VVM - Naturstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

20 Udbringningsarealerne ligger ved eller i oplandet til 3 vandløb. Disse er: *U¡GH% N er tilløb til Vissing Bæ k der har tilløb til Lilleå. Vandløbet er B0- målsat med et lempet krav til forureningsgrad på II-III. Vandløbet er klassificeret som privat vandløb, og er ikke omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Ved tilsyn med miljøtilstanden i Grøde Bæ k i 2001 var forureningsgraden II-III på stræ kningen, hvor udbringningsarealerne ligger. Vandløbets målsæ tning var således opfyldt. Grøde Bæ k er i Vandkvalitetsplan 2001 udpeget til, at der skal ske rensning af spildevand fra enkeltliggende ejendomme i det åbne land. Udbringningsarealerne er beliggende på en knap 500 meter lang stræ kning langs bæ kken. Arealerne græ nser ikke direkte ned til bæ kken, da et § 3 registreret overdrevsareal langs bæ kken er friholdt for gylletilførsel. Grøde Bæ k er ikke hjemsted for en sæ rlig rentvandskræ vende smådyrfauna, og det vurderes, at afstanden mellem udbringningsarealerne og bæ kken er tilstræ kkelig til at sikre vandkvaliteten i Grøde Bæ k. &DUOVEHUJJU¡IWHQ løber til Brusgård Møllebæ k, der er tilløb til Alling Å. Carlsberggrøftens øvre løb, hvor udbringningsarealerne er beliggende på en ca. 750 meter lang stræ kning langs bæ kken, er C - målsat med et krav til forureningsgrad på II-III. Den øvre del af vandløbet er i Vandkvalitetsplan 2001 udpeget til rensning af spildevand fra enkeltliggende ejendomme i det åbne land. Ved et tilsyn med vandløbet i 2000 var tilstanden grad II, og målsæ tningen var dermed opfyldt. Vandløbet er klassificeret som privat vandløb og er ikke omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Det vurderes, at det C- målsatte vandløb ikke er hjemsted for en speciel sårbar flora og fauna. +HGHE N er det vandløb ved udbringningsarealerne, der har det største naturindhold. 2 af udbringningsarealerne græ nser op til Hedebæ k. Ved Hedebæ kkens udspring er der på den østlige side et udbringningsareal, der på en svagt skrånende, knap 400 meter stræ kning græ nser til bæ kken. Vandløbet er her A målsat med et krav til forureningsgrad på I-II. Ved et tilsyn med miljøtilstanden i Hedebæ k i 2001 var tilstanden grad II-III. Målsæ tningen var således ikke opfyldt. Hedebæ k er i Vandkvalitetsplan 2001 udpeget til rensning af spildevand fra enkeltliggende ejendomme i det åbne land. Vandløbet er klassificeret som privat vandløb, og er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Langs med bæ kken er der skov/krat, der varierer mellem 20 til 50 meters bredde. Der er således en bred bræ mme mellem udbringningsarealet og Hedebæ k. Det vurderes, at denne bræ mme er tilstræ kkelig til at sikre vandkvaliteten i Hedebæ k. Umiddelbart nedstrøms Randers-Silkeborgvej er der på en godt 300 meter stræ kning et udbringningsareal, der jæ vnt skrånende græ nser ned til Hedebæ k og hvor der således er en forøget risiko for overfladisk afstrømning af næ ringsstoffer. Hedebæ k er på denne stræ kning B1- målsat med et krav til forureningsgrad på II. Stræ kningen er klassificeret som kommunevandløb, og er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Ved et tilsyn i 2001 umiddelbart nedstrøms udbringningsarealet var tilstanden grad I-II. Målsæ tningen var således opfyldt. Ved tilsynet blev det endvidere konstateret, at de lovpligtige 2-meter bræ mmer ikke var overholdt på stræ kningen.
