandreinstitutionerogskaltagebeslutningeromen
institution,
• Børnehavernemisterderessærpræg,daallebliverstyretens,
• HvadskerderhvisLangåingenrepræsentanterhariforældrebestyrelsen?Erdersånogen,
derviltalevoressag?
Derimodkunnedetværeenstorfordelhvisforældrebestyrelserneinærområdetarbejder
sammen,mødesengangimellem.Dervedfårmanflereatsparemed.
Forslag2305:Reduktionidaginstitutionernesåbningstid
Langåerenpendlerbyogderforerdetvigtigtatdaginstitutionenharåbenttidligtommorgenentil
omeftermiddagen.
Forslag2308:ReduktionStøttepædagogindsatindsat05år
Enforringelsepådetteområdevilhavestoreomkostningerfordebørnderharspeciellebehov.
F.eks.kanbørnmedADHDrisikereatskullegåienalmindeligbørnehaveudenstøtte,fordider
ikkeerettilbuddertilgodeserdemoggiverdemmulighedforudvikling.
Derudovervildissebørnanbragtienalmindeligbørnegruppeudenstøtteogsåhavestore
konsekvenserforalledeøvrigebørn,dadervilblivebrugtmangeressourcerpåetbarnogen
negativstemningkanpåvirkehelegruppen.
Deterifølgedetteforslagyderligeremegetvanskeligtatfåstøttepædagoger,derkanydeen
specialpædagogiskindsatstildettebarnsåmulighederneforintegrationafbarnetigruppenog
vidensdelingmeddetøvrigepersonalerisikereratgåtabt.
Afslagellerkorterestøtteperiodekanpålangsigtbetydestoreekstraomkostninger.
Forslag2312:Rammebesparelse
Dererberegnetenrammebesparelsepå12,2minutpr.barnpr.uge.Dennebesparelsevilbetyde
etøgetprespåinstitutionernespædagogerogøvrigepersonalesamtbetydeenforringet
mulighedforathavefokuspådebørn,derharsærligtbehovforomsorg.Ensådanbesparelse
vurderesderforatværesenmegetkortsigtetløsning.
Vedkommunesammenlægningenblevdervedrammebesparelseforetagetvæsentlige
nedjusteringeriLangåBørnehave,bådepersonalemæssigtogidedagligeaktivitetermed
børnene.DeforeslåederammebesparelservilrammeLangåBørnehaveiensådangrad,at
besparelserneikkeblotvilbetydenedjusteringer,menetsåstortfaldikvalitetfordetenkelte
barnsamtdenpædagogiskefaglighed,atdetikkevilværeforsvarligt.
228

229
Randerskommuneharenafdedårligstenormeringerpådaginstitutionsområdetidetganske
land.
MedhenvisningtilartikleniPolitikenden7.november2009”Forfåvoksneidaginstitutioner
stresserbørn”fastslårseniorforskerMorgensNygaardChristoffersenfraDetNationale
Forskningscenter,at:”Flereinternationaleforskningsresultaterviseratbørniinstitutionermedfå
pædagogerharetforhøjetindholdafstresshormonetkortisolikroppenogdesudenkandelave
normeringernedsættebørnenesindlæringsevneoggørebørnenemereaggressive.78børnpr.
pædagogbegynderatskabevirkeligeproblemerforbørnene”.
Pædagogerslangtidssygefraværhængerdirektesammenmedderesarbejdspres,hvilketkanlæses
påhjemmesidenomanvendtkommunalforskning:
AKF.dk/udgivelser/container/2010/udgivelse_1053
Forældrebestyrelsenundrersigoverdetteforslag,dadetikkestemmeroverensmedden
overordnedebørnogungepolitik.
3

230
Høringssvar til besparelses-forslag vedr. budget 2011 – 2014
Vi har både i personalet og i forældrebestyrelsen i Børnehaven Glentevej diskuteret
de besparelsesforslag, som direktionen har lagt frem til høring.
Vi tager til efterretning, at kommunen skal spare, og at alle må se indad for at finde
områder, der kan indskrænkes økonomisk med mindst mulige serviceforringelser for
borgerne.
Vedr. forslag 2301:
Det indebærer ændret dagtilbudsstruktur. Vi er meget bekymrede om, hvad det
kommer til at resultere i. Her tænker vi bl.a. på:
Lang afstand fra forældre til bestyrelse
Lang afstand fra forældre/personale til dagtilbudslederen
Forslaget siger, at god ledelse er en overordnet person, der udstikker de store
linjer. Vi siger, at god ledelse er nærvær, synlighed og tilgængelighed, hvilket
også er det forældre og personale efterspørger.
Vi er skeptiske over for, om et ekstra ledelseslag(dagtilbudsledere), kan betyde
besparelser?
Teori og erfaringer i andre organisationer fortæller helt klart, at ved
omstruktureringer, er det nødvendigt med en lang proces, hvor de berørte
parter kan være med undervejs og herved få ejerskab til de nye tiltag. Det er
ikke en del af forslaget her. Derfor kan vi frygte kaos og mistrivsel for alle,
f.eks. med forhøjet sygefravær.
Er værdien ”ordentlighed” i personalepolitikken med, når institutionsledere
fyres og går ned i løn med titlen afdelingsleder, når souschefer også mister
deres titel, men alligevel bevarer deres nuværende løn?
Vedr. forslag 2305:
Det indebærer reduceret åbningstid i institutionerne.
Det harmonerer ikke med tanken om det fleksible arbejdsmarked, men lige for vores
brugere vil det være en af de mindste af foreslåede serviceforringelser.
Vedr. forslag 2312:
Det indebærer en generel rammebesparelse på daginstitutionerne.
Her må vi advare mod forslaget, da det virkelig rammer kerneydelsen, nemlig tid,
nærhed og omsorg til vores børn. I løbet af kort tid vil vi se konsekvenser hos vores
børn.

231
Spareforslag fra Hovedudvalgets medarbejderside:
Vi henleder opmærksomheden på disse forslag, der indeholder besparelsesforslag for
28.852.344,00 kr.
Serviceforringelser:
Vi beder meget om, at politikerne ved de vedtagne besparelserne klart udmelder til
brugerne, at der fremover bliver voldsomme serviceforringelser, da det ellers er
personalet, der dagligt må tage imod kritik herfor.
Med venlig hilsen
Personalet i Børnehaven
Bestyrelsen i Børnehaven Glentevej ved formand Inge Thomsen

232
Randers Kommune
Havndal Børnehave
15. september 2010
_____________________________________________________________________________
Høringssvar vedrørende budget 2011-14
Kære politikere,
Vi kan forstå, at Randers Kommune har alvorlige økonomiske problemer. Dette faktum
kan ikke anfægtes.
Der er mange spareforslag, som vil influere på den dagligdag, som kendes i dag på daginstitutionsområdet.
Men det er ikke nemme valg. For at beskrive situationen i en metafor,
så minder det lidt om Aksepots søstre, som troede at skære en hæl og klippe en tå kunne
klare problemet. Problemet for Randers Kommune er, at det trick er brugt flere gange nu.
Der er ingen lavt hængende frugter tilbage.
Derfor skal der tænkes i nye baner end blot at foretage rammebesparelser, som sender den
konkrete problemløsning ud i institutionerne.
En rammebesparelse vil udmønte sig helt nede på ”gulvet” i den konkrete opgaveløsning.
Dette er uacceptabelt. Vores budskab til jer er, at I skal skære fra toppen!! Længst væk fra
kerneopgaverne!!
Vi er klar over, at vi vil blive udfordret af enhver besparelse. Vores selveje-status er også
i spil. Men vi tager udfordringen op. I skal bare være meget konkrete med besparelserne. I
er valgt til at træffe den tunge beslutning. Gør jeres bedste, overvej om det virkelig er
nødvendigt at øge anlægssiden – bare fordi der er tilskud at hente, tænk helt ud af boksen.
Besparelser i den størrelsesorden, der er lagt op til, vil lave dagen i morgen om i forhold
til i dag, Ingen tvivl herom. Så vær visionære.
Ikke noget med at skubbe aben tilbage til os!!
Hilsen
Personalet, ledelsen og bestyrelsen
i
Havndal Børnehave
Havndal Børnehave Telefon 89 15 93 97 Åbningstider : Mandag – Torsdag
Rolighedsvej 24 E-mail havndalbh@randers.dk Kl. 630 – 1700
8970 Havndal Hjemmeside www.havndalboernehave.randers.dk Fredag til 1530

Randers Kommune
233
Skelvangsvej 193
8920 Randers NV
Telefon 89 15 96 96 – e-mail: bornregnbuen@randers.dk
Børnehaven Regnbuen den 14.september 2010
Høringssvar vedr. besparelser i Randers Kommune
De forslåede besparelser indenfor børneområdet er af sådan en karakter, at vi finder os nødsaget til
at kommentere sparekataloget. Igennem lang tid har vi haft stor tiltro til og glæde af, at Randers
Byråd har prioriteret mangfoldighed og forskellighed af daginstitutionerne i Randers. Hver
institution har kunnet blomstre, skabe sit eget særeje, sine egne aftalemål og hver især arbejdet for
hvad de sammen med deres forældrebestyrelse mener, er et godt børneliv med alt hvad der tilhører.
Med de spareforslag der er spil forholder vi os kritisk undrende til specielt forslag 2301 der
indebærer en markant anderledes ledelsesstruktur med områdeledelse end det vi kender til i dag. Vi
er bevidste om at besparelser kan være nødvendige, men pointerer at konsekvenserne og
omkostningerne ved netop forslag 2301 vil være både menneskelige og pædagogisk faglige
uoverskuelige og dermed en markant forringelse af dagtilbudene for Randers kommunes
daginstitutioner. Det gælder på for vores børn, for forældrene og personale.
I forslag 2301 ser vi følgende problemstillinger:
At kommunikationsvejene bliver alt for lange. Forældrene ser ikke dagtilbudslederen, der
fysisk ikke kan være tilstede i de enkelte afdelinger som Børnehaven Regnbuen bliver en af
syv af….
At der med en fælles forældrebestyrelse og et MED udvalg vil være markant dårlige
indflydelse på egen situation eller person…
At trivsel og udvikling kræver ledelse. Ledelse der er i institutionen hver dag og ikke
afdelingsledere der ikke har administrativ, faglig og pædagogiske ledelse…
At al forskning tydeligt viser, at ingen ledelse giver uformel ledelse…
At stabiliteten og trygheden ved kendt personale fuldstændig skrider i så fald, at personalet
skal være til rådighed for at kunne flyttes fra dag til dag fra afdeling til afdeling i det
pågældende område…
Risiko for manglende veluddannet fag personale i rekrutterings øjemed..
At mangfoldigheden og udviklingen af de enkelte institutioner forstener og ensrettes til et
fælles i hvert enkelt område…
At den personale politik som Randers Kommune på mange fronter er stolte af, fuldstændig
laver en skævvridning af ved dette forslag, at daginstitutions lederne mister deres løn, mens
dette ikke er gældende for souschefer eller andre faggrupper der overgår til andre stillinger
ved omstrukturering….
Og endelig….at besparelses forskellen mellem forslag 2301 og 2302 svarende 7 stillinger på
kort og lang sigt er en langt langt bedre investering både menneskelig og pædagogisk
fagligt…
Hermed tager vi fat i forslag 2302 som vi i Børnehaven Regnbuen kan se mange gode udviklings
muligheder i selvom vi ved, at vi med dette forslag sætter vores leder i spil, idet nabo institutionen,
vuggestuen regnbuen jo også har en leder og ved en sammenlægning vil reducere de to

Randers Kommune
234
Skelvangsvej 193
8920 Randers NV
Telefon 89 15 96 96 – e-mail: bornregnbuen@randers.dk
lederstillinger til en fælles leder. Ud over en besparelse på en leder løn ser vi muligheder i stordrift
fordele, lettere overgange mellem vuggestue og børnehave både for børn og forældre, fordele i
personale fleksibilitet i et samlet hus…faktisk videre udvikling på det gode samarbejde der i dag er
mellem de to selvstændige institutioner. Jf. den arkitekt gennemgang der foreligger fra 2009 for
samtlige daginstitutioner. Med andre ord hilser vi, både personale og forældrebestyrelse forslag
2302 velkommen…
Vedr. spareforslaget for Jennumparken og støtte korpset ser vi store bekymringer, såfremt disse
effektueres. Begge og specielt Jennumparken gør mange måder et imponerende højt fagligt arbejde.
En hel unik og uundværlig indsats som vi ikke mener, kan undværes. Det er forebyggelse når det er
bedst, og prisen for ikke at investere nu, er på den lange bane langt og uoverskueligt økonomisk
byrde for kommunen.
Vedr. reducering af åbningstiden kan altid diskuteres om end vi mener at harmonisering er
nødvendigt i forhold til efterspørgsel. Det samme gør sig gældende for tilbud som ikke er fornuftig
driftbare dvs. lukning de to små institutioner som omtalt i sparekataloget.
At fremkomme med besparelser er aldrig en lykke situation, om end det kan være nødvendigt. Det
er dog altid betænkeligt at lave en stor omstrukturering berammet på en besparelse. Det kan også
altid være lettere at pege på andre end sig selv når kniven skal skære, men vi mener dog vi med
dette høringssvar at have tilstrækkelig faglige overvejelser, erfaring og argumenter for at se
udviklingsmuligheder inden for egne rækker og rammer.
At kunne fremtrylle andre fornuftige forslag for besparelser kunne jo være dejligt at fremsætte, men
det kan vi ikke. Blot appellere til at vi for pokker i dagens Danmark, i Randers kommune sikre at vi
har et ordentligt fagligt dagtilbud hvor vi gør en forskel for vores børn, deres forældre og personale.
At vi til en hver tid stræber efter at give vores børn det bedste børneliv – de er vores fremtid.
På Børnehaven Regnbuen og forældrebestyrelsens vegne
Merete Jensen, forældrebestyrelses formand & Jane Andersen, leder

235
HøringssvarfraBørnehavenDragonvej
Determedstorundren,atvilæserforvaltningensspareforslag.
DesenesteårharderværetflerestoresagersomdemiTønderogBrønderslevogmangemindresomvi
ikkehørersåmegetom,menallehandlerdeom,atderbliverbegåetovergrebpåetbarn.Hvergangsiger
alle,hvispædagoger,lærereogsocialrådgiverehavdehaftflereressourcer,villedehavekunnetforhindre
nogleaftingene.
IBørnehavenDragonvejervi8veluddannedepædagoger.Vihargennemårenehaftnoglegrimmesager
der er endt med tvangsfjernelse. De er alle endt godt for barnet, men kun fordi der var nogle dygtige
pædagogerderturdeogkunnehandlepådetdeså.Foratkunnedette,kræverdetudoverveluddannede
pædagogerennærværendelederderkan/tørtageledelse.
Såkærepolitikere,ladosbeholdevoreslederogdygtigepædagoger.DetbetydernogetforPeterpågul
stueatMarianneerder,mereenddetbetyderforhamatderermangepåLaksetorvet.
Vihåber,atIvilfindebesparelserneetandetstedendvedatlaveområdeledelse.Alleerfaringerviserat
detpåsigtikkeerder,derkansparespenge.
VihåberIvilsepåsparekatalogetframedarbejderne.
Detteerikkeskrevetforatreddevoresegnestillinger,viskalnokfindenogetandet,mendetgørenforskel
for Peter på gul stue, at der er voksne der kan give ham den tryghed og nærvær der gør at han kan
modtagelæring.
Her får I en historie fra børnehaven hverdag. Vi håber den beskriver hvorfor det er vigtigt med varme
hænderogetveluddannetpersonale,derkanrummeoghandlepåetbarnssorg.Deterenhistoriesom
ogsåviser,hvadJerespengeblandtandetbliverbrugttil.
Dervarengangenlilledrengdergikibørnehave,ladoskaldehamSøren.
Sørensfarvarenstorstærkfyrmedtatoveringeroverdetheleoghansmorvarenlilleilterdame.Devar
søde,mendehavdealdriglærthvordandetvaratværeforældresåSørenboretandetstedendhjemme
hos dem, han bor på Børnehjemmet Filuren, men denne nat havde han sovet hos sine forældre. I den
børnehaveSørengik,vardesåheldigeatdehavdeenpædagogderhedLotte.DeterLottesomharfortalt
følgendehistorie.
En dag i børnehaven skal Søren med en gruppe børn i kælderen, hvor en sygeplejestuderende vil lave
gymnastikmeddem.DetkanværesværtforSørenatværemedtilenaktivitetmedennyogukendtvoksen,
oghanharderforenvoksenfrastuenmed.Dergårdogikkelangtidfør,Sørenogdenvoksnemågåop
igen,Søreneraltforurolig.Lidtefterskaldespise.Derer1voksenog8børnpåstuen.Sørenvilikkesidde
sammen med de andre børn, og han sætter sig derfor ved et bord alene. Han har alt for meget uro i
kroppenogkanikkesiddestillepåstolenogspise,såhangåroveroglæggersigpåsofaen,hvorhanhurtigt
begynderatrullerundt.

236
Sørenmagterikkeatværepåstuenogdetbliverderforbesluttet,athanskalspisesammenmedmigogto
piger.Hanerdogfortsatnogeturoligogvilgernehaveheleminopmærksomhed.Sørenlaverhøjelydenår
jegtalermedpigerne.
Lotte:”Søren,nuskaldustoppe”.
Sørenhoppernedafstolenogbegynderatrørevednogetafdetlegetøjsomstårpåhylden.Hanstårmed
ryggentilmig.
Søren:”Deterogsåligemeget,jegvilbaredø”.
Sørensstemmelydersørgmodigogikkevred.Hansansigtsudtrykeralvorligt,kanjegsedahanvendersig
ommodmig.
Lotte:”Hvorforvildudet?”
Søren:”Detviljegbare.”
JeghjælperdetopigermedatblivefærdigeogfårdemudpålegepladsensåSørenkanfåro.
JegsættermigmedSørenpåskødethanharhansrygmodmigoghanslapperheltafogliggerindover
bordet,mensjegaerhampåryggen.
Visnakkeromhvaddetbetyderatmanerdød.
Lotte:”Jegvedatderermangesomikkekanundværedig,dererrigtigmangesomgodtkanlidedigogsom
passerpådig.”
Søren:”Hvem?”
Lotte:”DevoksneibørnehavenogdevoksnepåFiluren.”
Søren:”Nej,Filurenpasserikkepåmig,ogdetgørbørnehavenhellerikke.”
Sørengentagerfleregange”Jegvildø”.VisnakkerlidtvidereomdødogSøren
snakkeromenhundsomerdødogsiger
Søren:”Nårmandør,såblivermantilaske.”
Lotte:”Ja,deterrigtigt,menderertomåderatblivebegravetpå.”
Søren:”Ja,detvedjeggodtmanblivertilaskeogellersblivermanædtaformogandresmådyr.
Tysonminfarsgamlehunderdød.Jegerbangefordennyehund,denknurrerafmigheletiden.”
Lotte:”Såkanjeggodtforståatduerbange.Erdernoglesompasserpådig?”
Søren:”Minfarsigeratjegskalgøresådan.”Hanvisermedhændernehvordanhanskalskubbedenstore
hundvæk.

237
Søren slapper tydeligt mere af nu. Han synes vi er færdig med at snakke og går stille og roligt på
legepladsen.
DetvarhistorienomSøren.Denneendtgodt.Vifårflereafdissehistoriersomjegogsåhåber,vilende
godt.MendetkræverenLottederhartidogmod.
Medvenlighilsen
Bestyrelseogpersonale
BørnehavenDragonvej

238

239
Høringssvar vedr. besparelser på området børn 0 – 6 år
I forhold til forslag 2301:
Strukturændringen med 12 dagtilbudsledere og lokale afdelingsledere vil, som vi ser det, kun give en
forringelse af kerneydelsen i daginstitutionerne, Uanset hvordan man vender det, betyder det, at der
kommer til at mangle timer/hænder der, hvor det rigtig kan mærkes.
Det vil skabe et ekstra led af ledere væk fra institutionerne, så beslutningerne får længere vej fra,
hvor de skal tages til, hvor behovet for at tage dem reelt er. Den force det i dag er at have en nærværende
leder, er af meget stor værdi både for personale, forældre og ikke mindst børnene. Det er vores
erfaring, at for at underbygge et godt arbejdsklima blandt personalet, er det afgørende med en nærværende,
synlig og umiddelbart tilgængelig leder. Det skaber tryghed for forældrene og giver lyst til
at engagere sig i vores børns hverdag, bl.a. gennem forældreforening og bestyrelsesarbejde. For forældre
er valget af en daginstitution et aktivt tilvalg og ikke blot en tildeling af et dagtilbud fra det
offentlige, og derfor er mangfoldigheden af institutioner væsentlig for det enkelte barns trivsel.
Endelig tvivler vi på, at den besparelse, der er fremkommet, reelt bliver en besparelse. Vi tror, at så
stor en strukturændring giver anledning til mange problemer, både mht. kommunikation og tilsidesættelse
af nærhedsprincippet, at det kommer til at betyde en merudgift.
I forhold til forslag 2302:
Vi ser ikke sammenlægning af institutioner som et forslag i forbindelse med en besparelse, men som
et led i en udvikling af et større pædagogisk forum. I vores tilfælde vil en sammenlægning ikke indebære
en kombineret institution, da de to naboinstitutioner begge er børnehaver.
Vi vil gerne styrke samarbejdet mellem Kristrup Børnehave og Børnehaven R. Hougaardsvej yderligere,
men uden at miste det pædagogiske særpræg som den enkelte institution har, og som forældrene
valgt børnehave efter. På den baggrund har vi allerede indledt et samarbejde på tværs af børnehaverne.
Vi kan nævne ting som ”bytte børnehave dag”, personale work-shops, planlægning af forskudt
lukning i sommerferieperioden og ”fastansættelse” af vikarer på tværs af børnehaverne som nogle af
de temaer, der er igangsat.
Vi vil for nuværende ikke udelukke en sammenlægning som en mulighed i fremtiden, evt. ved naturlig
afgang af personale. Dette kræver dog fuld enighed fra begge forældrebestyrelser, opbakning fra
personalet fra begge børnehaver, samt god tid til at forberede det pædagogiske fundament for en ny
børnehave, for at en sammenlægning ikke skal betyde frustrerede medarbejdere og dermed en dårlig
hverdag for børnene.
I forhold til forslag 2305.
En forudsætning for et fleksibelt arbejdsmarked og en fortsat mulighed for at Randers skal være et
attraktivt sted at bo (og betale skat) er, at børnefamilierne har mulighed for at benytte dagtilbuddene;
og forslaget om en kortere åbningstid for samtlige institutioner vil enten gøre det rigtig svært for en
del forældre at beholde deres nuværende arbejde eller, med den nuværende beskæftigelsessituation,
føre til, at familier må fraflytte kommunen.
Der vil givet være mulighed for at reducere åbningstiden for nogle institutioner, men det reelle behov
i de enkelte områder bør først undersøges.
Der er i Kristrup Børnehave pt. behov for pasningstilbud fra kl.06.30 til kl. 17.00 hver dag, idet børnehavens
sydlige placering i Randers betyder, at mange forældre er pendlere med lang transporttid
mellem bopæl og arbejdsplads.

240
I forhold til forslag 2308.
En rammebesparelse, som udregnet bliver på ca. 5,5% af institutionens nuværende budget, vil betyde
en så stor forringelse af det pædagogiske arbejde, at det kan blive svært at leve op til de krav, der
ligger på dagpasningsområdet.
Der er i praksis kun et sted at hente denne besparelse, og det er på aflønningen af kvalificeret personale,
hvilket vil betyde, at det er nødvendigt at erstatte uddannet personale med uuddannet, eller en
nedskæring på normeringen.
Randers ligger sammenlignet med andre kommuner meget lavt på normering i forvejen. Derfor vil
dette forslag medvirke til, at Randers kommer til at fremstå som en kommune, der ikke lægger vægt
på et ordentligt pasningstilbud.
I forhold til forslag 9003.
Vi hilser det velkomment, at der søges besparelser ved at forbedre indkøbsaftalerne i Randers kommune.
Det er dog væsentligt, at besparelserne bliver reelle besparelser for de enkelte institutioner og
ikke kun besparelser på papiret. En standardisering af vareudvalget kan blive dyrt, såfremt man ikke
sikrer det rigtige (og brede) udvalg. En institution vil ellers blive tvunget til at købe materiel, der
enten er for ”godt” og dermed for dyrt i forhold til behovet, eller for ringe med øgede vedligeholdelsesomkostninger
til følge. Vi frygter derfor, at institutionens (og dermed kommunens) omkostninger
bliver forøget, uden at baggrunden herfor bliver synlig for kommunens ledelse.
Vi anbefaler derfor, at Randers kommune får lavet nogle rigtig gode rammeaftaler, som de enkelte
institutioner skal benytte, såfremt det er rimeligt for den enkelte institution. Hvis det efterfølgende
viser sig, at disse aftaler ikke bliver benyttet, må det betyde, at disse aftaler ikke er gode nok. Der
kan så efterfølgende sættes fokus på at forbedre aftalerne eller bespares direkte på indkøbsafdelingen.
Vedrørende tjenesteydelser bør det overvejes, om mangel på direkte leverandørkontakt for den enkelte
institution kan få indflydelse på den leverede kvalitet. Dette gælder f.eks. på rengøringsområdet,
hvor vi har erfaring for, at den daglige tætte dialog har stor betydning.
Forslag til besparelser:
Vi er opmærksomme på at der skal spares; men bevar pengene der, hvor de kommer tæt på børnene
og se længere op i systemet.
Med venlig hilsen
Forældrebestyrelsen i Kristrup Børnehave
_____________________________
Ole Borg
Bestyrelsesformand

241
Høringssvar fra daginstitutionslederne i Randers kommune.
Vi har naturligvis forståelse for, at Randers kommune skal tilpasse sin økonomi og at det betyder
besparelser/serviceforringelser på en række områder og benhårde prioriteringer på andre. Vores håb
er at man beskytter kerneydelserne mest muligt.
Vi har nu læst de besparelsesforslag, der ligger for vores område, spurgt ind til detaljerne, og noget
af det, der fylder mest i vore tanker er direktionens forslag 2301 vedr. omstruktureringer på
ledelsesfeltet.
Som vi har fået det forklaret er forslaget kun lavet for at undgå de helt store forringelser for
børnene. Hvordan man har regnet sig frem til det er lidt svært at gennemskue. De forklaringer vi har
fået er ikke overbevisende og virker ikke underbygget med faktuel viden.
Vores indtryk er også at 2301’s besparelse på estimerede 7,6 mill. kan være en
skrivebordsbesparelse som vil vise sig svær at hale hjem hvis forslaget gennemføres. I den
antagelse kan vi i høj grad bygge på de foreløbige erfaringer fra andre kommuner.
Som vi ser det kan der være fordele, også økonomiske, ved at flere institutioner lægges sammen til
én. Men 2301 – forslaget ligger op til et totalt brud med den nuværende daginstitutions-og
ledelsesstruktur og indførelse af egentlig stordrift i Randers Kommune. Som forslaget er skruet
sammen mener vi det giver flere store ulemper bl.a. på følgende punkter:
Nærhedsprincippet forsvinder for både personale og forældre når lederen ikke direkte
arbejder på institutionen. Den synlige nære ledelse som vi oplever som afgørende for en
veldrevet pædagogisk arbejdsplads forsvinder.
Længere kommunikationsvej fra top til bund med risiko for at der opstår misforståelser og
mindre engagement fra forældrene og manglende konflikthåndtering.
Tab af forskellighed, kultur og arbejdsglæde.
Mindre overblik og forståelse for sammenhænge og mindre oplevet ejerskab.
Man kan imødese usikkerhed omkring hvem der har ansvaret for hvilke arbejdsopgaver der
skal løses af de enkelte enheder og områdelederen.
Hvem har kompetencen i områdelederens/afdelingslederens fravær når souschefstillingerne
nedlægges?
En skabelse at et særligt nyt forvaltningslag af områdeledere der kommer til at skulle
fjernlede og administrere. Flere kolde vellønnede hænder frem for nærværende ledere som
vi kender det i dag og som også deltager med varme hænder i deres daginstitution.
Vi vil risikere at miste store dele af den pædagogiske kapital i Randers Kommune. En
væsentlig del af denne er knyttet til mange erfarne ledere.
Vi vil få år med usikkerhed blandt medarbejderne til skade for børn og forældre.
Vi vil måske få en de facto deling af dagtilbuddene i Randers i de kommunale, de selvejende
og de private i hver deres struktur. Hidtil har de kommunale og selvejende stort set fungeret
som ét område med fælles møder, netværk og samarbejdsstrukturer. Det har været et gode
for den pædagogiske faglighed og Randers kommunes mulighed for at øve indflydelse til
gavn for borgerne.
Strukturændringer kan muligvis være med til at højne pædagogikken og give bedre udnyttelse af de
sparsomme ressourcer der er til rådighed, men bør efter vores mening ikke være i spil i

242
besparelsesøjemed. Vil man nyt i ledelsesstrukturen skylder man børn, forældre og medarbejdere at
lave en grundig og faglig forsvarlig proces, hvor man både høster erfaringer fra andre kommuner og
lytter til Randers Kommunes mange dygtige pædagogiske medarbejdere, før forandringer
iværksættes.
Skulle forslaget mod vores råd blive vedtaget forventer vi selvfølgelig, at det berørte personale
behandles i henhold til Randers kommunes personalepolitik.
Derudover finder vi det også bekymrende såfremt der ændres på ressourcetildelingen, da det vil
kunne få store økonomiske følger for de mindre institutioner, der så vil have svært ved at levere et
pædagogisk forsvarligt tilbud. Her bør man som minimum give tid til forandring og implementere
en ændret ressourcetildeling over en årrække, således at de mindre institutioner får mulighed for at
finde nye organisationsformer og tilpasse deres økonomiske forudsætninger.
Ligeledes bekymrer det os, at muligheden for at skære i de ressourcer, der er tildelt Jennumparken
og specialkorpset er i spil.
For os at se er det kortsigtede løsninger, der forringer børnenes livsvilkår og på sigt giver større
udgifter på anbringelsesområdet. I dag gør bl.a. Jennumparken og støttekorpset en stor indsats til
relativt få penge. Den kommunale regning ved at beskære det arbejde vil givet blive langt større
senere.
Vi håber at Randers politikere vil lytte til vores bekymringer og at det vil lykkes at nå frem til et
budget der beskytter kommunes børn bedst muligt.
Med venlig hilsen
Lilli Dam LTR
Ledere i Randers Kommunes daginstitutioner

243
Høringssvar til spareforslag 2301
Tal lige ud af posen!!
Som forældrebestyrelse i Fussingø Naturbørnehave har vi forståelse for, at kommunen er tvunget til at
gennemføre besparelser. Vi er imidlertid ikke enige i måden spareforslaget bliver beskrevet på.
Det bliver fremlagt som et kvalitetsløft og en forbedring på området og ikke som noget der er lavet i
forbindelse med et sparekrav.Vi tænker ikke at forslagene generelt medfører større kvalitet men
derimod forringelser.
For uanset hvordan, så kommer det til at gå ud over børnene, da stordriftfordele ikke tager hensyn til
nærhed, ejerskab og øvrige bløde værdier.
Det vækker nogen bekymring hos os, når vi læser dette forslag, da vi mener, der er ting, der ikke er
taget højde for. Vi er klar over, at det kun er et forslag, der ikke er færdigudarbejdet og vil derfor
komme med nogle ting, som vi synes, I skal have med i jeres overvejelser inden beslutninger tages.
Ændring vedrørende ledelsesstruktur
Som udgangspuntkt bekymrer det os om engagementet fra både afdelingsleder, forældre og personale
vil kunne bibeholdes på det høje niveau, det er nu med den foreslåede struktur for området.
Vores børnehave er ikke "bare" en børnehave. Det er et sted hvor leder og personale har valgt at
arbejde, og hvor forældrene har valgt at have deres børn. I og med at det er en naturbørnehave er den
noget speciel. Vi er bekymret for at centraliseringen ikke vil tilgodese en naturbørnehaves specielle
behov og ønsker..
Vi er skeptiske over for, at der i spareforslaget er lagt op til, at der ikke længere vil være en daglig
personaleleder i daginstitutionerne. Dette kan efter vores mening medføre en række forringelser som
f.eks: manglende kvalificeret tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø, tilfældig personalesammensætning,
procedurefejl i dagligdagen, usikkerhed omkring ansvarsfordeling.
Leder og personale “brænder for” deres arbejde og dette smitter af på forældre og ikke mindst på
børnene. Vi er af den overbevisning, at det er derfor Fussingø Naturbørnehave scorede
topkarakter i brugertilfredshedsundersøgelsen i 2008.
Begrænsning i ressourcerne
Det ansvar og engagement der nu er hos personalet i deres børnehave fygter vi vil forsvinde hvis
personalet kan blive flyttet rundt mellem institutionerne. Endvidere lægger både leder, personale og
forældre en masse frivillig tid i børnehaven som de kunne betale sig fra. Det gør de bla fordi de kan se,
hvad de får for de penge istedet. Det er for eksempel motiverende at bruge en eller arbejdsdage i
børnehaven og dermed skabe mulighed for at der er ressourcer til et nyt legeredskab men knap så
motiverende hvis overskuddet kan anvendes hos andre daginst. i ens område.
Med et samlet budget hvor pengene fordeles efter behov, vil der kunne opstå flere konflikter.Det kan
for eksempel være et behov for Naturbørnehaven at få en skurvogn, men måske også et behov for
Bjerregrav Børnehave for at få renoveret legepladsen. Hvordan skal vigtigheden af disse behov
vurderes.? Vil en stor bestyrelse med repræsentanter fra de forskellige enheder prioritere i helheder
eller kæmpe for netop den enhed, de repræsenterer?
Når der skal spares specialpædagoger vil det betyde, at der bliver dårlige vilkår for det forebyggende

244
arbejde. Med en generel dårligere normering har personalet ikke mulighed for selv at varetage en
specialpædagogisk indsats .Vi frygter derfor at børn med særlige behov ikke tilgodeses i tilstrækkelig
grad.
Forældrebestyrelsens kompetence og engagement
Med hensyn til forældrebestyrelsens nedlæggelse og samling på områdeniveau, frygter vi en forringelse
af brugerindflydelse i den institution man tilhører. Dermed kan det blive svært at få nogle
repræsentanter. Det kan også blive en "ensom" post at sidde på, som den eneste med lige netop én
bestemt børnehave som interesse. I værste fald kan vi frygte kampvalg, som kan udelukke nogle
institutioner for at få brugerindflydelse.
Det er vores klare overbevisning, at denne ændring ligeledes vil mindske forældreengagementet og de
ekstra lokale ressourcer, som ofte stiller sig til rådighed, når der skal gives en hjælpende hånd. Lige nu
føler vi det er VORES børnehave, det vil være en katastrofe, hvis man mister den følelse.
Vi håber I vil lytte til os, og dermed sikre at vi også fremover har en super naturbørnehave i Randers
Kommune, som ALLE – personale, forældre og børn vil trives i.
På vegne af Forældrebestyrelsen Fussingø Naturbørnehave
Louise Hærup Gregersen
Malene Bundgaard
Henriette Thomsen
Gustaf Bock
Frank Huulgaard Jensen

245
Til
Økonomiudvalget
Børn og Skole
Skoleafdelingen
Laksetorvet
DK-8900 Randers
Telefon +45 89 15 15 15
www.randers.dk
Randers den 13. september 2010
Udtalelse fra Sektor MED skole.
Sektor MED skole har den 8. september drøftet Randers Kommunes økonomiske situation i sammenhæng
med direktionens sparekatalog med særligt fokus på besparelserne indenfor MED udvalgets område.
Et enigt Sektor MED udvalg er af den opfattelse, at den foreslåede beskæring af ressourcerne på børn
og skoleområdet vil få alvorlige konsekvenser for børn og unge. Den tid, hvor lærere og pædagoger får
mulighed for at skabe rammer og gode pædagogiske forudsætninger for børnenes faglige, sociale og
personlige udvikling, bliver hårdt beskåret.
Især vil de mange børn, som har behov for en særlig indsats, få det meget svært i et fritids- og skolesystem,
hvor ressourcerne er beskåret så kraftigt, som det er foreslået i sparekataloget. Inklusionen af
børn med øget behov for støtte i dagligdagen vil endog blive meget reduceret og kunne betyde, at nærværet,
omsorgen og den faglige støtte omkring barnet minimeres.
Fritidshjem, juniorklubber og ungdomsskolen tilbyder i dag en særlig støtte og giver særlig opmærksomhed
til børn, unge og familier i de især mindst ressourcestærke steder i byen. Besparelser på dette område
vil ligeledes hurtigt kunne medføre øgede udgifter til langt dyrere tiltag.
Når de unge mennesker forlader folkeskolen, stilles der store krav til deres kompetencer og færdigheder
for at kunne klare sig i et videreuddannelsesforløb med henblik på at kunne opfylder målsætningen om
95 % gennemførelse af en ungdomsuddannelse. Randers har i mange år haft et uddannelsesmæssigt
efterslæb. Uddannelsesniveauet er for lavt og for mange unge får ikke en ungdomsuddannelse. Besparelser
i den foreslåede størrelsesorden vil yderligere forringe mulighederne for at nå målsætningen.
Sektor MED skole ser med stor alvor og bekymring på de foreslåede besparelser.
Vi henstiller derfor til, at der i det omfang, der skal gennemføres besparelser for at kunne finansiere de
nødvendige driftsbudgetter, skal der være overensstemmelse mellem de ressourcer, der stilles til rådighed
og det serviceniveau, Byrådet ønsker.
Venlig hilsen
Torben Bugge
Formand
Kurt Sørensen
Næstformand

246

247
Til Randers Kommune Over Hornbæk, d. 13.09.2010
Økonomiafdelingen, Budgetkontoret
Høringssvar vedr. spareforslag fra børn og skole til budget 2011-2014 fra forældrebestyrelsen
i Æblehaven
Overordnet vil vi understrege, at vi mener, der har været for lidt medinddragelse i processen
omkring udviklingen og formidling af forslagene. Mødet d. 06.09.10 var utilfredsstillende, da der
ikke var afsat tilstrækkeligt tid til besvarelse af spørgsmål. Desuden oplevede vi, at det var en
mangelfuld fremstilling af de foreslåede besparelser. Mødet bidrog ikke til afklaring og forståelse.
2301 Ændret struktur dagtilbud:
Fordele:
Stordrift. Fx fælles kurser for det pædagogiske personale
Bedre mulighed for sparring på tværs af institutioner
Bedre mulighed for aktiviteter på tværs af institutioner
Den daglige leder frigives tid i institutionen – mere tid nærkontakt med børn og forældre?
Ressourcebesparende hvis man vælger at udarbejde fælles lærerplaner, politikker etc.
Ulemper:
Usikkerhed i jobbeskrivelsen. Adressen på arbejdspladsen er ukendt. Forudsigelighed for den
enkelte medarbejder er vigtig. En god kontakt til forældre og børn forudsætter længerevarende
forløb med tid og lyst til at lære hinanden at kende.
Ensretning af forskellige kulturer. Den enkelte institutions frihed til ”at skille sig ud” via anderledes
politikker og lærerplaner begrænses. Det hele bliver mere anonymt.
Vi risikerer at miste gode medarbejder i denne proces med omstruktureringer som indebærer
usikker og løntab for vores ledere.
Nærhedsprincippet forsvinder. Forældrebestyrelsesarbejdet i den enkelte institution falder bort. Der
bliver længere til toppen og det bliver sværere at gøre sin indflydelse gældende som forælder.
2305 Reduktion i daginstitutionernes åbningstid
Fordele:
Dette er en mulighed for at spare penge, hvor det ”kun” går ud over ”de få”.
I Æblehaven er det muligt at reducerer åbningstiden til 51 timer pr. uge ved at lukke en time
tidligere om fredagen og åbne 10 min. senere i hverdagen.
Man kunne også forestille sig at naboinstitutioner har forskudt åbningstid, således at man ved
indskrivning har mulighed for at vælge herefter
Ulemper
Der er naturligvis tale om en serviceforringelse

248
2307 Reduktion pædagogisk konsulent
Fordele: I den nye struktur må det forventes at områdelederen fungerer som pædagogisk konsulent i
dagtilbuddet. Vi mener derfor at denne besparelse er oplagt og muligvis kan omfatte mere end én
konsulent.
2308 Reduktion af støttepædagogindsats 0-5 år
Fordele: Vi skal sikre en god normering til de normalt fungerende børn således at disse ikke på
længere sigt får behov for socialpædagogisk støtte.
Ulemper: Vi er bekymret for, hvorledes man sikrer en retfærdig fordeling af ressourcerne. Man må
formode, at der ikke er et ligeligt behov fordelt i de respektive dagtilbud.
2309 Reduktion i midler til sprogstimulering til tosprogede småbørn
Fordele: I Æblehaven har vi sjældent tosprogede børn og sprogstimulering er således intet problem.
Ulempe: Sprogstimuleringer er selvfølgelig en vigtig opgave i forhold til integration
2310 Reduktion af tilskud til SFO og fritidshjem ved tidlig skolestart
Fordele: Vi finder besparelsen rimelig set i lyset af at jo større børnene er, jo mere selvhjulpne.
Ulemper: Børn der ikke helt er parat til en tidlig skolestart vil ikke få den fornødne støtte hertil.
De vil måske få behov for at ”gå om” eller blive et år mere i børnehaven.
2311 Besparelse på fælleskonto
Fordele: Det er en besparelse, der ikke i første omgang går ud over børnene. Vi forestiller os, at den
nye struktur ”lapper hullerne”.
2312 Rammebesparelse på daginstitutioner
Fordele: INGEN
Ulemper: Det går ud over tiden til børnene! Pædagogerne bliver udbrændte og mister glæden i deres
arbejde. Seneste budget gav besparelser på godt 5 % på rammen. Dette er ikke længere tåleligt.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen i Æblehaven

249
En almindelig dag i børnehaven
Klokken er 6.30. Hanne, som er Pædagog, er lige mødt på arbejde i børnehaven.
Hun går straks i gang med at forberede morgenmaden til de børn der kommer tidligt. Telefonen
ringer, en sygemelding. Der er ikke råd til vikar, så hun må kigge på mødeplanen om der kan
rokeres med de andres mødetider. Håber at de kan i dag.
Det første barn kommer lidt over halv syv, en søvnig lille purk, med små øjne og en fortravlet mor
der er kommet for sent op. Hanne lægger mødeplanen fra sig for at tage imod barnet, som græder.
Imens hun trøster og vinker med det første barn, kommer endnu et barn ind af døren. En meget
utilfreds mor, som ikke kan finde sin søns hjemmesko. Havregrøden bobler. Telefonen ringer.
Hanne lover roligt den vrede mor at kigge efter hjemmeskoene imens hun rører i havregrøden og
trøster det grædende barn. Hun må huske mødeplanen. Flere børn og forældre kommer.
Godmorgen! Husk at smile, så de føler sig taget godt imod. Vinke med endnu et barn. Tage imod
besked fra forældrene: ”Simone bliver hentet af farfar”, ”Magnus skal ikke sove”, ”Anton er lidt
ked af det”…. Der skal dækkes bord, kigges på mødeplan, findes hjemmesko. Så er maden klar. 4-5
børn sætter sig op for at spise. ”Be´ om mælk”, ”Jeg er sulten”… Et grædende barn, har slået sig og
har brug for hjælp til at løse en konflikt. Klokken er 7.30. der er ca. 10 børn, Hanne har indtil nu
været alene.
Den næste voksen møder ind. Hanne må ringe til en kollega for at rykke hendes mødetid.
Imens Hanne ringer, lyder det fra toilettet ”Jeg er færdig”, en anden rykker i hendes trøje ”Søren
driller” og en tredje skal have hjælp til at lyne sin jakke. Der er inden kl. 8 kommet 20 børn. Den
anden pædagog har hænderne fulde, rydder af bordet, vinker farvel, tager imod besked fra forældre
imens hun læser en bog for et par utålmodige børn, som hele tiden får afbrudt deres historie.
Desværre ingen kontakt til mobiltelefonen. Hun må blive lidt ekstra, for at dagen kan dækkes ind.
Må aflyse sin tid hos lægen. Hvornår mon hun får tid til at skrive den indstilling til PPR. Hanne får
en klump i maven. Dårlig samvittighed fylder i hende. Mon hun får pause i dag.
Der lyder et brag! En dreng med særlige behov har kastet en stor sten igennem ruden. Han griner af
det! ÅH! Gid hun kunne investere lidt mere tid i ham. Hun har ved jo fra ICDP kurset at det
relationelle er så vigtigt. Hvornår mon hun kan være lidt mere sammen med ham?
Hanne fejer op. ”Jeg er færdig” lyder det fra toilettet. Hun kalder på den anden pædagog, som
endnu engang må afbryde historien.
Klokken 9 møder sidste pædagog ind og der er efterhånden fyldt op med alle 33 børn.
”Kan du lukke i dag” spørger Hanne. Heldigvis! Hun kan godt.
Hanne går hjem kl. 15. Der er 2 pædagoger tilbage, stadig mange børn. Hanne er træt, fyldt op. Har
hovedpine, - der har været mere støj end der plejer (det sker ofte, når børnene mangler deres faste
voksne). På vej hjem kommer hun i tanke om at hun ikke nåede at læse den bog for Julie, som hun
havde lovet at gøre senere. Klumpen i maven vokser. Hvornår mon der bliver tid til at lave den
indstilling. PUHA! Der er også aftalemålene og læreplanerne (havde planlagt en aktivitet med
udgangspunkt i læreplanerne….- måske kan hun finde en dag i næste uge???) Hvornår skal hun få
tid til at forholde sig til det. Klumpen i maven bliver større og større.
HVORDAN VIL DAGEN I BØRNEHAVEN VÆRE MED 20
PERSONALETIMER MINDRE??
Bekymringer fra Personalemøde med MED-status i Børnehaven Essenbækken d. 9/9 2010.

