Virksomhedsberetning 2011 - Politiets

REDEGØRELSE VEDR. 

KØBENHAVNS POLITIS 

VIRKSOMHED 2011 

KØBENHAVNS

Beretning vedrørende 

Københavns Politis virksomhed 2011 

Layout og fotos: 

Steen Hansen, sha003@politi.dk 

Kommunikationsafdelingen 

Forsidefoto: 

Indsats mod lomme- og tricktyverier 

i den indre by, maj 2011 

Marts 2012 

2 VIRKSOMHEDSBERETNING 2011

01 

FORORD 

2011 har været et år præget af forandringens 

vinde. Der er gennemført en historisk 

omorganisering af Københavns Politi. Det 

har krævet rigtig mange kræfter og en stor 

indsats af alle. 

Al forandring er svær, men jeg er glad for, at 

forandringsprocessen alt i alt er gået godt. 

Fra alle sider er der vist fleksibilitet og en vilje 

til at få forandringen til at lykkes. Vi har lagt 

skinnerne til et fremtidens Københavns Politi, 

som vil kunne levere helt nye og enestående 

resultater – hvad enten det drejer sig om det 

centrale beredskab, det nye lokalpoliti eller 

andre af vores indsatser og politioperationer. 

I forbindelse med omorganiseringen og 

forandringsprocessen glæder det mig, at vi 

i 2011 i Københavns Politi har kunnet prioritere 

ansættelsessikkerheden og trygheden 

på arbejdspladsen. Vi har i modsætning til 

mange andre politikredse været så dygtige 

og heldige, at vi ikke har behøvet at afskedige 

medarbejdere. Det har ligget mig og den 

øverste ledelse meget på sinde, for nok er 

det vigtigt at holde budgetterne, men hvert 

stillingsnummer dækker over et dedikeret 

menneske, der bruger størstedelen af de 

vågne timer på at tjene Københavns Politi og 

Københavns borgere og gæster. 

Samtidig med, at vi alle har brugt mange 

kræfter på at gennemgå forandringer, er det 

lykkedes for os at skabe nogle overordentligt 

fine driftsresultater. Det er meget imponerende, 

for det er en gammel sandhed, at 

forandringsprocesser koster på driftssiden. 

Kriminalitetsniveauet i København i 2011 

målt i antal anmeldelser inden for den 

borgervendte kriminalitet er desværre steget 

med 18,8 % fra 46.890 anmeldelser i 2010 

til 55.715 anmeldelser i 2011. Når dette 

er sagt, så har vi på nogle kerneområder 

opnået særdeles gode resultater. Vi er en 

af de få kredse i landet, der har haft held til 

markant at nedbringe antallet af indbrud, og 

samtidig er rigtig mange tyveknægte røget 

bag tremmer. Antallet af anmeldelser vedr. 

indbrud i villa og lignende (1.638 anmeldelser) 

er faldet med 8 % i forhold til 2010, og 

antallet af anmeldelser af indbrud i lejlighed 

(3.317 anmeldelser) er faldet med 15 % i 

samme periode. 

På bandeområdet er det lykkedes at fastholde 

det massive pres mod bandemedlemmerne. 

I det første halvår af 2011 var der 16 

skudepisoder, hvor tre personer blev dræbt, 

mens der i det sidste halvår “kun” var 3 skudepisoder 

med få kvæstede. Denne tendens 

skal selvfølgelig forsøges fastholdt med et 

fortsat markant pres på bandegrupperingerne. 

Indsatsen i 2011 har ført til domfældelse 

af 56 rockere og 55 bandemedlemmer, og 

de er samlet idømt 380 års fængsel. 

Københavns Politi har desuden gennemført 

en række målrettede indsatser mod 

specifikke kriminalitetsområder i løbet af 

2011. Det drejer sig bl.a. om indsatser mod 

prostitutionen og dens bagmænd, mod 

gaderøverier og mod lommetyverier i indre 

by. På trods af disse målrettede indsatser er 

antallet af anmeldelser steget kraftigt når 

det gælder gaderøverier og lommetyverier. 

Antallet af gaderøverier (841) er steget 

med 28 % i forhold til 2010, og antallet af 

lommetyverier (18.567) er steget med 32 % 

i forhold til 2010. Derudover har der også 

været fokus på skattesager, udlændingekontrol 

og trafiksikkerhed. I forbindelse med 

trafiksikkerheden er statistikken for antallet 

af ulykker og tilskadekomne særdeles positiv, 

idet der er sket et markant fald i antallet af 

dræbte og tilskadekomne i trafikken. I 2010 

omkom 17 personer i trafikken og 249 kom 

alvorligt til skade. Tilsvarende tal for 2011 

viser 7 dræbte og 220 tilskadekomne. 

Københavns Politi har i 2011 behandlet en 

række spektakulære enkeltsager, og her 

tænkes specielt på sagerne om Amagermanden 

og ROJ TV. Efterforskningen mod Amagermanden 

begyndte tilbage i september 

2010, og han blev i december 2011 idømt 

fængsel på livstid. Den komplicerede efterforskning 

af ROJ TV og stationens kontakter 

til PKK begyndte allerede i 2005, og sagen 

fik sin afslutning i 2011, hvor retten bl.a. 

fandt det bevist, at tv-stationen var finansielt 

støttet af og under indflydelse af PKK. Der 

kan læses meget mere om disse to sager og 

flere andre spektakulære sager i denne beretning. 

Det centrale er, at Københavns Politi 

også i 2011 samlet set har leveret rigtig godt 

politiarbejde både mht. mængde og kvalitet. 

Ser vi frem på 2012, er det vigtigt at gøre 

sig klart, at vi så langt fra er færdige med 

forandringsprocessen. Rigtig meget af det, 

vi allerede har besluttet at gøre, skal fortsat 

indøves, rutineres og finpudses. Vi er som 

politi nødt til selv at være kritiske over for 

vores brug af ressourcer. Vi bliver som alle 

andre offentlige institutioner hele tiden nødt 

til at stramme op, spare og gøre tingene 

smartere og mere effektivt. 

Den ny flerårsaftale rummer mange positive 

takter. Aftalen fokuserer bl.a. på nogle indsatsområder, 

som vi kun kan være tilfredse 

med i København, nemlig banderne, de særligt 

udsatte boligområder og indbrudstyverierne. 

Det er områder, der flugter fint med 

det, vi i forvejen prioriterer i København. 

Begivenhederne i Norge i sommeren 2011 

minder os om, hvor vigtigt det er, at vi er parat, 

hvis terroren skulle ramme København. 

Vi skal tage højde for det værst tænkelige, 

og derfor vil beredskabsplanlægning, øvelsesvirksomhed 

og uddannelse for vores nye 

beredskab være en vigtig del af dagsordenen 

i 2012. 

Jeg vil samtidig med udsendelsen af denne 

virksomhedsberetning gerne takke samtlige 

medarbejdere for en flot indsats i det 

forløbne år. 

VIRKSOMHEDSBERETNING 2011 

3

Politidirektør Johan Reimann ved uddeling af 

dusører til borgere, der har hjulpet politiet 


02 

INDHOLDSFORTEGNELSE 

01 Forord ved politidirektør Johan Reimann 3 

02 Indholdsfortegnelse 5 

03 Oplysninger om politikredsen 

Generelle oplysninger om politikredsen, Københavns Politis organisation mv. 7 

04 Københavns Politis mål for 2011 11 

05 Opfyldelse af resultatmål 

Analyse af kriminalitetsniveau, sagsbehandlingstider, resultatlønskontrakt 15 

06 Kredsrådssamarbejde 19 

07 Københavns Politis indsats over for unge 21 

08 Indsatsen mod den borgervendte kriminalitet samt nærpolitiindsatsen 

Politiindsatsen fra Station Amager, Station Bellahøj og Station City, herunder Din Betjent 27 

09 Indsatsen mod den organiserede kriminalitet og den banderelateret kriminalitet 

Herunder eksempler på behandlede sager i bandekonflikten og narkotikasager 33 

10 Indsatsen mod den personfarlige kriminalitet 

Herunder eksempler på behandlede sager vedr. brand, drab, røveri og kvindehandel, fx “Amagermanden” og “ROJ TV” 37 

11 Indsatsen mod den økonomiske kriminalitet og særlovskriminalitet 

Herunder eksempler på behandlede sager vedr. særlov og økonomisk kriminalitet 49 

12 Indsatsen på færdselsområdet 53 

13 Konfliktråd 55 

14 Økonomi 57 

15 Statistik – anmeldelsesstatistik for Københavns Politikreds 2011 59 


5

Københavns Politikreds 

Københavns Politikreds er inddelt i tre 

stationsområder: 

• Station Amager 

• Station Bellahøj 

• Station City 


03 

OPLYSNINGER OM 

POLITIKREDSEN 

Københavns Politi omfatter kommunerne 

København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør 

og dækker et område på ca. 180 km² 

med godt 667.000 indbyggere. 

Københavns Politi er Danmarks største politikreds 

målt på antal borgere, antal ansatte 

samt antallet af sager og opgaver. Samtidig 

varetager Københavns Politi nogle af de 

mest indsatstunge opgaver og særdeles 

omfattende efterforskninger. Opgaverne 

antager samtidig en meget forskelligartet 

karakter. 

Den daglige politibetjening foregår fra fire 

døgnbemandede politistationer: Station 

Amager, Station Bellahøj, Station City og 

Station Lufthavnen. Til hver af politistationerne 

Amager, Bellahøj og City hører 

desuden et antal lokal-/nærpolitistationer, 

hvor publikumsbetjeningen foregår mere 

lokalt i bydelene. 

Antallet af medarbejdere i politikredsen 

varierer fra måned til måned på grund af 

afgivelser bl.a. til Rigspolitiet, men som 

udgangspunkt vil der være omkring 2.400 

politiansatte og yderligere godt 300 medarbejdere 

fordelt på jurister, kontoransatte 

og servicemedarbejdere. 

Af disse ca. 2.700 medarbejdere er ca. 750 

tjenestegørende på Politigården i København. 

Politigården er Københavns Politis 

hovedkvarter. Den centrale ledelse med 

politidirektør Johan Reimann som øverste 

chef er placeret på Politigården. 

Hovedstaden 

Politibetjeningen i København er i høj grad 

præget af, at København er Danmarks 

hovedstad. Der bor og færdes mange mennesker 

i byen hver dag. Ud over de knap 

700.000 indbyggere ankommer der hver 

dag et stort antal besøgende, turister og 

pendlere til arbejdspladser og læreanstalter. 

Pendlere anvender som oftest de offentlige 

transportmidler, S- og regionaltog 

samt busser, men et stort antal personer 

kører til København i bil. Da der samtidig 

er registreret knap 210.000 køretøjer i 

Københavns politikreds, betyder det, at 

intensiteten i trafikken er stor. I det centrale 

København passerer dagligt knap 300.000 

køretøjer forbi ”søerne” mod og fra det 

centrale København. København er dog 

i høj grad cyklernes by – ved ”søerne” 

passerer der dagligt mere end 160.000 

cykler og knallerter – et tal, der i de seneste 

år har været nogenlunde konstant, men 

sammenlignet med 1990 er der tale om en 

stigning på mere end 50 %. 

De mange køretøjer må ”slås” om de ca. 

33.500 parkeringspladser i Københavns 

Kommune, og det giver i sagens natur 

også visse problemer, som bl.a. afspejles i 

antallet af udstedte parkeringsafgifter, idet 

Center for Parkering under Københavns 

kommune årligt udskriver omtrent 300.000 

parkeringsafgifter. 

Den kollektive trafik har på en hverdag 

mere end 700.000 passagerer i Københavns 

Kommune. Mere end halvdelen 

benytter bus, mens de øvrige benytter tog 

eller metro. 

Som hovedstad er København en velbesøgt 

turistby. Turisterne ankommer bl.a. via Københavns 

Lufthavn og Københavns Havn. 

Hvert år ankommer godt 10,7 mio. passagerer 

via Københavns Lufthavn, og via 

Københavns Havn ankommer hvert år mere 

end 245.000 turister med krydstogtskibe 

(300 krydstogtskibe). Herudover kommer 

selvfølgelig de mange – primært svenske – 

turister, der ankommer fortrinsvis via den 

faste forbindelse over Øresund. Der findes 

ikke noget sikkert tal for antallet af turister, 

der besøger København, men der er registreret 

mere end 4,3 mio. overnatninger på 

Københavnske hoteller, vandrehjem mv. 

I København ligger Højesteret, Østre Landsret, 

Københavns Byret og Sø- og Handelsretten. 

Der er fire fængsler i København: 

Vestre Fængsel, Blegdamsvejens fængsel, 

fængslet på Politigården, der benyttes som 

særligt sikkert fængsel til såkaldt ”negativt 

stærke fanger“, samt Nytorv fængsel, 

der anvendes i forbindelse med retssager i 

Byretten. 

Kongehuset, Folketinget og størstedelen af 

statsadministrationen ligger som bekendt 

også i København, og det har ofte betydning 

for politiarbejdet. Seneste eksempel 

på dette er IOC´s olympiske kongres og 

FN´s klimakonference i 2009, og i 2012 er 

dele af EU´s formandskab lagt i København 

København er Danmarks kulturelle centrum 

med et væld af aktiviteter og forlystelser, 

lige fra teatre og koncerthuse til Tivoli, 

Zoologisk Have, Parken, Operaen og det 

nye skuespilhus – bare for at nævne nogle 

få. 

Sporten har også en særlig plads i København, 

hvor tendensen gennem de seneste 

år har været, at der skal anvendes flere 

ressourcer i forbindelse med FCK´s fodboldkampe. 

København har udviklet sig til en multikulturel 

storby, der i lighed med andre 

europæiske storbyer har en stor tiltrækning 

på en bred vifte af samfundets forskellige 

miljøer, hvoraf nogle fordrer en forstærket 

politiindsats. Restaurationsmiljøet er blot et 

af disse, og med mere end 1.500 udskænkningssteder 

med bevilling til udskænkning 

af stærke drikke er det et ikke uvæsentligt 

område. 

Mange forhold – hvoraf nogle få er nævnt 

herover – medfører, at medarbejderne i Københavns 

Politi pålægges opgaver, der ikke 


7

i samme grad belaster ansatte i landets 

øvrige politikredse. 

Københavns Politis organisation 

Politidirektør Johan Reimann er som 

tidligere nævnt chef for Københavns 

Politi. Den øvrige centrale ledelse består af 

stedfortrædende vicepolitidirektør Mogens 

Kjærgaard Møller og administrativ 

vicepolitidirektør Martha Therkelsen. De to 

vicepolitidirektører er organisatoriske chefer 

for Københavns Politis administrative 

afdelinger og sektioner. I centralledelsen 

sidder også chefpolitiinspektør Jørn Aabye 

og chefanklager Carsten Egeberg Christensen. 

Chefpolitiinspektøren er den højst 

chargerede politimand i Københavns Politi, 

og han er chef for den politimæssige del 

af organisationen – dvs. de københavnske 

politistationer og specialafdelinger. Chefanklageren 

er chef for politiets advokaturer. 

Københavns Politis samlede organisation 

kan ses i diagrammet her til højre. Organisationen 

er inddelt i tre søjler: en søjle for 

anklagemyndigheden, en søjle for den politimæssige 

del af Københavns Politi og en 

søjle for den administrative del. Personalet 

på stationer og i de enkelte afdelinger er 

– i forhold til opgavernes art – sammensat 

af politi- og kontoruddannet personale, 

servicemedarbejdere samt jurister og specialuddannede 

konsulenter. 

Den politimæssige søjle 

Den politimæssige søjle er inddelt på fire 

forskellige områder: 

1. Politistationerne 

• Station Amager, Bellahøj og City 

2. Efterforskningsenheden 

• Afdeling I, II og III 

3. Beredskabsenheden 

• Beredskab 

• Vagtcentral 

• Færdselsafdeling 

• Specialstøtteafdeling 

4. Stabsenheden 

• Operativ planlægning og analyse 

• Den Kriminalpræventive Afdeling 

• Eftersøgningsafdeling 

Advokatursøjlen 

Københavns Politi har syv advokaturer, som 

yder juridisk bistand til de enkelte lokalt 

placerede politistationer og til de førnævnte 

specialafdelinger under efterforskningsenheden. 

Advokaturerne refererer 

til Københavns Politis chefanklager. Hver 

advokatur har tilknyttet et antal juridiske 

medarbejdere og et antal kontoransatte 

medarbejdere. 

I Dommervagten foretages fremstillinger 

af personer, som politiet ønsker varetægtsfængslet. 

Den administrative søjle 

Politiet i København har en række administrative 

afdelinger, der refererer til politikredsens 

to vicepolitidirektører. 

Den stedfortrædende vicepolitidirektør er 

overordnet ansvarlig for tre særskilte afdelinger/sektioner: 

A. Politidirektørens sekretariat 

B. It-afdelingen 

C. Kommunikationsafdelingen 

Organisationsdiagram 

på næste side. 

Organisatorisk er Københavns Politi inddelt 

i tre søjler: 

• En “advokatursøjle” (rød) 

• En “politimæssig søjle” (gul) 

• En “administrativ søjle” (grøn) 


Organisationsdiagram for Københavns Politi – 2012 

Politidirektør Johan Reimann 

Chefanklager 

Carsten Egeberg 

Christensen 

Chefpolitiinspektør 

Jørn Aabye 

Stedfortrædende 

vicepolitidirektør 

Mogens Kjærgaard 

Møller 

Administrativ 

vicepolitidirektør 

Martha Therkelsen 

Anklagemyndighedens 

sekretariat 

Advokaturer 

Advokatur Amager 

Advokatur Bellahøj 

Advokatur City 

Advokatur for personfarlig 

kriminalitet 

Advokatur for økonomisk 

kriminalitet 

Advokatur for organiseret 

kriminalitet 

• Task Force Øst 

Advokatur for 

særlovskriminalitet 

Særlige opgaver 

Dommervagten 

Stabschef, 

stedfortrædende cpi 

DKA 

Den Kriminalpræventive Afdeling 

Undervisningsafsnittet 

Informationsafsnittet 

Afsnittet for Stationernes 

kontaktfolk 

Politiets Ungdomsklub 

OPA 

Operativ planlægning og analyse 

Planlægningssektionen 

Sektionen for Tilladelser, 

Bevillinger og Våben 

Analysesektionen 

Eftersøgningsafdelingen 

Station Amager 

Stationsberedskabet 

Afdelingen for Anmeldelse 

og Visitation 

Lokalpolitiafdelingen 

Efterforskningsafdelingen 

Grænsekontrolafdeling 

Afdelingen 

for Økonomisk 

Kriminalitet og Særlov 

Politistationerne 

Station Bellahøj 



og Visitation 



Efterforskningsenheden 

(Central efterforskning) 

Afdelingen 

for Personfarlig 

Kriminalitet 

Afdelingen for 

Efterforskningsstøtte 

Beredskabsenheden (Beredskabet) 

Station City 



og Visitation 



Afdelingen 

for Organiseret 

Kriminalitet 

• Alm. stedfortræderfunktioner ved 

politidirektørens forfald 

• Ekstern repræsentation som politidirektørens 

repræsentant 

eller stedfortræder i forhold til faste 

udvalg og samarbejdsfora under 

ministerier, kommuner, interesseorganisationer 

mv. 

Juridisk 

sekretariat 

• Juridiske sekretariatsopgaver 

• PD´s forkontor 

• Servicefunktion 

• A-meddelelser 

Kommunikationsafdelingen 

• Informations- og 

kommunikationsstrategier 

• Pressevisitering 

• Internet og Intranet 

• Grafisk kommunikation 

• Besøg og arrangementer 

IT-Afdelingen 

• IT – service 

• POLSAS – service 

• IT/WEB – Udvikling 

• Teleadministration 

Personaleafdelingen 

Polissektionen 

• Press-sekretariat 

Personalesektionen 

Uddannelses- og 

Udviklingssektionen 

• Udviklingsafsnit 

• Uddannelsesafsnit 

Sektionen for 

Operativ Logistik 

• Chaufførtjeneste 

• Udrustningsdepot 

• Besøgsafdeling Vestre Fængsel 

Arbejdsmiljøafsnittet 

• APV 

• Jobtilfredshedsundersøgelse 

Økonomiafdelingen 

Budgetsekretariat 

Bogholderisektion 

Intern revision og kontrol 

Drifts. og logistiksektionen 

• Bygnings- og inventarafsnit 

• Transportantrejser og 

tjenesterejser 

• vognkontor og fleetmanager 

• Post og Service 

Indfordrings- og 

hittegodssektion 

Beredskab 

Amager 

Administrationsog 

Driftssektion 

• Indfordringskontoret 

• Hittegods- og kostersektion 

Beredskab 

Bellahøj 

Vagtcentral og 

Servicecenter 

Færdselsafdelingen 

Specialstøtteafdelingen 

Beredskab 

City 

• Servicecentret 

• Vagtcentralen 

• Trafiksektionen 

• Operativ Sektion 

• Udrykningssektion 

og Operativ Støtte 

• Rytteri- og Politihundesektion 

• Beredskabsfaglig Sektion 


Steen Hansen, Kommunikationsafdelingen, den 10 januar 2012 

9

Københavns Politis rytteri 

patruljerer på Strøget 


04 


MÅL FOR 2011 

Målt på antal borgere, antal ansatte samt 

antallet af sager og opgaver er Københavns 

Politi Danmarks største politikreds. Københavns 

Politi varetager samtidig meget 

forskelligartede og nogle af de mest indsatstunge 

opgaver samt særdeles omfattende 

efterforskninger. Københavns Politi 

er som følge heraf en virksomhed præget 

af mange målsætninger og indsatsområder, 

der spænder lige fra at betjene borgerne 

i enkeltsager over forskellige nationale 

og lokale fokusområder til en lang række 

understøttende og udviklende aktiviteter i 

forhold til at kunne løse de mangesidede 

opgaver bedst muligt. 

