KMD Opus ordbog. - Randers Kommune

Ord og begreber
KMD Opus Økonomi
Version 1.0

1.1 SAP modulbetegnelser
−
FI: Finansregnskab
o
Finansregnskabet indeholder anlægskartotek, debitorer, kreditorer, mv. Her registreres
kun faktiske udgifter og indtægter.
−
CO: Controlling
o
Kaldes også omkostningsregnskabet. Her findes omkostningssteder og profitcentre, og det
er i CO at der laves omkostningsfordelinger.
−
PS: Projektstyring
o
PS er et undermodul til CO. Er således en del af omkostningsregnskabet, og det er i PS
PSP-elementerne findes.
−
BS: Bevillingsstyring
o
Bruges hovedsageligt ifb. med budget- og bevillingsstyringen. I BS opsættes bevillingsniveauet,
prisreguleringen, kapitalmidlerne (en kode, som svarer til pol.org.) og disponibilitetskontrol.
I BS findes bevillingsansvarssteder (100% magen til profitcenterregnskabet)
samt bevillingsprogrammer.
−
SD: Salg og distribution
o
I dette modul foretages faktureringen.
−
MM: Materiel management
o
Her behandles e-fakturaerne samt indkøbsordrerne fra EBP.
−
ORG: Organisationsstyring
o
Her vedligeholdes kommunens organisation (LOS)
−
PERS: Personalestyring
o
Her findes kommunens medarbejdere og vedligeholdes med lønoplysninger, autorisationer
ifb. e-faktura mv.
−
BPS: Business Planning & Simulation
o
Her foretages indberetninger af budgetter, tillægsbevillinger og omplaceringer.
−
BW: Business Warehouse
o
Rapportmodul, som giver mulighed for kompleks rapportering.
−
EBP: Enterprise Buyer Professional
o
En browserbaseret indkøbsportal.
−
Rollebaseret indgang
o
En browserbaseret portaltilgang, hvor forskellige rollers kerne-funktionalitet, på tværs af
moduler, er tilgængelig i en brugervenlig og intuitiv brugergrænseflade.
1.2 Hovedbogskonti – FI
I finansregnskabet (FI) foretages posteringer på hovedbogskonti. Hovedbogskontoen har 1:1 forhold til
den primære omkostningsart i CO. I daglig tale kaldes hovedbogskonti og omkostningsarter for ’Artskonti’
og kan være møder, bøger, revisorbistand osv.
© 2008 KMD A/S Side 2 af 6

1.3 Autoriseret hovedart og art – ISM
Hovedart og art er en dimension, der er autoriseret af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Hovedart og art
består af 2 cifre og afspejler laveste registreringsniveau i strukturkontonummeret. Første ciffer er hovedarten.
Et eventuelt andet ciffer (arten) er en yderligere specifikation af hovedarten. Eksempel på en autoriseret
art er 2.9 Fødevarer og 4.0 Tjenesteydelser uden moms. Hovedart og art udledes af bevillingspositionen
(stamdata i modulet BS).
1.4 Autoriseret omkostningssted – ISM
På visse funktioner har Indenrigs- og Sundhedsministeriet autoriseret brug af omkostningssted. Pt. omfattes
skoler, sfo og børneinstitutioner. Det autoriserede ISM omkostningssted udledes af bevillingsansvarsstedet,
som er stamdata i modulet BS.
1.5 Bevillingsstyring – BS
I KMD OPUS er bevillingsstyring (BS) det modul hvori bevillingsstyringen foregår. Det betyder at kommunens
totale budget ligger her. Det er endvidere på BS-dimensioner at prisreguleringen samt disponibilitetskontrollen
defineres.
1.6 Bevillingsansvarssted – BS
Bevillingsansvarssted identificerer steder med budgetansvar. Der er en 1:1 relation mellem bevillingsansvarssted
og profitcenter. Bevillingsansvarssteder er stamdata i modulet BS. Et bevillingsansvarssted kan
være Økonomisk Forvaltning, et stadion, et plejehjem osv.
1.7 Bevillingsposition – BS
På samme måde som der findes en artskonto i FI og CO, er der i BS en bevillingsposition. Opdelingen behøver
ikke være så detaljeret som artskontoplanen, og kan eksempelvis være informationsudgifter (eks.
aggregeret af annoncer, plakater, PR-udgifter), rådgivning (eks. aggregeret af revisor, advokat, arkitekt)
osv. Bevillingspositioner er stamdata i modulet BS.
Bevillingspositionen bliver anvendt til at udlede de autoriserede hovedarter/arter i rapporteringen til ISM.
1.8 Bevillingsprogram – BS
Bevillingsprogram benyttes til alle anlægsprojekter (dranst 3), og der er altid et 1:1 forhold mellem bevillingsprogrammet
og anlægsbevillingen. Bevillingsprogrammet er stamdata i BS og bruges blandt andet til
at styre start- og slutdato på anlægsbevillingen.
1.9 Controlling – CO
CO er controlling-modulet hvor kostbærerne omkostningssteder og PSP-elementer findes. I CO foretages
den detaljerede økonomistyring og det er i CO man blandt andet foretager fordelinger. En fordeling kan
være omkostninger der fordeles efter definerede kriterier som antal m 2 , antal børn mv.
Det er i CO at omkostningsregnskabet vises.
© 2008 KMD A/S Side 3 af 6