250
Høringssvar fra personalet i Børnehuset Troldhøj
Vedr. forslag 2301- Ændret struktur i dagtilbud
En ændret struktur med afgivelse af suverænitet i forhold til økonomi, pædagogik og
personaleledelse vil for den enkelte og institutionen kunne medføre:
Mindre indflydelse i dagligdagen end nu. Sparring med daglig pædagogisk leder bliver
vanskeliggjort, da afstanden bliver længere imellem pædagogisk problem og pædagogisk
ansvar.
Centralisering af den enkelte daginstitution. Aftalepunkter, økonomi og pædagogisk
særkende vil forsvinde fra den enkelte institution, muligheden for indflydelse vil blive
mindre med risiko for mindre arbejdsglæde og øget sygefravær. Det at lederen, som nu er
tæt på den enkelte, giver mulighed for at arbejdsopgaver kan fordeles og gives til de rette
personer, hvorved arbejdsglæden og ansvaret for huset øges for den enkelte medarbejder.
Manglende fordeling af ansvar og kompetencer vil gøre det vanskeligt for os som
medarbejdere at bevare overblikket i forhold til det daglige arbejde….hvem skal tage sig af
hvad? Vi kan frygte, at små problemer hurtigt kan blive større, hvis vejen til
beslutningstageren øges.
I forslag 2301 er der samtidig indbygget en besparelse, som vil medføre, at der kommer til at
mangle ”varme hænder” hos børnene - også selv om vores leder vil indgå i det pædagogiske
arbejde. Samtidig betyder det øgede fokus på bl.a. læreplaner og BørneMiljøVurdering, at
tidspresset stiger så voldsomt, at tiden til børnene vil mindskes i forhold til disse vigtige
opgaver.
Som personale vil vi være ansat i dagtilbuddet og dette kan medføre, at vi ved
længerevarende sygdom m.v. kan flyttes til andre afdelinger. Vi har specifikt valgt Troldhøj
som arbejdsplads og finder det utrygt, at vi med forslaget kan flyttes til andre afdelinger,
såfremt dagtilbudslederen finder det relevant.
Forældrene har naturligvis en interesse i, at deres barn får så godt et pædagogisk tilbud som
muligt. Med forslag 2301 vil der imidlertid kun være 1 forældrebestyrelse som vil komme til
at arbejde meget overordnet i forhold til nu, hvor forældrebestyrelsen og øvrige forældre har
stor indflydelse på børnene dagligdag via møder og daglig dialog, hvor uenighed kan
imødekommes og arbejdes med hurtigt
Forslaget rummer mulighed for at ansætte administrative medarbejdere, hvilket kan frigøre
mere tid til ledelse. Der vil imidlertid være administrativeopgaver i den enkelte afdeling,
som fortsat skal varetages af afdelingslederen, og der frigives derfor ikke mere ledelses- og
børnetid i den enkelte afdeling.
Forslag 2306,2308 og 2309
Vi mener, at disse forslag er en meget kortsigtet besparelse, der på sigt vil betyde øgede udgifter til
specialundervisning og anbringelsesområdet
Forslag 2312
Vi mener ikke, at der kan spares yderligere på daginstitutionsområdet - gennem årene har vi
gentagne gange måttet skære i aktiviteter og ”varme hænder” samtidig med, at der er kommet øgede
krav til dokumentation, læreplaner mv. Vi mener, at grænsen for besparelser nu er nået, hvis vi skal

251
bevare et højt fagligt og personligt engagement, således at vi også fremover kan sikre høj kvalitet
og masser af udvikling i Randers kommunes daginstitutioner – herunder Børnehuset Troldhøj.
Forslag fra Hoved MED
Vi mener, at dette forslag tager højde for en væsentlig besparelse uden at det går ud over vores
kerneydelse, som er omsorg for børnenes trivsel og udvikling. Vi vil derfor opfordre til, at I som
politikere vil prioritere dette forslag i jeres overvejelser vedrørende budgettet i Randers Kommune.
På vegne af personalet i Troldhøj
Pia Dichmann TR
Birgitte Torstensson SR

252
Randers d. 13. september 2010
Høringssvar til Randers Kommune fra forældrebestyrelsen i Børnehuset
Troldhøj
Det er med meget stor bekymring, at vi som forældrebestyrelse ser på de mange og omfattende
spareforslag på 0-6 års området. Vi har fuld forståelse for, at kommunen er i en meget trængt
situation, hvor det er nødvendigt at spare, men vi mener, at en så stor besparelse på 0-6 års området
er meget forkert og en uhensigtsmæssig beslutning, der vil komme til at koste dyrt på sigt.
Kerneydelsen på dette område er omsorgen for de enkelte børn og det pædagogiske arbejde med
børnene. For at kunne udføre disse kerneydelser, er det altafgørende, at vi har nogle dygtige og
engagerede medarbejdere og ledere i vores institutioner, og det kan vi kun få/bevare ved at tilbyde
dem nogle ordentlige arbejdsbetingelser.
De besparelser, der er lagt op til vil i høj grad påvirke kerneydelsen og arbejdsforholdene, hvilket vi
ser som yderst problematisk.
Som vi ser det, vil de foreslåede besparelser komme til at ramme på flere niveauer. Både børn,
forældre, personale og samfundet som helhed vil kunne komme til at mærke besparelserne. Det er
med udgangspunkt i de forskellige niveauer eller perspektiver, at vi i det følgende har forholdt os til
de forskellige spareforslag. Vi har dog undladt medarbejder perspektivet, da medarbejderne i
institutionen selv har indsendt et høringssvar.
Forslag 2301: Ændret struktur dagtilbud.
Set ud fra et børneperspektiv, vil den ændrede struktur formentlig komme til at betyde, at der reelt
set bliver færre tilbud til børnene. Med de store dagtilbud, vil der ikke være muligt at differentiere
tilbuddene inden for de enkelte institutioner, og det vil gøre det svært, hvis ikke umuligt for en
decentral leder at opretholde mangfoldighederne i institutionerne som de er i dag med mange
forskellige pædagogiske tilgange.
Vi frygter endvidere, at børnenes individuelle behov i stigende omfang vil blive overset pga.
reduktion af medarbejdertimer. Hermed vil indholdet i barnets hverdag bliver forringet, idet de i
højere grad vil blive overladt til dem selv, ligesom de vil blive stimuleret mindre.
Vi frygter desuden, at det vil have en indflydelse på børnene, hvis pædagogerne flyttes fra en
institution til den anden. De vil ikke føle sig så trygge og vil savne den vigtige personlige kontakt
med pædagogerne.
Set ud fra et forældre perspektiv, vil forslag 2301 i høj grad forringe forældresamarbejdet. Der vil
blive langt til ”toppen”. Det vil være sværere som forældre at få samtale med ledelsen, og det vil
således være svære at løse konflikter eller undgå at spirende konflikter udvikler sig.
Forældrebestyrelsesarbejdet vil også komme til at lide under den forslåede strukturændring.

253
En forældrebestyrelse i et stort dagtilbud vil også gøre forældreindflydelsen markant mindre,
hvilket formentlig vil skabe stor utilfredshed. Da de fremtidlige forældrebestyrelser kun vil bestå af
1-2 fra hver institution, hvordan skal de så kunne få deres sag og behov frem, da interesserne vil
være alt for modstridende. En sådan forældrebestyrelse kan vise sig ikke at være beslutningsdygtig,
fordi interesserne er alt for modstridende.
Også forældrenes valgmulighed, når de står og skal vælge institution vil blive ramt
Mangfoldigheden i pædagogikken i Randers kommune vil gå tabt, da det vil være svært at
opretholde de forskellige pædagogikker i de forskellige institutioner under samme ledelse, og man
vil i langt mindre grad kunne gå på jagt efter en institution, der passer til netop ens barns behov. Der
bliver mere ensrettede kulturer i de enkelte institutioner og forskelligheden ryger.
Set ud fra et mere overordnet samfundsmæssigt perspektiv, mener vi heller ikke at forslaget om en
ændret struktur er en god ide. Andre kommuner såsom Viborg, Århus og Odense har forsøgt sig
med denne model uden held og endda med ekstra omkostninger til følge. Vi kan derfor ikke se det
hensigtsmæssige i at forsøge med en sådan model. Også lokalt har denne ledelsesstruktur været
afprøvet – nemlig i Assentoft, hvorfra der heller ikke er gode erfaringer at hente, og hvor den også
er blevet nedlagt igen. Vi stiller og uforstående overfor, at der ikke ses på de erfaringer, der allerede
er blevet gjort, og som ikke har ført besparelser med sig.
Overordnet set, mener vi også, at det er problematisk, at dagtilbuddene i langt højere grad vil
komme til at ligne hinanden. Det vil gøre det svære at skabe trykke rammer for alle børn.
Bestyrelserne vil komme op på et helt andet niveau, hvor det vil kunne være svært at være med i
arbejdet ”som almindelig forældre”, hvilket vi ligeledes ser som problematisk.
Til dette forslag ser vi ligeledes betydelige ledelsesmæssige problematikker, og vi stiller
ydermere en række spørgsmål:
Hvilke kompetencer får afdelingslederne – bliver det færre, idet afdelingslederne skal have
lavere løn. Hvem vil have stillingen til en lavere løn? Vil kompetente ledere søge
afdelingslederstillingen? Hvor ligger det daglige personaleansvar?
Hvis afdelingslederne skiftes ud i de enkelte institutioner, bliver der store strukturændringer
og ændring i kulturen
Forslag 2305 Reduktion i daginstitutionernes åbningstid
Vi mener, at en reduktion i åbningstiden vil have negative konsekvenser for både børnene,
forældrene og samfundet.
Børnehuset Troldhøj har en åbningstid på 52,50 timer pr. uge, og mange forældre har brug for den.
Set ud fra et børne- og forældre perspektiv, vil en reduceret åbningstid komme til at betyde mere
stress og jag. Børnenes forældre vil være mere stressede, når de henter dem. Eller også tager
forældrene arbejdet med hjem og har dermed ingen tid til børnene, selvom de er hjemme. Det vil
også blive svære for de forældre, der har job uden for byen, at hente børnene inden for
institutionens åbningstid, og for nogle forældre, kan det synes nærmest umuligt for familien at have
to fuldtidsstillinger.

254
Samfundsmæssigt bliver der igen og igen lagt op til, at arbejdsmarkedet og dermed forældrene skal
være mere fleksible og endda arbejde mere. Dette hænger overhovedet ikke sammen med at
reducere åbningstiderne. Mange forældre pendler til og fra arbejde, og vil få svært ved at nå at hente
deres barn inden for institutionens åbningstid. Det vil kunne komme til at betyde at ressourcestærke
forældre flytter fra kommunen for at bo tættere på deres arbejdssted. Forældrene kæmper i forvejen
med mange lukkedage, som de skal have til at hænge sammen med deres arbejde.
Forslag 2308 og 2309 Reduktion støttepædagogindsats 0-5 år og Reduktion i midler til
sprogstimulering til 2-sprogede småbørn
Det er vores oplevelse, at der på nuværende tidspunkt ikke er nok ressourcer til at dække det behov
der er. For børn med særlige behov og udsatte børn viser alle undersøgelser, at det er utrolig vigtigt
og ligefrem afgørende med en tidlig indsats. Ved at reducere i støttepædagogindsatsen vil mange
børn ”blive tabt på gulvet”. Også den tidlige sprogstimulation af 2-sprogede børn er vigtig. Hvis
barnet ikke stimuleres sprogligt, når det er i børnehaven, så flyttes problemet over til skolen. Her vil
barnet isoleres endnu mere.
Der vil ikke længere være plads til børn med specielle behov, og det rammer ikke blot de børn og de
forældre til børn med specielle behov. Det rammer også børn og forældre til børn uden særlige
vanskeligheder, idet der vil være mindre tid til dem, og idet der vil være flere ”utilpasede” og
urolige børn blandt dem i deres hverdag.
Set fra et samfundsmæssigt perspektiv, rammer disse forslag de socialt udsatte og de børn med
problemer rigtig hårdt. Det virker meget ugennemtænkt, at man vil skære på dette område, og vi er
ret sikre på, at det vil komme til at koste rigtig meget på længere sigt.
For børnene er en tidlig og vedvarende indsats vigtig.
Forslag 2312 Rammebesparelse dagtilbud
Vi frygter, at både børn, forældre og samfundet vil komme til at mærke og lide betydeligt under
dette forslag. Vi mener simpelthen ikke, at der er mere at give af.
Børneområdet ligger i forvejen meget lavt normeringsmæssigt i Randers Kommune og al kvalitativt
arbejde omkring børnene kræver personaler, der har tid til omsorg, nærvær og læring. Vi har de
forgangne år skåret såvel i personale, som i alle andre ting omkring børnene, som vi har kunnet
komme i tanke om – og der er bare ikke mere at tage. I forvejen kan det være meget svært at få til at
hænge sammen i hverdagen. Kravene der skal opfyldes omkring læreplaner, dokumentation osv er
ikke blevet mindre, så alle dagens minutter er udnyttet og der kan ikke tages mere fra området.
Set fra et børneperspektiv vil børnenes dagligdag blive mærkbart forringet og set med forældre
øjne, vil vi virkelig begynde at tvivle på kvaliteten.

255
Samfundsmæssigt set er vores børn vores fremtid. Børn i 0-6 års alderen har behov for at lære de
sociale spilleregler i institutionen - hvor de er en stor del af deres tid i et samfund med vores
struktur - ellers vil det give problemer senere. Al erfaring viser, at når der spares på normal
området, så stiger udgifterne til specialområdet. Vi kan som samfund ikke blive nr. 1
uddannelsesmæssigt, hvis ikke de fremtidige byggesten bliver lagt i solidt fundament.
Ydermere finder vi, at for store besparelser vil ødelægge professionalismen i dagtilbuddene og gøre
institutionerne til rene opbevaringssteder – og hvorfor så uddanne pædagoger?
Slutteligt har vi - både fra personale og bestyrelsens side - en klar forventning om at man ud
over det sparekatalog der her er sendt i høring, også fra politisk side tager udgangspunkt i det
spareforslag der er kommet fra 24 medarbejdere fra hoved-MED, hvor der foreslås
besparelse på direktør, chef og konsulent niveau. Et forslag vi bakker fuldt op om.
På vegne af bestyrelsen i Børnehuset Troldhøj
Dorte O. van den Hoorn
Bestyrelsesformand

256
Randers d. 13. september 2010
Vuggestuen Firkløveren
Nørrebrogade 23, 8900 Randers
Laksetorvet
DK-8900 Randers C
Telefon 89 15 9700
firkloeveren@randers.dk
www.randers.dk
Hørringssvar fra Vuggestuen Firkløveren.
Vi undrer os over det stillede forslag fra personalesiden i Hoved MED ikke er at finde i
dette materiale vi har at arbejde med.
Vi mener som forslaget at der må ses på vores øverste ledelsesstruktur med 7 direktører
for områderne. Vi mener at der kan sammenlægges nogle kompetence områder
så de skæres ned til 5 og at lederne herunder reduceres tilsvarende. Ved at blive ved
med at tænke besparelse ud i yderste led, vil det gå ud over brugerne.
Forslag nr. 2301 Ændret struktur på dagtilbud.
Vi tager afstand for dette forslag med den begrundelse, at hvis det gennemføres vil
der være meget lang vej fra top til bund i det daglige, både for forældre og for personale.
Vi mener ikke at det vil være realistisk den en stor enhed som Firkløveren er,
ikke at have en daglig leder, der er i stand til at tage beslutninger indenfor både det
personale og økonomi delen som forslaget ligger op til.. Ligeledes mener vi at ved at
slå mange institutioner sammen under et dagtilbud vil der gå megen viden, udvikling
og kompetencer tabt, ligeledes er vi bekymret for det forebyggende arbejde vi laver
med tilbud til ung gravid og sårbar vil blive tabt i årene fremover. Det at lederen, hvis
forslaget besluttes, skal søge sin ”egen” stilling vil bevirke, at der ikke med sikkerhed
kan skabes en forventning til at vedkommende får den aktuelle stilling i ”eget” hus.
Derved skal der også tages højde for hvordan Dagtilbudslederen vil prioriterer, det der
arbejdes med, normeringen i det enkelte ”hus” og om de midler der gives for arbejdet
bruges der hvor de bruges i dag. Er det tænkt ind, at der er plads til de ledere der er i
dag i andre stillinger, eller vil vi stå i den situation, at lederne vil stå som arbejdsløse
efter nytår. En lidt grotesk situation, at de, der i dag får anerkendelse og ros for deres
arbejde ikke længere kan bruges, eller skal i konkurrence med andre, om den arbejdsplads
de i dag har.
Forslag nr. 2302 sammenlægning af naboinstitutioner.
Dette forslag er mere lempeligt ift. sammenlægning, og der vil være lettere adgang til
lederen både for forældre og personale. Den opbyggede viden på stedet vil blive i
institutionen og de tiltag der er arbejdet med vil kunne fortsætte.
Vi kan godt se at dette forslag som sådan er ”billig” for os, men vi kan godt forestille os
en sammenlægning med en af de institutioner der er i vores nærmiljø, feks en af de
børnehaver der er naturlige aftagere af børnene fra Firkløveren.

257
Side 2
I forlængelse af dette mener vi, at den struktur der i dag er, hvor der arbejdes i ledernetværk
gør at strukturen med souschefer kan ændres, til en institution der er uden
souschef, da netværket udgør det rum der gives feedback i.
Forslag nr. 2303 Lukning af 2 små institutioner.
Vi er enig i at tiden ikke længere er til så små institutioner og støtter dette forslag.
Konsekvensen er at driften på en lille institution gør at den ”bedre stilles” end større
institutioner, som derved er med til at betale for dette.
Institutioner der ikke længere er i stand til at få fyldt deres institution op med børn, må
siges at være en ”dyr” ordning.
Forslag nr. 2304 Ændring af åbningstid i Bækkestien.
Vi har i flere år været viden om at den åbningstid der er i Bækkestien ikke bliver brugt,
og mener derfor ikke at der er råd til at have en sådan ordning.
Vi støtter forslaget om ændring af den fulde åbningstid.
Forslag nr. 2305 Reduktion i daginstitutionernes åbningstid.
Forældre i dag har i stor grad selv indflydelse på deres arbejdstid, og vi kan se at der
ikke længere er samme pres på de ydre tider som for nogle år tilbage.
Vi støtter dette forslag
Forslag nr. 2307 Reduktion af pædagogisk konsulent.
Vi mener godt det kan skæres konsulenter væk, da den både der i dag arbejdes på
opleves at flere af dem bliver opgavestiller til institutionen, på projekter som de varetager.
Da institutionerne selv kan lave meget af det lovmæssige som der udlægges,
mener vi derfor at der kan spares her.
Forslag 1106 Strømbesparelse
Det vil være oplagt at vi som grøn kommune gør noget for dette tiltag og sørger for at
lukke ned for strømforbrug. Konsekvensen er kun et bedre miljø og det kan vi kun
støtte
Forslag 1110 Digilasering af personaleblad
Vi støtter dette forslag. Vi har gennem et par år bedt om ikke at få tilsendt et eksemplar
til hver ansat, da vi oplever at de alle ender i skraldespanden.
Forslag 1112 Nedlæggelse af telefonomstilling
Vi støtter dette forslag, da alle i dag er vant til at trykke sig frem efter anvisning. Alle
brugere vil derved også blive præsenteret for den samme stemme som modtagelse.
Forslag nr.1121 Mindre forbrug af eksterne konsulenter.
Vi mener at Randers kommune selv har mange faglig dygtige konsulenter, (selv hvis
nogle spares væk) til at kunne varetage nogle af disse opgaver.
Forslag 2310 Reduktion tilskud tidlig start i SFO og fritidshjem.
Vi mener også at denne reduktion kan bruges når børn der er fyldt 3 år og forbliver i
vuggestue f.eks fordi forældrene ønsker dette eller der ikke er plads det hvor forældre
ønsker det, Børnene får det samme tilbud med fuld kost og ekstra personale ift børne-

258
Side 3
have, men betaler ”kun” børnehavetakst. Det samme gør sig gældende for børn der
bliver længere i børnehave.
Forslag 2312: Rammebesparelse dagtilbud.
Dette forslag vil gå meget udover brugerne (børnene) da det eneste sted der kan spares
er på personale ressourcerne. I forvejen er institutionerne meget forskellige i deres
normering, da de sidste års lønstigninger har gjort at institutioner får tildelt gennemsnitsløn
i Randers,(ikke på landsplan) til at dække lønudgiften, derfor er institutioner
med ”gamle” personaler ekstra hårdt ramt, ligeledes er ”gamle” pædagoger som jo har
erfaring kompetencer og stor viden ikke i høj kurs nåd de skal søge nyt arbejde i Randers
kommune, for der er kun råd til max gennemsnitslønnen.
På bestyrelsen i Vuggestuen Firkløverens vegne
Jette Storvang
Institutionsleder
Vuggestuen Firkløveren

259
Til Børn og Skole udvalget
Høringssvar til spareforslag 2011-2014
Bjerregrav d. 12.september 2010
Skolebestyrelsen på Bjerregrav skole har læst Direktionens spareforslag 2011-2014 og har følgende
kommentarer:
Forslag 2101: Aldersintegration på 0.- 2. klassetrin:
Motivationen til at skifte til aldersintegreret undervisning skal ikke være besparelser. Det vil altid
kræve en merudgift at gennemføre en succesfuld ændring af undervisningsformen.
Vi er bekymrede i forhold til, at børnene i løbet af en dag skal forholde sig til mange forskellige
klassekammerater, når de skal skifte gruppe flere gange i løbet af en skoledag, og den samlede
børnegruppe bliver på meget mere end 30 børn.
Børnehaveklasse skal ikke være en del af aldersintegrationen, da disse børn har brug for en tryg og
overskuelig skolestart. Vi mener, at børnehaveklassebørnene vil blive endnu mere forvirrede end de
ældre børn.
Vi har derfor heller ikke ønske om, at 3. klasse skal være en del af aldersintegreret undervisning.
Med henvisning til medarbejdernes høringssvar vil vi anbefale aldersintegreret undervisning fra 6. –
9. klassetrin i stedet for 0. – 2. klassetrin.
Forslag 2102: Reduktion af undervisningstimetal på 4.- 9. klassetrin
Det er absolut katastrofalt at skære i timetallet, når vi ved, at Danmarks fremtidige ressource er
vores viden – vores børns viden.
Det er desuden vores holdning, at det er vigtigt, at den enkelte skole kan træffe beslutninger om
f.eks. holddannelse. Skolerne bør ikke detailstyres fra kommunen.
Forslag 2105: Specialskoler
At rammebevillingen falder til specialskolerne, må få den konsekvens, at nogle tilbud falder fra, og
vi kan forestille os, at det vil medføre et øget pres på at få inkluderet nogle børn i normalskolerne.
Hvis forslaget vedrørende aldersintegration vedtages, får skolerne endnu sværere ved at rumme
børn, der ellers skulle være i et specialtilbud. Dette vil gå ud over alle elever både svage og stærke
elever.

260
Forslag 2108: Rengøring samt forslag 2108: Rengøring – hovedrengøring
Skolebestyrelsen har ikke en holdning til om rengøringen er udliciteret eller ej Vi har heller ikke
ønske om at hovedrengøring, så længe den daglige rengøring er tilstrækkelig til at holde
arbejdsmiljøet tilfredsstillende for både børn og voksne.
Forslag 2114: Lukkedage i skolefritidsordninger
Vi synes, at det er bekymrende, at vi ikke kan få passet vores børn på almindelige arbejdsdage,
specielt vil lukning mellem jul og nytår være problematisk. Vi forslår, at børnene kan passes på
udvalgte SFO’er disse dage således, at der ikke er åbent for pasning på alle kommunens SFO’er,
men at der altid er mulighed for at få passet børnene på de nævnte dage.
Forslag 2118 Nedlæggelse af juniorklubber i ungdomsskole og folkeskoleregi.
Vi har i flere år haft behov for etablering af en juniorklub i Bjerregrav, da børn fra 9 års alderen
ikke bør overlades til sig selv i så mange timer dagligt.
Vi ønsker stadig en juniorklub i Bjerregrav og er derfor imod nedlæggelse af juniorklubber!
Det er bekymrende at folkeskolen igen forringes for alle elever. Vores folkeskole er kendt for at
kunne rumme alle børn – både de svage og stærke børn. Hvis vi fortsat skal have en folkeskole som
er egnet og attraktiv for alle børn, skal der være tilbud om høj faglighed og tid til social udvikling.
Konsekvensen af forringelserne bliver, at de stærke og velstillede forældre vælger folkeskolen fra
med det resultat, at folkeskolen ikke længere vil repræsentere alle sociale lag.
Med venlig hilsen
Skolebestyrelsen på Bjerregrav Skole

261
Asferg Skole/SFO
Østergade 2
Asferg
8990 Fårup
Tlf.: 89 15 40 00
E-mail: jan.pedersen@randers.dk
Høringssvar vedr. direktionens spareforslag til budget 2011 – 2014.
Asferg den 14. september 2010.
Såvel skolebestyrelse som MED-udvalg ved Asferg Skole har på ekstraordinære møder behandlet
direktionens spareforslag til budget 2011 – 2014. Det blev besluttet at kommentere på nogle af de
forslag, der vil få mest vidtrækkende konsekvenser for skolerne i Randers Kommune som helhed og
vores skole i særdeleshed.
Forslag nr. 2101 om aldersintegration for 0. – 2. klasse: for nuværende har vi 4 klasser med elevtal
mellem 15 og 22 elever i klasserne. Gennemføres forslaget vil vi have 3 klasser med 24-25 elever i
hver klasse. Opnås der dispensation til at også 3. klasse kommer med, bliver virkeligheden 4 klasser
ligeledes med 24-25 elever i hver klasse. I nu et årti har vi videreudviklet på en indskolingsmodel til
stor tilfredsstillelse for alle! En måde at se og møde børn på, der nu bredes ud til alle skoler i
Randers Kommune. Forslaget betyder et opgør med den enestående tradition i den danske
folkeskole om klasser. Der vil blive tale om holddannelse, med risiko for stor aldersspredning, hvor
børn kommer til og flytter fra alt afhængig af deres udviklingstempi. Og ikke mindst for barnet, der
begynder i skole, kan grupper med børn, der er flere år ældre, være uoverskuelig. Barnet vil
ligeledes nødvendigvis opleve mange voksenskift i indskolingen. Ligeså vil det få vidtrækkende
konsekvenser for vores tætte skole/hjem samarbejde, der bygger på kendskab og fortrolighed. Også
de personalemæssige omkostninger vil være mærkbare hvor de hyppige gruppeskift vil påvirke
arbejdsmiljøet. Og sluttelig bemærkes det paradoksale i, at forslaget beskrives retorisk positivt – det
er og bliver et spareforslag hvor færre voksne skal undervise flere elever.
Forslag nr. 2102 om reduktion af undervisningstimetal på 4. – 9. klassetrin: skolens kerneydelse er
undervisning. Reduceres timetallet reduceres kerneydelsen.
Forslag nr. 2108 og 2109 om udlicitering af rengøring og ophør af hovedrengøring: såvel
skolebestyrelse som MED-udvalg udtrykker bekymring over forslagene – og stiller sig særdeles
tvivlende overfor forudsætningen om den samme kvalitet i rengøringen hvis denne udliciteres. En
pæn og ren skole – ikke mindst efter en hovedrengøring – skaber et godt undervisnings- og
arbejdsmiljø!
Forslag nr. 2114 og 2115 om lukkedage i SFO og takstforhøjelse pr. måned: en dårligere service til
en højere pris!
Forslag nr. 2119 om buskørsel til kulturelle arrangementer: langt størstedelen af de kulturelle
arrangementer i Randers kommune foregår naturligt i Randers. Som det er nu har alle skoler i
Randers Kommune næsten ens muligheder for at deltage i disse arrangementer – og kommunen

262
”hænger” dermed sammen. Gennemføres forslaget vil vi ikke deltage i det omfang det i dag er os
muligt!
Forslag nr. 2120 om at hæve undervisningsandelen: vores personale nyder at undervise! Men det
vil naturligt betyde, at der bliver mindre tid til efter- og videreuddannelse m.m.
Forandringer i sig selv plejer ikke at virke afskrækkende på medarbejdere på skolen. Tvært imod så
har vi flere gange oplevet, at der her på stedet gås konstruktiv kritisk til nye opgaver/tiltag. Vi synes
blot at vidtrækkende og uafprøvede tiltag bør indføres under andre og mere gennem-diskuterede
former. Pr. 1. august 2011 flyttes en del af midlerne fra specialområdet til den enkelte skole. Skolen
skal dermed gerne kunne rumme og inkludere flere af distriktets børn end virkeligheden er i dag.
Hverdagen, for disse og alle andre børn, bliver således hvis flere af forslagene gennemføres: flere
børn i klasserne vil møde flere forskellige voksne i færre lektioner med dårligere efteruddannet
personale på en mindre ren skole!
På vegne af såvel skolebestyrelse som MED-udvalg
Jan Pedersen
Skoleleder

Stevnstrup Børnehaves forældre, v/forældrene 263 i bestyrelsen, Bymarksvej 16, 8870 Langå,
(Formand Heidi Johannesen, 60690951, heidi.johannesen@gmail.com)
Til Randers Kommune:
Høringssvar vedr. direktionens spareforslag 2301-2312
Stevnstrup Børnehaves forældrebestyrelse, 14. september 2010
Først har bestyrelsen gennemgået de af forslagene 2301-2312, som den IKKE støtter,
dernæst de forslag, som den støtter, og endelig forslag til besparelser, som ikke er
omfattet af sparekataloget:
Vi tilslutter os IKKE:
2301 strukturændring til dagtilbud/områdeledelse.
Stevnstrup børnehaves forældre kan helt overordnet tilslutte sig strukturændringer, der
medfører besparelser på administration i stedet for besparelser på de varme hænder – de
kompetente voksne, som skal give vores børn en god hverdag i et Danmark, hvor forældre
er udearbejdende, og institutionerne derfor har en stor udviklings- opdragelses- og
socialiseringsopgave. En helt anden rolle, end man tidligere har haft, en kæmpestor
betydning for fremtidens unge og voksne – de voksne, som landet skal bygge på. Der kan
ikke spares mere på børnene i Randers Kommune. Det er både økonomisk og politisk
uforsvarligt.
Strukturændriniger må der givetvis til – men det er uforståeligt, hvis politikerne beslutter
sig for 2301 som er udokumenteret vedr. en reel besparelse (faktisk er manglende
besparelser og øgede relaterede omkostninger som fx personalesygdom derimod
veldokumenteret) i stedet for det alternative forslag 2302, som snarere ses at have store
fordele for sig.
I forhold til 2301 har forældrene i Stevnstrup Børnehave derfor følgende kommentarer:
- Områdeledelse betyder et ekstra ledelsesniveau. Til glæde for hvem? Måske
forvaltningen, som derved kan undgå at kommunikere med alle institutioner? Den
fremlagte besparelse bunder ikke i en analyse af den faktiske hverdag men på
antagelser, som bestemt ikke kan holde. Der vil derfor fortsat være de samme
udgifter på området, men i tilgift vil man i givet fald have gennemført enorme
ændringer med tab af ejerskab, arbejdsglæde, arbejdsmoral og forældreopbakning
til følge. Ledelsesteamet i de enkelte institutioner, som det er nu, indgår i det
pædagogiske arbejde og har et tæt samarbejde med forældrene. Giv i stedet
lederne et større ansvar for samarbejde med relevante parter om effektivisering,
uddannelse m.m. frem for at tro, at fratagelse af ansvar fra den enkelte institution vil
fremme gode, effektive og kompetente institutioner – det er ikke tilfældet. Det har
endnu ikke vist sig i andre kommuner, at der er et rationale i områdeledelse,
hverken økonomisk eller ledelsesmæssigt – tværtimod er den forventede
besparelse og effektivisering udeblevet. Dertil kommer de afledte økonomiske
konsekvenser, som ikke umiddelbart måles i børn- og skolekassen, men som vil
betyde øgede omkostninger på en bredere vifte.
- Kompetencefordelingen er ikke defineret, og vanskeliggør den samlede vurdering
af forslaget – ikke kun for os som høringsparter, men også for forvaltning og
politikere. HVIS forslaget trods massiv modvind bliver vedtaget, er det helt
essentielt, at der hurtigt fastlægges kompetencer. Erfaringerne fra Viborg, Odense,

Stevnstrup Børnehaves forældre, v/forældrene 264 i bestyrelsen, Bymarksvej 16, 8870 Langå,
(Formand Heidi Johannesen, 60690951, heidi.johannesen@gmail.com)
Århus viser netop dette, og der foreligger en frisk rapport fra 6. september fra
Odense.
- Det er positivt, at HK’ere inddrages i opgaveløsningen. Dette vil formentlig også
kunne gøres gældende, hvis 2302 vedtages. I begge tilfælde gælder igen, at tidlige
kompetencefordelingsdefinitioner er helt essentielle.
- Områdeledelse betyder en ensretning af mange forskellige og kompetente
dagtilbud, som i dag yder hver deres særlige indsats over for børn og forældre, der
har valgt lige netop dén institution. Et barn vil blive visiteret til et område, og derved
bliver forældrenes frie valg indskrænket.
- Der er særlige kompetencer og egenskaber, som gør, at den enkelte institution kan
noget særligt både over for børn med særlige behov, børn som har hver deres
behov for store eller små enheder, holdninger og værdier med hver deres profil,
som forældre kan vælge.
- Ved at samle mange institutioner under én ”hat” vil muligheden for at bevare de
forskellige institutioners særkende og pædagogiske udvikling udvandes. Interessen
for bestyrelsesarbejdet mindskes og det vil give længere beslutningsveje og
mindre indflydelse. Konfliktløsning i forhold til forældresamarbejdet vil blive
vanskeliggjort.
- Flytter ansvaret for personalet væk fra institutionen, er det et ja til fjernledelse –
uden synlig ledelse. Et afdelingsledelsesteam vil ikke gøre beslutningsfasen
nemmere, der vil tværtimod være behov for flere møder, da man i løbet af
hverdagen i den enkelte afdeling ikke længere selv kan tage beslutninger. Ved
afdelingslederens fravær er der ingen, der går i stedet. Undersøgelser har bl.a. vist,
at fravær af den ansvarlige leder absolut ikke mindsker sygefraværet. Det har vist
sig, at bl.a. nærhed, følelse af ejerskab, sygemelding til ledelsen og godt
arbejdsmiljø er nogle af de elementer, som har indflydelse på omfanget af
sygefravær.
- Flytter ansvaret for økonomien, vil der blive langt fra idé til handling, færre
muligheder for den enkelte institution til at vurdere en prioritering af midlerne, da
flere skal tage beslutning om, hvem og hvad pengene skal bruges til. Langt mere
bureaukrati end hvad der er tilfældet i dag.
- I forslaget er udvikling og uddannelse samt ferieplanlægning nævnt som
opgaver for dagtilbudslederen. En sådan koordination sker allerede i dag og vil
derfor ikke give et større rationale. Der er herudover andre samarbejder omkring
læreplaner, fælles uddannelser til bl.a. bestyrelser og meget andet. Tværtimod har
de enkelte ledere dermed allerede en viden og kompetence til at klare disse
opgaver. En opgaveflytning af denne art vil derfor fratage kompetente ledere deres
handlefrihed.
- Hvis man, som det er foreslået, beder lederne søge deres eget job, er Randers
Kommune med til at mobilisere en utryg periode i institutionerne med de
uhensigtsmæssige følger, som dette giver. Med kommunesammenlægningerne
som erfaring har det vist sig, at der flyttes fokus, og at det er meget svært at
opretholde energi og motivation for den hovedopgave, den enkelte medarbejder er
ansat til at varetage. Dette er ikke uvillighed, men en konsekvens af de tvungne
strukturændringer.
- Støttepædagogindsatsen skal varetages i de enkelte områder ved samtidig
vedtagelse af 2301– det betyder, at midlerne vil blive fordelt i området uden nogen
central vurdering af, hvor behovet er størst. Med denne løsning vil indsatsen over

