APR 07 Har du de rette kompetencer? - Prosa
APR 07 Har du de rette kompetencer? - Prosa APR 07 Har du de rette kompetencer? - Prosa
STUD.PROSA.DK PROSIT APR 07 DE IT - STUDERENDES FAG BLAD I dette nummer Side 2 CeBIT 2007 - indtryk fra hele verden Sådan får du den rigtige løn Side 3 Stop medielicensen Side 4-5 Velkommen til et rødglødende it-arbejdsmarked! Har du de rette it-kompetencer? Sælg dig selv med et godt CV Side 6-7 Jeg, en dinosaur på 28? Side 8 Shit happens Exit uddannelse - enter PROSA Sudoku Har du de rette kompetencer? Velkommen til et rødglødende it-arbejdsmarked side 4- 5 Afsender PROSA Overgade 54 5000 Odense C B Står dit navn her? Ellers meld dig ind i PROSA - medlemsskab er gratis under studiet. Stop medielicensen side 3
- Page 2 and 3: PROSIT - IT-STU DE REN DES FAGBLAD
- Page 4 and 5: PROSIT - IT-STU DE REN DES FAGBLAD
- Page 6 and 7: PROSIT - IT-STU DE REN DES FAGBLAD
- Page 8: PROSIT - IT-STU DE REN DES FAGBLAD
STUD.PROSA.DK<br />
PROSIT<br />
<strong>APR</strong> <strong>07</strong><br />
DE IT - STUDERENDES FAG BLAD<br />
I <strong>de</strong>tte nummer<br />
Si<strong>de</strong> 2<br />
CeBIT 20<strong>07</strong> - indtryk fra hele ver<strong>de</strong>n<br />
Sådan får <strong>du</strong> <strong>de</strong>n rigtige løn<br />
Si<strong>de</strong> 3<br />
Stop medielicensen<br />
Si<strong>de</strong> 4-5<br />
Velkommen til et rødglø<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />
it-arbejdsmarked!<br />
<strong>Har</strong> <strong>du</strong> <strong>de</strong> <strong>rette</strong> it-<strong>kompetencer</strong>?<br />
Sælg dig selv med et godt CV<br />
Si<strong>de</strong> 6-7<br />
Jeg, en dinosaur på 28?<br />
Si<strong>de</strong> 8<br />
Shit happens<br />
Exit uddannelse - enter PROSA<br />
Sudoku<br />
<strong>Har</strong> <strong>du</strong> <strong>de</strong> <strong>rette</strong><br />
<strong>kompetencer</strong>?<br />
Velkommen til<br />
et rødglø<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />
it-arbejdsmarked<br />
si<strong>de</strong> 4- 5<br />
Afsen<strong>de</strong>r PROSA Overga<strong>de</strong> 54 5000 O<strong>de</strong>nse C<br />
B<br />
Står dit navn her?<br />
Ellers meld dig ind i PROSA<br />
- medlemsskab er gratis<br />
un<strong>de</strong>r studiet.<br />
Stop medielicensen<br />
si<strong>de</strong> 3
PROSIT - IT-STU DE REN DES FAGBLAD <strong>APR</strong> <strong>07</strong> si<strong>de</strong> 2<br />
RoboKing-robotkonkurrence<br />
er et populært<br />
initiativ fra et tysk<br />
universitet for at få<br />
unge til at interessere<br />
sig for teknik.<br />
CeBIT 20<strong>07</strong> – indtryk<br />
fra hele ver<strong>de</strong>n<br />
- reportage fra PROSAs bustur til CeBIT-messen i Hannover 17. marts.<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
AF BJARKE WALLING<br />
FRA PROSA/STUD-BESTYRELSEN<br />
CeBIT er en it-messe. Det er<br />
tredie gang PROSA arrangerer<br />
en tur <strong>de</strong>rtil med succes. Det kan<br />
virke stort, hvis <strong>de</strong>t er første gang<br />
man besøger <strong>de</strong>t. Det er en god<br />
idé at vi<strong>de</strong> hvad man vil nå at se.<br />
Et af <strong>de</strong> mest interessante områ<strong>de</strong>r<br />
at befin<strong>de</strong> sig i, efter min mening,<br />
er i hal 9. Der er et områ<strong>de</strong> kal<strong>de</strong>t<br />
Future Park, hvor fremtidige<br />
pro<strong>du</strong>kter og it-dimser un<strong>de</strong>r<br />
udvikling fremvises. Her er <strong>de</strong>t<br />
ikke unormalt at fin<strong>de</strong> stu<strong>de</strong>ren<strong>de</strong><br />
fra universiteter, <strong>de</strong>r arbej<strong>de</strong>r på et<br />
særligt pro<strong>du</strong>kt eller ny forskning.<br />
Jeg fandt en tysk stu<strong>de</strong>ren<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r<br />
kunne fortælle om brugen af peerto-peer-netværk<br />
in<strong>de</strong>nfor områ<strong>de</strong>r<br />
som online-spil og kommunikation.<br />
Han fortalte, at <strong>de</strong> arbej<strong>de</strong>r<br />
på at bygge en proxyserver for<br />
VoIP-systemer, <strong>de</strong>r benytter SIPprotokollen.<br />
Serveren sørger for at<br />
route samtaler på en effektiv må<strong>de</strong><br />
ved at snakke sammen med andre<br />
proxyservere, u<strong>de</strong>n at man har en<br />
centraliseret struktur med kun få<br />
servere hos én udby<strong>de</strong>r. Denne<br />
Sådan får <strong>du</strong><br />
<strong>de</strong>n rigtige løn<br />
AF ERIK KLAUSEN, FAGLIG SEKRETÆR<br />
Hvis <strong>du</strong> er ved at nå en<strong>de</strong>n på<br />
studiet, skal <strong>du</strong> snart ud at forhandle<br />
din første månedsløn. Og<br />
så er <strong>de</strong>t jo heldigt at PROSAs<br />
lønstatistik udkommer i slutningen<br />
af marts måned! Dermed får <strong>du</strong> et<br />
værdifuldt værktøj med til lønforhandlingerne,<br />
når <strong>du</strong> har fun<strong>de</strong>t dit<br />
første drømmejob. I løn statistikken<br />
kan <strong>du</strong> se hvad en projektle<strong>de</strong>r<br />
eller en supporter får i løn, for<strong>de</strong>lt<br />
efter anciennitet eller al<strong>de</strong>r.<br />
Bedste lønstatistik<br />
Godt 3.300 PROSA-medlemmer<br />
har indbe<strong>rette</strong>t <strong>de</strong>res lønoplysninger<br />
til PROSA, som <strong>de</strong>rmed har<br />
<strong>de</strong>n bedst fun<strong>de</strong>re<strong>de</strong> lønstatistik<br />
på it-jobmarke<strong>de</strong>t. Det er medlemmernes<br />
januar-løn, <strong>de</strong>r ligger til<br />
proxyserver kan i princippet ligge<br />
hos virksomhe<strong>de</strong>rne selv. Idéen er<br />
at man ved hjælp af peer-to-peer<br />
ikke belaster VoIP-udby<strong>de</strong>rens<br />
netværk i så høj grad. Samtidig<br />
behøver man ikke skifte sine IPtelefoner<br />
ud, da implementeringen<br />
ligger i en proxyserver, som SIPprotokollen<br />
allere<strong>de</strong> un<strong>de</strong>rstøtter.<br />
Nogle af problemerne er dog sikkerhed.<br />
Han stod og forklare<strong>de</strong> så<br />
godt han kunne med <strong>de</strong>t engelske<br />
ordforråd han hav<strong>de</strong>. Jeg må sige<br />
han var entusiastisk omkring <strong>de</strong>t,<br />
og <strong>de</strong>t var spæn<strong>de</strong>n<strong>de</strong> at høre om.<br />
En af <strong>de</strong> sjove ting ved CeBIT<br />
er at <strong>de</strong>r er folk fra hele ver<strong>de</strong>n.<br />
Jeg snakke<strong>de</strong> med folk fra Tyskland,<br />
Italien, Indien, Rusland og<br />
Kina. Blot for at nævne få af <strong>de</strong>m<br />
jeg kan huske. Jeg nåe<strong>de</strong> ikke at<br />
fin<strong>de</strong> nogle fra Danmark, selvom<br />
jeg slog op at <strong>de</strong>r var 29 danske<br />
stan<strong>de</strong>.<br />
Jeg fik mange go<strong>de</strong> it-oplevelser<br />
på CeBIT. Der er <strong>de</strong>sværre ikke<br />
plads til at fortælle om <strong>de</strong>m alle.<br />
Jeg savne<strong>de</strong> at vi PROSA-folk<br />
grund for statistikken, hvor vi også<br />
ser på f.eks. hvor stort pensionsbidrag<br />
man får og hvor mange timer<br />
man faktisk arbej<strong>de</strong>r ugentligt.<br />
Startløn<br />
Det er vigtigt at få lavet et seriøst<br />
lønkrav fra starten. Det er generelt<br />
svært at få ændret lønnen væsentligt,<br />
hvis <strong>de</strong>r ikke er ting som<br />
opgaveskift eller lignen<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r gør<br />