1.10 Dranst – ISM
Dranst er en del af ISMs autoriserede strukturkontoplan. Dranst udtrykker om en konto er drift, anlæg mv.
1.11 Ejerforhold – ISM
ISMs ejerforhold i strukturkontoplanen udtrykker om kontoen tilhører kommunen, en selvejende/privat institution
eller en anden offentlig myndighed.
1.12 Funktion – ISM
Funktion består af tre niveauer: Hovedkonto, hovedfunktion og funktion.
Funktion indeholder en specifikation af de forskellige kommunale aktiviteter inden for samme formål. Alle
funktioner er autoriserede af ISM.
1.13 Funktionsområde – BS
Funktionsområde er et felt i KMD OPUS, der indeholder ISMs autoriserede hovedkonto, hovedfunktion,
funktion, dranst, gruppering og år. Funktionsområdet afledes for hovedkonto 00-06 direkte fra stamdata
på omkostningssteder og PSP-elementer. Funktionsområder er stamdata i BS (oprettes her), og kan eksempelvis
være 052513-1-000_05 (børnehaver, dranst 1, gruppering 000, år 05). Års-angivelsen bruges
til at styre teksten på funktionsområdet, idet ISM løbende ændrer teksterne.
Idet KMD OPUS grundlæggende er opbygget anderledes end en traditionel strukturkontoplan findes kun
funktionsområder med autoriserede grupperinger samt gruppering 000. Posteringer, der ikke skal på en
autoriseret gruppering, posteres på gruppering 000.
1.14 Gruppering – ISM
De autoriserede grupperinger er en yderligere nedbrydning af ISMs autoriserede hovedkonto, hovedfunktion,
funktion og dranst.
1.15 Hovedkonto – ISM
Hovedkontiene opdeler den kommunale virksomhed. Hovedkonto 00-06 er driftskonti. Hovedkonto 07 og
08 omfatter de finansielle poster samt forskydningerne på balancen og hovedkonto 09 er balancen.
1.16 Kapitalmidler – BS
Benyttes til den politiske styring og er en fri kode, som kan bruges til identifikation af budgetter og bevillinger.
Kapitalmidler er stamdata i modulet BS, og kan eksempelvis bruges til en opdeling i politiske udvalg.
De enkelte udvalg kan yderligere underopdeles i eksempelvis styrbare/ikke-styrbare udgifter.
© 2008 KMD A/S Side 4 af 6

