PROSAbladet nr. 10 2005

SURE BITs
fra arbejdsmarkedets overdrev
forskelligt at gøre som f.eks. logfiler og
konfigurationer, og det på et niveau som
går ud over almindelige politifolks evner.
Det har bl.a. været en af grundene til, at
vi besluttede os for at ansætte civile.
Fordelene ved at ansætte it-folk
It-folks,eller civiles, ansættelse iPolitieter
noget forholdsvist nyt. Det er ikke mere
end et år siden, at de første civile blev ansat.
Den overordnede grund til ansættelserne
af it-folk er, at man på den måde bedre
har kunnet udnytte ressourcerne.
-Området er eksploderet inden for
det sidste stykke tid, og vi har fået tilført
nogle personalemæssige ressourcer.
Vi har haft et stort behov for specialisering
inden for it-området. Og her har
det været den bedste løsning at ansætte
civile istedet for at skulle til at uddanne
politifolk. Vi har for det første gennem
ansættelserne langt hurtigereopnået den
viden, vi havde brug for, det har været
billigerefor os, og så har vi fået lidt mere
viden oveni, end vi ville have fået ved
at uddanne „egne” folk, fortæller Søren
Thomassen om baggrunden for ansættelserne.
Og han fortsætter:
- Og så har vi fået nogle nye friske øjne
til at se på tingene – en anden indgangsvinkel.
Og altdettegør,atvinukan levere
et endnu bedre produkt til politikredsen.
Jeg ser det som, at der er blevet skabt
nogle klare synergieffekter ved både at
have politifolk og civile ansat.
Betænkeligheder
Set i bakspejlet har det altså været en stor
succes for Politiet at ansætte civile it-folk.
Detregnede man da også med inden,men
der var alligevel visse betænkeligheder.
- Det er jo noget helt andet at arbejde
for Politiet end at arbejde for en privat
virksomhed, så vi havde da visse betænkeligheder
omkring det at „skole” de nye
ansatte til at forstå, at der ikke er tale om
en kommerciel virksomhed. De rapporter
der skal skrives, skal være meget præcise
og korrekte og kunne forstås af ikke-itfolk,
og det var vi også spændte på at se,
hvordan de nyemedarbejderehåndterede.
Og til slut er der meget indforståethed i
Politiet, så der kan være meget, man ikke
lige umiddelbartforstår,når man kommer
udefra, fortæller Søren om tankerne før,
man ansatte civile it-folk.
En succes
Betænkelighederne har dog kun været
betænkeligheder og har ikke udmøntet
sig i nævneværdige problemer. Alt i alt er
Rigspolitiet meget glade for deres civile itfolk,
og Morten er lutter positive ord om
sin arbejdsplads. Han ser sin ansættelse i
Politiet som en gennemgående positiv oplevelse
og er meget glad for arbejdsopgaver,
arbejdsform og arbejdspladsen generelt.
Hvis man tvinger ham til at nævne noget
negativt omkring arbejdet, kan han kun
komme i tanker om lønnen.
- Lønnen er ikke den højeste. Man skal
ikke blive ansat her for at tjene en masse
penge. Men det ved man jo, inden man
starter, og selvom man ikke bliver rig på
penge, så bliver man rig på en helt anden
måde, siger Morten og smiler.
Det vilde vest
Et medlem henvendte sig, fordi han ikke gennem
sine fire måneders ansættelse på noget tidspunkt
har fået den aftalte løn. Vi kiggede selvfølgelig på
hans ansættelseskontrakt, som var fyldt med fejl.
Bl.a. andet stod der, at der var én uges gensidig
opsigelse og at arbejdet ikke var omfattet af Funktionærloven.
Men den går ikke. Man er omfattet af
Funktionærloven, når man er ansat imere end otte
timer om ugen og hovedsageligt beskæftiger sig
medfunktionærarbejde.Funktionærarbejdeerkøb,
salg, kontorarbejde og lagerekspedition, teknisk
eller klinisk bistandsydelse af ikke håndværksmæssig
karakter eller hvis man hovedsageligt er
leder eller fører tilsyn med andres arbejde. Når
maneransattilatudføredenslagsarbejde,erman
funktionær og har krav på at få et opsigelsesvarsel
på mindst det, som fremgår af Funktionærloven
-ogdet kan man ikke aftale sig væk fra. Den
pågældende arbejdsgiver havde mange ”gode”
forklaringer på, hvorfor han ikke betalte den fulde
løn. Han betaler mere end mindstelønnen, og medarbejderen
har også haft et par sygedage, og har
ikkeafleveretenlægeerklæringpåførstesygedag.
Arbejdsgiveren havde også kritik af medlemmets
arbejde. Alle disse forklaringer kan ikke bruges til
nogetsomhelst.Medlemmetskalselvfølgelighave
den aftalte løn. En arbejdsgiver kan først kræve en
lægeerklæring på fjerde sygedag undtagen i særlige
situationer, hvor medarbejderen har mange
meget korte sygeperioder. Enarbejdsgiver kan
desuden ikke trække en medarbejder i løn, fordi
han ikke er tilfreds med arbejdet. En arbejdsgiver
kan altså ikke bare indføre Wild West tilstande.
Aftalerne skal holde sig inden for rammerne af
den danske lovgivning.
Medlemmet havde ret til erstatningen
Et medlem var efter flere års ansættelse med
lange arbejdstider og stressende vilkår blevet
ramt af alvorlig stress og måtte igennem en lang
sygeperiode -oghar nu måttet opgive faget. I
den forbindelse udbetalte hans pensionsselskab
erstatning for tabt erhvervsevne. Medarbejderen
skrev under på, at arbejdsgiveren skulle have
disse penge, men da han blev opsagt, trak medarbejderen
dette tilsagn tilbage. Arbejdsgiveren
tilbageholdt så lønnen, fordi han mente, at når han
betaler løn, er det ham, der skal have erstatningen.
Men sådan er aftalen ikke. Det er helt frivilligt for
medarbejderen, om han vil give arbejdsgiveren
pengene. Det var jo naturligt at gøre, når det var
med til at holde ham i arbejde. Men efter at han
var afskediget, havde han større interesse iat
bruge pengene på at komme videre i tilværelsen.
Forsikringen udbetaler kun erstatningen iétår,
og det ville være helt urimeligt, hvis det alene
var arbejdsgiveren, der skulle have glæde af
erstatningen, og medlemmet så selv må betale
indtægtstabet ihele den lange periode, han nu
kan se i møde på revalideringsydelse.
10 PROSAbladet nr. 10 2005