<strong>de</strong>t relevant. Brug tabellen med<br />
startlønnen, men husk en<strong>de</strong>lig at<br />
kigge på <strong>de</strong>n jobfunktion <strong>du</strong> skal<br />
udfyl<strong>de</strong>. Og så må <strong>du</strong> selvfølgelig<br />
afgøre om <strong>du</strong> skal have gennemsnitsløn,<br />
eller om <strong>du</strong> ligger i <strong>de</strong>n<br />
dygtigste fjer<strong>de</strong><strong>de</strong>l (kvartilen).<br />
Du skal justere dine forventninger<br />
efter virksomhe<strong>de</strong>ns placering<br />
i virksomheds-in<strong>de</strong>kset. Selvfølgelig<br />
kan <strong>du</strong> beregne dit lønkrav<br />
mødtes på messen for sammen at<br />
se noget. Sidste år var <strong>de</strong>r et foredrag<br />
fra IBM man kunne mel<strong>de</strong><br />
sig til. Jeg håber at noget lignen<strong>de</strong><br />
kommer næste år. Der skal jeg<br />
selvfølgelig med igen!<br />
Ingen messe u<strong>de</strong>n bodypaint<br />
ud fra <strong>de</strong>n almin<strong>de</strong>lige markedsløn,<br />
men <strong>du</strong> skal ikke forvente at<br />
virksomhe<strong>de</strong>n vil være gavmild<br />
over for dig, hvis <strong>de</strong> øvrige<br />
medarbej<strong>de</strong>re ligger lavere end<br />
gennemsnittet.<br />
Fryns<br />
Der er y<strong>de</strong>lser, som ikke er med i<br />
lønstatistikken: medarbej<strong>de</strong>rbredbånd,<br />
frokostordning, motionsrum<br />
etc. Det er alt sammen ting man<br />
kan blive fristet til at tage imod i<br />
ste<strong>de</strong>t for <strong>de</strong>n sidste tusindkronesed<strong>de</strong>l.<br />
Det må <strong>du</strong> gøre op med dig<br />
selv. Husk dog på at disse ordninger<br />
ikke medfører indbetalinger til<br />
din pension.<br />
Læs mere på http://www.prosa.<br />
dk/loen_job/loenstatistik/lon2006/<br />
PROSIT – it-stu<strong>de</strong>ren<strong>de</strong>s fagblad apr ´<strong>07</strong><br />
Udgiver: PROSA/STUD,<br />
Overga<strong>de</strong> 54, 5000 O<strong>de</strong>n se C<br />
Telefon.: 6617 9211 • e-mail: prosit@prosa.dk<br />
Ansvarshaven<strong>de</strong>: Bjarke Walling<br />
Redaktionssekretær: Jesper Kiel<br />
Layout: Palle Skramsø, PROSA<br />
Forsi<strong>de</strong>foto: iStockphoto.com<br />
Oplag: 5000. Tryk: Skive Folkeblad<br />
Deadline: 19. maj ´<strong>07</strong><br />
IT-Universitetet<br />
i København<br />
BLIV PROSA-REPRÆSENTANT<br />
PÅ DIT STUDIE -<br />
Se mere på www.prosa.dk/stud<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Og vær med til at sikre at:<br />
- Alle på dit studiested får besked om PROSA/STUDs aktiviteter<br />
- Plakater om arrangementer kommer op på dit studiested<br />
- Der er kontakt til jeres lokale aktiviteter<br />
- Vi får et praj, hvis <strong>de</strong>r sker noget, som fortjener at komme i <strong>de</strong> it-stu<strong>de</strong>ren<strong>de</strong>s<br />
eget blad, PROSIT<br />
Du får til gengæld:<br />
- en smart computertaske til din bærbare pc.<br />
Se y<strong>de</strong>rligere oplysninger og meld dig som PROSA-repræsentant på:<br />
www.prosa.dk/stud
PROSIT - IT-STU DE REN DES FAGBLAD <strong>APR</strong> <strong>07</strong> SIDE 3<br />
Stop medielicensen<br />
Den nye licensordning har ført til en hel un<strong>de</strong>rskov af lokale aktiviteter og<br />
protester. Men kritikken må føres vi<strong>de</strong>re for at få gennemslag.<br />
AF BJARKE FRIBORG<br />
PROSA og PROSA/STUD var<br />
blandt <strong>de</strong> første til at gå imod <strong>de</strong>n<br />
nye medielicens. Heldigvis er vi<br />
langt fra alene. Adskillige un<strong>de</strong>rskriftsindsamlinger<br />
florerer f.eks.<br />
på nettet, selv om datakvaliteten<br />
– og argumenterne – er varieren<strong>de</strong>.<br />
Der er langt fra Enhedslistens<br />
ungdomsorganisation SUF til <strong>de</strong><br />
liberalistiske i<strong>de</strong>er hos Venstres<br />
Ungdom og Konservativ Ungdom,<br />
<strong>de</strong>r helst ser DR nedlagt eller<br />
privatiseret. It-branchens indfaldsvinkel<br />
har været <strong>de</strong>t administrative<br />
bøvl hos forhandlerne, <strong>de</strong>r skal<br />
indbe<strong>rette</strong> salg af licenspligtige<br />
apparater. Og mens PROSA går<br />
principielt imod medielicensen,<br />
fordi <strong>de</strong>n er teknologifjendtlig,<br />
er Danske Stu<strong>de</strong>ren<strong>de</strong>s Fællesråd<br />
f.eks. tilhængere af en studielicens<br />
– dvs. nedsat pris for stu<strong>de</strong>ren<strong>de</strong>.<br />
Med andre ord har <strong>de</strong>r ikke været<br />
nogen samlet front indtil vi<strong>de</strong>re.<br />
StopComputerlicens.dk<br />
Et af <strong>de</strong> initiativer, <strong>de</strong>r i høj grad<br />
har <strong>de</strong>n samme argumentation<br />
som PROSA, hed<strong>de</strong>r StopComputerlicens.dk<br />
og er blevet startet<br />
af it-konsulent Jesper Sommer fra<br />
Lyngby. Med over 35.000 indsamle<strong>de</strong><br />
un<strong>de</strong>rskrifter er <strong>de</strong>r godt gang<br />
i butikken, <strong>de</strong>r forsøger at hol<strong>de</strong><br />
presset oppe imod politikerne.<br />
– Initiativet er taget for at råbe<br />
politikerne op og forhåbentligt få<br />
<strong>de</strong>m til at forstå, at man ikke kan<br />
forene idéen om Danmark som<br />
–ver<strong>de</strong>ns føren<strong>de</strong> it-nation– med<br />
en ekstra skat på computere og<br />
bredbånd, fortæller Jesper til<br />
PROSIT.<br />
– Vi har fra starten forsøgt at<br />
være samlen<strong>de</strong>, f.eks. ved kun<br />
at forhol<strong>de</strong> os til medielicensen<br />
og ikke til DR-licens generelt.<br />
Samtidig lægger vi stor vægt på<br />
høj datakvalitet. Over 12% af <strong>de</strong><br />
indsamle<strong>de</strong> un<strong>de</strong>rskrifter er slettet<br />
efter indtastning. Enten fordi <strong>de</strong><br />
ikke leve<strong>de</strong> op til kvalitetskravene,<br />
eller fordi samme person allere<strong>de</strong><br />
hav<strong>de</strong> un<strong>de</strong>rskrevet tidligere.<br />
Initiativet Stop ComputerLicens<br />
adskiller sig <strong>de</strong>rmed fra mange<br />
andre un<strong>de</strong>rskriftsindsamlinger<br />
på nettet, ved at have en uhørt høj<br />
datakvalitet. For hver un<strong>de</strong>rskrift<br />
er <strong>de</strong>n ful<strong>de</strong> adresse registreret,<br />
lige som <strong>de</strong>r kun er én un<strong>de</strong>rskrift<br />
pr. person uanset hvor mange<br />
forskellige mellemnavne og suppleren<strong>de</strong><br />
e-mail adresser <strong>de</strong> har<br />
forsøgt sig med. Fiktive navne<br />
som f.eks. –An<strong>de</strong>rs And– eller<br />
folk med adresse på f.eks. –Paradisæblevej–<br />
er <strong>de</strong>su<strong>de</strong>n slettet.<br />
Vi er ikke sortseere<br />
”StopComputerlicens.dk”, <strong>de</strong>r<br />
umisken<strong>de</strong>ligt er drevet af itfolk,<br />
er imidlertid også optaget<br />
af <strong>de</strong>n sociale slagsi<strong>de</strong>. Ifølge<br />
Jesper Sommer er medielicensen<br />
bå<strong>de</strong> urimelig fra et teknologisk<br />
synspunkt og uretfærdig, fordi <strong>de</strong>n<br />
rammer en række mindretal.<br />
– De nye licensregler rammer<br />
primært stu<strong>de</strong>ren<strong>de</strong> u<strong>de</strong>n tv, pensionister<br />
u<strong>de</strong>n tv og generelt folk,<br />
<strong>de</strong>r har valgt en livsstil u<strong>de</strong>n tv.<br />
