VVM - Naturstyrelsen

24
Skoven blev fredet i 1979 på grund af de sæ rlige geologiske forekomster, skovens usæ dvanligt
rige træ artssammensæ tning og den sæ rdeles artsrige skovbundsvegetation. Bundfloraens
artsrigdom skyldes både tilstedevæ relse af kalk i jordbunden og de tidligere driftsformer, der
har holdt skoven lysåben. Den rummer bl.a. flg. sjæ ldne og halv-sjæ ldne arter, herunder
fredede arter: tyndakset gøgeurt, lodden perikon, forskelligblomstret viol, jordbæ r-potentil,
tæ tblomstret hullæ be, glat hullæ be, æ gbladet fliglæ be og skov-hullæ be.
Øvrige karakteristiske arter: blå anemone, druemunke, firblad, skov-forglemmigej, sildig
skov-hejre, hulkravet kodriver, storblomstret kodriver, fladkravet kodriver, alm. lungeurt, aksrapunsel,
rederod, skov-skræ ppe, skov-star, skov-stilkaks, skovbyg, hylster-guldstjerne, skovvikke,
bjerg-perikon, hunde-kvik, guldnæ lde, gæ rde-vikke, næ lde-klokke og krybende
læ beløs.
For løvskove med lichener på stammer/jordbund, rig svampeflora med knoldslørhatte og/eller
lysåben skov med varieret urtevegetation er tålegræ nsen sat til maksimalt 10 kg N/ha/år. For
løvskov på morbund, ofte eg, bøg, lind og birk ligger tålegræ nsen i intervallet 10-20 kg
N/ha/år, mens den i løvskov på muldbund, ofte ask, elm eller bøg ligger i intervallet 20-30 kg
N/ha/år.
Haslund Skov tilhører på grund af den sæ rdeles artsrige skovbundsflora kategorien lysåbne
skove med varieret urtevegetation, og tålegræ nsen må derfor sæ ttes til 10 kg N/ha/år. Sæ rligt
arter af orkidéer og arter, der er tilknyttet en kalkrig jordbund, vurderes at væ re følsomme
overfor øget kvæ lstoftilførsel.
'HSRVLWLRQVEHUHJQLQJ
Ammoniak er et næ ringsstof for planterne. Da det er en luftart, kan det transporteres, størsteparten
afsæ ttes dog inden for en begræ nset afstand fra stald og gylletanke, normalt inden for
2-3 km. Hvis det transporteres til naturligt næ ringsfattige naturtyper, vil de plantearter, der er
tilpasset et lavt indhold af næ ringsstoffer, blive udkonkurreret af mere næ ringsstofkræ vende
plantearter med det resultat, at mangfoldigheden i den pågæ ldende naturtype reduceres, eller
naturområder forsvinder. I forvejen er de naturligt næ ringsfattige naturtyper generelt truede
her i landet, fordi næ ringsstoftilførslen mange steder allerede i dag er betydeligt over, hvad de
kan tåle.
Der er foretaget en beregning af depositionen til skoven efter trin 3 i “ Manual til vurdering af
ammoniakeffekter på lokal skala i forbindelse med VVM-vurderinger og kapitel 5 godkendelser
af intensive husdyrbrug” , Jesper Bak, DMU 1999. Der er beregnet i 4 forskellige punkter i
skoven for at få et billede af variationen i depositionen. Se bilag 7.
Ammoniakdepositionen i Haslund Skov, som stammer fra stald og gylletanke på Højlund,
er med den nuvæ rende drift mellem 0,21 og 1,28 kg N/ha/år med den største deposition i den
østlige del af skoven. Her forekommer samtidig den største biologiske mangfoldighed. Den
nuvæ rende deposition i området er omkring 22,4 kg N/ha/år.
$PPRQLDNGHSRVLWLRQNJ1KDnU 3NW 3NW 3NW 3NW
1XGULIWPHGIRGHURSWLPHULQJ 1,28 0,87 0,69 0,21
$QV¡JWGULIWPHGIRGHURSWLPHULQJRJUHGXNWLRQ 0,89 0,65 0,49 0,14
$QV¡JWGULIWPHGQRUPWDORJUHGXNWLRQ 0,99 0,68 0,54 0,16