Kerneopgaven er dog i bred forstand at 

virke for tryghed, sikkerhed samt fred og 

orden i samfundet. 

En effektiv løsning af de mangesidede 

opgaver, der samtidig sikrer den bedst mulige 

udnyttelse af personaleressourcerne, 

kræver, at der foretages en klar prioritering 

af opgaverne. 

Københavns Politis mål og strategier i 2011 

afspejler denne prioritering. 

Mål og strategier tager i væsentligt omfang 

afsæt i centrale udmeldinger fra Rigspolitiet 

og Rigsadvokaten og suppleres med 

lokalt betonede områder, der fastlægges 

på baggrund af dels lokale myndigheders 

og lokalbefolkningens behov, dels politikredsens 

egne erfaringer. 

Det er vigtigt at understrege, at Københavns 

Politis prioriteringer ikke er statiske, 

men at de til stadighed er til vurdering. Det 

forhold, at et givet område ikke er omtalt 

nedenfor, er således ikke udtryk for, at politiet 

ikke beskæftiger sig med det pågældende 

område. Den manglende tilstedeværelse 

på listen er blot udtryk for, at området 

ikke er undergivet en særlig fokus i 2011. 

Strategier og mål er opdelt på de 3 hovedsøjler, 

der findes i politikredsen (det 

politioperative område, anklagemyndighedens 

ansvarsområde og det administrative 

område). 

II. Politisøjlen 

Københavns Politi har på det politimæssige 

område følgende særlige fokusområder: 

• Rockere og bander og disses kriminalitet 

• Indbrud i privat beboelse 

• Utryghed og kriminalitet i særligt udsatte 

boligområder 

• Færdselsområdet 

• ”Trygt natteliv” 

• Prostitutionens bagmænd 

• Berigelseskriminalitet (simple tyverier), 

der forøves af særlige udlændingegrupper 

og andre. 

Der er opstillet følgende overordnede strategier 

og mål på de enkelte områder: 

Rockere og banderelateret 

kriminalitet 

I 2008 og 2009 blev borgernes tryghedsoplevelse 

utvivlsomt påvirket af, at der i 

København opstod en bandekonflikt med 

talrige skudattentater og andre voldelige 

opgør mellem de rivaliserende parter. Det 

førte til, at Københavns Politi og andre politikredse 

i hovedstadsområdet måtte give 

bandeindsatsen højeste prioritet. I 2010 er 

der opnået en anden tilstand med langt 

færre voldelige opgør af denne art, men i 

begyndelsen af 2011 opstod en ny situation, 

hvor primært banderne, dvs. bandemedlemmer 

med typisk anden etnisk oprindelse 

end dansk, indledte en ny konflikt af 

lignende art med overfald og skudepisoder. 

I de først to måneder af 2011 registrerede 

politiet således 21 hændelser af denne art, 

der kan henføres til konflikten, med 10 

hændelser i Københavns politikreds og 11 

hændelser i København Vestegns politikreds. 

Modsætningsforholdene og konfrontationerne 

vurderes fortsat grundlæggende at 

skyldes kampen om kriminelle markeder, 

herunder navnlig narkotikamarkedet. 

Endvidere vurderes konfrontationerne at 

være udtryk for, at de forskellige grupperinger 

positionerer sig over for hinanden 

i relation til territoriel status. Københavns 

Politi vurderer endvidere, at uoverensstemmelser 

af personlig karakter bidrager til 

modsætningsforholdene, og at de forskellige 

gruppers æresbegreber, selvforståelse 

og identitet indebærer krav om hævn over 

for modparten og dermed også bidrager 

selvstændigt til fortsættelse af konflikterne 

og til nye konfrontationer. 

Det er i første række den strategiske hensigt 

– med baggrund i den ovenfor beskrevne 

situation – at søge at modvirke, at 

der opstår nye voldelige konflikter mellem 

grupperingerne, og at skabe tryghed for 

borgere i områder, der rammes af konflikterne. 

Det er endvidere den strategiske hensigt, 

at politiet gennem en kontinuerlig, intensiv 

og offensiv overvågning og efterforskning 

har et til stadighed opdateret efterretningsbillede 

og afdækker kriminelle handlinger 

begået af eller som påtænkes begået af 

personer med tilknytning til grupperingerne. 

Politiet skal i denne forbindelse – 

gennem samarbejde med SKAT og andre 

relevante myndigheder – søge at inddrage 

penge og andre materielle goder erhvervet 

ved strafbare handlinger hos disse personer 

(Al Capone-modellen). 

Det er tillige hensigten gennem et kontinuerligt, 

intensivt/offensivt samarbejde med 

andre myndigheder og interessenter at 

søge at forhindre, at børn og unge bliver 


11

en del af eller får tilknytning til rockerklubber 

eller bander og/eller den kriminalitet, 

der udøves af disse. 

De strategiske mål er at: 

• imødegå og forhindre voldelige opgør 

mellem personer med tilknytning til 

rockergrupper og bander og sikre 

tryghed for befolkningen 

• sikre et konstant og fuldt opdateret 

efterretningsbillede 

• fastholde strafferetlig og økonomisk 

efterforskning mod aktørerne også i 

perioder, hvor der ikke er erkendte voldelige 

opgør mellem grupperingerne 

• anklageenheden i videst muligt omfang 

som støtte til efterforskninger anvender 

retsplejelovens muligheder for straffeprocessuelle 

tvangsindgreb 

• anholdte søges varetægtsfængslet indtil 

dom og om muligt også efter dom, 

indtil afsoning kan finde sted 

• bidrage til, at mindst 250 (175 for 

det Sjællandske område) registrerede 

rocker- eller bandemedlemmer 

kontinuerligt afsoner domme eller er 

varetægtsfængslede 

• sikre en samfundsmæssig mobilisering 

mod og afstandtagen til rockernes og 

bandernes aktiviteter 

• sikre at personer, der ikke er en del af 

konflikten, berøres mindst muligt af 

politiets indsats, herunder i forbindelse 

med gennemførelse af visitationer mv. 

• medvirke til et forpligtende tværmyndighedsmæssigt 

samarbejde, 

• medvirke til præventive aktiviteter, 

således at personer ikke rekrutteres til 

grupperingerne og 

• udvikle metoder og ”best practice” i 

forhold til indsatsmåder – blandt andet 

gennem nyttiggørelse af erfaringerne 

fra bandeprojektet og arbejdet i følgestabe. 

Indsatsen mod indbrud i privat beboelse, 

herunder øget fokus på den 

indbrudskriminalitet, der begås af 

udenlandske kriminelle uden fast tilknytning 

til Danmark 

Bekæmpelse af indbrud i privat beboelse 

har igennem flere år været et fokusområde 

for Københavns Politi, ligesom bekæmpelse 

af den borgernære kriminalitet er et særligt 

prioriteret indsatsområde i politiets og 

anklagemyndighedens strategi for 2011- 

2015. 

Det er den strategiske hensigt ved en koordineret, 

afpasset offensiv indsats at nedbringe 

antallet af indbrud i private hjem. 

Det er det strategiske mål at: 

• nedbringe antallet af anmeldelser om 

indbrud i privat beboelse med mindst 

2 procent i forhold til gennemsnittet af 

anmeldelser i 2008, 2009 og 2010 

• sikre en hurtig og tryghedsskabende 

indsats over for ofrene 

• søge at dæmpe antallet af anmeldte 

indbrud ved at iværksætte frihedsberøvende 

foranstaltninger over for aktive 

indbrudstyve ved at anklageenheden 

i videst muligt omfang søger af få 

gennemført varetægtsfængsling af 

anholdte gerningsmænd 

• anklageenheden i videst muligt omfang 

søger at få gennemført hovedforhandlingen, 

mens varetægtsfængslingen 

står på 

• bidrage til – og sikre en bred koordinering 

af – indsatsen imellem politikredsene. 

Indsats mod utryghed og kriminalitet i 

særligt udsatte boligområder 

Regeringens handlingsplan ”Ghettoen 

tilbage til samfundet” udpeger 10 særligt 

udsatte boligområder i Københavns politikreds. 

Disse boligområder er: 

• Akacieparken 

• Aldersrogade 

• Bispeparken 

• Blågården 

• Gadelandet/Husumgård 

• Hørgården 

• Lundtoftegade 

• Mjølnerparken 

• Sjælør Boulevard og 

• Tingbjerg/Utterslevhuse 

Det er den strategiske hensigt, at Københavns 

Politi gennem en afpasset offensiv 

indsats og ved tilstedeværelse, synlighed, 

forebyggelse og efterforskning i samarbejde 

med eksterne interessenter og med 

lokalsamfundet forebygger samt bekæmper 

kriminaliteten og utrygheden i de 10 

særligt udsatte boligområder og den kriminalitet, 

der udgår fra disse boligområder. 

Det er tillige hensigten gennem et kontinuerligt 

og intensivt samarbejde med andre 

myndigheder og interessenter i øvrigt at 

forhindre, at især børn og unge begår 

kriminalitet eller får tilknytning til miljøer, 

hvoraf kriminalitet og uroskabende adfærd 

udspringer. 

De strategiske mål for indsatsen er, at: 

• antallet af sigtelser i forhold til antal 

anmeldelser om kriminalitet (overtrædelse 

af straffeloven) i de 10 områder 

bliver forøget 

• sagsbehandlingstiden fra sigtelse til 

tiltalerejsning i sager vedrørende overtrædelse 

af straffeloven i videst muligt 

omfang er mindre end 2 måneder 

• fastlægge procedurer, der i bevismæssigt 

klare sager mod unge under 18 år 

for vold eller anden alvorlig kriminalitet 

sikrer en særlig hurtig sagsbehandling, 

hvor politiet så vidt muligt færdiggør 

sagen inden for 7 dage og herefter 

sender sagen til kommunen (”7+7- 

proceduren”). 


Københavns Politi vil desuden – med baggrund 

i det aktuelle trusselsbillede – opstille 

mål for: 

• politiets indsats over for de mest aktive 

kriminelle og/eller utryghedsskabende 

personer bosiddende i området (Top 

20-indsats) 

• politiets tilstedeværelse og synlighed i 

området 

• politiets forebyggende og kriminalpræventive 

indsats i området og 

• bekæmpelse af øvrig konkret utryghedsskabende 

adfærd og lignende i 

området, eksempelvis i forhold til udvikling 

i antal sigtelser for overtrædelse 

af andre love end straffeloven, jf. det 

lokale trusselsbillede. 

Christiania-indsatsen videreføres med henblik 

på primært at sikre en begrænsning i 

salget af hash fra salgsboder i området. 

Færdselsområdet 

Det er den strategiske hensigt, at Københavns 

Politi i 2011 fastholder et højt indsatsniveau 

i den samlede færdselssikkerhedsindsats 

med fokus på de aktiviteter, der særligt 

bidrager til, at borgerne kan bevæge sig 

trygt og sikkert i den københavnske trafik. I 

kontrolindsatsen skal der i særlig grad være 

fokus på trafikfarlig adfærd – herunder hensynsløs 

og forulempende kørsel, hvad enten 

der er tale om ulovlig knallertkørsel på sti- og 

gangsystemer, ”strøjræsere” i biler eller cyklister, 

der i lyskryds kører frem mod rødt lys. 

Trafiksikkerheden og fremkommeligheden 

i den centrale del af Københavns Kommune 

er i 2011 stærkt påvirket af arbejdet 

med udbygning af Metroen, nyetablering 

af vejanlæg, herunder cykelstier og gangbroer, 

og ikke mindst fornyelse af vandog 

varmeforsyningen. Disse forhold gør 

det påkrævet, at Københavns Politi i sin 

færdselsindsats har særlig fokus på trafikafvikling, 

færdselsregulering og kontrol 

med skiltning og anden vejafmærkning i 

forbindelse med anlægsarbejder. 

Det er det strategiske mål, at: 

• antallet af dræbte og tilskadekomne i 

trafikken bliver reduceret 

• gennemføre en målrettet og konsekvent 

kontrolindsats, der begrænser 

hensynsløs og forulempende kørsel og 

særlig trafikfarlig adfærd 

• opfylde nationalt fastsatte mål for kontrol 

af tunge køretøjer og for serviceydelser 

på køreprøveområdet og 

• bidrage til at sikre fremkommelighed 

og en smidig trafikafvikling i politikredsen. 

”Trygt natteliv” 

Der er et overordnet mål for Københavns 

Politi, at den utryghedsskabende, borgerrettede 

kriminalitet skal nedbringes. 

København – og politikredsen som helhed 

– skal være en tryg by at bo og færdes i på 

alle tidspunkter af døgnet. 

Fra 2007 har der i politikredsen været 

ekstra stor fokus på at sikre et trygt natteliv 

bl.a. gennem målrettet og synlig politiindsats 

på steder og tidspunkter, hvor der er 

en større forekomst af hændelser i form 

af voldelige overfald, slagsmål og anden 

uorden. 

Den strategiske hensigt er, at Københavns 

Politi i 2011 viderefører sin indsats på dette 

område ved at gennemføre målrettet og 

synlig patruljering i aften- og nattetimerne 

på særligt udsatte steder for herved at 

opnå en effekt i form af færre forbrydelser, 

men også i forhold til personer og grupperinger, 

der oftest under påvirkning af 

rusmidler skaber utryghed og giver anledning 

til uorden. 



vold, gaderøveri og hærværk i såkaldte 

”hot spot-områder” mest muligt og 

mindst til et niveau, der er lavere end 

det gennemsnitlige niveau for de 

samme områder i perioden 2008-2010 

• forøge den synlige og tryghedsskabende 

politiindsats i aften- og nattetimerne 

– med særlig fokus på de særlige 

“hot spot-områder” i bymiljøet 

• gennemføre målrettet værtshuskontrol, 

der skal forhindre ”hård udskænkning” 

og udskænkning til mindreårige samt 

forhindre ungegruppers uroskabende 

adfærd i værtshusmiljøet og 

• forhindre narkotikasalg eller anden 

kriminalitet/adfærd, der er utryghedsskabende 

og generer borgerne. 

Indsats mod prostitutionens 

bagmænd 

Indsatsen mod kvindehandel og mod 

prostitutionens bagmænd har i de seneste 

år været et højt prioriteret indsatsområde 

for Københavns Politi. I 2006 udsendte 

Rigspolitiet en strategi for en styrket 

politimæssig indsats mod prostitutionens 

bagmænd, hvorved der blev fastlagt en 

overordnet ramme for, hvorledes indsatsen 

mod kvindehandel og rufferi yderligere kan 

intensiveres. Strategien indgår som en del 

af København Politis fortsatte indsats på 

området. 

Strategien har bl.a. som målsætning at 

sikre, at der gennemføres en intensiv 

politimæssig indsats mod strafbare forhold 

i forbindelse med prostitution. Samarbejde 

mellem politiet og andre relevante myndigheder 

samt organisationer mv., der kan 

bidrage til indsatsen mod prostitutionens 

bagmænd, indgår som et fast element i 

denne strategi. 

Der blev i 2008 i Københavns Politi etableret 

en specialgruppe til bekæmpelse af organiseret 

prostitution og kvindehandel, og 

denne gruppe er i dag det centrale omdrejningspunkt 

for en systematisk indsamling, 

bearbejdning og analyse af oplysninger om 


13

prostitutionsmiljøet til brug for efterforskning 

og kontrolvirksomhed. 

Den strategiske hensigt er, at København 

Politi i 2011 viderefører indsatsen mod 

prostitutionens bagmænd som et særligt 

fokusområde, hvor det skal sikres, at der 

iværksættes og gennemføres en afpasset 

offensiv, målrettet og effektiv efterforskningsmæssig 

indsats baseret på systematisk 

kontrolvirksomhed samt på indsamling, 

bearbejdning og analyse af oplysninger om 

prostitutionsmiljøet i politikredsen, herunder 

i forhold til escortvirksomhed. 


• fastholde og udbygge kendskabet til 

prostitutionsmiljøet i København 

• opretholde den styrkede politimæssige 

efterforskningsindsats mod de personer, 

der står bag organiseret prostitution og 

handel med kvinder – med henblik på 

retsforfølgning af disse bagmænd 

• gennemføre målrettede kontrolaktioner 

i prostitutionsmiljøet blandt andet 

med henblik på at skabe grundlag for 

afdækning af tvang og voldsudøvelse 

mod prostituerede kvinder og fastholde 

samarbejdet med eksterne organisationer 

og grupper – herunder de sociale 

myndigheder. 

Indsats mod berigelseskriminalitet 

(simple tyverier), der forøves af særlige 

udlændingegrupper og andre 

København og hovedstadsområdet har som 

andre storbyområder en særlig tiltrækningskraft 

på udlændinge og udlændingegrupper, 

der ernærer sig ved kriminalitet, eller 

som på anden måde skaffer sig midler til 

”dagen og vejen” gennem ulovligt arbejde, 

tuskhandel, tiggeri eller lignende. Udlændinge 

og udlændingegrupperinger af denne art 

udgør en stigende andel af de personer, der 

bliver sigtet for berigelseskriminalitet i form 

af for eksempel indbrud i privat beboelse, 

lommetyverier, bedrageri og andet misbrug 

af kreditkort, ligesom de pågældende ofte 

skaber utryghed og er til ulempe i forretningscentre 

og andre offentlige rum så som 

rejseterminaler, parkanlæg, strøggader mv. 

Københavns Politi har i 2010 gennemført 

et antal politiaktioner mod særlige udlændingegrupper, 

der opholdt sig i Danmark 

uden lovligt opholdsgrundlag, og som førte 

til udvisning eller afvisning af de pågældende 

efter udlændingelovens bestemmelser. 

Den strategiske hensigt er, at Københavns 

Politi i 2011 – som et delområde i bekæmpelsen 

af den utryghedsskabende, 

borgerrettede kriminalitet – intensiverer 

den politimæssige kontrol- og efterforskningsindsats 

mod disse særlige grupper 

af udlændinge. Efterforskninger har bl.a. 

dokumenteret, at såkaldte østkriminelle i et 

vist omfang pendler mellem eksempelvis de 

skandinaviske lande, og at de har et stort 

netværk i andre europæiske lande. 



tyveri (lommetyverier, tyveri fra taske/ 

bagage, tyveri på banegårde/lufthavne 

o.a.) med mindst 2 procent i forhold til 

gennemsnittet af anmeldelser i 2008, 

2009 og 2010 

• gennemføre målrettet kontrol af opholdsgrundlag 

mv. for særlige grupper 

af udlændinge 

• sikre hurtig og konsekvent indsats og 

retshåndhævelse med begæring om 

afvisning/udvisning af særlige udlændingegrupper, 

der begår kriminalitet i 

Danmark 

• tilvejebringe et opdateret efterretningsbillede 

vedrørende opholdssteder mv. 

for særlige udlændingegrupper, der 

mistænkes for at begå kriminalitet eller 

som opholder sig ulovligt i Danmark og 

• bidrage til og sikre en bred koordinering 

af indsatsen imellem politikredsene. 

III. Anklagesøjlen 

Københavns Politi har på det anklagemæssige 

område følgende særlige fokusområder: 

• Mål- og resultatstyring 

• Nedbringelse af antallet af aflyste 

retsmøder 

• Lean 

• Talentudvikling 

IV. Den administrative søjle 

De centrale administrative funktioner i 

Københavns Politi skal understøtte driften 

og udviklingen af politikredsens varetagelse 

af kerneopgaverne i henholdsvis politisøjlen 

og den lokale anklagemyndighed. 

Funktionerne løses af Personaleafdelingen, 

Økonomiafdelingen samt It- og Kommunikationsafdelingen. 

Understøttelse af driften af kerneopgaverne 

sker bl.a. gennem personaleadministration, 

udarbejdelse og formidling af 

ledelsesinformation, økonomistyring og 

-forvaltning, logistik, it-drift og udvikling 

samt formidling og understøttelse af information 

og kommunikation. 

På det administrative område er der følgende 

særlige fokusområder : 

• Nedbringelse af tilgodehavende frihed 

• Nedbringelse af sygefravær 


05 

OPFYLDELSE AF RESULTATMÅL 

I aftalen om politiets og anklagemyndighedens 

økonomi for 2011 forudsættes det, at 

politiet fastholder det samme politifaglige 

aktivitetsniveau som i de forgangne år. 