Stevnstrup Børnehaves forældre, v/forældrene 265 i bestyrelsen, Bymarksvej 16, 8870 Langå,
(Formand Heidi Johannesen, 60690951, heidi.johannesen@gmail.com)
for det enkelte barn med et særligt behov i Randers Kommune være afhængig af,
om der er mange eller få børn i et område, der har behov for en særlig indsats – er
det dét, man vil? Hvis ikke, vil der nødvendigvis være behov for et ekstra led til at
afgøre en anden fordeling – er det dét, man vil? Er det i overensstemmelse med
Randers Kommunes børne- og ungepolitik og sektorpolitikken?
- Inddelingen i forslaget virker meget tilfældig. Der kunne snarere være mening i at
slå institutioner sammen, som har fx fælles værdigrundlag (natur, kreativitet) eller
sær-ydelser (fx vuggestuer, socialt belastede områder). Dagtilbud 12 er desuden
MEGET stort i forvejen både geografisk og børnemæssigt og vil børnemæssigt kun
blive endnu større, når den nye institution i Stevnstrup står færdig. Dette SKAL
ændres!!
- Ifølge forslaget er besparelsen 17 stillinger – hvor findes de? Rationaliseringen af
ledelsestid er ikke eksisterende i forslaget, da tiden kun efter en fiktiv udregning
flyttes til områdelederen og tages fra det pædagogiske arbejde samt øvrige opgaver
i forbindelse med forældre og personale. Væsentlige opgaver som har en stor
betydning for en velfungerende institution. Når ledere taler om ledelsesarbejde, er
det ofte nærværende personaleledelse, og det kan ikke med fordel fjernes fra den
enkelte institution til en områdeleder. Souscheffunktionen har en afgørende
betydning ved fravær af personalet. Her er der mennesker, der tager ansvar – hvor
vil en områdeleder være i disse situationer?
- Den mangfoldighed, som er et særkende på institutionsområdet i Danmark, er
værd at bevare. Vi har store og små, vi har integrerede og aldersopdelte, vi har
skovbørnehaver og institutioner, hvor idræt, miljø eller musik er kendetegnede og
berigende for barnets udvikling og læring videre frem i livet. Med områdeledelse og
en gennemgribende strukturforandring i en spareperiode kan det være meget
vanskeligt at bevare den mangfoldighed. Er det dét, Randers Kommune vil?
- De gode ledere gider ikke dette system – de bliver degraderet, og det gider de
ikke, og det kan indebære, at vi står tilbage med dårlige afdelingsleder, dvs.
fagligheden står for fald.
- Den nye afregningsmodel kan slå de små institutioner ihjel og give visse områder
meget længere til institution. Dette giver incitament til at overbelægge, men det vil
give dårlig mening i forhold til den lave normering, der allerede er i Randers
Kommune.
- Den enkelte afdeling - som i dag er meget fokuseret på at benytte pengene rigtigt
og sikre, at budgetterne overholdes eller giver overskud, vil miste ejerskabet, og
gider ikke kæmpe i samme grad for at skabe et overskud, som blot skal komme
andre afdelinger til gode – dvs. besparelserne er i fare. Den enkelte afdeling vil i
høj grad være interesseret i at hytte sit eget fad, da det er deres lokale forældre, de
skal se i øjnene.
- Tidlig indsats? Det lader sig ikke gøre med besparelserne generelt og
strukturændringerne i 2301.
Alt i alt er 2301 et FARLIGT EKSPERIMENT – vi eksperimenterer med en sårbar
børnegruppe 0-6 år – dér hvor man bliver dannet, grundlagt som menneske.
2312 rammebesparelse
Der KAN ikke spares mere på børnene uden at kommunens politikere må tage ansvaret
for at en af landets dårligste normeringer må endnu længere ned. Dette vil få store

Stevnstrup Børnehaves forældre, v/forældrene 266 i bestyrelsen, Bymarksvej 16, 8870 Langå,
(Formand Heidi Johannesen, 60690951, heidi.johannesen@gmail.com)
konsekvenser for børns udvikling og læring, som ikke vil være kompatible med
regeringens mål om kompetente generationer/videnssamfund, konsekvenser for sociale
kompetencer, for personales sygefravær – altså langsigtede konsekvenser, som på ingen
måde let kan rettes op, hvis det først får lov at skride i den forkerte retning. Det er der
ingen økonomisk besparelse i!
Der er desuden øget risiko for børnene ved en yderligere nedgang i antallet af voksne:
konflikter, glemme børn fra ture, sikkerhed (fysisk eller psykisk overlast).
Der må spares på anlægsbudgettet (udbyhøj Havn/færge, nye institutioner, ny vision for
Randers osv.). Hvis det kniber for driften nytter det jo ikke at etablere faciliteter, som også
stiller krav til netop driften fremadrettet, og som måske kunne udskyde driftsbesparelser til
lysere tider, hvor de måske slet ikke er nødvendige. Som i enhver husholdning nytter det
ikke at bygge carport, hvis man er presset på husholdningsbudgettet. Det er udgifter
uanset hvad.
Eller der kan spares på lederlønninger: En fladere struktur på chefplan i forvaltningen –
forældrebestyrelsen kan forstå, at et forslag herom har haft stridsom vej til politikerne, men
det må helt ubetinget diskuteres.
Vi tilslutter os:
2302 sammenlægning af nærtliggende institutioner
Denne løsning har meget for sig og er i det hele taget klart at foretrække i forhold til 2301.
Enten som foreslået eller som en sammenlægning af institutioner med værdi-
/typefællesskab – eller begge dele i kombination.
Det bør under alle omstændigheder overvejes som ved 2301, at HK’ere inddrages i
opgaveløsningen. Som nævnt kræver det tidlig opgave- og kompetencedefinition, men der
vil formentlig være opgaver, som kan varetages af kolde hænder i forvaltningen, hvorved
de ledere, som ansættes for de sammenlagte institutioner eller mindre områder, får størst
mulighed for ledelse.
Besparelsen ved gennemførsel af dette forslag er på papiret mindre, men bestyrelsen
vover den påstand, at den til gengæld kan tages mere for pålydende end de estimerede
besparelser ved gennemførelse af 2301.
2303 lukning af 2 mindre institutioner
Tilsluttes af forældrene i bestyrelsen
2304 aftenåbning i Bækkestien lukkes
Tilsluttes af forældrebestyrelsen for hele tiden efter 17. Der er for få, der bruger det i
forhold til omkostningen i disse sparetider.
2305 harmonisering til 51 åbningstimer
Bestyrelsen tilslutter sig forslaget. Selvom folk i oplandsinstitutionerne har længere
offentlig transport end folk i byen, er det samtidig et faktum, at langt, langt størstedelen har
bil(er). Det skal dog understreges, at forslaget IKKE kan kombineres med et ønske om, at
flere skal bruge offentlige transportmidler.

Stevnstrup Børnehaves forældre, v/forældrene 267 i bestyrelsen, Bymarksvej 16, 8870 Langå,
(Formand Heidi Johannesen, 60690951, heidi.johannesen@gmail.com)
2306 nednormering i Jennumparken
Atter skal der vælges mellem kortsigtede besparelsesformål og langsigtede overvejelser,
som starter med den tidlige indsats på børneområderne. En reduktion betyder ikke
fjernelse, men en besparelse på omkring 7,3 % (450.000 af 3,3 mio. kr.) er en betydelig
reduktion af tilbuddet. Alligevel må bestyrelsen tilslutte sig reduktionen.
2307 besparelse af 1 pædagogisk konsulent
Forældrebestyrelsen tilslutter sig dette, idet konsulenterne ikke alene fungerer som
katalysator for lovpligtige og dermed nødvendige opgaver, men også er opgavestillere for
ubundne opgaver. Opgaver, som igen tager tid væk fra de varme hænder – tid væk fra
børnene. kan der spares flere konsulenter eller erstattes med billigere arbejdskraft for så
vidt angår en del af opgaverne vil dette være bedre end beskæringer i normeringerne, som
IKKE må ske igen.
2308 reduktion af støttepædagogisk indsats
Som nævnt i forbindelse med 2301: Støttepædagogindsatsen skal varetages i de enkelte
områder ved samtidig vedtagelse af 2301– det betyder, at midlerne vil blive fordelt i
området uden nogen central vurdering af, hvor behovet er størst. Med denne løsning vil
indsatsen over for det enkelte barn med et særligt behov i Randers Kommune være
afhængig af, om der er mange eller få børn i et område, der har behov for en særlig
indsats – er det dét, man vil? Hvis ikke, vil der nødvendigvis være behov for et ekstra led
til at afgøre en anden fordeling – er det dét, man vil? Er det i overensstemmelse med
Randers Kommunes børne- og ungepolitik og sektorpolitikken?
Central besparelse er heller ikke ønskeligt, og vil fordre endnu skarpere visitation end
tilfældet er i dag. Omvendt kan det være svært at se, at der skal tildeles ekstra støtte på
grund af behov for briller eller fysioterapi, så der er muligvis alligevel rum for besparelse på
området?
2309 reduktion af midler til sprogstøtte af 2-sprogede
Tidlig indsats kontra besparelse!! Vi tilslutter os forslaget, hvis det er sandt, at der fortsat
er midler til de allermest trængende.
2310 reduktion af tilskud til tidlig start i SFO
Tilsluttes!!! I børnehaverne tildeles man samme tilskud til de nye 3-årige som til de meget
selvhjulpne 6-årige. Således ”overfører” man i praksis ressourcer fra de 6-årige til de 3-
årige for at tilpasse til behovet. Derfor er det helt unødvendigt, at SFO-erne tildeles det
høje tilskud for de 6-årige. Det er ikke nødvendigt og indtag af mange tidlige børn skal
nødig ske som udslag af en økonomisk overvejelse.
2311 besparelse på fælleskonti
Tilsluttes delvist. Prioriter midlerne til fx efteruddannelse, men skru ned for forbruget på
mere kulturelle projekter. Der bliver tale om fattigere liv, men tid og kvalitet i institutionerne
er helt afgørende og kan ikke bespares yderligere, og er derfor IKKE en mulighed.

Stevnstrup Børnehaves forældre, v/forældrene 268 i bestyrelsen, Bymarksvej 16, 8870 Langå,
(Formand Heidi Johannesen, 60690951, heidi.johannesen@gmail.com)
Forslag til besparelser:
- mere forældrebetaling – rygtet vil vide, at vi i Randers Kommune ikke betaler så
meget, som kommunen har lov til at kræve?
- der ansættes - uanset om 2301 eller 2302 falder i politikernes smag - et fast korps
af pædagoger og/eller medhjælpere som vikarer til (forholdsvis) almindelig løn,
som ved, at deres arbejdstid (som dagplejernes) er fast hver dag kl. fx 6.30 – 16.30,
men at de ikke ved, hvilken afdeling/institution, de skal arbejde i (indenfor et fastlagt
område). Derved undgås, at relationerne børn/voksne imellem ødelægges, hvis
man som i det fremlagte forslag 2301 skal ansættes i dagtilbud med risiko for
omskifting mellem diverse afdelinger med dags varsel. Der vil ikke kunne ansættes
nok til at kommunen altid er dækket ind, for så vil der være for stor risiko for ledige
timer, men der vil kunne være en del, som kan afhjælpe de store udgifter.
- HK-assistance på visse opgaver. Er behandlet under 2301 og 2302.
- Hvis den drastiske strukturændring er nødvendig for at opnå tilstrækkelige
besparelser kunne der i stedet for de geografisk store områder tænkes HELT ud af
”boksen” og ansættes én leder for samtlige tilbud inkl. vuggestue og dagpleje i et
mindre område (fx Stevnstrup eller lignende lille område). Det ville i tilgift give en
god planlægning imellem de forskellige niveauer og sikre, at der ikke opstår
huller/tomme pladser eller store flaskehalse. Samtidig vil det for både ansatte og
forældre psykologisk virke som en mere nærværende ledelse, selvom personen
som ved 2301 er leder for mange personer/børn. Ved 2301 er der tale om ledelse
for mange ansatte og børn OG samtidig en geografisk placering langt væk. Det
giver en helt anden fornemmelse og derfor også et helt andet resultat.

269
Børnehaven Kærnehuset
Randers d. 14. september 2010
Høringssvar sparekatalog 2011
Personalesvar.
Som udgangspunkt bifalder vi ikke yderligere besparelser inden for daginstitutionsområdet.
Daginstitutionerne har gennem flere år været genstand for besparelser, hvilket har givet en ringere
service for brugerne, men også gjort det svært for personalet at have god samvittighed over for sit
arbejde. En yderligere besparelse på området, af en hver art, vil forværre disse arbejdsforhold og
bevirker en større service forringelse end de egentlige besparelser p.g.a. de følgevirkninger et øget
pres på området vil bevirke i form af f.eks. stress, sygefravær og utryghed i ansættelsen.
Generelt synes vi at fællestrækket for forslagene 2301 til 2312 er en ensretning af
institutionsbilledet. Ensretning og fjernelse af det individuelle træder frem.
Randers-modellens principper om plads til mangfoldighed og individuelle initiativer i form af høj
decentralisering og overførselsret til den enkelte institution fjernes.
Randers kommune har været optaget af, at den nære ledelse er vigtig og senest anerkendt den ved at
udbyde DOL-uddannelser til alle leder. Nu fjerner man sig drastisk fra denne synsvinkel.
Vi har følgende kommentarer til de enkelte spare forslag:
2301 Ændret struktur dagtilbud, her under 2302 sammenlægninger af
institutioner.
Vi er positive overfor tanken om, at se nærmere på struktur i dagtilbuddene.
Vi ser, at der er klare muligheder i besparelser ved sammenlægninger af udvalgte institutioner.
Men den skitserede model med 12 dagtilbud og kun én leder pr. område finder vi for drastisk.
Vi finder det lidt besynderligt, at man vælger at pege på en model med områdeledelse som allerede
er fundet problematiks i flere kommuner.
Det bekymrer os, hvordan det tænkes, at så mange institutioner vil kunne indgå som én enhed.
Der er lavet et oplæg til inddeling af institutioner i områder. Dem er vi lidt undrende overfor. Vi
finder det vitalt for en vellykket enhed, at der ligger en ensartet kerne-opgave.
F.eks. hvis institutioner i samme område har vidt forskellige bruger grupper, vil det kunne
komplicerer tildelingen af ressourcer inden for området(dagtilbud).
Vi finder områderne alt for stor.
Vi er bekymrede ved den høje grad af selvstyre der ligges op til når, der bliver så ”langt” til
nærmeste leder.

Der rejser sig en stribe spørgsmål om:
F.eks.: Hvem der er tovholder på børn og familier med særlige behov som ofte har behov for
daglig kontakt, men som ikke må ligge det daglige arbejde på stuerne til last?
270
Vi frygter at en fjern leder vil have svært ved at skræddersy løsninger for det enkelte hus på
samme måde som i dag. Mindre mangfoldighed og kreativitet.
Det er vigtigt, at der laves en skarpkompetence fordeling, at opgaver mellem dagtilbudsleder og
afdelingsleder. Så der ikke tilflyder opgaver til personalet. – som dermed røver tid fra børnene.
Det er i forvejen ikke let at skaffe frirum til skriftligt arbejde og hvis opgave der tidligere er blevet
udarbejdet af leder eller souschef lander som opgaver ved personalet i dagtilbuddet er det et skridt i
den gale retning.
Sammenlægning af nabo institutioner skræmmer ikke livet af os. Har man samme brugergrupper
og ligger tæt, også på større enheder som vi selv, så ser vi en oplagt mulighed for sammenlægning.
Sikring af en nær ledelse er vigtig for os i den sammenhæng.
Det kunne være et forslag at slå 3 institutioner sammen, og danne en ledelse med én leder, 2
souschefer, ½ HK ér og så spare knap 2 leder stillinger, de steder hvor geografien/demografi
tillader det. Den løsning må I tage som et forslag, og ”fin-regne” på hvor meget det kan spare.
Som vi har forstået processen omkring implementeringen af områdeledelse, så vil der ikke være
anden konsekvens for souscheferne end at de mister deres titel, men lederne behandles på en helt
anden facon, med både usikker ansættelse, kompetence- og løn- tab. Hvordan hænger det sammen
med kommunens personale politik, Kommunal direktørens løfte på Essexpark om at ”vi skal løse
problemerne på en ordentlig måde”. Hvor er kommunens 6 bærende værdier i denne her proces?
2303 Lukning af 2 små daginstitutioner
Det er klart, at der må kikkes på bæredygtighed af vores mindste enheder. Med al respekt for de
arbejde der laves i de små institutioner må vi nok erkende at det er en luksus vi ikke længer kan
retfærdiggøre.
2304 Åbningstid i bækkestien, bortfald af aften åbent.
Vi har ingen kommentarer til forslag 2304
2305 Reduktion af daginstitutionernes åbningstid.
Vi har ingen kommentarer til forslag 2305
2306 Nednormering af Børnehuset Jennumparken
Der er rigtig uhensigtsmæssigt at skære i de forebyggende indsatser! Det er ikke reel besparelse på
længere sigt.
2307 Reduktion pædagogisk konsulent
Vi har ingen kommentarer til forslag 2307
2308 Reduktion af støttepædagog indsats 0-5 årige
Der er rigtig uhensigtsmæssigt at skære i de forebyggende indsatser! Det er ikke reel besparelse på

længere sigt.
En total udlægning af støttekorpset vil fjerne det høje faglige og specialiserede niveau som
støttepædagogerne opretholder. Ingen institution vil alene kunne tilbyde det samme faglige miljø
og mulighed for efteruddannelse som korpset rummer.
2309 Reduktion i midler til sprogstimulering til 2-sprogende børn
Der er rigtig uhensigtsmæssigt at skære i de forebyggende indsatser!
2310 Reduktion af tilskud til SFO og fritidshjem tidlig skolestart
Vi tilslutter os dette forslag.
2311 Besparelser på fælleskontoen
Vi har ingen kommentarer til forslag 2311
2312 Rammebesparelse
At spare yderligere på kerneydelsen er et tab for børnene. Der findes ikke andre måde at finde så
store beløb, end på lønkroner. Tab af normering er det samme som forringelser i kerneydelsen.
Disse omfattende besparelser tvinger børnehaven til i højere grad at anlægge et pasningssyn på
børnene frem for et pædagogisk udviklingssyn.
Børn er vores fælles vigtigste råstof. Det er et råstof som det offentlige i høj grad har taget ansvaret
for. Mere end 90 % af alle børn går i et dagtilbud. Når man påtager sig den opgave, at varetage en
så væsentlig del at udviklingspotentialet i Danmark, så ligger der en forpligtigelse til at sikre
kvalitet i tilbuddet.
Der næst vil vi påpege, at der allerede hviler et stort arbejdspres på det pædagogiske personale.
Et yderligere pres vil i højere grad gøre det uattraktivt at arbejde inden for dagpasningsområdet.
271
Forældrebestyrelsessvar
Forældrebestyrelsen i Kærnehuset læner sig op af personalets høringssvar, men har der til nogle
kommentarer.
2301 Ændret struktur dagtilbud, her under 2302 sammenlægninger af
institutioner.
Vi ser muligheder i sammen lægninger af nabo institutioner. Men er ikke tilhængere af modellen
med områdeledelse.
Se forældre erfaringer med områdeledelse neden for.
2303 Lukning af 2 små daginstitutioner
Vi tilslutter os dette forslag
2304 Åbningstid i bækkestien, bortfald af aften åbent.
Vi tilslutter os dette forslag
2305 Reduktion af daginstitutionernes åbningstid.

Vi ser dette som en stor service forringelse. Hvis man arbejde uden for kommunen er det svært at
få aflevering og afhentning til at hænge sammen. Mange familier trækker i forvejen på netværket
eller køber sig til hjælp med afhentning om fredagen.
Mange familier føler sig allerede presset på de mange ferielukkedage.
Der er bekymrende at arbejdsmarkedet kræver større fleksibilitet af medarbejderne samtidigt med
at dagpasningen låser mulighederne for den fleksibilitet.
2306 Nednormering af Børnehuset Jennumparken
Vi har ingen yderligere kommentarer til forslaget.
2307 Reduktion pædagogisk konsulent
Vi har ingen kommentarer til forslaget
2308 Reduktion af støttepædagog indsats 0-5 årige
Det bekymre os, hvis der kan gå børn tabt i systemet p.g.a. manglende ressourcer til opgaverne ved
denne besparelse.
2309 Reduktion i midler til sprogstimulering til 2-sprogende børn
Se 2308
2310 Reduktion af tilskud til SFO og fritidshjem tidlig skolestart
Vi tilslutter os dette forslag.
2311 Besparelser på fælleskontoen
Vi har ingen kommentarer til forslag 2311
272
2312 Rammebesparelse
Vi finder det totalt uacceptabelt at skære yderligere i tiden til børnene. Det skaber utryghed ved at
benytte dagtilbuddet, hvis man bliver i tvivl om hvorvidt der er opsyn nok med børnene.
Forældre kommentar katalog
Kommentar til Spareforslag 2011-14 / Rammebesparelse
I den virksomhed jeg arbejder i har vi inden for de sidste år gennemgået en reform der til
forveksling minder om nævnte spareforslag.
Reformen har haft store konsekvenser for medarbejderne og ikke mindst de mennesker vi arbejder
med.
Ved at lave ”stordrift” hvor den øverste ledelse blev samlet ét sted og den daglige afdelingsledelse
forsvandt, mistede ledelsen samtidig følingen med den enkelte medarbejder. Den øverste ledelse
har ikke længere en fornemmelse af hvad der foregår blandt medarbejderne pga. den fysiske
adskillelse.
Det bevirker tillige, at den enkelte medarbejder ikke længere føler det samme ansvar for sin
arbejdsplads og funktion. Det bliver pludselig nemt at sygemelde sig idet man blot ringer til en
central afdeling, hvor en ukendt person tager i mod besked. Den personlige kontakt man tidligere
havde til sin daglige leder gjorde, at der trods alt skulle reel sygdom til før man havde samvittighed
til at melde sig syg.

Den daglige leders føling med medarbejdernes privatliv går også tabt, hvilket betyder, at ingen
længere har mulighed for at tage problemerne i opløbet. Der kunne være begyndende stress,
personalets problemer i forb. med skilsmisser, dødsfald i familien osv. På længere sigt vil det efter
min mening give flere sygemeldinger.
Det inspirerende miljø og den daglige sparring med lederen forsvinder ligeledes.
273
Samtidig føler den enkelte medarbejder, at der er blevet ”langt til toppen” og det er svært (læs
umuligt) at blive hørt. De små dagligdags problemer der er af stor betydning for den enkelte
arbejdsplads har ingen betydning ”på papiret” når problemet sendes højere op i systemet.
Medarbejderne bliver ”et nummer i rækken” og al kommunikation bliver upersonlig.
Alle arbejdspladser er forskellige og har forskellige kulturer indarbejdet gennem mange år. Ved at
samle disse under en hat skal disse pludselig ensrettes og det sker ikke smertefrit. Der er
kompetencer på de enkelte arbejdspladser der ikke udnyttes da de pludselig er uden betydning i
den store sammenhæng. Men for den enkelte medarbejder og ”for huset” er det måske det der afgør
om personalet gider møde på job.
Og slutteligt vil jeg tilføje, at en af hensigterne ved reformen var, at ”spare ledere” og dyre
lønkroner. Der har dog aldrig været så mange ledere som nu og i kraft af de højere stillinger som
øverste ledelse besidder fulgte lønnen med op.
Kirsten Kornerup
Pottemagervej 18,
8920 Randers NV
Mine erfaringer med områdeledelse, hvor man fjerner noget ansvar fra lederen og degraderer
denne til daglige leder er bestemt ikke de bedste. Jeg oplevede at man så ville ensarte nogle
områder og derved kunne der ikke sættes fokus på, hvad der var bedst det enkelte sted. Daglig
leder havde ikke økonomisk råderum og det kunne tage meget lang tid at få noget gennemført eller
tænke muligheder eks. I forhold til normering af personale og dgl. Indkøb mv. Områdelederen
kendte os kun af navn, men kunne ikke sætte ansigt på os – der var meget langt vej fra de
beslutninger der blev taget og ud til de steder hvor det skulle effektueres.
Min erfaring med områdeledelse er også, at der mange gange kan være langt fra leder til menig
personale – lederen kender ikke sine ansatte godt nok og kan derfor have svært ved at udnytte de
ressourcer og kompetencer der er i personalegruppen – mange beslutninger bliver taget med
udgangspunkt i ”gennemsnittet” eller hvad der erfaringsmæssigt virker – det giver ikke
arbejdsglæde. I forhold til at man vil have områdeledere på børnehaveområdet – er jeg helt
uforstående. I snakker om at vi skal have attraktive arbejdspladser og I kæmper for at fastholde
jeres personaler. Dette vil jeg vove at påstå vil gøre det modsatte – hvordan vil man fastholde
personale og skabe attraktive arbejdspladser, hvis der ikke er en synlig leder der har økonomisk
råderum, er engageret og medvirker til at skabe godt arbejdsmiljø i hverdagen. En leder der tager
ansvar og løfter en kæmpe opgave det enkelte sted. Hver børnehave er unik og lad det nu blive ved
det.
Louise Rudolph
Bestyrelsesformand
Forældrekommentarer fra forældremøde.
- Forældrene gav udtryk for stor frustration og bekymring i forhold til kvaliteten af

274
fremtidens dagtilbud.
- Der var enighed om at det var uacceptabelt at skær så kraftigt på børn
- Forældrene synes at det er alt for kort sigtet at pege på forebyggende indsatser, støtte etc.
- Forældrene gav udtryk for frustrationer i forhold til byrådets disponeringer i forhold til
f.eks. udbygning af Udbyhøj havn og kulturtilbud som badeland.
Venlig hilsen
Børnehavn Kærnehuset.

275

276

277

278

279

280
Til økonomiudvalget.
Høringssvar fra OmrådeMED Børn og Skole.
OmrådeMED Børn og skole har på sit møde den 9. september 2010 drøftet den økonomiske situation
og herunder direktionens sparekatalog.
Et enigt udvalg vil i den forbindelse gerne udtale følgende:
Randers Kommune står i en vanskelig økonomisk situation.
Vi er i første række bekymrede for hvordan Børn og skoles samlede budget for 2011 kommer til at
hænge sammen, når den tillægsbevilling der blev givet ved 1. budgetkontrol i år til
specialundervisning ikke er blevet medtaget i basisbudgettet for 2011. Specielt er det bekymrende hvis
der ikke i første halvår af 2011er budget til at fortsætte den undervisning der er igangsat i dette
skoleår.
I det omfang, der skal gennemføres besparelser for at kunne finansiere de nødvendige driftsbudgetter,
er det vigtigt, at der er sammenhæng mellem det serviceniveau som byrådet fastsætter, og de resurser
der stilles til rådighed for at nå det. Hvis der ikke er overensstemmelse mellem de to, vil det skabe
frustrationer hos vores brugere, og et forringet arbejdsmiljø for de medarbejdere og ledere, som efter
allerbedste evne søger at få enderne til at nå sammen. I bliver nødt til som byråd at tage det politiske
ansvar.
Vi kan ikke nå det samme med færre ansatte, der er ikke rationaliseringsgevinster at hente når det
gælder samvær mellem børn og medarbejdere..
Når besparelserne så skal gennemføres, vil vi gerne understrege vigtigheden af at det sker i
overensstemmelse med de værdier, som er nedfældet i personalepolitikken og ledelsesgrundlaget.
Det betyder også at man fra kommunens side bør gøre hvad der er muligt for at de negative
konsekvenser for den enkelte medarbejder begrænses mest muligt. Det være sig i form af et tilbud om
kompetenceudvikling, tilbud om alternative job i egen eller andre sektorer eller lignende
personalepolitiske tiltag.
Søren Kjær
formand
Kurt D. Sørensen
næstformand

281

282

283
Høringssvar vedrørende spareforslag børn 0-6 år fra forældrebestyrelsen i
Børnehuset Skovdalen
Forslag 2301: ændret struktur dagtilbud
Forældrebestyrelsen mener, at forslaget rummer spændende muligheder, men at det er en dårlig ide at
fremsætte det i forbindelse med en sparerunde. Det burde være et udviklingsforslag, som fortjener en god
proces uden skelen til, at det indgår som en besparelse og derfor svært ikke at anskue som en forringelse.
Bestyrelsen finder det derudover tvivlsomt, om forslaget indebærer den forslåede besparelse, idet der ikke er
tale om egentlig opgavenedgang, men alene opgaveflytning mellem en ny fordeling af ledere/medarbejdere.
Bestyrelsen frygter således, at der - såfremt den besparelse, det antages at forslaget vil medføre, ikke
effektueres - vil ske nedskæringer på områder, som går ud over børnene i stedet for. På den måde vil der
bruges yderligere ressourcer på ledelse og administration, men færre ressourcer på børnene.
Forslaget synes endvidere at harmonere dårligt med Randersmodellen, idet beslutningskompetencen
centraliseres.
Forslag 2305: reduktion i daginstitutionernes åbningstid
Forældrebestyrelsen synes det er godt forslag, der berører børnene mindst muligt. Det forudsætter dog, at
der i lokalområdet er én daginstitution med en åbningstid, der svarer til den nuværende, så forældre med
lang transporttid til og fra arbejde også har et reelt pasningstilbud.
Forslag 2307: reduktion pædagogisk konsulent
Bestyrelsen støtter forslaget, og mener at der kan ske en yderligere besparelse på området, idet
besparelsen er et af de forslag, der går mindst ud over børnene. Det sker også udvikling i ledergruppen
udenom konsulenterne. Tilsynsopgaven må kunne varetages med færre ressourcer.
Forslag 2308: reduktion af støttepædagogisk indsats 0-5 årige
Forældrebestyrelsen synes det er et rigtig dårligt forslag!
Det er med 2 voksne på en typisk børnehavestue overhovedet ikke forsvarligt over for stuens øvrige børn, at
en voksen skal fungere som støttepædagog for et barn som ellers ville have været berettiget til støtte fra
støttekorpset. De langsigtede konsekvenser for både det barn, der har behov for hjælp, og de øvrige børn vil
i nogle tilfælde resultere i yderligere udgifter. Endvidere mener vi at man ved at reducere på de i forvejen
begrænsede ressourcer direkte omkring børnene vil betyde at flere børn vil have behov for støtte, og dermed
betyde at området skal tilføres flere penge.
Forslag 2310: reduktion af tilskud SFO og fritidshjem tidlig skolestart
Bestyrelsen finder det sandsynligt, at flere forældre – såfremt tilbuddet i SFO og fritidshjem bliver dårligere –
vil lade deres børn blive i børnehaven indtil ordinær skolestart, hvorved kommunen ikke vil kunne hente den
forventede besparelse hjem.
Forslag 2312: rammebesparelse på daginstitutioner
Forslaget vil gå alt for meget ud over børnene. Der er i forvejen ikke mange voksne på stuerne. I vores
institution er der kun 2 hhv. 3 voksne på stuerne i børnehave hhv. vuggestue om formiddagen og til først på
eftermiddagen. Herudover er der kun 1 voksen på stuerne. Hvis vi skal spare et beløb svarende til ca. ½
medarbejder, vil tiden med et antal voksne, der er forsvarligt og som samtidig sikrer børnenes trivsel, læring
og udvikling, blive beskåret yderligere. Det er ikke godt nok. !
Dermed vil der igen komme flere børn som vil have behov for støtte, hvilket vil betyde øgede udgifter på
børneområdet.
Det er jo ikke hensigten, med spareforslagene.
Venlig hilsen
Forældrebestyrelsen Børnehuset Skovdalen
Høvejen 18
8940 Randers SV

284
Fårup d. 01.09.10
Høringssvar om sparekataloget.
Fårup skoles med.udvalg og skolebestyrelse har følgende kommentarer til
sparekataloget:
Skolen har altid tilstræbt en høj faglighed, derfor har lærerne i de fleste fag haft
enten liniefag eller fået kurser, der kunne kvalificere dem til undervisningen.
Siden besparelserne i forbindelse med kommunesammenlægningen og de
efterfølgende besparelser har vi klaret en reduktion på 4 – 5 lærere ved naturlig
afgang. Der er ikke blevet ansat nye lærere i de pensionerede læreres stillinger. Det
har betydet, at lærere har måttet påtage sig opgaver, de ikke var kvalificerede til.
Gennem efter- og videreuddannelse har vi efterfølgende rådet bod på dette. Med det
nye spareforslag med reduktion af undervisningstimerne til 4 – 9- kl., vil vi ikke
kunne ansætte nye lærere i de nøglestillinger, der bliver ledige til sommer. Specielt
de naturfaglige fag i overbygningen bliver ramt.
Når undervisningsprocenten stiger bliver ressurcen til efter- og videreuddannelse
mindre. Vi vil derfor ikke kunne uddanne os ud af problemerne, da liniefagskurser
er meget tidskrævende.
Med de forslåede besparelser, vil vi derfor ikke kunne fastholde den samme
kvalitet i fagligheden i undervisningen.
Vi foreslår derfor, at man laver en helhedsplan for skolevæsenet i stedet for en
”salamiplan”
Udlicitation af rengøringen finder vi er en dårlig ide. Vores høje rengøringsstandard
skyldes bl. a. synlig rengøring, samarbejdsaftaler med klasserne om smiley
ordninger og et tæt samarbejde mellem servicelederen rengøringsdamerne og skolen
bl. a. gennem med. udvalget.
Venlig hilsen
Formand i med. udvalget og skolebestyrelsen
Robert Stampe Jørgensen og Annette Blichfeld

285
Høringssvar.
I netværksgruppe 1 har vi diskuteret spareforslag 2301 ang. strukturændringer. Vi anerkender
behovet for, at der bør kigges på ledelsesstrukturen i Randers kommune - feks. i forhold til mange
enheder af varierende størrelse, samt et rekrutteringsproblem, som eskalerer de nærmeste år.
I det stillede forslaget fyres samtlige daginstitutionsledere og i tilfælde af de søger og får
afdelingslederstillingen i egne tidligere institution eller anden institution, er det en voldsom
degradering både ledelses- og lønmæssigt, som kan give nogle kraftige menneskelige omkostninger
og dermed også økonomiske omkostninger. Samtidig virker det meget frustrerende at så mange års
erfaring og kompetencer tilsidesættes på en gang og er, set fra vores vinkel, umulig at forene med
værdien ”ordentlighed” i personalepolitikken.
I forhold til personalepolitikken undrer det os også, at ved tidligere strukturændringer har det være
almindeligt at man har fastholdt sin løn, selvom funktionen ændres. Det synes vi netop er
ordentlighed og bør derfor også gælde i dette tilfælde, så personalepolitikken er ens for alle. I den
enkelte institution risikere man også at der er eks-souschefer (efterfølgende pædagoger) som er
højere lønnede end afdelingslederen.
En dagtilbudsleder, der er leder for mellem 4 og 8 institutioner må nødvendigvis udlægge opgaver
til afdelingslederen og da, der ikke er lagt op til at disse skal have ledelsesansvar, ledelsestid og
ledelsesløn, kan det nemt blive et dilemma for både afdelingsleder og dagtilbudsleder, hvis ikke der
er en meget klar stillingsbeskrivelse. Kommer vi til at lave det samme, bare til lavere løn og uden
reel tid til arbejdet? Det vil også sige, at vi frygter at besparelsen ikke viser sig at være til stede i
virkeligheden, fordi afdelingslederen stadig vil få pålagt en masse opgaver. Hvis denne frygt viser
sig begrundet, er der kun et sted at tage den nødvendige tid - nemlig hænderne til det daglige
arbejde med børnene. Det eneste strukturændringen så har afstedkommet er endnu et ledelseslag!!!
Kvalitet kræver ledelse viser alle undersøgelser – fokus på arbejdsmiljø, nedsættelse af sygefravær,
udlevelse og arbejde med vision, værdier, pædagogiske læreplaner osv. kræver at nogen går forrest
og viser vejen i det daglige og det nære. Dette har Randers kommune også, ind til nu, været talerør
for - bla. ved den fine mulighed der er for Den Offentlige Lederuddannelse - med dette forslag går
vi i den modsatte retning!
Forslaget siger at god ledelse i daginstitutioner er en meget overordnet person, der kan udstikke de
store linjer – vi siger at god ledelse i daginstitutioner er nærvær, synlighed og tilgængelighed,
hvilket også er det personale og forældre efterspørger.
Vi anerkender at der skal spares en masse penge i kommunen, men vi tror rent faktisk ikke på at
dette forslag er svaret. Som der står i forslaget viser erfaringerne fra andre kommuner at der også er
omkostninger ved en sådan omlægning. Andre steder dokumenteres der, at der rent faktisk ikke er
sparet det forventede ved en strukturændring, men at det har betydet øget udgifter og det kan vi
også frygte bliver tilfældet i Randers kommune.
I forhold til problematikkerne omkring de mange små enheder mener vi heller ikke at den forslåede
ressourcetildeling er svaret, idet det bliver meget tilfældigt, hvor mange mindre enheder, der er i de

286
enkelte områder, med store økonomiske vanskeligheder til følge og nogle hårde og urimelige
startvilkår for disse områder.
Vi vil gerne være med til at kigge på en ændret daginstitutionsstruktur, men vores erfaring viser os
at det er vigtigt at der bliver ejerskab til en sådan proces. En proces som startes op med en åbenhed
og en nysgerrighed på forskellige løsningsmodeller lokalt, men hvor enheder ikke bliver større end
at ledelsen stadig er synlig og nærværende. At forvaltning og institutioner indgår i et samarbejde
som feks kunne have det formål minimum at halverer lederstillingerne indenfor en årrække. Et
tidsperspektiv som ville give mulighed for at starte et samarbejde op mellem de institutioner, hvor
lederen står overfor pension og naboinstitution/er, så vores dygtige, ældre kollegaer kan forlade
deres ledelsesliv på en ordentlig og anstændig måde. Også vigtig at hovedformålet i denne proces
ikke er en besparelse, men et udviklingsperspektiv, hvor strukturen tilpasses den virkelighed der
gennem årene er blevet skabt på vores område. På den måde kunne vi måske være
forgangskommune for andre kommuner, som også på sigt ønsker at sikre kvaliteten og ikke bare
hovedløst springer med på ”Tidens Trend”?
I forhold til de andre spareforlag på børneområdet henviser vi til høringssvarene fra vores
respektive institutioner.
Med venlig hilsen Institutionslederne:
Marianne Bundgård – Børnehaven Ålykke
Rikke Hjuler – Rubjerg Børnehave
Helle Jørgensen – Lindehuset
Søren Rosenkilde – Vuggestuen Solsikken
Helle Povelsen – Troldhøj
Tove Høeg – Børnehaven Glentevej
Kirsten Kristensen – Toftegården
Kirsten Thorup – Kristrup Vuggestue.

