Tema: Mainframe - Prosa

Prosa 

b l a d e t 

De it-professionelles fagblad · 2 · Februar · 2012 

Tema: 

Mainframe 

Usynlig kæmpe 

savner ungt blod 

side 14 

Fra flygtningelejr 

til it i Danmark 

Mød Angelo Jihad Saad side 24 

Får du nok i løn? s. 10 

Rejsekortet kritiseres for forældet kryptering s. 11

Synspunkt 

Bedre pension til medlemmerne 

– nu en realitet 

Hanne Lykke Jespersen, næstformand, hlj@prosa.dk 

Vi kan nu præsentere resultatet af et længerevarende hårdt arbejde: it-fagets pension. 

Det er intet mindre end en vision, der er blevet til virkelighed. 

Vi kunne konstatere, at vi i PROSA havde flere forskellige pensionsordninger. Hvis vi 

samlede dem under ét, var det vores vurdering, at vi ville kunne opnå en langt bedre 

ordning. Samtidigt er det et problem for medlemmerne, at man hver gang, man skifter 

arbejde, kan komme til at skifte pensionsordning. Det betyder, at man har sine pensionsmidler 

stående i mange forskellige selskaber, og at man derfor betaler administrationsomkostninger 

mange steder. Samtidigt betyder det, at man hver gang, man skifter 

pensionsselskab, skal af med nye helbredsoplysninger. Man kan således risikere, at man 

ikke længere kan være ordentligt forsikret, hvis man har fået en sygdom. 

Vores vision var, at vi skulle få en pensionsordning, som dækker så bredt, at man som 

PROSA-medlem i langt de fleste tilfælde kan bevare den samme pensionsordning og 

selvfølgelig, at den er så god, at det er det, man ønsker sig. Først og fremmest forestillede 

vi os, at vi kunne få en bedre ordning for vore private medlemmer ved at lave et 

samlet udbud. Den ordning, vi havde for de private i Danica Pension, har vi ikke kunnet 

forhandle bedre de seneste år, selvom vi har prøvet, og den var ærligt talt sakket bagud 

af dansen i forhold til markedet. 

” 

Ordningen er så god, at der skal en overordentlig 

stor arbejdsgiver til, før der kan indhentes tilbud, 

der matcher vores ordning. 

Vi lavede i første omgang et udbud med PROSA/Offentligs pensionsordning og vores 

private pensionsordning. Det gav virkelig pote. Der var fire selskaber med i udbuddet, 

og de tre af buddene var virkelig gode. Dog stod SEB Pension klart som det bedste. Herunder 

er også PROSA/Offentligs ordning, som i forvejen var i SEB Pension, også blevet 

stærkt forbedret. Og ordningen er sådan, at du som PROSA-medlem kan blive i ordningen 

på de samme vilkår som alle andre, selv om du bliver arbejdsløs, selvstændig eller 

bare skifter arbejdsgiver. 

Hvis tanken om at blive i en pensionsordning, selv om man skifter arbejde, skal brede 

sig helt ud, skal vi nu have rigtigt mange arbejdsgivere til at tilslutte sig ordningen 

kollektivt. Jo flere der er med, jo flere arbejdsgivere kan vi skifte imellem uden at skifte 

pensionsselskab. Ordningen er så god, at der skal en overordentlig stor arbejdsgiver til, 

før der kan indhentes tilbud, der matcher vores ordning. 

Derfor vil vi nu henvende os til en lang række virksomheder og tilbyde dem denne 

ordning. 

Sideløbende arbejder vi fortsat politisk for, at man ikke skal kunne tvinges ind i pensionsordninger, 

især ikke når vilkårene eller betingelserne er 

ringere end i den ordning, man allerede har. 

Vi har heldigvis lavet en ordning, som kan tåle at udsættes 

for en sådan konkurrence. Og hvis vi ikke havde det, måtte vi 

jo gøre den bedre eller finde os i, at medlemmerne ville vælge 

en anden. ■ 

Læs og diskuter synspunktet på Prosa.dk 

Prosabladet · 2 · 2012 

42. årgang 

Adresse: 

Vester Farimagsgade 37A, 1606 Kbh. V. 

Tlf. 33 36 41 41, fax 33 91 90 44 

e-mail: prosabladet@prosa.dk 

Redaktion: 

Ansvarshavende redaktør 

Stine Nysten 

sny@prosa.dk 

Nina Ferdinand, journalist 

nif@prosa.dk 

Palle Skramsø, layout 

Udgivelsesdato og deadline: 

Udkommer en gang hver måned, 

undtagen august måned. 

Næste gang 23. februar 

Læserbreve: 3. februar 

Debatindlæg og klageadgang: 

Prosabladet modtager meget gerne læserbreve, 

debat-indlæg, tips, artikelforslag og kommentarer 

fra medlemmerne. Indlæggene sendes til redaktion@prosa.dk. 

Indlæggene vil, såfremt de offentliggøres, 

blive redigeret efter retningslinjer vedtaget af 

redaktionen. 

Disse retningslinjer kan læses på prosa.dk/link/23. 

Ønsker du at klage over håndteringen af henvendelser 

til redaktionen eller generelle stofprioriteringer 

kan du læse mere om den procedure her: 

prosa.dk/link/23. 

Redaktionsudvalg: 

Formand: Peter Ussing 

peter.ussing@gmail.com 

Næstformand: Martin Lindboe 

martin.lindboe@gmail.com 

Siemen Baader 

Marie Højlt 

Navdeep Nandrajog 

Lars Sommer 

Artikler: 

Synspunkter, der fremføres i signerede 

artikler, er ikke nødvendigvis dækkende 

for redaktionens opfattelse. Rubrikken 

Synspunkt stilles til rådighed for 

Hovedbestyrelsen 

Annoncer: 

DG Media a/s 

Telefon: 70 27 11 55 

E-mail: epost@dgmedia.dk 

Deadline for næste nummer: 

Den 10. februar 

Teknisk produktion: 

Tryk: KLS Grafisk Hus 

Illustrationer: 

Forside: Lars Bertelsen 

Hvis ikke andet er angivet, PROSAarkiv 

Papir og produktion er godkendt til 

Nordisk Miljømærkning 

Denne tryksag er produceret CO2 neutralt hos KLS 

Grafisk Hus A/S 

Kontakt PROSA: 

www.prosa.dk/kontakt 

Eller se navne og adresser 

på bladets næstsidste side. 

Kontrolleret af 

Kontrolleret oplag: 

12.645 ekspl. i perioden 

1. januar - 30. juni 2010 

2 Prosabladet · 2 · 2012

” 

Rigtig mange ansøgere begår den kæmpe fejl kun at se på deres egne 

egoistiske behov, og det sælger ingen billetter. 

Torben Lausten, karriererådgiver. 

Indhold 

28 

11 

Rejsekortet baseres på forældet 

kryptering. 

Prosabladets brugerpanel har svært 

ved at se det smarte i smart-tv. 

Fra fattig flygtningelejr til it i 

danmark. 

24 

IT–AKTUELT 

TEKNOLOGI 

Open source-satellit • 4 

Hackere fra Chaos Computer Club i Berlin vil sende deres 

egen satellit i kredsløb om jorden for at undgå internetcensur. 

e-Boks bruges af 3,5 millioner • 6 

I 2011 fik en halv million flere danskere e-Boks, og antallet 

af dokumenter i den digitale postboks steg med 17 procent. 

UDVIKLING 

Smarte test i en agurketid • 7 

Testsystemet Cucumber tjekker, om programmet opfører 

sig, som forretningen ønsker det. 

PROSA OM PROSA 

Får du nok i løn? • 10 

Få dokumentation til din lønforhandling – hjælp med at 

udfylde PROSAs årlige lønstatistik. 

TEKNOLOGI 

Tema: Mainframe • 14 

Danmark bruger stadig flere datakræfter fra mainframes, 

men en generationskrise lurer forude. 

Fornyelse til mainframen • 16 

Mainframen lever endnu og udvikler sig med Linux og 

hybrid arkitektur. 

Fremtidens tv kommer fra nettet • 27 

Det nye MPEG-4-baserede format kan presse flere kanaler 

ud af mindre frekvensbånd med højere kvalitet, men på 

langt sigt hedder løsningen internet-tv. 

ARBEJDSMARKED 

Jobsøgere skal tænke i forretning • 30 

Alt for mange jobsøgere begår den fejl kun at se på deres 

egne egoistiske behov, mener ekspert. 

Job gennem Twitter • 32 

24-årige Tobias Vebel fik tilbudt job gennem sit store netværk 

på det sociale netværk Twitter og er nu CTO i en 

opstartsvirksomhed. 

AKTIVITETER 

Kurser side • 36 

Hold dig fagligt opdateret på PROSAs kurser. Tag på Android-workshop, 

bliv klog på det semantiske web, lær at 

bruge Google Analytics og meget mere. 

Prosabladet · 2 · 2012 3

It-aktuelt 

NOTER 

IBM lagrer en bit i 12 atomer 

Forskere i IBM har lagret en bit i 12 atomer 

og dermed demonstreret en hukommelseskapacitet, 

der er mindst 100 gange mere 

kompakt end nutidens harddiske og SSDhukommelseschips. 

Anti-ferromagnetisme, 

en form for magnetisme, hvor atomerne 

udligner hinandens magnetfelt, blev brugt 

til at fastholde 12 atomer i en stabil gruppe, 

der beholdt sine egenskaber i flere timer 

og ikke blev påvirket af nabogrupper. At 

lagre en byte med information kræver 96 

atomer, og IBM lagrede ordet ’think’ i fem 

blokke med 96 atomer. ’Atom-lagringen’ er 

dog ikke noget, der har udsigt til at blive 

brugt kommercielt i nogen nær fremtid, da 

den blandt andet skal foregå ved meget 

lave temperaturer. 

nif 

Hackere vil lave 

egen satellit 

Hackere fra Chaos Computer Club i Berlin vil sende deres 

egen satellit i kredsløb om jorden, så de kan undgå 

internetcensur. 

Af Nina Ferdinand, nif@prosa.dk 

Berøringsfri telefon på vej? 

Apple har taget patent på en berøringsfri 

teknologi, der tillader brugere at navigere 

i deres mobile enhed blot ved hjælp af enhedens 

bevægelses- og nærhedssensorer. 

Der er før set patenter af den art, men dette 

patent redefinerer 3D-brugerinterfacet, 

så perspektivet hele tiden følger brugeren. 

Det har sat gang i rygter om, at Apple vil 

bevæge sig ind på 3D-området. 

nif 

Kenyansk app finder lægen 

Det kan være svært at finde en rigtig læge 

i Kenya – et land, der er plaget af en del 

kvaksalvere. Det råder en ny mobil-app 

nu bod på, der kan noget så simpelt som 

at vise vej til den nærmeste certificerede 

læge. I et land med kun 7.000 læger og 

40 millioner mennesker er det særdeles 

værdifuld information, og med 25 millioner 

mobiltelefonbrugere i Kenya kan app’en 

MedAfricas information om certificerede 

læger nu udbredes til en langt større del 

af befolkningen. Siden 1. november er 

app’en downloadet 25.000 gange og bliver 

nu downloadet af 1.000 om ugen. Firmaet 

bag, Shimba Technologies, planlægger at 

udvide applikationen med anmeldelser af 

lægerne. 

nif 

Hackere fra Chaos Computer Club i Berlin 

planlægger at opsende deres egen satellit, 

så de kan undgå al form for censur på 

internettet, som for eksempel den kontroversielle 

Stop Online Piracy Act, der er på 

tegnebrættet i USA. 

– Det første mål er et internet i rummet, 

der ikke kan censureres. Lad os fjerne kontrollen 

over internettet fra jordlige enheder, 

siger hacktivisten Nick Farr, der første gang 

søgte bidragydere til projektet i august 

sidste år. 

Planen blev undfanget på Chaos Computer 

Congress i Berlin og involverer 

også et net af stationer her på jorden, der 

skal spore og kommunikere med satellitten. 

På længere sigt håber hackerne 

at sende en amatør-astronaut til månen, 

oplyser BBC. 

Lavpris-netværk 

Det er før lykkedes folk på hobbyniveau at 

sende små satellitter i kredsløb om jorden i 

korte perioder, men den største udfordring 

er at spore enheden. I ægte open source 

hackerspace-ånd vil hackerne spore satellitterne 

via et distribueret netværk af 

lavpris-jordstationer, som kan købes eller 

bygges af enkeltpersoner. 

– Det er en slags modsat gps. Gps bruger 

satellitter til at regne ud, hvor vi er, men 

dette netværk vil fortælle os, hvor satellitterne 

er, siger Armin Bauer, der er involveret 

i projektet, til BBC. 

De første jordstationer skal efter planen 

være klar i første halvdel af 2012 og kommer 

til at koste 100 euro pr. styk. 

En udfordring 

En ekspert dømmer hackernes plan som 

teoretisk mulig, men med mange tekniske 

udfordringer. 

– De satellitter i lav jordbane, som er blevet 

opsendt af amatører indtil videre, bliver 

ikke ét sted, men er typisk i 90 minutters 

kredsløb omkring jorden. Det betyder, at de 

kun kan bruges til kommunikation i den 

korte periode, de er synlige for dig, siger 

professor Alan Woodward fra University 

of Surrey til BBC. 

Han vurderer, at det vil blive svært at 

kommunikere i andet end korte ryk med 

en sådan satellit, også selvom der er mange 

jordstationer. I stedet er hackernes bedste 

mulighed at forsøge at få en satellit i geostationært 

kredsløb, så den bevæger sig med 

samme hastighed som jorden og dermed 

synes at 'stå stille'. ■ 


Kurser vedr. mobile enheder 

Logo solid (C: 100, M: 94, Y: 35, K: 35) 

Logo outline (C: 0, M: 0, Y: 0, K: 0) 

Nr. 