Københavns Politi har gennem hele året 

benyttet sig af den såkaldte PRES-model 

til monitering af produktionen i 2011. 

Modellen er bygget op omkring en indsatsside, 

hvor politikredsen årligt foretager en 

selvevaluering, bestående af en kvalitativ 

vurdering af organisatoriske tiltag inden 

for: Ledelse, Strategi og Planlægning, Medarbejdere, 

Samarbejde og Ressourcer samt 

Arbejdsgange, samt en resultatside omhandlende 

en kvalitativ analyse inden for 

områderne: Brugere og Borgere, Medarbejderresultater, 

Samfund og Nøgleresultater. 

Københavns Politi opnåede i 2011 en estimeret 

samlet PRES-score på 499 PRES-point 

mod 378 i 2006. 

PRES-punkterne 1-5 tildeles af Københavns 

Politi ultimo 2011 ved selvevaluering af 

kredsens mål, initiativer og opfyldelse, 

mens punkterne 6-9 pointtildeles på 

grundlag af faktuelle tal fra året samt analyser 

fra Rigspolitiet. 

Københavns Politi som organisation har i 

2011 gennemgået store organisatoriske og 

effektiviseringsmæssige ændringer. Dette 

er sket som følge af budgetundersøgelsens 

effektiviseringskrav, og det ledelsesmæssige 

fokus har generelt i 2011 været 

på honorering af effektiviseringskravene 

i henhold til Rigspolitiets mandat. Der 

foreligger således ikke et reelt grundlag for 

udarbejdelse af en selvevaluering i henhold 

til de i PRES 1-5 fastlagte evalueringspunkter. 

For således ikke at påvirke det samlede 

PRES-resultat positivt eller negativt i 2011 

blev det besluttet at videreføre resultatet 

af selvevalueringen for 2010 i 2011. Her 

opnåede Københavns Politi en samlet score 

på 154 point ud af 250 mulige. 

For at analysere på effektiviteten i politiet 

generelt måles der på forskellige effektivitetsparametre 

på resultatsiden i PRES-modellen, 

ud fra hvilke resultaterne beskrives i 

nedenstående. 

For så vidt angår den procentvise andel 

af straffelovssager, der afgøres inden for 

fem måneder fra anmeldelsestidspunktet, 

opnåede Københavns Politi i 2011 en markant 

fremgang i forhold til årsresultatet for 

2010. Således blev der i 2011 registret en 

fældende afgørelse inden for fem måneder 

i 49,5 % af sagerne mod 44,4 % i 2010. 

København fik ikke tildelt PRES-point på 

målpunktet, da pointtildelingen påbegyndes 

ved 50 % af sagerne, men opnåede 

til trods herfor en markant forbedring på 

punktet i forhold til 2010. 

På samme måde måles der på den procentvise 

andel af sager, hvor sagsbehandlingstiden 

fra sigtelse til tiltale er under to måneder. 

I 2010 opnåede Københavns Politi 

dette i 61,5 % af sagerne, mens resultatet 

ved udgangen af 2011 var 63,2 %. Det 

giver et samlet forbedring på 1,7 procentpoint 

i forhold til resultatet for 2010. 

I 2011 er den gennemsnitlige alder på 

verserende sager i Københavns Politi steget 

fra 435 dage til 443 dage, mens den gennemsnitlige 

alder på verserende sigtelser er 

faldet fra 337 dage til 305 dage. I begge 

tilfælde ligger Københavns Politi langt fra 

pointtildeling, hvor målkravet ligger på 

hhv. 270 dage for verserende sager og 220 

dage på verserende sigtelser. 

Der er i 2011 ikke gennemført jobtilfredshedsundersøgelse 

i Politiet, hvorfor de opnåede 

resultater for 2010 på 30 PRES-point 

er videreført i 2011. 

Antallet af langtidssyge medarbejdere er i 

2011 faldet fra 30 medarbejdere i december 

2010 til 27 medarbejder ved udgangen 

af 2011, svarende til en fald på 10 %. Det 

betyder, at Københavns Politi langtidssygefravær 

pr. medarbejder i 2011 faldt 0,3 dag 

fra 3,2 til 2,9 dage i gennemsnit pr. medarbejder. 

Samtidig blev korttidssygefraværet 

reduceret fra 7,4 dage pr. medarbejder til 

7,2 dage pr. medarbejder. 

Kriminalitetsniveauet i Københavns politikreds 

målt i antal anmeldelser inden for 

den borgervendte kriminalitet er i 2011 

steget med godt 18 % fra 46.890 anmeldelser 

i 2010 til 55.715 anmeldelser i 2011, 

mens der på landsplan kan konstateres en 

stigning på 0,6 %. Der måles ligeledes på 

antal afgørelser i forhold til anmeldelser 

på borgervendt kriminalitet. Københavns 

Politi opnåede i 2011 69,1 %, mod et 

målkrav på 90 %. For så vidt angår kriminalitetsniveau 

på øvrig straffelov ses et fald 

fra 25.040 anmeldelser i 2010 til 24.182 i 

2011 svarende til et fald på 3,4% mod et 

fald på landsplan på 6,4 %. For afgørelser 

i forhold til anmeldelser på øvrig straffelov 

ligger Københavns Politi stadig væsentligt 

over landsgennemsnittet med en indekseret 

afgørelsesprocent på 124 % i forhold til 

landsgennemsnittet. 

I 2010 omkom 17 personer i trafikken, og 

249 kom alvorligt til skade i Københavns 

Politikreds. Tilsvarende tal for 2011 viser 7 

dræbte og 220 tilskadekomne. Resultatet 

er ualmindeligt lavt, kun overgået af 2009 

med 4 dræbte og 233 alvorligt tilskadekomne 

i trafikken i Københavns Politikreds. 

Ved udgangen af 2010 Politi var den tilgodehavende 

frihed nedbragt til 1,6 timer pr. 

medarbejder i Københavns Politi. Målet for 

2011 var en fastholdelse af det strategiske 

krav for 2010 med maksimalt 10 timers 

tilgodehavende frihed i gennemsnit pr. 

medarbejder. Det samlede resultat for 2011 

endte på 9,2 timers tilgodehavende frihed 


15

pr. medarbejder ved udgangen af december 

2011. 

Københavns Politi anvendte 0,1 færre timer 

pr. medarbejder på de administrative konti 

i 2011 end i 2010. Dette til trods for effektiviseringsprocessen, 

hvor tidsforbruget 

generelt konteres på administrative konti. 

Resultatlønskontrakten og 

operative fokusområder 2011 

Resultatlønskontrakten består hovedsageligt 

af en række mål, som har til formål at 

udmønte centralt fastsatte krav. Det omhandler 

krav, som indgår i Rigspolitichefens 

og Rigsadvokatens direktørkontrakter med 

Justitsministeriet, krav, som bl.a. følger af 

aftalen om politiets og anklagemyndighedens 

økonomi 2011 og finanslovsaftalerne, 

samt krav, der stammer fra politiets 

og anklagemyndighedens overordnede 

strategier. Fra 2010 indeholdt resultatlønskontrakterne 

ligeledes en række individuelt 

forhandlede mål, der tager udgangspunkt 

i de særlige udfordringer i de pågældende 

år for Københavns Politi. Denne mulighed 

er blevet udbygget i resultatlønskontrakten 

2011. 

Resultatlønskontrakten for Politidirektøren 

var i 2011 inddelt i 11 overordnede mål 

med forskellig vægtning for opfyldelse af 

kontrakten. 

De to tungeste dimensioner i 2011, ”Sagsbehandlingstider 

i straffesager” og ”Fokus 

på større sager vedrørende økonomisk og 

organiseret kriminalitet” udgør 30 % af 

den samlede vægtning i resultatlønskontrakten. 

Københavns Politis resultat for punktet 

”Sagsbehandlingstider i straffesager” viste, 

at Københavns Politi rejste tiltale indenfor 2 

måneder efter sigtelsestidspunktet i 65 % 

af straffelovssagerne mod et målkrav 

på 65 %. Samtidig nedbragtes den gennemsnitlige 

varighed på de 20 % ældste 

sigtelser fra 908 dage primo 2011 til 894 

dage med udgangen af 2011. Ved udgangen 

af 2011 blev der rejst tiltale senest en 

måned efter sigtelsestidspunktet i 68,5 % 

af voldssagerne mod et krav på 65 %, 

og der gik gennemsnitligt 36,5 dage fra 

sigtelse til tiltale i voldssagerne mod et krav 

på 50 dage. 

Omhandlende fokus på større sager vedrørende 

økonomisk og organiseret kriminalitet 

har Københavns Politi rettidigt indsendt 

status på fremdriften til Statsadvokaten og 

iværksat efterforskning af samtlige modtagne 

underretninger vedrørende hvidvaskning. 

I 2011 har fremdriften i de større 

sager samtidig fulgt milepælsplanerne, og 

muligheden for beslaglæggelse og konfiskation 

af udbyttet fra sagerne er vurderet. 

Endelig har Københavns Politi rejst 3.634 

tiltaler vedrørende økonomisk kriminalitet 

mod et målkrav på 2.532 tiltaler. Sammenlagt 

estimeres det, at Københavns Politi 

målopfylder dimensionen. 

I resultatlønskontrakten vægter dimensionerne 

”Borgervendt og utryghedsskabende 

kriminalitet”, ”Indbrud i beboelse” ”Rocker- 

og bandekriminalitet”, ”Intensiveret 

indsats i de mest belastede by- og boligområder” 

samt ”Straffesagsproduktionen” 

hver med 10 % af de samlede resultat. 

Vedrørende den borgervendte og utryghedsskabende 

kriminalitet målopfylder 

Københavns Politi ikke på 3 ud af 9 punkter. 

Herunder er antallet af anmeldelser 

omhandlende vold og gaderøverier i de 10 

særligt udpegede områder steget med 

8,7 % mod et krav om et fald på 15 % ved 

fuld målopfyldelse. Ligeledes er sigtelsesprocenten 

i de 10 særligt udpegede 

områder opgjort til 45 % mod et krav på 

47 % og antallet af anmeldelser om tyveri 

er steget med 37 % mod et krav om et 

fald på 3 % i forhold til sigtelsesprocenten 

for 2008-2010. 

Derimod er sigtelsesprocenten vedrørende 

tyveri steget til 3,9 % i 2011 mod et krav 

på 3,5 %. Escortbranchen i Københavns 

Politi er kortlagt, og der er gennemført 15 

målrettede indsatser mod bordelvirksomhed 

mod et krav på 10 indsatser. Samtidig 

hermed er gennemført 5 indsatser mod 

gadeprostitution svarende til målkravet. 

Målpunktet indbrud i beboelse har i 

2011 i Københavns Politi, som i resten 

af landets politikredse, haft særskilt 

bevågenhed. I Københavns Politi blev der 

registreret 5.013 anmeldelser i 2011 mod 

5.762 anmeldelser i gennemsnit i perioden 

2008-2010, svarende til et fald på 

13%. Dog er sigtelsesprocenten faldet fra 

et gennemsnit på 14,6 % i 2008-2010 til 

10,2 % i 2011. Da sigtelsesprocenten er 

et målkrav, der kun udløses, hvis målkravet 

vedrørende antallet af anmeldelser 

ikke honoreres, målopfylder Københavns 

Politi dimensionen. 

I lighed med indsatsen mod indbrud i privat 

beboelse har der i 2011 været særligt fokus 

på indsatsen mod rockerog bandekriminalitet. 

Københavns Politi honorerer alle 

kravene i resultatkontraktens dimension 3 

i 2011. Herunder har der på Sjælland kontinuerligt 

været fængslet ca. 225 rocker-/ 

bandemedlemmer mod et målkrav på 175, 

der er iværksat samarbejde med SKAT og 

SØK i forhold til efterforskning med “Al 

Capone-modellen”, der er iværksat forebyggende 

indsats mod rekruttering af børn 

og unge til rockerog bandemiljøerne og 

undervist på skolerne, der er anvendt PED 

pointsystemet i alle større fremadrettede 

efterforskninger mod rockerog bandegrupperingerne, 

og der er oprettet en 

kildehåndteringsgruppe samt uddannet 40 

kildeførere i Københavns Politi. 


I Københavns Politi er der udpeget 10 særligt 

udsatte boligområder (SUB). Inden for 

disse har Københavns Politi rejst sigtelser i 

25 % af alle straffelovsanmeldelserne mod 

et krav på 23,6 %, og der er udarbejdet 

lokale operationsplaner for indsatsen for alle 

områderne. Derimod målopfylder Københavns 

Politi ikke målkravet om, at der 

i 65% af straffelovssigtelserne skal rejses 

tiltale inden for 2 måneder. Her målopfylder 

Københavns Politi i 55 % af sagerne. 

Omhandlende produktionen af straffelovssager 

har Københavns Politi i 2011 produceret 

22.380 tiltaler mod et målkrav på 

21.430 tiltaler. Sagsproduktionen af straffelovssager 

er samlet forbedret med 3,9 % 

mod et målkrav på en forøgning med 

2,5 %. Omhandlende sagsproduktionen af 

straffesager opnåede Københavns Politi en 

produktion på sammenlagt 114.643 tiltaler i 

2011 mod et målkrav på 120.288. 

De sidste 4 punkter i resultatlønskontrakten 

2011, ”Borgerkontakt”, “Køre- og hviletid 

samt konfliktrådsordningen”, ”Effektivitet 

i anklagemyndigheden” samt ”Effektivisering 

i straffesagsbehandlingen”, vægtes 

hver især med 5 % af resultatlønskontraktens 

samlede opfyldelse. 

Københavns Politi er under dimensionen 

borgerkontakt pålagt, at mindst 95 % af 

samtlige telefonopkald i Servicecentret 

besvares indenfor 2 minutter. I 2011 blev 

96,6 % af alle opkaldene besvaret inden 

for dette tidsrum. 

I 2011 blev der gennemført 1.229 vejkontroller 

af tungekøretøjer mod et målkrav 

på 1.200 vejkontroller. Samtidig blev der 

gennemført 73 konfliktrådssessioner mod 

et målkrav på 60. Resultaterne svarer til 

fuld målopfyldelse af dimension 6 køre- og 

hviletid samt konfliktrådsordningen. 

Københavns Politis lokale anklagemyndighed 

skulle i 2011 producere 6.996 vægtede 

tiltaler, svarende til en forøgelse på 

4 % i forhold til 2010. Ved udgangen af 

2011 havde den lokale anklagemyndighed 

produceret 10.065 vægtede tiltaler. Der 

er således også inden for dimensionen effektivitet 

i anklagemyndigheden sket fuld 

målopfyldelse i 2011. 

Endeligt vurderes der ligeledes, i tilknytning 

til resultatlønskontraktens dimension 11, 

effektivisering i straffesagsbehandlingen, 

at være sket fuld målopfyldelse. Således 

er iværksatte Lean-projekter vedrørende 

sagsstyring færdiggjort og evaluering af 

projekterne fremsendt til Rigsadvokaten, 

der er udarbejdet og drøftet et projektoplæg 

vedrørende større Lean-projekter med 

Rigsadvokaten, planlagte Lean-projekter 

er igangsat i henhold til de udarbejdede 

planer og evalueringer fremsendt til Rigsadvokaten 

og endelig er der opstillet produktionsmål 

på månedsbasis for de enkelte 

advokaturer. 


17

Din Betjent på Nørrebro 


06 

KREDSRÅDSSAMARBEJDE 

Efter retsplejelovens § 113 skal der årligt af 

politidirektøren, efter forudgående drøftelse 

i kredsrådet, offentliggøres en samarbejdsplan, 

der blandt andet skal beskrive de 

overordnede rammer for politiets samarbejde 

med og inddragelse af relevante 

samarbejdsparter i kommunerne og lokalsamfundet 

under skyldig hensyntagen til de 

lokale forhold, således at det gensidigt forpligtende 

samarbejde tager udgangspunkt i 

lokale behov, muligheder og forhold. Det er 

i denne forbindelse kredsrådets opgave at 

sikre sammenhæng mellem den vedtagne 

samarbejdsplan og kommunernes politik på 

en række områder, herunder sundhedsforebyggelse, 

misbrugspolitik, ungdomspolitik, 

undervisning, sociale indsatser over for børn 

og unge og fritidspolitik. 

Den overordnede strategi for politi og 

anklagemyndighed er gældende for perioden 

2011-15. Af strategien fremgår det, 

at den væsentligste opgave for politiet og 

anklagemyndigheden er at sikre borgernes 

tryghed og sikkerhed i samfundet. 

Som led i udmøntningen af denne strategi 

er det hensigten, at såvel den gode udvikling 

i borgerbetjeningen som bekæmpelsen 

af rockerog bandekriminaliteten fastholdes, 

ligesom politiet gennem en målrettet 

bekæmpelse og forebyggelse af den 

borgerrettede kriminalitet skal opretholde 

og udbygge den tillid, som befolkningen 

har til politiet. 

De økonomiske rammer for politiet og 

anklagemyndigheden i 2011 

Den indgåede finanslovsaftale for politiet 

og anklagemyndigheden i 2011 vedrørte i 

modsætning til tidligere års aftaler alene en 

1-årig periode. Den 1-årige aftale indebærer 

overordnet set, at politiet i 2011 

påbegyndte første fase af implementeringen 

af de nævnte effektiviseringsforslag 

fra budgetanalysen, samtidig med at det 

politifaglige aktivitetsniveau blev fastholdt. 

Aftalen indebar blandt andet, at der blev 

afsat midler til at videreføre den intensiverede 

indsats mod rockerog bandemiljøet 

og den forbedrede borgerbetjening med 

servicecentrene. 

Hovedpunkterne i aftalen for politiets og 

anklagemyndighedens økonomi 2011 og 

de initiativer, der skulle videreføres, var: 

• Etableringen af servicecentrene i politikredsen 

• Den intensive indsats mod rockerog 

bandekriminalitet 

• Indsatsen mod den borgervendte 

kriminalitet 

• Fastholdelse af responstiderne. 

Særligt for så vidt angår Københavns Politi 

går effektiviseringsprojektet i øvrigt kort ud 

på at centralisere beredskabet og disponeringsfunktionen, 

HR- og OPA- (Operativ 

Planlægning og Analyse) ressourcer samt 

sammenlægning af Station Amager og 

Station Lufthavnen. 

De overordnede målsætninger 

Rigspolitiet og Rigsadvokaten fastsætter i 

den årlige resultatlønskontrakt for politidirektørerne 

en række krav, der vil influere 

på kredsenes mål for det pågældende år. 

Udgangspunktet for målopstillingen i resultatlønskontrakterne 

i 2011 er som indledningsvist 

nævnt de mål og fokusområder, 

der er fastlagt i udkast til en overordnet 

strategi for politi og anklagemyndighed for 

2011-2015. 

Resultatlønskontrakten for 2011 fokuserer 

på følgende forhold: 

• Sagsbehandlingstid i straffesager 

• Politikredsens straffesagsproduktion 

• Effektivitet i anklagemyndigheden 

• Fokus på større sager vedrørende 

økonomisk kriminalitet og organiseret 

kriminalitet 

• Kredsspecifikt mål for den lokale anklagemyndighed 

• De udpegede kredsspecifikke indsatsområder, 

der skal supplere de nationalt 

udpegede indsatsområder, er følgende: 

• Færdselsindsats 

• ”Trygt natteliv” 

• Kontrol med særlige udlændingegrupper 

• Forbedret borgerbetjening, der indebærer, 

at borgerne hurtigt skal kunne 

få telefonisk kontakt med politiet og få 

den hjælp og vejledning, de behøver. 

Ovennævnte forhold afspejler sig naturligt 

i Københavns Politis mål og strategier for 

2011, der kan ses i beretningen på side 11. 

Målene og strategierne tager i vidt omfang 

afsæt i centrale udmeldinger fra Rigspolitiet 

og Rigsadvokaten, men suppleres 

herudover med lokalt forankrede målsætninger/fokusområder, 

som fastlægges 

med baggrund i lokale myndigheders, div. 

samarbejdspartneres og lokalbefolkningens 

behov, hvilket i løbet af året kan medføre 

en omlægning og prioritering, som tager 

højde for udviklingen i samfundet. 

Kredsrådet for Københavns Politikreds 

Kredsrådet fungerer som det øverste strategiske 

forum, hvor der kan drøftes såvel 

spørgsmål af almindelig karakter vedrørende 

politiets virksomhed og organisation 

som spørgsmål vedrørende kriminalitetsudviklingen 

og samarbejdet mellem politiet 

og lokalsamfundet. Det er herunder vigtigt 

at drøfte områder, hvor der er behov for at 

sikre den bedst mulige sammenhæng i politiets 

og kommunernes opgavevaretagelse. 

Kredsrådet skal løbende sikre sig overblik 

over kriminalitetssituationen og udviklingen 

i politikredsen og på denne baggrund vurdere, 

hvilke foranstaltninger der – eventuelt 

som fællesprojekt – bør iværksættes. 

Der skal afholdes 4 møder årligt i Kredsrådet. 