21 )RUXGV WQLQJHURJYXUGHULQJDIYDQGO¡E For at sikre god vandkvalitet i denne del af Hedebæ k, hvor udbringningsaraelet skråner jæ vnt ned til bæ kken, er det forudsat, at der udlæ gges en gødsknings- og dyrkningsfri bræ mme på 5 meter på en stræ kning på godt 300 m umiddelbart nedstrøms Randers- Silkeborgvej. Herved kan den ansøgte udvidelse ske i overensstemmelse med regionplanens retningslinier for vandløb. 6¡HU Der ligger ingen søer på eller næ r udbringningsarealerne, og vandløbene ved udbringningsarealerne afvander ikke til søer. Området omkring Højlund er kendetegnet med meget få vandhuller, som stort set alle ligger omgivet af dyrkede arealer. De er ikke omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Vandhullerne er alle små og uden bræ mmer omkring. Dette betyder, at de er meget sårbare overfor tilførsel af næ ringsstoffer og pesticider. Området ligger uden for sjæ ldne paddearters kerneområder, og der findes ingen registreringer på de berørte vandhuller. 9XUGHULQJDIV¡HU Vandhullerne vurderes at væ re meget næ ringsrige og evt. påvirkde af pesticider, og det vurderes ikke påkræ vet med bræ mmer omkring vandhullerne, da de formodes at have en dårlig kvalitet, ligesom ammoniaknedfald ikke vurderes at påvirke vandkvaliteten. Den ansøgte udvidelse vurderes således at kunne ske i overensstemmelse med regionplanens retningslinier for søer. )MRUGH Den ansøgte produktion vil give anledning til et fosforoverskud på udbringningsarealerne, såfremt der ikke fodres med fytase. Ved tilsæ tning af fytase til foderet bliver der i stedet et underskud på 1260-1487 kg fosfor. Der tilføres et overskud på ca. 17 ton kvæ lstof, svarende til knap 100 kg N/ha/år i husdyrgødning. Kvæ lstofoverskud vil enten fordampe som ammoniak, udvaskes til grundvand eller overfladevand som nitrat eller denitrificeres som frit kvæ lstof. Alle udbringningsarealer ligger i oplandet til Randers Fjord. Det vurderes, at omkring 35% af udbringningsarealerne afstrømmer til Randers Fjord via Alling Å systemet, omkring 55% via Væ rum Bæ k/Hedebæ k/Midtbæ k og de resterende 10% via Lilleå systemet. Ansøger har oplyst fosfortal for en del af udbringningsarealerne. De højeste fosfortal er målt næ r ved ejendommen. Vest for ejendommen er fosfortallene generelt større end 4. Centralt omkring og øst for er de generelt omkring 2 - 3. På de udbringningsarealer, der ligger i pumpelaget ved Gudenåen, er der målt fosfortal på 1,5 - 2,0 i det vestlige areal. Den yderste del af Randers Fjord er udpeget som EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 15, Ramsarområde nr. 150 og EF-Habitatområde nr. 14. Den yderste del af Randers Fjord fra Piggen og udefter er udlagt med skæ rpet målsæ tning i Århus Amts Regionplan. Områdets udpegning som EF-fuglebeskyttelses- og Ramsarområde skyldes områdets status som et vigtigt yngle- og rasteområde for en lang ræ kke vandfugle.
Page 1 and 2: HØJLUND Udvidelse af svineprodukti
Page 3: 1 +¡MOXQG 8GYLGHOVHDIVYLQHSURGXNWL
Page 6 and 7: 4 Kommune kan miljøgodkende slagte
Page 8 and 9: 6 Projektet og dets virkninger på
Page 10 and 11: 8 Det vurderes samlet, at den ansø
Page 12 and 13: 10 Den eksisterende bygningsmasse p
Page 14 and 15: 12 0DUNEDODQFH .Y OVWRINJ1KD 1XGULI
Page 16 and 17: 14 ved ligetryksanlæ g og dels ved
Page 18 and 19: 16 leret. Denne løsning er derfor
Page 20 and 21: 18 *HRORJLVNHIRUKROGRJVnUEDUKHGVIRU
Page 24 and 25: 22 Områdets udpegning som EF-Habit
Page 26 and 27: 24 Skoven blev fredet i 1979 på gr
Page 28 and 29: 26 følge af æ ndret praksis for g
Page 30 and 31: 28 (YHQWXHOOHPDQJOHUYHGRSO\VQLQJHUQ
Page 32 and 33: BILAG 2
Page 34 and 35: Halekær Fladbro Haslund Ø Brednin
Page 36 and 37: INDHOLDSFORTEGNELSE 1. ANSØGNING O
Page 38 and 39: Haslundkærvej 31 Figur 1. 2.1.2. E
Page 40 and 41: Stald nr. 8 Stalden indrettes med 4
Page 42 and 43: Ejeren tilstræber at minimere lugt
Page 44 and 45: Udendørs støjbelastning. Lavfrekv
Page 46 and 47: lingsplan og tidsplan skal godkende
Page 48 and 49: 1. Ved påfyldning af marksprøjte
Page 50 and 51: Transport af gylle internt mellem s
Page 52 and 53: Godkendelsen kan endvidere prøves
Page 54: BILAG 7

VVM - Naturstyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?