Kursus 

Pris ex. 

moms Dg Jan Feb Mar Apr Maj Jun 

Vurdering / Sammenligning af Windows Phone 7.5, Apple iOS, Android og Web Apps 

SU-899 

Vurdering / Sammenligning af 

Udviklingsmiljøerne 

4.500,- 1 10/2 13/4 15/6 

SU-879 

Vurdering / Sammenligning af 

Support og Management 

4.500,- 1 16/3 11/5 

Windows 8 

MS-800 

Windows 8 Install and Use 

(inkl. Windows 8 tablet) 

8.900,- 2 1-2/2 5-6/3 4-5/4 7-8/5 4-5/6 

MS-801 Windows 8 Programmering Grundkursus 7.400,- 2 20-21/2 15-16/3 16-17/4 10-11/5 7-8/6 

MS-802 Windows 8 Programmering Workshop 7.400,- 2 26-27/4 21-22/6 

MS-805 Windows 8 Programmering Videregående 7.400,- 2 22-23/3 18-19/6 

MS-820 Windows 8 Support 7.400,- 2 13-14/2 12-13/3 10-11/4 14-15/5 11-12/6 

MS-821 Windows 8 Management 7.400,- 2 12-13/4 14-15/6 

Windows Phone 7 

MS-901 

Windows Phone 7.5 Program. Grundkursus 

(inkl. Windows Phone 7.5) 

8.900,- 2 30-31/1 27-28/2 26-27/3 30-1/5 21-22/5 25-26/6 

MS-902 

Windows Phone 7.5 (Mango) 

Programmering Workshop 

7.400,- 2 2-3/1 1-2/2 1-2/3 2-3/4 7-8/5 

MS-905 

Windows Phone 7.5 (Mango) 

Programmering Videregående 

7.400,- 2 8-9/3 29-30/5 

MS-907 

Win Phone 7.5 (Mango) Design and 

Development Application BootCamp 

7.400,- 2 23-24/4 14-15/6 

MS-920 

Windows Phone 7.5 (Mango) Support 

(inkl. Windows Phone 7.5) 

8.900,- 2 6/2 10/4 4/6 

MS-921 Windows Phone 7.5 (Mango) Management 7.400,- 2 19-20/3 2-3/5 

Apple IOS 

AP-901 

iPhone/iPad Programmering Grundkursus 

(inkl. iPad) 

8.900,- 2 

3-4/1 

16-17/1 

13-14/2 

28-29/2 

12-13/3 12-13/4 14-15/5 11-12/6 

AP-902 iPhone/iPad Programmering Workshop 7.900,- 2 12-13/1 27-28/2 23-24/4 25-26/6 

AP-903 

AP-905 

AP-920 

AP-921 

Android 

LX-901 

iPhone/iPad Programmering Workshop 

(inkl. Mac Mini) 

iPhone/iPad Programmering Videregående 

(inkl. iPhone 4S) 

iPhone/iPad iOS Support 

(inkl. iPad) 

iPhone/iPad iOS Management 

(inkl. Mac Mini) 

Android Programm. Grundkursus 

(inkl. Android Tablet) 

LX-902 Android Programmering Workshop 7.400,- 2 

11.400,- 2 12-13/1 27-28/2 23-24/4 25-26/6 

11.500,- 2 26-27/3 7-8/5 

8.900,- 2 26/1 22/3 24/5 

11.400,- 2 16-17/2 2-3/4 7-8/5 

8.900,- 2 12-13/1 

9-10/2 

23-24/2 

13-14/2 

27-28/2 

12-13/4 10-11/5 14-15/6 

16-17/4 18-19/6 

LX-905 Android Programmering Videregående 7.400,- 2 29-30/3 7-8/5 

LX-920 

Android Support 

(inkl. Android Tablet) 

8.900,- 2 27/2 26/4 28/6 

LX-921 Android Management 7.400,- 2 5-6/3 9-10/5 

Web Apps 

SU-901 

Web App Programmering Grundkursus 

(inkl. Mobile device) 

8.900,- 2 11-12/1 13-14/2 12-13/3 10-11/4 7-8/5 11-12/6 

? 

SU-902 Web App Programmering Workshop 7.400,- 2 15-16/2 12-13/4 13-14/6 

SU-905 Web App Programmering Videregående 7.400,- 2 29-30/3 31/5-1/6 

? 

SU-920 

Web App Support 

(inkl. Mobile device) 

5.900,- 1 20/2 16/4 18/6 

SU-921 Web App Management 4.100,- 1 21/2 17/4 19/6 

Karlebogaard: Karlebovej 91 • 3400 Hillerød & Kampehøjgaard: Krajbjergvej 3 • 8541 Skødstrup 

Tlf.: 48 28 07 06 • Mail: super@superusers.dk • Web: www.superusers.dk

It-aktuelt 

NOTER 

Kina når en halv milliard 

internetbrugere 

e-Boks bruges af 

3,5 millioner danskere 

I 2011 fik en halv million flere danskere e-Boks, og 

antallet af dokumenter i den digitale postboks steg 

med 17 procent. 

Efter antallet af kinesiske internetbrugere 

i sidste halvdel af 2011 steg med 28 millioner, 

er der nu i alt 513 millioner kinesere 

med internetforbindelse, viser tal fra China 

Internet Network Information Centre, der 

har forbindelser til den kinesiske regering. 

Det er 38 procent af befolkningen. 

Også internetbrugere, der kommer på nettet 

via deres mobiltelefon, er steget til 355 

millioner eller næsten 70 procent af de 

samlede internetbrugere. 

Kritikere mener dog, at tallene er kunstigt 

oppustet, da de tæller alle brugere over 

seks år, som har været online i løbet af det 

sidste halve år. 

nif 


Designguide til Android 

Version 4.0 af styresystemet Android, Ice 

Cream Sandwich, der traditionen tro er opkaldt 

efter en dessert, kommer med en designguide, 

der skal hjælpe app-udviklerne 

med at gøre deres applikationer lækrere at 

se på samt give hele Android-platformen 

mere brugervenlighed og et mere sammenhængende 

udtryk. Guiden inkluderer 

pædagogiske forslag som for eksempel at 

huske at bruge mange billeder og at give 

brugerne mulighed for at fortryde handlinger 

i stedet for at skulle bekræfte deres 

valg ved hvert eneste skridt. Designguiden 

findes på developer.android.com/design/ 

index.html. 

nif 

Danskerne har nu taget digitaliseringen 

til sig i en sådan grad, at 3,5 millioner mennesker 

bruger den elektroniske brevkasse, 

som i øjeblikket får 40.000 nye brugere 

om måneden. 

Sidste år steg antallet af danskere med 

e-Boks med en halv million, og de mange 

brugere modtog 187 dokumenter, hvilket 

er 27 millioner flere end i 2010. 

I e-Boks kan man få post fra for eksempel 

banker, forsikringsselskaber og mange andre 

offentlige og private virksomheder, og 

e-Boks oplever, at også virksomhederne gør 

flittigt brug af e-postkassen. For eksempel 

sendes der hver måned flere end to millioner 

lønsedler af sted uden brug af papir. 

Frygtløs digitalisering 

Det høje antal brugere er et tegn på, at danskerne 

nu virkelig har taget digitaliseringen 

til sig, mener e-Boks. 

– Den brugerudvikling, vi ser, vidner 

om, at danskerne på ingen måde frygter 

digitaliseringen. Tværtimod ser vi, at efterspørgslen 

går op. Antallet af brugere, 

som ønsker, at flere virksomheder benytter 

e-Boks, er stigende, siger Henrik Andersen, 

administrerende direktør i e-Boks, i en pressemeddelelse. 

– Samtidig oplever vi, at kravet om mobilitet 

er meget udtalt. Man vil have besked, 

uanset hvor man er. e-Boks' app er blevet 

downloadet mere end 160.000 gange den 

første måned efter lanceringen, siger direktøren. 

Den øgede mængde elektronisk post til 

de 3,5 millioner e-Boks-brugere har betydet, 

at 3.135 ton papir blev sparet i 2011. ■ 


Softwareudvikling 

Smarte test i en agurketid 

Cucumber er navnet på et testsystem til software, der tjekker, at programmet opfører 

sig, som forretningen ønsker det. Domæneeksperter kan selv skrive test i naturligt 

sprog, der kan afvikles direkte i et testmiljø. 

Af Tania Andersen, prosabladet@prosa.dk 

En ny måde at teste software på er ved at 

finde indpas i udviklerkredse. Filosofien går 

ud på at sætte domæneeksperterne – dem, 

der ved, hvordan den udviklede software 

skal benyttes – til selv at skrive krav i naturligt 

sprog, som så direkte kan omsættes 

til automatiserede test. 

Et simpelt eksempel kan være: "Hvis brugeren 

klikker på login-knappen, og feltet 

'navn' ikke er udfyldt, så skal systemet give 

brugeren en fejlmeddelelse." Ved hjælp af 

et regulært udtryk kan der også udtrækkes 

parametre såsom tal eller tekst, så testen 

kan genbruges. I det foregående eksempel 

kunne det for eksempel være knapper og 

felters navne, som kunne være variable, 

så en lang række test kan dannes ud fra 

samme regulære udtryk. Hver enkelt bid 

i testen brydes op i individuelle stykker, 

som kan genbruges og sættes sammen på 

kryds og tværs. 

Naturligt sprog giver 

bedre software 

Det er i al sin enkelthed princippet bag 

Cucumber, der oprindeligt er et Ruby-miljø 

til test inden for den metodik, der kaldes > 



> 

Cucumber-eksempel 

I det følgende eksempel beskrives en feature, som et system 

skal have. Det udmøntes i et scenarie, som i eksemplet nedenfor 

kan testes med koden nedenfor, hvor visse parametre udtrækkes 

ved hjælp af regulære udtryk. 

Eksemplet her benytter Cucumber-jvm, som er en Java-udgave 

af Cucumber. Ved hjælp af annotationer i koden omsættes en 

feature skrevet i næsten-naturligt sprog til automatiserede 

test. Koden bag de enkelte dele af scenariet kan genbruges i 

andre scenarier. 

Feature: Daily car maintenance 

Cars need maintenance 

Scenario: Fuelling 

Given a car with 10 litres of fuel in the tank 

When you fill it with 50 litres of fuel 

Then the tank contains 60 litres 

@Feature(value = "CarMaintenance.feature") 

public class FuelCarTest { 

private Car car; 

@Given("^a car with (\\d*) litres of fuel in the tank$") 

public void createCar(int initialFuelLevel) { 

car = new Car(initialFuelLevel); 

} 

@When("^you fill it with (\\d*) litres of fuel$") 

public void addFuel(int addedFuel) { 

car.addFuel(addedFuel); 

} 

@Then("^the tank contains (\\d*) litres$") 

public void checkBalance(int expectedFuelLevel) { 

int actualFuelLevel = car.getFuelLevel(); 

assertThat(actualFuelLevel, is(expectedFuelLevel)); 

} 

} 

Eksemplet stammer fra prosa.dk/link/624. 

Behavior Driven Development (BDD). 

– Det er en måde at beskrive, hvad et system skal gøre, i almindeligt 

sprog, forklarer amerikanske Brian Sletten, som talte om 

Cucumber på efterårets Goto-konference i Aarhus. 

Det handler om at tage udgangspunkt i naturligt sprog, men på 

en måde, så resultatet kan testes programmatisk. Cucumber er et 

slags domænespecifikt sprog, et såkaldt 'lille' sprog. Det rammer 

en balance mellem noget, som alle kan forstå, og noget, som kan 

omsættes til kode. 

– Det gør det nemt for ikke-tekniske mennesker at sige: 'Jeps, det 

er sådan, systemet skal opføre sig.' Og tekniske mennesker kan 

tage reglerne og sørge for, at systemet opfylder dem. 

Unit test er for teknikere 

Brian Sletten var rådgiver på et udviklingsprojekt, hvor metoden 

blev anvendt. Han oplevede, at det var nemt for udviklerne at 

omsætte brugerfortællinger, user stories, fra forretningsdelen 

til Cucumber-test. I Brian Slettens projekt, hvor der skulle bygges 

en REST-grænseflade til et eksisterende system, blev der opereret 

med 2.000 scenarier, og hvert scenarie mundede ud i tre til ti 

sætninger, så det samlede antal test endte på 10.000-20.000, i et 

projekt på omkring 10.000 linjers kode. 

Det skete fortløbende over en perioder på 18 måneder, hvor hver 

iteration i udviklingsprocessen endte med 200 nye scenarier. Den 

ene del af holdet arbejdede med scenarierne og den andel del 

med at implementere funktionaliteten, og når holdene samles, 

ved man, at det er den rigtige funktionalitet, man har arbejdet 

på. Samtidig støder man på problemer og fejl tidligt i processen. 

Til sammenligning er unit test, der har bred anvendelse i udviklingsarbejde, 

meget kodefokuserede og giver kun værdi, hvis 

man tester det rigtige, mener Brian Sletten. Man er nødt til at have 

formåen til at kunne forstå teknikken. Med Cucumber og BDD 

er det den forretningsmæssige del af projektet, der bekræfter, at 

systemet gør det rigtige. 

Levende specifikationer giver pote 

Ole Friis Østergaard, som er udvikler for Aarhus-virksomheden 

Trifork, benytter også Cucumber i sit arbejde. 

– Man tænker på, at det ikke er en test, man skriver, men specifi- 



” 

Det gør det nemt for ikke-tekniske mennesker at sige: 'Jeps, det er 

sådan, systemet skal opføre sig.' 

Brian Sletten, softwareudviklingskonsulent, der har brugt Cucumber-metoden. 

kationer af, hvordan systemet skal opføre sig. Det, man udarbejder 

med kunden, er user stories. Det er inputtet til BDD-cyklussen. 

Så nedbryder man det til en række scenarier, som er en række 

eksemplificeringer af, hvad denne user story egentlig går ud på: 

Givet, at jeg står på login-siden og indtaster forkert brugernavn 

eller password, så skal login fejle. 

Det giver 'levende' specifikationer, som ender med kode, der 

kan afvikles. 

– Cucumber lyder lidt abstrakt, men det er ret simpel teknologi, 

der ligger bag. ■ 

Cucumber, BDD og TDD 

Behavior Driven Development – softwareudvikling, som drives 

frem af krav til programmets opførsel – er en softwaremetodik, 

der har sit ophav i Test Driven Development, hvor udviklingen 

starter med at skrive test til systemet. I BDD er vægten forskudt 

til at handle om systemets opførsel i en bredere forstand end 

blot at teste en bestemt kodestump. 

Cucumber er oprindeligt udviklet til Ruby, men findes også til 

Java, .Net og mange andre miljøer. 

Tegneserie xkcd.com. Standards 

Månedens tegneseriestribe er udvalgt af den amerikanske softwareingeniør Brian Sletten, der er direktør 

i sin egen konsulentvirksomhed Bosatsu Consulting i Los Angeles, med fokus på at bruge og udbrede 

kendskabet til nye teknologier inden for blandt andet webarkitektur, sociale netværk, skalerbare systemer 

og sikkerhed. 


Lønstatistik 

Får du nok i løn? 

Det spørgsmål interesserer vel de fleste, og for de it-professionelle er der kun 

én måde at finde svaret på: nemlig ved at kigge i PROSAs lønstatistik. 

Af Allan Pleman, 

arbejdsmiljøkonsulent, apl@prosa.dk 

Illustrationer: Lars Refn 

Det er ingen hemmelighed, at vi i disse år 

oplever en global økonomisk krise, men 

spørgsmålet er, hvor kraftigt den påvirker 

lønudviklingen i it-faget. For at du ikke skal 

blive snydt eller stille urealistiske lønkrav, 

tilstræber vi i PROSA at lave den mest fyldestgørende 

og troværdige lønstatistik. 

Derfor håber vi, at du vil hjælpe dig selv og 

andre PROSA-medlemmer ved at udfylde 

dette års lønstatistik, som du i disse dage 

vil modtage i et brev eller en e-mail fra os. 

Virksomhedsindeks 

Hvert år udarbejder vi et virksomhedsindeks 

for alle de virksomheder, som vi 

modtager mindst fem besvarelser fra. Der 

er selvfølgelig en del usikkerhed forbundet 

med en indeksering med få besvarelser. Men 

hvis du synes, du ligger dårligt i forhold til 

lønstatistikken, kan det give dig et indtryk 

af, om det er virksomheden, der generelt er 

for fedtet, eller om det er alene er dig, der 

ligger for lavt. Samtidig kan virksomhedsindekset 

være en måde at få begyndt en 

snak om lønniveauet blandt dine kollegaer, 

uden at man skal starte med at spørge til, 

hvad den enkelte får i løn. 