For alle tre grupper gæl<strong>de</strong>r <strong>de</strong>t, at<br />
mange har anskaffet sig en computer<br />
og en internetforbin<strong>de</strong>lse, som<br />
<strong>de</strong> bruger til <strong>de</strong>res arbej<strong>de</strong>, studier,<br />
eller dække <strong>de</strong>t daglige behov for<br />
nyhe<strong>de</strong>r og kommunikation.<br />
– Vi er ikke sortseere eller<br />
snyltere, <strong>de</strong>r forsøger at unddrage<br />
os betaling, udtaler Jesper<br />
Sommer, og fortsætter. – Omkring<br />
20.-30.000 mennesker har rent<br />
faktisk valgt en tilværelse u<strong>de</strong>n tv,<br />
og <strong>de</strong>rfor kan vi heller ikke se <strong>de</strong>t<br />
rimelige i, at vi skal betale over<br />
2.100 kroner om året til DR. En<br />
computer er ikke et tv, blot fordi<br />
DR tilby<strong>de</strong>r leven<strong>de</strong> bille<strong>de</strong>r på<br />
<strong>de</strong>res hjemmesi<strong>de</strong>.<br />
En forbudt kultur<br />
– Modsat et tv-apparat, <strong>de</strong>r kun<br />
kan bruges til at se tv, så er en<br />
computer et generelt redskab.<br />
Det kan bruges til at surfe på<br />
nettet, klare sin homebanking,<br />
tekstbehandling, regneark, e-mail,<br />
computerspil, og alt muligt an<strong>de</strong>t.<br />
Den slags kan man ikke tilla<strong>de</strong><br />
sig at lægge licens på. Det er reelt<br />
en teknologiskat. Og <strong>de</strong>t er helt<br />
utrolig frækt, at DR kan få lov til<br />
at monopolisere computere og<br />
Internettet på <strong>de</strong>nne må<strong>de</strong>, mener<br />
<strong>de</strong>n ivrige it-konsulent.<br />
– Politikerne har været så fokusere<strong>de</strong><br />
på at sikre DR´s fremtid,<br />
at <strong>de</strong> har trådt en hel kultur un<strong>de</strong>r<br />
fo<strong>de</strong> – <strong>de</strong>n tv-løse kultur – som i<br />
praksis nu er blevet en –forbudt–<br />
kultur. Det er ufatteligt, at vi lever<br />
i et land, hvor man kan mel<strong>de</strong> sig<br />
ud af folkekirken, hvis man ikke<br />
tror på Gud, men ikke framel<strong>de</strong><br />
sig licens, hvis man ikke tror på tv,<br />
afslutter Jesper Sommer.<br />
Protester og aktioner<br />
Udover at skrive un<strong>de</strong>r på stopcomputerlicens.dk,<br />
hvor man<br />
også kan downloa<strong>de</strong> løbesedler,<br />
diskutere aktionsformer etc. kan<br />
kommen<strong>de</strong> aktivister også la<strong>de</strong><br />
sig inspirere af <strong>de</strong> to lærlinge fra<br />
Nordborg, Henrik Philippsen og<br />
Kim An<strong>de</strong>rsen, <strong>de</strong>r i maj 2006<br />
starte<strong>de</strong> en un<strong>de</strong>rskriftsindsamling<br />
for en rabat på medielicensen.<br />
Kampagnen nåe<strong>de</strong> bl.a. frem til<br />
Stu<strong>de</strong>nterrå<strong>de</strong>t ved Århus universitet,<br />
<strong>de</strong>r bestemte at bakke<br />
op om initiativet. Fra september<br />
til oktober stod Stu<strong>de</strong>nterrå<strong>de</strong>t<br />
for opsætning af plakater samt<br />
ud<strong>de</strong>ling af postkort i Århus.<br />
Derudover besøgte <strong>de</strong> stu<strong>de</strong>ren<strong>de</strong><br />
fredagsbarer på vi<strong>de</strong>regåen<strong>de</strong><br />
uddannelsesinstitutioner, hvor <strong>de</strong><br />
ud<strong>de</strong>lte ”stu<strong>de</strong>licens-kage” og<br />
sodavand. I oktober kunne studielivsordfører<br />
Mikkel Krogsholm<br />
såle<strong>de</strong>s aflevere 70.000 un<strong>de</strong>rskrifter<br />
til kulturministeren for en<br />
studielicens.<br />
Fra 1. januar 20<strong>07</strong> er sagen<br />
vi<strong>de</strong>regivet til Danske Stu<strong>de</strong>ren<strong>de</strong>s<br />
Fællesråd, DSF, <strong>de</strong>r organiserer<br />
universitetsstu<strong>de</strong>ren<strong>de</strong> i hele<br />
lan<strong>de</strong>t. Her ser man <strong>de</strong>t som en<br />
foreløbig løsning at fritage <strong>de</strong><br />
stu<strong>de</strong>ren<strong>de</strong> fra medielicensen, <strong>de</strong>r<br />
kal<strong>de</strong>s en ”særskat mod stu<strong>de</strong>ren<strong>de</strong>”.<br />
Samtidig er tonen blevet<br />
skærpet imod <strong>de</strong>n teknologifjendtlige<br />
si<strong>de</strong>. Så mon ikke, <strong>de</strong>r snart<br />
er grundlag for endnu bre<strong>de</strong>re<br />
alliancer imod medielicensen.<br />
Ifølge Jesper Sommer er medielicensen bå<strong>de</strong> urimelig fra et teknologisk<br />
synspunkt og uretfærdig, fordi <strong>de</strong>n rammer en række mindretal.<br />
Aktionsquiz: Hvilken slags ost?<br />
Hvilken slags ost lugter medieforliget og <strong>de</strong> nye licensregler af? Det er<br />
vi mange, <strong>de</strong>r har spekuleret længe over. Nu kan <strong>du</strong> gøre din stemme<br />
gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong>, og hjælpe os med at fin<strong>de</strong> <strong>de</strong>t rigtige svar. Gå ind på stopcomputerlicens.dk<br />
og stem på <strong>de</strong>n ost, <strong>du</strong> synes medieforliget lugter mest af<br />
i ne<strong>de</strong>nståen<strong>de</strong> liste.<br />
Den 15. april samles alle stemmerne op, hvorpå <strong>de</strong>r sen<strong>de</strong>s et eksemplar<br />
af vin<strong>de</strong>r-osten til hver af medieordførerne for <strong>de</strong> politiske partier i<br />
folketinget, <strong>de</strong>r har været med til at vedtage medieforliget.<br />
Med licens til at se tv…<br />
- Fra og med 1. januar er <strong>de</strong>n gamle tv-licens afskaffet og erstattet af en<br />
ny medielicens. <strong>Har</strong> <strong>du</strong> en PC, Mac, mobiltelefon eller spillekonsol med en<br />
bredbåndsforbin<strong>de</strong>lse, skal <strong>du</strong> betale penge til DR.<br />
- Som tidligere skal <strong>de</strong>r betales <strong>de</strong>n samme pris pr. husstand – <strong>de</strong>t nye er,<br />
at licensen ikke længere er knyttet til et fjernsyn, men til ethvert apparat, <strong>de</strong>r<br />
er i stand til at modtage udsen<strong>de</strong>lser fra DR.<br />
- Medielicensen er en <strong>de</strong>l af folketingets medieforlig, <strong>de</strong>r blev vedtaget med<br />
stort fl ertal. Kun Enhedslisten gik imod på Christiansborg.<br />
- I alt er <strong>de</strong>r udsendt breve til 135.000 husstan<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r tidligere ikke har<br />
betalt licens.<br />
Livsstilen u<strong>de</strong>n TV, som omkring 20.000 - 30.000 mennesker har valgt, bliver<br />
trådt un<strong>de</strong>r fo<strong>de</strong>. Det er blevet ”forbudt” at droppe fjernsynet og bruge sit liv<br />
på andre teknologier, mener Jesper Sommer fra StopComputerlicens.dk<br />
Hvad kan jeg gøre?<br />
- Gå ind på stopcomputerlicens.<br />
dk, hvor <strong>du</strong> bl.a. kan give din un<strong>de</strong>rskrift,<br />
downloa<strong>de</strong> løbesedler,<br />
diskutere aktionsformer etc.<br />
- Tag kontakt med dine venner, studiekammerater<br />
etc. og se om <strong>de</strong>r er<br />
grundlag for en arbejdsgruppe eller<br />
et netværk<br />
- Meld dig ind i PROSA/STUD og<br />
vær med til at arbej<strong>de</strong> politisk imod<br />
medielicensen<br />
Ved stemmelighed for to oste, får medieordførerne een af hver slags ost.<br />
Ostene vil enten bliver overrakt personligt, eller sendt med kurerpost.<br />
Hvilken slags ost?<br />
Hvilken slags ost lugter medieforliget af?<br />