Det er Københavns Politis helt klare 

opfattelse, at disse møder i meget høj grad 

bidrager til at styrke samarbejdet på tværs 

i hele politikredsen, der i alt omfatter fire 


19

kommuner. Ud over en gensidig og mere 

generel orientering omkring projekter og 

planer mv. i kommunerne og i politiet danner 

møderne også grundlag for drøftelse 

af mere aktuelle emner, såsom situationen 

omkring skyderier og bandekonflikt, narkotikahandel, 

videoovervågning, prostitution 

på Vesterbro og problemer på Christiania 

og lokalt relaterede problemer i øvrigt i de 

enkelte kommuner. 

I forbindelse med drøftelsen af de enkelte 

problemstillinger søges altid tilvejebragt 

løsningsmodeller, der i fornødent omfang 

bør munde ud i, at samarbejdsparterne 

giver tilsagn om at yde deres bistand/ 

støtte. Dette gælder eksempelvis både i 

forbindelse med de ovenfor nævnte aktuelle 

emner og andre mere lokalt prægede 

problemer. Sådanne drøftelser vil efter 

omstændighederne føre til, at de relevante 

medlemmer af kredsrådet efterfølgende 

sammen deltager i lokale arrangementer, 

hvor problemløsninger kan søges opnået 

sammen med lokale aktører, herunder med 

borgerne i et bestemt område. 

I forbindelse med samarbejdet i kredsrådet 

etableres og udbygges både nye og igangværende 

fora og fælles projekter, såsom f. 

eks. Center for Sikker By i Københavns Kommune 

og en række tværsektorielle netværk 

i øvrigt. I tilknytning hertil er udviklet et 

tryghedsindeks, der løbende ”tager temperaturen” 

på tryghedsniveauet i København. 

På baggrund af anbefalinger afgivet af 

Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet 

i betænkning nr. 1508/2009 indgår 

det blandt tiltagene i regeringsudspillet fra 

oktober 2009, at politidirektørerne skulle 

tage initiativ til oprettelse af ungesamråd i 

politikredsen efter drøftelse i kredsrådet. På 

kredsrådsmødet den 14. september 2010 

blev det drøftet, hvorledes politikredsens 

ungesamråd skulle organiseres, og der var 

enighed om, at ungesamrådet skulle organiseres 

under Københavns Kommune. 

Lokalråd 

I forbindelse med politireformen og indførelse 

af kredsråd blev der samtidig lagt 

op til, at det kommunale og politimæssige 

samarbejde i hver kommune blev forankret 

i et samarbejdsforum – benævnt som 

lokalråd. I Københavns Politikreds blev det 

sammen med de kommunale samarbejdspartnere 

besluttet at fortsætte arbejdet i 

de allerede eksisterende og velfungerende 

samarbejdsfora mellem kommune og politi 

– bortset fra Frederiksberg Kommune, hvor 

der var et ønske om at oprette et egentligt 

lokalråd. 

Særlige banderåd 

I forbindelse med regeringens initiativer 

vedrørende indsatsen mod den aktuelle 

bandekonflikt blev der i 2009 oprettet 

særlige lokale banderåd. Banderådene er 

fora, hvor man løbende kan drøfte konkrete 

tryghedsskabende tiltag og initiativer, 

der kan målrette og uddybe den lokale 

præventive indsats for at bryde tilgangen 

til banderne. Fokus skal være på helt 

unge potentielle bandemedlemmer. Som 

udgangspunkt skal sociale myndigheder, 

skoler, lokale beboerrepræsentanter, repræsentanter 

for fritidsklubber mv., fædregrupper 

og andre lokale netværksgrupper 

deltage i samarbejdet. 

Der er i Københavns Politikreds oprettet i 

alt 4 banderåd. Den aktuelle bandekonflikt 

udgør et ganske særligt utryghedsskabende 

problem. På den baggrund er der 

etableret et særligt samarbejde i regi af Sikker 

By-indsatsen, der har til formål at styrke 

indsatsen med henblik på at forebygge 

kriminalitet og rekruttering til uro- og 

utryghedsskabende grupper. I 2010 etableredes 

et bandeexitprogram, hvor man 

allerede det første år visiterede 40 unge, 

der ønskede at komme ud af bandemiljøet. 

Arbejdet i dette program fortsættes, og i 

tilknytning hertil har regeringen med udsendelsen 

af en rammemodel lagt op til et 

styrket myndighedssamarbejde i forhold til 

bande- og rockermedlemmer, som ønsker 

at forlade det kriminelle miljø. 

Et område, hvor der efter Københavns 

Politis opfattelse kan være grundlag for 

en yderligere intensivering af samarbejdet, 

relaterer sig til bandemedlemmers modtagelse 

af sociale ydelser. Et forstærket og effektivt 

samarbejde på netop dette område 

vil kunne have en ikke ubetydelig effekt i 

forhold til den bredspektrede indsats, der 

bør rettes mod de mere toneangivende 

bandemedlemmer. En indsats på dette 

område vil sammen med den såkaldte ”Al 

Capone-model” kunne have en stor effekt. 

Det kriminalitetsforebyggende 

arbejde 

Et af de mest centrale punkter, hvor politiet 

og samarbejdsparterne har en fælles interesse 

i at etablere et intenst samarbejde, 

er det kriminalitetsforebyggende arbejde. 

I dette arbejde indgår alle aktører, der har 

indflydelse på en eventuel kriminalitetsudvikling, 

herunder navnlig skoler, socialforvaltning, 

familie og det psykiatriske system, 

men også boligforeninger, grundejerforeninger 

og fritids-/sportsforeninger. I denne 

sammenhæng indgår navnlig SSP-samarbejdet 

og PSP-samarbejdet, som er lokalt 

forankret i politikredsen. 

Efter en ændring af retsplejelovens § 114, 

stk. 1, i 2010 skal Kriminalforsorgen 

fremover indgå formelt i SSP-samarbejdet, 

således at Kriminalforsorgens erfaring og 

ekspertise med at håndtere unge lovovertrædere 

udnyttes i tilknytning til det kriminalitetsforebyggende 

arbejde. 

Det er en forudsætning på dette område, 

at der eksisterer et tæt samarbejde for at 

sikre en fælles og helhedsorienteret tilgang 

til opgaveløsningen. 


07 

KØBENHAVNS POLITIS INDSATS 

12 44 

OVER FOR UNGE 

Københavns Politis indsats i det kriminalitetsforebyggende 

arbejde over for unge 

er fortsat baseret på en strategi, hvor 

den kriminalitets- og utryghedsskabende 

adfærd søges nedbragt ved en koordineret 

indsats, der har til formål at begrænse de 

unges, og grupperingerne omkring dem, 

kriminalitet og utryghedsskabende adfærd 

mest muligt. Dette sker bl.a. ved følgende 

konsekvente indsatser: 

• Isolering af de mest aktive, der er svært 

belastede – bl.a. ved anvendelse af 

frihedsberøvelse, der begrænser deres 

mulighed for at påvirke miljøet og 

udøve kriminalitet. 

• Iværksætte af en intensiv almindelig 

politimæssig indsats og i et samarbejde 

med de kommunale myndigheder at 

iværksætte en massiv socialpædagogisk 

og kriminalpræventiv indsats i 

forhold til øvrige personer og berørte 

familier i miljøet. 

Der ses 196 sigtelser for røveri, hvoraf 

langt de fleste er de såkaldte “røveri mod 

andre”, dvs. gaderøverier. Vold udgør 220 

sigtelser – i dette tal er trusler medtaget. 

Der sigtes markant flere drenge end piger. 

Samlet set står drengene for 82 % af alle 

sigtelser (piger 18 %). 

Ved tyverier står drengene for 74 % og 

pigerne 26 % af sigtelserne. I forbindelse 

med vold udgør andelene 81 % (drenge) 

og 19 % (piger). Ved røverier udgør andelene 

97 % (drenge) og 3 % (piger). 

17 573 

16 407 

15 307 

14 188 

13 102 

11 30 

10 13 

9 6 

8 3 

7 2 

Ungdomskriminaliteten 2011 6 Aldersfordelingen 1 

blandt de unge sigtede 

Tallene for 2011 viser, at 1.675 unge er 

700 

sigtet i 2.855 sager (Straffelov og særlove, 

ej færdselslovsovertrædelser). 

600 

Tyveri er den kategori hvor flest unge – 

500 

både drenge og piger – bliver sigtet. 540 

drenge og 341 piger – i alt 881 unge. Størsteparten 

af pigerne sigtes for 

400 

butikstyveri. 

300 

200 

100 

Alder 

Antal0 

17 16 15 14 13 12 11 10 9 8 7 6 

Serie1 573 407 307 188 102 44 30 13 6 3 2 1 

Den Kriminalpræventive Afdeling (DKA) 

koordinerer den præventive indsats med 

de øvrige stationer, enheder og afdelinger 

i Københavns Politi. Eksternt er hovedsamarbejdspartnerne 

de kommunale myndigheder, 

offentlige styrelser, Rigspolitiets 

forebyggelsesenhed, øvrige politikredse, 

Det Kriminalpræventive Råd og private 

organisationer. 

Hvis man ser på de unge kriminelles alder, 

så stiger antallet af sigtelser generelt proportionelt 

i takt med stigningen i de unges 

alder. 


21

Fremstillinger i Dommervagten 

I 2011 blev 165 personer under 18 år blev 

fremstillet i grundlovsforhør – et fald på 8 

personer (5 %) i forhold 2010. 

Som det fremgår af statistikken her på siden 

var langt størsteparten af de fremstillede 

sigtet for røveri (66). De øvrige fremstillinger 

gælder primært, tyverier, vold og indbrud. 

Af de 165 fremstillede var 13 piger. 

90 af de unge fremstillede havde bopæl i 

Københavns Politikreds, 32 unge kom fra 

andre dele af landet og 43 unge var bosiddende 

uden for landets grænser. 

SSP-samarbejde 

SSP-samarbejdet er hjørnestenen i det kriminalitetsforebyggende 

arbejde. Samarbejdet 

mellem Københavns Politi og kommunerne 

har stået sin prøve gennem daglige 

og helt akutte indsatser. Samarbejdet har 

vist sig fleksibelt og så veludbygget, at der 

kan reageres hurtigt på pludseligt opståede 

hændelser, der involverer de unge i uro eller 

kriminalitet på gadeplan. 

Et nyt element i samarbejdet er tilkomsten 

af kriminalforsorgen, der involveres i 

indsatser, der involverer fængslede unge og 

den gode løsladelse. 

Der er et fortsat fokus på at udvikle og 

tilpasse samarbejdet for at imødegå de 

aktuelle udfordringer, de unge står over 

Fremstillinger i Dommervagten 2007 2008 2009 2010 2011 

Straffeloven 

Røverier 49 71 89 90 66 

Indbrud i alt 13 16 3 19 16 

heraf i: 

- virksomheder 7 9 1 1 4 

- beboelse 6 7 2 17 12 

- andet 0 0 0 1 0 

Brugstyv af motorkøretøj 0 1 2 0 0 

Tyverier 14 8 8 16 32 

Økonomisk kriminalitet 0 0 0 0 5 

Sædelighedsforbrydelser 1 0 0 1 0 

Vold 18 14 17 26 17 

Vold mod tjenestemand 4 6 4 5 4 

Narko § 191 3 3 0 1 1 

Andre straffelovsovertrædelser 25 40 30 7 21 

Særlove 

Lov om euf stoffer 1 2 0 5 0 

Udlændingeloven 0 1 0 2 1 

Våbenloven 0 1 0 1 1 

Indrejseforbud 0 1 0 0 1 

Andre særlovsovertrædelser 1 0 0 0 0 

I alt 129 164 153 173 165 

for. Ikke mindst i forhold til at afholde de 

unge fra gadelivet, hvor risikoen for en 

kriminel løbebane er størst. Tilknytningen 

til grupperinger eller bander er en aktuel 

risiko, når man færdes på gaden. Der tages 

derfor afsæt i at tilpasse indsatsen over for 

de unge med tilbud, der har til formål at 

reducere risikofaktorerne. 

VINK-projekt 

VINK, der er forkortelsen for ”Viden Inklusion”, 

er et program under Københavns 

Kommune, der har til formål at informere, 

rådgive og støtte kommunens frontpersonale, 

så de gennem deres kontakt til unge 

kan forebygge radikalisering og ekstremisme 

blandt unge. 

DKA og VINK har et samarbejde, hvor VINK 

især bruger DKA´s erfaring med den generelle 

forebyggende indsats og kendskab 

til det tværfaglige samarbejde omkring de 

unge. VINK har i 2011 været sparringspartner 

for frontpersonale og haft samtaler 

med bekymrende unge. Der har været en 

stigning i antallet af sager, og DKA har 

været inddraget i flere af dem. Derudover 

har der løbende været workshops med 

borgere, hvor emner som fx ekstremisme 

og medborgerskab drøftes. 

VINK har indgået en samarbejdsaftale med 

SSP-sekretariatet, der betyder, at bekymringer, 

som VINK modtager om enkelte unge, 

kan tages op i de lokale SSP-udvalg som 


enkeltsager. VINK tilbyder at klæde alle 

SSP-lokaludvalg og ledergrupper på med 

generel viden om, hvad politisk og religiøs 

radikalisering er, og give SSP-repræsentanterne 

værktøjer til at gå i dialog med unge 

i forhold til bekymrende adfærd. 

VINK har et tæt samarbejde med et lignende 

program i Aarhus med det formål at 

styrke udviklingen af indsatser, metoder og 

det tværfaglige samarbejde. Der afholdes 

løbende netværksmøder og temadage. 

VINK er i marts 2012 medarrangør af en 

konference i Stockholm, som handler om 

exitstrategier for unge i ekstremistiske eller 

kriminelle grupper. 

Kriminalpræventiv indsats i 

relation til bander 

Siden 2008 har undervisningsafdelingen 

i DKA besøgt 60 klasser på 7.-10. klassetrin, 

hvilket svarer til 1.500 elever. Eleverne 

har modtaget undervisning og orientering 

omkring bandeindsatsen. Den kriminalpræventive 

indsats her er løbende og tages op 

på skolerne, når behovene opstår. 

Med fokus på den særlige kriminalpræventive 

indsats foretages der også hjemmebesøg 

hos familier til unge under 18 år, 

der ses i rockerog bandesammenhæng. 

Indtil 2011 har kontaktfolkene besøgt 10 

familier. 

Det opsøgende arbejde er en af hjørnestenene 

i det kriminalpræventive arbejde, og 

DKA´s kontaktfolk opsøger og opholder sig 

jævnligt på relevante væresteder for unge 

i lokalområderne. Formålet med besøgene 

er at komme i dialog med de unge omkring 

de aktuelle spændte situationer og 

skyderier. 

SSP-sekretariatet har udfærdiget en række 

handleplaner og bestemmelser afstedkommet 

af rockerog bandekonflikten. I 

planerne beskrives, hvad der grundlæggende 

kan gøres for at forebygge unges 

deltagelse i konflikter mellem voksengrupperinger 

og rockermiljøet, og hvem, 

hvornår og hvordan der skal reageres, når 

konflikten optrappes. I den sammenhæng 

er det vigtigt, at hele SSP-netværket 

handler sammen. I 2011 har Lederudvalgene 

under SSP reageret i 2 tilfælde efter 

bandeskyderier, der resulterede i drab, og 

udfærdiget handleplaner, der bl.a. resulterede 

i en massiv tilstedeværelse i områderne 

i samarbejde med gadeplansfolk fra 

kommunen og hjemmebesøg hos familier 

til både gerningsmænd og forurettede. 

Exit-programmerne 

Exit-programmet ”En vej ud” bygger på et 

tværfagligt samarbejde mellem de myndigheder, 

som kan tilbyde nye muligheder inden 

for uddannelse, beskæftigelse, sociale 

tilbud og sundhedstilbud. 

Det Nationale Exit-program er målrettet til 

de personer, der har tilknytning til rockerog 

bandegrupperinger i Danmark. Programmet 

“henvender” sig til fuldgyldige 

medlemmer af kendte organiserede rockerog 

bandegrupper. 

DKA er tovholder på Københavns Politis 

Exit-Enhed, hvor repræsentanter fra Københavns, 

Frederiksberg, Tårnby og Dragør 

Kommuner, Direktoratet for Kriminalforsorgen, 

Københavns Fængsler og Københavns 

Politi Kildehåndteringsgruppe er deltagere. 

Ved udgangen af 2011 var der endnu ikke 

visiteret personer til ordningen til exit-enheden 

i Københavns Politi. 

Københavns Kommune har sideløbende et 

Exit-program, der er målrettet de personer, 

som har tilknytning til de forskellige rockerog 

bandegrupperinger i København som 

“hangarounds” og støttegrupperinger. 

Færdsel og kriminalpræventiv 

undervisning 

DKA tilbyder undervisning til elever på 

samtlige skoler i Københavns Kommune. 

Hensigten er, at eleverne får en faglig viden 

om emner, der er relevante i forhold til deres 

alder og i forhold til eventuelle begivenheder, 

der aktuelt fylder i deres hverdag. 

Eleverne til og med 4. klassetrin undervises 

primært i færdselsrelaterede emner, mens 

undervisningen på de højere klassetrin 

målretter sig det kriminalpræventive. Der 

afholdes gåprøver i børnehaveklasser og på 

1. klassetrin, og på 3.-6. klassetrin undervises 

børnene i cykelregler, og der afholdes 

cykelprøver. 

Eleverne inddrages aktivt i undervisningen, 

da en kombination af både faglighed, 

dilemmaer og dialog giver en dybere 

forståelse. Der lægges stor vægt på dialog 

i undervisningen – også imellem eleverne, 

da de som meningsdannere herved udfordres 

til refleksion og argumentation. 

Eleverne præsenteres på forskellige klassetrin 

for dilemmaer, som de skal forholde sig 

til, og deres valg kan eventuelt synliggøres 

via en aktiv placering i klasserummet. 

Eleverne skal have kendskab til den konkrete 

lovmæssige del af emnet men lige 

så vigtigt er, at de får indsigt i – og kan 

reflektere over – eventuelle konsekvenser 

og risici som følge af en hændelse. 

Et andet stort fokusområde er begreberne 

”sociale overdrivelser” og ”flertalsmisforståelser”. 

Her anskueliggøres, hvorledes 

man ofte har en overdreven opfattelse af 

et givet emne. Denne opfattelse kan være 

begrundelse for at udvise risikoadfærd og 

muligvis kriminalitet i troen på, at sådan 

gør flertallet, hvilket ofte ikke er i overensstemmelse 

med virkeligheden. 


23

De kriminalpræventive emner som mobning, 

butikstyveri, alkohol, stoffer, våben, 

vold, straffeattest med videre tilbydes som 

nævnt ovenfor og ved øvrig relevans. Emnet 

straf og konsekvens berøres naturligvis 

også! 

Endelig finder der samarbejde sted mellem 

underviser og forældregruppe, særligt i forbindelse 

med afholdelse af ”En Teenager i 

Familien”, hvor forældre informativt og via 

dialog fortælles om de unges holdninger til 

aktuelle emner. 

Skolevirksomheden 

I Københavns politikreds er det samlede 

elevantal 58.128 fordelt på 140 skoler, 

hvor DKA forestår den kriminalpræventive 

og færdselsmæssige undervisning. 

Der er 111 skoler i Københavns Kommune: 

64 kommunale skoler med et elevantal på 

33.249 – af disse er 10.473 elever med anden 

etnisk baggrund end dansk (31,5 %) 

– og 47 private skoler med et elevantal på 

12.145. 10 af de private skoler har udelukkende 

elever med anden etnisk baggrund 

end dansk. På de resterende private skoler 

antages det, at elever med anden etnisk 

baggrund end dansk udgør ca. 30 % af 

eleverne. 

I Frederiksberg Kommune er der 9 kommunale 

skoler med i alt 6.041 elever, heraf 

1.233 elever med anden etnisk baggrund 

end dansk (20 %). Kommunen har 6 

private skoler med 2.401 elever, og her har 

2 % af eleverne en anden etnisk baggrund 

end dansk. 

I Tårnby Kommune er der 8 kommunale 

skoler og 1 kommunal ungdomsskole med 

i alt 4.708 elever. 14 % af eleverne har en 

anden etnisk baggrund end dansk. Kommunen 

har 1 privatskole med 196 elever. 16 af 

eleverne har en anden etnisk baggrund end 

dansk (8 %). 

I Dragør Kommune er der 4 kommunale 

skoler med 1.789 elever, heraf udgør elever 

med anden etnisk baggrund end dansk 

under 1 %. 

Skolepatruljevirksomheden 

I Københavns politikreds er der i alt 1.509 

elever i skolepatruljerne fordelt på i alt 60 

skoler. Der er således skolepatruljer på 43 

% af de i alt 140 skoler i politikredsen. 

DKA er ansvarlig for oprettelsen og i påkommende 

tilfælde nedlæggelse af byens 

skolepatruljer samt uddannelsen af disse. 