287
Høringssvar.
I børnehaven Ålykke har vi besluttet at sende et fælles svar fra Bestyrelse og personalegruppe
(personalemøde med MED-status).
Det er meget vigtigt for os at vi har kerneydelsen for øje, nemlig omsorgen og det pædagogiske
arbejde med børnene, samt nogle ordentlige arbejdsbetingelser for personalet. Disse to
betragtninger skal ses som baggrund for vores kommentarer.
Forslag 2301: Ændret struktur dagtilbud.
Vi kan ikke acceptere dette forslag og frygter at det vil give en masse uro, med stress, sygefravær
osv. til følge. Vi forudser at hvis I flytter ledelsen til en dagtilbudsleder og væk fra den enkelte
institutionen, så fjerne man den synlige ledelse og det nærvær, som såvel personale som forældre
efterspørger – og dermed vil kvaliteten falde drastisk. Med kvalitet tænker vi her selvfølgelig meget
på personaleledelsen og den faglige ledelse. Det er ikke muligt at have ”fjernledelse” af disse
områder. Det er vigtigt, at vi har en til at gå foran, være tovholder, konfliktløser og en der tegner
billedet, så vi (personale og forældre) har trygheden i hverdagen, men også trygheden til at
henvende os – såvel, når det går godt, som mindre godt.
En forældrebestyrelse vil også gøre forældreindflydelsen markant mindre, med stor utilfredshed hos
os til følge. Det at være tæt på beslutningsprocesserne giver ejerskab såvel i forhold til
bestyrelserne, men så sandelig også i dagligdagen i forhold til personalets ansvarlighed og
engagement. Forslaget ser på papiret måske ud til kun at berører ledelseslaget, men det berører i
virkeligheden hele den velfungerende institution vi har i dag.
Der er rigtig mange ting i forslaget, der bliver fremført som fakta, uden der egentlig er nogen
bevisførelse på dette. Vi kender til undersøgelser, der beviser det modsatte af det, der er beskrevet i
forslaget – feks. at områdeledelse ikke giver besparelser, men mere utilfredshed og større udgifter,
idet det i realiteten bare bliver et ledelses-lag mere. Så går tiden jo igen fra børnene og dermed fra
kerneydelsen – og er derfor ikke et forslag vi på nogen måde kan bakke op om. Hvorfor følge i
andres uheldige fodspor? Vi anerkender dog at der kan være behov for at kigge på strukturen og
henviser til vores svar på forslag 2302. Vil dog også gøre opmærksom på at strukturændring og
besparelser på samme tid ikke giver noget godt udbytte.
Vi forholder os også meget undrende til forslaget omkring ændring i ressourcetildelingen. Vi er en
lille institution, men med en meget stor søgning. Små institutioner har helt klart en pædagogisk
berettigelse og vi har heller ikke hørt politikkerne/jer sige andet. Hvis I fortsat vil bevare et bredt
tilbud, som tilgodeser forskellige behov, så kan det ikke nytte at man totalt fjerner det økonomiske
grundlag for de små institutioner. Idet der ingen besparelse er i den nye tildeling og heller ikke
nogen anden (synlig?) begrundelse, så vil vi på det kraftigste opfordre til at dette tages ud af
forslaget.
Ang. nye områdeinddelinger forholder vi os også undrende til Ålykkes evt. tilhørsforhold. Et
argument for områder er tættere samarbejde ved overgange, men vi er blevet placeret i et område,
hvor vi overhovedet ikke modtager børn fra. En anden begrundelse er geografisk inddeling – vi
ligger meget tættere på et andet område geografisk og sidst, men ikke mindst er der økonomien. Det
område vi er placeret i, starter ud med et stort underskud, grundet mange mindre institutioner. Det
område vi ligger tættest på og modtager børn fra, har et overskud og det vil området fortsat have
(dog nu mindre) selv om vi bliver lagt til. Vi vil derfor på det kraftigste opfordre til at der indledes

288
en dialog med forvaltningen om dette – hvis forslag 2301, mod vores forventning, skulle blive
vedtaget.
Forslag 2302: Sammenlægning af naboinstitution.
Et forslag, som der kan arbejdes med - også ud fra et pædagogisk sigte. Vi anerkender at der er et
behov for sammenlægninger og/eller større samarbejde mellem institutionerne for at strukturen kan
blive mere smidig og hensigtsmæssig. Vi mener godt man kan arbejde hen i mod, over tid, at
forsøge at sammenlægge flere institutioner end de her foreslåede. Så kan vi med tiden evt. halvere
ledelsesstillingerne og lade så mange som muligt af institutionerne kommer til at fremstå som
kombinerede. Størrelsen på disse skal stadig være så man kan bevare nærhedsprincippet og
synligheden af ledelsen. Arbejdet skal foregå i et tæt samarbejde med bestyrelse og personale, hvor
der også tages hensyn til de ledere, der snart går på pension, – og skal i første omgang ikke have et
spareformål.
Forslag 2305: Reduktion i daginstitutionernes åbningstid.
En helt klar serviceforringelse, som går direkte imod den udvikling samfundet efterlyser omkring
arbejdsmarkedet – nemlig større fleksibilitet.
Når det er sagt er virkeligheden også at i børnehaven Ålykke vil det være et meget lille antal
forældre og børn det vil gå ud over og dermed ikke så mange, det vil gøre rigtig ondt på, som nogle
af de andre forslag.
Forslag 2307: Reduktion pædagogisk konsulent.
Personalet oplever vores pædagogiske konsulenter som rigtig kompetente og de har helt klart haft
andel i at højne kvaliteten på området de senere år – ikke mindst som inspiratorer. Når dette er sagt
er de også en opgavestiller – der kommer med aktiviteter/arrangementer o. lign, som jo ikke har
nogen berettigelse, hvis der ikke er personale i institutioner til at deltage eller arbejde videre med
ideerne. Altså en besparelse der ikke direkte går ud over kerneydelsen – og vores forslag er at vi
godt kan undvære 2 af konsulenterne.
Forslag 2308: Reduktion af støttepædagogisk indsats 0-5 årige.
Det er vores oplevelse at der allerede på nuværende tidspunkt ikke er nok ressourcer til at dække det
behov der er. Dette kan selvfølgelig også være et udslag af at Randers kommune ligger meget lavt i
normering på dagsinstitutionsområdet i forhold til sammenlignelige kommuner og at de børn, der
har særlige behov derfor skiller sig hurtigere ud, med eksklusion til følge og optrapning af
problemer. Denne besparelse vil ikke give nogen besparelse på den lange bane og virke derfor
overhovedet ikke acceptabel. Mange af disse børn skal efterfølgende kunne rummes i den
almindelige folkeskole og her bliver udgifterne da så ikke mindre.
Forslag 2311: Besparelse på fælleskonti.
Endnu et forslag, der ikke har direkte indflydelse på kerneydelsen og derfor acceptabel. Vi vil dog
gerne påpege at det har været gode initiativer pulje indtil videre har været brugt til og at dette har
højnet kvaliteten af arbejdet, ikke mindst ICDPen.
Forslag 2312: Rammebesparelse på daginstitutioner.
Så langt fra acceptabelt. Som beskrevet under forslag 2308 ligger børneområdet meget lavt
normeringsmæssigt og al kvalitativt arbejde omkring børnene kræver personaler, der har tid til
omsorg, nærvær og læring. Vi har de forgangne år skåret såvel i personale, som i alle andre ting
omkring børnene, som vi har kunnet komme i tanke om – og der er bare ikke mere at tage. I

289
forvejen kan det være meget svært at få til at hænge sammen i hverdagen. Kravene der skal
opfyldes omkring læreplaner, dokumentation osv. er ikke blevet mindre, så alle dagens minutter er
udnyttet og der kan ikke tages mere fra området, som har med kerneydelsen at gøre.
Slutteligt har vi - både fra personale og bestyrelsens side - en hel klar forventning om at man
ud over det sparekatalog, der her er sendt i høring, også fra politisk side tager udgangspunkt i
det spareforslag der er kommet fra 24 medarbejdere fra hoved-MED, hvor der foreslås
besparelse på direktør, chef og konsulenter på forvaltningsniveau. Et forslag vi bakker fuldt
op om.
Med venlig hilsen
Personale og Bestyrelse.
Børnehaven Ålykke
Hvidemøllevej 45
8920 Randers NV.

290

291

292

Rismølleskolen
293
1
Rismøllegade 15
8930 Randers NØ
Telefon +45 89154400
rismoelleskolen@randers.dk
www.rismoelleskolen.dk
EAN-nr. 5798004311752

2
294

295
3

296
•
•
•
•
•

297
•
•
•
•

298

299

300
Høringssvar til Randers kommune vedr. spareforslag nr. 2301, 2302, 2305, og 2312
fra forældrebestyrelse, personale, ledelse, TR og SR på Grønnegade Vuggestue.
Vi har naturligvis forståelse for, at der i disse ”krisetider” er behov for at stramme kommunens
budget, og at det kan være svært efter mange år med besparelse at finde ”uproblematiske”
besparelser. Vi er dog af den overbevisning, at besparelser skal findes i rationalisering indenfor et
mere voksent område og indenfor drift/anlægsområdet – gerne med udgangspunkt i ”toppen af
pyramiden”, og dermed ikke på børn og unge, da manglende omsorg og tilbud på dette område
meget sandsynligt vil give store ekstra udgifter til kommunen på et senere tidspunkt. Kommunens
nuværende status på området er i forvejen et af landets dårligste, der er ingen grund til at det bliver
endnu dårligere. Måske er der en rationaliserings gevinst i flere af tilbuddene, men alle vil berøre
vores børn. At gøre børns opvækst rationel er faktisk ikke rationelt på lang sigt.
Vi har følgende kommentarer til forslag 2301:
− Forslaget har været kørt i bl.a. Århus, Viborg og Odense uden en synlig besparelse, men
med en merudgift. Derfor kan forslaget ikke betragtes som en besparelse.
− Forslaget vil fjerne 960 ledelses og administrative timer fra området om ugen, hvilket ikke
hænger sammen og dermed vil det berøre kerneydelsen direkte. At basere forslagets primære
besparelser på, at 960 timer kan forsvinde i den blå luft, er ren utopi.
− Samtidig med at antallet af administrative timer nedsættes pålægges de nye områder
yderligere ledelsestid, ved bl.a. administration af støttekorpset.
− En udlægning af støttekorps o.l. kan betyde, at nogle områder vil nedprioritere indsatsen,
hvis deres økonomi skal strammes, og at der samtidig i andre områder betales for timer som
ikke benyttes. Det er ikke rationelt.
− Under kommunesammenlægningen i 2007 blev en del ledere degraderet, men beholdt deres
løn. Vi ønsker ikke forskelsbehandling.
− En geografisk opdeling, sammenlægger institutioner, som er meget forskellige, og at de vil
med tiden vil blive forsøgt ensrettet. Det vil ødelægge det gode udbud af forskelligheder, vi
har i dag.
− Kulturen i den enkelte institution bæres af personalet. Derfor kan pædagogisk ledelse ikke
gennemføres uden personaleansvar. Dette er allerede set i tidligere sammenlagte
institutioner i kommunen.
− Fjernelse af souschefen i den enkelte institution betyder fravær af en ledelsesmæssig backup
ved fravær af afdelingslederen.
− En sammenlægning vil sænke personales kontakt med nærmeste leder og dermed gøre
hverdagen mere krævende og stresset. Det kan give et højere sygefravær, en højere
personaleomsætning og dermed gå ud over børnene.
− En sammenlægning vil minimere forældrenes mulighed for kontakt med lederen og dermed
besværliggøre kontakten - ikke mindst for de forældre, som har svært ved det i forvejen.
− En sammenlægning vil fjerne forældreindflydelsen i den enkelte institution, som vi har valgt
for vores børn. Det vil betyde, at den nuværende aktive forældregruppe, som er i de enkelte
institutioner, vil blive væsentlig sværere at aktivere. Et stort tab for forældre samarbejdet
generelt.
− En overordnet forældrebestyrelse, vil betyde, at hver enkelt person i bestyrelsen vil sidde at
slås for sin egen afdelings behov og dermed vil samarbejdet i bestyrelsen ikke have et fælles
mål til børnenes bedste, men blive en ineffektiv skueplads for studehandler.
− Der vil hurtigt opstå et behov for et ”forældreråd” i den enkelte afdeling, hvilket indebærer
mødetid f.eks. for afdelingslederen og dagtilbudslederen.
− Besparelsen er baseret på, at de nuværende 17 selvejende institutioner ønsker at blive
kommunale institutioner, hvilket lyder meget usandsynligt. Der er jo en begrundelse for, at
de er selvejende på nuværende tidspunkt, og forslaget her vil nok ikke få dem til at ønske at
skifte.

− Den forventede ændring af ressourcetildelingen vil formodentlig betyde, at de dagtilbud som
ikke er gode til at få økonomien til at hænge sammen, vil føle sig presset til at tage flere
børn ind og dermed give en endnu dårligere normering. Uden en omstrukturering vil den
ændrede ressourcetildeling betyde, at alle mindre institution får rigtig svært ved at få
økonomien til at hænge sammen.
Vi har følgende kommentar til forslag 2302:
− Såfremt de geografisk tæt placerede institutioners ledelse og personale kan udarbejde fælles
værdigrundlag , så synes vi, at det er en god idé.
− Hvis der efter genopslag af en ledig leder stilling ikke findes en egnet kandidat, så vil det
ligeledes være fornuftigt at kigge i lokal-området, om der her findes en egnet leder, som kan
og vil påtage sig rollen som leder for flere institutioner.
− Som det allerede er kendt fra flere sammenlægninger af institutioner i kommunen, er det en
krævende manøvre, som tager lang tid. Ledelse, personale og forældre må nødvendigvis
samarbejde om opgaven. Afdelingsledere må have en del af personaleledelsen i deres
afdeling for, at den daglige drift kan udføres fornuftigt.
− At ”tvangs” sammenlægge nabo-institutioner er dog stadig at foretrække, frem for at
omstrukturere hele området.
Vi har følgende kommentarer til forslag 2305:
- Åbningstiden kan ikke nedsættes samtidig med, at regeringen og oppositionen begge siger,
at vi bør arbejde mere. Det er i forvejen svært for en del børnefamilier at få hverdagen til at
hænge sammen.
Vi har følgende kommentarer til forslag 2312:
- Daginstitutionerne i Randers kommune er i forvejen i den laveste ende af normeringsskalaen
i Danmark. En yderligere nedskæring vil være katastrofal. Konsekvenserne kun med lethed
være større sygefravær blandt personale, personaleflugt fra området og evnen til at tiltrække
gode medarbejdere forsvinder. Randers Kommune profilerer sig i dag af en høj faglig
standard i daginstitutionerne og forsøger at tiltrække børnefamilier. Nedskæringer kan let
medføre, at personalet føler sig utilstrækkelige i opgaveløsningen, idet ressourcerne ikke
hænger sammen med det ønskede faglige niveau.
- Vi forudser en kraftig stigning i antallet af ansøgninger om specialbistand til børn, da de
ikke længere kan rummes i det normale tilbud. At behandle børn i specialtilbud er væsentlig
dyrere end at de bevares i deres normale miljø – og normalt til barnets bedste!
Afslutningsvis vil vi gerne fremhæve, at vores vuggestue i dag fremstår som særdeles
velfungerende på alle områder. Vi har en tilfreds brugergruppe, hvilket flere gange er blevet
bekræftet i diverse brugerundersøgelser. Personalet i Vuggestuen Grønnegade har scoret
højeste karakter i engagement blandt daginstitutionerne i Randers, og vi har altid en lang
venteliste. Vi har et velfungerende forældrebestyrelsesarbejde og en sund økonomi. Nær
kontakt og synlig ledelse er vejen til en velfungerende institution.
På vegne af Vuggestuen Grønnegade
301
Karsten Sørensen
Forældrebestyrelsesformand
Helle Foersom
Vuggestueleder

302
Høringssvar vedr. spareforslag 2301-2312 på Børneområdet for de 0-6 årige.
Overordnet set mener vi det er forkasteligt at kommunens spareforslag skal gå så hårdt ud over
børneområdet. Er det nemmere, fordi de stakkels børn ikke kan stille sig op og tale deres sag ?
Det er en kortsigtet løsning. Børnene er jo for pokker vores alles fremtid, så hvorfor er det, at vi ikke vil
tilbyde dem en god start?
Vi synes det er fattigt, at vi bor i en socialdemokratisk kommune, der ikke i højere grad vil kæmpe de svages
kamp men i stedet vælger endnu engang at skære i normeringen på børneområdet, som i forvejen ligger
blandt landets laveste. Det er simpelthen fuldstændig uacceptabelt.
Forslag 2301 Ændret dagtilbudsstruktur
Forslaget kan ikke accepteres.
1. Tilsvarende forsøg i Viborg, Århus og Odense har ikke givet den ønskede effekt.
2. Der er ikke lavet præcise kompetence beskrivelser, hvilket bevirker, at vi som forældre ikke har et
sagligt grundlag at tage stilling ud fra. Det er ikke uvæsentlig at få klarlagt hvilke kompetencer der
ligger hos henholdsvis dagtilbudslederen og afdelingslederen. Hvis dette ikke fra start er afklaret vil
det resultere i utallige (fordyrende) møder om, hvem der har ansvar for hvad (med henvisning til
Århus modellen)
3. Hvis personaleledelsen forsvinder ud af den enkelte institution og ligger hos dagtilbudslederen vil det
være en enorm forringelse af personale trivslen med frygtet stress, mistrivsel og sygemeldinger til
følge.
4. Hvis det økonomiske ansvar forsvinder ud af den enkelte institution, vil der være langt fra idé til
handling, da flere skal tage beslutning om, hvem og hvad pengene skal bruges til. Og dermed langt
mere (fordyrende) bureaukrati end det er tilfældet i dag.
5. Den foreslåede sammenlægning tager udelukkende udgangspunkt i den geografiske placering. Den
skal i stedet tage udgangspunkt i den førte pædagogik på stedet. Dette for at sikre et varieret
dagstilbud og for at sikre at dagtilbudslederen har bare en lille chance for at tilgodese alle
institutioners interesser.
6. En sammenlagt forældrebestyrelse vil få svært ved at opnå konsensus, idet alle naturligt vil slås for
deres egen institutions mål og idéer.
7. En ny ressourcefordeling kan resultere i overbelægninger, da ydelsen nu følger det enkelte barn.
Desuden kan man frygte at de små institutioner bliver kvalt af de store, som nu vil være dem der
sidder på pengene.
8. De penge der pt. er til rådighed i institutioner med overskud vil forsvinde ud af næste års budget, da
ingen har lyst til at finansiere andres underskud. Derfor vil pengene blive brugt på at udbedre
mangler inden årsskiftet.
Forslag 2302 Sammenlægning af naboinstitutioner
Forslaget kan ikke accepteres.
Børnehaven Tagrenden vil iflg. forslaget skulle lægges sammen med Børnehaven Nyvang og Vuggestuen
Nyvang.
1. Tagrendens profil og daglige arbejde tager udgangspunkt i Reggio Emilia og De mange intelligenser.
To pædagogikker der ikke arbejdes med i de 2 andre institutioner.
2. Tagrendens pædagogik vil udvandes eller helt forsvinde.
3. Hverken Børnehaven Nyvang eller Vuggestuen Nyvang ønsker at arbejde ud fra Tagrendens
pædagogik.
4. Forældre tilvælger Tagrenden netop pga. dens særlige pædagogiske tilgang.
5. Udefrakommende kommuner og institutioner opsøger Tagrenden for at gøre brug af deres viden og
indretning.
6. Tagrenden er et Fyrtårn indenfor Randers Kommunes varierede dagstilbud.

303
7. Tagrenden formår med sin pædagogik, fysiske rammer og fhv. lave børneantal at rumme børn med
særlige behov – og har gennem de senere år selv løst de udfordringer der følger med disse børn.
Og det er netop ønsket fra politisk side – at disse børn skal rummes i de almene daginstitutioner.
8. Ifølge undersøgelser og egne dokumentationer samt skolernes udsagn har børnene fra Tagrenden
særdeles gode kompetencer til videre udvikling som kommende samfundsborgere.
9. Tagrenden har en høj bruger tilfredshed blandt forældre.
10. Tagrenden har et rekord lavt sygefravær blandt personalet, hvilket skyldes god synlig ledelse, klare
retningslinier for dagligdagen og et tåleligt fysisk arbejdsmiljø, der i høj grad også kan tilskrives det
lavere børneantal end i andre institutioner.
Forslag 2303 Lukning af 2 små daginstitutioner
Forslaget kan accepteres.
1. Det er for dyrt at drive disse eftersom efterspørgslen ikke svarer til de pladser der reelt er til
rådighed.
Forslag 2304 Bortfald af aftenåbent i Bækkestien
Forslaget kan accepteres.
1. Forslaget rammer et begrænset antal forældre og behovet er iflg. opgørelsen for uge 22 og 23 ikke
særlig stort efter kl. 19.00
Forslag 2305 Reduktion i daginstitutionernes åbningstid
Forslaget kan accepteres
1. Det vil for Tagrendes vedkommende betyde 1,5 time mindre på en uge og eftersom
forældrebestyrelsen i samråd med institutionen kan lægge timerne efter eget ønske, må dette kunne
fungere i praksis.
Forslag 2306 Nednormering Børnehuset Jennumparken
Forslaget kan ikke accepteres.
1. Besparelsen er forholdsvis lille ift. de frygtede konsekvenser, det vil have at fjerne dette særtilbud i
kommunen. Vi mener, at der i et socialt belastet område som Nordbyen er nødt til at være ekstra
ressourcer til rådighed for at fange problemerne mens de stadig er små. Husk små børn små
problemer – store børn store problemer.
Forslag 2307 Reduktion af pædagogisk konsulent
Forslaget kan accepteres
1. Vi mener ikke at vi profiterer fra ordningen. Den er en overflødig kontrolinstans i vores institution,
hvor der er faglært pædagogisk personale.
2. Andre institutioner er af samme holdning, så der burde måske i stedet spares 2 i stedet for kun 1
konsulent. De tilbageværende kan koncentrere indsatsen ude hos dagplejerne, hvor behovet
formentlig er større.

304
Forslag 2308 Reduktion støttepædagog indsats 0-5 år
Forlaget kan ikke accepteres
1. Og slet ikke når I mener at det kan forenes med andre af de nævnte forslag.
2. Skadevirkningerne på sigt kan ikke retfærdiggøre denne besparelse.
3. Den økonomiske fortjeneste vil over tid forsvinde, da problemerne flytter videre med i skolen og
senere hen ud på arbejdsmarkedet. Igen små børn, små problemer.
Forslag 2309 Reduktion i midler til sprogstimulering til 2-sprogede småbørn
Vi forholder os neutrale til dette forslag.
Forslag 2310 Reduktion tilskud tidlig start i SFO og fritidshjem
Forslaget kan accepteres
1. En samlet reduktion på 3 personaler virker som en overkommelig ændring, der ikke vil få den store
indflydelse på børnenes indskolings forløb.
Forslag 2311 Besparelse fælleskonti
Forslaget kan accepteres
1. Tidligere gennemførte projekter for disse penge er ikke umiddelbart noget vi synes påvirker vores
børn i særlig positiv retning.
Forslag 2312 Rammebesparelse dagtilbud
Forslaget kan ikke accepteres
1. I giver selv grunden i udsendte beskrivelse af konsekvensen: ”Der bliver mindre tid til omsorg og til
at understøtte det enkelte barns alsidige udvikling – herunder børn som har særlige behov”
Det i sig selv gør, at et sådan forslag aldrig nogen sinde skulle have været på bordet.
Med venlig hilsen
Forældrebestyrelsen i Børnehaven Tagrenden

305
13. september 2010
Til rette vedkommende
Høringssvar angående forslåede besparelser på skoleområdet 2011-14
Det er med stor beklagelse, at vi nok engang skal tage stilling til besparelser på skoleområdet.
Vi havde hellere set, at man havde taget den store ændring af skolestrukturen, så RANDERS både kunne få
en fantastisk folkeskole baseret på kvalitet, i stedet for en udsultet folkeskole og samtidig en sund økonomi.
Skolebestyrelsen har dog forsøgt en konstruktiv tilgang til de forslag, vi har vurderet har indflydelse på Vorup
Skole og har følgende kommentarer:
Forslag 2101: Som udgangspunkt er ideen med en debat om strukturering af undervisningen på skoleområdet
velkommen, MEN det er ærgerligt, at besparelser syltes ind i en pædagogisk ide. Når man foreslår strukturændringer
kræver det langsigtede - frem for forhastede beslutninger, det kræver involvering af forældre,
lærere og elever. Det kræver, at man ser på indholdet – hvad er det man vil have, altså de kvalitative kriterier,
frem for kun økonomi.
Mange skoler har netop taget indskolingsmodellen i brug og de resterende skoler er så småt i gang med
forberedelserne, til deres igangsættelse til skolestarten i 2011.
Der foreslås en meget radikal ændring af hele den kendte undervisningsform, som er i dag, og desværre
synes forslaget at blive presset ned over skolerne. Det kræver både tid, efteruddannelse og forberedelse for
både lærere, elever og forældre at ændre deres tilgang til skolestarten. Forslaget kan ikke accepteres i den
nuværende udformning, men overvejelser om forsøgsordning af det forslåede, efteruddannelse af lærere
samt en grundig orientering af berørte parter, kan være et godt sted at starte.
Forslag 2102: Forslaget kan ikke accepteres. For Vorup Skole betyder det, at der skæres 2 lektioner pr.
klasse pr. uge. Det er folkeskolens fornemmeste opgave at uddanne børn til ungdomsuddannelser, videreuddannelser
etc. og allerede nu er der kritik af den viden, som børnene har, når de forlader folkeskolen. Det
er tankevækkende at elever i indskolingen har flere timer end elever på f.eks. mellemtrinet. Se i øvrigt kommentarer
til forslag 2103.
Vi mener ligeledes, at den forventede besparelse i stedet vil blive brugt på specialundervisningen, da flere
børn vil få behov for dette.
Forslag 2103: Det er rigtigt, at små klasser kan blive for små, men omvendt kan store klasser blive for store.
I den netop udsendte Sektorpolitik for skoleområdet er en af visionerne, ”at alle børn i Randers Kommune får
en skoleuddannelse af høj kvalitet, der vil sætte dem i stand til at gennemfører en ungdomsuddannelse”. Det
harmonerer ganske enkelt ikke med klasser på 26 elever og derover. Vi ved, at mange skoler i dag har dårligt
indeklima, der har indflydelse på elevers læring. Det bliver ikke bedre, hvis vi stopper flere elever ind i, i
forvejen alt for små klasseværelser.
Prisen for forslaget vil desuden betyde nedskæring i antallet af støttetimer og AKT-indsats – dette harmonere
heller ikke med de tre centrale begreber, man finder i sektorpolitikken: Barnet i centrum, Helhed i indsatsen
og Tværfaglighed.

306
Forslagene 2108/2109: Skolebestyrelsen bemærker, at rengøring tidligere har været udliciteret i Randers
Kommune, men blev hjemtaget. Det er naturligvis værd at bemærke, at der kan spares et pænt beløb ved
udlicitering. Der er ingen tvivl om, at personale ansat på de enkelte skoler, føler et større tilhørsforhold end
folk udefra. Det er problematisk, at der spares på hovedrengøringen – ville I selv sidde i lokaler, hvor gardinerne
ikke er blevet vasket i årevis? Mindre hovedrengøring medfører større slid på i forvejen nedslidte skoler.
Forslag 2114: Arbejdsmarkedet skal være fleksibelt, butikkerne skal have længere åbent, men pasningsmulighederne
lukker ned. Flere forældre vil dog have mulighed for at finde alternativ pasning, såfremt det udmeldes
i god tid. Vorup Skole kan spare på el- og varmeudgifterne i forbindelse med eks. lukning ml. jul og
nytår.
Vi opfordrer dog til, at man tilbyder en eller anden form for alternativ pasning i nærområdet, således at enlige
forsørgere også har mulighed for at passe deres arbejde.
Forslagene 2113/2115: Set med SFO øjne er der i dag ulige konkurrence med de fritidshjem Randers
Kommune har. Det er billigere for forældrene og normeringen er bedre. Det er derfor rimeligt, at ressourcetildelingen
til fritidshjem ligestilles med SFO tilbud. Derfor kan det samtidig undre, at prisen for pasning i SFO
skal stige med 50 kr. pr. måned. Man kan for de samme penge, man betaler for en SFO plads, få en ekstra
gratis måneds pasning i fritidshjemsregi. Eller endnu mere tankevækkende; privatskoletilbud inkl. SFO tilbud
– men det er da en langsom måde at lukke folkeskoler på, frem for at tage en strukturdebat og vælge det
bedste!
Forslag 2119: Forslaget er som udgangspunkt acceptabelt, men vi foreslår at der laves særtilbud til yderområderne
af Randers Kommune, således at skoler i disse områder(eks. Havndal) stadig har gode muligheder
for at benytte tilbud i Randers midtby.
Forslag 2120: For Vorup Skoles lærer betyder forslaget, at de i gennemsnit får 6 undervisningstimer mere
om året. Desværre rammer forslaget andre vigtige områder; eksempelvis idrætsdage, ture i lokalområdet og
andre positive udeoplevelser. Igen må vi henvise til sektorpolitikken for skoleområdet, hvor det netop understreges,
at ”sundhed betragtes som en vigtig forudsætning for børns læring og trivsel”. Hvordan forventer
politikerne i Randers, at vi skal leve op til sektorpolitikken, når spareforslaget netop rammer et område, I selv
har betragtet som VIGTIGT? Måske kunne man se på området for lærerens forberedelsestid – erfarne lærer
mindre forberedelse – yngre lærer mere?
Afslutningsvis vil vi gøre opmærksom på, at der er skåret ind til benet. Yderligere nedskæringer grænser til
overgreb. Vi opfordre politikerne til at se hinanden i øjne og spørge sig selv – er det nu vi skal se på skolestrukturen
og få den ændret, så den passer til vores forventninger til en rigtig god folkeskole – er det nu vi
skal lukke skoler og fordele økonomien ud på alle eleverne og dermed styrke kvaliteten af folkeskolen. Det
er forældrene, der vælger folkeskolen!
Med venlig hilsen og p.v.a. skolebestyrelsen på Vorup Skole
Berit Nielsen
Formand

308
I Solstrålen er der engagerede og aktive forældre, der altid står parat til at hjælpe. Forældre og
personale føler i fællesskab et ansvar for at institutionen skal fungere bedst muligt. Hvis ledelsen
fremover skal ske fra et samlet dagtilbud er vi bekymret for at det store engagement aftager, når vi
ikke længere har en daglig leder, der ”indbyder” til medindflydelse og dialog. Vi har også
spekulationer omkring den evt. fælles bestyrelse i dagtilbuddet. I dag bliver vi som bestyrelsesmedlemmer
spurgt til råds og har en vis indflydelse på de beslutninger, der vedrører vores børns
dagligdag. Denne medindflydelse vil vi føle forsvinder, når der fremover måske skal sidde kun én
person, som skal tale på Solstrålens vegne.
Der skal i institutionerne være ”en afdelingsleder” som umiddelbart skal lave mange af de samme
ledelsesopgaver som hidtil, men til en betydelig mindre løn. Det vil alt andet lige føre til et mindre
engagement fra den daglige ledelse, som har en negativ afsmittende effekt på det øvrige personale.
Ydermere bekymrer vi os om, hvorvidt lederen på denne baggrund vil overveje sin stilling og evt.
søge andre udfordringer.
Solstrålen er en attraktiv institution, hvor vi bl.a. er glade og stolte af vores bus. Kan vi risikere at
skulle dele vores bus med de øvrige afdelinger i dagtilbuddet?
Forslag 2308 består i at reducere 4,1 af støttepædagogerne. Vi har i Solstrålen fantastisk samarbejde
med støttepædagoger og er meget bekymret for, at der skal spares på dette område, hvor der er tale
om børn, som har et ekstra behov for støtte i de tidlige år af livet.
Med hensyn til det økonomiske aspekt er vi også bekymret for den nye ressourcetildelingsmodel,
hvor der ikke længere tildeles startydelse, men alene ressource pr. barn. Det betyder, at hver enkelt
institution skal ud og ”brande” deres navn for at tiltrække børn. Hvis man – som i vores tilfælde –
har trofaste medarbejder med høj anciennitet (høj løn) løber ind i en periode med faldende børnetal,
så kan det få katastrofale følger for institutionens økonomi.
Samtidig skal dagtilbuddet fungere samlet, hvilket samtidig betyder, at hvis Solstrålen i dag har et
overskud, skal dette deles i det nye dagtilbud. Det motiverer ikke ligefrem til opsparing i fremtiden.

309
Med venlig hilsen
På vegne af bestyrelsen i børnehuset Solstrålen
Susanne Tindbæk Friis
formand

310
Høringssvar vedr. bevillingsområde, Børn 0-6 år
Forældrebestyrelsen for Vuggestuen Solsikken, har med stor bekymring og undren læst de
fremlagte forslag til besparelser.
Det undrer os meget, at det igen er de varme hænder og vores børns trivsel og udvikling som
rammes.
Da Randers kommune er placeret blandt landets dårligst normerede kommuner, har vi svært ved
at se, hvordan de nævnte spareforslag kan gennemføres uden at få store og alvorlige
konsekvenser for vores børn.
Vi oplever gang på gang at der investeres i kultur og diverse anlæg. Som eksempel kan nævnes
byrådets beslutning vedrørende en lystbådehavn i Udbyhøj. Et projekt som dette, mener vi, burde
udskydes i en tid hvor så store beløb skal spares.
Vi kan ikke tilslutte os forslag 2301 om ændret dagtilbudsstruktur.
Forslaget har følgende konsekvenser:
Mangel på synlig ledelse
Lang vej til forældrebestyrelse
Mindre tid til børnene
Store personlige omkostninger for børn og voksne i forhold til besparelsen
Har man overvejet at besparelsen på den tidlige indsats overfor børn med særlige behov, på
længere sigt vil give en merudgift? Vi mener det er forkasteligt at spare på dette område, da det er
vores pligt som samfund at give alle børn de bedste betingelser.
Afslutningsvis kan vi bakke op om spareforslaget fra Hovedudvalgets medarbejderside. Vi kan
tilslutte os en alternativ sparerunde som ikke vil ramme vores børn.
Venlig hilsen,
Forældrebestyrelsen, Vuggestuen Solsikken

311
Juniorklubben i Langå
Som led i Randers Kommunes spareforslag er Juniorklubben i
Langå et af de tilbud der er i fare for at blive lukket til næste år.
Vi er nogle forældre der vil ”protestere” imod dette forslag
Juniorklubben er et tilbud til børn fra 4. klasse op til 6. klasse.
Hvis Juniorklubben lukker, er der ikke andre tilbud til børnene
når de stopper efter 3. klasse. De ”andre fritidsaktiviteter” der
henvises til i Randers Kommunes sparekatalog kan vi ikke få øje
på. Hvis der tænkes på sportsaktiviteter, starter de først sidst på
eftermiddagen hvor forældrene alligevel er kommet fra arbejde.
Men fra tidsrummet efter skole (som kan være allerede fra kl.
12.00) og til 16-tiden findes ingen andre fritidsaktiviteter i
området.
Det kan simpelthen ikke passe at børn fra 9-10 års alderen skal
være alene hjemme i op til 4 timer hver eftermiddag. Det er jo
ikke alle forældre der arbejder deltid eller har flextid.
Juniorklubben er et kanon godt tilbud, hvor vores børn trygt
kan komme efter skoletid med deres kammerater. Et tilbud hvor
venskab, fællesskab, hygge og oplevelser er i top og derfor ikke
må spares væk.
Så kære Randers Kommune – Det er simpelthen uhørt at børn
fra 4. klasse frarøves dette super tilbud som Juniorklubben er.
Mange børn i 9-10 års alderen er ikke modne nok til selv at være
alene hjemme i op til 4-5 timer. Det er på ingen måde barnets
tarv.
Med venlig hilsen på vegne af forældre til børn i Juniorklubben
Rikke (mor til Malthe 9 år) og Anita (mor til Aleksander 8 år og
Frederik 10 år)

312
Høringssvar vedr. forslag til besparelse på daginstitutionsområdet
Forslag 2301 har efter min mening flere gode elementer, og kan give store besparelser på det
administrative område. Jeg kan dog også se flere store svagheder ved forslaget.
- Forældreklager og ”konflikter” mellem forældre og personale bør stadig ligge i den enkelte
institution og ikke i dagtilbuddet, da der er en stor risiko for at en sag eskalerer og bliver
langt mere alvorlig, hvis den skal tages op til en leder, som man som forældre ikke kender.
Hvis det kan holdes in house bliver problemerne ofte taget i opløbet, før det udvikler sig til
en reel klage.
- En fælles bestyrelse for, i vores område, 7 institutioner bliver i mine øjne svært at
gennemføre i praksis. Jeg mener at det kunne være en bedre løsning at lave en bestyrelse for
hver institution, som tager sig af bestyrelsesarbejdet for den enkelte institution sammen med
afdelingslederen, og at formanden så sidder i en hovedbestyrelse for de 7 institutioner
sammen med dagtilbudslederen. På den måde er der stadig nærdemokrati i de enkelte
institutioner, men en ensartet og enkel kommunikation mellem institutionerne og
dagtilbudslederen. Herved fastholdes den nærhed og tilknytning til institutionen som er så
vigtig for os som forældre.
- Forslaget om at alle daginstitutionsledere bliver fyret og skal søge stillingerne som
afdelingsledere og dagtilbudsledere er efter min mening ikke en særlig menneskelig løsning.
Det giver en stor usikkerhed for de berørte ledere og stor uro i institutionerne. En løsning på
det kunne være at tilbyde de nuværende institutionsledere at blive ansat som afdelingsledere
i ”deres egen” institution og hvis de vælger at takke nej til dette, kan stillingen blive opslået.
Herved behandler man medarbejderne med værdighed og de får samme behandling som
blev givet i forbindelse med kommunesammenlægningerne, så der er en rød tråd i
kommunens personalehåndtering, hvilket er vigtigt både for borgere og personale. Det er en
følelsesladet sag, så den skal behandles med stor omtanke og konduite.
- Souscheferne bør efter min mening ikke være garanteret at beholde deres nuværende løn. Så
vidt jeg har forstået har de 5 funktionstrin oveni pædagoglønnen. Måske man kan fjerne de 3
af dem og så lade dem beholde 2 trin fordi man gerne vil fastholde dem og er glade for dem.
På den måde giver man dem stadig en ekstra anerkendelse, men sparer lidt på lønnen.
Derudover undgår man en del af de situationer, hvor souschefen får mere i løn end
afdelingslederen.
- Udgangspunktet med at de institutioner som har overskud skal ”overtage” underskuddet fra
andre institutioner er ikke fair. Der skal være et incitament for at ”spare” i de enkelte
enheder, så man kan sætte penge til side til aktiviteter og større indkøb, i stedet for at
pengene går i den fælles pulje. Det vil formegentlig få den konsekvens at alle sørger for at
bruge alle de midler der er tildelt, og måske hellere lidt for meget end lidt for lidt.
- Jeg mangler afklaring på hvad det vil betyde for forslag 2301 hvis alle de selvejende
institutioner vælger at stå udenfor forslaget og vedblive at være selvstændige. Det må give
store konsekvenser for den endeligt besparelse ved forslaget, og give nogle områder med
relativt små budgettet i forhold til den opdeling der er foreslået.

313
- En anden bekymring for mig som forældre er, at personalet for fremtiden ikke er ansat i en
institution med i et dagtilbud, det vil sige at der giver lederen mulighed for at rykke rundt på
personalet uden problemer. Det kan for mig give stor uro og stor usikkerhed for personalet
og vigtigst at alt for børnene, som har behov for at kunne skabe de relationer som kan skabes
til de faste pædagoger. Som forældre giver det anledning til mange tanker, når der er stor
udskiftning i personalet, da det skaber utryghed og dermed også utilfredshed.
Forslag 2302, hvor naboinstitutioner sammenlægges er et rigtig relevant forslag, som kan give
pæne besparelser.
Det er en mindre gennemgribende besparelse, som giver færre konsekvenser for børn, forældre
og personale. Min umiddelbare fornemmelse er endvidere at det kan give samme besparelse
som forslag 2301, hvis de selvejende vælger at holde sig udenfor.
Et konkret besparelsesforslag i tråd med forslag 2302 er at sammenlægge Kombi og Romalt
børnehave. Romalt børnehave har ca. 45 børn. Heraf kan man placere 2 ekstra på kombis 5
stuer. Derudover kan der laves en satelitgruppe som bruger sneglehuset, som i dag bruges af
Romalt børnehave. Det kan enten gå på skift eller være en særlig udegruppe. På den måde
sparer man lokaleomkostningerne til Romalt børnehave samt en leder og en souschef. Det giver
endvidere mulighed for på lidt længere sigt at reducere den lange venteliste til kombi og løser
problemet med manglende søgning til Romalt børnehave, som vil blive hårdt ramt, hvis
forslaget om tildeling af resourcer pr. barn frem for startydelse bliver vedtaget.
Forslag 2305
Forslaget om ændring af åbningstiderne i alle institutioner til 51 timer sætter mange forældre i
en rigtig træls situation. Der er mange der pendler til jobs uden for Randers kommune og derfor
har brug for de lange åbningstider, for at kunne få hverdagen til at hænge sammen. I en tid hvor
arbejdsmarkedet er presset og der er svært at finde jobs, kan det komme til at betyde flere på
overførselsindkomster, fordi man er nødt til at opsige sit job, for at hverdagen kan hænge
sammen. Overførselsindkomsterne kommer godt nok fra en anden kasse, men alligevel, så skal
det overordnede billede hænge sammen, det er jo også vigtigt at skatteyderne arbejder for at
kunne bidrage til kommunekassen.
En mulig løsning kan være at lave timerne fra f.eks. 6.30-7.00 og 16-17 til et særskilt modul,
som koster et ekstra beløb som bliver lagt til forældrebetalingen. Så bliver ordningen
tilgængelig for de forældre der har behov for den, og udgiften bliver minimeret.
Forslag 2310
Vælger man at reducere tilskuddet til den tidlige start i SFO og fritidshjem er der en stor risiko
for at muligheden bortfalder, og jeg tror at det giver børnene en mere tryg skolestart, at man
kender de andre børn og at man kender SFO’en og de voksne, der kommer til at være omkring
en, når man starter i skole. Det giver er mere blid overgang til skolen, især sammenholdt med
forslaget om at aldersintegrere indskolingen, hvilket i forvejen kan gøre skolestarten voldsom
for de 6 årige, da de kommer ind i en allerede integreret gruppe af størrer børn, som har lært at
sidde stille og at høre efter. Det kan give ekstra meget uro for de større børn, og kan derfor
forringe undervisningen for de ældste i gruppen. Derudover kan det give de mindre børn, som
kommer direkte fra børnehaven problemer i forhold til det at skabe ro i klassen.