□ ... aner <strong>de</strong>t ikke ... jeg er her bare ...<br />
□ Danablue - <strong>de</strong>r er noget muggent over <strong>de</strong>t!<br />
□ Lillebror ostehaps - fordi <strong>de</strong>t er bå<strong>de</strong> tandløst og smagløst.<br />
□ Gamle Ole - føj for en stinker!<br />
□ Mozarella - bur<strong>de</strong> rives i små stykker og <strong>de</strong>refter smeltes til<br />
uken<strong>de</strong>lighed.<br />
□ Midtfynsk rygeost - fordi ingen aner hvordan pokker <strong>de</strong> kom på<br />
<strong>de</strong>n tåbelige idé...<br />
□ Græsk ge<strong>de</strong>feta - uspiselig for <strong>de</strong> fleste almin<strong>de</strong>lige mennesker<br />
□ Buko pikant - alle ken<strong>de</strong>r <strong>de</strong>n, ingen køber <strong>de</strong>n<br />
(fra stopcomputerlicens.dk)
PROSIT - IT-STU DE REN DES FAGBLAD <strong>APR</strong> <strong>07</strong> si<strong>de</strong> 4<br />
Velkommen til et<br />
rødglø<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />
it-arbejdsmarked!<br />
Det vælter ind med it-stillinger på <strong>de</strong> forskellige jobsites, og <strong>de</strong>r bliver uddannet færre it-folk end<br />
<strong>de</strong>r er set i mange år. Man siger, at marke<strong>de</strong>t er rødglø<strong>de</strong>n<strong>de</strong>, men hvordan er <strong>de</strong>t lige <strong>de</strong>t ser ud?<br />
AF MICHAEL TØTTRUP, FAGLIG KONSULENT<br />
It-arbejdsmarke<strong>de</strong>t er en sammensat størrelse. Den faglige bred<strong>de</strong><br />
er stor, og efterspørgslen varierer meget alt efter hvilken specifik<br />
faglighed <strong>de</strong>r er tale om. Den første ting <strong>de</strong>r bør slås fast er, at itarbejdsmarke<strong>de</strong>t<br />
ikke er <strong>de</strong>t samme som it-erhvervet - også kal<strong>de</strong>t<br />
it-branchen. Rent faktisk ligger ca. 60% af it-stillinger u<strong>de</strong>n for iterhvervet.<br />
Se også figur 1.<br />
It-erhvervene<br />
Traditionelt <strong>de</strong>ler man it-erhvervene op i fire un<strong>de</strong>rbrancher:<br />
• it-in<strong>du</strong>stri<br />
• it-engroshan<strong>de</strong>l<br />
• telekommunikation<br />
• it-konsulent-virksomhed.<br />
Igennem <strong>de</strong> sidste år er <strong>de</strong>n samle<strong>de</strong> beskæftigelse i it-erhvervene<br />
steget, men <strong>de</strong>nne stigning dækker over, at in<strong>du</strong>stri, engroshan<strong>de</strong>l og<br />
telekommunikation har haft vigen<strong>de</strong> beskæftigelse, mens <strong>de</strong>n har steget<br />
for konsulentvirksomhe<strong>de</strong>r – en stigning <strong>de</strong>r har været større end <strong>de</strong>t<br />
samle<strong>de</strong> fald i <strong>de</strong> tre øvrige <strong>de</strong>lbrancher (figur 2).<br />
60% ansat u<strong>de</strong>n for it-erhvervene<br />
Hvor er <strong>de</strong> 60% u<strong>de</strong>n for it-erhvervene så ansat henne? Svaret er, at <strong>de</strong>t<br />
er <strong>de</strong> i alle brancher, men særligt i<br />
• <strong>de</strong>n finansielle sektor, banker m.v.<br />
• små og mellemstore virksomhe<strong>de</strong>r <strong>de</strong>r har en lille it-af<strong>de</strong>ling – nogen<br />
gange kun beståen<strong>de</strong> af en enkelt mand – <strong>de</strong>r servicerer <strong>de</strong>n interne it<br />
• typisk større virksomhe<strong>de</strong>r med egen itudviklings af<strong>de</strong>ling.<br />
<strong>Har</strong> <strong>du</strong> <strong>de</strong> <strong>rette</strong> it-<strong>kompetencer</strong>?<br />
Ny rapport fortæller, hvilke it-profiler danske virksomhe<strong>de</strong>r efterlyser – og hvilke it-opgaver <strong>de</strong>r<br />
vil dominere i fremti<strong>de</strong>n.<br />
AF MICHAEL TØTTRUP, FAGLIG KONSULENT<br />
Teknologisk Institut lave<strong>de</strong> i efteråret<br />
2006 en un<strong>de</strong>rsøgelse blandt<br />
en lang række virksomhe<strong>de</strong>r om<br />
hvilke <strong>kompetencer</strong>, it-folk skal<br />
have - lige nu og på lidt længere<br />
sigt. Formålet var at fin<strong>de</strong> ud<br />
af, hvilke trends <strong>de</strong>r er i efterspørgslen.<br />
Kigger man på <strong>de</strong> rent<br />
it-faglige <strong>kompetencer</strong> nåe<strong>de</strong> <strong>de</strong><br />
frem til følgen<strong>de</strong> liste:<br />
• forskellig efterspørgsel på<br />
specifikke teknologier og programmeringssprog,<br />
f.eks. .NET,<br />
Java, web-services mv.<br />
• ERP-systemer F.eks. SAP,<br />
Navision m.v.<br />
• it-integration<br />
• mobile løsninger<br />
• mainframe systemer (især<br />
finansområ<strong>de</strong>t og store statslige<br />
arbejdspladser)<br />
• IP-telefoni<br />
• it-sikkerhed (fra bruger til<br />
ekspertniveau)<br />
• ”robuste” it-systemer<br />
Fremti<strong>de</strong>ns opgaver<br />
Virksomhe<strong>de</strong>rne blev også spurgt<br />
om, hvilke opgaver <strong>de</strong>r ville blive<br />
flere af i fremti<strong>de</strong>n:<br />
• idé- og forretningsudvikling<br />
(it-sektoren)<br />
• mere fokus på it-<strong>de</strong>sign og<br />
arkitektur<br />
• it-strategi og<br />
forretningsudvikling<br />
• afdækning af brugerbehov<br />
• kravspecifikation, dokumentation<br />
og kvalitetssikring af<br />
it-løsninger<br />
• tilpasning af softwareløsninger<br />
til forretningsbehov<br />
• projektle<strong>de</strong>lse (internt, nationalt<br />
og internationalt)<br />
Ovenståen<strong>de</strong> har primært fokus<br />
på <strong>de</strong>t, <strong>de</strong>r kal<strong>de</strong>s it-intensive<br />
virksomhe<strong>de</strong>r, altså virksomhe<strong>de</strong>r<br />
hvor it er en meget<br />
væsentlig <strong>de</strong>l af forretningsgrundlaget,<br />
som f.eks. <strong>de</strong>n<br />
finansielle sektor.<br />
Kigger vi på <strong>de</strong>n store gruppe, <strong>de</strong>r<br />
varetager en virksomheds interne<br />
it-drift, fx systemadministratorer<br />
eller netværksadministratorer, er<br />
<strong>de</strong>t nogle lidt andre <strong>kompetencer</strong><br />
<strong>de</strong>r efterspørges:<br />
• <strong>de</strong>ls er <strong>de</strong>r en rent it-teknisk<br />
kernefaglighed, <strong>de</strong>r efterspørges,<br />
vedkommen<strong>de</strong> skal have<br />
styr på netværk, distribuere<strong>de</strong><br />
systemer m.v.<br />
• <strong>de</strong>rudover skal han eller hun<br />
også være lidt af en generalist.<br />
Ikke nødvendigvis være ekspert,<br />
men have en bred all-round<br />
vi<strong>de</strong>n om, hvad <strong>de</strong>t går ud på.<br />
Vedkommen<strong>de</strong> skal være <strong>de</strong>n<br />
interne vi<strong>de</strong>nsperson om alt<br />
in<strong>de</strong>n for it, og vi<strong>de</strong>, hvornår<br />
man skal have fat på eksperten.<br />
• <strong>de</strong>r kræves også store kommunikative<br />
og pædagogiske<br />
<strong>kompetencer</strong> for at servicere<br />
nogle brugere <strong>de</strong>r ikke nødvendigvis<br />
har <strong>de</strong>n samme<br />
tekniske forståelse som<br />
systemadministratoren.<br />
• hvis systemadministratoren også<br />
evner at tænke it i et forretningsstrategisk<br />
perspektiv, og <strong>de</strong>rmed<br />
give et it-kvalificeret bidrag til<br />
udviklingen af en it-strategi <strong>de</strong>r<br />
un<strong>de</strong>rstøtter forretningen, så vil<br />
<strong>de</strong> fleste virksomhe<strong>de</strong>r se <strong>de</strong>t<br />
som et plus.