Uddannelsen af skolepatruljerne udføres 

af DKA’s undervisere, og foregår i nogle 

tilfælde på den enkelte skole og i andre 

tilfælde gennemføres et kursus, som strækker 

sig over 2 ½ dag på PUK’s kursuscenter 

”Vangegården”, hvor der i 2011 blev gennemført 

15 kurser. 

Af de 111 kommunale/private skoler i 

Københavns Kommune er der skolepatruljer 

på 40 skoler. I København er der 1.043 

elever i skolepatruljen. 

DKA og den lærer, som skolen har tilknyttet 

sin skolepatrulje, fører tilsyn med skolepatruljernes 

daglige arbejde, ligesom Københavns 

Politis Færdselsafdeling bidrager efter 

anmodning fra DKA. Der er aldrig registreret 

nogle alvorlige uheld, hvor skolepatruljen 

arbejder. 

Som belønning for den store, ulønnede 

og vigtige indsats, som skolepatruljerne 

yder, afholder DKA hvert forår en fest for 

skolepatruljerne. Festen afholdes med økonomisk 

støtte fra Rådet for Sikker Trafik og 

Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns 

Kommune. Ved festen kåres årets 

skolepatrulje, som ud over æren belønnes 

med fane og pokal. 

I Frederiksberg Kommune er der skolepatruljer 

på 8 kommunale skoler og 2 private 

skoler. Det samlede antal skolepatruljer er 

på 273 elever. Skolepatruljerne på Frederiksberg 

uddannes på 2½ dages kursus på 

en kommunal koloni i Rørvig, hvor der i 

2011 blev afholdt 8 kurser. 

I Tårnby Kommune er der skolepatruljer 

på 7 kommunale skoler. Det samlede antal 

skolepatruljer er på 135 elever. Skolepatruljerne 

uddannes på skolerne. 

I Dragør Kommune er der skolepatruljer 

på 3 kommunale skoler. Det samlede antal 

skolepatruljer er på 58 elever. 

Forebyggelse af fyrværkeriskader 

DKA afholder hvert år en præventiv oplysningskampagne 

til forebyggelse af fyrværkeriskader 

blandt børn og unge for alle 6.-klasses 

elever i København. Foredraget er bygget 

op om de ”6 fyrværkeriråd” og ledsages af 

en forevisning, hvor der bl.a. vises billeder af 

brandsår og andre fyrværkeriskader på tilskadekomne 

børn i samme alder som målgruppen/tilhørerne. 

Oplysningskampagnen blev 

overværet af 1.508 elever fra 6. klassetrin. 

Det skal denne forbindelse bemærkes, at der 

i Københavns Kommune ikke er nogen, der 

de seneste år er kommet alvorligt til skade i 

denne aldersklasse. 

Cyklistprøver/cyklistfinalen 

DKA afholder hvert år cyklistprøver for 5., 

6. og 7. klassetrin. Prøverne er udarbejdet 

af Rådet for Sikker Trafik og består af en 

teoriprøve samt en praktisk cyklistprøve, 

hvor der køres på en rute i området omkring 

den enkelte skole. 

Der har i år været afholdt cyklistprøver 

på 21 skoler med deltagelse af i alt 1.257 

elever – heraf kvalificerede 44 elever sig til 

cyklistfinalen, der køres på en rute omkring 

Kongens Nytorv. De 12 bedste præmieres 

af vore sponsorer, Rådet for Sikker Trafik, 

Forsikringsoplysningen, Udlejningsfirmaet 


Xycon, Børne- og Ungdomsforvaltningen, 

P. P. Cykler & Knallerter og Københavns 

Politidirektør. 

Kasparteater 

DKA’s Kasparteater er et handskedukketeater. 

Forestillingen er målrettet til børnehaveklasser 

og 1.-2. klasser og handler om 

de vigtigste ”gå-regler”. Forestillingen, der 

er et supplement til den øvrige færdselsundervisning 

på disse klassetrin, er utroligt 

populær og kendt i hele landet. Hvert år 

tager Kasparteatret på turné, og i år gik 

turen til Skanderborg, hvor der blev opført 

forestillinger på 4 skoler i området. 

Kasparteatret fejrede den 27. oktober 2011 

sit 50-års jubilæum med en forestilling på 

Øster Farimagsgades Skole. 

Øvrige områder 

DKA vejleder skolerne mht. ”sikker skolevej”. 

Der bistås med udarbejdelse af en 

”trafikpolitik” for den enkelte skole – et 

arbejde, der sker i samarbejde med Københavns 

Kommunes ”Center for Trafik”. 

DKA deltager – som repræsentanter for 

Københavns Politi – ligeledes i møder med 

Rådet for Sikker Trafik. Ved disse møder 

præsenterer Rådet for Sikker Trafik sine 

planer for nye initiativer på færdselsområdet 

samt undervisningsmaterialer til landets 

skoler. 


Hjemmebesøg 

Hjemmebesøgene er en af kerneopgaverne 

for DKA´s kontaktfolk. Der blev i 2011 

gennemført ca. 1.200 kriminalpræventive 

samtaler og hjemmebesøg. 

Med baggrund i de Nationale Planer om De 

Særligt Udsatte Boligområder (SUB-områderne) 

samt politiets indsats mod indbrud 

har DKA haft rettet fokus med disse udvalgte 

områder og har iværksat kriminalpræventive 

indsatser, herunder hjemmebesøg. 

Mål med hjemmebesøgene: 

• At den kriminalpræventive indsats 

vendt mod de unge i lokalområdet kan 

medvirke til, at de unge stopper eller 

ikke gentager kriminelle handlinger 

• At støtte op om forældrene, så de derved 

kan være medvirkende til en god 

trivsel i den unges liv 

Formål med hjemmebesøg: 

• At tilbyde råd og vejledning til kriminalitetstruede 

unge og deres forældre 

• At medvirke til at den unge stopper 

med at udøve kriminalitet 

• At give støtte og vise tillid 

• At skabe større forståelse og bedre relationer 

mellem den unge og forældrene 

• At være medvirkende til at synliggøre 

den unges liv og skabe klarhed over 

handlingen 

• At være brobyggere til opbygning af 

netværk omkring den unge 

Erhvervspraktik 

I 27 uger i løbet af 2011 har DKA afviklet 

erhvervspraktik for 9.-10. klasses elever 

med otte praktikanter på hvert hold. I løbet 

af ugen får eleverne et solidt indblik i arbejdet 

som politimand, og under praktikugen 

besøges bl.a. Politiskolen, Hundeafdelingen, 

Færdselsafdelingen og politistationerne 

i København. Det er meget populært 

at komme i erhvervspraktik hos politiet, 

men desværre kan ikke alle ansøgninger 

imødekommes. 

DKA har i 2011 desuden gennemført en 

praktikuge for unge med anden baggrund 

end dansk (Taking The Lead) i sommerferien, 

som bl.a. besøgte Færdselsafdelingen, 

en politistation i København og Dommervagten. 

Der har ligeledes været ydet en 

ekstra undervisningsindsats på de skoler, 

der har politiforskoler – herunder VUC, 

Isterød og Ollerup. 

DKA har derudover medvirket i ”Uddannelse 

Uden Grænser” i Bella Centeret. 

25

Den Kriminalpræventive Afdeling 

har et godt “tag” i byens unge 


08 

INDSATSEN MOD DEN BORGERVENDTE KRIMINALITET 

SAMT NÆRPOLITIINDSATSEN 

Københavns Politi gennemførte en række 

organisatoriske og strukturelle ændringer. 

Dette har bl.a. betydet, at Station City har 

overtaget det overordnede og koordinerende 

ansvar for indsatsen mod vold og gaderøverier 

i hele politikredsen, mens Bellahøj 

har det overordnede og koordinerende 

ansvar for indbrudsindsatsen, og Amager 

har det overordnede ansvar for indsatsen 

mod udlændinge, herunder udlændingekontrollen 

og lommetyveriindsatsen i hele 

kredsen. 

Københavns Politi har i 2011 haft særligt 

fokus på den såkaldte borgervendte 

kriminalitet – primært omkring indbrud i 

beboelse. Målet var at nedbringe antallet 

af indbrud samt at anholde gerningsmændene 

og få dem dømt for deres gerninger. 

Indsatsen foregår lokalt på de tre københavnske 

politistationer: Station Amager, Station 

Bellahøj og Station City. Der har været 

afholdt fælles ugentlige videobriefinger med 

andre politikredse, og i de sidste måneder 

af 2011 også med interne interessenter i 

København. 

Politiet har aktivt forsøgt at få borgerne 

inddraget i bekæmpelsen af indbrud blandt 

andet ved naboovervågning, sikring af beboelsen, 

mærkning af effekter og opmærksomhed 

i nærområdet efter mistænkelige 

personer og efter ændring i normalbilledet. 

STATION AMAGER 

Indbrud i beboelse 

I 2010 blev der anmeldt 1.026 indbrud i 

beboelse på Amager, mens antallet i 2011 

faldt til 971. Dette fald på Amager ligger 

fint i tråd med udviklingen i hele politikredsen, 

hvor der er sket et markant fald 

i indbrud i beboelse – et fald på 8 % ved 

indbrud i villa og et fald på 15 % ved indbrud 

i lejligheder. Der kan ses mere statistik 

i denne beretnings kapitel 15. 

Lokalpolitiet 

Station Amager har i 2011 været præget 

af utilpassede unge og gadebander, der 

har holdt til flere steder på Amager, hvor 

de har skabt utryghed, og ligeledes har der 

været brugt div. våben i flere sammenstød 

mellem de unge. Endvidere har der været 

en stor fokus på beværtningerne i stationsområdet, 

hvor det tryghedsskabende besøg 

har været det primære. Herundver har der 

været fokus på spillestederne på Amager, 

hvor der kommer mange unge. 

I Remisevængerne (Urbanplanen) har der 

været en del uro. Lokalpolitiet har brugt 

en del ressourcer i området i det forløbne 

år. SSP-ledergruppen har sammen med 

boligselskabet gennemført et “stormøde” 

med de unge, hvor der blev sat et projekt i 

værk med henblik på at skaffe et lokale for 

de unge. Boligselskabet har sat et lokale til 

rådighed og via Socialcentret på Remisevej 

er der afsat midler til at drive stedet med 

en organisation, der stiller pædagoger 

til rådighed. Stedet åbner i foråret 2012 

og Lokalpolitiet vil have en stor fokus på 

stedet. 

Lokalpolitiet har i 2011 bl.a. haft fokus på 

kriminelle udlændinge. I forhold til 2010 

har vi i 2011 ikke brugt de samme antal 

kræfter på kriminelle udlændinge. Vi har 

dog opretholdt det gode og tætte samarbejde 

med Center for Park & Natur, og der 

er løbende holdt aktioner mod de områder 

på Amager, som er plaget af især rumænere/romaer. 

Dette har kastet flere sager af 

sig, primært vedr. dokumentfalsk, teltslagning 

og betleri. 

I samarbejde med Specialgruppen har 

lokalpolitiet haft fokus på”Melsted Torv”. 

I løbet af 2011 er der sket et ”boom” i 

henvendelser fra folk, der bor i området 

omkring torvet. Henvendelserne har drejet 

sig om unge, der skaber et utrygt miljø 

omkring torvet via knallertkørsel til ulempe, 

hasarderet kørsel, hashrygning og salg af 

narko (hash). 

Den intensiverede politimæssige indsats i 

området samt anholdelsen af tre unge, der 

blev taget på fersk gerning for tyveri på en 

nærliggende skole, skabte dog ro i området. 

I 2012 vil politiet holde et vågent øje 

med området. 

Derudover har lokalpolitiet i perioder 

målrettet haft fokus på områderne Urbanplanen, 

Telemarksgade, Holmbladsgade og 

Kastrup Bymidte. Områderne har tidligere 

været centre for afbrændinger (containere 

mv.) og når politiet er mødt op, er der blevet 

smidt kasteskyts mod politiet. 

Lokalpolitiet har i løbet af 2011 afholdt fire 

aktioner med Metroen på Christianshavns 

Station, som bliver brugt af mange hashkøbere, 

der køber på Christiania. Indsatsen 

kaldes “Seal Station” og foregår ved, at 

hele stationen bliver afspærret. Alle rejsende 

skal fremvise gyldigt kort eller billet 

for at forlade/gøre entre på stedet. 

Aktionerne sker i tæt samarbejde med 

Metro, og under aktionerne opstår der ofte 

kontroverser mellem passagerer og Metrostewards, 

ligesom flere forsøger at løbe fra 

stedet. Ved aktionerne blev flere personer 

sigtet for overtrædelse af bl.a. våbenloven 

og lov om euforiserende stoffer. Derudover 

blev flere personer sigtet for overtrædelse 

af ordensbekendtgørelsen samt straffelovens 

§§ 119 og 121. I 2012 vil indsatsen 

blive fortsat for at skabe yderligere tryghed 

i området omkring Christianshavns Metro. 

I tæt samarbejde med Færdselsafdelingen 

har lokalpolitiet haft fokus mod konstruktivt 

ændrede knallerter. Der er afholdt 

aktioner ved gymnasier og ungdomsskoler, 

og der er reageret på henvendelser fra 


27

orgerne. Indsatsen har i flere tilfælde ført 

til konfiskationer af knallerter, som er blevet 

konstruktivt ændret mere end en gang. 

Lokalpolitiet har i løbet af året foretaget 

flere kontroller ved skoler og institutioner 

på baggrund af henvendelser fra borgere, 

som har klaget over trafikken omkring 

skolerne. Indsatsen har resulteret i flere 

sigtelser for overtrædelse af færdselsloven 

– herunder også med mange klip i kørekortet. 

Flere personer er desuden betinget 

frakendt førerretten. 

Indsatsen mod bordeller på Amager har 

resulteret i, at kvinder er blevet udvist i 

forbindelse med ulovligt arbejde. 

SUB-område og utilpassede unge 

Specialgruppen på Amager har i 2011 

fokuseret på utryghedsskabende adfærd i 

kredsens SUB-område samt andre belastede 

boligområder. Et kollegium på Hørhusvej 

var i løbet af sommeren hårdt ramt af 

rudeknusninger. Nogle af de unge i området 

mente, at kollegiets beboere havde taget 

billeder af dem, hvilket de var utilfredse 

med. Det lykkedes dog specialgruppen at 

anholde 4 unge på fersk gerning, hvilket 

fik hærværket stoppet i en periode. Senere 

vendte det dog tilbage, men ved en fælles 

indsats fra gadeplansmedarbejderne og 

ungdomsklubben i området blev det igen 

stoppet. 

Rockere og våbenlovssag 

Efterforskning af en sag om tyvekoster og 

narkotika førte til ransagning af en garage 

på Laplandsgade. Ved ransagningen fandt 

Specialgruppen på Station Amager 13 

pistoler, 3 revolvere, en maskinpistol og ca. 

2.000 stk. ammunition. Et prospect hos 

HA på Amager blev idømt 3½ års fængsel 

i sagen. 

Narkotika på gadeplan 

I marts 2011 modtog Specialgruppen på 

Station Amager et tip om, at der skulle 

være et skunklaboratorium i Hallandsgade 

på Amager. Tippet viste sig at være korrekt. 

Der blev ikke truffet nogen på adressen, 

men ved ransagningen på adressen fandt 

politiet 1,7 kg amfetamin i en fryser. Via 

efterladt post på adressen lykkedes det 

at finde frem til en mistænkt, og på hans 

bopæl fandt politiet et oversavet jagtgevær 

med tilhørende ammunition. To personer 

blev dømt henholdsvis 4 og 3½ års fængsel 

i sagen. 

STATION BELLAHØJ 

Station Bellahøj har i 2011 haft fokus 

mod berigelseskrimininalitet. Det har især 

været indbrud mod privat beboelse – ikke 

mindst i de særligt udsatte boligområder 

(SUB-områder). Indsatsen har været målrettet 

mod kendte kriminelle, som forøver 

indbrud, og der er ført en stram politik 

omkring fremstillinger og fængslinger. Det 

har været et mål at få afgjort sagerne, og 

personer med nye domme er nøje blevet 

fulgt og observeret med henblik på straks 

at fængsle ved ny kriminalitet. 

Station Bellahøj har oprettet sigtelser i 

319 sager, der omhandler indbrud i privat 

beboelse. Halvdelen af de sigtede er unge 

mellem 14 og 17 år. 15 procent af de 

sigtede er mellem 18 og 20 år. De sidste 35 

procent ligger ligeligt fordelt aldersmæssigt 

mellem 21 og 61 år. Hovedparten af de sigtede 

unge har en anden etnisk herkomst 

end dansk. 

Der er oprettet 163 sigtelser i sager vedrørende 

indbrud i erhverv. Alderen på gerningsmændene 

er jævnt fordelt mellem 15 og 60 

år med hovedvægten mellem 20 og 35 år. 

Den samlede statistik for Københavns politikreds 

på området kan ses i denne beretnings 

kapitel 15. 

En af metoderne til at komme antallet af 

indbrud til livs har været at sætte særligt 

fokus på gerningsstedsundersøgelsen. Der 

er i en lang række sager sikret spor, som 

senere har hæftet gerningsmænd på sagerne. 

Især dna-spor har ført til anholdelsen 

af flere gerningsmænd: Disse anholdelser 

sker, straks efter at dna-erklæringerne er 

modtaget. 

Hovedparten af de gerningsmænd, der er 

sigtet, er utilpassede unge, der er bosiddende 

i de særlige udsatte boligområder 

som Tingbjerg og Mjølnerparken, Blågårds 

Plads-området og Voldparken eller i umiddelbar 

nærhed af disse. Der er konstateret 

en ændring i adfærden blandt indbrudstyvene, 

idet de nu også begår indbrud i de 

boligområder, hvor de bor. 

I flere tilfælde er ikke herboende udlændinge 

blevet anholdt. Det drejer sig primært 

om rumænske mænd, der hovedsageligt 

forøver indbrud i villaer. Flere af de rumænske 

mænd har opholdt sig på herberg eller 

billige hoteller. Politiet har desuden anholdt 

en række chilenere i forbindelse med indbrud 

i beboelse. De har typisk haft ophold 

hos herboende eller været installeret i lejligheder 

– blandt andet i nogle af de udsatte 

boligområder. 

I Tingbjerg var der i 2010 mange indbrud 

i privat beboelse. De sigtede havde typisk 


ikke relation til Tingbjerg-området. Dette 

billede har ændret sig i 2011, idet der har 

være et fald i antal indbrud, men indbruddene 

er typisk begået af personer, der bor 

i området. Nogle af gerningsmændene 

begår også megen kriminalitet uden for 

Tingbjerg. Nogenlunde det samme billede 

er at se omkring Mjølnerparken, dog med 

en mindre faktor i faldet af anmeldelser og 

sigtelser. 

Af særlige sager i året skal nævnes ”container-sagen”, 

som tager udgangspunkt i 

Voldparken og området omkring Tingbjerg. 

Der blev fundet mere end 360 koster i en 

40 fods container, som på foranledning af 

Københavns Polti blev sikret af tysk toldvæsen 

i Bremerhafen. Containeren var på vej 

til Libanon. Kosterne stammer fra indbrud 

på Vestegnen og i Nordsjælland og København. 

De fleste af sagerne vedrører indbrud 

i erhverv. Containerens indhold anslås at 

have en værdi på mellem 4 og 5 millioner 

kroner. Der er en arrestant i sagen, men 

flere er sigtet. 

Lokalpolitiindsatsen på 

Station Bellahøj 

Lokalpolitiet på Station Bellahøj gennemgik 

i 2011 en reorganisering. De hidtidige 

lokalpolitiområder Nørrebro, Brønshøj 

Husum, Østerbro og Frederiksberg blev 

sammenlagt i tre nye lokalpolitiområder: 

• Nordvest 

(dækker lokalpolitisektorerne Bispebjerg, 

Utterslev, Husum, Tingbjerg, 

Brønshøj, Bellahøj) 

• Nordøst 

(dækker lokalpolitisektorerne Indre 

Østerbro, Skt. Hans Torv, Svanemøllen, 

Ryparken, Frihavnen, Hothers Plads, 

Nørrebroparken, Blågårds Plads, Den 

Grønne Trekant) 

• Frederiksberg 

(dækker lokalpolitisektorerne Frederiksberg 

øst, Frederiksberg syd, Frederiksberg 

vest, Frederiksberg nord, Vanløse 

vest og Vanløse øst). 

Din Betjent 

Arbejdsmetoden ”Din Betjent”, som blev 

indført på stationens område. Det indebærer, 

at der er lokale betjente tilknyttet 

alle sektorer. Yderligere blev der tilknyttet 

andre kompetencer som specialgrupper 

og efterforskere til lokalpolitistationerne. 

Dette skal medvirke til at styrke lokalpolitiet 

i indsatsen mod især indbrud i privat 

beboelse, bandekriminalitet og problemer 

i særligt udsatte boligområder (SUB-områder). 

Andre kompetencer i lokalpolitiet er 

medarbejdere fra DKA og sekretariatsmedarbejdere. 