314
Efter min mening giver det mere mening at aldersintegrere 1-3 klasse, som allerede har lært at
sidde stille og høre efter og er tilvænnet til skolen, og så give de nye skolebørn 1 år i 0 klasse til
at vænne sig til den nye situation og de nye krav der er ved at gå i skole.
Forslag 2311
Nedskæring af fælleskonti giver institutionerne færre muligheder for at lave aktiviteter med
børnene, men der må være mulighed for at søge midler fra diverse fonde, som kan erstatte en
del af de tidligere afsatte midler. Herudover må det siges at de aktiviteter der tidligere har været
et undværlige. Det er trist at der ikke er penge til det, men det er et lille indgreb og børnene
kommer ikke til at mærke så meget til det, da de ikke forventer en hel masse aktiviteter.
Forslag 2312
En rammebesparelse til fordeling i de enkelte institutioner er nok uundgåelig, og også meget
rimelig. Men måske kunne man give mulighed for at de institutioner der har venteliste kan tjene
pengene ved at tage ekstra børn ind, i stedet for at skulle skære ned. Det kan også give mulighed
for at nedsætte ventelisterne i de områder hvor der er problemer med det.
Kommentarer til de øvrige forslag
Det kan undre mig at der i et område med 10 institutioner skal være 7 pædagogiske konsulenter.
Jeg mener at 1 eller max. 2 bør kunne løse opgaverne. Det giver en besparelse på 5 stillinger
som jeg, for eksemplets skyld, anslår til at have en løn på min. 300.000 kr. hver. I alt en
besparelse på 1.500.000 kr. Jeg kan ikke se ud af sparekataloget at det er medregnet.
Jeg kan ikke vurdere om det er rimeligt at skære i den specialpædagogiske bistand, men der
kunne måske tænkes ud af boksen i forhold til alternative løsninger, så det ikke skal bruges flere
penge i fremtiden. Måske støtte til sprogligt og motorisk svage børn i grupper, eller andre tiltag.
Måske bruge alm. pædagoger til en del af opgaverne frem for specialpædagoger, de de
formegentlig er en del dyrere end pædagogerne, som sagtens kan arbejde med motorik og sprog
osv.
Konklusion
Alt i alt synes jeg det er ærgerligt at kommunen er i en situation, hvor der skal spares så
drastisk, især fordi halvdelen af besparelserne går til kontantbeholdning i kommunekassen samt
anlægsprojekter som vi i bund og grund ikke har råd til, men når det nu er vurderet at være
nødvendigt, synes jeg det er vigtigt at tage så store menneskelige hensyn som muligt og tage
alle kommentarer og input fra såvel forældre som pædagoger og ledere med i overvejelserne,
det er trods alt os som forældre og personalet som kender institutionerne bedst og som skal
benytte den service som bliver tilbudt.
Børnenes tarv skal være i højsædet uanset om det skal spares eller ej. Og børn har behov for ro
og trygge rammer. Dette skabes bedst ved at ændre så lidt på personalesituationen i
institutionerne som muligt. Derudover vil det give de bedste arbejdsforhold for de ansatte i
institutionerne og stor personaletilfredshed. Dermed har man mulighed for at fastholde det
dygtige personale man har og ikke skræmme dem væk til andre stillinger, så man står tilbage
med ”2. rangs” personale i de kommunale institutioner. Det ville virkelig være en skam for alle
parter.

315
Jeg mener også at det er underligt at man fastholder at opføre en ny institution i Stevnstrup, når
man skal spare 24 millioner på området. Det løfte som er givet under valgkampen er givet på et
tidspunkt hvor kommunens økonomiske situation var en anden, og derfor virker det uansvarligt
at man ikke stopper op og kigger på det hele som et samlet billede og stopper byggeriet, indtil
tiderne igen er til udvidelser på området.
Ligeledes synes jeg det er uansvarligt at man fastholder at man ikke vil lukke skoler, når der er
åbenlyse besparelser i det. Det kan ikke være rigtigt at man skal forringe den generelle service
så meget, for at holde et valgløfte, som er givet i andre økonomiske tider.
Med venlig hilsen
Rikke Dupont

316
Høringssvar vedrørende spareforslagene 2301-2312 daginstitutions området
Vorup vuggestues forældrebestyrelse er ikke interesseret i yderligere forringelser af daginstitutions
området. Set ud fra at normeringen er blandt de dårligste i landet, føler vi at det er omsonst, at
sparer mere på dette område. En besparelse på dette område vil reducere serviceniveauet væsentligt.
Reduktion i åbningstiden:
Vi vil gerne påpege, at såfremt man vælger at reducerer i vuggestuens åbningstid, så vil dette have
en yderst uhensigtsmæssig effekt for flere af vores forældre.
Normeringsreduktioner som følge af spareplanen.
Dette punkt kan vi under ingen omstændigheder tilslutte os – personalet løber stærkt nok og har
mere end rigeligt at se til. En besparelse på de hænder, som skal passe vores børn og drage omsorg
er ikke tilrådeligt. Personalet er det centrale i pasningen og bør ikke røres. Bestyrelsen i Vorup
vuggestue mener i øvrigt, at dette øger risikoen for flere tilfælde af stress og dermed et øget
sygefravær dvs. flere omkostninger.
Reduktion i støttemuligheder.
Kommunen bruger mange penge på børn med særlige behov, ja. Men det er ikke de børn med
særlige behov, som er i de enkelte institutioner, der er dyrest.
Det er til gengæld de børn som ikke kan rummes og som skal ind i et særlig system, der er de
dyreste.
Hvis man skærer mere på den tidlige støtte vil dette blot komme til, at blive mere omkostnings fuldt
senere da flere børn og unge vil komme til at kræve særlig støtte på et andet plan end vores.
Konklusion
Bestyrelsen er udmærket klar over at kommunen skal spare penge.
Vi vil imidlertid opfordre til, at man vælger at spare på andre områder end børn og unge. I vores
øjne er det simpelthen for dyrt ikke at gøre det. Vores børn er fremtiden og vores fremtid bør der
investeres i.
Såfremt besparelser ikke kan undgås opfordre vi til at man tænker kreativt og fornuftigt.
Vi er ikke interesseret i at få tilbudt en børneholdeplads og ”her og nu” besparelser som ikke er
gennemtænkt. Der skal et mere langsigtet perspektiv i spil.
På vegne af bestyrelsen i Vorup vuggestue
Mads Kirk

317

318

319

320

321

322
Høringssvar fra Skolebestyrelsen på Vesterbakkeskolen vedr.
Kommunalbestyrelsens spareforslag – Budget 2011-2014
Randers d. 12-09-2010
Høringssvaret retter sig mod FORSLAG 2105: Specialskoler – rammereduktion.
Vi erkender behovet for besparelser generelt i Randers Kommune og kan ligeledes acceptere at der
kan være behov for at gennemgå og revidere tildelingen af resurser til skolen.
Hvad vi derimod må opponere imod, er rækkefølgen af tiltagene: at rammereduktionen fastlægges
FØR det bebudede analysearbejde er påbegyndt, endsige tilendebragt.
Vi må derfor foreslå at rammereduktionen i det mindste stilles i bero, indtil resultatet af analysen
foreligger.
Med venlig hilsen
Skolebestyrelsen på Vesterbakkeskolen.

323
Vedr. spareforslag nr. 2303 – Lukning af Naturfidusen i Jebjerg.
Økonomi i balance – Randers kommunes slogan for deres spareplan.
Men hvor er balancen mellem land og by.
Det er med stor beklagelse vi som forældregruppe til børnene i Naturfidusen i Jebjerg gennemgik
Randers Kommunes sparekatalog. Vores lille velfungerende institution var desværre blevet ramt af
lukning.
I spareforslaget regner Randers kommune med at spare omkring kr. 350.000 på en lukning af
institutionen.
Ved gennemgang af budgettet for institutionen kan vi se at en del af besparelsen er på lokalerne,
lokaler som Randers kommune ejer og som de stadigvæk vil have udgifterne på, også selvom
institutionen lukkes. Omkostninger til lokaler, varme mv. beløber sig til ca. kr. 175.000,00.
Lokaleomkostningen kan derfor ikke regnes med i besparelsen, da omkostningen ikke forsvinder.
Hvis man sammenholder spareforslag 2301 og 2303 skriver I at besparelsespotentialet bliver
mindre. Sammenlægges Naturfidusen med de øvrige institutioner i vores område (Langå og
Stevnstrup) vil der være en yderligere besparelse på ledelsesplan. Besparelsen vil i det tilfælde blive
minimal. Måske under 100.000,00.
I budgettet nævnes at omkostningen pr. barn er meget høj. Men hvis man ser på omkostninger i
forhold til normeringen er vi en af de billigste. Vores gennemsnitspris pr. barn ved 49 børn ligger på
kr. 46.000 pr. barn, hvilket er kr. 10.000 mindre end visse andre institutioner i Randers Kommune.
Luk dem og flyt børnene til Jebjerg, så er besparelse den samme.
Vi har i gennemsnit haft 27 børn i 2010.
Ved en lukning af Naturfidusen vil konsekvensen, ifølge kommunen ”kun” være at vi får længere til
børnehave. Men hvilken børnehave.
Vi har gennemgået listen over ledige børnehavepladser i Randers kommune. I vores lokalområde er
der 1 plads pr. 1/8-2010 til vores 25 børn.
Hvor skal de øvrige børn afleveres?
Børnene skal ifølge kommunen afleveres i 4-5 institutioner, de skal splittes i atomer. Deres
tilknytning til hinanden og lokalområdet vil forsvinde.
Flytningen af vores børn til institutioner i Randers vil for en del forældrepar være en katastrofe. Det
er ikke alle som har råd til 2 biler og hvis den ene forældre eksempelvis har skiftehold er det
nærmeste umuligt. Busdriften i vores lokalområde er næsten ikke eksisterende, vi har timedrift til
Randers, men ingen busser til Langå.
Vi håber, I vil se positivt på vores kommentarer til budgettet og bevare institutionen i Jebjerg. Vi
har brug for et samlingspunkt for vores børn i lokalområdet.
Forældregruppen Naturfidusen.

324
Høringssvartilforslag2117:NedlæggelseafUngemiljøet(ogKaosambassaden)
SommedarbejderiForebyggelsesafdelingen,ØstjyllandsPoliti,Randerserjegogminekollegaerjævnligt
pårutinemæssigtbesøgiUngemiljøetvedUnderværketiRanders,idetendelafvoresarbejdsopgaveerat
opsøgedesteder,hvorungesamles.
Herharaltidmødtetvelfungerendestedmedmangeforskelligtsocialtfunderedeunge,ogetsærdeles
aktivtogpositivtpersonale.
Vierikkeitvivlom,atUngemiljøetsomstedermedtilatsikre,atmangeungeharetsikkertogaktivt
værested/frirumitryggerammer;etsted,hvorressourcesvageungeharmulighedforsamværmed
positivtstærkereunge/rollemodeller.
SåfremtUngemiljøetikkeeksisteredevedvifratidligereaf,atdesåvilværehenvisttilatsøgetilfældigt
samværafmeretvivlsomkarakter–herunderatsøgefællesskabmedunge,derharmisbrugsomsocialt
omdrejningspunkt.
Medvenlighilsen
TorbenTellefsen,Politiassistent.
Forebyggelsesgruppen,
ØstjyllandsPoliti,Randers.

Høringssvartilforslagnr.2301,RandersKommune
Randersd.7.september2010
Områdeledelseogrationaliseringsforslag
Somdetførstesyntesviatdetudlagteforslagisæromkringledelsespartenvirkersomomdetikkeer
gennembeabejdetidetmanikkekanredegøreforhvilkekompentencerdervilblivepådeforskellige
ledelsesnivauer
Detkunneogsåværeenoplagtmulighedatmanfortsattemeddenfusionafdeinstitutioner(Børnehaven
Nyvang,BørnehavenTagrendenogNyvangVuggestue)samtdetoandreinstitutionerisammebygningder
såhermedfikenstørrelsederberettigetilenledersamtatderpåhverenhedvarenpædagoiskansvarlig
Somvardendertogsigafdenpædagoiskesideagenhedenogdermedikkedeltogideandre
ledelsesopgaver.
Medgennemførselafspareforslag2301vilforældrebestyrelsernemistederesnuværendefunktion.Som
valgttilforældrebestyrelsenidennuværendemodel,ermanvalgttilatvaretageinstitutionens/
kommunensinteresserefterbedsteevne.Meddenforslåedemodel,vilbestyrelsesarbejdetnemtkunne
endeienkampomatfåsindelafbudgettettildenafdelingensegetbarntilhører,hvilketselvfølgeligikke
ergivtigtietforældrebestyrelsesarbejde.
RandersbørtagevedlærerafandrebyersomharværetigennemlignendeprocessersomdenRanderser
godtigangmed.HvisvikiggertilOdense,ÅrhusogViborgsomalleharlavet”forsøg”medalternative
ledelsesformererderisærentingsomgårigen,dermanglerenklarkompetenceafklaringmellem
ledelsesniveauerne.Somdetfremgårafforslagettilnydagtilbudsstrukturskaldagtilbudslederenhavedet
overordnedeansvarforpædagogik,personaleogøkonomi.Såfremtdagtilbudslederenkunhardet
overordnedeansvar,efterladerdettejodetresterendeansvarhosafdelingslederen.Idenforbindelsevilet
løntillægforansvarjoværenødvendigtogdermedudhuledenopstilledebesparelse.Foratopnåen
besparelseerdetderforafheltafgørendebetydningatderopstillesenklarkompetencefordelingmellem
afdelingslederogdagtilbudsleder.
Afdirektionensspareforslagside76fremgårdetafafsnitteteffektiviseringatforslag2301,atdenye
dagtilbudskalværebæredygtigeenhedersomskaldelevidenindenfordetenkeltedagtilbud.Ligeledes
hedderdetiforslagtilnydagtilbudsstukturside6at:
”Inddelingenienhedertageretgeografiskudgangspunkt,mensammensætningenerogsåsketpåenmåde,
dergiverhvertområdeetbudgetafenvæsentligtyngdetilløsningafdensamledeopgaveindenfor
dagtilbudslovensrammer”
VifraNyvangBørnehavestillerospositiveoverforenvidensogerfaringsdeling,menforholderosskeptiske
overfordenforslåedeinddeling.Målsætningenmåværeoptimalvidensdelingogmeddetudgangspunktvil
detværenaturligtatlavevidensdelingmedsammenligneligeenheder.DerforforslårvifraBørnehaven
Nyvang,atsåfremtforslag2301gennemføresatderinddelessåledes,atvuggestuerkommeridagtilbud
medandrevuggestuer,ligeledesgælderforbørnehaverogkombinerede.Vierklaroveratdettemedfører
størreafstandmellemenhederneidagtilbuddet,menvierafdenoverbevisningatdetvilstyrke.
fagligheden,interntiafdelingernemenogsåiheledagtilbuddet.Argumentationenidetteafsniterligeledes
gældendeforforslag2302.
ForældrebestyrelseniBørnehavenNyvangerselvfølgeligklaroveratbørneområdetikkekanfriholdesfra
densamledebesparelse,menhenledersamtidigpolitikernesøjnepåatvisombestyrelseerstolteafvores
institution.ArgumentationforatlukkeSmørhulletogNaturfidusenerenrelativlillebesparelse,omvendt
mådeterkendesatdisseinstitutionererdyrerepr.barnatdriveendgennemsnittet.
Iforslag2301indgårdesudenennyressourcetildelingsmodel.Detfremgårafbeskrivelsenatdenskulle
væreressourceneutral.Hvismanimidlertidkiggeriregnearket”FORSLAGstrukturberegningprispr
barn.xls”somerblevetudleveret,kanmanseatBørnehavenNyvangharetminuspå172.441kr.i2011i
forholdtil2010budgettet.Sammeproblemharmangeandreinstitutionerogfordissevildetkunne
mærkestydeligtinormeringen.Nogleinstitutionerserogsåudtilatfåstorestigningeribudgettetog
325

326
specieltervariationernemegetuligefordeltmellemområderne.Derforvilnoglestartedetnybudgetår
medvoldsommeforringelserogandremedvoldsommeforbedringer.Dettemenerviikkeerrimeligtogvi
vilderforopfordretilatmanserpåhvorledesressourcetildelingsmodelenkantilpassessåledesatdette
problemmindskesellerundgås.
Viserligeledesmedforagtpådenmådedenuværendedaginstitutionslederebliverbehandletidenne
proces.Vedgennemførselafkommunalreformenovergikadskilligebetydeligthøjrelønnedekommunalt
ansattetilandrejobfunktioner,velogmærketmedandrekompetencertilfølge.Detcentraleidenne
sammenhængeratdebibeholdtdereslønniveau!VifraBørnehavenNyvangstillerosundrendeoverforat
ledelsenikommunenervilligetilatbehandlekommunaltansattelederesådifferentieret.
Afforslagettilnydagtilbudsstrukturfremgårdetatstillingsbetegnelsensouschefophører.Detisigselv
synesnaturligtiforlængelseafsparesituationen.Hvadderderimodikkesynesnaturligteratdenuværende
souscheferefterbortfaldaftitelogdermedarbejdsopgaverbibeholderderesløntillæg.Såfremt
kompetencenforsvinder,børlønnengåsammevej.Meddenforslåedemodelvilderkunneopstådet
scenarieatentidligeresouschefvilhaveenhøjereindkomstendenafdelingsleder,hvilketjoikkestårmål
medansvarogkompetencer.Argumentationenbyggerpåatgennemsnitsindkomstenforensouschefikke
variererfraengennemsnitligpædagog,menaltandetligemådetgiveenekstraudgiftnårderertaleomet
løntillægfordennuværendetitelsomsouschef.
Iafsnittetomhandlenderationaliseringsgevinstenvedgennemførselafspareforslag2301,antagesdetatde
nuværendedaginstitutionsledereanvenderhalvdelenafderestidpåledelse.Hvorvidtdenneantagelseer
korrekt,stillerviostvivlendeoverfor.Iforlængelseherafopstillesenberegningsomsøgeratdokumentere
enrationaliseringsgevinstpå6,7mio.kr.Detberegnesatdenuværendeledereanvender1.221timerpr.
ugepåledelse.Ligeledesafsættesder444timertildenye12dagtilbudsledereog144timertil
administration.
Beregningertagerdogikkehøjdeforatentimesledelseikkekosterdetsammeforennuværendelederog
forenkommendedagtilbudsleder.Eftersomdagtilbudslederenfårenhøjereløn,giverdetenhøjere
timesats.Ligeledesmådetantagesatenadministrativtimeikkeharsammeomkostningsniveausomen
ledelsestime.Pådenbaggrundstillerviosmegettvivlendeoverfordenanslåedebesparelseved
rationaliseringogdermedogsåoverfordensamledebesparelsevedspareforslaget.
DeforslåedebesparelseriJennumparken,vilrammelokalmiljøetmegethårdt.Isompolitikerebørvære
opmærksommepåogværdsættedenkæmpeindsatsderydesfornordbyensunge.Genereltfor
børneområdet,mensærligtgældendefornordbyen,mådetforventesatensåkraftigforringelseaf
institutionerne,nødvendigvismedførerenforringetpædagogiskindsats.Tabernebliveriførsteomgang
børnene,menpålængeresigtmådetbliveenekstraomkostningpådetkommunalebudget.Pengene
sparesi2011ogfrem,menregningenkommersomfølgeafekstrasocialindsatsoverfordebørnsomder
ikkelængerefårdenødvendigeressourcertilatkunnebegåsig.
Afslutningsvistvilviopfordrerpolitikernetilattænkerigtiggodtoggrundigtoverhvilkekonsekvenserdisse
voldsommeforringelsermedførerforalledebørndetgårudover.
MVH
Forældrebestyrelsen
BørnehavenNyvang

Forslag2312:Besparelserpådagtilbud:BørnehavenDragonvej
Høringssvarangåendedeplanlagtebesparelserpåbørneområdet.
Medgennemførselafspareforslag2301vilforældrebestyrelsernemistederesnuværendefunktion.Som
valgttilforældrebestyrelsenidennuværendemodel,ermanvalgttilatvaretageinstitutionensinteresser
efterbedsteevne.Meddenforslåedemodel,vilbestyrelsesarbejdetnemtkunneendeienkampomatfå
sindelafbudgettettildenafdelingensegetbarntilhører,hvilketselvfølgeligikkeergivtigtiet
forældrebestyrelsesarbejde.
RandersbørtagevedlærerafandrebyersomharværetigennemlignendeprocessersomdenRanderser
godtigangmed.HvisvikiggertilOdense,ÅrhusogViborgsomalleharlavet”forsøg”medalternative
ledelsesformererderisærentingsomgårigen,dermanglerenklarkompetenceafklaringmellem
ledelsesniveauerne.Somdetfremgårafforslagettilnydagtilbudsstrukturskaldagtilbudslederenhavedet
overordnedeansvarforpædagogik,personaleogøkonomi.Såfremtdagtilbudslederenkunhardet
overordnedeansvar,efterladerdettejodetresterendeansvarhosafdelingslederen.Idenforbindelsevilet
løntillægforansvarjoværenødvendigtogdermedudhuledenopstilledebesparelse.Foratopnåen
besparelseerdetderforafheltafgørendebetydningatderopstillesenklarkompetencefordelingmellem
afdelingslederogdagtilbudsleder.
Afdirektionensspareforslagside76fremgårdetafafsnitteteffektiviseringatforslag2301,atdenye
dagtilbudskalværebæredygtigeenhedersomskaldelevidenindenfordetenkeltedagtilbud.Ligeledes
hedderdetiforslagtilnydagtilbudsstukturside6at:
”Inddelingenienhedertageretgeografiskudgangspunkt,mensammensætningenerogsåsketpåen
måde,dergiverhvertområdeetbudgetafenvæsentligtyngdetilløsningafdensamledeopgaveindenfor
dagtilbudslovensrammer”
VifraMinimaxstillerospositiveoverforenvidensogerfaringsdeling,menforholderosskeptiskeoverfor
denforslåedeinddeling.Målsætningenmåværeoptimalvidensdelingogmeddetudgangspunktvildet
værenaturligtatlavevidensdelingmedsammenligneligeenheder.DerforforslårvifraMinimax,atsåfremt
forslag2301gennemføresatderinddelessåledes,atvuggestuerkommeridagtilbudmedandre
vuggestuer,ligeledesgælderforbørnehaverogkombinerede.Vierklaroveratdettemedførermarkant
størreafstandmellemenhederneidagtilbuddet,menvierafdenoverbevisningatdetvilstyrke
fagligheden,interntiafdelingernemenogsåiheledagtilbuddet.Argumentationenidetteafsniterligeledes
gældendeforforslag2302.
ForældrebestyrelseniMinimaxerselvfølgeligklaroveratbørneområdetikkekanfriholdesfradensamlede
besparelse,menhenledersamtidigpolitikernesøjnepåatvisombestyrelseerstolteafvoresinstitution.
SåfremtspareforslagenegennemføresvilsærprægetvedMinimaxforsvindeisammenlægningenmed
andreafdelinger,herhenledestilvalgtelæreplanogpædagogiskeprincipper.Argumentationforatlukke
SmørhulletogNaturfidusenerenrelativlillebesparelse,omvendtmådeterkendesatdisseinstitutionerer
dyrerepr.barnatdriveendgennemsnittet.
Viserligeledesmedforagtpådenmådedenuværendedaginstitutionslederebliverbehandletidenne
proces.Vedgennemførselafkommunalreformenovergikadskilligebetydeligthøjrelønnedekommunalt
ansattetilandrejobfunktioner,velogmærketmedandrekompetencertilfølge.Detcentraleidenne
sammenhængeratdebibeholdtdereslønniveau!ViiMinimaxstillerosundrendeoverforatledelseni
kommunenervilligetilatbehandlekommunaltansattelederesådifferentieret.
Afforslagettilnydagtilbudsstrukturfremgårdetatstillingsbetegnelsensouschefophører.Detisigselv
synesnaturligtiforlængelseafsparesituationen.Hvadderderimodikkesynesnaturligteratdenuværende
souscheferefterbortfaldaftitelogdermedarbejdsopgaverbibeholderderesløntillæg.Såfremt
kompetencenforsvinder,børlønnengåsammevej.Meddenforslåedemodelvilderkunneopstådet
scenarieatentidligeresouschefvilhaveenhøjereindkomstendenafdelingsleder,hvilketjoikkestårmål
medansvarogkompetencer.Argumentationenbyggerpåatgennemsnitsindkomstenforensouschefikke
variererfraengennemsnitligpædagog,menaltandetligemådetgiveenekstraudgiftnårderertaleomet
327

328
løntillægfordennuværendetitelsomsouschef.
Iafsnittetomhandlenderationaliseringsgevinstenvedgennemførselafspareforslag2301,antagesdetatde
nuværendedaginstitutionsledereanvenderhalvdelenafderestidpåledelse.Hvorvidtdenneantagelseer
korrekt,stillerviostvivlendeoverfor.Iforlængelseherafopstillesenberegningsomsøgeratdokumentere
enrationaliseringsgevinstpå6,7mio.kr.Detberegnesatdenuværendeledereanvender1.221timerpr.
ugepåledelse.Ligeledesafsættesder444timertildenye12dagtilbudsledereog144timertil
administration.Beregningertagerdogikkehøjdeforatentimesledelseikkekosterdetsammeforen
nuværendelederogforenkommendedagtilbudsleder.Eftersomdagtilbudslederenfårenhøjereløn,giver
detenhøjeretimesats.Ligeledesmådetantagesatenadministrativtimeikkeharsamme
omkostningsniveausomenledelsestime.Pådenbaggrundstillerviosmegettvivlendeoverforden
anslåedebesparelsevedrationaliseringogdermedogsåoverfordensamledebesparelseved
spareforslaget.
DeforslåedebesparelseriJennumparken,vilrammelokalmiljøetmegethårdt.Isompolitikerebørvære
opmærksommepåogværdsættedenkæmpeindsatsderydesfornordbyensunge.Genereltfor
børneområdet,mensærligtgældendefornordbyen,mådetforventesatensåkraftigforringelseaf
institutionerne,nødvendigvismedførerenforringetpædagogiskindsats.Tabernebliveriførsteomgang
børnene,menpålængeresigtmådetbliveenekstraomkostningpådetkommunalebudget.Pengene
sparesi2011ogfrem,menregningenkommersomfølgeafekstrasocialindsatsoverfordebørnsomder
ikkelængerefårdenødvendigeressourcertilatkunnebegåsig.
Afslutningsvistvilviopfordrerpolitikernetilattænkerigtiggodtoggrundigtoverhvilkekonsekvenserdisse
voldsommeforringelsermedførerforalledebørndetgårudover.
ForældrebestyrelseniMinimax

Forslag2301,2302,2305og2312:Besparelserbørnogunge
Langåden12.september2010
Høringssvariforholdtilspareforslagpåbørneområdet
SombestyrelseogforældreiRubjergBørnehaveiLangåvardetmedstortristhed,vilæsteRanders
Kommunesforslagtilbesparelserpåbørneområdet,hvorvimåkonstatere,atbørneneigenstårhårdtfor
skud.
Vierklarover,atallebesparelserpåethvilketsomhelstområdeuvilkårligtvilmedføreprotester,danogle
altidvilbliveramtafdeprioriteringer,derernødttilatbliveforetaget.Viharogsåforståelsefor,atdeter
nødvendigt,atsparepåbørneområdetsetilysetafdestorebesparelser,RandersKommuneståroverfor.
Nårdetteersagt,erderdognogleafforslagene,dervilmedføresåmassiveforringelserogvirkerså
hovedløse,atviernødttilatreagereogkommemedalternativeløsningsforslag.
Ændretstrukturidaginstitutionernefranærhedtilfjernstyring(forslag2301)
Detvæsentligsteforslag,setiforholdtiløkonomien,eratændrestrukturenfordaginstitutionerne.Det
betyder,atdererplaneromatsamlestoredagtilbudmedénfællesområdelederogafdelingsledereihver
institution.Områdeledelsekanmedførepositivetingiforholdtileffektiviseringafvisseadministrative
arbejdsgange,somderiøjeblikketbrugesrigtigmegettidpåimangeinstitutioner.Derkanogsåværeen
gevinstathenteiøgetsamarbejdemedandreinstitutioner.
Desværreerder–sådansomforslageterudarbejdet–tilsyneladendeikketagetibetragtning,atmanikke
blotkantællehovederogundladeattageafstandeibetragtning,nårmansammenlæggerdaginstitutioner.
Såledessomforslageterpånuværendetidspunkt,skaldetredaginstitutioneriLangåsammenlæggesmed
StevnstrupBørnehave,Naturfidusen,HornbækBørnegård,ÆblehavenogÅlykke,altså8institutionerialt.
Langåerenby,dererendelafRandersKommune,menLangåerikkeRanders.Langåharheltandre
kendetegnendRandersogvikanpåingenmådese,hvordanenfællesreferencerammeskalkunneskabes
medinstitutioneriRandersellerhvorforensådanfællesreferencerammemedvoldogmagtskal
fremmanes,nårvirkelighedenerenanden.
Ladostageeteksempelsomskoleoverlevering.IRandersskalbørniéninstitutionoverleverestilmåske56
forskelligeskoler,hvilketgørskolesamarbejdettilenstorudfordring.ILangåoverdragesallebørnfrabyens
3institutionertilsammelokalekommuneskoleogskolesamarbejdetermeget,megetvelfungerende.
Ligeledeserderalleredefrastartidagplejenettætsamarbejdemellemdagplejere,besøgsbørnehaverog
personale.Ettilbud,somknytterbånd,ikkeblotmellembarnoginstitution,menogsåpåtværsaf
institutioner,hvorderårligterflerefællesarrangementer.
Løsningsforslag–etlokaltsamarbejde(forslag2302)
Istedetforatsamledaginstitutionerfravidtforskelligelokalmiljøer,vildetgivelangtmeremeningatsepå,
hvordetvilværenaturligtatlaveetsamarbejde.Eksempelviskandetforsvaresatlaveetdagtilbud,der
bestårafdetredaginstitutioneriLangå.
Udoveretnærliggendesamarbejdeogfællesskabvillokaleinstitutionerhavestorefordelepådet
ledelsesmæssigeplaniforholdtildenløsning,dererlagtoptilisparekataloget.Somforslageternu,vilder
væreénledermedetantalafdelingsledereundersig.Afdelingsledernesarbejdsopgavererikkenærmere
udspecificeret,blotliggerdetfast,atpersonaleforholdikkeerendelafdem.HvordanharIforestilletjer,at
enlederderikkeharsindagligegang,ikkesinugentligegang,ja,hvisdetstårgodttilmåskekunharsin
månedligegangpåenarbejdsplads–hvordanskalensådanlederhavenogenjordiskchanceforathaveen
fornemmelsefor,hvadderforegårpåenarbejdsplads?Hvordanerhverdagen,hvordanerstemningen
blandtpersonalet,erdernogenstederderskalgribesind,nogenellernogetderskaltageshåndom?
Hvordanskallederenkunneledeeninstitutionvedkommendeikkeharindeunderhuden?Hvorerdet
nære,hvoreromsorgen,hvorerdetmenneskelige?Hererviindepånogetderkanhavevoldsomstor
betydningfordetpsykiskearbejdsmiljø.Ogetdårligtpsykiskarbejdsmiljøvilmegethurtigtsmitteafpå
voresbørnstrivseliinstitutionen.
Imindrelokaletilbudvilledelsenfortsatkunneværesynligogtilstedeiinstitutionerneogfarenforat
329

330
personaletogdermedbørnene”ladesistikken”ervæsentligmindre.Voresbestyrelse–voresfælles
stemme(forslag2301og2302)
Deterikkenogenhemmelighed,atenmedvirkendefaktortilenvelfungerendeogvedkommende
børnehaveerengageredeforældre.Hvismantagerforslagetvedrørendesammensætningenaf
forældrebestyrelsenidetstoredagtilbudibetragtning(2301),vildetbetyde,atdervilværeénforælderfra
hverinstitutionrepræsenteret.Hervilidetheltgrelletilfældesidde8forældre,somikkeharkendskabtil
deandreinvolveredeinstitutionerogforældre,ogsomderforharvidtforskelligeudgangspunkter.Hvadvil
derreeltsetkunnetræffesbeslutningom?Hervilforældreengagementetmedstorsandsynlighed
forsvindemegethurtigt,somenkonsekvensafdetmanglendebeslutningsgrundlagogmeningsløse
bestyrelsesarbejde.
Vieraktiveivoresforældrebestyrelse,fordiviønskerattagedelivoresbørnshverdag.Viervalgtafde
andreforældre,ogvirepræsentererénfællesstemmeforvoresbørnehave.Viervilligetilatydeenekstra
indsats,fordivimegethurtigtkanseresultatetibørnenesdagligdag.
Detvilblivemegetvanskeligtatfastholdeengagementet,nårdetikkelængeredrejersigomvoresbørns
nærehverdagideninstitutionvikenderogharettilhørsforholdtil.Netopikraftafdettetilhørsforhold
ønskerviatværemedtilatydeenindsatsforinstitutionenogvoresbørnstrivselogudvikling.
Bestyrelsesarbejdetvilidestoredagtilbudblivefuldstændigudvandetogmeningsløst.Ilokaledagtilbud
(2302)viltilhørsforholdetmegetnemmerekunnebevaresogengagementetdermedbibeholdes.
Rammebesparelser–øgetkravtildokumentationtrodsnedskæringiuddannetpersonale(forslag2312
Udoverstrukturændringererrammebesparelseretmegetvæsentligtpunktispareplanen.Disse
rammebesparelsererhelturimeligeogvilmegethurtigtogdirektepåvirkebørnogfamiliersåvelsom
personale.IRubjergBørnehavevilrammebesparelsernesandsynligvisbetyde,aténfuldtidsansatpædagog
skalsparesvæk.Pt.erder2pædagogerudoversouschefogleder.KanIvirkeligforsvareatskære
yderligereisådanennormering?Mankanjonæstenkommetilatbeklage,hvismanharvelfungerende
børnudensærligebehov!Dissebørnvilmedalsandsynlighedværedem,derenmeget,megetstordelaf
tidenvilværeoverladttilatpassesigselv.Ogvisnakkeraltsåomsmåbørnialderen36år.Deteraldeles
urimeligtoguforsvarligt.
Ligeledeserdeturimeligtatstillestørreogstørrekravtilinstitutionernesdokumentationogskriftlighedog
samtidigtagedetuddannedepersonalevæk,derrentfaktiskharkompetencernetilatefterlevekravene.
Reduktioniåbningstider(forslag2305)
Etandetpunktunderrammebesparelserneerenreduktionafåbningstider.Detvilværeenkatastrofefor
deflestefamilieriLangå.Langåeretmindresamfundmedmegetfåarbejdspladser.Detbetyderatlangt
hovedpartenafforældreerpendlereogdermedheltogaldelesafhængigeafpasningsmulighedi
ydertimerne.Enreduktionafåbningstidernevilværestærktmedvirkendetilatbegrænsedetfleksible
arbejdsmarked.Oghvordanenligeforældreskalkunnebevareentilknytningtilarbejdsmarkedet,tørvislet
ikketænkepå.
Afslutning
Viharstoreforhåbningertil,atvoresindvendingervilblivetagetibetragtning,nårdetendelige
sparekatalogskalbesluttes.Voresbørnharbrugfornærhed,deharbehovforvoksenkontakt.Hvislille
Malthefårvalgetmellematlaveensjovoglærerigaktivitetmedenpædagog,elleromhanskalsiddeog
lavepuslespilalene,menspædagogenhartravltmedatændreibørnemiljøvurderingen,fordidennuskal
skrivesindilæreplanerne,såerderingentvivlom,hvadMalthevillevælge.
Medvenlighilsen
ForældrebestyrelseniRubjergBørnehave

331
Børnehaven Kærnehuset
Randers d. 14. september 2010
Høringssvar sparekatalog 2011
Personalesvar.
Som udgangspunkt bifalder vi ikke yderligere besparelser inden for daginstitutionsområdet.
Daginstitutionerne har gennem flere år været genstand for besparelser, hvilket har givet en ringere
service for brugerne, men også gjort det svært for personalet at have god samvittighed over for sit
arbejde. En yderligere besparelse på området, af en hver art, vil forværre disse arbejdsforhold og
bevirker en større service forringelse end de egentlige besparelser p.g.a. de følgevirkninger et øget
pres på området vil bevirke i form af f.eks. stress, sygefravær og utryghed i ansættelsen.
Generelt synes vi at fællestrækket for forslagene 2301 til 2312 er en ensretning af
institutionsbilledet. Ensretning og fjernelse af det individuelle træder frem.
Randers-modellens principper om plads til mangfoldighed og individuelle initiativer i form af høj
decentralisering og overførselsret til den enkelte institution fjernes.
Randers kommune har været optaget af, at den nære ledelse er vigtig og senest anerkendt den ved at
udbyde DOL-uddannelser til alle leder. Nu fjerner man sig drastisk fra denne synsvinkel.
Vi har følgende kommentarer til de enkelte spare forslag:
2301 Ændret struktur dagtilbud, her under 2302 sammenlægninger af
institutioner.
Vi er positive overfor tanken om, at se nærmere på struktur i dagtilbuddene.
Vi ser, at der er klare muligheder i besparelser ved sammenlægninger af udvalgte institutioner.
Men den skitserede model med 12 dagtilbud og kun én leder pr. område finder vi for drastisk.
Vi finder det lidt besynderligt, at man vælger at pege på en model med områdeledelse som allerede
er fundet problematiks i flere kommuner.
Det bekymrer os, hvordan det tænkes, at så mange institutioner vil kunne indgå som én enhed.
Der er lavet et oplæg til inddeling af institutioner i områder. Dem er vi lidt undrende overfor. Vi
finder det vitalt for en vellykket enhed, at der ligger en ensartet kerne-opgave.
F.eks. hvis institutioner i samme område har vidt forskellige bruger grupper, vil det kunne
komplicerer tildelingen af ressourcer inden for området(dagtilbud).
Vi finder områderne alt for stor.
Vi er bekymrede ved den høje grad af selvstyre der ligges op til når, der bliver så ”langt” til
nærmeste leder.

Der rejser sig en stribe spørgsmål om:
F.eks.: Hvem der er tovholder på børn og familier med særlige behov som ofte har behov for
daglig kontakt, men som ikke må ligge det daglige arbejde på stuerne til last?
332
Vi frygter at en fjern leder vil have svært ved at skræddersy løsninger for det enkelte hus på
samme måde som i dag. Mindre mangfoldighed og kreativitet.
Det er vigtigt, at der laves en skarpkompetence fordeling, at opgaver mellem dagtilbudsleder og
afdelingsleder. Så der ikke tilflyder opgaver til personalet. – som dermed røver tid fra børnene.
Det er i forvejen ikke let at skaffe frirum til skriftligt arbejde og hvis opgave der tidligere er blevet
udarbejdet af leder eller souschef lander som opgaver ved personalet i dagtilbuddet er det et skridt i
den gale retning.
Sammenlægning af nabo institutioner skræmmer ikke livet af os. Har man samme brugergrupper
og ligger tæt, også på større enheder som vi selv, så ser vi en oplagt mulighed for sammenlægning.
Sikring af en nær ledelse er vigtig for os i den sammenhæng.
Det kunne være et forslag at slå 3 institutioner sammen, og danne en ledelse med én leder, 2
souschefer, ½ HK ér og så spare knap 2 leder stillinger, de steder hvor geografien/demografi
tillader det. Den løsning må I tage som et forslag, og ”fin-regne” på hvor meget det kan spare.
Som vi har forstået processen omkring implementeringen af områdeledelse, så vil der ikke være
anden konsekvens for souscheferne end at de mister deres titel, men lederne behandles på en helt
anden facon, med både usikker ansættelse, kompetence- og løn- tab. Hvordan hænger det sammen
med kommunens personale politik, Kommunal direktørens løfte på Essexpark om at ”vi skal løse
problemerne på en ordentlig måde”. Hvor er kommunens 6 bærende værdier i denne her proces?
2303 Lukning af 2 små daginstitutioner
Det er klart, at der må kikkes på bæredygtighed af vores mindste enheder. Med al respekt for de
arbejde der laves i de små institutioner må vi nok erkende at det er en luksus vi ikke længer kan
retfærdiggøre.
2304 Åbningstid i bækkestien, bortfald af aften åbent.
Vi har ingen kommentarer til forslag 2304
2305 Reduktion af daginstitutionernes åbningstid.
Vi har ingen kommentarer til forslag 2305
2306 Nednormering af Børnehuset Jennumparken
Der er rigtig uhensigtsmæssigt at skære i de forebyggende indsatser! Det er ikke reel besparelse på
længere sigt.
2307 Reduktion pædagogisk konsulent
Vi har ingen kommentarer til forslag 2307
2308 Reduktion af støttepædagog indsats 0-5 årige
Der er rigtig uhensigtsmæssigt at skære i de forebyggende indsatser! Det er ikke reel besparelse på

længere sigt.
En total udlægning af støttekorpset vil fjerne det høje faglige og specialiserede niveau som
støttepædagogerne opretholder. Ingen institution vil alene kunne tilbyde det samme faglige miljø
og mulighed for efteruddannelse som korpset rummer.
2309 Reduktion i midler til sprogstimulering til 2-sprogende børn
Der er rigtig uhensigtsmæssigt at skære i de forebyggende indsatser!
2310 Reduktion af tilskud til SFO og fritidshjem tidlig skolestart
Vi tilslutter os dette forslag.
2311 Besparelser på fælleskontoen
Vi har ingen kommentarer til forslag 2311
2312 Rammebesparelse
At spare yderligere på kerneydelsen er et tab for børnene. Der findes ikke andre måde at finde så
store beløb, end på lønkroner. Tab af normering er det samme som forringelser i kerneydelsen.
Disse omfattende besparelser tvinger børnehaven til i højere grad at anlægge et pasningssyn på
børnene frem for et pædagogisk udviklingssyn.
Børn er vores fælles vigtigste råstof. Det er et råstof som det offentlige i høj grad har taget ansvaret
for. Mere end 90 % af alle børn går i et dagtilbud. Når man påtager sig den opgave, at varetage en
så væsentlig del at udviklingspotentialet i Danmark, så ligger der en forpligtigelse til at sikre
kvalitet i tilbuddet.
Der næst vil vi påpege, at der allerede hviler et stort arbejdspres på det pædagogiske personale.
Et yderligere pres vil i højere grad gøre det uattraktivt at arbejde inden for dagpasningsområdet.
333
Forældrebestyrelsessvar
Forældrebestyrelsen i Kærnehuset læner sig op af personalets høringssvar, men har der til nogle
kommentarer.
2301 Ændret struktur dagtilbud, her under 2302 sammenlægninger af
institutioner.
Vi ser muligheder i sammen lægninger af nabo institutioner. Men er ikke tilhængere af modellen
med områdeledelse.
Se forældre erfaringer med områdeledelse neden for.
2303 Lukning af 2 små daginstitutioner
Vi tilslutter os dette forslag
2304 Åbningstid i bækkestien, bortfald af aften åbent.
Vi tilslutter os dette forslag
2305 Reduktion af daginstitutionernes åbningstid.

