PROSAbladet nr. 10 2005

REGNECENTRALEN
Den hemmelige lønstatistik
Der var nærmest vandtætte skodder mellem
de ufaglærte driftsfolk og udviklerne,
der hovedsagelig var dataloger og ingeniører.
Ogselv om softwarefolkene på
Regnecentralen iKøbenhavn imidten
af 70’erne lavede den første lønstatistik,
så skulle der gå endnu ti år med en konflikt
og en betalingsstandsning, før udviklerne
etablerede deres egen klub.
- Løn var ikke noget, man gik og snakkede
om på Regnecentralen. Vi var jo alle
individuelt lønnede. Detgjorde man bare
ikke, og vi tænkte længe over, hvordan vi
skulle samle de tal ind. Så lavede vi sådan
en papkasse med en lille revne i toppen
og stillede den diskret i et vindfang, hvor
alle kom forbi, så man ganske anonymt
kunne dumpe den her seddel med oplysninger
om ens løn og anciennitet. Og det
var der forbavsende mange, der gjorde,
fortæller Peter Lauridsen, der begyndte
på Regnecentralen i 1971, selv om han
aldrig blev færdig med studiet som datalog.
Alligevel meldte han sig ibegyndelsen
af 70’erne ind i PROSA, fordi så var det
meget lettere at komme til at arbejde på
maskinerne på Regnecentralen.
- Da jeg blev medlem, gik det ligesom
meget lettere med at få køretid imaskinstuen,
hvor de var stærkt organiseret
i PROSA. Jeg fik simpelthen lov til mere
end de andre udviklere, griner Peter Lauridsen,
der i dag er teamleder i it-afdelingen
på Dansk Sygeplejeråd. Sammen
med et par kolleger plottede han løntallene
ind med blyant på et logaritmeark
og hængte det op på gangen. Det var før
regnearkets dage.
Udviklerne var udenfor
konflikten i 1979
- Der var meget store lønspring, og man
kunne høre, hvordan folk stod og undrede
sig højlydt ude vedopslagstavlen, fortæller
Peter Lauridsen.
- Det var satans, kunne man høre helt
ind til os, griner han. Alligevel blev det
ikke til noget med at organisere udviklerne
på Regnecentralen i den omgang.
Og selv om Peter Lauridsen selv blev aktiv
i PROSA, kom det fuldstændig bag på
ham og de andre udviklere, da operatørerne
på Regnecentralens maskinstuer i
Aalborg, Århus og København i august
1978nedlagde arbejdet. Forhandlingerne
med ledelsen om en merepermanent ordning
på lønaftalen fra året før var løbet
ud i sandet.
- Vi anede simpelthen ikke, at der var
konflikt, og vi var ikke med. Vi anede
ikke, hvad der foregik, fortæller Peter
Lauridsen.
Dermed kunne ledelsen spille medarbejdergrupperne
ud mod hinanden, og
det lykkedes lederne sammen med e nkelte
uorganiserede at afvikle driftsopgaverne i
de tre dage konflikten varede, indtil operatørerne
opgav og igen gik i arbejde.
-Jeg blev tilbudt at tage til Aalborg
i de dage iforbindelse med en opgave
for ikke at blive inddraget eller komme
i klemme. Situationen var ret anspændt,
og det var frygteligt frustrerende, husker
Peter Lauridsen. Selv om konflikten gav
et anspændt forhold mellem ledelse og
medarbejdere, fik Peter Lauridsen alligevel
selv lov at vælge, om han ville tage til
Aalborg og arbejde imens.
- Min chef ville ikke sende mig, hvis jeg
varimod det. Og det blev jeg faktisk meget
rørt over, fordi jeg ikke havde forventet
venlighed eller forståelse fra ledelsen i de
dage, forklarer han.
Konkurs gav kø til PROSA
Kort efter – i foråret 1979 – gik Regnecentralen
ibetalingsstandsning, og det
blev en glimrende anledning til at styrke
det faglige arbejde.
- Det var simpelthen det bedste hverveparameter,vihavde
haft, fordi man skulle
være organiseret for at kunne indgå i de
praktiske forhold med Lønmodtagernes
Garantifond. Jeg havde fri den dag og
hørte det i radioen og styrtede hen på
Regnecentralen. Jeg kan huske, at de stod
i kø ude på trappen for at blive medlem
af PROSA, siger Peter Lauridsen. Regnecentralen
var dog blevet en afgørende
faktor for de mange store kunder o g
kreditorer, så virksomheden blev hurtigt
reetableret.
-Viskippede ikke en eneste dag.Vi kørte
bare videre, husker Peter Lauridsen. Den
nyevirksomhed, Regnecentralen af 1979,
skilte dog hurtigt driftsopgaverne ud i et
selvstændigt selskab, RC Data, der kort
efter blev solgt til ØK Data. Og dermed
var udviklerne sikret mod igen at komme
i klemme mellem de to faglige miljøer.
Århus-modellen: en
fælles softwareklub
Det var Århus-afdelingen, der var hurtigst
til at stifte en formel klub. Den 22.
april 1981 stiftede de softwareklubben
for programmører, der ikke var en decideret
PROSAklub, men i praksis omfattede
både dataloger - der traditionelt var
medlem af Dansk Magisterforening - og
PROSAmedlemmer samt ingeniører, der
var medlem af Ingeniørforeningen.
-Nogle år senere –i1984 eller ’85
– lavede vi formelt to klubber, fordi vi
havde fået brug for støtte fra de respektive
fagforeninger. Så vi stiftede formelt
en PROSAklub og en klub for ingeniørerne,
men i praksis holdt vi altid fælles
møder, fortæller den tidligere formand,
Kurt Kirkedal Laursen. Ienmappe finder
han endda et referat fra den sidste generalforsamling
imarts 1992, hvor klubben
nedlægges, efter de sidste rester af Regnecentralen
er blevet solgt til britiske ICL, og
Regnecentralen ophører med at eksistere
som selvstændig virksomhed.
- Her står: Referat fra generalforsamling
for PROSAklubben og klubben af
ingeniørerpåRegnecentralen iÅrhus den
17. marts 1992. Så i praksis var der ingen
forskel, siger Kurt Kirkedal Laursen.
Akademikere er individualister
I 1985 var tiden inde til at etablere en formelklubiBallerup,
hvortil Regnecentralen
i København var flyttet ud i 1980.
- Vi ville gerne have lavet en fælles klub,
ligesom iÅrhus. Mendet kunne ikke lade
sig gøre. Århusfolkene varmerehomogene.
I København kunne vi ikke få det igennem,
fortæller Peter Lauridsen.
Han peger på, at PROSA var dygtige til
at rekrutterestuderende på universiteterne
og specielt på Datalogisk Institut på Københavns
Universitet, DIKU. Så mange
af datalogerne i København var medlem
af fagforeningen. Alligevel tog det lang
tid, før udviklerne organiserede sig og gik
PROSAbladet nr. 10 2005 25