Lokalpolitiet har en væsentlig rolle i det 

tryghedsskabende arbejde – ikke mindst i 

SUB-områderne. Synlig tilstedeværelse og 

patruljering sammenholdt med en åben 

dialog med alle borgere medvirker til, at 

mange problemer løses, inden de vokser 

sig store og kræver en mere markant politimæssig 

indsats. 

I og omkring boligområderne har lokalpolitiet 

mange samarbejdspartnere, som for 

eksempel kommunalt ansatte, repræsentanter 

for bolig og ejerforeninger, næringsog 

foreningslivet og andre, der kan og vil 

virke lokalt for sikkerhed og tryghed i området. 

Det lokalpolitimæssige arbejde i SUB 

er mangeartet og spænder fra almindelig 

patruljering til besøg i klubber og foreninger. 

Især dialog og aktiviteter med børn og 

unge i områderne vægtes højt. 

Hvis der opstår særlige problemer med uro, 

hærværk og chikane mv. i lokalpolitiets 

områder, aktiveres de respektive netværk 

med SSP-samarbejdet for hurtig og effektiv 

handling. Yderligere relevante aktører kan 

inddrages i opgaven. I en række tilfælde i 

2011 har det med denne fremgangsmåde 

været muligt at begrænse og standse særlige 

problemer i opløbet. Konkret sker det 

ved en øget lokalpolitipatruljering, tilgang 

af gadeplansmedarbejdere, øget åbningstid 

i ungdoms- og fritidsklubber og målrettet 

handling i form af sociale tiltag over for 

utilpassede unge. 

Lokalpolitiet har planlagt og gennemført 

en lang række målrettede indsatser i 2011. 

Baggrunden for sådanne indsatser er analysemateriale 

fra Operativ Planlægning og 

Analyse (OPA) på Politigården. Der udsendes 

dagligt analysemateriale, der grafisk og 

i tekst angiver problemfelter og -områder 

inden for udvalgte sagsområder. Der har 

bl.a. været gennemført målrettet indsatser 

i forbindelse med indbrud i privat beboelse 

og lomme- og tasketyveri. 

Lokalpolitiet i Nordvest medvirkede i en 

omfattende præventiv kampagne i Brønshøj/Husum/Tingbjerg-området, 

hvor der i 

samarbejde med Københavns Kommune 

blev holdt gademøder og uddelt kampagnemateriale. 

Især i perioden op til julen 

2011 var alle lokalpolitiområder aktiveret 

med udvidet patruljering og omdeling af 

kriminalpræventivt materiale med henblik 

på at inddrage borgerne i indsatsen mod 

indbrud. Dette var givet medvirkende til, 

at Københavns Politi nåede det nationale 

måltal på området for 2011. Derudover 

har der været gennemført en lang række 

målrettede indsatser mod blandt andet: 

færdselsforseelser (blandt andet mobiltelefon 

under kørsel, brug af sikkerhedssele, 

rødt lys og cyklistforseelser), områder med 

uro blandt utilpassede unge, prostitution 

og bordelvirksomhed, lomme- og tasketyverier 

i offentlige transportmidler, handel 

med hash på gadeplan, afgiftskontrol i 

mindre virksomheder (kiosker, pizzeriaer 


29

mv.) social dumping og ulovligt ophold i 

ubeboede ejendomme. Målrettet indsats 

udføres typisk i samarbejde med interne og 

eksterne samarbejdspartnere. 

Ofte anvendes POA-metoden (Problem 

Orienteret Arbejde) i planlægningen af 

målrettet indsats. Ud fra parametrene 

“ved”, “vil”, “kan” og “gør” planlægges 

og gennemføres indsatsen i en afgrænset 

geografi og et afgrænset tidsrum. 

Lokalpolitiet har ligeledes i løbet af 2011 

ført tilsyn med en række arrangementer 

som for eksempel: markeder, koncerter, 

store idrætsarrangementer og omrejsende 

tivoli og cirkus mv. Der er ofte mere eller 

mindre omfattende regelsæt i forbindelse 

med disse arrangementer. Det er lokalpolitiets 

opgave via rådgivning og vejledning at 

sikre, at der sådanne steder er ro og orden, 

samt at de fysiske forhold ikke frembyder 

fare for deltagere eller gæster. Også andre 

lokaliteter som spilleklubber og sociale 

væresteder bliver besøgt af lokalpolitiet. 

Ved målrettede indsatser mod lomme- og 

tasketyveri har politiet haft særligt fokus på 

offentlige transportmidler, hvor mange af 

tyverierne foregår. 

Daglige analyser viser, hvor tyverierne sker 

og på hvilket tidspunkt af døgnet, og der 

udarbejdes også en gerningsmandsprofil. 

På baggrund af denne viden planlægges 

indsatserne, og der observeres mod potentielle 

gerningsmænd, og i flere tilfælde 

er det lykkedes at pågribe dem på fersk 

gerning. Indsatserne har været gennemført 

i samarbejde med blandt andet DSB, Metro 

og Movia. 

Der har ligeledes været gennemført målrettede 

indsatser mod tyveri af tasker fra 

cyklisters cykelkurve. Det har typisk været 

et snævert segment af gerningsmænd, der 

kører på knallert, der står bag disse tyverier. 

I de tilfælde, hvor det er lykkedes at pågribe 

gerningsmænd – enten på fersk gerning 

eller via efterforskning – har der straks 

været et mærkbart fald i antallet af tyverier. 

Indsatsen mod tyveri er også aktuel i de 

mange tilsynsopgaver, som lokalpolitiet 

udfører. Herunder især på markeder, ved 

koncerter, ved større idrætsarrangementer 

og i nattelivet mv. 

STATION CITY 

Station City har som nævnt overtaget det 

overordnede og koordinerende ansvar 

for indsatsen mod vold og gaderøverier i 

hele politikredsen, og det har derfor været 

naturligt for Station City at holde et særligt 

fokus på disse to områder. 

Gaderøverier, lommetyverier og vold er primært 

koncentreret om indre by, Istedgade 

og Nørrebrogade. 

Statistikken for Københavns Politikreds kan 

ses i denne beretnings kapitel 15. 

Den tryghedsskabende indsats 

Indre by har været plaget af en del uorden, 

og årsagen til dette er grupper af unge med 

indvandrerbaggrund. Disse grupper har optrådt 

i og omkring værtshus- og diskoteksmiljøet 

og de tilstødende gader. Grupperne 

kan næppe karakteriseres som “rigtige” 

bander, men de har bandelignede grupperinger. 

Deres adfærd er ofte provokernede 

og aggressiv og skaber betydelig utryghed. 

Station City har i samarbejde med Københavns 

Kommune iværksat en et projekt 

”Tryg By”, der har til hensigt at imødegå en 

del af disse utryghedsskabende problemer i 

indre by. Et af tiltagene har været ”Hafniaindsatserne”, 

der har været målrettede og 

koordinerede indsatser i de områder og på 

de tidspunkter, der er kendt som uroplagede. 

Disse indsatser har været bredspektret 

med deltagelse af færdselspoliti, beredskabsenheden, 

hestesektionen, cykelpatruljen, 

lokal efterforskning, specialpatruljerne og 

lokalpolitiet. 

Voldsstatistikken har udviklet sig “neutralt”, 

idet antallet af voldsanmeldelser ligger 

nogenlunde konstant (1.130 anmeldelser 

i 2010 og 1.137 anmeldelser i 2011). 

Set over en længere periode er der dog 

sket et fald i antallet af voldsanmeldelser, 

idet der i 2007 var indgivet 1.301 anmeldelser 

til Københavns Politi. 

Røverier 

Røverier, specielt gaderøverier var i 2011 

et område, som Københavns Politi både 

operativt og efterforskningsmæssigt havde 

stor fokus på. 

Antallet af såkaldte gaderøverier er steget 

eksplosivt i Københavns politikreds i 2011. 

Der blev i løbet af året anmeldt 841 røverier, 

hvor specielt september og oktober 

måned markerede sig med en voldsom 

stigning i de såkaldte gaderøverier, hvor ofret 

ofte var unge mennesker, der bevægede 

sig alene i de sene aften og nattetimer. 

Der er tale om en stigning på 28 % i 

forhold til 2010. Dette står i kontrast til 

den generelle udvikling i forbindelse med 

røverier, hvor der på alle andre former for 

røveri er sket et fald i antallet. Statistikken 


på området kan ses i denne beretnings 

kapitel 15. 

Gerningsstederne blev primært lokaliseret 

til indre by, Istedgade, Vesterbrogade og 

Nørrebrogade. 

Der blev på den baggrund iværksat en 

tryghedsskabende indsats, der primært var 

koncentreret om en offensiv og målrettet 

patruljering i de områder og på de tidspunkter, 

der ved analyse var blev udpeget 

eller allerede var erkendt som problemområder 

i forhold til den borgervendte 

kriminalitet. Ud over den offensive målrettede 

patruljering blev der indsat en række 

efterforskere fra Station City, hvis primære 

opgave var at bekæmpe gaderøverier. Taktikken 

var den samme som ved indbrudsindsatsen, 

nemlig med vægten lagt på 

udnyttelse af de spor og signalementer, der 

naturligt er i flere af røverisagerne. 

Indsatsen resulterede i en række anholdelser 

af gerningsmænd, der kunne sigtes 

for flere forhold. På trods af anholdelserne 

havde indsatsen ikke den ønskede effekt, 

idet antallet af gaderøverier som nævnt er 

steget. 

Bortset fra en række enkeltsager har efterforskningen 

vist, at en del af de gaderøverier, 

der blev begået på Nørrebro er udført 

af unge fra nærområdet, hvorimod gaderøverierne 

i indre by har været udført dels 

af grupper af utilpassede unge med anden 

etnisk baggrund, og dels af enkeltpersoner, 

der formodes at komme fra Balkanområdet. 

Lommetyverier 

Lommetyveriindsatsen, der er blevet koordineret 

af Station Amager, har været udført 

som et tæt samarbejde mellem Station Amagers 

Udlændinge kontrolgruppe og Station 

Citys Lokalpoliti i Indre by og Lokalpolitiet 

Hovedbanegården, suppleret med efterforskere 

fra Station City. Hovedbanegården, 

Rådhuspladsen og Strøget er områder, hvor 

der kommer og opholder sig mange mennesker, 

hvilket desværre tiltrækker et stort antal 

lommetyve, tricktyve og andre kriminelle 

typer, der har ideelle forhold til at begå deres 

kriminalitet. 

I perioden fra 2008 til 2010 steg antallet af 

lommetyverier eksplosivt, hvorfor det har 

været et prioriteret indsatsområde igennem 

hele 2011 med en lang række målrettede 

indsatser. Uagtet den målrettede indsats 

mod lommetyve og tricktyve, og et tæt 

samarbejde med Københavns Kommune, 

DSB, City Centerforeningen, Wonderful 

Copenhagen med flere, er antallet af 

lommetyverier steget til uacceptabelt højt 

niveau i 2011, hvor der blev registreret 

18.567 forhold. Et stort problem er, at 

mange af de anholdte gerningsmænd fra 

de tidligere østlande nu ikke længere kan 

varetægtsfængsles og efterfølgende udvises, 

men i langt de fleste tilfælde får en 

bøde og løslades til gaden. 

Lokalpolitiet 

Lokalpolitiet på Station City består forsat 

af en lokalstation i Valby, en lokalstation 

i Indre by og Politivagten på Hovedbanegården, 

hvilket skal være med til at tilgodese 

borgerne, de forretningsdrivende og 

turisterne i politidistriktet. Derudover er Lokalpolitiet 

en vigtig del af lokalsamfundet, 

hvor man deltager i mange borgermøder. 

I dialog med borgerne i lokalsamfundet 

indgår politiet i problemløsning og gennemfører 

tryghedsskabende indsatser. 

Lokalpolitiet i Valby og Indre By har lagt 

stor vægt på et nært samarbejde med 

de mange eksterne samarbejdspartnere i 

politidistriktet. Ved den gode kontakt med 

Københavns Kommune, City Centerforeningen 

og andre interesseorganisationer 

sikres et løbende indblik i de politimæssige 

problemer, der belaster lokalesamfundet. 

På basis heraf foretages en problemorienteret 

indsats – hyppigt i samarbejde med de 

kommunale myndigheder. 

Endelig bør det nævnes, at lokalpolitiet er 

repræsenteret i de lokale SSP-udvalg og her 

er med til at øge den kriminalpræventive 

indsats over for unge gennem et utal af 

forskellige arrangementer. Lokalpolitiet er 

også repræsenteret i PSP, hvor indberetninger 

om psykiske syge bliver behandlet. 

Specialsektionen på Station City 

Specialsektionens arbejdsopgaver har i 

2011 primært koncentreret sig om bekæmpelse 

af narkotika på gadeplan, restaurationskontroller 

og kontrolaktioner og øvrige 

indsatser mod prostitutionsmiljøet på 

Vesterbro. 

Specialsektionen har i 2011 ud over de 

arbejdsopgaver, der relaterer direkte til 

narkotika- og prostitutionsmiljøet på 

Vesterbro, udbygget det gode samarbejde, 

der er etableret med en række samarbejdspartnere 

omkring Sundhedshuset, Cafe D 

og Mændenes Hjem, ligesom der i forbindelse 

med ”Trygt Natteliv”er indledt et tæt 

samarbejde med Københavns Kommune, 

idet Specialsektionen er med til at indstille, 

hvilke restauranter der certificeres af Københavns 

Kommune. 

Specialsektionen har igen i 2011 lavet en 

række store beslag og mange personer 

er blevet sigtet for div. overtrædelser. En 

oversigt over specialgruppens beslag kan 

ses i tabellen her på siden. 

I de nævnte sager er behandlet 289 arrestanter, 

hvoraf 163 var afrikanske pushere. 


31


Efterforskningsafdelingen har i lighed 

med tidligere år været en særdeles vigtig 

ressource for Station City i forsøg på 

at fastholde en høj prioritering omkring 

den borgervendte kriminalitet, hvor den 

efterforskningsmæssige indsats har været 

koncentreret om at gå efter gerningsmanden. 

Den lokale efterforskningsafdeling har 

også været en særdeles vigtig enhed i forbindelse 

med indsatsen mod gaderøverier 

og lommetyverier, hvor de i tæt samarbejde 

med såvel Lokalpolitiet Valby som Lokalpolitiet 

Indre By har været med til at anholde 

en lang række gerningsmænd, der kunne 

lægges fast på en række gaderøverier og 

lommetyverier. 

Efterforskningsafdelingen har i løbet af 

året haft flere større sagskomplekser, og en 

specifik sag bør nævnes. Det er en hælerisag 

– antagelig den største hælerisag i 

Danmark vedrørende “designer-indbrud” – 

der omhandler koster for mellem 15 og 20 

millioner kroner. Sagen, der har medført 

efterforskning i flere store tyske byer (Hamburg, 

Kiel, Berlin og München), forventes 

hovedforhandlet som en tilståelsessag i 

2012. 

Efterforskningsafdelingens store arbejdsindsats 

kan også aflæses i antallet af arrestanter, 

der i 2011 er steget til 888, hvilket 

er en stigning på over 100 arrestanter i 

forhold til 2010, hvor 784 arrestanter var 

et “rekordår”. De mange arrestantsager og 

de mange fængslinger er med til at holde 

den borgervendte kriminalitet nede. 

Antal sager 

Overtrædelse af straffelovens § 191 66 

Overtrædelse af lov om euforiserende stoffer (84111) 340 

Overtrædelse af lov om euforiserende stoffer (84111) 729 

Ordensbekendtgørelsen 43 

Våbenloven 90 

Restaurationsloven 378 

Andet (vold, færdsel mv.) 403 

Beslag 

Kokain 6.299,35 gram 

Heroin 3.903,33 gram 

Amfetamin 1.108,47 gram 

Hash / Skunk 9.241,05 gram 

Khat 3.342,00 gram 

GHB 3,675 liter 

Piller 94.383 stk. 

Doping 18.908 ampuller 

Våben (skyde-, stik- og slagvåben) 101 stk. 

Penge 3.131.933,50 kr. 


09 

INDSATSEN MOD DEN ORGANISEREDE OG 

BANDERELATEREDE KRIMINALITET 

Afdelingen for banderelateret kriminalitet 

har i 2011 gennemført en reorganisering. 

Der er sket en sammenlægning med 

Narkotikasektionen, og der er oprettet en 

Kildehåndteringsgruppe. Afdelingen skiftede 

i den forbindelse navn til Afdelingen 

for organiseret kriminalitet. 

Afdelingen har dermed fået én samlet 

styrke – sektionen for operativ indsats, 

bandesektion, narkotikasektion og kildehånderingen 

– med mulighed for en bedre 

sammenhængende indsats mod rockerog 

banderelaterede grupperinger og personer. 

Indsatsen mod rockere og bander er ikke 

entydig bagudrettet eller fremadrettet efterforskning, 

men en indsats på mange fronter 

med et bredt samarbejde med såvel interne 

som eksterne samarbejdspartnere som 

kommuner og SKAT. Indsatsen har krævet 

mange ressourcer til opklaring af skudepisoder, 

voldelige opgør og andre bagudrettede 

efterforskninger, store efterretnings- og efterforskningsmæssige 

opgaver, men i høj grad 

også mange ressourcer til sagsbehandling, 

arrestantbehandling, retsmøder, sikring af 

vidner og efterbehandling af afsluttede sager. 

Situationen i København har i 2011 ændret 

sig fra en konflikt mellem rockerog 

bandegrupperinger til en mere afdæmpet 

situation, hvor enkeltstående komplekse 

konflikter mellem bandepersoner og 

-grupperinger har påvirket dagligdagen 

og trygheden i København. Situationen 

bevirkede, at der i det første halvår indtraf 

16 skudepisoder med 3 dræbte og flere 

kvæstede, mens der i anden halvdel af 

2011 ”kun” var 5 skudepisoder med få 

kvæstede. En udvikling, der forhåbentlig 

kan bygges videre på i 2012 med endnu 

færre episoder. Reduktionen af skudepisoder 

har betydet, at afdelingen har kunnet 

sætte flere ressourcer ind, når der har 

været skudepisoder eller voldelige overfald, 

ligesom de ældre episoder har kunnet 

efterforskes i bund. Mange af de tidligere 

episoder har ført til opklaring og domme 

i løbet af 2011. Juristerne i Advokatur OC 

har fulgt indsatsen op, og det har ført til 

spektakulære afgørelser med domfældelse 

af 56 rockermedlemmer og 55 bandemedlemmer, 

til sammenlagt 380 års fængsel. 

På den operative side har afdelingen 

fået opbygget en effektiv sektion med 

rutinerede, kvalificerede og kompetente 

medarbejdere, der har opnået et personog 

områdekendskab til både rockerog 

bandegrupperinger, der har givet dem en 

vis respekt og tillid fra mange af grupperingerne. 

En styrke, der har givet bedre og 

nemmere arbejdsbetingelser i områderne. 

Operativ og tryghedsskabende indsats 

Afdelingens operativ sektion sættes ind 

i konfliktområder – til understøttelse for 

efterforskningen og i særdeleshed som en 

tryghedsskabende og præventiv indsats. 

Når der har været voldelige hændelser eller 

efterretningsmæssige informationer om en 

potentiel konflikt eller opgør i et område 

har operativ sektion været en særdeles effektiv 

og professionel spiller i indsatsen. 

Sektionen har et bredt kendskab til personerne 

i bande- og rockergrupperinger og 

man har et godt kendskab til de områder, 

de færdes i. Den operative sektion 

kan derfor ved sin blotte tilstedværelse 

virke præventivt i området, men man kan 

også foretage en civil indsats og foretage 

anholdelser og ransagninger uden at blive 

afsløret. Sektionen har samtidig kunnet 

foretage en nultolerance-indsats, når dette 

har været nødvendigt som pres mod grupperingerne. 

Samspillet mellem den efterforskningsmæssige 

og operative indsats har udviklet 

sig til et samarbejde, der har udbygget 

kompetencerne og mulighederne for 

en koordineret indsats. Operativ sektion 

arbejder i de tidsrum, hvor mulighederne 

for skyderier og voldelige episoder er mest 

latent, og har således ofte været de første 

på gerningssteder og derigennem opnået 

kompetencer og meget nyttig viden om, 

hvilke gruppering der har været involveret 

og kunne foretage indledende skridt til 

identifikation af gerningsmænd. 

Sektionen har i perioder arbejdet målrettet 

mod bandegrupperinger og socialt udsatte 

boligområder, når der har været konkrete 

episoder eller optræk til hændelser. Der har 

i sådanne perioder været en nultolerence 

mod personer relateret til disse grupperingerne. 

Dette har akkumuleret omkring 

1.200 sager for overtrædelse af politiloven, 

færdselsloven, våbenloven mv. 

Afdeling OC har opbygget mange politimæssige, 

banderelaterede og menneskelige 

kompetencer, der i dagligdagen kan 

bruges ikke blot til indsatsen mod rockere 

og bander, men også til mange forskelligartede 

opgaver i dagligdagens hændelser i 

politikredsen. Vagtchefen og central efterforskningsleder 

har ofte i aftentimerne og 

weekenderne en ekstra rutineret ressource, 

der kan bruges både taktisk og synligt til 

større opgaver. 