PROSIT - IT-STU DE REN DES FAGBLAD <strong>APR</strong> <strong>07</strong> SIDE 5<br />
Hvilken profil er <strong>du</strong>?<br />
Der er typisk fire profiler, virksomhe<strong>de</strong>rne søger:<br />
• Programmør<br />
• Systemudvikler<br />
• Netværk/systemadministration<br />
• Design<br />
Pt. er <strong>de</strong>r stor efterspørgsel på udviklere og konsulenter i ERP-systemer og .NET. Der er stor behov for it-folk <strong>de</strong>r<br />
kan programmere og stå for fx fejlretning på systemer. Nyuddanne<strong>de</strong> får sjæl<strong>de</strong>nt et udvikler-job. Men opgaverne i<br />
en drift og supportaf<strong>de</strong>ling fører ofte til ønskejobbet som udvikler. Der er en ty<strong>de</strong>lig ten<strong>de</strong>ns til, at virksomhe<strong>de</strong>rne<br />
efterspørger it-folk med forretningsmæssig forståelse - som ved noget om fx økonomi og organisation. It-folk i<br />
dag skal i høj grad kunne forhol<strong>de</strong> sig strategisk til it: hvorfor har vi <strong>de</strong>t i organisationen og hvordan optimerer vi<br />
brugen af <strong>de</strong>t?<br />
Kil<strong>de</strong>: Investas ApS, <strong>de</strong>r si<strong>de</strong>n 1995 har udstationeret it-personale, som vikarer og fastansatte hos private og<br />
offentlige kun<strong>de</strong>r i Danmark.<br />
Sælg dig selv med<br />
et godt CV<br />
Et gennemarbej<strong>de</strong>t CV er forskellen på succes<br />
eller fiasko, når <strong>du</strong> skal søge job. Der er en<br />
række regler, <strong>du</strong> skal huske at følge.<br />
AF JEANETTE GRØN NIELSEN, JOURNALIST<br />
Din ansøgning skal på en si<strong>de</strong><br />
beskrive, hvorfor <strong>du</strong> søger jobbet<br />
og hvad <strong>du</strong> kan bidrage med. Når<br />
firmaet så skal fin<strong>de</strong> ud af, hvad<br />
<strong>du</strong> er for en fisk, bladrer <strong>de</strong> om i<br />
dit CV. Her har <strong>du</strong> adskillige si<strong>de</strong>r<br />
at bre<strong>de</strong> dig på, hvor <strong>du</strong> fortæller<br />
alt relevant om din fortid – hvad<br />
<strong>du</strong> har lavet og hvad <strong>de</strong>t har lært<br />
dig og hvorfor netop <strong>du</strong> skal til<br />
samtale. Du kan ikke skrive et godt<br />
CV på en halv time. Det tager tid<br />
at sætte ord på alle <strong>de</strong> arbejdsfunktioner<br />
og <strong>kompetencer</strong>, man kan<br />
prale med fra studiejobs, jobbet<br />
som fodboldtræner eller kasserer i<br />
an<strong>de</strong>lsforeningen. Tænk på CV´et<br />
som en brochure <strong>de</strong>r rammen<strong>de</strong> og<br />
kortfattet beskriver din fortid. Det<br />
kræver, at <strong>du</strong> må gennemskrive <strong>de</strong>t<br />
igen og igen. Få gerne en <strong>de</strong>r ken<strong>de</strong>r<br />
dig til at læse med. Måske kan <strong>de</strong><br />
se, at <strong>du</strong> har overset noget.<br />
• Find en struktur <strong>du</strong> synes er god<br />
– fx afsnit om personlige data,<br />
erhvervserfaring, uddannelse, itkvalifikationer,<br />
kurser, interesser<br />
(fritid og foreningsarbej<strong>de</strong>) samt<br />
kontaktinfo<br />
• Brug gerne overskrifter<br />
og punktopstillinger<br />
for overskuelighe<strong>de</strong>n<br />
• Start altid med nuti<strong>de</strong>n – dvs.<br />
øverst skriver <strong>du</strong> din seneste<br />
uddannelse<br />
• Beskriv din hovedopgave og <strong>de</strong>t<br />
faglige og personlige udbytte<br />
• Gå i dyb<strong>de</strong>n med hvad <strong>du</strong> har<br />
lært på studiet – for <strong>de</strong>r er stor<br />
forskel på studierne og fra skole<br />
til skole.<br />
• Selvom <strong>du</strong> aldrig har haft et<br />
fuldtidsarbej<strong>de</strong>, har <strong>du</strong> nok alligevel<br />
it-erfaring, <strong>du</strong> kan skrive på<br />
– f.eks. fra foreningsarbej<strong>de</strong> eller<br />
studiejob. Eller måske har <strong>du</strong> stået<br />
for kollegiets intranet? Nyuddanne<strong>de</strong><br />
må tænke utraditionelt og få<br />
alt relevant med for at vise <strong>de</strong>res<br />
<strong>kompetencer</strong>.<br />
• Uddyb hver erfaring med at<br />
beskrive <strong>de</strong> relevante arbejdsopgaver,<br />
ansvarsområ<strong>de</strong>r og hvilke<br />
<strong>kompetencer</strong>, <strong>du</strong> fik udviklet.<br />
• Send kun bilag med, hvis <strong>de</strong>t står<br />
i opslaget - og kun kopier<br />
• Det gør ikke noget hvis <strong>de</strong>t bliver<br />
3-4 si<strong>de</strong>r langt – bare <strong>de</strong>t er<br />
relevant.<br />
• Sørg for at <strong>de</strong>r ikke er stave- eller<br />
slåfejl i. Tjek - og tjek så igen. Og<br />
bed andre læse korrektur.<br />
Start med en opringning<br />
In<strong>de</strong>n <strong>du</strong> sætter pennen til papiret<br />
og skriver din ansøgning, er <strong>de</strong>t<br />
en god idé at ringe op og stille<br />
virksomhe<strong>de</strong>n et par forberedte<br />
spørgsmål. Det gør <strong>de</strong>ls, at din<br />
ansøgning vil skille sig lidt ud<br />
fra bunken, fordi <strong>de</strong> kan huske dit<br />
navn. Dels giver <strong>de</strong>t dig et forspring<br />
for <strong>du</strong> ved præcis, hvilket job <strong>du</strong><br />
søger. Dermed kan <strong>du</strong> bedre få<br />
beskrevet dine helt relevante <strong>kompetencer</strong><br />
i forhold til jobbet.