1.17 Kostbærer – CO
En fællesbetegnelse for de CO-elementer i omkostningsregnskabet, hvortil der kan registreres omkostninger.
I CO benævnes kostbærerne omkostningssted og PSP-element.
1.18 Nøgletal, statistiske – CO
Statistiske nøgletal anvendes til at fordele omkostninger eller overheads. De definerede nøgletal kan for
eksempel anvendes til at fordele IT-funktionens udgifter til øvrige afdelinger, baseret på antallet af PC’er i
afdelingerne. Eller personaleafdelingens udgifter efter antallet af medarbejdere.
1.19 Omkostningsart – CO
Alle posteringer i omkostningsregnskabet foretages på omkostningsarter. For hver artskonto der oprettes i
modulet FI, oprettes der typisk en tilsvarende omkostningsart i CO. Posteringer der er skabt i FI, registreres
automatisk i CO på primære omkostningsarter. Sekundære omkostningsarter anvendes til posteringer
der foretages direkte i CO (ISM hovedart 9), og dermed ikke fremgår af finansregnskabet.
1.20 Omkostningssted – CO
Et omkostningssted afspejler en organisatorisk enhed, som er ansvarlig for de anvendte omkostninger og
anvendes først og fremmest til opsamling af omkostninger (kostbærer). Omkostningssteder er stamdata i
modulet CO.
Omkostningssteder kan ikke bogføre indtægter på ISMs hovedart 7 (Indtægter).
På omkostningssteder indgår lønforbrug- og budget fra HR samt afskrivninger på fysiske aktiver.
Omkostningssteder opbygges i et organisatorisk standardhierarki. Til rapportering af omkostningssteder på
tværs af det organisatoriske standardhierarki kan der oprettes alternative hierarkier.
Vær opmærksom på at ISM omkostningssted er en oplysning til ISM, hvorimod et OPUS omkostningssted
er et SAP begreb (kostbærer) og dækker over ovenstående funktionalitet.
1.21 Profitcenter – CO
Profitcenter anvendes til opsamling af registreringer fra omkostningssteder og PSP-elementer. Der er en
1:1-sammenhæng mellem profitcentre og bevillingsansvarssteder. Dette betyder at profitcentret typisk afspejler
en administrativ enhed med budgetansvar; eksempelvis Økonomisk Forvaltning, et stadion, et plejehjem
osv.
Profitcenter udledes automatisk ved indtastning af data på kostbærerne (omkostningssted eller PSPelement).
1.22 Projektdefinition – CO-PS
PS er et undermodul i CO, og det er her projektstyringen (sagsstyring) foretages. Projektdefinitionen samler
de PSP-elementer, der er oprettet under den pågældende projektdefinition. Der findes flere forskellige
projektdefinitioner, alt efter de kendetegn de underliggende PSP-elementer har til fælles (anlæg, maskiner
mv.).
© 2008 KMD A/S Side 5 af 6

1.23 PSP-element – CO-PS
PSP-elementer anvendes som en underopdeling af projektdefinitionen.
PSP-elementer anvendes typisk hvor der ikke er et omkostningssted/omkostningsart. Eksempelvis opsamling
af omkostninger i forbindelse med implementering af nyt økonomisystem.
Det er til PSP-elementer muligt at registrere indtægter på ISMs hovedart 7 (Indtægter) samt udgifter.
PSP-elementer kan yderligere underopdeles i netværk og operationer. Disse bruges i forbindelse med tidsregistrering,
som kun kan foretages på PSP-elementer.
1.24 Speciel Ledger – SL
Speciel Ledger er en samling af tabeller, hvori alle posteringer og plantal opsamles på ISMs struktur. Det
er fra Speciel Ledger tabellerne alt autoriseret uddata til ISM dannes.
1.25 Statistisk Intern Ordre – CO
Statistisk intern ordre anvendes alene til brug som ekstra dimension på faktiske posteringer og plantal
(budget) i CO. Statistiske interne ordrer giver det enkelte omkostningssted eller PSP-element mulighed for
at nedbryde faktiske posteringer og plantal i fx skoleklasser, fag eller stuer/afdelinger i daginstitutioner.
© 2008 KMD A/S Side 6 af 6