Vi ser dette som en stor service forringelse. Hvis man arbejde uden for kommunen er det svært at
få aflevering og afhentning til at hænge sammen. Mange familier trækker i forvejen på netværket
eller køber sig til hjælp med afhentning om fredagen.
Mange familier føler sig allerede presset på de mange ferielukkedage.
Der er bekymrende at arbejdsmarkedet kræver større fleksibilitet af medarbejderne samtidigt med
at dagpasningen låser mulighederne for den fleksibilitet.
2306 Nednormering af Børnehuset Jennumparken
Vi har ingen yderligere kommentarer til forslaget.
2307 Reduktion pædagogisk konsulent
Vi har ingen kommentarer til forslaget
2308 Reduktion af støttepædagog indsats 0-5 årige
Det bekymre os, hvis der kan gå børn tabt i systemet p.g.a. manglende ressourcer til opgaverne ved
denne besparelse.
2309 Reduktion i midler til sprogstimulering til 2-sprogende børn
Se 2308
2310 Reduktion af tilskud til SFO og fritidshjem tidlig skolestart
Vi tilslutter os dette forslag.
2311 Besparelser på fælleskontoen
Vi har ingen kommentarer til forslag 2311
334
2312 Rammebesparelse
Vi finder det totalt uacceptabelt at skære yderligere i tiden til børnene. Det skaber utryghed ved at
benytte dagtilbuddet, hvis man bliver i tvivl om hvorvidt der er opsyn nok med børnene.
Forældre kommentar katalog
Kommentar til Spareforslag 2011-14 / Rammebesparelse
I den virksomhed jeg arbejder i har vi inden for de sidste år gennemgået en reform der til
forveksling minder om nævnte spareforslag.
Reformen har haft store konsekvenser for medarbejderne og ikke mindst de mennesker vi arbejder
med.
Ved at lave ”stordrift” hvor den øverste ledelse blev samlet ét sted og den daglige afdelingsledelse
forsvandt, mistede ledelsen samtidig følingen med den enkelte medarbejder. Den øverste ledelse
har ikke længere en fornemmelse af hvad der foregår blandt medarbejderne pga. den fysiske
adskillelse.
Det bevirker tillige, at den enkelte medarbejder ikke længere føler det samme ansvar for sin
arbejdsplads og funktion. Det bliver pludselig nemt at sygemelde sig idet man blot ringer til en
central afdeling, hvor en ukendt person tager i mod besked. Den personlige kontakt man tidligere
havde til sin daglige leder gjorde, at der trods alt skulle reel sygdom til før man havde samvittighed
til at melde sig syg.

Den daglige leders føling med medarbejdernes privatliv går også tabt, hvilket betyder, at ingen
længere har mulighed for at tage problemerne i opløbet. Der kunne være begyndende stress,
personalets problemer i forb. med skilsmisser, dødsfald i familien osv. På længere sigt vil det efter
min mening give flere sygemeldinger.
Det inspirerende miljø og den daglige sparring med lederen forsvinder ligeledes.
335
Samtidig føler den enkelte medarbejder, at der er blevet ”langt til toppen” og det er svært (læs
umuligt) at blive hørt. De små dagligdags problemer der er af stor betydning for den enkelte
arbejdsplads har ingen betydning ”på papiret” når problemet sendes højere op i systemet.
Medarbejderne bliver ”et nummer i rækken” og al kommunikation bliver upersonlig.
Alle arbejdspladser er forskellige og har forskellige kulturer indarbejdet gennem mange år. Ved at
samle disse under en hat skal disse pludselig ensrettes og det sker ikke smertefrit. Der er
kompetencer på de enkelte arbejdspladser der ikke udnyttes da de pludselig er uden betydning i
den store sammenhæng. Men for den enkelte medarbejder og ”for huset” er det måske det der afgør
om personalet gider møde på job.
Og slutteligt vil jeg tilføje, at en af hensigterne ved reformen var, at ”spare ledere” og dyre
lønkroner. Der har dog aldrig været så mange ledere som nu og i kraft af de højere stillinger som
øverste ledelse besidder fulgte lønnen med op.
Kirsten Kornerup
Pottemagervej 18,
8920 Randers NV
Mine erfaringer med områdeledelse, hvor man fjerner noget ansvar fra lederen og degraderer
denne til daglige leder er bestemt ikke de bedste. Jeg oplevede at man så ville ensarte nogle
områder og derved kunne der ikke sættes fokus på, hvad der var bedst det enkelte sted. Daglig
leder havde ikke økonomisk råderum og det kunne tage meget lang tid at få noget gennemført eller
tænke muligheder eks. I forhold til normering af personale og dgl. Indkøb mv. Områdelederen
kendte os kun af navn, men kunne ikke sætte ansigt på os – der var meget langt vej fra de
beslutninger der blev taget og ud til de steder hvor det skulle effektueres.
Min erfaring med områdeledelse er også, at der mange gange kan være langt fra leder til menig
personale – lederen kender ikke sine ansatte godt nok og kan derfor have svært ved at udnytte de
ressourcer og kompetencer der er i personalegruppen – mange beslutninger bliver taget med
udgangspunkt i ”gennemsnittet” eller hvad der erfaringsmæssigt virker – det giver ikke
arbejdsglæde. I forhold til at man vil have områdeledere på børnehaveområdet – er jeg helt
uforstående. I snakker om at vi skal have attraktive arbejdspladser og I kæmper for at fastholde
jeres personaler. Dette vil jeg vove at påstå vil gøre det modsatte – hvordan vil man fastholde
personale og skabe attraktive arbejdspladser, hvis der ikke er en synlig leder der har økonomisk
råderum, er engageret og medvirker til at skabe godt arbejdsmiljø i hverdagen. En leder der tager
ansvar og løfter en kæmpe opgave det enkelte sted. Hver børnehave er unik og lad det nu blive ved
det.
Louise Rudolph
Bestyrelsesformand
Forældrekommentarer fra forældremøde.
- Forældrene gav udtryk for stor frustration og bekymring i forhold til kvaliteten af

336
fremtidens dagtilbud.
- Der var enighed om at det var uacceptabelt at skær så kraftigt på børn
- Forældrene synes at det er alt for kort sigtet at pege på forebyggende indsatser, støtte etc.
- Forældrene gav udtryk for frustrationer i forhold til byrådets disponeringer i forhold til
f.eks. udbygning af Udbyhøj havn og kulturtilbud som badeland.
Venlig hilsen
Børnehavn Kærnehuset.

337
Høringssvar med
underskriftsindsamling

338

339

340

341

342

343

344

345

346

347

348

349

350

351

352

353

354

355

356

357

358

359

360

361

362

363

364

365

366

367

368
Borgerkommentarer

Børn og skole
Skoleområdet
Generelforringelseaf
voresbørneog
ungeområde
JegharproblemermedatforståvoreskærefolkevalgteiRanderskommuneientidhvorvi
misterarbejdspladserivoresregion.
Viskulleistedetfordennekortsynedetankegangtænkelidtpåfremtidenistedetforog
koncentrereoslidtomvoresungeogfådemgjortklartilderesfremtidpådenbedst
tænkeligemåde,istedetforkunattænkepåhvordanvikanfåflestmuligebørnigennem
voresuddannelsessystemhurtigstmuligtforfærrestpenge.
Iharsidenstartlavetflereogflereforringelserforosbrugereafjerestilbud,jegvargladforat
minyngsteskulletilatstarteifolkeskolefornukunnedetdaikkeblivedårligere,menjoder
harogsåviljentilatspareflerepengeogforringevoresiforvejentrængtefolkeskoletrængt
ind.
Kunneiikkeprøveattænkepåjeresborgerelidtogmuligvisprøveattænkepåhvordani
kunnegørenogetgodtfordem.
HvisinutænktepåhvordanvikunnegørevoresRandersenattraktivbyikkekunforde
højtlønnedemenogsåfordenalmindeligeborger,deriblandtbørn,ungeogældrekunnedet
joogsåværeatdenalmindeligearbejderkunnetænkesigatflyttetilRandersogdervedogså
gøredetattraktivtforerhvervslivetatkommetilbyenogdervedkunneviforbedrevores
budgetter.
Forslag2117:
Nedlæggelseaf
Ungemiljøet(og
Kaosambassaden)
DetermedstorforundringatviserUngemiljøetpåRandersKommunesspareforslag2010.
Ungemiljøeter,somviserdet,detteårtisstørstenyskabelseogsamtidigdenstørstesuccesi
Randersimangeår.
Endeligblevderskabtpladstilfritænkning,projekter,nyskabelseogselvudviklingforunge
underoverværelseogisamarbejdemedkvalificeredeogigangsættendemedarbejderefra
RandersUngdomsskole.Dereroprettetetmiljøhvordeungeselverbestemmendeog
medbestemmendeforarrangementer,afviklingherafogfremtidigudvikling.
UngemiljøeteroprettetitaktmeddetaktuellebehovsomungeborgereiRandersKommune
harogharhaft.Deungeharselvudvikletstørstedelenafkonceptet.
Detersamtidigenstorfrydatsehvorledesdemokratiogafviklingafdiv.arrangementerfinder
sted.Kommunenharhervirkeligfatienopdragelseogdannelseafunge,derkanfostre
mangekommendekulturellepersonligheder.Ydermereerdetenmegetblandetflokungeder,
medhvertsitudtryk,acceptereroghardybrespektforhinandensaktiviteterogmeninger.
ForUnderværketogforheleområdetimidtbyenerUngemiljøetafmegetstorværdi.Ikkenok
medatomkring600ungejævnligtanvenderhuset,mensamtidigskabesderpladstilde
”utilpassede”ungederdirektekommerikontaktmedengageredeogambitiøseunge.
ForUnderværketsudviklinghardetbetydetmegennyogspændendeudviklingogsamtidig
skabtflerevisioner,derpasserperfektindiUnderværketsparametreom–integration,
byudvikling,kunstogkultur.
RandersharetungdomshussomingenandenkommuneiDanmark.Derforstøtfortsatopom
detpåalletænkeligemåderogladosbl.a.promoverevoreskommunesommodelfor
hvorledesderskabespladsogmiljøforunge.
Tilslutviljeggernefremhæveden(mereellermindre)tilsigtedeudviklingdererskabti
området–Kulturhuset,byensmestbesøgtehusmedtreunikkeinstitutioner,Underværket
medfuldhus,30aktivelejerehvorUngemiljøetv/RandersUngdomsskoleerénaflejerne.
ViaUniversitymedtreungdomsuddannelserogsamtidigJ.O.Kraghspladsderimellem.Dette
kankunbliveetkraftcentrum…ogudendeungevildetfaldeendeltiljorden.
Hvisduikkeselvharværetderendnu….jasåerdugåetglipatdetteårtisnyskabelseog
samtidigkandu/Ivedbesøgjonydedetenesteikkeoffentligstøttedehandelsogkulturhus
Underværket.
369

MedvenlighilsenUnderværketPoulJeberg
Forslag2117:
Nedlæggelseaf
Ungemiljøet(og
Kaosambassaden)
KAOSambassadenerikkebareetsted,somkansparervæk,viharendelungedernedehvis
socialelivskyldesKA(kaosambassaden)viharendelungehvisgoderetningilivetskyldesKA,
jegvedihvertfaldselvjegskylderKAalt,dethargivetmigtilflugtframinhverdag,mine
problemer,enddamitegethjem,nårjeg...harføltdetharværetformeget..
KAharværetstedetfor,såmangearrangementer,forsåmegetunderholdning,stortsom
småt.menunderholdningharderværet,deterstedethvormanmødersinevennerogredder
problemerudmeddemoghvemsigerdebehøveratværepsykiske,detkandaogsåvære
medstudiet,forKAtilbyderogsåetstedhvordukanlavedinelektierogdeterikkealtidder
ernogenderkanhjælpedig,menfolkprøverdagernepåathjælpe,fordeterdemennesker
KAharskabt..
personligthuskerjegikkeselvhvornårdersidstblevråbtafmig(hippie,punker,emoo.lign.
nedeibyenafforbipasserende)ogjegkenderandrederhardetpåsammemådeogden
enesteforbindelsedererimellemosudovervoresvenskabogkendskabtilhinandengennem
KA,erKA.KAerikkebareetværested,menetikonogetforbilledeforalleandreognujeg
...nævnerforbillede,villedetikkeværesurtatlukkeKAned,nårviharså(undskyldmitsporg)
fandensmangeandrebyertilatbeundrehvadvihargjort,vihardecideretflerebyerder
undrersigoverhvordanvihargjortdether,etstedforunge,styretafdeunge,udenbrosten,
udendemo'er..udenvold,menhvordan?jodetskaljegsigejer,påsammemådesomvistadig
holderhovedetkoldtpåtrodsafdetvierimodligenu
WladyslawCervioPelechMonagas(Sammy)
Forslag2117:
Nedlæggelseaf
Ungemiljøet(og
Kaosambassaden)
KAOSambassadenerikkeblotetsimpeltværested.Ambassadenerkollektivogfornogleet
eksilskabtafdeunge,tildeunge.Deterfristed,meduendeligthøjtudviklingspotentiale,
bådeindenforsocialiseringogkreativitet.
Deterendenmestpotenteungdomsforeninger,derfokusererpåfrihedoglighed,som
opmu...ntrerungefraallekredsetilatsamlesiétfælleskab.
FlerehundredeungeerknyttettilAmbasadden,ogstørstedelenafdissefølersigbedre
velkommenderendidereshjemForandreerAmbasaddenderesliv.
WilliamMcFeely
Forslag2117:
Nedlæggelseaf
Ungemiljøet(og
Kaosambassaden)
Derernogleungesomikketrivesderhjemmehvoratambanærmesterderesfristed.
Efterhåndensommanharværetdernedeinoktidbliverdetenshjemogdevennermanfår
dernedeblivernærmestenslagsfamilie.Ambaeretstedmankanværesigselv,udfoldesig
selvkreativtoginterlektuelt.Deterenskamatfjernedetfrasåmangeunge.Jeghåbervirkelig
atUngemiljøetogAmbassadenkanblivevedmedatkøre.
SilkeAgnetheKähler
Forslag2117:
Nedlæggelseaf
Ungemiljøet(og
Kaosambassaden)
Detjoikkebarekunetstedderivernedså,detetsammenholdosungedernedehar,jeg
synesikkedetfairdebarekiggerpådetsomvardetetsparestednårderliggermegetmerei
detpåmangemåder!s:
ChristianSloth
Forslag2117:
Nedlæggelseaf
Ungemiljøet(og
Kaosambassaden)
Detvilleværetristhvisdenedlagdeambasadenfordimangeungevillebegyndeathængeud
andresteder,ogdetkunnemåskefådemudiproblemer.ambasadenkomnærmestsomet
svarforfolkderhanguddeforkertestederogikekkomviderei…dereslivp.g.adårlig
indflydelseogandretingderkommerfraukontroleredeområder.formigerdetetstedhvor
jegkanmødesmedenmassemenneskeroglærerenmassenyeatkende.etstedhvoralleer
velkommenoghvoringenerudenfor.dereraltidnogledernedemankansnakkemedoghvis
manharproblemerer"devoksne"dernedealtidklarpåatsiddeogsnakkemeden.jegvil
sigedetkanendeienmindrekatastrofefornogleungehvisvimidsterambasaden.nufårjeg
dettilatlydesomomatdeerkunetstedforudskudmendeterdetunderingen
370

omstændigheder.DeerdetmestgenialederersketforRandersungdomsmiljøsåvidtjegkan
huske.Jegforstårvirkeligikkehvordandekanoverhovedetfindepåatlukkestedet.dekunne
istedetforslånogleungdomsklubbersammenmedungemiljøetogpådenmådesparepenge
oggøreambasadentilnogetstørre.selvomdetselvfølgeligvillekosteensmuleat
gennemførerensammensmeltningafflereklubber.
Forslag2117:
Nedlæggelseaf
Ungemiljøet(og
Kaosambassaden)
JegsynesikkeatKAOSambassadenskallukkesjegerikkeenafdemderharværetmestpå
ambamenjegerbegyndtatkommedertitogjegelskeratværederdeterjoderjegfor
fundetalledevennerjegharnujegflyttedejotilRandersforca2årsiddennuogjegharikke
rigtigthaftnogenordenligevennerigenne...mde2årførefterjegbegyndteatkommepå
ambaogdetvarsådejligtatfåsigenmassevenneratsnakkemedigenudenambavillejeg
noksiddederhjemmealenesåjegsynesatdetvilleværeenutroligdårligideatlukkeamba
nedtrordetvilleskabemegeturoogbalademellemmangeungefordiviikkevillehavdeet
fedtstedhvorviallekanmødesmenaltsåtildemderikkeselvkommerpåambadetder
foregårdeteratviharetmødestedforosalleetstedviallesammenelskeratværehvorvi
kanværeosselvoglaveligedetvivildererutroligmangetingatlavepåambavikanjobåde
lavevoresegenmusikogfindeandrederogsålaverderesegenmankanspillenogetkortspil
ogandrebrætspilellermankansomde...flestefaktiskgørbaremødesderoglaveligepræcis
detmanallerhelstharlysttilogdeterdetsomerdetfedevedambadeterderforatamba
bareikkemålukkesneduansethvad!!!håberatviallesammenfårarbejdetsammensåvikan
gørenogetveddetogændrederesmening.
DanielSørensen
Forslag2117:
Nedlæggelseaf
Ungemiljøet(og
Kaosambassaden)
Ihargjortetvirkeligstortarbejdeforosunge,iharfåetostilatvoksemeddetansvarom
ungdomshusetvarvores..personligterjegblevetmereudadventogmeresocialmedfolk
sidenjegkomdernede,ogself.harjegfåetmangegodevennerdernede..detsammenholdvi
hardernedegøratfolkkommerdernede,mankanværedernedeuansethvemmaner,
hvordanmanserud,ellerhvormankommerfra..manbliverikkedømtudfrabaggrunden
manharhaft,denfortidmanhar.Ambassadeneretstedforalleogenhver..Tak!ihargjortet
fantastiskarbejde!
ChristianSloth
Forslag2117:
Nedlæggelseaf
Ungemiljøet(og
Kaosambassaden)
KæreAmba.(hvilketegentligogsåermenneskernesom'hørerdertil',devoksneibilledetog
ikkemindstBille).Jegvedvirkeligikkehvordanjegskaltakkejerallesammenfordetihar
givetmigdesidstetoår.detihargivetmigkanikkeerstattesafnogetandet.Jegstartedei
skoleiRandersfortoårsidenogjeghavdeintetsocialtnetværk.Sammyvistemighusetfra
detsbegyndelseafogjegharfulgthusetsiden.Identidharjegfåetenmassevennerderinde.
Bareherpåfacebookkanjegseatjeghar116fællesvennermedUngemiljøet.jaja,fairnokat
jegharfåetmangevenner,deterikkeantalletderervigtigt.detvigtigeliggerihvor
fantastiskevenneriallesammener.Aldrighavdejegtroetatjegskulleopleveetsådan
fællesskabsomambakantilbyde.Ambaerblevetmithjemnummer2ogminevennerderer
blevetminfamilienummer2.Manfølervirkeligatmanerhjemme,atmanhørertiletsted.
Alleacceptererallesommangørienfamilie.Mankanjoikkebareundgåsinbrorfordihaner
bøsse,gåridetforkertetøjellerharenandenpolitiskholdningellerandresærheder.Påamba
erderaltidenjegkankommetilogsnakkemedhvisjegharlyst.Mankanslåetsmutforbi
efterskoleellermankanhængederheledagen.deterligemeget,fordereraltidnogen
dernedemansnakke,spilleellersetvmed.Vierikkeenflokforkæledemøgungersomvil
stjælefrastatskassen,vimenerbareatvifortjeneretstedatværeeftersomviogsåbidrager
tilkommunen.AtambaharnedsatkriminalitetenblandtungeiRanderserjoetfaktum.Jegvil
gøremitbedsteforatvikanbeholdeamba.OGTILLYKKEMEDDE2ÅR!tusindtakforalt
CecilieMyVestergaardNielsen
371

Forslag2117:
Nedlæggelseaf
Ungemiljøet(og
Kaosambassaden)
KæreAmba
KaosAmbassadenharændretmitliv.UdenAmbavillejegnokhaveværetendtietforkert
miljø,damindaværendebedstevenvardet.Jegvarsågenertatjegikkerigtigtsnakkedemed
andre,endde5nærevennerjeghavde,ogjegsnakkedehellerikkemedminmordavialtid
skæntes.Jegkunneikkeværehjemme.Jeghavdelavtsælvværdogselvtillid.Jegvarforgenert
tilatoverhovedetsnakkemedandre.Såendagmødtejegenovernettet.Jegmødtehamen
daghvorhansagde"Hey,duskulleprøveatkommepåamba".Detgjordejegsåogbederehar
jegaldrigkendt.JegerblevetMEGETmereåben,harfåetselvværdogselvtillid,samten
massevenner.
Ambafjerneralledeunge"ballademagere"fragaderne.DemderkritisereKaosAmbassaden
ellererimoddet,erfordideikkeharværetder.Deharikkeoplevetdetsammenholdderer.
Viersomenstorfamilie.
Føritidenturdejegikkegåibyen,fordijegvar'anderledes'.EfterAmbakomharjegkunne
detselvmedalleminevennerogveninder,udenatbliveråbtefterpågaden.Jegharendda
mødtminkæresteder,somjegnuharværetsammenmedietår.
KaosAmbassadenernogetunikt.JegvilleikkekunneundværeAmbaiminhverdag.Alle
menneskerderogselvestedet.Jegelskerjervirkelighøjt.
HilsenTineB.Vokstrup
Forslag2117:
Nedlæggelseaf
Ungemiljøet(og
Kaosambassaden)
NedlæggelseafKaosambassadenvilbetydeenmulignedlæggelseafUngerådet,somvil
betydemindreungeindflydelse.DerforskalKaosambassadenikkenedlægges!
Forslag2117:
Nedlæggelseaf
Ungemiljøet(og
Kaosambassaden)
DEUNGETAGERORDET!!!!
Tjek...
YouTube:http://www.youtube.com/watch?v.....ODrWKw8yTo
Facebook:BevarUngemiljøet&Kaosambassaden
Forslag2117:
Nedlæggelseaf
Ungemiljøet(og
Kaosambassaden)
Jegfølerikkeatungerådetblivertagetseriøst,nårdekommermedetsådantforslag.Ethus
forungevarnogetafdetvikæmpedeenstorkampfor,ognuforeslårdealleredeatlukkedet.
Jegsynesdeterattagepispåos,hvisjegskalsigedetdirekte.Hvisdetteforslaggårigennem,
synesjegatdetsenderetsignalom,atviungeikkeblivertagetseriøst.
HelenaLarsen
Forslag2117:
Nedlæggelseaf
Ungemiljøet(og
Kaosambassaden)
LangtomlængeharvifåetskabtnogetiRanders,somrentfaktiskerensuccesensuccesder
erkendtistortsetheleDanmark.
UngerådetharopnåetrigtigmegetiRanders.Entingvidogharkæmpetfori34år,ervores
CityBeach.
Forca.ethalvtårsiden,blevvoresforeslagtagetseriøst,ogderkomenddaenartikeliavisen
medpåvoresidé.Dethelemundedeudi,atvoresCityBeachblevdroppet,ogvifikderimod3
"sandkasser".
Davifikdetteafvide,føltevivirkelig,atviblevsetnedpå,ogvibarevarnogle,somvar/er
dervifølerbestemtikke,atvierblevettagetseriøstangåendedetteforetagende.
Vigikderfortilavisen,iøvrigtenafvoresgodesamarbejdspartnere,ogfikenforsideartikel
angåendepolitikernes/kommunesvalgafvoresCityBeachpolitikernekommenteredebl.a.,at
devilgørealtfordeungeibyen.Dettekanvikunsenedpå,fordihvorforharvisåikkefået
vorescitybeachoghvorfortruerdenumedatlukkedenstoresucces,somUngemiljøeter!?
EtandetargumentforatUngemiljøetikkeskallukkes,eratUngemiljøetsletikkeerfærdig
udvikletendnu.
Nårmanharskabtsåstorensucces,hvorforvilmansålukkedet,midtidetsudvikling?
NikolajLindeJensen
372

Forslag2117:
Nedlæggelseaf
Ungemiljøet(og
Kaosambassaden)
Jegsynesikkedeharnogengrundtiloglukkedet,fordeterderdeungeendeligharetstedi
Randersogsættesighen,jegkunneforståhvisdelukkededetpgadetvartomt,menhererjo
ungeheletiden,såjegkanikkeseetproblemidet,ogallesynesdeterpissefedtogværeder,
såsynesikkedeharengrundtildet.
KamillaK
Forslag2117:
Nedlæggelseaf
Ungemiljøet(og
Kaosambassaden)
Deterjofordumtatstoppenoget,dererIsinbedsteudvikling”JegharværetmedI
ungerådetsidenfebruar2008,ogjegharværetmedIudviklingsfasen.Jegnægteratstoppe
her,forUngemiljøetersåkæmpestortogdeterjofordumtatstoppenogetIsinbedste
udvikling.–
MikkelBorre
Forslag2117:
Nedlæggelseaf
Ungemiljøet(og
Kaosambassaden)
Deterudentvivlenstorfejlafkommunenatkommemedsådanetforslag.Såmangeungehar
kæmpetfordetteproject,&Idetskortelevetidbliverdetalleredeforslåetatblive
nedlagt.Deungeelskerstedetsombliverbrugtflittigthvergangdereråbent.Folkhar
mulighedenforatlavelektier,dyrkefritidsinteresserosv.Nårmanharmulighedenfordeter
manikkemegetforatgiveafkaldpådet.NogengangeoplevermanatmangårrundtIbyen
udenatlavenogetellerventerpåenbus,somførstkommerom1time.Såerdetrartathave
etstedmankangåhentilogopholdesig.Mangiderjoikkebaresidde&hængepåen
bænk,ellerblivevedmedatgåindIdesamebutikker&kiggepådesammeting25
gangepåentime.
ThomasJensen
Forslag2117:
Nedlæggelseaf
Ungemiljøet(og
Kaosambassaden)
SyntesdeterrigtigærgeligtatdetteforslagtilnedlæggelseafUngemiljøetoverhovedeter
kommetmedIovervejelserne.
Ungemiljøeteretfantastisksted,derstadigerIpositivudviklingognokaltidvilværedet.Det
eretstedMankanseoptil,ikkemindstIRanders,menogsåudefra.Derersåmange
projekterogudvikling.DesudenerUngemiljøeterblevetpegetpåsom“fremtidensmådeat
driveklubpå”.SådererrigtigmangetingRandersvilgåglipaf,hvisdevillukkeUngemiljøet
ogsparepåfremtidensungdom.
Desudenerungemiljøetetstedatudviklesig.Ikkemindstdesocialekompetencer.Jeghar
væretsåheldigatblive"lære"ogoprettemitegetholdundervisninghernede.Deternoget
jegnæppevilundvære,dadetgivermigenergiogfornemmelseafatudrettenoget.
MikaelHøjgaard,UngerådetRandersUngdomsskole&flittigbrugerafUngemiljøet
Forslag2117:
Nedlæggelseaf
Ungemiljøet(og
Kaosambassaden)
AtlukkeKaosambassadenvilleværenogetafdetdummestemankunnegøre.Derersåmange
ungederbrugerambassadenhverdag.Hvadskulledegivesigtil?Sættesigpågadendet
villeikkeholdeisærliglangtidogindenforkorttidvilledefindepånogetatlave.Detteville
sikkertblivenogetkrimineltafenarthærværk.DeungeiRandersharendeligfundetetsted
foralletyperognutænkerIpåatlukkedet.Såmangeungeharfåethjælphernededekan
snakkeomaltmeddevoksnehernede.Deterentingmanikkekanundvære.Dererpladstil
alletyperiKaosambassaden.JegerselvmediUngemiljøetiRanders.Derersindssygmangei
helelandet,deranerkenderdetvilaver.
Deerutroligimponeredeoverdetviopnår.Atviharfåetetstedforalleungemellem1525i
Randerserentingmangebyerkunkandrømmeomognuovervejeriatlukkedettested.
DeteretbevispåatIikketagerdeungeiRandersseriøst.Ivoksnevedsletikke,hvadKaos
ambassadenbetyderforalledeungeiRanders.Deterpåtideifårøjneneopfordet!KAOS
AMBASSADENERETSTEDINGENKANLEVEUDEN,NÅRDEFØRSTHARVÆRETDEREN
GANG!!!!
JetteH–17årogmedlemafRandersUngdomsskolesUngeråd
373

Forslag2117:
Nedlæggelseaf
Ungemiljøet(og
Kaosambassaden)
Tilvoresstoreoverraskelse,hørerviheridetSønderjyske,atdererpåtænktvoldsomme
spareforslagiRandersByråd,vedr.Ungemiljøet.Vi(seundertegnede)ermegetuforstående
overfordetteogønskeratkommenteremed”udefrakommendebriller”
Vivarsåheldige,atbesøgeRanderstilDUSKarrangementiskoleåret2008/2009.Heråbnede
øjnenesigforos–dettevarhvadviallesøgteefterogetsådanstedsomUngemiljøet
opfostrerungemenneskermedderigtigeværdier.
Vedgennemgangafhuset,lystedetudafdeungemennesker,atdettevardemeddelagtigi.
Herkunneskabesrammerogfripladstilungtankegang.Dissefaciliteterkanifremtidenvære
rammenfornyeideerogværebyrådettilhjælpvedungeformidling.
Jegharværetensmulerundtidenganskelandogharsetlidtafhvert.Ungemiljøet/Randers
kommuneerdogdetenestested,hvordetbliver”grebet”korrektan.Derer
synergi/bevægelsepåflerefronter.Detdrev/energiderforefindesideungemenneskerfindes
megetsjældentogdeterenhvervoksenledersdrømatarbejdemed.Detkankunvokse/gro.
Mangehilsner,DanChristensen(Klubleder,Klub54,SønderborgUS)
Forslag2117:
Nedlæggelseaf
Ungemiljøet(og
Kaosambassaden)
DetersguetsuperstedIharbanketopdernede.Atkommunensååbenbartharplaneromat
smidedethelepågulvetigen,erjoenganskehorribeltanke...holdkæftdetsættermitpisi
kog.Håberatdebesindersig,mendetkræverselvfølgeligat...manharetsindtilatstarte
med.Jegkrydserfingre!
SuneBjerre
Forslag2117:
Nedlæggelseaf
Ungemiljøet(og
Kaosambassaden)
JegkenderUngemiljøetogKaosAmbassadenfraetutroligt
positivtsamarbejde,davihavdebrugforungesinputtilRandersKommunes
Bibliotekspolitik.Ungemiljøetdannederammenomfokusgruppermedungeoghjalp
medallekontakterosv.Sikkeetfantastiskstedatværeung,hvormankantageansvar,
skabenytsammenmedand...reognydefællesskabet!
ElisabethStaun,Udviklingskonsulent,RandersBibliotek
Forslag2117:
Nedlæggelseaf
Ungemiljøet(og
Kaosambassaden)
HVORFORERDETHVERGANGDERENDLIGEERNOGETDERFUNGEREATDETSKALSPARES
VÆK????
Ladnuværemedataltingbareettalogstatestikker,forjegerbangeforatandrestatetikker
bliverhævethvisivælgeratsparedetforkertested.Ogatnedlæggeambassadenerdet
forkertested.
Hererplads,frirumogvejledningtllalleungeiRanderskommune.Etstedviharskregetpåi
årevis.
Nuerdether.Laddetdogvære,laddetudviklesigidenpositiveretnngsomdetgør.
Erforældretil2brugereafstedet,ganskealmkernefamileudendestoreproblemer,men
lykkeligeforatderfindesetstedhvorvoresungeersikre,kanværesigselvitryggerammer
ogudviklesig.
AmbassadenerhvadRandersharhaftbrugfordesidste30år,Degøretfantastikstykke
arbejde.
Finddesmåprocenteretandetsted.
Forslag2117:
Nedlæggelseaf
Ungemiljøet(og
Kaosambassaden)
JegsyntesikkeatKAOSambassadenskallukke,deteretfristedfordeunge.Derermangeder
sletikketrivesderhjemme,ogikkeharstedatgåhenefterskole.
JegkanikkelideatmanskalspareAmba(KAOSambassaden)væk.Denbetydermegetformig
ogungemiljøetsmedlemmer.JegerikkeselvetmedlemafKAOSambassaden,mendetbliver
jegmeddetsammejegerfemtenår.
Detgørjegomfjortendage.
Jegvilblivesuperkedafdet,hvisdetnuskete!.Ogdettrorjegogsåderermangeandreder
vilblive,rundtiRanders.
SineAsvigHansen.
374

Forslag2117:
Nedlæggelseaf
Ungemiljøet(og
Kaosambassaden)
Detvilleværeen(KÆMPEFEJL)oglukkeKaosambasaden/UngemiljøetRanders:(
prøvogtænkpåatviendeligiRandersharetstedhvorungeelskerogkomme?vieret
kæmpefælleskabhvorvistårsammenogaltidkansnakkemedhinandenoggivevores
meningertilkendeogingenbliverudelukket..vitagergodtimodnyeungesomkommerogvi
hargjortsåmegetforatdetskulleværedetbedstestedforungeogkomme..ogselvomatvi
kunpå2årharlavet(hvadjegsynesmankankaldedet)ENFANTASTISKBEDRIFTogskabeet(
rigtigtfungerne)stedforungesåvililukkedet:Sjegfattervirkeligikkehvorforivillukke
nogetsomgårsågodt..ogjegvillepersonligtbliverigtigtkedafdetogdeterderogsårigtigt
mangeandreungesomvilleblivedet..jeggårindforatbevareUNGEMILJØETOG
KAOSAMBASSADENogjegvedathvisilukkerosnedsåvilviallesammen(ogsåRanders)miste
nogetmegetverdifuldt.tænkoverdet..envigtigtdelafRandersUngdomvilforsvindehvisi
lukkerUngemiljøetogKaosAmbassaden.
vierallesammenetkæmpefællesskabsomhjælperhinandenmedalt.ogvikanfåprøvetting
somikkevarmuligtførF.sFrekvens010somgikutroligtgodt..
jegharværetmedlemafKaosAmbassadensidenstarten(faktisklidtfør.forvarmedtilog
hjælpemedatfåtingenegjortklartilåbningafUngemiljøetogKaosAmbassaden)ogharbrugt
detialle2år..sparatandetstedforhvisRandersmisterUngemiljøet/KaosAmbassadenså
mistervienrigtigtstordelafRandersungdom
MVHMikkelKjemtrup20år8930Randers
Forslag2117:
Nedlæggelseaf
Ungemiljøet(og
Kaosambassaden)
PersonligterjegikkebrugerafUngemiljøet,menserdagligtdemangebrugereanvende
stedet.JegønskeratstøttestedetoghjælpedemmedatfåborgerneiRanderstilatforstå,
hvilkenbetydningdettetilholdsstedharopnåetimangeshjerter.
Ungemiljøeteretsamlingsstedforunge.Noglevilkaldedetenungdomsklubogandreet
ungdomshus,menuansetnavnskalviindseatdettetilholdsstedrummerungeafallearter.
Detteerindividerligefraungemeddet"perfekteliv"tilungemedenhårdhverdag.Uanset
personlighederdettealtsåettilholdssted,hvordetikkeharnogenbetydning,hvilken
velstandsgruppedukommerfra,baredueråbenogimødekommendeoveralle.
Ennedlukningafdettestedviisigselvikkebareværeenkatastrofe,idemanharopnået
kæmpesuccesmedstedet,menogsåværeatfjernenoget,afstorbetydning,fraallebrugerne
afUngemiljøet.Hvorskaldeungesågåhen,?hvorskaldesåfindemulighedenforatudfolde
deresideerogtalenter?pågadehjørnet?Fordettekanblivekonsekvensenafennedlukning
afUngemiljøet.
Nåungemenneskerikkeharetfællesstedatmødes,hvordekanværedemselvifredogro,
skaberdenyesteder.Idettetilfældekandetnyestedumiddelbartkunblivegågaden,sompå
sigtvilbegyndeatkedemangeafdeunge.Manharsåtitsagt,atnårungemenneskerkeder
sigfinderdepåballadeforataktiverersigselv.Hvorforskabedennerisiko,atnedbryde
startenpåmangesfremtidvedatlukkedetenestested,hvordeungekanværedemselvog
bliverespekteretafhinanden.
JegsigernejtillukningenafUngemiljøet,dajegtrorpåatdettestedharenpositiveffektpå
deunge,ogtrorpåatdetetmedtilatskabeenfremtidfordeunge.
KrydserfingerforatUngemiljøetogKaosambassadenvinderkampenover
kommunepolitikerne.
375