PROSIT - IT-STU DE REN DES FAGBLAD <strong>APR</strong> <strong>07</strong> si<strong>de</strong> 6<br />
Jeg, en dinosaur på 28?<br />
Selvom man er 28 år, kan man godt være begejstret for<br />
at udvikle på en mainframe. Læs her om komplekse<br />
systemer, tårnhøje krav og hvorfor Cobol ikke er et<br />
dødt sprog.<br />
AF FRANK JENSEN,<br />
SYSTEMUDVIKLER HOS BANKDATA<br />
Da jeg dimittere<strong>de</strong> som datamatiker<br />
tilbage i 2000, hav<strong>de</strong> jeg<br />
allere<strong>de</strong> skrevet kontrakt med<br />
Bankdata. Hvad jeg skulle lave,<br />
ane<strong>de</strong> jeg ikke rigtigt, an<strong>de</strong>t end<br />
<strong>de</strong>t var noget med at ko<strong>de</strong> Cobol<br />
på en mainframe… Cobol? Mainframe?<br />
Hav<strong>de</strong> hørt noget om <strong>de</strong>t,<br />
men mest af <strong>de</strong>t var fra <strong>de</strong> go<strong>de</strong><br />
gamle dage, og <strong>de</strong>t ikke var noget<br />
<strong>de</strong>r blev brugt længere. Men <strong>de</strong><br />
ville uddanne mig til at udvikle på<br />
<strong>de</strong>n, og <strong>de</strong>t lød til at være et miljø<br />
med høje krav og masser af udfordringer.<br />
Og jeg har ikke fortrudt!<br />
Det at udvikle på en mainframe er<br />
ikke noget, <strong>de</strong>r kun er for dinosaurer<br />
og andre uddøen<strong>de</strong> arter - men<br />
for <strong>de</strong>m, <strong>de</strong>r drives af komplekse<br />
systemer og tårnhøje krav.<br />
Mainframe<br />
Det er jo ’bare’ en stor computer<br />
med mange CPU’er, og som<br />
er gearet til at køre alt parallelt<br />
og styre tonsvis af harddiske og<br />
brugere m.m. Typisk bruges<br />
mainframes som backendsystemet<br />
hvor data gemmes<br />
og forretningslogikken ligger.<br />
Forretningslogikken er alle<br />
vali<strong>de</strong>ringer og andre forretningsmæssige<br />
regler, så kort fortalt<br />
an<strong>de</strong>t end præsentationslaget og<br />
tekniklaget(selve accessen til<br />
hardware, databaser o.l.) Brugergrænsefla<strong>de</strong>n<br />
kan så være<br />
3270-skærmbille<strong>de</strong>r(se eksemplerne,<br />
men <strong>de</strong>t er tekstbasere<strong>de</strong><br />
skærmbille<strong>de</strong>r), webservices<br />
eller Java portlets m.m. Som<br />
systemudvikler hos Bankdata, er<br />
vores primæresprog Cobol, men<br />
vi benytter også PL/1, Java o.l.<br />
Bankdata bruger et styresystem<br />
<strong>de</strong>r hed<strong>de</strong>r z/OS, som er udviklet<br />
af IBM specielt <strong>rette</strong>t til mainframes.<br />
Men man kan også benytte<br />
Linux og andre styresystemer, <strong>de</strong>t<br />
kommer an på hvad mainframen<br />
skal benyttes til. I <strong>de</strong>n finansielle<br />
branche tror jeg, at z/OS er mest<br />
benyttet, da <strong>de</strong>t un<strong>de</strong>rstøtter DB2<br />
(databasesystem) og CICS (en<br />
applikationsserver) som er <strong>de</strong>t<br />
mest udbredte. Selve udviklingsmiljøet<br />
kan virke gammeldags.<br />
3270-skærmbille<strong>de</strong>r er ikke <strong>de</strong>t<br />
mest fancy, men <strong>de</strong>t virker og<br />
er utroligt effektivt. Og sådan<br />
er en stor <strong>de</strong>l af ver<strong>de</strong>nen på en<br />
mainframe. Det er en velafprøvet<br />
platform som er blevet pudset af<br />
gennem <strong>de</strong> sidste 30 år og <strong>de</strong>r er<br />
kommet masser af nye ting til.<br />
Cobol<br />
Nej, Cobol er ikke et dødt sprog.<br />
Det er gammelt, ja, men <strong>de</strong>rfor<br />
behøver <strong>de</strong>t jo ikke dø. Det er<br />
<strong>de</strong>rimod blevet udviklet stille og<br />
roligt igennem ti<strong>de</strong>n, og i dag supporterer<br />
Cobol bl.a. XML direkte i<br />
sproget. At ko<strong>de</strong> Cobol er for mig<br />
meget som at ko<strong>de</strong> Visual Basic.<br />
Det er næsten som at skrive en<br />
engelsk stil. Og <strong>de</strong>t er noget af <strong>de</strong>t<br />
<strong>de</strong>r gør Cobol meget stærkt. Det<br />
er nemt at læse, og <strong>de</strong>rmed også<br />
rimeligt nemt at forvalte efterfølgen<strong>de</strong>,<br />
da man hurtigt kan læse<br />
og forstå programmet. Standardskeletter<br />
har også gjort <strong>de</strong>t endnu<br />
nemmere (programeksempler man<br />
skal tage udgangspunkt i, og som<br />
fin<strong>de</strong>s i mange varianter, men alle<br />
er gennemtestet og overhol<strong>de</strong>r en<br />
ko<strong>de</strong>standard). En an<strong>de</strong>n ting er<br />
performance. Cobol programmer<br />
er compilere<strong>de</strong> programmer, <strong>de</strong>r<br />
afvikles hurtigt. En tredje ting<br />
man heller ikke må un<strong>de</strong>rvur<strong>de</strong>re:<br />
Der er skrevet rigtig meget ko<strong>de</strong><br />
i Cobol hos Bankdata, og <strong>de</strong>t vil<br />
tage rigtig lang tid at ko<strong>de</strong> <strong>de</strong>t om<br />
til et an<strong>de</strong>t sprog og efterfølgen<strong>de</strong><br />
teste <strong>de</strong>t. Og hvorfor skifte noget<br />
<strong>de</strong>r, <strong>de</strong>r faktisk fungerer rigtig<br />
godt? Så selvom Cobol er et ældre<br />
sprog, er jeg blevet glad for at<br />
ko<strong>de</strong> i <strong>de</strong>t, og tror stadig på, at <strong>de</strong>t<br />
vil blive brugt i mange år frem.<br />
Hvad driver værket?<br />
Min motivation for at udvikle<br />
på mainframes er klart, at jeg<br />
er mest til teknisk <strong>de</strong>sign og<br />
udfordringerne ved at lave flerbrugersystemer,<br />
<strong>de</strong>r kan håndtere<br />
store mæng<strong>de</strong>r, bå<strong>de</strong> hvad angår<br />
data og antal af transaktioner. Og<br />
<strong>de</strong>t er en af <strong>de</strong> helt store for<strong>de</strong>le<br />
med firmaer <strong>de</strong>r er så store som<br />
Bankdata: Man har mulighed for<br />
at specialisere sig i noget af <strong>de</strong>t<br />
tekniske, og arbej<strong>de</strong> primært med<br />
<strong>de</strong>t. F.eks. siger <strong>de</strong>sign af præsentationslaget<br />
mig ikke ret meget, og<br />
slet ikke når <strong>de</strong>t kommer over i, at<br />
<strong>de</strong>t ikke er 3270-skærmbille<strong>de</strong>r,<br />
men browserbasere<strong>de</strong> skærmbille<strong>de</strong>r,<br />
hvor <strong>de</strong>r er endnu flere<br />
mulighe<strong>de</strong>r. Og heldigvis er <strong>de</strong>r<br />
ingen <strong>de</strong>r siger, at jeg skal <strong>de</strong>t.<br />
Det gør andre. Det er en for<strong>de</strong>l at<br />
ken<strong>de</strong> til <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n ver<strong>de</strong>n, men<br />
jeg synes <strong>de</strong>t er <strong>de</strong>jligt, at jeg ikke<br />
behøver være specialist i <strong>de</strong>n.<br />
Store datamæng<strong>de</strong>r<br />
Da jeg stu<strong>de</strong>re<strong>de</strong>, syntes jeg, <strong>de</strong>t<br />
var svært at se en <strong>de</strong>l af logikken<br />
med bl.a. databaser. Hvorfor<br />