Efterforskning 

Afdelingen har med proaktive og bagudrettede 

efterforskninger mulighed for at 

kunne være på forkant med udviklingen 

mellem grupperingerne, strafforfølge 

medlemmerne for deres kriminalitet, men 

i særdeleshed også efterretningsmæssigt 

at kunne agere med en præventiv operativ 

indsats samt målrette efterforskningen 

såvel proaktivt som bagudrettet mod bestemte 

personer og grupperinger, når der 

har fundet skyderier eller overfald sted. 

Afdelingen har behandlet 132 arrestanter i 

alle type sager med relationer til rockerog 


33

andegrupperingerne. Heriblandt er 41 

personer registreret som fuldgyldige bandemedlemmer. 

Derudover er 23 personer 

relateret direkte til banderne. Narkotikasektionen 

har gennem sin efterforskning og 

via stationssager genereret 86 arrestanter, 

hvoraf en del er relateret til bande- og rockergrupperinger. 

Samtidig har narkosektionen efterforsket 

mod andre organiserede kriminelle grupperinger, 

der blandt andet har relateret sig til 

det HA-styrede hashmarked på Christiania. 

SÆRLIGE SAGER 

“Porto Americo-efterforskningen” 

Efterforskningen blev indledt som følge af 

kildeoplysninger om indsmugling af store 

mængder hash, der blandt andet blev afsat 

på Christiania, hvor Hells Angels repræsenterer 

ca. halvdelen af boderne. Efterforskningen 

afdækkede en professionel organisation, 

der gennem mange år kontinuerligt 

havde smuglet hash fra Marokko og 

Spanien til Danmark med flyttebiler fra et 

firma i Silkeborg. 

Efterforskningen resulterede i anholdelse 

og fængsling af 14 personer, beslaglæggelse 

af 3,3 mio. kr. i kontanter, sejlbåd, 

ejendomme og biler samt 1,1 ton hash. 

Hovedmændene er sigtet for indsmugling 

af 12 ton hash samt forsøg på indsmugling 

af 2,1 ton. Sagen har været efterforsket 

internationalt i samarbejde med Spansk 

politi. 

“PMK-sagen” 

Efterforskningen begyndte i forbindelse 

med en henvendelse fra hollandsk politi, 

der havde konstateret tønder med PMKglycidate, 

der ved en enkel kemisk proces 

kan omdannes til narkotikaprækursoren 

PMK, der anvendes til MDMA, som er det 

aktive stof i ecstacypiller. Tønderne var 

fundet på et ecstacy-laboratorium i Holland 

og kunne spores til Kastrup Lufthavn, hvor 

der af et lille dansk firma var importeret 16 

tønder med i alt 800 kg. PMK-glycidate. 

Efterforskningen viste, at der var blevet 

importeret flere ton af det ulovlige stof, 

som blev videresendt til ecstacylaboratoriet 

og forarbejdet. Der er i Danmark anholdt 

og fængslet 2 personer, der sigtes for 

import at PMK-glycidate til forarbejdning 

af MDMA, der igen kunne anvendes til 

fremstilling af ca. 16 millioner Ecstacypiller. 

Sagen er berammet til at starte i Københavns 

Byret i starten af 2012. 

“Hebron-sagen” 

Sagen er et bevis på, at narkosmugling 

og -handel ikke blot er forbeholdt narkomisbrugere, 

almindeligt kriminelle eller 

organiserede bander, men har fundet ud i 

alle samfundslag og grupper. 

Anholdelsen og efterforskningen mod 

to sydamerikanske narkokurerer afdækkede 

en gruppering af personer, der ikke 

tidligere var kendt i forbindelse med 

narkotika eller anden grov kriminalitet. 

Det, der satte sagen yderligere på spidsen, 

var, at hovedmanden viste sig at være en 

freelancejournalist, der blandt andet havde 

bragt historier, hvor han havde afdækket 

kokain-handel på Vesterbro. Ni personer 

sidder fortsat varetægtsfængslet i sagen, 

mens en enkelt er dømt for mindre besiddelser 

af kokain. Der blev i forbindelse med 

sagen beslaglagt 2,5 kg kokain og 100.000 

kr. Hovedmanden er sigtet for indsmugling 

og handel med 12 kg kokain. Sagen har ud 

over dette ført til international samarbejde 

med politimyndighederne i Peru, hvor en 

dansk mand fortsat sidder fængslet for 

forsøg på smugling af 1 kg kokain fra Peru 

til Danmark. 

Banderelaterede hændelser 

og efterforskning 

Afdelingen har efterforsket mange forskellige 

kriminalitetstyper relateret til organiserede 

kriminelle samt bander- og rockergrupperinger. 

Størsteparten af rockerog 

bandesagerne har dog relateret sig til 

skyderier og andre voldelige opgør mellem 

grupperingerne. Afdelingen har behandlet 

3 drabssager, hvor ”Folehave-sagen” stort 

set anses for opklaret, mens ”Gadelandsdrabet” 

og ”Blågårds Plads-drabet” har 

ført til flere fængslede personer, der har en 

andel og viden om drabene, men sagerne 

efterforskes fortsat og er ikke endeligt 

opklaret. 

Afdelingen har samtidig behandlet flere store 

våbensager, hvor både fuldgyldige medlemmer 

af Hells Angels og Bandidos har er blevet 

fængslet og dømt. Sammenlagt har afdelingen 

beslaglagt 86 skydevåben, hvoraf flere er 

maskinpistoler, AK47 automatrifler samt en 

håndgranat og 1,5 kg sprængstof. 

Derudover har afdelingen behandlet 

mange drabsforsøg og voldelige overfald 

på grupperinger mellem bander, men også 

enkelte sager med Hells Angels involveret. 

Afdelingen har i samme forbindelse 

behandlet flere store narkosager med 

rockerog bandemedlemmer involveret, 

ligesom andre grove forbrydelser som 

røverier, menneskesmugling, våbensager, 

groft skattesvig, afpresning, indbrud og 

mange andre kriminalitetsarter er blevet 

opklaret under efterforskning af rockerog 

bandesager. 

Også ”gamle” sager har fyldt meget i årets 

løb. I sagen mod 16 HA-medlemmer, hvor 

vidnet MFR har vidnet mod sine tidligere 

rockervenner, er der anvendt mange ressourcer 

til efterforskning, til retssagen, der 

strakte sig over mere end 50 retsdage, og 

ikke mindst til beskyttelsen af vidnet. Sa- 


gen blev afgjort i oktober måned, hvor 15 

af medlemmerne blev idømt over i alt 130 

års fængsel. Sagen er anket til landsretten 

og kommer i 2012 til igen at strække sig 

over mere end 50 retsdage. 

En anden sag af stor betydning blev afsluttet 

i november måned, hvor et AK81- 

medlem blev idømt 13 år og 7 måneders 

fængsel for drab i Tingbjerg 2008, som 

blev anset for at være hovedårsagen til 

konflikten mellem bandegrupperingerne 

og Hells Angels. 

En tredje nævneværdig hændelse er ”Carlsberg-sagen”, 

hvor fire AK81-medlemmer 

blev dømt for drabsforsøg og idømt i alt 46 

års fængsel. Sagen startede, da en patrulje 

eftersatte en brugsstjålet bil med fire personer, 

som efterfølgende flygtede fra bilen ved 

Carlsbergs tidligere bryggeri på Vesterbro. 

Gerningsmændene smed fire skydevåben 

fra sig, ligesom der blev fundet maskeringer 

og brandbare væsker, der kunne indikere, at 

køretøjet skulle brændes af. Et typisk modus 

i forbindelse med skyderier i bandemiljøet. 

Eftersættelsen, fundet af køretøjet, sporsikring 

i området og i bilen, videoindsamlingen 

og et stort efterforskningsarbejde sikrede 

beviser, der førte til domfældelse for drabsforsøg, 

våbenbesiddelse og røverier, ligesom 

straffelovens § 81 a – bandeparagraffen – 

blev taget i anvendelse. 

Tværfagligt samarbejde 

Ud fra de regler, der er udstukket for brugen 

af kilder, koordinerer, styrer og registrerer 

Kildehåndteringsgruppen alle kilder 

for Københavns Politi. Kildehåndteringen 

har via målrettet undervisning og oplysning 

formået at få firedoblet antallet af kilder og 

kildeførere i kildesystemet. 

Efter vores bedste overbevisning har næsten 

alle kolleger kilder i kredsen. Gruppen 

har siden opstarten formået, at afholde 58 

orienteringsmøder for godt 1.400 kolleger 

i Københavns Politi for derigennem at få 

alle kildeførere og kilder registreret, så alle 

informationer kunne valideres og bruges 

i forbindelse med såvel fremadrettede 

efterforskninger som bagudrettede sager. 

Infomøderne havde samtidig til formål at 

sikre, at ingen potentielle kilder blev tabt, 

at alle kildeinformationer blev registreret 

og videreformidlet til dem, der kunne 

bruge informationerne, ligesom informationerne 

anvendes efterretningsmæssigt 

i København såvel som i NEC (Nationalt 

Efterforskningscenter). Gruppen indsamler 

og håndterer de mange oplysninger, som 

allerede nu har givet mulighed for opklaring 

af mange forskellige typer kriminalitet. 

Samarbejdet med Advokatur OC har været 

fortrinligt med udfordringer på begge 

sider. Advokaturen har ført mange arrestantersager 

om skyderier, vold, drab, 

våben, narkotika og mange flere forskellige 

sagstyper. Samarbejdet om den fremadrettede 

efterforskning, der stiller høje krav til 

kreativitet, gåpåmod og tillid, har været 

positivt og inspirerende for det fælles mål. 

Arbejdet i Afdeling og Advokatur OC har i 

2011 ført til at 111 bandemedlemmer blev 

idømt i alt 380 års fængsel, samt 71 andre 

personer blev idømt 209 års fængsel. 

SKAT har gennem hele året været en nær 

samarbejdspartner i store efterforskninger, 

hvor der har været behov for deres 

ekspertise til såvel beslaglæggelser som 

økonomiske beregninger og undersøgelser 

i konkrete sager. Samtidig har SKAT 

deltaget i mange operationer og aktioner 

i samarbejde med Afdeling OC, hvor der 

er beslaglagt værdier for mange millioner 

kroner hos rockerog bandemedlemmer til 

sikring af gæld til det offentlige. 

Samarbejdet med Task Force Øst (TFØ) 

sker kontinuerligt gennem orientering 

henholdsvis hos TFØ og i Afdeling OC 

ved de ugentlige personalemøder samt 

ved videobriefinger. Samtidig er der om 

ikke dagligt så jævnligt kommunikation 

mellem de forskellige efterforskningsgrupper 

i begge afdelinger. Samtidig afholdes 

månedlige kildefører-informationsmøder, 

der både fungerer som efterretnings- og 

som efterforskningsformidling, hvor andre 

kildeførerafdelinger ligeledes deltager. 

På den internationale front har afdelingen 

jævnligt kommunikation og samarbejde 

med andre landes politi og juridiske 

myndigheder. Samarbejdet formidles via 

Europol, hvor den danske desk ved flere lejligheder 

har arrangeret møder med andre 

samarbejdspartnere. 

Indsats/mål for 2012 

Indsatsen for 2012 bliver afstemt i forhold 

til den overordnede nationale strategiplan 

samt Københavns Politis lokale indsats. 

Som situationen ser ud i øjeblikket, bliver 

der opretholdt et højt efterforskningsmæssigt 

og operativt pres mod rockere og 

bandemedlemmer. Indsatsen vil derudover 

blive mere projektorienteret med faste 

måludpegninger i forhold til socialt udsatte 

boligområder. 


35

Indsats i forbindelse med 

Metroøvelse i København 


10 

INDSATSEN MOD DEN PERSONFARLIGE KRIMINALITET: 

BRAND, DRAB, RØVERI OG KVINDEHANDEL 

BRANDSEKTIONEN 

Terrorsag mod 5 unge 

Brandsektionen har efterforsket en terrorsag 

mod 5 unge danske mænd i alderen 

21-24 år. De fem unge mænd sidder p.t. 

varetægtsfængslet for forsøg på terror 

ved at have forøvet 11 brandattentater 

forskellige steder i Storkøbenhavn samt et 

attentat mod en bank i Odense. 

Sagen havde egentlig sin opstart i april 

2010 efter et brandattentat mod virksomheden 

Copenhagen Fur i Glostrup, men 

først medio december kom der et lille gennembrud, 

da det viste sig, at der var flere 

gennemgående træk i de attentater, der 

indtil da var gennemført mod institutioner 

i København, Nordsjælland og Københavns 

Vestegn. 

Efter to nye attentater i januar 2011 blev 

der indkaldt til et arbejdsmøde på Politigården 

i København med deltagere fra de 

berørte politikredse, PET og Kriminalteknisk 

Center. 

Efter en gennemgang af sagerne blev der 

lagt en efterforskningsplan, hvor kommende 

tiltag blev koordineret imellem parterne. 

Gennembruddet kom, da der tilgik oplysninger 

om, hvem der kunne stå bag forbrydelserne. 

Målrettet efterforskning mod 

gruppen blev iværksat, og denne førte til 

anholdelsen af fire personer den 26. april 

2011, da de blev anholdt på fersk gerning, 

mens de var i færd med at forøve et brand 

attentatet mod Politiskolen i Brøndby. 

De 4 personer samt en senere anholdt er 

sigtet for i alt 12 attentater. Detaljerne i de 

enkelte forhold kan p.t. ikke beskrives nærmere, 

da retsmøderne til dato er afviklet 

for lukkede døre. 

Sagerne drejer sig om: 

• Det første brandattentat rettet mod 

Copenhagen Fur, Glostrup, lørdag den 

17. april 2010 kl. 0230, hvor der over 

hegnet blev kastet to molotovcocktails, 

som dog ramte asfalten tre meter fra 

bygningen, hvorved det blot var asfaltbelægningen, 

der blev antændt. 

• Brandattentat mod Politiskolen, Brøndbyøster, 

fredag, den 14. maj 2010 kl. 

0140, hvor der var to arnesteder. Det 

ene var ved køretøjer, hvor adskillige 

mere eller mindre udbrændte. Det andet 

arnested var i et vindfang, hvor der 

ligeledes skete antændelse, uden at der 

dog skete de store ødelæggelser her. 

• Brandattentat mod Copenhagen Fur 

tirsdag den 24. august 2010 før kl. 

0530, hvor der det blev konstateret, at 

der havde været sat ild til et skilt. 

• Brandattentat mod Pelsbox Danmark, 

Herlev mandag, den 20. september 

2010 kl. 0300, hvor der var seks arnesteder. 

Der opstod dog ikke brand i 

selve pelslageret, men i en bygning, der 

var bygget sammen med pelslageret. 

Garage, motorcykelværksted og musiklokale 

udbrændte. 

• Brandattentat mod Nestlé, København 

Ø, onsdag den 27. oktober 2010 kl. 

0210, hvor der blev knust en rude til 

kantineområdet og kastet fire molotovcocktails 

(eller lignende genstande) ind 

gennem ruden. Skaderne var begrænsede, 

da sprinkleranlægget på stedet 

blev aktiveret. 

• Brandattentat mod Saga Fur of Scandinavia, 

Vedbæk, onsdag den 10. 

november 2010 kl. 0144, hvor der blev 

kastet molotovcocktail mm. ind gennem 

en rude til en systue. 

• Brandattentat mod PET, Søborg, onsdag 

den 8. december 2010 kl. 0243, 

hvor en rude til kantinekontoret blev 

knust, og efterfølgende blev der kastet 

molotovcocktaillignende genstande 

ind, som antændte lokalet. Branden 

blev begrænset til kontoret. 

• Hærværk mod Arbejdernes Landsbank, 

Odense, onsdag den 15. december 

2010 kl. 0256, hvor en rude blev knust 

ved anvendelse af kanonslag. Der har 

ikke været ild på stedet. 

• Brandattentat mod Rigspolitiets 

Koncern IT, Hvidovre, tirsdag den 11. 

januar 2011 kl. 0234, hvor man skaffede 

sig adgang til stedet ved at klippe 

hul i opsat hegn. Herefter blev der sat 

ild til flere køretøjer, der stod op ad 

selve bygningen. Bygningen blev lettere 

brandskadet, idet ilden fik fat i et par 

vinduespartier. 

• Brandattentat mod Nordea, Christianshavn, 

fredag den 14. januar 2011 kl. 

0256, hvor rude til banken blev knust 

ved anvendelse af kanonslag. Der var 

forberedelser til ildspåsættelse, men 

denne handling blev af ukendt årsag 

ikke gennemført. 

• Brandattentat mod den græske ambassade, 

Kbh. K, onsdag den 6. april kl. 

2011 kl. 0250, hvor brandbar væske 

blev kastet mod opgangsdøren med 

efterfølgende ildspåsættelse. Branden 

blev slukket af forbipasserende, og der 

skete derfor kun ringe skade. 


37

• Brandattentat mod Politiskolen, Brøndbyøster, 

tirsdag den 26. april 2011 kl. 

0144, hvor fire aktivister forsøgte at 

sætte ild til skolens idrætshal. Dette 

mislykkedes, da gerningsmændene 

blev anholdt umiddelbart efter at have 

knust en rude ind til salen. Der var 

forberedelser til egentlig ildspåsættelse, 

men grundet indsatsen blev der ikke 

antændt ild. 

I forbindelse med anholdelsen blev der 

iværksat ransagninger hos de anholdte 

samt en femte person, der også var under 

mistanke i sagen. 

Dommeren fandt senere samme dag 

grundlag for at fængsle de fire anholdte, 

der alle blev sigtet for forsøg på brandstiftelse 

jf. Straffelovens § 180, rettet mod 

Politiskolen samme nat. En af de anholdte 

blev desuden sigtet for attentatet mod 

Nordea den 14. januar 2011. 

Der blev efterfølgende nedsat en gruppe 

med deltagere fra Københavns Vestegns 

Politi, Nordsjællands Politi, PET og Københavns 

Politis brandsektion. Efterforskningen 

bekræftede, at der var en sammenhæng 

mellem de mange brandattentater. 

Den 18. maj 2011 kunne politiet foretage 

anholdelse af en femte person, som blev 

fremstillet og varetægtsfængslet den 19. 

maj, sigtet for overtrædelse af straffelovens 

§ 180 i forholdene rettet mod Rpch. Koncern 

IT og Nordea Bank. 

Den efterfølgende efterforskning viste, at 

der var to centrale personer i komplekset, 

hvor en 23-årig mand har været en gennemgående 

figur. Han er sigtet for alle 

forhold med undtagelse af hærværk rettet 

mod Arbejdernes Landsbank. Den sidst 

anholdte, en 23-årig mand, er sigtet for 

alle forhold med undtagelse af det sidste 

brandattentat rettet mod Politiskolen. 

De 3 øvrige anholdte, der alle er i starten 

af 20érne, er sigtet for attentatet mod den 

græske ambassade og det sidste forhold 

rettet mod Politiskolen. 

På et møde mellem Politidirektøren i 

København og Statsadvokaten for København 

blev det besluttet, at der skulle 

rejses sigtelse for forsøg på overtrædelse af 

straffelovens § 114, stk. 1, nr. 7, jf. § 21, 

herunder at de sigtedes hensigt var at forvolde 

omfattende ødelæggelse af fremmed 

ejendom efter straffelovens § 180. 

Det blev endvidere besluttet, at der skulle 

rejses sigtelse i yderligere to forhold rettet 

mod de først fire anholdte, idet efterforskningen 

viste, at man var langt fremme i 

planer omkring et forsvar af Christiania 

rettet mod politiet ved en eventuel rydning, 

ligesom der var udpeget en række fremtidige 

mål, som også skulle angribes. 

Alle fem blev præsenteret for sigtelserne 

i et nyt grundlovsforhør. De sidder nu 

fængslet for forsøg på terror i henhold til 

de bagudrettede forhold, mens landsretten 

ikke fandt grundlag for dette med hensyn 

til de fremadrettede forhold. 

Indstillingen omkring tiltalen er via Rigsadvokaten 

fremsendt til Justitsministeriet, 

hvorfra tilbagemelding stadig afventes. 

Det forventes, at sagen kommer til at køre 

i et nævningeting i Københavns Byret i 

efteråret 2012. 

Branden i KB-Hallen 

Onsdag den 28. september 2011 kl. 0430 

opstod der brand i KB-Hallen, Peter Bangs 

Vej 147, 2000 Frederiksberg, hvor der samme 

dag var planlagt åbning af en erotikmesse. 

Udstillerne var i dagene op til åbningen 

i fuld gang med opstilling af boder m.m., 

ligesom flere af arbejderne overnattede i 

særskilt aflukke. På et tidspunkt forholdsvis 

tidligt i brandslukningen opstod der tvivl, 

om alle var kommet ud, hvilket sinkede slukningsarbejdet 

lidt. Alle var dog kommet ud, 

og der var ingen tilskadekomne. 