Fokus på pension 

I år har vi valgt at sætte særligt fokus på 

pension. De fleste har i dag en pensionsordning, 

som enten er privattegnet eller 

gennem arbejdsgiveren. Ud over at sikre sin 

alderdom kan man med pensionsordningen 

sikre sig i forbindelse med et eventuelt 

erhvervsevnetab. Konkret betyder det, at 

arbejdsgiveren bliver kompenseret efter tre 

måneders sygdom, hvilket forbedrer chancen 

for at bevare sin ansættelse væsentligt. 

Skulle man være blevet fyret inden, betyder 

det, at man er sikret sin normale løn 

i stedet for sygedagpenge. Vi har oplevet 

mange tilfælde, hvor netop en sikring i forbindelse 

med erhvervsevnetab har hjulpet 

et medlem. Men det er samtidig vores erfaring, 

at alt for mange af vores medlemmer 

og arbejdsgiverne ikke kender til muligheden. 

Så hvis du har en pensionsordning, vil 

vi opfordre dig til at sætte dig ind i, hvad 

den indeholder. Det er selvfølgelig en god 

ide under alle omstændigheder at have et 

overblik over, hvad man har ret til, men det 

vil også hjælpe os til at få et bedre overblik 

over, hvordan vores medlemmer er sikret. 

Opdaterede medlemsoplysninger 

Er du en af dem, der får et brev om lønstatistik 

i stedet for en e-mail, skyldes det, at 

vi ikke har registreret din e-mail-adresse. 

Da det er lettere for dig og billigere for os 

at sende dig en e-mail, vil vi derfor gerne 

opfordre alle til at give os deres e-mailadresse. 

Ud over e-mail-adresser ønsker vi 

samtidig at få opdateret vores oplysninger 

om arbejdsgivere og mobilnumre. 

For at få indsamlet disse oplysninger vil 

du i år opleve, at du kommer over på en ny 

side, når du afslutter den anonymiserede 

lønstatistikundersøgelse. På den nye side 

kan du svare på en ikke anonymiseret undersøgelse, 

hvor vi beder dig om at oplyse 

e-mail-adresse, arbejdsgiver/e og mobilnummer. 

Fordi den del ikke er anonym, har vi mulighed 

for at vise dig, hvad vi har registreret 

om dig. Hvis vores oplysninger er korrekte, 

vil vi bede dig bekræfte dette. Hvis der er 

nogen af oplysningerne, der mangler eller 

er forkerte, vil vi bede dig ændre dem. 

På forhånd tak for hjælpen. ■ 


Kommentar 

Det er en klar fejl at blive ved med at bruge den forældede Mifare-kryptering som platform til Rejsekortet, mener Christian Panton, der 

for to år siden viste, hvor let man kan rejse gratis på kortet. Foto: Lars Bertelsen. 

Rejsekortet er inficeret med 

børnesygdomme 

Kommentar: Rejsekortet baseres på en kryptering, som skulle være 

pensioneret i 90'erne. Alligevel er udrulningen af kortet i fuld gang. 

Af Christian Panton, prosabladet@prosa.dk 

Da jeg i januar 2010 stod i TV-Avisen og demonstrerede, 

hvor let det var at få adgang 

til og ændre i de data, der ligger på Rejsekortet, 

troede jeg, at det ville gøre indtryk 

på selskabet bag kortet. 

Men her to år efter kan jeg konstatere, at 

Rejsekortet, som i skrivende stund er ved at 

blive rullet ud i hovedstadsområdet, fortsat 

baserer sig på sikkerhedsforanstaltninger, 

som længe har været betragtet som usikre. 

Ligesom for to år siden er min holdning, 

at det er en helt klar fejl at blive ved med 

at bruge Mifare som platform. 

For 17 år siden, i 1995, indledte en gruppe 

trafikselskaber arbejdet med at erstatte de 

allerede dengang aldrende klippekort-automater 

med et moderne elektronisk rejsekort. 

Året før var det nye RFID-baserede hukommelseskort 

Mifare blevet introduceret og 

var på det tidspunkt, hvor trafikselskaberne 

begyndte deres arbejde, på vej til at blive 

grundlaget for et nyt elektronisk rejsekort 

introduceret i Seoul, Korea. 

Mifare-kortet vandt stor udbredelse som 

elektronisk rejsekort kloden rundt, blandt 

andet i London, Beijing og Taipei. Mifare var 

således et populært produkt i branchen og 

blev derfor også brugt som grundlag til en 

specifikation af et fælles nordisk rejsekort, 

der blev udviklet i samarbejde med danske 

trafikselskaber omkring årtusindskiftet. 

Den store vision var, at kortet skulle virke 

på tværs af operatører, på tværs af landegrænser. 

Sikkerhed fra 90'erne 

Mifare-kortets hukommelse er beskyttet 

af hemmelige 40 bits-nøgler, og kommunikation 

imellem kortet og kortlæser er 


Kommentar 

krypteret. Kortet blev ligefrem markedsført 

på dets brug af en hemmelig proprietær 

krypteringsteknologi. Det fik i 2007 et hold 

forskere til at kaste sig over den krypteringsalgoritme, 

der blev benyttet. Efter et stykke 

enestående detektivarbejde, hvor Mifarechippen 

blev kortlagt med mikroskop og 

billedgenkendelse af de logiske kredsløb, 

lykkedes det at finde den algoritme, der 

blev benyttet. 

Det viste, at krypteringsalgoritmen havde 

store svagheder, især fordi den aldrig var 

blevet set efter i sømmene af uafhængige 

forskere. Efter at resultaterne blev fremlagt 

i 2007, har forskere fundet yderligere 

problemer i måden, hvorpå krypteringen 

er implementeret. Dette ledte til, at man i 

2009 kunne bryde nøglerne på kortet blot 

ved brug af en computer og en billig usbkortlæser. 

Fejl i sikkerhedssystemer og svagheder i 

krypteringsalgoritmer har en karakteristisk 

failure-mode, som i høj grad minder om 

dæmninger. Når først der er kommet et lille 

hul, går der ikke længe, før dæmningen bryder 

sammen. I en lidt mere sejlivet version 

findes en krypteringsalgoritime fra 70'erne 

kaldet Data Encryption Standard, DES. I 

et forsøg på at gøre opmærksom på DES' 

aldrende eksistens viste den amerikanske 

borgerrettighedsorganisation EFF i 1999, at 

den med en anskaffelse af specialdesignet 

Hård kritik af Rejsekortet 

Rigsrevisionen konkluderede i juni 

2011, at selskabet bag Rejsekortet ikke 

i tilstrækkelig grad havde sikret sig, at 

dets leverandør forstod ønskerne til systemet. 

Rejsekortet er blevet forsinket 

mindst fire år som følge af blandt andet 

leverandøren East-West Denmark Aps’ 

overskridelse af tidsfristerne for delene 

til kortet. 

Også kortets brugervenlighed er blevet 

kritiseret i medierne, herunder de forvirrende 

ens tjek ind- og ud-maskiner samt 

de 40.000 dummebøder, der er blevet 

udstedt til folk, der har glemt at tjekke 

ud på to millioner rejser. Softwareguru 

Poul-Henning Kamp har en lang række 

kritikpunkter mod Rejsekortet, læs 

nogle af dem på hans blog her: ing.dk/ 

artikel/119821-rejsekort-review. 

Det er let at bryde krypteringen på Rejsekortet med en Mifare-kortlæser, der findes på 

nyere smartphones. Foto: Lars Bertelsen. 

hardware til en kvart million dollar, kaldet 

deep-crack, kunne bryde DES' kryptering 

på 4½ dag i gennemsnit. En tilsvarende 

øvelse i dag ville kunne gennemføres ved 

brug af grafikkortene i en håndfuld spillecomputere. 

Hul på Rejsekortet 

Da det gik op mig, at Rejsekortet var baseret 

på Mifare, skyndte jeg mig til Høje 

Taastrup Station og bestilte et sådant, 

således at jeg kunne blive test-pilot på en 

strækning på Vestsjælland. Efter lidt tid 

lykkedes det da også at få dumpet hukommelsen 

ned i en fil på min computer. Det 

stod imidlertid klart, at det ikke var umiddelbart 

til at tyde, hvad de forskellige dele 

af hukommelsen repræsenterede. Til mit 

held viste det sig dog, at specifikationen 

til en tidligere version af Rejsekortet var 

blevet offentliggjort år tidligere, men nyere 

versioner blev ikke længere offentliggjort 

efter opdagelsen af sikkerhedsproblemerne 

med plastikkortet. Efter timers interessant 


Kommentar 

læsning stod følgende klart: 

For at spare på pladsen på kortet og minimere 

transaktionstiden er alle dataformater 

ikke nødvendigvis byte-aligned og 

kan have ulige antal bits, således at de 

ikke optager mere plads end nødvendigt. 

Alle de vigtige dele af kortet er beskyttet 

af en kryptografisk signatur. Denne signatur 

bliver dannet ved hjælp af DES. Og til 

genereringen af denne signatur samt til 

krypteringen af kommunikationen med 

kortet anvendes det samme sæt nøgler til 

alle brugere. 

Dette betyder, at bryder man nøglerne 

på blot ét kort, vil disse være gyldige for 

alle Rejsekort. Derfor skal der forholdsvist 

lidt til, før Rejsekort A/S mister monopolet 

på at udstede billetter. Særligt fordi nye 

smartphones i dag leveres med indbygget 

Mifare-kortlæser, således at snydetampe 

ikke skal ud og investere i kompliceret 

udstyr. 

Security through obscurity 

Auguste Kerckhoff formulerede allerede i 

1883, at design af sikkerhedssystemer ikke 

bør hemmeligholdes, på nær nøglerne til 

systemet. Dette princip betyder ofte, at 

man ikke kan sikre sine systemer udelukkende 

på baggrund af hemmeligholdelse af 

dets funktion. Tværtimod viste det sig, da 

der blev kigget nærmere på Mifare, at der 

var store kryptografiske, og mindst lige så 

Svar fra Rejsekort A/S 

Direktør i Rejsekort A/S Bjørn Wahlsten svarer følgende på kritikken: 

Vi følger løbende udviklingen på sikkerhedsområdet, ikke kun her i Rejsekort A/S, men 

også sammen med en række af andre trafikselskaber med tilsvarende løsninger, som vi 

har et tæt samarbejde med. Vi har endvidere taget en række skridt til at forbedre sikkerheden 

omkring Rejsekortet, på såvel kort som langt sigt. Ligesom andre selskaber, 

der beskæftiger sig med beslægtede områder, offentliggør vi naturligvis ikke de metoder 

og formater, der knytter sig brugen af Rejsekortet. 

I forhold til snyd på de eksisterende billettyper er der reelt set intet problem og hvis nogen 

ønsker at snyde, er sandsynligheden for, at de bliver identificeret og politianmeldt 

og dømt for bedrageri meget stor. Dette er der nu med sms-billetter præcedens for. 

Afslutningsvis skal vi fremhæve, at der kun er registreret ekstremt få tilfælde, hvor det 

er lykkedes en person at misbruge et rejsekort, sådan at det har været muligt at foretage 

en gratis rejse. Dette omfatter ikke kun rejsekort i Danmark, men også de rejsekort-løsninger 

der findes i andre lande, hvor der er et betydeligt større antal rejsekort 

i omløb. Antallet af disse tilfælde er helt marginalt i forhold til de tilfælde, hvor der 

snydes ved mere konventionelle løsninger. 

Christian Panton er 28 år, cand. scient. i eScience og brød i 2009 krypteringen på Rejsekortet. 

Læs hans blog på christian.panton.org. Foto: Lars Bertelsen. 

store implementationsmæssige, problemer 

i kortets design. 

Tilsvarende er det stadig min påstand, at 

Rejsekortet lider af de samme problemer. Det 

bliver ikke bedre af, at specikationerne til 

dataformaterne hemmeligholdes, således 

at det ikke er muligt for tredjeparter som 

mig at undersøge, hvordan det faktisk står 

til. I hvert fald er det værd at bemærke, 

at samtidigt med at specifikationerne til 

kortet blev udformet, og hele verden stod 

på den anden ende for at gennemteste og 

eliminere eventuelle Y2K-bugs, lykkedes det 

i iver over at spare bits på kortet at klemme 

et hhv. år 2021-, 2031- og 2041-problem ind 

i specifikationen. 

Signaturene på kortet baseres stadig på 

en krypteringsalgoritme, som skulle være 

pensioneret i 1999, og hvis man kunne låne 

en netcafé i et par dage, ville man kunne 

finde nøglen og selv lægge gyldige billetter 

på kortet med sin mobiltelefon. Dertil 

eksisterer der sikkert allerede en lang række 

replay-angreb, som der endnu ikke er taget 

højde for. 

Nu er jeg stor tilhænger af offentlig transport, 

og jeg håber ikke, at folk vil spilde en 

masse CO2 på at finde disse nøgler. Men det 

ærgrer mig, at det, allerede inden kortet for 

alvor er i landsdækkende drift, har så slæbt 

så mange børnesygdomme fra 90'erne med 

sig, som softwareverdenen for længst har 

opbygget resistens over for. ■ 

Forfatteren 

Christian Panton er 28 år, er cand. 

scient. i eScience og brød i 2009 krypteringen 

på Rejsekortet. Læs hans blog på 

christian.panton.org. Hør Christian Panton 

fortælle om, hvordan han hackede 

Rejsekortet på PROSAs Superheltekursus 

for it-professionelle under 35 år 13.- 

15. april i Korsør. Se mere på prosa.dk/ 

kursus. 



Teknologisk er mainframen fulgt 

med tiden, men det har de færreste 

opdaget. Danmark bruger stadig flere 

datakræfter fra mainframes, men en 

generationskrise lurer forude. 

Af Torben B. Sørensen, 

prosabladet@prosa.dk 

Et Danmark uden mainframes ville se meget anderledes 

ud. Næsten alle bankerne kører mainframe. Hovedparten 

af de kommunale it-systemer er afhængige af mainframes. 

Staten bruger mainframe i stor stil. Uden mainframes 

ville vi hverken have dankort, CPR, Skat, Betalingsservice, 

E-boks eller netbank. 

Alligevel hører offentligheden meget lidt om mainframen. 

Den klassiske computer er blevet den usynlige 

kæmpe, som ingen taler om. Og det har givet mastodonten 

et problem: Et generationsskifte blandt driftsfolkene er 

på vej, men der er ingen til at tage over. Den kommende 

generation af mainframe-medarbejdere er svær at få øje 

på. Derfor er virksomheder som KMD nu gået i gang med at 

oplære unge it-folk i at betjene de traditionsrige maskiner. 

At betjene en mainframe kræver nogle særlige færdigheder. 

Det hænger sammen med, at platformen bygger 

videre på en teknologi, der har over 40 år på bagen. Men 

samtidig er den ikke stået stille teknologisk. En mainframe 

i dag er meget anderledes end den maskine, man kendte 

for 15-20 år siden. Den har fået en række åbne teknologier, 

der supplerer de gamle og velkendte: Linux, Java, TCP/IP 

og web er kommet til, og integrationen med andre serverplatforme 

er gjort tættere. 