partitionere, hvorfor overveje hvor<br />
mange in<strong>de</strong>kser, <strong>de</strong>r kunne være<br />
og hvilke felter man læser? Det<br />
har jeg lært i dag, hvor jeg arbej<strong>de</strong>r<br />
med tabeller <strong>de</strong>r har passeret<br />
<strong>de</strong> 1,5 mia. rækker. Pludselig<br />
bety<strong>de</strong>r <strong>de</strong>t noget, om et in<strong>de</strong>ks er<br />
optimalt, og om vi så stadig kan<br />
indsætte rækker hurtigt nok. Det er<br />
en balancegang, jeg først har lært<br />
efter jeg har arbej<strong>de</strong>t med så store<br />
systemer. En af <strong>de</strong> første opgaver,<br />
jeg lave<strong>de</strong> tilbage da jeg starte<strong>de</strong><br />
var på en ældre DB2-version, hvor<br />
vi hav<strong>de</strong> et problem: DB2 kunne<br />
ikke håndtere så store in<strong>de</strong>kser<br />
som vi behøve<strong>de</strong>, så vi måtte til<br />
at ko<strong>de</strong> vores egne in<strong>de</strong>kstabeller.<br />
Og generelt er DB2 en af <strong>de</strong> store<br />
syn<strong>de</strong>re, når man snakker performance.<br />
Der går utrolig meget<br />
tid med at fin<strong>de</strong> data. Vi lærte<br />
godt nok om <strong>de</strong>t un<strong>de</strong>r studiet,<br />
men man skal op i nogle store<br />
datamæng<strong>de</strong>r og mange brugere<br />
for, at man virkeligt lærer <strong>de</strong>t.<br />
Og databasesystemer er lige så<br />
uforudsigelige som kvin<strong>de</strong>r, så <strong>de</strong>t<br />
gæl<strong>de</strong>r om at lære <strong>de</strong>res væremå<strong>de</strong><br />
og så ellers please <strong>de</strong>m. En an<strong>de</strong>n<br />
ting er <strong>de</strong> høje krav til systemerne<br />
i drift.<br />
Oppetid: Min. 99.97%<br />
Der er tårnhøje krav til kvaliteten<br />
af vores systemer. Der er flere<br />
tusind rådgivere u<strong>de</strong> i bankerne<br />
<strong>de</strong>r benytter <strong>de</strong>m, samt alle<br />
virksomhe<strong>de</strong>r og privatpersoner<br />
<strong>de</strong>r benytter netbank. Så hvis
PROSIT - IT-STU DE REN DES FAGBLAD <strong>APR</strong> <strong>07</strong> SIDE 7<br />
”<br />
Det er næsten som at<br />
skrive en engelsk stil,<br />
at ko<strong>de</strong> i Cobol<br />
Eksempel på 3270-skærmbille<strong>de</strong>r. 3270 henty<strong>de</strong>r til 32 linier a 70 tegn, som er størrelsen på skærmen. I dag<br />
er vi oppe på 32 linier a 80 tegn, men ingen mulighed for at scrolle, og ikke noget grafi k som knapper o.l.<br />
Skærmbille<strong>de</strong>t er et af <strong>de</strong> skærmbille<strong>de</strong>r som brugerne benytter.<br />
<strong>de</strong>t ikke kører, så er <strong>de</strong>t noget, vi<br />
hurtigt hører. Svarti<strong>de</strong>r, svarti<strong>de</strong>r,<br />
svarti<strong>de</strong>r. Normalt når vi arbej<strong>de</strong>r<br />
i præsentationslaget siger vi, at<br />
fra brugeren gør noget, til <strong>de</strong>r er<br />
svar må <strong>de</strong>r maks. gå to sekun<strong>de</strong>r.<br />
Selvom <strong>de</strong>r in<strong>de</strong> i maven på<br />
systemet gennemløbes måske 150<br />
programmer <strong>de</strong>r hver især tjekker<br />
noget forretningslogik, læser<br />
databaser, udregner og opdaterer<br />
andre databaser, inkl. logning o.l.<br />
- og <strong>de</strong>t gæl<strong>de</strong>r også på <strong>de</strong> dage,<br />
hvor maskinerne kører 100% CPU<br />
forbrug. Selve datasikkerhe<strong>de</strong>n<br />
skal også være høj. Folk er jo<br />
normalt ikke så tilfredse med,<br />
at banken ikke har styr på, hvor<br />
mange penge <strong>de</strong> har, eller ting<br />
forsvin<strong>de</strong>r fra et kontoudtog. Så<br />
data er ikke noget, man må ændre<br />
u<strong>de</strong>n et godt revisionsspor - og<br />
mange data må slet ikke <strong>rette</strong>s, når<br />
vi snakker om historiske data (dvs.<br />
at <strong>de</strong> er behandlet færdigt og evt.<br />
præsenteret for en bruger). Så <strong>de</strong>r<br />
er ikke plads til mange fejl, når<br />
først et system er gået i luften.<br />
Integration er et keyword<br />
Banksystemer er ikke bare et<br />
system, men rigtig mange forskellige<br />
systemer, og ti<strong>de</strong>ns trend er,<br />
at man selvfølgelig kun skal lave<br />
tingene en gang, og så skal systemerne<br />
være integreret til <strong>de</strong>n store<br />
guldmedalje. Nye <strong>de</strong>jlige udfordringer,<br />
for at integrere er én ting. At<br />
få <strong>de</strong>t til at performe er noget helt<br />
an<strong>de</strong>t, som selvfølgelig også bare<br />
skal virke. Og <strong>de</strong>t er endnu en af <strong>de</strong><br />
store forcer ved at udvikle på mainframe.<br />
Systemerne er store, og <strong>de</strong>t<br />
kræver, at man tænker sig om. Selv<br />
<strong>de</strong>n mindste sten kan vælte hele<br />
systemet, hvis <strong>de</strong>t ikke virker.<br />
24 timers drift<br />
Nu kan 24 timers drift dække<br />
over mange ting. Vores maskiner<br />
er tændte 24 timer i døgnet, 365<br />
dage om året, så vi må jo have 24<br />
timers drift. Men vi har perio<strong>de</strong>r,<br />
hvor brugeren ikke kan benytte<br />
systemet fordi vi skal have afviklet<br />
serviceprogrammer. Vi har også<br />
en masse ting, <strong>de</strong>r kører batch om<br />
natten. Men generelt set skal vi<br />
udvikle systemer <strong>de</strong>r er realtidssystemer,<br />
og skal kunne benyttes<br />
hele ti<strong>de</strong>n. Der er så meget at lave<br />
hele ti<strong>de</strong>n, at vi simpelthen ikke<br />
har tid til at ’lukke’ for systemer<br />
ret lang tid ad gangen - for<br />
så kommer vi for langt bagefter<br />
med behandlingen. I integrere<strong>de</strong><br />
systemer vil <strong>de</strong>t bety<strong>de</strong>, at vi<br />
måske behandler noget på forkert<br />
grundlag.<br />
Nattevagter<br />
I min af<strong>de</strong>ling har vi ansvaret<br />
for mange basissystemer (bå<strong>de</strong><br />
udvikling og drift), og <strong>de</strong>rmed<br />
en <strong>de</strong>l programmer, <strong>de</strong>r kører<br />
om natten. Om natten har vi en<br />
nattevagtordning, hvor en tilkal<strong>de</strong>vagt<br />
skal tilse alle af<strong>de</strong>lingens<br />
systemer. Det giver nogle go<strong>de</strong><br />
udfordringer for mig som udvikler<br />
at være med i <strong>de</strong>n ordning, da<br />
man kommer rundt om programmer<br />
og systemer som man ellers<br />
aldrig ville have stødt på. Udfordringer<br />
er <strong>de</strong>r nok af – så hvis <strong>du</strong><br />
er til backend systemudvikling,<br />
komplekse systemer og tårnhøje<br />
krav, er <strong>de</strong>r altid plads til go<strong>de</strong><br />
udviklere. Og især in<strong>de</strong>n for <strong>de</strong>n<br />
finansielle branche, hvor <strong>de</strong>r i<br />
øjeblikket er stor efterspørgsel på<br />
disse profiler. Så <strong>de</strong>t kan være, at<br />
vi ses en dag?<br />
Eksempel på Cobol ko<strong>de</strong>.<br />
