PROSAbladet nr. 10 2005

PROSAbladet
35. årgang 2005
Adresse:
Ahlefeldtsgade 16, 1359 Kbh. K.
Tlf. 33 36 41 41, fax 33 91 90 44
PROSAbladets
postgiro: 6 58 08 90,
e-mail: prosabladet@prosa.dk
Ansvarshavende redaktør:
Thor Temte
tht@prosa.dk
Redaktionel medarbejder:
Signe Poppenbøll Hansen sph@prosa.dk
Udgivelsesdato og deadline:
Udkommer en gang hver måned,
undtagen juli måned.
Næste gang 17. november
Deadline for artikler: 31. oktober
Læserbreve: 7. november
Redaktionsudvalg:
Michael Harly ØST formand, Jeanette Kroos SAS,
Torben Schou Jensen SAS, Troels Gade STAT, Bjørn
West ØST, Lars Ravn-Larsen ØST, Frank Lerholt
ØST.
Artikler:
Synspunkter, der fremføres i signerede artikler, er
ikke nødvendigvis dækkende for redaktionens opfattelse.
Rubrikken „Synspunkt“ stilles til rådighed
for Hovedbestyrelsen.
Annoncer:
DG Media a/s
Telefon: 70 27 11 55
E-mail: epost@dgmedia.dk
Deadline for næste nummer:
Den 4. november
Oplag:
Oplag 12.000
Teknisk produktion:
PROSA
Forside: PROSA
Illustrationer:
Hvis ikke andet er angivet,
PROSAarkiv
Layout og sats: Palle Skramsø
Tryk: KLS Grafisk Hus
Kontakt PROSA:
For kontakt til PROSA, se navne og adresser på
bladets næstsidste side
Papir og produktion er godkendt til
Nordisk Miljømærkning
Behov for større statsligt
fokus på it i Danmark
Da jeg gik skole i 1960’erne, lærte jeg, at der var 130.000 gårde og husmandsbrug i
Danmark – og at vi levede af vores eksport af smør og bacon til England. Og at vi havde
stolte traditioner for skibsbygning på vores mange værfter landet over, som tilsammen
beskæftigede titusindvis af mennesker. Siden er der sket en voldsom udvikling i Danmark,
antallet af landbrug i drift er blevet stærkt reduceret, og der er kun et enkelt værft
af betydning tilbage. Og på dette værft udføres en væsentlig del af arbejdet af computerstyrede
robotter!
I år 2003 udgjorde eksporten af varer og serviceydelser karakteriseret som it-relaterede
i alt 40 mia. kr., svarende til hele 86 pct. af landbrugseksporten. Beskæftigelsen i industrien
som helhed er stadig faldende – og antallet af jobs i den egentlige produktion
falder endnu hurtigere.
Alle er enige om, at fremtidens jobs i Danmark – og dermed sikringen af vores velstand
–skal skabes gennem et øget antalafsåkaldte videnstunge jobs. It er et af de centrale områder,
som har skabt, og som fremover kan skabe flere, videnstunge jobs i Danmark.
Alligevel befinder Danmark sig stadig politisk set i fortiden – vores landbrug modtager
7,5 milliarder i statsstøtte via EU-budgettet, og industrien modtager mange milliarder
i statsstøtte via skibskreditfonden og til etablering af produktion i udlandet. Det er der
selvfølgelig mange forklaringer på - de stærke lobbyorganisationer fra fortidens erhverv
er dygtige til at få politikerne på Christiansborg til at kigge til deres side. For store dele
af landbrugsstøtten gælder det, at den er ødelæggende for landbruget i den 3. verden
og helt skævvrider det globale marked. Så meget for regeringens „liberale” grundholdning
og tro på det frie marked! Og der er med globaliseringen, og de store strukturelle
ændringer den medfører,mange udfordringer for fortidens fremstillingsindustri. Det bliver
svært i længden at konkurrere med Østeuropa og Asien på dette område.
Regeringens it-politik er famlende og afventende – og uden det nødvendige fokus. De
it-politiske redegørelser har gennem årene været præget af, at de alene opsamler eksisterende
initiativer. Danmark har alligevel, på grund af initiativer som blev iværksat for
år tilbage, ligget godt til i de internationale undersøgelser om digital forvaltning. Men
også her er det som om, at toget er gået i stå – og der mangler statslige initiativer. Der
er ikke tilstrækkeligt fokus på at etablere de overordnede rammer for udviklingen på
dette område. Det er ikke kun PROSA, som mener dette, det gør regeringens partifæller
i Kommunernes Landsforening også. På baggrund af en netop udkommet rapport fra
OECD, som har undersøgt, hvordan Danmark klarer sig på dette område, peger KL på
en række områder, hvor de mener, der er behov for initiativer.
Et oplagt område for handling er at kræve, at nye offentlige systemer skal benytte åbne
standarder til grænseflader og udvekslingsformater,hvor det er muligt. Morten Helveg fra
Det Radikale Venstre stillede i sidste folketingssamling forslag om dette, men regeringen
havde et knebent flertal for ikke at handle nu. Videnskabsministeriet har siden arbejdet
med at analysere området – men nu er der behov for handling. Det er kun muligt at skabe
det sæt integrerede og sammenhængende digitale services, vi har behov for, hvis de
baseres på nogle fælles standarder. Det ved politikerne godt, men der står stærke virksomheder
med interesser i at modarbejde denne udvikling i kulissen.
Vi har i Danmark fortjent mere handling fra regeringen omkring digital forvaltning, forbedring
af it-uddannelserne og en større indsats for it-forskning og -udvikling. It branchen og
de danske it-folk har leveret varen og vist hvordan resultater kan skabes. Lad os håbe
på, at vi kan få overbevist politikerne på Borgen om, at dette er den rigtige vej.
Peter Ussing, formand
2 PROSAbladet nr. 10 2005