Eksperterne har spået mainframen død i mange år. Antallet 

af mainframekunder i Danmark er da også faldet 

i flere år. Men de, der er tilbage, køber stigende mængder 

af datakraft. 

På de følgende sider går Prosabladet bag om it-Danmarks 

usynlige kæmpe: Mainframen. ■ 



blod 

Tema 

indhold: 

Mainframe udvikler 

sig med Linux og 

hybrid arkitektur 

side 16 

Mainframens 

historie 

side 18 

Mainframe søger 

unge entusiaster 

side 19 

Farvel til 

mainframe 

side 22 

Illustration: Lars Refn 

Mainframeord og 

forkortelser 

side 23 



Mainframen udvikler sig med 

Linux og hybrid arkitektur 

Færre danske firmaer har deres egen mainframe, men samlet set øger de danske 

mainframebrugere investeringerne i platformen. Mainframen overlever via 

fornyelse og integration. 



Det sidste par år har IBM haft stigende salg 

til firmaets danske mainframekunder. Det 

gælder både, når man ser på datakraft og 

på omsætning. Danskerne bruger altså 

mere mainframe. 

Men samtidig er mængden af kunder 

faldet de sidste mange år. Nogle få kunder 

har helt forladt platformen. Ifølge IBM er 

det typisk nogen, der har haft en lille mainframe, 

eller hvor mainframen har kørt en 

enkelt isoleret applikation. 

Andre kunder har outsourcet driften til 

en af de tre store driftudbydere: IBM, CSC 

og KMD. Det er med til at gøre mængden 

af mainframeinstallationer mindre, uden 

at kunderne reelt forsvinder. 

Ifølge Peter Sommer, der er afdelingsdirektør 

med salgsansvar for servere, herunder 

mainframes, i IBM Danmark, har 

mange af kunderne de seneste år vurderet 

økonomien i platformen: 

– Vi fik uventet hjælp fra en konkurrent. 

I sommeren 2009 besøgte de alle vores 

kunder og hævdede, at man kunne spare 

mindst 30 procent ved at droppe mainframen 

til fordel for deres platform. Der blev 

vi udfordret. Men så sendte vi teams ud 

til kunderne, der indsamlede nøgletal om 

deres brug af mainframen. Og i dag kan vi 

se, at ingen af kunderne har valgt at droppe 

mainframen, siger Peter Sommer. 

De store gamle vandkølede mainframes 

som IBM’s System/360 er i dag afløst af 

mindre kasser med større regnekraft. 

Foto: IBM. 

en lille model, kunne kunden opgradere 

til en større uden at skulle omskrive al sin 

software. Det var banebrydende, og maskinserien 

blev en verdenssucces. 

Et assemblerprogram skrevet i 1960'erne 

kan stadig køre uden ændringer på den 

seneste maskine i zEnterprise-serien fra 

IBM. Men det betyder ikke, at teknologien 

har stået stille. De sidste 10 år har 

platformen udviklet sig på to væsentlige 

områder, siger teknisk specialist Per Rosenquist 

fra IBM: 

– Platformen kan i dag køre Linux fuldt 

virtualiseret på lige fod med andre servertyper. 

Og vi har gjort mainframen til en hybrid 

platform, hvor man kan supplere dens 

egne processorer med POWER-processorer, 

Intel-processorer eller specielle acceleratorer. 

På den måde kan man få en tæt kobling 

Får Linux og hybrid arkitektur 

Den moderne mainframes historie begyndte 

i 1964, hvor IBM lancerede System/360. 

Det er it-branchens første eksempel på en 

hel serie af computere, der er indbyrdes 

kompatible. Når en kunde voksede ud af 

Med en klokfrekvens på 5,2 GHz er CPU’en i de nyeste IBM-mainframes den hurtigste 

kommercielt tilgængelige chip. Foto IBM. 



” 

Cloud kan fjerne noget af den kompleksitet, der i dag 

afholder folk fra at vælge mainframen. 

Peter Mortensen, afdelingschef i KMD. 

De nyeste IBM-mainframes kan integreres med Intel-baserede bladeservere, som styres fra mainframens centrale administrationssystem. 

Foto: IBM. 

mellem teknologierne – vi tager nogle af 

dyderne fra mainframen og overfører til 

den distribuerede it-verden, siger han. 

Den hurtigste processor 

Omkring halvdelen af de danske mainframekunder 

har Linux i drift eller er begyndt 

at eksperimentere med det. 

En af dem er KMD, hvor afdelingschef 

Peter Mortensen påpeger nogle fordele ved 

Linux på mainframe: 

– Det er en meget effektiv og billig platform 

til Oracle-databaser. Det skyldes, at 

Oracle tager licens pr. processor. Proces- 

sorerne i mainframen er meget stærke, og 

dens virtualisering er så effektiv, at man 

kan køre mange virtuelle Linux-servere på 

en enkelt processor, fortæller han. 

Mainframens processor er i dag en 64-bit 

CPU med en klokfrekvens på 5,2 GHz – det er 

den højeste klokfrekvens for en processor til 

> 



Mainframens historie 

1951: UNIVAC I er den første mainframecomputer, 

der produceres i 

flere eksemplarer. Firmaet bag 

hedder i dag Unisys. 

1959: IBM lancerer model 1401, den 

første masseproducerede, fuldt 

transistorbaserede mainframe 

med ferritkernelager. 

1961: 

B5000 fra Burroughs lanceres 

med virtuel memory, multiprogrammering 

og multiprocessormulighed. 

1964: IBM lancerer System/360, en 

komplet familie af indbyrdes 

kompatible mainframes. 

Adresserne er på 24 bit, registrene 

på 32 bit. 

> 

gængs kommerciel databehandling. En anden 

årsag til, at processorerne er effektive, 

er, at al I/O er lagt ud til specialprocessorer, 

de såkaldte kanaler. Dermed skal CPU'en 

ikke bruge kræfter på I/O, og Oracle tager 

ingen licens for kanalprocessorerne. 

Savner markedsføring 

På tekniksiden har Peter Mortensen fra 

KMD ikke noget at klage over. Derimod 

er han mindre begejstret for IBM's indsats, 

når det gælder markedsføring af 

mainframes: 

– Det har overrasket mig, at fokus i den 

grad er forsvundet fra platformen. Da jeg 

begyndte i KMD, havde vi ikke andet end 

mainframes. Siden fik KMD andre maskintyper 

ind, og i mellemtiden holdt man op 

med at tale om mainframen. Den har udviklet 

sig fantastisk, men ingen kender den 

længere. Her synes jeg, IBM gør et dårligt 

stykke arbejde for at promovere alle platformens 

styrker, siger han. 

Han savner også lydhørhed, når det gælder 

prissætning. 

– IBM og softwarehusene savner forståelse 

for, at den her platform er presset 

i markedet. I dag er licensaftalerne typisk 

gode, så længe man vokser, men dyre, hvis 

man stagnerer. Her er nogle leverandører 

lydhøre, mens andre ikke er til at ændre på, 

siger Peter Mortensen fra KMD. 

Han møder også en udfordring, når han 

internt skal markedsføre mainframen som 

platform til nye projekter og kunder: 

– Mange af arkitekterne er ikke opmærksomme 

på, hvad platformen kan i dag. Der 

håber jeg, at cloud kan blive en hjælp for 

os, siger han. 

Cloud som salgsværktøj 

Her hentyder Peter Mortensen til, at IBM 

og andre softwarehuse er ved at udvikle 

software, der gør det muligt at udbyde 

mainframedatakraft som en cloud-løsning. 

Man kan for eksempel forestille sig en 

webside, hvor man bestiller en virtuel server. 

Man angiver ønskerne til regnekraft, 

memory, diskplads og netværk. Herefter 

får man tildelt en server med besked om, 

hvad dens IP-adresse er. Ingen ved, om der 

bag systemet ligger en Intel-baseret Unixserver 

eller en mainframe. 

– Det kan fjerne noget af den kompleksitet, 

som i dag holder folk væk fra platformen 

på trods af dens effektivitet, mener Peter 

Mortensen. 

I Danmark har IBM ikke fået en ny mainframe-kunde 

i mange år. Det skete sidst for 

godt 10 år siden, da Telia ville bygge et nyt 

produkt på Linux på mainframe. Det projekt 

blev opgivet igen. Men Per Rosenquist venter, 

at der kommer en ny dansk mainframekunde 

i løbet af det næste års tid. ■ 

1970: System/370 afløser S/360. Nyt 

er chipbaseret hukommelse i 

stedet for ferritkernelager. 

1975: Amdahl leverer den første IBMkompatible 

mainframe. Kunden 

er NASA. 

1983: Med S/370-XA udvides adresserummet 

på IBM-mainframes 

fra 24 til 31 bit. 

1985: IBM lancerer model 3090 i 

S/370-arkitekturen. Den anvender 

memorychips med kapacitet 

på 1 megabit. 

1990: ES/9000 er IBM’s navn for de 

første maskiner i S/390-arkitektur. 

Nyt er optisk sammenkobling 

af mainframes med 

ESCON-teknologi. 

1994: IBM lancerer Parallel Sysplex, 

der lader flere mainframes arbejde 

sammen som et enkelt 

logisk system. 

1999: IBM leverer Linux til mainframes. 

2000: IBM går til 64 bit-adressering. 

Konkurrenterne Amdahl og Hitachi 

Data Systems trækker sig 

ud af markedet for IBM-kompatible 

mainframes. 

2006: IBM’s mainframes hedder nu 

IBM System z. 



Hvis man i forvejen er interesseret i Linux, kan det være en god vej ind i mainframeverdenen. Linux på mainframe er 99,9 procent som 

enhver anden Linux, siger systemprogrammør Klaus Johansen fra KMD. 

Mainframen søger 

unge entusiaster 

Et generationsproblem spøger i fremtiden, hvis det ikke lykkes at gøre flere unge 

interesserede i mainframeplatformen. 

Af Torben B. Sørensen, prosabladet@prosa.dk. Foto: Lizette Kabré. 

Mens mainframen har været gennem en 

teknologisk foryngelseskur de senere år, 

gælder det samme ikke for de mennesker, 

der betjener den. Danske virksomheder har 

brugt mainframes i de sidste 40 år, og de 

systemprogrammører, der voksede op med 

dem, er i dag på vej på pension. Mange har 

allerede forladt arbejdsmarkedet. 

Med sine 31 år er Klaus Johansen et godt 

stykke under aldersgennemsnittet blandt 

systemprogrammørerne i KMD. Han er en af 

de få yngre it-folk, der satser på en karriere 

som mainframemand. Det hele begyndte 

nærmest ved et tilfælde, fortæller han: 

– Jeg læste til civilingeniør på DTU og 

manglede fem point på et semester. Så 

stødte jeg tilfældigt på et kursus i mainframeteknologi, 

som IBM kører sammen 

med DTU. Jeg meldte mig til, og det fangede 

mig. Jeg kendte kun mainframes fra film, 

hvor der er enorme røde og blå maskiner 

med store båndstationer. Så det var overraskende 

at lære, hvad en mainframe er i 

dag, siger Klaus Johansen. 

En af gæsteforelæserne på kurset var 

Peter Mortensen, der er IT Operation Manager 

i KMD. Da Klaus Johansen skulle 

> 



” 

Det var overraskende at lære, hvad en mainframe er i dag. 

Klaus Johansen, systemprogrammør i KMD. 

> 

vælge afgangsprojekt, kontaktede han 

KMD-manden. Resultatet blev et projekt 

om overvågningsværktøjer til Linux på 

mainframe. Da eksamen var overstået, 

havde Klaus Johansen et job i KMD. 

– Jeg startede med at vedligeholde og 

opbygge Linux-systemer på mainframe. 

Det var okay, da det nu var den vinkel, jeg 

var kommet ind med. Men på længere sigt 

ønskede jeg at flytte over til 'rigtig' mainframeteknologi 

med z/OS. Det arbejder jeg 

med i dag, skønt jeg ikke helt har sluppet 

Linux, fortæller han. 

Jobbet som systemprogrammør svarer 

til, hvad der i Windows hedder en administrator 

og i Unix-verdenen en systemadministrator. 

Trods navnet er der meget 

svingende mængder programmering i 

stillingen, den handler lige så meget om 

praktiske opgaver såsom at sætte nye diske 

på systemet, opgradere operativsystemet 

og installere softwarepakker. 

Svært at lære 

Klaus Johansens arbejde i dag dækker blandt 

andet overvågning og automatisering. Det 

hænger sammen med, at man i dag kører 

en mainframeinstallation anderledes end 

tidligere: 

– I gamle dage havde du operatører, der 

stort set hele tiden overvågede systemloggen 

og reagerede, når der var brug for 

det. Det har man ikke ressourcer til i dag. 

Derfor er det essentielt at automatisere og 

opfange alarmer. Det handler også om at 

sikre, at de forskellige softwaresystemer 

bliver startet og stoppet i den rigtige rækkefølge, 

forklarer han. 

Klaus Johansen kan godt anbefale andre 

unge at snuse til mainframeteknologien. 

Og hvis de bliver fanget af den, skal de kaste 

sig ud i det. Men det kræver en indsats: 

– I mange år har mainframeinstallationerne 

ikke haft tradition for at oplære nye 

folk. Så man kan blive nødt til selv at sætte 

sit forløb sammen og sørge for, at der er 

plads til en. Det afhænger selvfølgelig af, 

hvad det er for et sted, man kommer ind. 

Desuden er der en stejl indlæringskurve, 

fordi alt er meget anderledes i forhold til 

Windows eller Linux, siger han. 

Som eksempel nævner han, at når en 

mainframemand siger 'storage', mener han 

som regel 'memory'. Diske hedder DASD, og 

filer hedder datasæt. 

KMD tester tre unge 

Siden Klaus Johansen begyndte i KMD i 

slutningen af 2007, har fem-seks mand 

forladt afdelingen på grund af alder. For at 

komme i gang med et generationsskifte har 

hans chef, Peter Mortensen, hentet tre yngre 

medarbejdere ind, hvoraf Klaus Johansen er 

den ene. Peter Mortensen forklarer: 

– Vi har med vilje valgt tre personer 

med forskellig uddannelsesbaggrund. Hvor 

Klaus Johansen er civilingeniør, er den 

anden datamatiker med baggrund i vores 

udviklingshus. Den tredje begyndte i en 

alder af 17 og har altså ingen afsluttet uddannelse. 

Over de kommende år vil jeg så 

vurdere, hvilken profil der er bedst egnet, 

når vi skal finde nye folk til mainframedriften, 

siger han. 

Klaus Johansen mener, at hvis branchen 

sørger for at reagere på behovet for nye 

mainframefolk nu, kan problemet løses. 

Men det kræver, at de unge bliver gjort opmærksomme 

på, at platformen eksisterer, 

og at der er jobmuligheder i den. 

Ifølge Peter Mortensen tager det gerne 

fem år, før en medarbejder er selvkørende 

på mainframeplatformen. Men han håber, 

at et nyt uddannelsesinitiativ kan skære 

noget af læretiden: 

– Alle vore tre unge medarbejdere kommer 

på kurset "Mainframe Academy", som 

softwarehuset CA har oprettet. På den 

måde kan de måske komme hurtigere ind 

i termerne og teknologien, forklarer han. 