Forslag2117:
Nedlæggelseaf
Ungemiljøet(og
Kaosambassaden)
Deterdybtbeklageligt,hvisUngemiljøetlukkes,deteretfantastisksted,medpladstilalle
typerafunge.Viharhaftetgodtsamarbejdemedmiljøet,bådepådetforebyggendeområde,
menogsåviavoresrådgivning.
Hvorforlukkeetstedfyldtmedengageredeunge,somskaberaktiviteterogkulturforandre
unge.Burdemanikkenetopsættestorprispå,deungesstorelysttilatgørenogetforandre?
Mvh
AnjaNesgaardDal
Ungekontakten
Forslag2117:
Nedlæggelseaf
Ungemiljøet(og
Kaosambassaden)
Ungemiljøeteretgodttilbud,somjeghåbermine30kollegaeriByrådetvilværemedtilat
bevare.
JensPeterHansen
medlemafRandersbyråd(V)
Forslag2117:
Nedlæggelseaf
Ungemiljøet(og
Kaosambassaden)
Deterheltudeihampen,nårdersnakkesomHELTatfjernededagtilbudderertilvoresbørn.
Jaderkanspares3,7mil.omåretogdeterdaogsåheltfint.
Nuliggerlandetbaresådanatfjernestilbudet,såvilallederaskløsebørnskullefindepånoget
andetatlave.
Trormanbørnenevilstrikkehjemmevedforældreog/ellerbedsteforældretagesdergruligt
fejl!
Kriminalitetenvilsandsynligvisstigeexplosivt,hvilketvilmedføreenstørreomkostningend
derersparret.
Politi,sagsbehandlerikommunenect.vilkostekassenforatholdekriminalitetennede,samt
atfølgedebørn/ungeogreddedehvordetalleredeergåetgalt.Debygerieriranderssomi
forvejenerhårdtbelastetvilblivebelastetendnumere.
Deansattesomtildagligknoklerderesbagilaser,hvadentendeeriRandersUngdomsskole
ellerandetstedkanværederforbørneneogviseomsorg.Lukkesjuniorklubberneeralt,som
erarbejdetforigennemrigtigmangeårtabtogvilikkekunneerstattes.
Derskalselvfølgeligsparespengeogderbørvifølgedemetoderderbrugesblandtdanske
virksomheder.
F.eks.atreducereantalletaftopchefersamtmellemledere,simpeltvedatdelederesarbejds
opgaverudpåandreledere.
Nuskaljegikkegøremigklogpåhvadtopcheferogmellemlederefåriløn,menderskalikke
sparesmangehovedervækforatramme3,7mil.årligt.
Jegsyntesatdesomsiddermedbeslutningenomhvorderskalspares,skalkommeindi
kampenogtagearbejdshandskernepå!
Prøveetrigtigtarbejdeoghjælpetilbareetpardageinogleafvorestilbudogdevilkomme
påandretanker,nårdekansehvormegetviknokleroggørforbådederesogvoresbørn!
MathiasWaldemar
AnsatiRandersUngdomsskole.JuniorklubbenVestervang.
Forslag2117:
Nedlæggelseaf
Ungemiljøet(og
Kaosambassaden)
HvisdelukkeUngemiljøetogKAOSambassadenvedjegikkehvorjegskalgåhenmere.
Ambasomvikalderdet,eretstedhvormankankommeogfåenpausefraskolenog
forældren.
Jegtroratvisambalukkeviljegikkekunnefølgemediskolenmere,fordijegkommertilat
mangleetstedatkommenedogslappeafmedvennerne.
Nårmanerdernedekanmanvære100%sigselvogdetelskerjeg.
Sidenjegbegyndteatkommepåambaerjegblevetmegetmeresocialogmegetmereåben.
Ogderbliverjolavetsåmangefedetingdernedefordeungesåviikkebarehængerudpå
gaderneoglaveraltmuligtlort.
CamillaElkjærKnudsen
376

Forslag2118:
Nedlæggelseaf
Juniorklubberi
ungdomsskoleog
folkeskoleregi.
RandersByendergikfallit
Deterhvadoverskrifterneilandetsaviservilviseanno2020.
"Kriminalitetenvokser,uddannelsesniveauetdalerogflereledigeblandtdehelt
unge...Randerskanatterleveoptilnavnet"VoldensBy"."
Erdetvirkeligdetvorespolitikkeregernevilviserestenaflandet?
Atlukkeforvoresungsdomsklubber,nedlæggevoresværestedertilbørnogunge,skærened
påspecialskolerneogrammestøttepædagogikken...detrammervoresbørnogisærdeleshed
desvagebørn.Børnmedmedfødtehandikaps,såsomADHD,Aspergerm.m..Børnsomhardet
sværtihjemmet,børnsomerafhængigafdetfællesskabdererivoresfritidsaktiviteter.Børn
somerafhængigafdevoksne,somgørenutroligindsatsinetopJuniorklubberne,
støttetimerneogspecialskolerne.Devoksnesomnetopgørenforskelforatdebørnkanbegå
sigsenereilivetogpåsigtgøreDanmarktilnogetproduktivt....forikkeatnævneatspyttei
kommunekassen.
Hvaderderligeaf"andreaktivitetsmuligheder"som"Sparebanden"læggeroptilatdisse
Juniorklubbørnskalhenvisestil...delukkerjoogså.Skalvoresbørnbaretagehjemfraskolen
kl.12.45nårdefårfrifraskolen.Ogværealeneiopmod4timerindenfarogmorkommer
hjemfraarbejdet.Forbeggeforældreskaljohelstarbejdesåderkommerpengei
kommunekassen.Hvemskalpassevoresbørn?Ellerskalvibareoverladedemtilsigselv.De
kanjoselvfølgeligfåsigenlillehyggebeskæftigelse...eftersomrockerklubberneharetableret
sigibybilledet,vildetværenemtatfåen"stikirend"arbejdeefterskoletid.Harhørtatde
rekrutereheltnedtil10årsalderen.
Atskærenedpådisseområdervilpåsigtbetydeenkæmpemeromkostningnårdissebørn
bliverældre.Mangekanriskereatfaldeidensocialefælde,bliveanbragtudenforogmåske
enddarygeifængsel....konsekvenserneerlangtstørreendhvad"Sparebanden"påenugeer
fundetfremtil.(oghermåjegsgulehøjt...enuge!)
Jegharaltidhaftstorrespektforvoreslokalepolitikkere.Havdetiltrotilatdetænkertingenei
perspektiv.Menjegmåsigeatdespillerfallit.
HvorforvælgerdeatsparehovedpartenpåBørnogUnge.Deterjotrodsaltvoresbørnog
ungesomskalføreRandersvidere.RandersKommunesvigterogdesvigterstort.
3,7mioerhvadderkansparesvedatnedlæggeJuniorklubbernepr.år.Peanuts...meden
massivkonsekvensforgodt1000børniRandersKommune.GadvidehvadHenningNyhuus´
flottemøblertilRådhusetsomhanharpraletsåmegetmedharkostet...sammenmedalden
champagnederblivertilbudtgæsternederkommertilRanders.
MondesammegæstervilbesøgeRandersnårvibliverkåretsom"Byendergikfallit"eller
"VoldensBy"...mondeviilkunneseensolidinvesteringsmulighed....næppe.
Væremedtilatstoppedettevanvid...NU
Forslag2118:
Juniorklubbernes
fremtid.
Hvaderdetligeviskalgøremedvoresbørnfremover–hvismanlukkerJuniorklubberne??
Skalvoresbørntilatvære”nøglebørn”?Politikerneforventer,atvi,somforældreerfleksible–
viskalbådekunnearbejdelangthjemmefra,såvikommersenerehjemfraarbejde,ogviskal
såmenogsåarbejdemere(erdernoglederforeslår)–ogdetvildaogsåværegodtfor
fremtiden,hvisvifårflerebørn!!!OghvordanforventerIsålige,atvoreshverdagskal
fungere,hvisIlukkerJuniorklubberne!–Skalvoresbørn,såbareværealenehjemmei45
timerhvereftermiddag?Oghvadgørvilige,hvisviharetbarnderikkebrydersigomatvære
alenehjemme?HvordantrorI,sompolitikere,såligeatenssamvittighedhardet,nårvived,
atderhjemmeharmanetbarn,dererangst!
OghvorforlukkeetfritidstilbudsomJuniorklubberne,derermedtilatlaveenforebyggende
indsatssammenmedSSP.Detkanikkeundgåsatnetopenlukningvilføretilatnogenbørn,vil
blivefristetaf”lediggangen”tilsmåkriminalitetoghærværk.
Juniorklubberneermedtilatskabetryggerammerforvoresbørnihverdagen–vived,som
377

378
Forslag2113:
Fritidshjem
reduktionaf
ressourcetildelingen.
Forslag2119:
Børnog
skoleudvalget
forældre,atvoresbørneromgivetafkompetentevoksne,hvilketnaturligtgiverosen
sikkerhedihverdagen.Juniorklubberneermedtilatgivevoresbørnetindholdidagligdagen,
hvordehverdaglærerandrebørnatkende–detsocialesammenværderihøjsædet–hvor
kandeligefindedetfremover,hvismanlukkerJuniorklubberne??Børnenevilværehenvisttil
hjemmetmedfjernsynettændt–ogspillecomputer–erdetsådanfremtidenskalseudfor
voresbørn?
Altså:hvismangernevilhavegladeforældreogbørniRandersKommune–såladværmedat
lukkeJuniorklubberne–deermedtilatskabeenharmonimellembørnbørnogforældre
børn.Isidsteendetrorjegpengeneergivetgodtud–viharbrugforJuniorklubbernetilvores
børn!
Kærepolitikere
Jegkomoverforathentemindatterpåfritidshjemmetogblevmødtafplakaterpå
fritidshjemmetsdør.Viblevopfordrettilatgivevoresmeningtilkende,nårvihavdelæst
forslaget.Detgørjeghermed.
Detstårjomegettydeligt,hvadforslagetharafkonsekvenser,ogjegciterer:
"Fritidshjemmenesmulighedforatydesærligstøtteogopmærksomhediforholdtil
familiernessamtdetenkeltebarnstrivselreduceresiforholdtilnuværendeniveau".
Hvordankanjegsomforældersynes,atdetergodtformitbarnogandrebørn,atderskæres
nedpåstøtte,opmærksomhedogtrivsel?Nej,detmåIgørebedre,kærepolitikere.
Jegvalgte,atmitbarnskullegåpåetfritidhjem,fordinormeringenvarbedre.
Jegvedikke,hvorderskalspares,menatsparepåområder,hvordererbørnharjegsvært
vedatforstå.Atbliveenansvarsfuldogstærkvoksen,kræveretansvarsfuldtogstærkt
netværk,ogjegkanblivebekymret,nårdetserudtilatforsvinde.
Jegskalpåarbejdehverdagogoverladermindatteriandresvaretægt,ogjeghåber,degøret
godtstykkearbejde,mendetkanblivesvært,nårIkærepolitikereikkegiverdem
mulighedenforatudførederesarbejdepåentilfredstillendemåde.Dermåværeandre
områderidettesamfund,hvorderkanspares,sådetikkerammervoresfremtidbørnene.
Jegerenigi,atderkansparesnoglepenge,menkunnemanikkespareoppefrapå"dekolde
hænder"ogikkenedefrapå"devarmehænder"?
Detharstorekonsekvenserforomegnsskolerneatbuskørseltilkulturellearrangementer
skæresbort.
Dererrigtigmangegodetilbudskoleroginstitutionerkanbrugesomsupplementtil
undervisningen.Detkanbørneneudenforbyenbenytteigennemsnit2gangeprskoleår.
Gennemføresdetteforslaggiverdetenskævdelingiforholdtilbyskoler/istitutionerderivid
udstrækningkangå/cykletilkulturinstitutionerne(afhængigafbørnenesalder).
Omegnsskolernevilværeheltafskåretfraatbenyttetilbuddene,daderkunimeget
begrænsetomfangmåopkrævesbetalingfraforældrene.
Detkunneogsåindeholdeenpersonalemæssigkonsekvenspåkulturinstitutionerne,datilbud
derikkebenyttes,sparesvæk!

Forslag2118:
Juniorklubberneden
dyrestebesparelse
Determeddenstørsteuroogmistrohedjegblevpræsenteretforforslagetomat
juniorklubbernenedlæggesfraaugust2011.Jeghavdedogimitrationellesindforestilletmig,
atspareforslagskulleigennemetvistfilterindendeblevlagtfremforoffentligheden.Mendet
laderikketilatværetilfældetetforslagomatallebørnfra4.årgangogop,fraaugust2011
skalsøgeandreaktiviteterendjuniorklubberneerenrealitet!!!Idetmindstehavdejeg
forventetatdensåkaldtesparebandevarfremkommetmedkvalificeretbudpåhvor5600
børnårligtskalgåhenefterskoletidhvisdeikkelængereharenjuniorklub.
Juniorklubberneyderenmegetstorindsatsindeforfritidstilbudet,somerforebyggendeog
givertryggerammerforvorebørn.Detviljonæstenværeetfor"spændende"forsøgatlade
børnenekomme"tilbage"pågadehjørneneellersiddealenehjemmeforancomputerenuden
kompetentvoksenvejledningogandrefællesrelationer.Ogvovbarepåatnævne
sportsklubbermeddefrivilligetrænereoglederederjoførstharmulighedforat"trædetil"
efternormalarbejdstidsophør.
Juniorklubberneeretnødvendigttilbudsomvilværedenallerdyrestemådeatsparepå.
Randershariforvejenisærblandtandrekommuner!!etrimeligtdårligtryhvadangårde
svagestebørndemderharbehovforstøtteoghjælp.Skalvigøreendnufleredyrekøbte
erfaringer?Erfaringerderjoikkebarekangøresomigenvitaberganskeenkeltbørnene
indendeforalvorerkommetigangmedtilværelsen!!Erdervirkeligrådtildet??
Forslag2105:
Specialskoler
rammereduktion
Efterfleregangeathaveværetvidnetildenmærkbareeffektdetharhaftpåflerebørnatde
harværetomkringenafdisseskoler(OustMølle)finderjegdetforslagskræmmende.Detskal
daogsåsammenholdesmedstørreklasserogfærretimertilklasserne,selvomdetikkeer
beskrevetiforslaget.Detgivermidretidtilallebørn,manglendespecialicering.
Mendeteretmegetdiffustbeskrevetforslag,hvilketsmartnokgørdetsværtatkommentere.
Forslag2102:
Reduktionaf
undervisningstimetal
på4.9.klassetrin+
Forslag2103:
Ændredereglerfor
klassesammenslagpå
3.9.klassetrin
Mindretidtilallebørnigen.Flerebørnprlærerifærretimer.....
Forslag2118:
Juniorklubberneden
dyrestebesparelse
Jegvilligeledesviseminstoreutilfredshedmedforslagetomatlukkejuniorklubbernefra
august2011.
Hvadskalderbliverafalledebørn,nuværendebrugereogkommendebrugereafvores
juniorklubber,iindeværendeskoleårgodt600ikk,skaldunuhængeudpågadehjørnerrundti
byen,opildnehinandentiltilhærværk,vold,tyveriogandreting,foratfåtidentilatgå.Den
tid,somidagergodtgivetudtilvoresjuniorklubber,hvordegøretkæmpestykkearbejde
forataktiverevoresbørn.
Virkelighedenshverdagideflestehjembeståraftoudearbejdendeforældre,skalbørnhelt
nedtil4kl.alenehjemoghængeudforantvskærmenellerpc'en.
Haridagenpigeijuniorklubben,hendeerjegegentligikkesåbekymretfor,hunskullenok
klaredet,hvisikkehunhavdemuligehedenforattageijuniorklubbenindimellem.Jegerhelt
trygvedatladeetparpiger,gårundtderhjemme.Menometparårerdetvoressønsturtilat
kommeijuniorklub,dettrorjegstraksvilbliveenheltandensag,hvishanskullehjemtilet
tomthushverdag.Jegvilsikkertikkehaveetroligtøjeblikpåjob,hvisjegvedatetparaf
drengenegårrundthjemmehosos.Dervilbliveraltformangeideer,somligeskalprøvesafog
4kl.børnertænkerikkeoverevt.konsekvenser.
379

380
Forslag2118:
Nedlæggelseaf
Juniorklubberi
ungdomsskoleog
folkeskoleregi
Forslag2107:
Flytningaf7.klasse
Generelt
Jeghåbervirkelig,atIpolitikereviltænkepåvoresfællesfremtidenekstragangogstemmeri
modlukningafjuniorklubberneiRandersKommune.
Hvadskalderdogbliveafvoresungemennesker?????
Atnedlæggejuniorklubbernesamtidigmedetforeslagomogsåatsættederes
undervisningstidned,deterdaatbedeomballade,bareladevoresungemenneskerpassesig
selv.
Detviljogøredetmegetvanskeligereatopdageomderernogleafvoresungemenneskerder
ikketrives,ogmåskekunnehavebehovforlidtekstraopmærksomhedienperiode.Vores
skoler/lærerharjohellerikkemeddespareforeslagderellerseropstilletidettesparekatalog
ressourcertilrådighed,dergivertidtilfordybelseogalmenomgangmedvoresunge.
Viviltabealt,altformangeungemenneskerpågulvet,somviivores"velfærdssamfund"
burdehaveressourcertilathjælpe.Detersimpelthenfordårligtoguseriøst,atkommemed
alledisseurimeligenedskæringerderskalgåudovervoresungemennesker.Detsvarejotil
atvierigangmedatsavedengrenovervisidderpå.
Hvordanskalvilærevoresungeattageansvar,nårdemderburdetageansvarideres
opvækst,idengradikkeleveroptilderesansvar?(Hvisnogeneritvivl,menerjegherdemvi
harvalgttilatvaretagevoressamfund.)
Viermegetimod,atmanforeslåratflytte7.klassefraGjerlevEnslevskoleovertilGrønhøj
skole.VisynesGjerlevEnslevskoleerenmegetvelfungerendelandsbyskole.Detskulleden
gerneblivevedmedatvære.Detharikkekunnegativbetydningforbørnene,menogsåfor
skolen,hvismanflytter7.klasseoverpåenandenskole.PåGjerlevEnslevskoleer7.
klassedeældsteogerdermedrollemodelfordeyngreelever.Dettetilgavnforbådefordem
selvogdeyngreelever.Detharmegetstorbetydningatflytteskoleforallebørn,mendet
bliverikkelettereidennealderhvormanskaltilatfindesigselv.Visynesdemenneskelige
omkostningerikkestårmåltilenevt.besparelse.Anne
Detundrermigatmanikketagerpædagogiskefagfolkmedirådnårderskallaves
genmmegribendeændringerafskolestrukturen.Hvisdissespareforslaggennemføres,fårvien
folkeskolederpåingenmådeerfremtidssikret.Voresbestræbelserpåatfåenfolkeskoleder
uddannerdygtigeungemenneskerogibedstefaldbørnielitenvilpåfåårbliveskudtisænk.
Hvismantogpædagogiskefagfolkmedienreformeringafskolestrukturenvillemanfåen
merehelstøbtskole.Disseforslagpåskoleområdetfinderenmassespareforslag,men
glemmeratmedregnedemerudgifterdervilkommesomkonsekvensafgennemførelsen.
F.eks.:vildenhøjereklassekvotientmedføreatdeeleverderintegreresialmindelige
skoleklassermedenADHDellerautismediagnoseikkekunnetrivesidestoreklasser.dermed
vildissebørnlidenederlagogflyttesfradetlokalesamfundogkammeraterforatgåpå
specialskole,somkoster!Detgælderbåde
F.eks.:Laveretimetalpåmellemtrin.Harmanovervejetatpensumerdetsammeogdetvil
øgelektiemængdenellerskalbørnenelæremindreogdermedikkebliveheltsådygtigebørn
somregeringenogsamfundetråberpå?
HilsenAnja

Forslag2106og2107:
Skolelukning
Jegvedgodtatmanikkevillukkeskoler,mendeforslagdererforGjerlevEnslevogHald
Kærbyskolersynesatvirkesomen"sålukkerdenoksigselvløsning"Forenfjernelseaf
ledelsenog7.klvilpåsigtgøre,atderikkeernyedygtigelærerdersøgertilskolerneog
alleredenu,mentankepåenevtlukning,vilfamiliersøgevækfraskolenogfraområdet.
Detbetyderuendeligtmegetforetlandsbysamfundatdererskole,butikkerogvirksomhederi
området.Enlukning,ellersomidettetilfældeenmarkantnedskæring,vilmedføreatbørnene
alleredenuvilbegyndeatsøgevæk,ressourcestærkefamliervilflyttevækognytilflytterevil
væreressourceogøkonomisksvagefamiler.Detvilgåudoverbutikkerogvirksomheder,
manvilseatetellersdriftigtoggodtlivblot15kmnordforRandersstillevilsvindeind.Viser
detjoialledeandrelandsbysamfundderopleveratdereskommuneikketagerhensyntilatet
livpålandetgernemåværeværdigtogudviklende.Såledesviljegmeneatmåskemansparer
noglefåmillionerpåskolebugettet,mentilgengældvilmanseenudgiftafuoverskueligt
formatpåandreområder.Desværrremåskebareikkemålbartikronerogører,menmærkbart
ilivskvalitetforosdersynesomatbopålandet.Jegsynesdetfårentilattænkeat
Udkantsdanmarkkommertilatstarte7kmudenforRandersbygrænse.Deteren
ucharmerendeudviklingiDanmarkatmanladeudkantenfyldemereogmereafvoreslille
land.
Jegsynesmanburdesepåskoledistrekter.Jegvilforeslåatmankunnespareenskoleellerto
vækiRanders.Detvilikkebetydedensammeneddriftistorbyensomdetvilpålandet.Blandt
andetkanmanjotænkepåatnoglebørnvilfåover30kmiskolehvisdeikkekangåiHald
ellerGjerlev.Detsynesjegerurimeligfordebørn.
HilsenAnja
Forslag2107:
Flytningaf7.klasse
Atfjerne7.klassefradesmåskoler,hardesenesteårværetløsningenogbesparelsenimange
kommuner.
Besparelsenbestårafenlærerstilling,mendenbesparelse,vilikkekunnesikreshvertår,da
detkommeranpåelevkvotientidenenkelteklasse.Detkanbetydeenekstralærerstillingdet
nyested,daeleverneikkekanværeideeksisterendeklasser.Påskolendermister7.klasse,vil
dedriftsmæssigeudgifterværedesamme,oghermederbesparelsensværatfåøjepå.
Samtidigundrerdet,atdenneløsningerbrugtsåmangegange,daderIKKEforeligger
undersøgeler,derpåviser,ateleverderhargåeti7.klassepåenlilleskolehardårligere
fagligtstandpunktendpådeskoler,dekommerpåefterfølgende.
Dissegrundeburdeværenoktil,atdettespareforslagikkeskalvedtages.
Dogkanjegogsånævnekonfirmationsforberedelsesamttryggerammerforeleverne.Jegved
dogatdisse"bløde"værdierikkealtidharværetnok,tilatoverbevisepolitikerne,menmåske
skerdetdennegang.Mankanjohåbe.
StineThorhauge
Forslag2118:
Lukningaf
juniorklubbernei
Randers
EtforslagomatsparevedatlukkejuniorklubberneiRanderskommunehvemkandogvære
såkortsynetattro,atmanvilsparenogetveddette.Dermådaværenogendergørsig
overvejelserom,hvadderskernårmanforventerafbørnheltnedtil910årsalderen,atde
skalpassesigselv.Jegtrorheltbestemtikkedetkanbetalesigpådenbarelidtlængerebane.
Viharikommunenetkvalificerettilbudtilbørnene.Dererstøttetildebørnderharbehovfor
lidtekstraogdereropsynmeddemsommåskekangåhenogblivelidtforkreative,hvisde
overladestilsigselv.
Isparekatalogeterdenenestenævntekonsekvensafdettekortsynedeforslag,atbørnenevil
værehenvisttilatsøgemodandreaktivitetsmuligheder.Jegvilmegetgernevidehvilke
aktivitetsmulighederderhertænkespå?Shoppingtureidetlokaleforretningsliv,kreative
forsøgpåhjemmebaneelleretaktivtsocialtlivpåInternettet?Manskalihvertfaldbefindesig
megetlangtfradetfrivilligeforeningslivforattroatderforegårnogetfrakl.12–kl.17om
eftermiddagen.Pådettetidspunktpasserdefrivilligejoderesarbejde.
381

Ogja,jegerselvfølgeligheltmedpåatdetermitegetansvaratpassemitbarn.Menhvisjeg
skalpassemitarbejde,såjegkanbetaleskattildennekommune,såmådetværeendelaf
aftalenatkommunenmedvirkertilatgøredettemuligtformigvedatbibeholde
juniorklubberne.
Forslag2106:
Hvorforerderingen
somtørsnakke
skolelukninger!!!
Jeghartænktpåhvorforderikkeernogensomtørsnakkeomskolelukningereller
sammenlægninger.RealistisksetfårvipåsigtnokikkelovtilatbeholdebådeHaldogGjerlev
skole.HaldskoleermindreendGjerlev,denernedslidtogtitstarterderkun8,9eleveri
børnehaveklassen.Gjerlevskoleeripænstand,haretnytlækkertenddahandicapvenligt
børnehustilknyttet.GjerlevharpågrundtafdennyetilbygningtilBørnehusetogsåmulighed
foratkunneindskrivebørnemedfysiskefunktionsnedsættelser,dadervilværemulighedfor
liftningtiltoiletmm.
GjerlevskolekanfysiskrummeelevernefraHaldskoleideneksisterendeskole.Hvorforså
ikkekæmpeforatdetbliveren"lidt"størreskolemedsammeantalklassersomskolenharnu.
Halderikkesærliglangtvæk,flereafdereseleverkommerfraKærbyogvedatkæmpeforen
samletskolevilalleeleverneheromkringstadigkunnegåpåenlillelokalskole.Måskekunne
Haldogsåsefornufteniatsamarbejdeforensamletlokalskole???
Jegmeneratviskalkæmpeforkvalitet,fremforkvantitet(antalskoler).Detvarbaremine
tanker...ikampenforvoresbørnsskole.
Medvenlighilsen
TinaNielsen(mortilAnneEmilie2kl.ogIdaMariesforhåbentligt0kl.franæstesommer)
Forslag2106:
GjerlevEnslevskole
Realistiskset,fårvipåsigtnokikkelovtilatbeholdebådeHaldogGjerlevEnslevskole,hvilket
vierblevetbevidsteomudfrajeresspareforslag.
JegforeslåratderbliverenfusionmellemHaldogGjerlevEnslevskole.Halderenlilleskole,
denernedslidtogderstarterkun89eleverideresbørnehaveklassepr.august2011.Gjerlev
skoleeripænstand,haretnytoghandicapvenligtbørnehus.Denerietplanogkantilbyde
nogleafdebedstehandicapforholdikommunen.
GroftsagtkanmansigeatvifysiskkanrummeelevernefraHaldskoleideneksisterende
GjerlevEnslevskole.Hvorforsåikkekæmpeforatdetbliveren"lidt"størreskolemedsamme
antalklassersomviharnu.Halderikkesærliglangtvæk,flereafdereseleverkommerfra
Kærby(somogsåerenlandsbyinærhedenmedbørnefamilier)ogvedatkæmpeforensamlet
skolevilalleeleverneheromkringstadigkunnegåpåenlillelokalskole.Vedatgøredettekan
jegsegodeøkonomiskeforholdforkommunenibesparelsenafskolebussernesbrændstof–
ogforureningenvedsammeidisseomdiskuteredeklimatiderogforandringenafsamme.
Derudoversparereleverneogsåforen”dagsrejse”,foratkommetilogfraskole.Jegkanmed
enanelselogikse,atentenskaldersættesflereskolebusserind,ellersskalvoresbørn–
GjerlevEnslevogHaldskoleseleverhjemmefrakl.ca.6ommorgenen,foratmødeiskolekl.
8.00(noglestederinærhedenmøderdeallerede7.45!)
Dettehængerjoikkesammenmedatderskalskæresiskolebusserne.Dersnakkesogsåomat
lukkesvoresbusrute237.Såaltialt–GroftsagttagerIpolitikeremedjeresspareforslagalle
mulighederfralokalsamfundetoggørdettilUDKANTSDANMARK!
Detvilviikkeacceptere!
Jegskriverdettetildig/jer,dajegmenerIerforgrove,nuhvorkommunerneerlagtsammen.
<iovertogvelfungerendekommuner(Purhus,Langåmm.)medetbudgetitopform.Dette
erefterminmeningikkekommetnogentilgode–hverkenjerelleros.Igørvoresforhold
umuligeateksisterei,oggiver/jeresvoreskommuneetdårligtomdømmeudaftil.
Jegmenerderburdekiggeslængerefrem–endbaretilnæstevalg.ForJererdetenperiode–
mendeterosandrederskalfungereidetsamfundiskaberrammernefor,hvilketjegmenerI
gørumuligt.
Jegmeneratviskalkæmpeforkvalitet,fremforkvantitet(antalskoler).
382

383
Forslag2106:
Hvorforerderingen
somtørsnakke
skolelukninger!!!
Ja,hvorforikke??Dekommerjoalligevelometparår...Jegmenerogså,aten
sammenlægningafGjerlevEnslevSkoleogHaldSkoleerenmulighed.Detervigtigtatbevare
nogetherudepålandet,ellerslukkervialtidesmåbyerbutikker,kirkermv.Altbehøvesikke
samlesiRanders.Deharnokskolerognedslidteskoler.Luknogenindeibyen.Detvilikke
betydealverden,hvisetbarniRandersfår10minlængeretilskole.Herudesnakkervi,ivisse
tilfælde,mellem1til1½timeitransport.
Jegtænkerogsåbare,atmedsammenlægningerneaf0.3.klassetrinoglukningenaf7.
klassetriniGjerlever1.skridtmodenufrivilliglukning,forpgauvished,trorjeg,atforældre
begynderatskrivebørnindpåandreskoler.(muligvisjegselvincl.)Detviljoogsålukkeskolen
rethurtigt.Hvorfortrækkepinenilangdrag???Viergenereltikkeblevetorienteretigodtid
frakommunenssidedermedmenerjeg,atdetfx.erforsentmedetableringafenfriskole,
somvilbevarelandsbysamfundet.Deterforsentatansøge...Erdetmedenbagtankefra
kommunensside???Vilukkerosselvpåskolerneiyderområderne....Såbehøverdeikkeligge
dødsstødetind,fordetklarerviselvmedflytningenafvoresbørn????
Stoftileftertanke,syntesjeg...
KristinamortilStinei0.ogMillei2.klasse

384
Forslag2301
Forslag23012312
Samtligebesparelser
på
daginstitutionsonrådet
2303Lukningaf
deltidsbørnehaven
"Smørhullet"
Småbørn - daginstutitionsområdet 0 - 6 år
Jegharetparspørgsmåltilforslagetomændretstrukturpådagsinst.området:
Hvormangeadministrativestillingerskalderoprettestildenyeområder,jf.2.afsniti
forslagsbeskrivelsen?oghvorerudgiftenhertilindregnetibesparelsen?Detfremgårikke
umiddelbartafberegningen.
Dernæstvirkerbesparelsenpå2,5stilllingpåforvaltningsniveaunogetlavtsat.Jeggårdaud
fra,atdagplejenskalværeendelafdenyedagtilbud,hvorefterderveludoverlederenaf
støttekorpsetskalsparesenlederafdagplejenogenlederafdagsinst.,såledesatde12nye
dagtilbudsledererefererertilbørnechefen.Ellersfårmandaformigatseindsatetyderligere
ledelseslagiforholdtildennuværendestruktur–medmindreselvfølgeligdenye
afdelingsledereikkefårledelsesmandattilnogetsomhelst.Udoverde3ledereerderselvsagt
denafledteeffektpåandetadministrativtpersonalesomogsånævntispareforslaget.
Jegfikøjeblikkeligpanikimaven,dajeglæsteatderigenskalsparespå
daginstitutionsområdet.Jegerselvansatiensådanogkendertilatståaleneivalgetimellem
attørreennumsepåtoilettet,skifteetbarnderharlavetibukserne,trøstedetbarnder
græderellerskilledetobørnad,dererkommetopogslås.Detersådanhverdagenserudpå
nuværendetidspunktrundtomkringidaginstitutionerne.Ikkenokmedatbørneneikkemøder
nokvoksne,mendeterogsåmegetoftestressedevoksne...Fortidenerjegpåbarseloggruer
fordendag,dajegselvskalaflevereminlilletroldidaginstitution.Ogdet,derfårmigtilat
panikkeer,atjegikkeharnogetvalg.Jegkankunhåbepåatmindatterkommertilatmøde
noglevoksne,derhartidtilatgivehendenogleknusogikkekuntidtilatordnebørnsomvar
detsamlebåndsarbejde.Dermådagåengrænseforhvadvoresbørnskalbydesoghvadder
eransvarligt.
Atlukkekommunensenestedeltidsbørnehave,erenmegetdårligløsningforheleRanders
kommune.
Børnehaven"Smørhulleterenmegetvelfungerendebørnehave,medenheltunikatmosfære,
derdelsskyldesetheltfantastiskpersonale,derharenægteinteressefordetenkeltebarn,
menogsådetfaktumatdeterenlillebørnehavehvoringenbørnkanbliveglemtelleroverset.
Allebørnene,bådetosprogede,demedsærligebehovogheltalmindeligebørnstortrives,da
deraltiderroogtidtil,atdetenkeltebarnkanudviklesigilegogfællesskabmedandrebørn
påentrygogordentligmåde.
Dennebørnehaveharogsåenmegetsundøkonomi,medoverskud,samtetmegetlavt
forbrugafdedyrestøttepædagoger.
Flereundersøgelserharvist,atdeterskadeligtforbørnatværeiinstitutioniformangetimer
omdagenogbedrehvisdevarnogetmeresammenmedderesforældre.Mantaleromde
såkaldteinstitutionsbørn,derlæreratråbemegethøjtoglaveballade,foratfå
opmærksomhed.Desværreerdetaføkonomiskegrunde,ikkemuligtforretmangeforældre
attilbringenoktidmedderesbørn.Deforældrederharmulighedenfordet,vælgeren
deltidsbørnhave,forbørnenesskyld,dadetogsåergodtforbørnatlegesammen.Altså
Børnehaven"Smørhulleterenønskebørnehave,somdeflestevillevælgetilderesbørn,hvis
dehavdevalget.
Idissesparetiderervijonødttilatspare.JaDerforerdetogsåidissesparetidernødvendigt
medenhalvdagsbørnehave.Nogleforældremågåneditidogandrebliverfyret.Hardemon
rådtilatsendebørneneiendyrheldagsbørnehave,somdeovenikøbetikkeharbrugfor?
Hvisforslagetblivervedtaget,vildetværeetkæmpetabfordegladeogharmoniskebørnder
gåribørnehaven"Smørhullet".Devilentenbliveholdthjemmemedrisikoforatfåsociale
problemeriskolenellerkommeilarmendefuldtidsinstitutioner,hvoringenhartidtildem.
Hvemvedmåskebliverdeisidsteendemegetdyrereforkommunen.

DenKommunalebørnepasningvilblivefirkantetogufleksibel,dadenkunvilkunnetilbyde
ensrettetbørnepasningpåfuldtid,dergårimodbørnenestarvogtvingerforældreneovertil
privateordningerellermåskemådeflyttetilenandenkommune.'
JeghåberogtrorikkeatRandersKommunevilværesådan.
2303Lukningaf
boernehaven
Smoerhullet
Jegharendrengpaa2aarogenpigepaa4aar,somhvermorgenglaedersigtildeskali
boernehave.Omfredagenspoergerminstorepigeom,hvormangegangehunskalsove,foer
hunskaliboernehaveigenogiweekenden,spoergerdebeggeomdeikkeskaliboernehavei
dag.Deersuperglade,naardetraederindafdoereniboernehavenogdeerikkemegetforat
skullemedmighjem,naarjegkommerforathentedem.Hvadentendeharvaeretpaatur
ellervaerethjemmeiboernehaven,saahardehyggetsigoghaftdetgodt.
Jegvedikke,hvordanjegskalforklaredem,atkommunenharforeslaaet,atdereselskede
boernehaveskallukkes.Atallederesvennerskalspredesiforskelligeretningerogat
personalet,somdeharknyttetsigsaataettil,ikkenoedvendigvisskaldetsammesomdem.
Deterjohelederesverden,derbliverlavetompaaogslaaetistykker.
Jegforstaarikke,hvorformanforeslaar,atenboernehavesomersaavelfungerendebaade
oekonomiskogpaadetpersonligeplan,skallukkes.Personaletharenildsjaelogdetagersig
tidtilattagesigaf,bekymresigomogvaerneomdeboern,somdeharansvaretforhverdag.
Hvadentendeterboern,somharnogleudfordringerellerboern,dererderforatudvikle
deressocialekompetencer.
Jegersaaheldigstillet,atjegerhjemmegaaendeefteregetvalgogharderforvalgten
deltidsboernehave(denenesteiRanders)tilmineboern,fordijegikkeharbehovforenfuldtid
ogdetharmineboernhellerikke.Helefamilientrivesmeddenunikkeboernehaveboernene
gaariogjegerikkesikkerpaa,deskalienanden,hvorkaareneblivermarkantdaarligere.
Jeghaaber,atRanderskommunetaenkersigomindendelukkerdensidstedeltidsboernehave
iRanders,forvierrigtigmange,derersaautroliggladeforbaadepersonaleogboernehaven.
Hvorforskaldethelevaeresaaensformigtogfirkantet,atderikkeerpladstilenenkelt
boernehave,dererlidtanderledesoghvordererpladstilboern,somharbrugforenlidt
roligerehverdag.
Hvorvilledetvaereskoent,hvisdererpladsogrumtiletsted,somgoertingenebarelidt
anderledes.
Forslag2301
Jegkunnegodttænkemigatvidehvordanendelviscentralledelse(over45institutioner)skal
kunneværeenaktivdelafhverdagenogsehvordandeforskelligebørnehaverfungerer.
Idagerderenlederogensouschefsomaktivterendelafbørneneshverdag.Hvisdeikkeer
det,vildeikkekunnesedetiltag/ændringer/forbedringerdervilværenødvendigeforengod
hverdagiinstitutionen..Oghvordanskaldeværeobspåøvrigemedarbejderstrivsel,hvisde
ikkeharderesdagligegangibørnhave/vuggestuemv??Deterjoogsåvigtigtforbørneneat
pædagogernehardetgodtogtrives.
Dereralleredeskåretsåmegetned,atbørneneblivertilsidesatforrengøring,køkkentjans,
oprydning,administrativtarbejdemv..
Genereltsyntejegatdeternoglevoldsommebesparelserpå06årsområdetogskoleder
kommer.
Nuervienfamiliehvorvibeggearbejderudenforkommunen(deerjoikkegodetilatholde
påarbejdspladserneherlængere)ogvivilikkekunneopretholdeet37timersjob,medde
begrænsningerderpålæggesos..Mendetmåjosåværebilligereforkommunenatskulle
betaleydelsetilosnårenafossåmåståudenjob...
MvhMette
385

Forslag2305
åbningstider
Hej
Vedatændreidealleredeetableredeåbningstider,erdetatpillehelebørne
pasningstilbuddetfrahinanden.
VIharherhjemmespecifiktvalgtdenpågældendevuggestueogbørnehave,foratvikannåat
hentevoresbørn.Viharjobudenforkommunen,ogmed37timeroglidttransporttid,såer
detenfysiskumulighedatkunnehentebørntilkl16.00!!!
Hvorforskalalleinstitutionerhavesammeåbningstid??Hvaderdetatderikkefungerer??
Hvisdefåtimerpr.ugeersåvigtige,såladosbetale100krellerandetmerefordenydelse...
MvhMette
Forslag2307og2308
Hej
Meddisse2forslag,såhåberjegvirkeligatminebørnikkefårtalebesværellerlign..Dereri
forvejenfåressoucerindenforområdet,sådetersværtatfåtildeltstøttepædagog.
Ogmedvidenskabenimente,dersiger"atjoførvitagerhåndomproblemerne,jobedreer
det"såmådejoaltandetlige,værebilligstatdeteridetidligeårdersættesind.Detmåda
kunnemærkesatdersåbliverbrugforfærreressourceridestørreklassetrin.
MvhMette
Vedr.spareforslag
2303,lukningaf
børnehaven
Smørhullet
Vedr.spareforslag2303,lukningafbørnehavenSmørhullet.
IfølgesparekatalogetvilmaniRandersfåenbesparelsepåkommunensbudgetpåkr.167.622,
vedatlukkebørnehavenSmørhullet.BørnehavenSmørhullethavdei2009etoverskudpåkr.
204.839,hvilketgiveretnettooverskudpåkr.37.217vedikkeatlukkebørnehaven
Smørhullet.Alttyderpå,atbørnehavenSmørhulletigeni2010vilkommeudmedetsolidt
overskudpåbudgettet.Detrelevantespørgsmålerderfor,erdernogenreelbesparelsevedat
lukkebørnehavenSmørhullet?Oghvisderkansporesenbesparelseerdersåikketaleomså
bagatelagtigtetbeløb,atdeterfuldstændigtlatterligtatforeslåenlukning,medbegrundelsei
besparelser?
Hvisbørnehavereformenblivergennemførtvildetbetyde,atressourcerfrainstitutionermed
overskudbliveroverførttilinstitutionermedtilsvarendeunderskud.Hvorliggerså
incitamentettilatoverholdebudgettet?Dererintetincitament,dererderimoden
tilskyndelsetilatoverskridebudgettet,fordidetbetydertilførselafflereressourcer.
RandersKommuneharnoglekerneværdier:forskellighed,frihed,åbenhed,ordentlighed,
ligeværdighedogudvikling.Hvordanhængerdisseværdiersammenmed,atmanønsker
størreinstitutionermedflerebørnogfærrepædagoger?Hvordanbliverderibørnehaverne
pladstilbørnsforskellighed,hvisderersåfåpædagoger,atdeikkehartidtilatfåøjepå
børnenesforskellighed?Hvordanskaldenenkeltepædagogfåfrihedtilatplanlæggehvadder
erbedstfordetenkeltebarn,nårpædagogenikkehartidtilatlæredetenkeltebarnat
kende?HvordanvilmaniRanderskommunesikreenfortsatudviklingindenfor
børnepasningsområdet,nårpædagogernesvilkårforringes?Erdertaleomåbenhed,
ligeværdighedogordentlighed,nårmanbevidstgårefterbesparelserpåbørneområdet,somi
dengradvilpåvirkebørnenesvilkåribørnehaverneogdermedogsåpåvirkederesvidereliv?
Erdetkvalitet?
RandersKommuneharbesluttetatopføreennybørnehaveiStevnstrup.Hvordankanman
forsvaredettemillionbyggerinårmansamtidigpåtænkeratlukkeenyderstvelfungerende
institutionsomSmørhullet,medbaggrundienbesparelsepåkr.167.622?
MedvenlighilsenMartinLund
386