Endnu et eksempel på 3270-skærmbille<strong>de</strong>r. Dette er et udviklingsværktøj<br />
til DB2 fra IBM.<br />
Bankdata oplærer i mainframe<br />
Bankdata er med sine 450 ansatte en af <strong>de</strong> større it-virksomhe<strong>de</strong>r i trekantsområ<strong>de</strong>t.<br />
Kun<strong>de</strong>rne er en række større banker og andre fi nansielle<br />
fi rmaer, som ejer Bankdata og driver en stor <strong>de</strong>l af <strong>de</strong>res it-systemer hos<br />
Bankdata. Udviklingen sker på mainframe, men også på brugergrænsefl<br />
a<strong>de</strong>r i Websphere portalen.<br />
Mange nye medarbej<strong>de</strong>re får Bankdatas tre måne<strong>de</strong>rs intro<strong>du</strong>ktionsforløb<br />
til <strong>de</strong>n fi nansielle branche og udvikling på mainframe. Og <strong>de</strong> ansætter<br />
gerne uddanne<strong>de</strong> og oplærer <strong>de</strong>m.<br />
www.bankdata.dk
PROSIT - IT-STU DE REN DES FAGBLAD <strong>APR</strong> <strong>07</strong> si<strong>de</strong> 8<br />
AF HANNE LYKKE JESPERSEN,<br />
FAGLIG SEKRETÆR<br />
Sikken en velkomst<br />
Velkommen i a-kassen – <strong>du</strong> får<br />
karantæne. Kan <strong>de</strong>t virkelig være<br />
rigtigt? Ja, <strong>de</strong>t kan <strong>de</strong>t <strong>de</strong>sværre<br />
godt.<br />
Som nyuddannet datamatiker<br />
var tjansen som butiksassistent i<br />
Føtex torsdag og fredag eftermiddag<br />
samt lørdag formiddag ikke<br />
lige sagen. Det hav<strong>de</strong> været godt<br />
som et studiejob og <strong>de</strong>t var på <strong>de</strong>n<br />
må<strong>de</strong> lykke<strong>de</strong>s helt at slippe for<br />
studiegæld. Men som nyuddannet<br />
datamatiker vil man selvfølgelig<br />
ud og prøve kræfter med sit fag.<br />
Det er faktisk <strong>de</strong>rfor, man har bidt<br />
tæn<strong>de</strong>r sammen og gjort uddannelsen<br />
færdig. Så medlemmet<br />
opsag<strong>de</strong> sit job – it-ver<strong>de</strong>n here I<br />
come.<br />
Men selv om <strong>de</strong>r er høj beskæftigelse<br />
i faget, kan <strong>de</strong>t jo godt<br />
vare lidt, før <strong>de</strong>t rigtige job er i<br />
hus. Derfor glæ<strong>de</strong><strong>de</strong> medlemmet<br />
sig til at blive dimittendoptaget i<br />
a-kassen. Ledighedserklæring og<br />
alle andre nødvendige papirer blev<br />
udfyldt. Der var et lille felt, <strong>de</strong>r<br />
skulle udfyl<strong>de</strong>s: ”har <strong>du</strong> opsagt<br />
dit job”. Man svarer jo på tro og<br />
love, så <strong>de</strong>r er ingen vej u<strong>de</strong>n om.<br />
Svaret var: Ja. Men <strong>de</strong>t var jo ikke<br />
et rigtigt job – bare et studiejob.<br />
Men her hjælper ingen ”kære<br />
mor”. PROSAs a-kassen er, som<br />
alle andre a-kasser, un<strong>de</strong>rlagt<br />
arbejdsdirektoratets strenge regler.<br />
Og i <strong>de</strong>t regelsæt hed<strong>de</strong>r sådan en<br />
opsigelse ”selvforskyldt ledig”<br />
og <strong>de</strong>t takseres til 3 ugers karantæne<br />
– plus et ”sort mærke”, <strong>de</strong>r<br />
bety<strong>de</strong>r, at hvis <strong>de</strong>t samme skulle<br />
ske in<strong>de</strong>n for 1 år – så mister man<br />
helt dagpenge<strong>rette</strong>n, indtil man har<br />
haft 13 ugers arbej<strong>de</strong> på mere end<br />
30 timer pr. uge.<br />
Hvornår kan man sige op?<br />
Hvis man ved, at man vil af med<br />
sit studiejob, skal <strong>de</strong>t opsiges, så<br />
man er helt fratrådt og slet ikke<br />
har nogen lønudbetaling <strong>de</strong>r vedrører<br />
perio<strong>de</strong>n efter man søger om<br />
optagelse i a-kassen.<br />
Hvad hvis man ikke siger op?<br />
Så er alt vel i or<strong>de</strong>n? Nej, ikke<br />
nødvendigvis. Hvis man har et<br />
opsigelsesvarsel i sit job (og <strong>de</strong>t<br />
har man næsten altid), står man<br />
jo ikke til rådighed for at kunne<br />
påbegyn<strong>de</strong> et fuldtidsjob u<strong>de</strong>n<br />
varsel. Og så kan man ikke få<br />
dagpenge. Man skal så have en<br />
såkaldt ”frigørelsesattest” fra<br />
sin arbejdsgiver, som bety<strong>de</strong>r,<br />
at man kan forla<strong>de</strong> jobbet u<strong>de</strong>n<br />
varsel, hvis man har fået et<br />
arbej<strong>de</strong> på flere timer end man<br />
allere<strong>de</strong> har nu og <strong>de</strong>t ikke kan<br />
la<strong>de</strong> sig gøre at bestri<strong>de</strong> begge.<br />
(fordi <strong>de</strong> f.eks. ligger på samme<br />
tidspunkt). Hvis arbejdsgiveren<br />
har udfyldt sådan en attest, kan<br />
man få suppleren<strong>de</strong> dagpenge.<br />
Man kan dog kun få suppleret<br />
for uger, hvor man har arbej<strong>de</strong>t<br />
mindre end 29,6 timer.<br />
Hvis din arbejdsgiver ikke vil<br />
udfyl<strong>de</strong> en frigørelsesattest, får<br />
<strong>du</strong> ikke karantæne, når <strong>du</strong> opsiger<br />
jobbet.<br />
Reglerne er mange og komplicere<strong>de</strong>.<br />
Derfor er vores bedste råd,<br />
hvis <strong>du</strong> har et studiejob, at kontakte<br />
a-kassen, når <strong>du</strong> er færdig<br />
med studiet.<br />
Løsning på hexa<strong>de</strong>cimal sudoku: stud.prosa.dk<br />
EXIT uddannelse - ENTER PROSA<br />
Snart færdig med<br />
din uddannelse?<br />
I så fald har <strong>du</strong> sikkert svært ved<br />
at koncentrere dig om meget an<strong>de</strong>t<br />
end din foreståen<strong>de</strong> eksamen. På<br />
<strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n si<strong>de</strong> af eksamensræset<br />
venter dig et langt og udfordren<strong>de</strong><br />
arbejdsliv, hvor PROSA - Forbun<strong>de</strong>t<br />
af It-professionelle står klar til<br />
at støtte dig, hvis <strong>du</strong> får brug for<br />
<strong>de</strong>t.<br />
Som medlem af fagforening og<br />
a-kasse vil <strong>du</strong> til enhver tid kunne<br />
få <strong>de</strong>n helt rigtige hjælp.<br />
Hvorfor PROSA?<br />
Et medlemskab af PROSA er for<br />
dig som vil arbej<strong>de</strong>, udvikle og<br />
dygtiggøre dig in<strong>de</strong>nfor it!<br />
I PROSA, <strong>de</strong>n eneste fagforening<br />
i Danmark, u<strong>de</strong>lukken<strong>de</strong> for<br />
it-professionelle, er din backup<br />
sammensat af professionelle folk<br />
hvis <strong>kompetencer</strong> og vi<strong>de</strong>n ligger<br />
in<strong>de</strong>nfor <strong>de</strong> områ<strong>de</strong>r, hvor <strong>du</strong><br />
kunne få brug for <strong>de</strong>res information<br />
og vejledning. Uanset om <strong>du</strong><br />
får problemer på din arbejdsplads,<br />
eller blot har brug for et godt<br />
råd, er PROSAs faglige medarbej<strong>de</strong>re<br />
klar til at hjælpe dig. At<br />
<strong>du</strong> har en fagforening i ryggen<br />
som u<strong>de</strong>lukken<strong>de</strong> beskæftiger<br />
sig med it-branchen, kan vise sig<br />
afgøren<strong>de</strong> for dig i dit fremtidige<br />
arbejdsliv.<br />
Indmel<strong>de</strong>lse<br />
foregår<br />
online<br />
via<br />
www.prosadimittend.dk