"Mainframe Academy" er en kombination 

af e-læring, online kurser og praktiske 

øvelser på en mainframe. Kurserne afsluttes 

med test og certificering som Certified 

Mainframe Professional. 

Venlige værktøjer 

Kurser som DTU-kurset "Basisuddannelse 

i mainframe – z/OS" og "Mainframe Academy" 

er blandt de tiltag, mainframebranchen 

har taget for at få yngre mennesker 

gjort interesserede. En anden vej er at gøre 

mainframen lettere at have med at gøre. Her 

har man udviklet web-baserede værktøjer 

til nogle af de hyppigste systemopgaver. 

– Selvom der er kommet flere grafiske 

værktøjer, så er det stadig ikke så intuitivt 

at installere et produkt, som det er under 

Windows. Man skal kunne mere end bare 

klikke 'Næste', 'Næste', 'Afslut'. Arkitekturen 

er fundamentalt anderledes, og det skal 

man lære, før man behersker den. Selvom 

jeg har grafiske værktøjer, foregår meget 

af mit arbejde stadig ved en traditionel 

3270-terminalemulering. Man vænner sig 

hurtigt til det, og det viser sig at være supereffektivt, 

siger Klaus Johansen. ■ 





” 

At skifte it-platform, mens systemerne er i drift, er som at udskifte dæk, sæder 

og motor på en bil, mens den kører ud ad landevejen. 

Hans-Henrik Mejløe, direktør for Policeadministration og IT Services i Sampension. 

Farvel til mainframe 

betød goddag til 

Windows-mainframe 

Sampension forlod mainframen til fordel for et decentralt client-server-miljø. Ved 

hjælp af mainframe-inspireret teknologi er det miljø i dag centraliseret. 



For 10 år siden trak Sampension stikket ud 

på pensionselskabets mainframe. Siden da 

har firmaet sparet et trecifret millionbeløb 

på it-omkostningerne. Besparelsen betyder 

ikke, at man har givet køb på funktionalitet, 

tværtimod kan systemerne i dag tre gange 

så meget som for 10 år siden. 

Men det vidste Sampension ikke i midten 

af 1990'erne. Derfor var det en usædvanlig 

og modig beslutning, da Sampension helt 

tilbage i 1996 besluttede at droppe to af 

sine platforme og satse helhjertet på Windows. 

Som de fleste andre virksomheder i 

finanssektoren havde pensionsselskabet 

en mainframe med egenudviklede Cobolapplikationer 

til kerneforretningen. Derudover 

var der et midrange-lag med både 

en AS/400 og Unix-systemer. 

Det fortæller Hans-Henrik Mejløe, der 

er direktør for Policeadministration og IT 

Services i Sampension: 

– Vi tog hele vores it-platform op til revision 

i 1995. Nogle af vores systemer var 

10-20 år gamle, og det kneb med dokumentationen 

af dem. Vi nærmede os et 

årtusindskifte, der kunne give problemer. 

Selvom client-server-miljøet med Windows 

ikke var så modent som de andre platforme, 

vurderede vi, at det ville nå op på siden af 

dem i løbet af fem år. Så derfor valgte vi at 

skifte, siger han. 

Færdige på fem år 

Hans-Henrik Mejløe og hans kolleger var 

klar over, at det var en stor mundfuld at 

udskifte systemerne, mens forretningen 

stadig skulle holdes kørende. De valgte at 

gøre det på kort tid. Efter fem år var platformskonverteringen 

gennemført, og man 

kunne slukke for mainframen. 

På det tidspunkt havde Sampension en 

server pr. applikation. Men så blev virtualisering 

en mulighed. I 2005 blev serverne 

virtualiseret på en VMware-platform med 

fire fysiske servere. 

– Man kan sige, at vi er gået fra mainframen 

over et decentralt miljø til en Windowsmainframe. 

Det virtuelle miljø har nogle af 

de fordele, vi kender fra mainframen, når 

det gælder performance og stabilitet – men 

det er billigere, bemærker han. 

Skiftede til standardvarer 

Hans-Henrik Mejløe beskriver det som en 

rejse fra et rent mainframemiljø med lav 

kompleksitet, men også lav fleksibilitet. Så 

supplerede man mainframen med Unix, 

AS/400 og client-server, det gav høj kompleksitet. 

Ved at droppe mainframen og 

midrangesystemerne blev fleksibiliteten 

øget. Og ved hjælp af virtualisering er 

Sampension nu i en position med lavere 

kompleksitet og højere fleksibilitet. 



Foruden den økonomiske gevinst ser 

Hans-Henrik Mejløe flere andre fordele ved 

at flytte til Windows-verdenen: 

– Vi valgte at gå fra egenudviklede applikationer 

til brug af standardapplikationer. 

Der har vi et stort udvalg at vælge imellem, 

fordi alle udvikler til Windows-platformen. 

Og det er ikke noget problem at finde folk 

med de rette kompetencer, siger han. 

Derudover betyder skiftet til standardapplikationer, 

at Sampension hurtigere kan 

udvikle og implementere nye produkter og 

services til kunderne. 

Svært at lukke ned 

Alligevel viser erfaringen, at det kan være 

svært at lukke gamle systemer helt ned: 

– Det krævede hårdt arbejde at nå dertil, 

hvor de enkelte forretningsansvarlige 

kunne skrive under på, at de nu ikke længere 

havde brug for noget i det gamle system. 

Hvis andre virksomheder vil lære af vores 

Det virtuelle miljø har nogle af de fordele, 

vi kender fra mainframen, når det gælder 

performance og stabilitet, men det 

er billigere, siger Hans-Henrik Mejløe fra 

Sampension. 

Foto: Sampension. 

erfaring, skal de huske at afsætte de nødvendige 

midler til at holde den gamle platform 

i luften, mens den nye bliver indført. Jeg 

sammenligner det med at udskifte dæk, 

sæder og motor på en bil, mens den kører 

ud ad landevejen, siger han. 

Selvom Sampension på ingen måde fortryder 

skiftet, er Hans-Henrik Mejløe ingen 

modstander af mainframeteknologien: 

– Der var en masse hype for nogle år 

siden om, at mainframen var noget skidt, 

der bare skulle afskaffes. Men meget af 

den teknologi, vi nu får på client-serverplatformen, 

har mainframen haft i mange 

år. Selvom skiftet var det rigtige for os, har 

der utvivlsomt også været en udvikling på 

mainframesiden, bemærker han. 

Foruden Sampension har blandt andre 

rederiet DFDS og fagforbundet Træ Industri 

Byg droppet mainframen. Nogle har valgt at 

køre videre med de gamle Cobol-applikationer, 

som de har flyttet til en ny platform. ■ 

Mainframeord og forkortelser 

3270: Standard for terminalkommunikation med en mainframe. 

CICS: 

COBOL: 

DASD: 

EBCDIC: 

kanal: 

LPAR: 

Customer Information Control System, transaktionsserversoftware til IBM mainframes. 

COmmon Business-Oriented Language, et udbredt programmeringssprog på mainframes. 

Direct Access Storage Device, harddisksystem. 

Extended Binary Coded Decimal Interchange Code, tegnsæt på IBM-mainframes. 

Mainframens specialprocessor til kommunikation med I/O-udstyr. 

Logisk partition, virtualisering på mainframes. 

PL/I: Programming Language One, programmeringssprog lanceret omkring 1964. 

SNA: 

systemadministrator: 

systemoperatør: 

systemprogrammør: 

z/OS: 

z/VM: 

z/VSE: 

Systems Network Architecture, netværksprotokol til IBM-mainframes. 

Person med ansvar for forretningsdata på mainframen. 

Person med ansvar for driften af mainframen. 

Person, der installerer og vedligeholder systemsoftware på mainframe. 

Operativsystem til IBM-mainframes, afløste OS/390, som var efterfølgeren til MVS. 

z/Virtual Machine fungerer som hypervisor for en række virtuelle maskiner. 

z/Virtual Storage Extended, et operativsystem til mindre IBM-mainframes. 


Portræt 

” 

Jeg mødte op på dørtrinnet i Libanon og forslog min 

far, at vi river den her rønne ned og bygger et hus, 

hvor I kan få en etage hver. 

Angelo Jihad Saad. 

Fra flygtningelejr 

til it i Danmark 

Angelo Jihad Saad voksede op i en fattig flygtningelejr i Libanon, 

men tilfælde og hårdt arbejde har givet ham en succesfuld karriere 

med it i Danmark. 


Foto: Lars Bertelsen 

Hvis Angelo Jihad Saad skulle skrive en bog 

om sit liv, skulle den hedde "Imod alle odds". 

Og det er også imod alle odds, at han er 

nået til, hvor han er i dag. Han blev født i en 

flygtningelejr i Beirut, Libanon, af palæstinensiske 

forældre midt under borgerkrigen. 

– Jeg må indrømme, at jeg har brugt alle 

de kort, jeg har fået tildelt. Og det viser, 

at man kan opnå det, man drømmer om, 

hvis man arbejder dedikeret nok og sørger 

for at gribe mulighederne, siger Angelo 

Jihad Saad. 

I dag har han tjent mange flere penge, 

end han kunne have drømt om i flygtningelejren, 

har taget en datamatikeruddannelse 

og arbejder nu med teknologisk 

projektudvikling i DR, samtidig med at han 

er ved at tage en MBA på Henley Business 

School, der er en af de 20 bedste MBAuddannelser 

i verden. Han kan takke sit 

eget hårde arbejde og muligheden for at 

komme til Danmark for, at han kom ud af 

slummen – og endte med at tjene penge 

nok til at bygge et femetagershus til sin 

familie, der hvor den fattige rønne stod i 

flygtningelejren Beddawi i Tripoli. 

Da Angelo var tre år, fik hans far job i Tyskland, 

hvor Angelo gik i skole, blev integreret 

i samfundet og talte tysk som førstesprog. 

Han var glad for at gå i skole og havde det 

godt i Berlin. Men som 13-årig blev han igen 

revet ud af sin hverdag, for faren var blevet 

lovet et godt job i Libanon, hvor krigen så 

ud til at være stoppet, og familien flyttede 

tilbage. Kort efter startede urolighederne i 

Libanon dog igen, og væk var jobmuligheden 

og også muligheden for at vende tilbage 

til Berlin, hvor familien havde opgivet sin 

flygtningestatus. I borgerkrigens kaos mistede 

familien tilmed den container med 

alle de ejendele, som familien havde sendt 

fra Berlin, og Angelo måtte vænne sig til 

nogle helt andre leveforhold, end han havde 

haft i Tyskland. 

– Da vi pludselig hverken havde ejendele 

eller penge, måtte vi tage det arbejde, vi 

kunne få, som for eksempel mekaniker. 

Jeg var også nødt til at arbejde og kunne 

ikke gå i skole længere, fortæller Angelo. 

Det største chok for ham var, at han ikke 

længere kunne komme i skole og lære, for 

han kunne hverken tale eller skrive arabisk 

godt nok. 

– Jeg husker en regnvejrsmorgen, hvor 

skoleeleverne kom gående i deres fine, rene 

uniformer, og jeg stod i mit møgbeskidte 

mekanikertøj og ventede på servicebilen 

for at komme på arbejde. Jeg tænkte, at det 

ville jeg aldrig kunne få. 

Huset, de boede i, var utæt og fyldt med 

skimmelsvamp, og hver dag handlede pludselig 

om hårdt arbejde i stedet for skolen, 

som han havde været så glad for. 

Ny start i Danmark 

Fem år efter, da Angelo var 18 år, skete der 

dog noget, som skulle vise sig at åbne helt 

nye muligheder for ham. Han mødte en 

dansk pige på frivilligt arbejde i Libanon, 

som gerne ville vises rundt i Tripoli af den 

unge palæstinensiske fyr og hans venner, 

og det udviklede sig til en forelskelse, der 

fik ham til at tage med pigen til Danmark. 

– Vi besluttede os for at flytte sammen 

i Danmark, og jeg forlod alle mine venner 

og familie og måtte starte helt forfra uden 

at kende nogen, siger Angelo. 

I København kastede han sig over de nye 

muligheder for at lære og kunne efter et 

halvt år nok dansk til at starte i 9. klasse. 

Efter hf tog han to fuldtidsjob samtidig, 

på Hvidovre Hospital om morgnen og i 

PostDanmark om aftenen. Han arbejdede 

konstant, og der var ikke tid til andet om 

aftenen end at spise hurtigt og sove. Forholdet 

til kæresten gik i stykker. 

– Jeg gjorde det, fordi jeg ville tjene nok > 


Portræt 


Portræt 

> 

Angelo Jihad Saad fik sin lyst til at lære i grundskoleårene i Berlin. I Danmark har han fået 

sin drøm opfyldt. Foto: Lars Bertelsen. 

penge til at redde min familie ud af deres 

situation i Libanon. Jeg havde ingen kæreste 

og ingen venner – det var der ikke tid til. 

Men hans ressourcefulde entreprenørånd 

blev ikke slået ned af de hårde arbejdsdage. 

Han var så afhængig af sin cykel på vej 

mellem de to arbejdspladser, at han begyndte 

at opfinde kreative reservedele, til 

når cyklen gik i stykker. Blandt andet satte 

han en ekstra slange i dækket og opfandt 

en cykellygte til nøgleringen, der kan genoplades 

via usb. 

En etage hver til familien 

Efter to år med arbejde døgnet rundt havde 

han tjent nok penge samt taget et bank- 

lån, så han kunne tage ned og overraske 

familien i Libanon med byggeplaner til et 

femetagershus. 

– De vidste ikke, at jeg kom. Så jeg mødte 

op på dørtrinnet og forslog min far, at 'vi 

river den her rønne ned og bygger et hus, 

hvor I kan få en etage hver', fortæller Angelo 

stolt. 

Familiens første reaktion var: Hvor har 

du de penge fra? 

– De var bekymrede for, at jeg havde rodet 

mig ud i noget skidt. Men efter jeg forklarede 

dem det hele, var vi alle sammen næsten i 

ekstase over tanken. Planen blev iværksat 

samme aften. Inden jeg kom til Libanon, 

havde jeg planlagt alle detaljer omkring 

en lejelejlighed, flyttebil mm. sammen med 

en ven, der bor i Libanon. Derfor kunne vi 

begynde at flytte møblerne samme aften, 

og klokken seks om morgenen dagen efter 

var vi i gang med at rive det gamle hus ned! 

Tilbage i Danmark var de ufaglærte job 

ikke nok for ham, så han søgte ind på datamatikeruddannelsen 

trods de gamle venners 

uforståenhed over, at han kunne finde 

på at bruge tid på en uddannelse, når han 

kunne tjene gode penge på et rengøringsjob. 

– Jeg interesserer mig for matematik og 

kreative ting, og så var det en hurtig måde 

at komme ud på jobmarkedet. 