387
Forslag2303:Lukning
afbørnehaven
"Smørhullet"
DereridissedagetodaginstitutioneriRanderskommune,derertruetmedlukninggrundet
etbudgetbesparelsesforslag.DeneneerhalvdagsbørnehavenSmørhullet,hvorvoresdatter
går.
Hunblevtilbudtpladsenifebruarmånediår,ogdettepassedeosmegetfint,davoresyngste
varligeblevetfødttomånederfør.Mendatidengik,kunnevigodtse,atvoresdatterskulle
nokflyttestilenheldagsbørnehavenårmorenskullepåarbejdeigen.Detvarikkenogenlet
beslutningattage,davikunnese,atvoresdattertrivedesrigtiggodtiSmørhullet.Detskallige
sigesher,atindenhunkomibørnehave,havdevoresdatterværetidagpleje.Selvomhuner
megetsocialtanlagt,harhundetbedstidenslagsintimerammersomSmørhulletharatbyde
på.
Voresdatterblevsåtilbudtenandenpladsienstørre,heldagsbørnehave.Jegvilikkenævne
navne.Vikenderandre,derharbørnibørnehaven,ogdenharetgodtry.Såtorsdagd.1.juli
startedevoresdatteridenandenbørnehave.Mor,faroglillesøstervarselvfølgeligogsåmed.
Vivarmildesttaltchokeretoverdet,vioplevede,ogvivalgteatflyttehendetilbagetil
Smørhulletefterblotenhalvdag.Jegkunneskriveenlanglisteoverhændelser,mendissekan
deforenklestilnoglefåpunkter.Vikankungåudfra,atdetsammegælderistørreeller
mindregradistortsetallestørrebørnehaver.
Tilatbegyndepå,havdepædagogerneforlidttidtilbådebørneneogderesforældre.Det
betyderatbørneneikkefårdenomsorgogopmærksomhedsomdeharbehovfor,og
forældreneharsletikkemulighedforatkommeikontaktmeddepædagoger,derskalpasse
deresbørn.Ivissetilfældevarderenddamanglendelysttilatbeskæftigesigordentligtmed
børnene.Påenellerandenmåde,mangledederogsåenevnetilatengagerebørneneogat
givdemlysttilatværemed.Ogtilsidstvardergenereltendårligstemningistuen.Flereaf
børnenehavdesletikkelysttilatværeder.
ViharpåingenmådeoplevetnogenafdissepunkteriSmørhullet,hvorderertidtilbørnene,
ogingenfølersigtilsidesat.Derforvardetklartforos,atvoresdatterskulletilbagetil
Smørhullet.Minkoneringedetilpladsanvisningensåsnartvivarkommetindafdørenogfik
engarantipåenpladsiSmørhullet.Ingenafvoresdøtreskullenogensindeudsættesfordet
derigen…Håbedevi.
TilbagevarsåproblemetmedSmørhulletsåbningstider.Enunderskriftindsamlingog
ansøgningomforlængelseafåbningstidenmedblotentimeomdagenvarallerede
mislykkedesindenvoresdatterkomoveridenandenbørnehave.BørnechefeniRanders
kommune,kunnemeddeleos,atderikkekunneværetaleomdet,daderskullespares.Sånu
skullederfindesenandenløsning.Forudenatnogleafdeandreforældrelovedeathjælpe
medafhentning,hvisdetblevnødvendigt,valgtejegatforsøgeetkarriereskiftemed
arbejdstider,derertilpassetbørnehavensåbningstider.
Viladerbudgetforslagværebudgetforslag;deterjoikkeosallesammen,derforstårhvordan
”sagkyndige”finderfremtildetal,degør.Foroserdetenhelandenværdidetdrejersigom.
Nogetdersættesmegetstorprispå,mensomikkekanskrivesital.Nogetsomdernødigtskal
sparespå.Denfindesjoikkeialleandrebørnehaver,janokmindstidestorebørnehaver:Det
erdenomsorgognærvær,manmærkeridesmåbørnehaversomSmørhullet:Enintimitet,
derikkekanskabesistørrebørnehaver,hvorpædagogerneikkehartid”nok”tilbørnene:
Tryghed.
CristofferJ.S.Frederiksen

Forslag2303:
Rollemodel
Smørhullet
Sompædagogmedhjælper(ogdermedathavesetdeflestebørnehaveriRanders)ogfartil3
børnhvorafde2hargåetiBørnehavenSmørhulleterjegmålløsovermanvillukkedenne
børnehaveudelukkendeforatspareetnæstenusynligtbeløbidenstoresammenhæng.Min
ældstedrengsomnuer8årstartedeienandenbørnehave,hvordestorerammerramteham
hårdt.Hantogalfrustrationogvildskabtilsigfradenstøjfyldtebørnehave,(somvialleved
storebørnehaverer)iengradsåvitilsidstvarnødttilatflyttehamtilSmørhullet.Vivarikke
gladeforatflytteham,davigodtvarklaroverdetogsåkunnehakonsekvenser.,hvorforvi
trakdetaltforlænge.Ethalvtårførskolestartfølteviikkevihavdeandetvalgdadetkungik
nedafbakkemedham.Anbefalingenomsmørhulletogmødetmeddennekommervialdrigtil
atfortryde.Iløbetafganskekorttidændredehanfuldstændigadfærdogvaratterden
"gamle"drengvikendte.EthalvtårefterhanstartedeiSmørhulletvarhanheltpårettespor
igenogkunnestarteiskolenmedenadfærdderhargjortdetnemtatskabenyerelationer.
DentredjeirækkenherifamilienerogsåendrengoghangårnuiSmørhullet.Haneren
megettemperamentsfulddrengogjegtørsletikketænkepåhvordandetvilleværegåetham
hvishanskulleienstorinstitution.Hanertypiskenafdemdervillekunnerygelangtud,hvis
ikkehanfikdenroSmørhulletgiverham.Nuarbejderjegiendøgninstitutionforutilpassede
unge,såjegkenderendeltilhvordanforkertevilkårkangivestoreproblemerfordestakkels
børn.Ogidenforbindelsekanjegligenævneatenmånedeller2ietsommerhusmedsådan
enungmand/kvindehurtigtkosterenhalvmillion.Ogdissesommerhusopholderikke
usædvanligeprojekter.Deterretnormalt.Nuerspørgsmåletsåhvordanmanirammealvor
overhovedetkanovervejeatlukkeeninstitutionforatspare160.000,...eninstitutionsom
burdekiggespåsomrollemodelogtilinspirationforandrebørnehaver.Hvisvikunhavde
"Smørhuller"iRanders,villedetenestenegativenokværeatjegmåttesemigomefteret
andetjob.Dervilleikkeværebrugforsåmangetilattagesigafadfærdsvanskeligeunge
mennesker.
Forslag2303:Lukning
afdeltidsbørnehaven
Smørhullet
Medinteresseforpolitik,velfærdogfremtidenbliverjegnødtilatsigeatdenherbeslutning
politikerneervedattageomkringlukningenafdennelillebørnehaveogfuldstændig
åndssvagt.Politikernekanvelseideresbudgetatdererandreunødvendigetingdenbruger
pengepå.Blandetandetdiversebyporte,gratisbustransportiheleRanderstilalle
pensionister,ogstøttetildiverseandretingsomikkeharnogetatgøremedvelfærd.
Mendetgiverbagslagforkommunenatsparesådanenlillebørnehavesomsmørhullet,for
hvisdenfårlovatblivekansparekommunenforstørreromkostningerpålængeresigt.
Jeglæsermegetomudviklingspsykologi,oghartobrødresomhargåetibørnehavenbeggeto.
Ogdeterfantastiskerammeratbørnehavenhargivetoggiverdem.Pædagogerneliggerderes
sjælistedetogdetkanmærkes.Allebørneneharetfantastiskforholdtilbørnehaven,ogdet
kangivepladstilatudviklesocialesåvelsomfagligekompetencer.Forstilleogroliglegeren
delafdefagligekompetencer.Oghvisderikkeerdekorrekterammeribørnehavernefordet
enkeltebarn,skerderdetatbarnetblivernødttilatventemedatkommeiskole,dadetikke
erklartilatsiddestilleogtageimodlæring.
Politikernesnakkerheletidenomatviskalhurtigtigenmedvoresuddannelser,ogathelt50%
afdemsomgårudafgymnasietskalhaveenlangvideregåendeuddannelse.Detskerikkehvis
viikkeskaberdekorrekterammerforbarnetnårdeteridesværesteårafdetsungeliv,hvor
detskaltagevedlæreomkringhvordanmanforholdersigtilandremennesker.
Forattageeteksempelkanjegfortælleatminstørstelillebrorpå9årgåri2kl.Hangikien
størrebørnehave,medudskiftningafpædagogerneheletiden,altforfåpædagogerift.børn
ogaltformangebørnisammerum.Debørnsomgernevilsiddeogtegneellerlaveandre
hyggeligetingkunneikkefordeandrebørnemedetlidtmereilterttemperament.Oggrunden
tildetteermangelpåpædagoger.Erdetsåikkebedreathaveenlillebørnehavehvorat
pædagogernekenderhvertbarnogdetsbehov.Detdersketemedminvarathanblev
388

frustreretoghanafreageredederhjemmeogopførtesigsomvialdrighavdesetfør.Mine
forældreblevtilsidstnødttilatflyttehamhvilketkunharværetgodt.Såhanendtei
Smørhullet,hvorhannærmestændredeadfærdfradenenedagtilanden.Fordiathvertbarns
behovblivertilgodesetpassetogplejet.Oghanendtemedatbliveklartilatkommeiskole,og
ernuklassensbedstetilbådedanskogmatematik.sådanvarhistoriennokikkeendthvisvi
ikkehavdehaftsmørhullet.
Minandenlillebrorstartedesåismørhullet,hvilketersupergodtforham,dahanerenafde
drengemedetlidtmereilterttemperament.Ogherlærehanatfærdesmedandrebørn,og
pædagogernekanhjælpehamtilatstyretemperamentogfåsocialefærdighederogandre
kompetencersåhankanbliveklartilatkommeiskole.Hvishanhavdegåetienstørre
institutionvarhansbehovikkeblevetopfyldtisammegradsomdeterismørhullet.
Altialtskalkommunentænkepåhvordevilspare,forbørneneervoresfremtid.Såmåske
skulledeladeværemedatopføresåmangebyporteogandregrimmespringvand,ogsåsatse
påatgørebyenattraktivpådetsfantastiskefamilieliv(somdetkanfåhvisdetgjordemereud
afdet),ogsåladeværeatgivedestuderendegratisbustransportsomvilkostemangemange
flerepengeenddetkosteratfåsmørhullettilatløberundt.
Forslag2312:
Besparelserpå
dagtilbud:Børnehaven
Dragonvej
Fyringer,lukningerogbesparelser
Determedstorundrenogendnustørrebekymring,viharlæstspareforslagenefor
børneområdet.
Idegodtogvel10årviharbenyttetosafdagtilbuddeneiRandersKommune,hardetene
spareforslagafløstdetandet,menvihardogaldrigsetnogetsomdetteher.
Deterhelttydeligt,atmannedprioritererkommunensyngsteborgere,nårmanvillukke
institutionerogfyremedarbejdere,somdererlagtoptilher.Iforslagnr.2312:
Rammebesparelsedagtilbudkanmanlæse,atderskalspares24,4medarbejdere.
Ivoressønsbørnehave,BørnehavenDragonvej,betyderdet,atbørnehavenskalfyreen
utroligdygtigogkvalificeretpædagog,somdagligtyderenstorindsatsforbørnenestrivsel.
Hunerfordyr,dahunharerfaringogderforerpåetafdehøjeløntrin.Hunvilmåskemed
tidenbliveerstattetafenpædagogmedhjælper,mendeterbareikkegodtnok.Deter
naturligvisfrygteligtforhverenkelmedarbejder,somståroverforenfyring,ogdetberøreros
meget.Detberørerosogsåmeget,atdetendnuengangskalgåudoverbørnene.
Derudoverharmantænktatslåflereinstitutionersammen,såmanbl.a.kanflytte
medarbejdererundtmelleminstitutionerneefterbehov.Igengårdetudovertryghedenfor
børnene,somharbrugfornærhedoggennemgåendevoksne.Viermegetgladeforde
pædagogmedhjælperevoresbarnerstødtpå,mendesværreerdeoftepågennemrejsetil
deresviderevirke.Skiftesflerepædagogerudmedpædagogmedhjælpererygerprincipperne
forengennemgåendevoksenogsåpådetteområde.
Mansparerpåstøttepædagogeriforslag2308,ogmansparerpåmidlertilsprogstimuleringtil
2sprogedebørniforslag2309.Dettevilnaturligvisgiveøgedeudfordringerfordeansattei
daginstitutionerne.Samtidigskærermansånedpåpersonalet.Hvordanharmansåtænktsig
attilgodesebørneneidaginstitutionernesbehov?Hertænkervibådepåbørnmedelleruden
særligebehovog2sprogedebørn.
Deterfuldstændigubegribeligtforos,atmanoverhovedetovervejerdissespareforslag,hvor
børnenebetalerprisen.Detloverikkegodtforfremtiden,hvisdebørn,derskalbæreden,
overses.Altialtervimegetfrustreredeogmegetbekymredefordenudviklingvores
kommunedrejerhenimod.
DorteogThomasAxelsen
Forlag2301:
Nystrukturi
institutionerfor06
1ledertil12institutioner!Deterforslaget.Pådenmådemenerjeg,atlederenkommermeget
langtvækfrasitpersonale.Gadvide,omhanoverhovedetved,hvaddeenkelteansatte
hedder?Jegkanogsågodtkommeitvivlom,hvormegetindsigthankanhaveideenkelte
389

årige.
institutionerogderesdagligdag.Udviklingkrævergodledelse,menfårlederentidtildet?
Lederenskalsørgefor,atdererpersonalepåallede12institutioner.Detbetyderikkenoget,
atder"lånes"enpædagogfraenbørnehave,hvorhan/hunnormaltikkeer.Pædagogen
kenderiværstefaldikkebørnene,ogbørnenekenderikkeham/hende.Jegkanblivealvorligt
bekymretfor,omdereromsorgognærværnokfordetenkeltebarn,nårdererensådan
holdningtilarbejdsfordelingen.Lederenskalsørgefor,atalhanspersonaleergladeog
trygge.Ikonfliktsituationerskalhanmægleoggødejorden.Jegkommerigenitvivlom,hvor
megettidderblivertildette,nårhansamtidigskalvaretagealledeandreopgaver,somhan
fårlagtoveni.
Idetnyeforslagerderogsåtaleom,atforældrebestyrelserneskalskæresnedfra12tilén,
medmedlemmerhentetideenkelteinstitutioner.Detbetyder,aténforældrebetyrelseskal
varetage12institutionersbehovvedhvertmøde.Derpludseligskaltræffesmangeflere
beslutninger.Somforælderharmanindsigtideninstitution,hvorensbarn/børngår,mendet
kanværesværeremeddeandre.Detkaniyderstekonsekvenskommetilatbetyde,atde
beslutninger,derblivertruffettilmøderne,kanværeukvalificerede.
Andrekommunerharforsøgtsigmedlignendemodeller.Gavnerdetvoresbørn?Fårvimere
omsorgognærværtilvoresbørn?Detharjegsværtvedatse.
VhJeanette
Forslag2301:
Børnogskole
AngåendeKommunensSparekatalog
TilbyrådetiRanders.
Værmodigeogprøvathandleselvstændigtogikkegøredesammefejlsomandrestørre
kommunerhargjort.
Tænklangsigtet,vedatpassepåvorebørnogungeiRandersKommune.
Detbetalersigikkeatlavekortsigtedebesparelser.
Sommortil2børniskolealderen–somborgeriRanderskommune–somansatienaf
kommunensdaginstitutioner,erjegsærdelesforuroligetoverKommunensspareforslag.
Forslagsomvilforringekvalitetenafkerneværdien–nemligdennærekontakttilborgeren–
detværesigbørnsomvoksne–ungsomgammel.Deterikkeordentlighed.
Enkommentartilforslagnr.2301:
Denændredestrukturpåbørneområdetharvistsigiandrekommuner,ikkeatfungererog
ikkegivesærligebesparelser.Derforikkeværdatbrugesominspiration.
Jegmenerdeterforkasteligt,atkommunenkastersigudispareforslagsomvilrammebørnog
ungesåvoldsomt.
Børneneerkommunensfremtidogskalsikrevækstenikommunen.Hviskommunenvælgerat
sparehervilviiløbetaffåårsemangeulykkeligeogtabteskæbner.
Dervilbliveenstorbelastningpåspecialområdetsygefraværetblandtpersonaletvilstige–
altsammenensærdelesbekosteligaffære.
Kommunenbørtænkesigomogsikregunstigevilkårforlæringogudviklingogpassegodtpå
voresbørn.
Pålangsigtvilensatsningpåbørnogskoleområdetværeenøkonomiskgevinst.
IndsendtafMetteThrane.
Forslag2303:
Lukningafbyens
sidstedeltids
børnehave.
Jegvedikkehvadderpåvirkermigmest:detatderernogle
dervillukkeminebørnsbørnehaveellerdetatjegserBørnehavenSmørhullet
somdenenestemulighedforatfåpassetbørn,hvorderidengraderfokuspå
barnet.
Viharhososvalgtatprioriterevoresbørn.Deskalblandt
andetikkeskaludsættesforunødigstres.DerforvalgteviBørnehavenSmørhullet
somvar/erbyensenestedeltidsinstitution.Dettegavosdermedmulighedenfor
atværemediheledagensprogram,udenatskulleværeparkeretfra717,tage
390

medpåhasteindkøb,skyndeoshjemoglavemad,sættedestorebørntilat
lavelektie,ogsåpåhovedetiseng.
DerernukommetspareforslagomatlukkeSmørhullet.Det
vilangiveligtkunnesparekommunen167.000,pr.år.Tjaa…Viskalnaturligvis
væreåbneforbesparelseridissetider,menjegersikkerpåatprisenfor
detteerbetydeligthøjereendde167.000,
BørnehavenSmørhullet
erenlillebørnehavemed1720børn.Dedygtigeansatte,ogikkemindstUllas
mådeatledepå,gøratderaltidertidtilOrdentlighed,Ligeværdighed,
Forskellighed,Udvikling,FrihedogÅbenhed(Detskulleenddaværekommunensværdier,
harjeghørt).
Atlukke”Smørhullet”vilværeenfejlsomkunlilledelaf
byensborgerevilbliveberørtaf,menfordenlilledelvildethavestore
omkostninger.Jegvilappellerevorespolitikeretilatsepådeblødeværdier
ogsepåhvadviegentligfårforpengene.
Forslag2303:
Lukningafbørnehaven
Naturfidusen
NårmansnakkeromlukningafbørnehavenNaturfidusen,Jebjerg,harmansåkiggetpå
mulighederafomplaceringafbørneneinærområdet?
Såvidtjegkanforståerdenærmestebørnehaver(Langåby)overbooket.Hvisdetertilfældet,
virkerdetimineørerhelthenivejretatlukkeenbørnehave,hvisikkebørnenekanplaceresi
nærområdet,foratsparesølle350.000kr.
BliverbørnenesåtilbudtpladsiRandersistedetfor?Vildetbetydeatmansomforældrei
JebjergskalbringesinebørntilRanders(15km)foratkøresammevejreturtilsin
arbejdspladsiLangå?
Tænknuoverrimeligeomplaceringsmulighederforbørneneindenilukkerenyderst
velfungerendebørnehavemedetgodtsammenholdognoglegodefaciliteterforbørnene
udenatkunnetilbydetilfredsstillendeomplaceringer.Børneneharbrugforstabileogtrygge
rammerihverdagen.Børnenekommertilenbørnehave,hvordekenderpersonalet,kender
deandrebørnbådefrabørnehavenogfralokalsamfundet.Deterbørnenestryggehverdag
ogfasterammermanødelæggervedlukningafbørnehave.
Forslag2301og2303:
Børnehaven
Naturfidusen.
Høringssvartilspareforslagnr.2301–Lukningaf2smådaginstitutioner.
Forældreogpersonaleerheltpådetrenemedatbørnehavensoverlevelseafhængeraf,omvi
kanfåflerebørnindskrevetfremover.
Derforvilvigernepegepådeandremulighederviser:
BørnehavenNaturfidusensomudflytterbørnehave.
BørnehavenliggerpåkantenafRandersKommune,mednaturenligeudenfordøren.Vihar
dejligerammer,bådeudeoginde.Viharfokuspånaturogudeliv,harurtehaverogdyrog
egengymnastiksal.Ogpladstilmangeflerebørn!
Vived,atderinogleafkommunensøvrigebørnehavererflerebørnindskrevetendderreelt
erpladstil.Vivedogsåatderienkelteområderermangelpåbørnehavepladser.
Enbilligogfleksibelløsningpådettekunneværeenbustilattransporteredeekstrabørnfra
disseområdertilJebjerg.
Medenbustilopsamlingkanderletsættesindideområderhvorbehoveter.
BørnehavenNaturfidusen–enafdelingafenafbørnehaverneiLangå
HvisBørnehavenNaturfidusenlukkes,skalderudvidesmed2225pladseride3børnehaveri
Langåby.–Erdetmuligt?
VedatbevareBørnehavenNaturfidusensomenafdelingunderenafdeandrebørnehaveri
området,vilderværekapacitettilatudvidenårbehovetforflerepladseriområdetbliver
aktuelt.
ForslagetskalsesisammenhængmeddenbefolkningstilvækstdereriLangåområdetogsom
391

overenårrækkevilskabebehovforfleredaginstitutionspladser.
LæggedagplejenindunderBørnehavenNaturfidusenoggørebørnehaventilgæstedagpleje.
Bådedagplejerneogforældreneilokalområdetharpegetpåbørnehavensomgæstedagpleje
vedsygdom,ferie,kursusogandetfraværafdagplejeren.Dervedkandagplejebørneneundgå
atkommeigæstedagplejeflereforskelligesteder,hvilketvilskabetryghedbådeforbørnene,
menihøjgradogsåforforældrene.
ForholdderSKALovervejesførenlukningafBørnehavenNaturfidusenbesluttes.
Infrastruktureniområdet.
DeterikkemuligtforforældreatbenytteoffentligetransportmidlermellemJebjerg,Væth,
VærumogLangå.Dererganskeenkeltingendirekteforbindelse.
DetvilikkeværemuligtatbenytteskolebussentilathenteogbringebørneneiLangå,dadet
vilgiveenuforholdsmæssigtlangtransporttid.
ViharfamilieribørnehavenhvortransportentilLangåvilgivestoreproblemer.
Konsekvensenforbørnenevilværemegetlangedageibørnehaven.
Demografieniområdet.
IJebjergområdeterdermangeældrebeboereogfåsmåbørnsfamilier.Ligenuerflerehusetil
salgogmankanforventeenstørreudflytningindenfordekommendeår.Hvis
landsbymiljøerneskalbevaresiområdet,erdetvigtigatbibeholdedekommunaleressourcer
(børnehaven)deralleredeer,foratgøredetattraktivtfornyeindbyggereatflyttetilområdet.
Undersøgelsen”Landsbyeristorkommuner”
”Måletmedundersøgelseneratgørekommunenistandtilatplanlæggeogprioritere
hvordanressourcernetillandsbyernebrugesbedst”CitatfraRandersAmtsavis26.82010.
IJebjerg,Væthogomegnerderfaldendeindbyggertal.HvisRandersKommuneønskerat
væremedtilatvendedenneudviklingogfåflerebørnefamiliertilområdet,skalbørnehaveni
Jebjergbevares.
UndersøgelsenviserogsåatLangåbyerivækstmedfleretilflyttere,ogsåfraandre
kommuner.SkaldetfortsatværeattraktivtatflyttetilLangå,skalderværepladstilbørnenei
børnehaverne.DetvilderikkeværehvisbørnenefraBørnehavenNaturfidusenogsåskalhave
pladsidealleredefuldtbesattebørnehaver.SånyetilflytteretilLangåvilsåværehenvisttilen
børnehavepladsiandredistrikter.
Forslag2303:
Randerskommunelad
dogSmørhullet
Være.....
VågnopRANDERSKommune!!!
ViharendattersomerstartedeiSmørehulletforenmåndesiden.Ogerutroligtglædfordet.
Voresdattererenafdetypebørndervilhavedetmegetsværtatstartepåenstørre
institution,derviharmegeterfaringmeddetfravuggestuen.Hunharnemligværetienstørre
vuggestuehvorhunhavdeværetderi3mdrogvimåttetagehendeud.Voresbarnkunneikke
trivesgodt,hvordereraltformangebørnsamtansætte.
Påtrodsafatdervarmangeansætte,havddenemligikketidtilhvertenkeltbarnsomdehari
nuværrendeinstitution.Voesbarnertosprogetoghavdedetsværtmedattrivesistørre
institutionogsåmhtsprog,hvortilgængeldinuværendeSmørhulltervoresbarnbegyndtat
lære/brugedansksprogbareefterenmåned.Herhardenemligtidtilhvertenketbarnog
dækkebarnetsbehov,hvorviikkeoplevededesameistørreinstitution.
HvisvoresbarnikkekanfålovtilatværeinuværendeinstitutionSmørhullet,ervinødtilat
tagevoresbarnuddavikanseatbarnetikkeviltrivesgodtandrestørresteder.
KandetvirkeligpasseatRanderskommunesparerpåudviklingafvoresbørn,intergrationog
altmegetandet?
ViermegetvilligetilatbetaleflerepengetilpassningafvoresbarnmenkuniSmørhullet!?
Iergodtergodtklareoveratderkansparesmangeandrestederendpåbørnogderes
fremtid!?
MedvenlighilsenLanasmorogfar.
392

393
Forslag2306:
Besparelseri
Børnehuset
Jennumparken
SomlederBørnehusetJennumparken,serjegmedstorbekymringpådetfremlagte
spareforslag.
BørnehusetJennumparkenergennemdesidste8år,gåetfraatvære3særskilteinstitutioner,
tilatvære1.Detteharbetydet,atviharsparet2lederstillinger.Vihargennemgåeten
sammenlægning,somnufungerergodt,efterathaveværetigennemenlangproces.
Viharstorforståelseforatderskalspares,ogvikanforstå,atdeterrigtigtmangepengeder
skalspares.Jegmenerviharværetpåforkantmeddette,ognuerenstorinstitution,men
ikkestornok,iforholdtilspareforslaget.
Jegmenerdetkanværesvært,atsammenlæggeosmedandre,daviudoveropgavensom
daginstitution,varetageropgavenudvidetforældrearbejdesomharværetenstorsucces.
Dettekanblandtandetsesidagligdagen,ogivoresforældresaktiveholdningertil
besparelsesforslagene.
DaRanderskommuneiår2000valgteatetableredettetilbud,vardetenmegetvisionær
målsætning,ogdetertilfuldelykkedes,atskabestørresammenhængforbørnogforældre,
ogminimeredettilbudforældreneskalhave,nårdetskeridaginstitutionenogikkevia
familieafdelingen.
Personaleteriårenesløb,blevetuddannettildette,ogharderforfåetmangekompetencer
somrettersigmodvoresbrugergruppe,såderforhåbervipåjeresforståelseforindholdetog
nødvendighedenafathaveetsådanttilbudiRanders.Påtrodsafdenøkonmiskesituation
Randerskommuneeri.

394
Til Kasper Fuhr Christensen og Mogens Nyholm,
Tak for jeres deltagelse til mødet i går organiseret af Randers Lærerforening.
Jeg er medlem af skolebestyrelsen på Gjerlev/Enslev skole, som også er bestyrelse
for Børnehaven og SFO. Jeg er også almindeligt medlem af LAG Randers og har
været med til at lave legepladsen i Enslev. Vi har i området fået støtte fra
landsdistriktspuljen og LAG til forbedringer på landet. Jeg føler at den støtte som
bliver givet med små hånd rundt omkring til forbedringer i de små landsbyer
bliver skovlet væk med store indhug fra kommunens spareforslag 2106 og 2107.
(fælles ledelse på Gjerlev/Grønhøjskolen og flytning af 7. klassetrin på
Gjerlev/Enslev skole).
Som lovet efter mødet vil jeg herved uddybe hvorfor jeg mener at det er umuligt at
flytte ledelsen fra Gjerlev/Enslev skolen ud på Grønhøjskolen.
En landsby skole har efter min mening som fordel at ledelsen og bestyrelsen er tæt på
dagligdagen. De kender børnene og forældrene og kan derved hurtigt gribe ind hvis
der skulle opstå problemer. Derfor er det også nemmere for en mindre skole at
rumme mange forskellige børn. Vi har flere enkeltintegrerede børn og var i Nørhald
kommunens tid en meget rummelig skole.
Vi kan tiltrække de dygtigste lærere fordi vi har den nærvær og samtidig kan give
dem en del selvstændighed i deres arbejde med børnene.
I brugertilfredshedsundersøgelsen fra 2008, er det også tydeligt at se, at forældrene
mener, at der er en høj faglighed og fokus på den enkelte elev. Gjerlev/Enslev Skole
ligger over gennemsnittet på disse punkter i undersøgelsen.
Vores skoleinspektør sidder ikke kun på kontor , han er en vigtig del af børnenes og
lærernes dagligdag . Han er der hvis der skulle opstå konflikter og skal derfor også
have en god kontakt til forældrene. Ledelsen skal motivere medarbejderne. En
skoleinspektør på en mindre skole har flere opgaver og skal være endnu mere en
blæksprutte.
Jeg mener at hvis man fjerner en vigtig brik i landsbyskolen er der stor fare for
at ”bygningen” falder sammen og river lokalsamfundet med ned.

395
Jeg mener at man godt kan undersøge om der er muligheder for at få flere skoler til at
samarbejde omkring det administrative. Især når det drejer sig om de mellemstore
skoler i randers by hvor ledelsen alligevel er længere væk fra eleverne og
medarbejderne.
- Lærerne på en landsbyskole har ikke muligheder for at erstatte
”blæksprutten”(skoleinspektøren).
- Som Korshøjskolens skoleinspektør sagde: Det er en stor udfordring at være
skoleinspektør for 2 skoler. Det kræver en god struktur.
- Grønhøjskolens skoleinspektør har udfordringer nok i forvejen.
- En god struktur koster: skoleinspektøren vil nok have mere i løn,
børnehavelederen vil nok have mere i løn, medarbejderen som er tilbage
på skolen/børnehaven/SFO, til at varetage dagligdagens opgaver, skal
have timer og mere i løn.
Jeg håber at jeg har givet jer et indtryk af hvorfor jeg mener at det er umuligt for
Gjerlev/Enslev skole at miste deres ledelse.
Skolebestyrelsen vil indsende et høringssvar inden den 14. september.
Med venlig hilsen Josine Custers, Fosevej7 Enslev

396
Fra: Feramuz Acar [mailto:fa@alevi.dk]
Sendt: 6. september 2010 23:25
Til: Randers Kommune; Henning Jensen Nyhuus; Susanne Koch Byrådet; Leif Gade; Berner Nielsen; Ellen
Petersen; Steen Bundgaard; Jørgen Bruno Andersen; Fatma Cetinkaya; Karen Lagoni; Claus Ørsted; Ole
Skiffard; Malte Larsen; Tanja Lauenborg (Byrådet); christensen@randers.dk; Louise Høeg Jensen; Christian
Boldsen; Hans Kortbek; Jens Peter Hansen; Lars Søgaard; Marianne Høj Madsen (Pol); Christian Kirk; Helle
Dahl Skøtt; Daniel Madié; Julie Bay-Hahn; Frank Nørgaard; Bjarne Overmark; Lone Donbæk Jensen; Kasper
Fuhr Christensen; Mogens Nyholm; Erik Poulsen (Byrådet); byrådsdirektion
Emne: Bevare Modersmålsundervisningen
KæreByrådsmedlemmerjegkanse,atmodersmålsundervisningenerpå
forvaltningenssparkatalogifm.buget2011.
Derermangegodegrundetil,atbevaremodersmålsundervisningforetniske
børn/ungeikommunaltregi.
1 Børnderharmodtagetmodersmålsundervisning,klaresigbedreifolkeskolen,
dermedmulighedfortageenuddannelseogværeselvforsørgendei
fremtiden.
2- Modersmålsundervisning er med til at styrke børnenes identitet, selvtillid og
dannelse.
3- Modersmålsundervisning er med til at etniske børn/unge bruger deres fritid
bedre, (forebygge misbrug, ungdomskriminalitet mv.)
4- At kunne flere sprog ville altid være en fordel. Det vil være godt for dansk
erhvervsliv, at have tosprogede arbejdskraft i fremtiden, ift., eksport mv.
5- Hvis kommunen ikke tilbyder modersmålsundervisning, så vil yderliggående
religiøse og nationalistiske kræfter udføre opgaven og modarbejde integration.
6- Der vi komme flere private etniske ”imam” skoler, hvor etniske forældre vil
tage deres børn helt ud af dansk skole og sende dem til etniske privat skoler.
7- Den modersmålsundervisning der foregår nu, er en støtte til børn/unges dansk
skole gang. Og modersmålslærere fungerer som støttelærer, konsulenter, tolke
og er med til at styrke skole-hjem samarbejdet med etniske familier mv.
8- Ressource stærke familier skal nok sørger for, at deres børn lære modersmål
og tager en dansk uddannelse. Afskaffelse af modersmålsundervisning, vil gå
ud over, mange ressource og bogligt svage etniske familier og børn.

397
9- Etniske forældre betaler også skat, som alle andre borgere, det kan være meget
dyrt i fremtiden, at spare de små beløb nu.
10- Jeg har selv modtaget modersmålsundervisning, ”har ikke taget skade af det”.
Jeg har to dansk uddannelse, siddet to perioder i byrådet. Min søn har også
modtaget modersmålsundervisning, bor nu sammen med sin dansk kæreste og
læser kemi i Århus. Min datter modtager modersmålsundervisning nu, håber
hun kan fortsætte.
Mingodeven,FrankNørgaardfraDF,,,væreikkebekymret,,etniskebørnskal
nokværebedretildanskendPrinsgemalenHenrik.
Mvh.
FERAMUZACAR
tlf:004540968878/acar@alevi.dk/www.alevi.dk

398

399

400

401

402

403
Kære politikere.
Jeg har været daginstitutionsleder i Randers kommune i 25 år og uanset hvordan
vores byråd har været sammensat har jeg været stolt over, at I politikere har haft mod
og mandshjerte nok til at sige, at kommunens daginstitutioner skulle have lov til at
være forskellige.
Og mangfoldigheden har blomstret!
Hver institution har deres eget særkende og der er skabt udviklende miljøer til gavn
og glæde for de mange børn og forældre, der er gået gennem vore institutioner.
Nærhedsprincippet, hvor personale og forældre har direkte adgang til
institutionslederen har gjort, at mange konflikter er taget i opløbet, at personale og
bestyrelse har haft indflydelse på dagligdagen og udvist et engagement, der i høj grad
har medvirket til at give ejerskab af de forskellige opgaver der gennem årene er
blevet os pålagt forskellige steder fra.
Min påstand er, at der aldrig er blevet lavet bedre pædagogisk arbejde for så få midler
og jeg er bekymret for hvordan engagement og ejerskab i fremtiden vil være såfremt
vi bliver større enheder som hvert enkelt personalemedlem og forældre har svært ved
at overskue og komme til orde i.
Jo længere kommunikationsvej der er fra top til bund jo større er risikoen for
misforståelser, mistet overblik og fornemmelsen for sammenhæng.
Det har også gjort mig stolt at politikerne har haft forstand til at tænke anderledes når
de f.eks. lader Jennumparken udvikle et koncept, der kan tage hånd om de børn og
familier, der af den ene eller anden grund har brug for ekstra hjælp.
Ung mor projekter har udviklet sig ligesom vores specialkorps er udvidet og der er
tænkt nye tanker så flest mulig børn kan få hjælp således de på kortere og længere
sigt får bedre muligheder for at udvikle sig til mennesker, der kan yde noget til
samfundet.
Alle ved, at jo tidligere der bliver gjort en indsats i børnenes liv jo billigere bliver det
på sigt.
Alt sammen projekter, der har været med til at gøre Randers kendt rundt om i landet
og som vi kan være stolte af.
Med de spareforslag, der ligger nu, og jeg er helt indforstået med, at vi skal spare,
frygter jeg vi mister noget – ikke bare for de udsatte børn og deres familier, men for
de helt almindelige børn for alt andet lige så giver det mindre tid til det enkelte barn.

404
I forvejen ønsker vi os flere ”varme” hænder til at yde omsorg og udvikling til gavn
for vores fælles fremtid og med de spareforslag, der ligger nu på institutionsområdet
kan det ikke undgå at ”ramme” helt almindelige børn og det er enhver pædagogs
mareridt ikke at have tid til at yde det optimale indenfor sit fag, noget vi knap nok
kan nu.
Måske er det derfor der er et forholdsvis højt sygefravær indenfor området???
Jeg ville ønske jeg kunne fremsætte en helt ny og fremragende ide til besparelser,
men det kan jeg desværre ikke og det kommer let til at lyde som brødnid når jeg
synes man skulle spare fra toppen og ned først.
Måske har vi brug for alle vore top og forvaltningschefer, men når vi nu skal spare så
tror jeg det er for kortsigtet at spare på børnene som jo er vores fremtid.
Måske kan vi ligeså godt vænne os til at klare os selv, men den dag jeg bliver en
byrde for samfundet og skal have hjælp til at klare dagen og vejen vil jeg gerne kunne
sige til min hjemmehjælper: ”Jeg gjorde hvad jeg kunne for at give dig en god
barndom med trygge rammer og engagerede voksne, så vær nu sød at give mig mine
støttestrømper på med varme og kærlige hænder.”
Så kære politikere.
Jeg misunder jer ikke den forestående opgave, men jeg beder jer om at tænke
langsigtet for I får jo nok også brug for et par kærlige hænder til at hjælpe jer en dag.

405
Fra: Mich Johannsen [mailto:mich@byggeriforpengene.dk]
Sendt: 14. september 2010 11:14
Til: Solveig Kusk
Emne: Høringssvar ang. spareplan (lukning af Naturfidusen)
Hej
Jegkanse,atIharforeslåetenlukningagbørnehavenNaturfiduseniJebjergforatsparenoglepenge.
DergårvoresdatterforviboriJebjerg.
Iskriver,atImenerderkanspares300000kr.pådette,dererjegdybtuenig,jegkanikkese,atmankanspare
nogetsomhelst.Derkanjohøjstspareshuslejenpå120000kr.vedlukning,forbørneneskaljopassesandre
steder.
Samtidig,hvisbare1eller2familierflytterfrakommunenpga.afdetteerderjounderskudiregnskabetfordiI
misterskatteindtægter.
Somjegserdet,hvisilukkerbørnehavenerder2scenarier.
1Vierendelderflytterfrabyen,ogfordeflesteafos,frakommunen.
DamangeafosarbejderiogomkringÅrhusvildetværenaturligtatflyttedenvejpåogdervilFavrskov
kommunekunnetilbydepasningsamtidigmed,atvikanboudenforstorbyenslarm.
2Viblivernødttil,atstarteopsomprivatbørnehaveefter§11aogdetvilgøredetdyrereforRanders
kommune,forvierenafkommunensbilligstebørnehaveridag,men§11asiger,atkommunenskalgivetilskud
eftergennemsnitsprisenikommunen.
Minkonklusioner,athvismanlukkerbørnehavenNaturfiduseniJebjerg,vildetikkealenekostepengeistedet
for,atsparepenge.Detvilogsåberøreenmassemenneskerpåubehageligmåde.
Detvilgørevoreslillebytilenspøgelsesbyfordererikkenogendervilboder,hvismanskalhavepassetbørn,
bliverdetjoenteniStevnstrupellerRanders(børnehaverneiLangåeroverfyldte)ogderharvi10–15km
ekstrahvervejikørsel,deterikkenemt,atfåtil,athængesammenihverdagen.
PensionisterkanhellerikkebosættesigiJebjergalleredesomdeternu,formanskalhavebilpga.deallerede
dårligebusforbindelser.
SidstmenikkemindsterNaturfidusenjoennaturbørnehave,somkantilbydenoget,sommanandresteder
skalkøreibusforatfå,herharvidetligeudenfordøren.
MichJohansen
Gyden7b,Jebjerg
8870Langå
Med venlig hilsen
Mich Johansen

406
Chr. Johannsen A/S
Mobil: 2787 1757
E-mail: mich@byggeriforpengene.dk
Web: byggeriforpengene.dk

407

408

409