Han sørgede for at kombinere med humanistiske 

fag, så han fik de menneskelige 

aspekter med og så bred en uddannelse som 

muligt. Efter uddannelsen arbejdede han 

med programmering og design i TDC i tre 

år, hvorefter hans afdeling blev outsourcet 

til konsulentbranchen. Her trivedes han 

ikke så godt i længden med den benhårde 

bundlinjefiksering, han oplevede, og valgte 

derfor efter fire år som it-projektleder at gå 

selvstændig blandt andet med sin cykellygteopfindelse, 

som han fik solgt ideen 

til. Men projekterne gik lidt for langsomt, 

så han søgte efter et job, der kunne give 

ham plads til at være kreativ, og det fandt 

han i DR Teknologisk Udvikling. 

– Jeg er typen, der bliver stresset af ikke 

at lave noget. Så nu er jeg også begyndt 

at læse en MBA for at samle min viden og 

erfaringer under én hat og mestre ledelsesfaget 

generelt. 

Der er langt fra en datamatikeruddannelse 

til en MBA, endnu længere fra flygtningelejren 

i Libanon, og mange ville måske 

tænke, at det ikke kunne lade sig gøre, men 

det har Angelo ikke ladet sig slå ud af. 

– Jeg tror på, at du skal acceptere dine 

nederlag, men du kan stadig forme din 

fremtid. Selvom tingene går dig imod, kan 

du vælge din attitude og få det maksimale 

ud af livet alligevel. ■ 

Blå bog 

Angelo Jihad Saad er 38 år, har en uddannelse 

som datamatiker og arbejder 

som teknisk projektleder i DR. Samtidig 

er han ved at tage en MBA (Master 

of Business Administration) på Henley 

Business School i London. 

Han er kæreste med Annemette og har 

to børn på to og fire år. 


Smart-tv 

Fremtidens tv 

kommer fra nettet 

Pladsen i æteren er sparsom. Det nye MPEG-4-baserede format kan presse 

flere kanaler ud af mindre frekvensbånd med højere kvalitet. I horisonten 

er det integration med nettet, som er fremtiden for tossekassen. 


"57 kanaler, og der er ikke noget, der er værd 

at se," lød det fra Bruce Springsteen i en sang 

fra dengang, da kabel-tv blev hvermandseje. 

Og nu bliver der plads til lidt flere i æteren, 

selvom indholdet vist stadig er nogenlunde 

det samme. 

Tidligere blev formatet MPEG-2 anvendt 

for de fleste kanalers vedkommende, men 

nu er alle æterbårne kanaler gået over til 

MPEG-4, der også kendes under navne 

som AVC og H.264. Denne standard har 

gået sin sejrsgang på internettet, hvor 

den giver et væsentligt bedre forhold 

mellem båndbredde og billedkvalitet 

end MPEG-2. 

Afløseren til det nuværende luftbårne 

signal hedder DVB-T2, men ifølge Danmarks 

Radio kommer der ikke til at ske 

noget nyt på området, før det nuværende 

medieforlig udløber i 2014. Den kommercielle 

distributør Boxer vil dog allerede fra 

april begynde at sende TV 2 i HD-opløsning 

via DVB-T2. 

Fra hybrid-tv til internet-tv 

Carsten Corneliussen er talsmand for DR 

og TV 2's sendesamarbejde Digi-tv, og han 

mener, at fremtiden kommer til at ligne det, 

vi kender fra pc- og smartphone-markedet. 

– Der er ikke nogen ny tv-standard på 

tegnebrættet lige nu, men det er der på 

andre områder. 

På tale er blandt andet 3D og ultrahøj billedopløsning, 

som allerede kendes fra Asien. 

Carsten Corneliussen tror ikke på, at 3D er 

interessant for sofa-kiggerne på den korte 

bane, men ingen kan vide, hvad der sker på 

længere sigt. Måske kan et paradigmeskift 

være på vej inden for software. 

Internettet kan spille en rolle som frembærer 

af tv-signaler, men på kort sigt er 

der problemer med at kunne garantere en 

konstant høj båndbredde. Derudover er der 

mange forskellige aktører på markedet, 

hvoraf mange har kommercielle interesser. 

Udviklingen hen imod et internet-integreret 

smart-tv eller det, der kaldes Hybrid 

Broadband Broadcast, kan blive trædestenen 

til det førnævnte paradigmeskift, som 

ændrer billedet. 

– Den type af hybridløsning er formodentlig 

overgangen til det scenarie, hvor nettet 

overtager den rolle, som broadcastnettene 

har i dag. ■ 


Smart-tv 

Brugerpanel: 

Hvad er det lige, der 

er så smart? 

Det er vist ingen hemmelighed, at danskerne i den 

grad har taget den overvældende strøm af smarte 

mobiltelefoner og deres utallige features til sig. Men 

hvad med det nye smarte – nemlig tv'et? 

Af Stine Nysten, sny@prosa.dk 

Når du sidder der i sofaen med aftenkaffen 

og zapperen inden for rækkevidde, hvad 

drømmer du så om, at dit tv kan? 

Vi har allerede vænnet os til, at vores mobiltelefoner 

kan så uendeligt meget mere 

end blot at foretage opkald, og nu følger 

husaltret trop. De nye smart-tv kan nemlig 

blandt andet gå på nettet, installere apps, 

streame video og meget andet direkte på 

den store tv-skærm. 

Mild skepsis 

En ting er dog at kunne udstyre tv-apparaterne 

med alskens features, men gider 

vi bruge dem? 

Det har Prosabladet spurgt brugerpanelet 

om denne gang, og der er en mild skepsis 

at spore: 

– Personligt synes jeg, at smart-tv er totalt 

overflødigt. Hvis jeg vil bruge internettet 

på mit tv, slutter jeg en computer til det. 

Alene grænsefladen mellem tv og tekstinput 

er så rædselsfuldt, at jeg slet ikke gider. 

Og med hensyn til at se film i mere eller 

mindre overbevisende billed/lydkvalitet 

på mit hd-tv, så smider jeg hellere en skive 

i afspilleren, skriver en. 

Men elendigheden har også vækket virkelysten: 

– Så længe interfaces til smart-tv er så 

ringe (og vi har to), så har jeg INGEN forventning 

til smart-tv'et. Når det endelig 

virker, er det sindssygt langsomt! Jeg er 

ved at lave forsøg med en serverløsning 

tilknyttet tuner og tv-software. Det håber 

jeg at kunne optage tv med, som med dlna 

kan streames til et 'skærm-medie'. Flere af 

mine Apple-fone venner har en sådan løsning 

med en elago-tuner, Apple-mini og et 

Apple-tv, iPad etc, lyder det fra en anden. 

Andre kan dog godt se fidusen med den 

nye generation af fjernsyn: 

– Jeg kan se mulighederne ved sammensmeltning 

mellem tv'et og internettet 

– blandt andet som en stor tablet, billedfremviser 

og lignende, skriver en, mens 

en anden bakker op: 

– Jeg ser meget lidt tv, men kunne godt 

have interesse i en enhed som smart-tv. 

Det vil sige alle andre features end sendefladerne. 

Kan se muligheder 

I alt 63 personer har deltaget i panelet, og af 

dem har 49 ingen professionel tilknytning 

til tv-mediet, 12 har en professionel berøring, 

mens en lille håndfuld af brugerpanelets 

deltagere kan se en mulighed for indtjening 

i fremtiden i relation til tv. 

– Jeg udvikler applikationer til Apples 

produkter, og hvis de indgår på tv-markedet 

i fremtiden, kan jeg klart se en mulighed 

for at udvikle produkter hertil, skriver en, 

mens en anden svarer: 

– De online lyd- og videopodcasts, som i 

dag hører nettet til, kommer i højere grad 

til at dukke op på tv, og da jeg selv er podcaster, 

ser jeg en masse muligheder. 

– Hvis ellers tv-markedet bliver mere 

åbent, og softwaren på de forskellige tv 

bliver standardiseret således, at alle hverdagsnørder 

selv kan være med til at udvikle 

apps, som virker på alle tv med samme 

software, så tror jeg nok, at det er noget, vi 

kommer til at se mere af i fremtiden, lyder 

det fra en tredje paneldeltager. 

Der er dog ikke mange i brugerpanelet, der 

tror, at 2012 bliver året, hvor tv'et for alvor 

sætter sit aftryk på it-branchen. 

– Jeg ser ikke rigtigt, at krydsfeltet mellem 

arbejdsrelateret it og tv kommer til at 

blive særligt påvirket af web-tv på hverken 

computere eller mindre enheder. Måske 

undtaget relateret til øget mulighed for og 

forbedring af muligheden for at holde tv-/ 


” 

Personligt synes jeg, at smart tv er totalt overflødigt. Hvis jeg vil bruge 

internettet på mit tv, slutter jeg en computer til det. 

Brugerpaneldeltager. 

Smart-tv 

– Jeg føler, at tv-mediets brug er gammeldags 

og uopfindsomt. USA er godt på vej med 

nye tiltag som Netflix og iTunes' film- og 

tv-leje. Men i Danmark står det skidt til. Vi 

får nogle få lignende fra de store udbydere, 

men de er mangelfulde, dyre og mest af alt 

en gimmick for at sælge deres grundpakker 

til tv, lyder det fra en paneldeltager. 

visuelle møder mellem parter, der er fysisk 

fjernt fra hinanden – hvilket vil øge effektiviteten 

af kommunikationen, lyder et bud. 

Illustration: Lars Refn 

Tv er privat 

I det hele taget mener de fleste, at den professionelle 

brug af tv først og fremmest vil 

komme til at dreje sig om udviklingen af 

mødefaciliteter. 

Mange mener, at tv'et og medhørende kiggeri 

hører til privatsfæren. 10 paneldeltagere 

beskriver sig selv som avancerede brugere 

af tv-mediet, 25 kalder deres forhold til kigkassen 

afslappet, mens 18 karakteriserer sig 

selv som selektive. De sidste 10 definerer sig 

som uinteresserede i tv. 

– Privat vil jeg gerne kunne komme frem 

til, at tv'et også er min internetskærm, 

så der kan surfes frit, hentes film, være 

en slags pc/computer til brug for sideløbende 

informationer med hensyn til det 

viste tv-program eller i forbindelse med 

alt mulig andet relevant, mens man ser 

tv-udsendelser, skriver en. 

Flere peger på, at netop tv'ets grundfunktion 

også er dets akilleshæl. 

Vil selv vælge 

Det er da også bedre og større valgmuligheder 

og frihed til selv at bestemme, hvad der 

vises, der står øverst på paneldeltagernes 

ønskesedler. 

– ÆGTE video-on-demand. Det vil sige, 

at jeg vil kunne betale mig fra at se tvprogrammer 

og film på mit tv med høj 

brugervenlighed i høj kvalitet, uden at 

jeg skal ud og købe en boks til hver enkelt 

udbyder til enorme priser, skriver en om 

ønske-tv'et og bliver bakket op af en anden 

paneldeltager: 

– Selv at kunne vælge kanaludbud og 

indhold. Lovligt at kunne se de nyeste tvserier 

og film, når de udkommer i verden/ 

universet. Ud med YouSee, Boxer etc. Og 

ind med det individuelle valg! 

Én enkelt står dog fast: 

– Jeg er ikke interesseret i at se tv – det 

vil sige tv-programmer, som vi kender det 

nu – på forskellige mindre enheder eller 

på min computer. Jeg vil gerne have tvunderholdning 

adskilt fra andre aktiviteter. 

Så jeg sætter mig hen foran mit tv for at se 

tv, når det er det, jeg vil. ■ 

Prosabladets brugerpanel 

Brugerpanelet er Prosabladets forum for 

holdninger og erfaringsdeling om it-aktuelle 

emner. Brugerpanelets hovedformål 

er at afdække holdninger og tilføre 

indsigt. Brugerpanelet må ikke forveksles 

med meningsmålinger og postulerer 

ikke repræsentativitet. 

Meld dig til brugerpanelet og få dine 

meninger hørt på prosa.dk/brugerpanel. 


Jobsøgning 

Jobsøgere skal 

tænke i forretning 

De fleste jobsøgere tænker for meget på deres egne behov og ikke 

virksomhedens, når de skriver ansøgninger. De skal lære at tænke på 

forretningen, mener karriererådgiver. 


Det er hårde tider at søge job i stadig kriseramte 

Danmark, og det stiller store krav til 

jobsøgerne, som må lære at tænke mere på 

virksomhedernes forretning, mener Torben 

Lausten, der er karriererådgiver i TL Karriereudvikling 

og forfatter til håndbogen i jobjagt 

og karriereskift "Kan vingerne bære?". 

Han mener, at alt for mange jobsøgere 

fokuserer på, hvad de har at tilbyde i stedet 

for, hvad virksomheden har brug for. 

– Rigtig mange ansøgere begår den kæmpe 

fejl kun at se på deres egne egoistiske 

behov, og det sælger ingen billetter. 

De bør lære at tænke mere i business 

to business-markedsføring og sende kontaktbreve 

i stedet for ansøgninger, mener 

Torben Lausten. 

– Hvis en virksomhed vil kontakte en 

anden virksomhed, vil de aldrig sige: Vi 

5 gode råd til jobsøgningen 

> > Tænk på, hvad du kan gøre for virksomhedernes 

bundlinje. 

> > Brug det meste af tiden på at komme 

ud og holde dig opdateret om branchen. 

> > Brug dit netværks netværk. 

> > Det allervigtigste er, at du har det 

godt – for det smitter af på jobmulighederne. 

> > Læs en erhvervsavis hver dag. 

har det og det at tilbyde jer. De vil fortælle, 

hvilke resultater den anden virksomhed kan 

få ud af samarbejdet, siger han. 

Gå efter skjulte job 

I den ekstreme konkurrencesituation, vi 

befinder os i på jobmarkedet, gælder det 

om at gå efter de job, hvor der er mindre 

konkurrence, og det er dem, der ikke bliver 

annonceret, men besættes ad mere 

skjulte veje. 

– 50 procent af alle job annonceres aldrig. 

Det er der, de største muligheder for at få job 

ligger, men det er også det mest komplekse 

område, siger Torben Lausten. 

Når man har prøvet at sende ansøgninger 

til opslåede job i konkurrence med 2-300 

andre ansøgere, er der mange, der tror, at 

de hellere må gå i gang med uopfordrede 

ansøgninger. Men det er at sammenligne 

med et stævnemøde, påpeger jobrådgiveren, 

og derfor skal man ikke bare kaste sig 

uovervejet ud i det. 

– Det er en enorm konfrontation bare at 

henvende sig og sige: 'Her er jeg, var det 

noget for jer?' Der er ingen arbejdsgivere, 

der i den situation kan tage hurtigt stilling 

til, om det er en person, de kan bruge. 

Uopfordrede ansøgninger virker kun i bragende 

højkonjunktur, hvor der er mangel 

på kvalificerede folk. 

Sådan bruger man netværk 

Jobsøgningen uden om de traditionelle 

jobopslag kan man målrette bedre ved at 

holde sig informeret om markedet og sørge 

for at læse erhvervsaviserne hver dag, siger 

Torben Lausten. 

– Hold øje med, hvilke brancher det går 

godt for, er der nogen nystartede virksomheder 

eller områder, der er ved at komme 

gang i, hvor du kan bidrage? Lige nu går 

det for eksempel godt for biotek- og medicobranchen, 

hvordan kan du hjælpe virksomhederne 

på det område? 

Mange tror desuden, at det er netværket, 

der skal skaffe én et job, men det er oftest 

netværkets netværk. Ens eget netværk har 

stort set de samme referencerammer som 

en selv, så derfor kan det ikke hjælpe, er 

Torben Laustens pointe. 

– Man skal ikke ringe rundt i desperation 

og gøre sig selv til jobtigger. I stedet skal 

man skaffe sig selv information om, hvor 

der sker noget. Er der et nystartet firma, er 

der nogen, der er ved at gå på pension osv. 

10 par øjne, der ser og hører noget, der kan 

hjælpe én videre, er langt mere værd, end 

at man tror, de kan skaffe én et job. 

Og det helt centrale for at forbedre jobmulighederne 

er at sørge for, at man har 

det godt. 

– Udstråling og power er ekstremt vigtigt 

– brug dit netværk og udvid det, kom 

ud til arrangementer og tal med andre om 

din faglighed, så får man det bedre, og det 

smitter af på jobsøgningen, slutter Torben 

Lausten. ■ 

Foredrag med Torben Lausten 

Kom til foredrag og bliv udfordret på din 

jobsøgning af Torben Lausten – og få en 

gratis bog med hjem. I PROSA København 

3. februar, tilmelding på: 

prosa.dk/kursus. 



Nyt job 

Han fik job gennem Twitter 

Datatekniker Tobias Vebel var teknisk projektleder i kommunikationsbureauet Bysted, 

men takket være sit store netværk på Twitter fik han tilbudt drømmejobbet og er nu 

teknisk direktør i en opstartsvirksomhed i sociale medier. 


Foto: Lars Bertelsen 

Tobias Vebel er 24 år og skiftede i oktober fra teknisk projektleder 

i kommunikationsbureauet Bysted til CTO (teknisk direktør) og 

partner i det nystartede firma Sociable, der arbejder med tekniske 

løsninger til sociale medier som for eksempel apps og fansider til 

Facebook. 

” 

Hvordan får man job gennem 

Twitter? 

Jeg var blevet begejstret for Twitter 

på grund af det faglige fællesskab, 

man bliver en del af med dynamisk 

udveksling af viden og inspiration. 

Jeg fulgte en 3-400 personer inden 

for især kommunikation og programmering, og min nye partner 

Lars Ettrup var én af dem. For to år siden tweetede han, at 

de manglede en studentermedhjælper i hans firma til styring af 

iPhone-udvikling, hvilket var en stor ny verden dengang, så jeg 

sprang til. Det var en styrke, at jeg også havde den tekniske viden 

om programmering og databaseopbygning. Projektet varede et par 

måneder, og siden mødtes vi af og til ved Twitter-arrangementer 

(netværksmøder i den virkelige verden for folk, der kender hinanden 

fra Twitter, red.). I sommer ringede han til mig og sagde, at 

han havde et job til mig, fordi han skulle udvide firmaet. 

Hvorfor skifte fra et trygt job til en usikker 

start up-virksomhed? 

Det var en svær beslutning, for jeg havde været hos Bysted i samlet 

seks år og gik fra et stort firma, hvor der skal gå meget galt, 

før der sker ændringer, til en helt anden situation, hvor vi er nødt 

til at evaluere hver måned. Men det var et spørgsmål om at få 

chancen med et godt projekt, for jeg har altid godt kunnet tænke 

mig at være selvstændig og have maksimal indflydelse på mine 

egne projekter. At sige: Det her tager vi ind, så laver vi det og når 

i mål med det. Det var også betryggende, at min partner Lars Ettrup 

har prøvet at starte en virksomhed før, og at vi har en god 

og stabil kundebase gennem vores netværk. 

Hvad fokuserer jeres virksomhed på? 

Vi er et socialt mediebureau, der især har sat sig på Facebook, 

hvor vi for eksempel står for udviklingen af fansider og apps. 

Vores kunder kommer især fra andre bureauer, hvor vi så leverer 

de tekniske løsninger. Udfordringen inden for sociale medier lige 

nu er, at hvor det før gjaldt om bare at få likes, handler det nu om 

at skabe noget mere værdi 

for brugerne og virksomheden. 

Min rolle er den tekniske 

projektledelse, at være bindeleddet 

mellem kunden og 

vores programmører. Det går 

rigtigt godt for os, vi er cirka 

Tobias Vebel, CTO og partner i Sociable. seks ansatte i Danmark og 

er ved at udvide fra to til fire 

programmører i Hviderusland. Men vi er også en lille spiller på 

markedet, der er mange andre større konkurrenter, så det gælder 

om at arbejde hårdt. 

Jeg tror på, at hvis man ikke får 

indflydelse, bliver man ligeglad med sit 

job til sidst. 

Hvilke fordele og ulemper er der i dit nye job? 

Det var også udslagsgivende for mig, at jeg ville blive CTO og 

partner i Sociable, og det betyder en del af overskuddet i virksomheden 

på sigt. Lige nu betyder det mest en lønnedgang og hårdt 

arbejde. Men det betyder også, at der ikke er nogen, der træffer 

beslutninger hen over hovedet på mig. Jeg tror på, at hvis man ikke 

får indflydelse, bliver man ligeglad med sit job til sidst. Og jeg 

skal synes, det er sjovt at gå på arbejde – ellers gider jeg ikke. 

Er det ikke lidt usædvanligt for en 

datatekniker at blive projektleder? 

Typisk bliver folk med den uddannelse drifttekniker 

eller programmør, så jo. Men jeg er typen, der ville 

have det meget mærkeligt, hvis jeg skulle sidde foran 

en skærm hele dagen uden at snakke med mennesker. 

Jeg er en meget åben person, der gerne vil have indflydelse 

på mine egne opgaver. Jeg forsøgte mig først med 

en kokkeuddannelse, men det var alligevel ikke noget for 

mig, og så skulle det være computere, som jeg altid har 

interesseret mig for. Jeg valgte datatekniker for at slippe 

for hf, fordi jeg gerne ville i gang med en konkret uddannelse 

med det samme. Jeg vidste, jeg skulle lave noget med høj ind- 


Nyt job 

flydelse og mennesker, men havde jeg ikke fået 

praktikplads og efterfølgende job hos Bysted, er 

det ikke sikkert, jeg var blevet teknisk projektleder. 

Hvordan er det at være teknisk direktør 

som 24-årig? 

Ja, jeg kender ikke så mange andre på min egen 

alder, der er nået dertil. Jeg er nok meget rock'n'roll 

og fremad, og jeg har grebet de muligheder, jeg 

har fået for at gøre det, jeg gerne ville. ■ 


Nyt fra Min A-kasse 

PROSAs job- og cv-bank 

skaffer dig dit næste job 

Savner du nye udfordringer? Dem kan du måske finde 

blandt 800 aktuelle it-job på PROSAs jobportal. 

Af Anne Grethe Hansen, 

regionsleder, Min A-kasse, 

agh@prosa.dk 

Hvis du er i den situation, at 

du søger job 

•• 

det kan være, at du 

snart er færdig med 

din uddannelse, 

•• 

at du er ledig, 

•• 

eller bare gerne vil søge 

nye udfordringer, 

så har PROSA en jobportal, 

som i dag indeholder over 800 

aktuelle it- job. 

Du finder jobportalen under 

PROSAs medlemsportal, Mit 

PROSA, på vores hjemmeside. 

Selvom jobportalen er udviklet 

i samarbejde med andre 

faglige organisationer, har 

vi sat vores præg på den ved 

at definere it-området specifikt. 

Det betyder, at netop job 

inden for it-området vil være 

synlige for dig. 

Jobportalen kan være til 

gavn for alle medlemmer. 

Hvad enten du vil holde dig 

ajour med, hvad der sker på 

jobmarkedet, eller du som ledig 

skal søge job hver uge, kan 

portalen være en stor hjælp 

for dig. 

LinkedIn og Jobagent 

Vi lever i en digital verden. 

Derfor har vi koblet LinkedIn 

på. LinkedIn kan give dig oplysninger 

om mulige relationer 

i virksomheden, som kan 

bruges i jobsøgningsøjemed. 

Ud over jobsøgning indeholder 

portalen flere valgmuligheder. 

Jeg kan bl.a. nævne 

Jobagenten og CV-banken. 

En jobagent kan sende dig 

en e-mail med informationer 

om nye jobopslag, der matcher 

din profil. 

Under CV-banken kan du 

oprette dit eget cv og se, 

hvilke job der passer til dine 

jobønsker. 

Frigiv dit cv til jobformidling, 

og giv os mulighed for at 

se dit cv. Så kan vi eventuelt 

PROSAs jobportal har i skrivende stund over 800 it-job. 

hjælpe med et job til dig. 

Ny kursusportal 

Vi udvikler hele tiden på 

portalen, naturligvis for at 

optimere den, så den altid 

indeholder relevante job. 

Vi er i øjeblikket ved at kombinere 

job- og cv-banken med 

en kursusportal. 

Kursusportalen forventes at 

være tilgængelig medio 2012. 

Den vil indeholde samtlige 

kurser i Danmark, og kurserne 

vil være opdelt i faglige 

områder. 

Ved at alle kurser er samlet 

et sted får du et større overblik 

over dine muligheder 

for både efteruddannelse og 

opkvalificering. 

Hvis du ikke allerede har besøgt 

portalen, så grib muligheden 

– det er gratis. Vi vover den 

påstand, at det er den korteste 

vej til nye udfordringer. ■ 

Brev om efterløn 

Har du fået dit brev om den 

nye efterløn? 

Hvis ikke, så er det på vej til 

dig. 

Vær opmærksom på vores 

call-center og e-mail-boks, 

som du skal bruge, hvis du 

har spørgsmål til brevet eller 

ordningen. 

Telefonnummeret til callcenter 

er 88 88 86 78, og 

adressen til e-mail-boksen 

er bidrag@minakasse.dk 


Bøger med rabat 

Bøger med rabat til 

PROSA-medlemmer 

Learning iPad Programming 

Kirby Turner,Tom Harrington 

ISBN: 9780321750402 

Learning iPad Programming walks you through the process 

of building PhotoWheel (free on the App Store), a photo 

management and sharing app that leverages every aspect 

of iOS 5. With PhotoWheel, you can organize your favorite 

photos into albums, share photos with family and friends, 

view them on your TV using AirPlay and an Apple TV, and 

most importantly, gain hands-on experience with building 

an iPad app. As you build PhotoWheel, you’ll learn how 

to take advantage of the latest features in iOS 5 and 

Xcode, including Storyboarding, Automatic Reference 

Counting (ARC), and iCloud. Best of all, you’ll learn how 

to extend the boundaries of your app by communicating with web services. If you 

want to build apps for the iPad, Learning iPad Programming is the one book to get. 

Vejl. pris 343,- Du sparer 25% TILBUD 257,- 

Brilliant Presentation 

Richard Hall 

ISBN 9780273762461 

The bestselling presentation book is now even better. 

Presentation has changed and is still changing. The 

fact is presentation is now an essential and expected 

business skill. So if you want to stay ahead of the game, 

whether it’s for an interview or at work, you need to 

read this. Brilliant Presentation covers every aspect of 

presenting, from preparation and planning right through 

to dealing with nerves and mastering the art of presentation 

performance. Packed full of anecdotes from the 

most accomplished presenters around, you’ll find all 

the tools, tips and encouragement you need to make a 

sensational presentation. 


Mastering VMware vSphere 5 

Scott Lowe 

ISBN 9780470890806 

A new and updated edition of bestselling Mastering VMware 

vSphere 4.Written by leading VMware expert, this 

book covers all the features and capabilities of VMware 

vSphere. You’ll learn how to install, configure, operate, 

manage, and secure the latest release. Covers all the 

new features and capabilities of the much-anticipated 

new release of VMware vSphere. Discusses the planning, 

installation, operation, and management for the latest 

release. Reviews migration to the latest vSphere software. 

Offers hands-on instruction and clear explanations 

with real-world examples. Mastering VMware vSphere 

is the strategic guide you need to maximize the opportunities of virtualization. 


OpenCL Programming Guide 

byAaftab Munshi,Benedict Gaster,Timothy G. Mattson,James Fung,Dan Ginsburg 

ISBN 9780321749642 

Using the new OpenCL (Open Computing Language) standard, 

you can write applications that access all available 

programming resources: CPUs, GPUs, and other processors 

such as DSPs and the Cell/B.E. processor. Already 

implemented by Apple, AMD, Intel, IBM, NVIDIA, and 

other leaders, OpenCL has outstanding potential for 

PCs, servers, handheld/embedded devices, high performance 

computing, and even cloud systems. This is the 

first comprehensive, authoritative, and practical guide 

to OpenCL 1.1 specifically for working developers and 

software architects. 

Written by five leading OpenCL authorities, OpenCL Programming Guide covers 

the entire specification. It reviews key use cases, shows how OpenCL can express 

a wide range of parallel algorithms, and offers complete reference material on 

both the API and OpenCL C programming language. 


Computer Security Fundamentals 

William (Chuck) Easttom 

ISBN 9780789748904 

Welcome to today’s most useful and practical onevolume 

introduction to computer security. Chuck Easttom 

brings together up-to-the-minute coverage of all 

basic concepts, terminology, and issues, along with all 

the skills you need to get started in the field. Drawing 

on his extensive experience as a security instructor and 

consultant, Easttom thoroughly covers core topics, such 

as vulnerability assessment, virus attacks, hacking, spyware, 

network defense, passwords, firewalls, VPNs, and 

intrusion detection. Writing clearly and simply, he fully 

addresses crucial issues that many introductory security 

books ignore, from industrial espionage to cyberbullying. 


Få 20% rabat hos FACTUM BOOKS - følg linket til 

FACTUM BOOKS via prosa.dk og få rabat på bøgerne 

Halmstadgade 6 . 8200 Aarhus N . T: 8610 0338 

info@factumbooks.dk . www.factumbooks.dk 


• KURSER • FOREDRAG • AKTIVITETER • PROSA.DK/KURSUS • 

It-fagets Pension 

Kom til informationsmøde 

Hør om PROSAs nye pensionsaftale med SEB Pension, og 

hvad den kan betyde for dig. 

PROSA har indgået en attraktiv pensionsaftale med SEB 

Pension, som indeholder en lang række fordele, som du 

som medlem af PROSA kan få del i. PROSA er stolt af at 

kunne tilbyde medlemmerne en af markedets mest konkurrencedygtige 

pensionsordninger. Det betyder, at det 

beløb, der går direkte til din opsparing, bliver større end i 

andre ordninger. Der er også mulighed for, at dine kollegaer 

kan få samme fordele som dig, hvis hele din virksomhed 

indgår i aftalen. 

Aftalen indeholder bl.a.: 

• mulighed for at blive i samme pensionsordning ved 

jobskifte inden for it-faget 

• stor fleksibilitet i forhold til din arbejds- og livssituation 

• lave administrationsomkostninger og gebyrer 

• en god it-løsning, der gør det let løbende at tjekke, om 

dine pensioner er dækkende 

Mød op til et informationsmøde med SEB og PROSA og 

hør om: 

• fordele ved at spare op til pension 

• baggrunden for aftalen 

• indholdet i It-fagets Pension 

• fordele du kan få længe før, du når pensionsalderen 

Sådan får du mere i løn 

Løn og arbejdsvilkår er altid til forhandling. Det gælder 

om at være velforberedt og spille spillet med is i maven. 

Kom til et inspirerende minikursus og få tips og tricks til 

at få mere ud af individuel lønforhandling. Du får styr 

på planlægning, strategi og teknik samt gode råd, der vil 

kunne mærkes i lønningsposen. Kom til en informativ og 

underholdende aften med teori og øvelser. 

Tid og oplægsholder i København 

Dato: Tirsdag den 28. februar kl. 17-20 

Sted: PROSA København, Vester Farimagsgade 37A, 

1606 København V 

Arrangør: PROSA/ØST 

Underviser er PROSAs jurist Lisa Dalsager, 

som har flere års erfaring med rådgivning 

i lønforhandling og ansættelsesvilkår. 

Tid og oplægsholder i Aarhus 

Dato: Onsdag den 29. februar kl. 17-20 

Sted: PROSA Aarhus, Møllegade 9-13, 8000 Aarhus C 

Arrangør: PROSA/VEST 

Underviser er Bo Sundgaard, faglig konsulent 

i PROSA/VEST. 

Der vil blive rig mulighed for at få svar på dine spørgsmål. 

Vi serverer en sandwich og drikke undervejs. 

Læs mere på www.prosa.dk/pension 

Møderne holdes i: 

København 31. januar Kl. 17.00-19.00 

Odense 1. februar Kl. 17.00-19.00 

Kolding 2. februar Kl. 16.30-18.30 

Aarhus 7. februar Kl. 17.00-19.00 

Aalborg 8. februar Kl. 17.00-19.00 

Priser: Gratis for medlemmer af PROSA. 150 kr. for 

ikke-medlemmer. 

Tilmelding: www.prosa.dk/kursus 



Servicekommunikation for it-supportere 

Arbejder du i Service Desk, Hotline, Help Desk eller i anden 

form for it-supportfunktion? Så er din indstilling og evne til 

at kommunikere med brugere og give dem topprofessionel 

service et af de vigtigste værktøjer i dit job. Få i en inspirerende 

workshop indblik i, hvordan du med enkle virkemidler 

kan udvikle din kommunikation. Lær om: 

• Hvad er god og dårlig service? 

• Hvilke arketyper af brugere kan du møde? 

• Hvilke kommunikative udfordringer ligger i formidlingen 

af kompleks teknologi til brugere med forskellig baggrund 

og indsigt? 

• Hvordan er du professionel i det personlige møde og i 

telefonen? 

Oplægsholder 

Karriere- og kompetencekonsulent Lotte 

Colberg har mere end 10 års erfaring med 

en bred vifte af HR- og udviklingsopgaver 

fra en lang række forskellige organisationer. 

Hun er også uddannet coach og står bag 

PROSAs mentorordning. 

Dato: Torsdag den 8. marts kl. 17-21 

Sted: PROSA København, Vester Farimagsgade 37A, 

1606 København V 

Arrangør: PROSA/ØST 

PROSA i Odense 

Det semantiske web 

Det semantiske – meningsgivende – web, er overskriften på 

en vision, som webbets fader, Tim Berners Lee, gav liv til i 

2001. Ideen er, at data på nettet skal kodes på en måde, så 

computerprogrammer også kan læse meningen. Det gøres 

ved at beskrive fakta på en facon, som kan behandles programmatisk. 

Store mængder af fakta kan lænkes sammen, 

hvilket bl.a. benyttes til at udføre kompliceret informationssøgning 

på en måde, som dagens søgemaskiner ikke er i 

stand til at udføre. Masser af fakta er allerede udtrukket fra 

f.eks. Wikipedia og er offentligt tilgængeligt. 

Hør om teknologien bag det semantiske web, RDF, som er 

en måde at beskrive fakta på, og Jena, et Java-framework 

til udvikling af semantiske webapplikationer, med masser af 

kodeeksempler. 

Oplægsholder 

Tania Andersen er udvikler og freelancejournalist med speciale 

i softwareudvikling og har mange års erfaring inden 

for webapplikationer og Java. 

Dato: Tirsdag den 28. februar kl. 18.30-20.30. Traktement 

fra kl. ca. 20.45. 

Sted: PROSA i Odense, Overgade 54, 5000 Odense C 

Arrangement i marts 

Kom med på virksomhedsbesøg hos: hedal:kruse:brohus, 

Rugårdsvej 55, 2. - 5000 Odense C. 

De er specialister i avanceret e-handel, mobile løsninger 

og automatisk katalogproduktion. 

Tirsdag den 28. marts 2012. Skriv til cla@prosa.dk for 

nærmere info. 



Google Analytics 

Google Analytics er ganske enkelt direkte adgang til værdifuld 

viden om de besøgende på jeres hjemmeside eller 

e-shop. Og har du styr på Google Analytics, kan det bruges 

til at optimere jeres løsning, nedbringe jeres bounce 

rate, undgå frafald i jeres købsflow og skabe mersalg. På 

kurset lærer du at analysere jeres data og drage nytte af 

resultaterne, så det kan ses på bundlinjen. Dette kommer 

vi omkring på kurset: 

• Hvordan I opsætter jeres konto korrekt 

• Hvordan I bruger Analytics til at styrke markedsføringen 

• Hvor jeres besøgende kommer fra 

• Og hvordan de kommer videre 

Oplægsholder 

Steen Rasmussen er medstifter af IIH Nordic. Han er en af 

Danmarks førende oplægsholdere inden for web analytics 

og effektmåling og er desuden fast gæsteforelæser i online 

kommunikation for phd. studerende på Københavns 

Universitet og på eBusiness-linjen på Syddansk Universitet. 

Dato: Tirsdag den 27. marts kl. 17.30-20.30 

Sted: PROSA København, Vester Farimagsgade 37A, 1606 

København V 

Pris: Gratis for medlemmer af PROSA. 500 kr. for ikkemedlemmer. 

Som annonceret på PROSAs hjemmeside indkalder 

Min A-kasse til generalforsamlinger: 

Generalforsamlinger i 

Min A-kasse 2012 

Min A-kasse indkalder til generalforsamlinger i forbindelse 

med ordinært delegeretmøde 2012. 

Generalforsamlingerne afholdes kl. 19.00 den: 

• 27.02.2012 i Aalborg – Stenbukken 1, 1. sal 

• 28.02.2012 i Aarhus – Hasselager Centervej 13 

• 5.3.2012 i Middelfart – Odensevej 175 

• 6.3.2012 i Valby – Ramsingsvej 28A 

Dagsorden for generalforsamlingerne: 

1) Orientering 

2) Valg af delegerede og suppleanter 

3) Evt. 

ANMELDELSE AF KANIDIDATUR: Ønsker du at opstille 

som delegeret eller suppleant, skal dette anmeldes til 

bestyrelsen via lch@minakasse.dk senest 14 dage før 

afholdelse af generalforsamlingen. 

TILMELDING: Til Min A-kasse på generalforsamling@ 

minakasse.dk eller telefon 70 12 37 82 senest 10 dage 

før afholdelse af generalforsamlingen. 

Vel mødt, Min A-kasse 

PROSA/Aarhus 

Aarhus Penetration testing I, II og III 

med Henrik Kramshøj 

Foredragsrækken består af tre uafhængige dele: 

• Penetration testing I – basale pentest metoder og introduktion 

• Penetration testing II – webbaserede angreb 

• Penetration testing III – Wireless sikkerhed 

Forudsætningen for at deltage på de tre forløb er, at du har 

kendskab til TCP/IP på brugerniveau. 

Dato: Tre onsdage: 8. februar, 22. februar og 7. marts kl. 17-21 

Sted: Peter Bøgh Auditoriet, Finlandsgade 23, Aarhus N 

PROSA/Aalborg 

Android workshops 

Kom til to spændende workshopaftner. Du får opgaver, du 

kan lave derhjemme mellem de to gange. Efter din tilmelding 

vil du modtage information om, hvad du skal installere 

og afprøve på din bærbare inden start. Forudsætning for at 

deltage er et generelt kendskab til programmering. 

Første kursusgang: Kom i gang med programmering på 

Android 

Anden kursusgang: Indeholder de mere avancerede ting. 

Dato: Tirsdage: 28. februar og 20. marts kl. 17-21 

Sted: Hal9k, Rapsgade 1, 9000 Aalborg 

Prosa sørger for lidt mad og drikke. 

Det er gratis for medlemmer af PROSA og Hal9k at deltage. 



Snart færdiguddannet? 

Kom i gang med it-karrieren 

Bliv klar til arbejdsmarkedet 

på en inspirationsdag 

for it-studerende og nyuddannede 

arrangeret af PROSA. 

MØD: 

IT-REKRUTTERINGSKONSULENTEN: 

Det kigger arbejdsgiverne efter 

NYUDDANNEDE IT-PROFESSIONELLE: 

Sådan klarede vi den 

KARRIERERÅDGIVEREN: 

Sådan får du dit første job 

PROSA-JURISTEN: 

Undgå at blive snydt – og få en høj løn 

A-KASSE-KONSULENTEN: 

Sådan får du dagpenge at leve for 

PROSA giver en sandwich og alt det, du skal vide, når du er ved at være færdig med dit it-studie. 

PROSA København, Vester Farimagsgade 37A, 1606 V. 

21.3 kl. 17-20 

Tilmelding prosa.dk/kursus. Gratis for alle it-studerende. 

Forbundet af It-professionelle 

Niels Bertelsen 

Formand 

Direkte: 33 36 47 67 

Mobil: 40 11 41 23 

E-mail: nib@prosa.dk 

Forbundet af It-professionelle • Association of IT Professionals · prosa.dk 

Formanden, næstformand, forbundssekretærer og lokalafdelinger 

Henvendelse omkring hastesager kan uden for PROSAs åbningstider ske direkte 

til de fagligt valgte på nedenstående telefonnumre og e-mailadresser: 

Mikkel Nonboe 

Forbundssekretær 

Direkte: 33 36 41 47 

Mobil: 42 31 82 89 

E-mail: mno@prosa.dk 

Erik Swiatek 


Direkte: 33 36 41 23 

Mobil: 27 60 11 75 

E-mail: ers@prosa.dk 

Hanne Lykke Jespersen 

Næstformand 

Direkte: 87 30 14 05 

Mobil: 28 88 12 47 

E-mail: hlj@prosa.dk 

Carsten Larsen 


Direkte: 33 36 41 98 

Mobil: 29 62 02 95 

E-mail: cla@prosa.dk 

PROSA/CSC 

Vester Farimagsgade 37A, 

1606 Kbh. V. 

Tlf.: 33 36 41 41 

PROSA/SAS 

Formand: Annette Hansen 

Engvej 165, 2300 Kbh. S 

Tlf.: 29 23 41 14 

PROSA/OFFENTLIG 


1606 Kbh. V. 

Tlf.: 33 36 41 41 

PROSA/STUD 

Overgade 54 

5000 Odense C 

Tlf.: 33 36 41 41 

PROSA/VEST 

Møllegade 9–13 

8000 Aarhus C 

Tlf.: 33 36 41 41 

PROSA/ØST 


1606 Kbh. V. 

Tlf.: 33 36 41 41 

København 

Forbund og Min A-kasse 


1606 Kbh. V. 

Kontortid: kl. 9-15, 

mandag dog kl. 10-15 

Tlf.: 33 36 41 41 

Fax: 33 91 90 44 

Aarhus 

Møllegade 9-13, 

8000 Aarhus C. 

Kontortid: kl. 10-15 

Odense 

Overgade 54, 

5000 Odense C. 

Kontortid: kl. 10-15 

E-mail: 

medlemsreg@minakasse.dk 

prosa@minakasse.dk 

formand@prosa.dk 

faglig@prosa.dk 

prosa@prosa.dk 


Afsender: PortoService, Fabriksvej 6, 9490 Pandrup 

Post Danmark 

PP 

Maskinel Magasinpost (MMP) 

ID nr. 42091 

Ændringer vedr. abonnement ring venligst 3336 4141 

Hack din IKEA-lampe 

Elektronik er overalt i vores konsumprodukter, og med 

lidt snilde kan man få masser ud af billige dimser fra 

lavprisvarehusene. 


Af alle gode gamle elektronikprojekter er 

det hjemmelavede lysshow en klassiker – 

i hvert fald for os på den forkerte side af 

de fyrre. Men verden er gået videre, og de 

røde, blå og grønne lamper, som blinkede 

lystigt i takt med Bee Gees' diskomusik til 

klassefesten i 1975, har naturligvis fået sig 

en moderne pendant. 

Det aarhusianske hackerspace OSAA 

skulle have sig et flot, lysende skilt til sine 

nye lokaler. Det bestod af en plastikplade, 

hvor foreningens logo var fræset ud, samt 

en stribe LED-lys, af den slags man kan 

købe i IKEA for 230 kroner. 

– Du får en lille kasse med, hvor der er tre 

knapper på og et hjul. Man kan vælge forskellige 

farver og få den til at skifte mellem 

nuancerne, fortæller OSAA-medlemmet 

Bertho Stultiens, som er EDB-ingeniør til 

daglig. 

Men en hackerforening må jo leve op 

til sit navn. Så han kiggede nærmere på 

LED-strippens elektronikdåse. 

– Man åbner kassen og ser, om man 

kan genkende komponenterne. Der sidder 

en mikrocontroller på printpladen. 

Når man har dens nummer, kan man slå 

dens datablad op og se, hvordan kan man 

programmere den. 

Hvordan gør man så det? På selve printpladen 

findes de elektroniske grænseflader, 

som gør, at man kan programmere – eller 

omprogrammere – controlleren. Det gøres 

ved at sætte elektriske forbindelser på 

specielle punkter på printpladen, såkaldte 

Pogo pins, og det er faktisk samme måde, 

som kontrolkassen blev programmeret 

på fabrikken, fortæller Bertho Stultiens. 

Lysshow med webgrænseflade 

Og hvad kan man så ellers stille op med 

sådan en? 

– Der var nogle ben tilbage på controlleren, 

som ikke bliver brugt. Så vi satte ekstra 

lysdioder på nogle af benene og satte en 

serielforbindelse på andre ben. 

Det betyder, at man kan styre IKEAkassen 

fra en computer via en almindelig 

serielport. På sigt skal lysskiltet kunne 

styres fra nettet. 

– Vi fandt en lille ubrugt computer og 

jeg at ved at lave en webgrænseflade, som 

sender kommandoer via serielporten. 

Men IKEAs boks kan i princippet bruges 

til alt muligt andet. Den er nemlig udrustet 

med kraftige transistorer, som kan klare en 

strømstyrke på 10 ampere, og det betyder, 

at man for eksempel kan bruge kassen til 

at styre en motor. Så er det bare at finde 

på noget at bruge det til. ■ 

Var det noget med en fjernstyret IKEA-lampe? Så er det bare med at kigge på 

www.vagrearg.org. 

It på ho’det 

Dingenoter, dippedutter og andre digitale 

dimser. Prosabladet vender it på hovedet og 

tager et skævt blik på grænselandet mellem 

computere og den fysiske verden.

Tema: Mainframe - Prosa

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?