På et tidspunkt, da branden ellers syntes at 

være under kontrol, brød der pludselig ild 

ud fra en brandlomme, og da det tjærebelagte 

tag gav god næring til branden, var 

en fuldstændig udbrænding af den gamle 

hal uundgåelig. 

Brandstedsundersøgelsen viste, at ilden 

var opstået i en af sidegangene, hvor der i 

forbindelse med den kommende udstilling 

var opstillet en midlertidig væg. Bag denne 

var der på væggen i ca. 2 meters højde 

en række halogenlamper. En af lamperne 

havde antændt papemballage, som udstillere 

havde skubbet ind bag den midlertidige 

væg, tæt ved en af lamperne. 

Der er efterfølgende foretaget to forsøg, 

hvor en papkasse er placeret ved siden af 

en tilsvarende lamepe, og der blev under 

forsøgene målt 100° på papkassen. På 

bølgepap placeret oven på glasset fra en 

tilsvarende lampe viste der sig efter ca. 2 

min. lugt og meget svag røg. Efter ½ time 

var pappet glødet væk omkring glasset. 

Det vurderes derfor, at den henstillede papemballage 

ved en af lamperne var årsag 

til branden. 

Ildløs på Rahbekds Alleé 

Søndag dem 11. december 2011 kl. 1213 

indløb der en melding til Københavns 

Brandvæsen om ildløs på adressen Rahbeks 

Alle 5, 4 sal, Kbh. V. 

Brandvæsenet fandt ved sin ankomst en 

svært brandskadet mand på reposen på 

1. sal. På 3. sals repos blev der fundet en 

svært brandskadet kvinde, der som følge 

af skaderne var afgået ved døden, og på 

4. sal blev der fundet en svært brandska- 


det mand, der dog ved egen hjælp og via 

elevator fik bragt sig til stueetagen. 

De to mænd blev bragt til Rigshospitalets 

Traumecenter, hvor de nogle få timer senere 

afgik ved døden. De tre omkomne var 

et ægtepar og kvindens fader. 

Efterforskningen har vist, at årsagen til tragedien 

er en forudgående ulykkelig hændelse, 

da ægteparrets få måneder gamle 

søn nogle få måneder tidligere havde lidt 

en såkaldt vuggedød. Ægtemanden var 

ikke kommet over det traume, hvilket 

medførte problemer i ægteskabet og en 

kommende skilsmisse. 

Samme dag branden opstod, havde 

ægteparret aftalt at mødes i lejligheden. 

Forinden havde manden indkøbt fire reservedunke 

og engangslightere i et byggemarked 

og fyldt disse med i alt 20 l benzin. 

Kvinden var ankommet til stedet sammen 

med faderen kl. ca. 1145, og alle tre 

havde givetvis befundet sig i lejlighedens 

øverste plan. På et tidspunkt vurderes det, 

at manden var gået ned, og havde hældt 

benzin ud i lejlighedens grundplan, hvorefter 

han med en lighter antændte benzinen 

og forårsagede en eksplosionsagtig brand. 

Der blev konstateret benzin på de afdødes 

tøj, men om det er efter benzindampe eller 

benzin kunne ikke afgøres. 

Statistik 

I alt er der i 2011 afgået 10 personer ved 

døden i forbindelse med brand. Af disse 

vurderes det, at rygning har været brandårsag 

i 4 af sagerne, 1 ved uheld med 

stearinlys, 1 i forbindelse med brand under 

madlavning og 1 med ukendt brandårsag. 

I forhold til 2010 er der tale om en nedgang 

på tre personer. I 2009 døde ni personer 

i forbindelse med brand. 

Brandsektionen har i årets løb behandlet 

721 sager, hvori der i alt er blevet fængslet 

13 personer. 

Der er rejst 93 sigtelser i sager for overtrædelse 

af straffelovens §§ 180 og 181. 

Der er rejst 32 sigtelser for overtrædelse 

af beredskabsloven med deraf følgende 

bødeforelæg. 

Der er rejst 1 sigtelse for overtrædelse af 

brandsikringslovgivningen. 

RØVERISEKTIONEN 

I 2011 har røverisektionen efterforsket 20 

røverier mod banker, 4 røverier mod postkontorer, 

1 røveri mod pengetransport og 

10 røverier mod guldsmede. 

Opklaringsprocenten ligger på 90 % for 

alle bankrøverierne, 25 % for postkontorer 

og 90% for guldsmederøverierne. 

Ud af de 10 røverier mod guldsmede blev 

otte begået af udenlandske bander og 

primært serbere fra ”Pink Panther”, som 

har benyttet sig af samme fremgangsmåde 

under røverierne. 

Seks serbere sigtet efter røveri mod 

juvelerforretningen Klarlund 

Særligt farligt røveri fredag den 18. januar 

2011 kl. 16:48 mod Juvelerforretningen 

Klarlund på Vesterbrogade, hvor fire gerningsmænd 

indfandt sig i forretningen. 

Der blev truet med pistol, og alle montrer 

blev knust med økse. Gerningsmændene 

flygtede fra stedet i en brugsstjålet Audi 

100, som blev forsøgt bragt til standsning 

af en uniformeret patrulje. Efter en kort 

biljagt blev bilen smidt, og det lykkedes at 

få anholdt 2 af gerningsmændene og sikret 

udbyttet på ure og smykker. 

Efterforskningen har medført anholdelse og 

sigtelse af i alt seks serbere. Sagen opklaret. 

Tre serbere sigtet efter røveri mod 

juvelerforretningen i Skoubogade 

Særligt farligt røveri onsdag den 23. februar 

2011 kl. 11:05 mod juvelerforretningen 

Edmond Arnold i Skoubogade. 

De tre gerningsmænd indfandt sig i forretningen, 

og under trusler om vold og brug 

af pebersprays lykkedes det gerningsmændene 

at slippe væk med flere dyre ure og 

smykker til en værdi af ca. 1,4 mio. kroner. 

Gerningsmændene flygtede i en brugsstjålet 

Audi 80. Alle tre gerningsmænd 

blev senere identificeret. De er alle serbere. 

To af dem er sigtet i sagen, men sidder 

fængslet for et røveri i Holland. Den 3. har 

fået en fælles straf for dette røveri samt et 

i Sverige, hvor han aktuelt afsoner. Sagen 

opklaret. 

Seks serbere sigtet efter røveri mod 

juvelerforretningen Hvelplund 

Særligt farligt røveri torsdag den 3. marts 

2011 kl. 17:05 i juvelerforretningen Hvelplund 

i Østergade. 

Fire gerningsmænd deltog i selve røveriet, 

og under trussel med pistol fik de udleveret 

et større antal ure og smykker. Efter 

røveriet flygtede gerningsmændene i en 

brugsstjålet Audi 80, som blev efterladt ved 

Nyhavn. To personer blev anholdt umiddelbart 

efter røveriet – én på Kgs. Nytorv og 

én på Østerport Station. 


39

Efterforskningen har efterfølgende gjort, 

at seks personer (alle serbere) er sigtet i 

sagen. Tre har fået dom, og de tre øvrige 

venter på udlevering fra udlandet. Tre af 

gerningsmændene er de samme, som 

forøvede røveri mod juvlelérforretningen 

Edmond Arnold den 23. februar. Sagen 

opklaret. 

To serbere sigtet efter røveri mod veksel- 

og smykkeforretning 

Røveri mod Veksel- og smykkeforretning 

tirsdag den 29. marts 2011 kl. 10:43 på 

Vesterbrogade. 

Tre gerningsmænd indfandt sig i forretningen, 

og under trussel med pistol fik de 

udleveret et ukendt antal smykker. Gerningsmændene 

flygtede i en brugsstjålet 

Audi 80, som blev fundet ca. 500 m fra 

gerningsstedet. 

Efterforskningen har medført, at to serbere 

er blevet sigtet for forholdet. Sagen opklaret. 

Tre serbere sigtet efter røveri 

mod guldsmed 

Særligt groft røveri torsdag den 23. juni 

2011 kl. 11:37 i en guldsmedeforretning 

på Nørrebrogade. 

Fem gerningsmænd – alle iført elefanthuer 

– indfandt sig i forretningen, og under 

trussel med pistol og brug af peberspray 

knuste de samtlige montrer og stjal ca. 10 

kilo guldvarer. Gerningsmændene flygtede 

fra gerningsstedet i en brugsstjålet Audi 

80, som senere blev fundet efterladt i 

Husumgade. 

Tre serbere er senere identificeret som 

værende gerningsmænd til røveriet. Sagen 

opklaret. 

Tre serbere sigtet efter røveri mod 

guldsmed på Nørrebrogade 

Særligt groft røveri begået fredag den 1. 

juli 2011 kl. 11:59 i en guldsmed på Nørrebrogade. 

Tre gerningsmænd trængte ind i forretningen, 

hvor den ene truede personalet med 

en pistol, mens de to andre knuste montre 

med en medbragt økse og tog smykker til 

en værdi af ca. 2,5 mio. kroner. Da gerningsmændene 

tog flugten, løb indehaveren 

efter og fik fat i den ene gerningsmand, 

som han forsøgte at holde fast. Der 

opstod tumult, og indehaveren blev slået i 

ansigtet og fik sprøjtet peberspray i øjnene, 

hvorfor han ikke kunne fastholde manden. 

Alle flygtede i en brugsstjålet Audi 80, der 

kort efter smidt, og gerningsmændene løb 

fra bilen i forskellige retninger. Den ene 

gerningsmand, som bar udbyttet, smed det 

fra sig og truede forfølgerne med en kniv, 

hvilket fik dem til at opgive forfølgelsen. 

På baggrund af signalement af gerningsmændene 

kunne politiet anholden en 

serber på Københavns hovedbanegård. Ved 

visitationen blev han fundet i besiddelse 

af en peberspray. Han har efterfølgende 

erkendt at have deltaget i røveriet. 

Efterforskningen har efterfølgende gjort, at 

der er blevet udfærdiget en international 

arrestordre på endnu en serber, som har 

deltaget i røveriet. Sagen opklaret. 

Uopklaret røveri mod 

værditransport 

Røveri mod værditransport fredag den 21. 

juli 2011 kl. 12:35. 

I forbindelse med at en værditransport fra 

Danske Bank var på Godthåbsvej, blev der 

fra en bankbetjent stjålet en værdikuffert 

indeholdende 1,1 mio. kroner. Gerningsmanden 

var en delvis maskeret mand af 

negroid afstamning. Under flugten “eksploderede” 

værdikufferten, og gerningsmanden 

smed den fra sig. Sagen uopklaret. 

Serbere stod bag røveriforsøg mod 

guldsmed på Nørrebrogade 

Røveriforsøg mod guldsmed torsdag den 

1. september 2011 kl. 12:56 på Nørrebrogade. 

To maskerede mænd forsøgte at skaffe 

sig adgang til forretningen, men blev 

forhindret, da indehaverne fattede mistanke 

og indledte sig i slagsmål med den 

ene gerningsmand. Begge gerningsmænd 

flygtede i en brugsstjålet Audi, som senere 

blev fundet i nærheden. Efterforskningen 

har vist, at der var tale om serbere. Den 

ene af gerningsmændene er identificeret 

og sidder fængslet i Luxembourg for røveri. 

Sagen opklaret. 

Røveri mod pengeinstitut, hvor en politimand 

blev stukket med en kniv 

Røveri mod pengeinstitut onsdag den 21. 

september 2011 kl. ca. 15:45. 

En maskeret gerningsmand indfandt sig i 

Nordea, Frederikssundsvej 300 i Brønshøj, 

hvor han under trussel med kniv fik kasseekspedient 

til at åbne 2 kasser. Han fik 

dog intet udbytte, idet sedlerne lå i boks 

med tidslås. 

Gerningsmanden undløb fra banken til 

nærliggende port, hvor han satte sig op på 

en cykel. En tilfældigt forbipasserende politibetjent, 

der var uden for tjeneste, tilbageholdt 

gerningsmanden. I forbindelsen med 

tilbageholdelsen opstod der tumult mellem 

gerningsmanden og politibetjenten, hvor 

gerningsmanden tildelte politibetjenten et 

knivstik i siden samt et overfladisk snit på 

ryggen. To personer sigtet i sagen. Sagen 

opklaret. 


To danske mænd sigtet efter røveri 

mod guldsmed i Ndr. Frihavnsgade 

Røveri mod guldsmed tirsdag den 22. november 

2011 kl. 17:01 i Ndr. Frihavnsgade. 

To danske mænd indfandt sig i butikken, 

hvor den ene væltede indehaveren omkuld 

og tildelte ham flere slag i ansigtet, mens 

den anden tog ure og smykker. 

Den ene gerningsmand flygtede fra stedet 

på en cykel, mens den anden undløb 

til fods. Et vidne var fulgt efter den ene 

gerningsmand og kunne påvise en lejlighed, 

hvor denne var løbet ind i. Kort efter 

kunne politiet anholde manden. Under 

efterforskningen af røveriet blev den anden 

gerningsmand også identificeret og anholdt. 

Begge sidder p.t. varetægtsfængslet 

i sagen. Sagen opklaret. 

Serbere begår særligt farligt 

røveri mod guldsmed 

Særligt groft røveri mod guldsmed fredag 

den 25. november 2011 kl. 12:10 på 

Nørrebrogade, hvor fire gerningsmænd 

indfandt sig i forretningen. 

Den ene gerningsmand truede indehaverne 

med en pistol, og en anden holdt vagt, 

mens de to øvrige knuste montrer med 

medbragte økser. 

Vidner havde set røveriet og forsøgte at 

standse gerningsmændene, da de undløb 

fra stedet. Det lykkedes et vidne at få fravristet 

den ene gerningsmand en økse. Han 

optog forfølgelsen, og da gerningsmændene 

forsøgte et undslippe i en brugsstjålet 

Mercedes, knuste vidnet såvel for- som 

bagruden på køretøjet. 

Flugtbilen blev smidt kort fra gerningsstedet, 

og et vidne kunne senere påvise 

en baggård, hvor en af gerningsmændene 

havde søgt tilflugt, og politiet kunne anholde 

pågældende. Yderligere en af gerningsmændene 

blev anholdt på Hovedbanegården, 

da han var ved at tage toget til 

Sverige. I forbindelse med visitationen blev 

han fundet i besiddelse af en gaspistol. 

De anholdte er begge fra Serbien. Yderligere 

en gerningsmand er blevet identificeret, 

og sagen betragtes som opklaret. 

DRABSSEKTIONEN 

”Amagermanden” 

Efterforskningen tog sin begyndelse den 

25. september 2010, da en 17-årig kvinde 

blev udsat for voldtægt i Haveforeningen 

Stjernelund på Kongelundsvej. Gerningsmanden 

gjorde brug af et kondom, der 

efterfølgende blev fundet ved en undersøgelse 

af gerningsstedet. 

På baggrund af de sikrede spor på gerningsstedet 

(herunder det fundne kondom) 

kunne politiet fastslå gerningsmandens 

dna-profil. 

Efter undersøgelsen af dna-sporene kunne 

det konstaterres, at gerningsmandens profil 

matchede spor fra to andre alvorlige forbrydelser. 

Det drejede sig om et forsøg på voldtægt 

og anden kønslig omgængelse mod 

en 24-årig kvinde, forøvet den 3. maj 2005 

på Amagerkollegiet, og drabet på en kvinde, 

forøvet den 29. august 1990 i Fasanskoven 

på Kalvebod Fælled. Kvinden i Fasanskoven 

blev fundet dræbt ved kvælning ved kværkning 

og omsnøring af halsen. 

Den 1. november 2010 kunne politiet 

offentliggøre disse fakta og efterlyse den 

uidentificerede gerningsmand. Det strømmede 

ind med henvendelser og hjælp fra 

befolkningen. I runde tal fik Københavns 

Politi ca. 1.000 henvendelser, og opmærksomheden 

blev henledt på i alt 250 

navngivne mænd. Under efterforskningen 

nåede Københavns Politi at tage dna på 

i alt 80 af disse mænd. De omfattende 

dna-udtag gav resultat den 12. november 

2010, da Retsgenetisk Afdeling identificerede 

manden, hvis profil stemte overens 

med de tre gerningsstedsprofiler. 

Der var tale om en 45-årig mand, som det 

meste af sit liv havde boet på Amager i 

nærheden af de tre gerningssteder, men 

som for nylig var flyttet til Valby. To personer 

havde henledt opmærksomheden på 

ham. Manden havde tidligere været i politiets 

søgelys, da han havde været mistænkt i 

en uopklaret drabssag fra 1987. 

Den 45-årige mand blev anholdt samme 

dag og sigtet for de tre forhold. Han nægtede 

sig skyldig og ønskede ikke at udtale 

sig til politiet. Dagen efter blev han varetægtsfængslet. 

I samarbejde med Kriminalteknisk Center 

påbegyndtes en omfattende efterforskning 

af flere uopklarede drab og voldtægter 

siden 1987. Indledningsvis rettede Københavns 

Politi interessen mod sagen vedrørende 

drab på en kvinde, forøvet den 16. 

februar 1987 i hendes lejlighed Brøndkærvej 

i Valby, hvor hun blev fundet dræbt ved 

kvælning som følge af strangulering. 

Flere nye efterforskningsskridt, omfattende 

afhøringer og nye tekniske undersøgel- 


41

ser førte til, at Københavns Politi den 22. 

december 2010 kunne sigte den 45-årige 

for drabet. 

Efterforskningen fortsatte hele 2011 og 

førte til nye sigtelser mod den fængslede 

person, blandt andet sager om voldtægt 

og anden kønslig omgængelse end samleje 

forøvet i 1995 mod fire piger, der på 

gerningstidspunktet var henholdsvis 14, 

14, 15 og 23 år gamle. Derudover blev 

han sigtet for endnu en voldtægt forøvet i 

Vangede i 2007. 

Sigtede nægtede sig skyldig i de rejste sigtelser 

under hele efterforskningsperioden 

og forklarede, at der måtte være en anden 

person med en dna, der matchede hans. 

Statsadvokaten rejste tiltale for i alt 7 

forhold – herunder 2 drab – og i november 

2011 påbegyndtes retssagen. 

Den tiltalte blev den 19. december 2011 

kendt skyldig i 6 forhold og frikendt i et 

forhold. Forud for voteringen om skyldspørgsmållet 

fremsatte tiltalte over for 

retten og nævningerne igen sin påstand 

om, at en anden person havde samme dna 

som hans, og at myndighederne ville finde 

ud af dette, når denne gerningsmand givet 

ville begå ny kriminalitet, mens tiltalte sad 

i fængsel. 

Efter votering om strafudmålingen blev den 

tiltalte idømt fængsel på livstid den 22. 

december 2011. 

Kort tid før domsafsigelsen blev politiet 

kontaktet af en person, der havde fundet 

nogle breve, som var blevet smuglet ud fra 

fængslet sammen med nogle tilsnørede og 

væskeholdige gummitutter. Retsgenetisk 

Afdeling kunne konstatere, at indholdet i 

de udsmuglede gummidutter med størst 

mulig sikkerhed var sæd hidrørende fra 

tiltalte. I brevene gav den tiltalte udtryk for, 

at hans søn skulle begå en forbrydelse og 

derefter plante hans dna på offeret. 

Ved den videre efterforskning af denne sag 

blev der ransaget hos den dømtes søn, og 

politiet fandt her en pose med smykker, 

som stammede fra voldtægten og røveri 

mod de fire piger på Ingolfs Alle i 1995. 

Denne sag er fortsat under efterforskning. 

Mand dræbt med knivstik 

nær Christiania 

Manddrab med knivstik på stisystem ved 

Christianshavns Voldgade nær Christiania 

forøvet den 12. marts 2011. 

En person blev fundet dræbt ved adskillige 

knivstik på stisystem nær Christiania. 

Den dræbte havde ikke været udsat for 

et røveri, da hans effekter var til stede, og 

derfor er motivet til drabet ukendt. Der 

var ingen vidner til selve drabet, og den 

dræbtes færden var i det hele taget svær at 

fastlægge, da hans omgangskreds var meget 

begrænset. Den dræbte havde dog sin 

færden på Christiania, uden at han kunne 

knyttes til det kriminelle miljø. 

På trods søgning i og omkring gerningsstedet 

blev gerningsvåbnet aldrig fundet, og 

da den øvrige efterforskning og forhøringer 

ikke gav resultat, måtte det efterhånden 

konstateres, at der skulle komme nye 

oplysninger udefra, før der kunne forventes 

resultater. 

De nye oplysninger til sagen kom den 

6. september 2011, hvor den dræbtes 

familie rettede henvendelse til politiet med 

oplysning om, at en person var i telefonisk 

kontakt med faderen, og han havde over 

for faderen erkendt drabet. Han forklarede, 

at han tilfældigt havde mødt den dræbte 

på stisystemet, og uden angivelse af grund 

havde han stukket ham ned med en kniv. 

Mistænkte fortrød nu sin handling og ønskede 

tilgivelse fra familien, hvilket fik ham 

til at kontakte dem. 

Kontakten mellem den mistænkte og den 

dræbtes familie førte samme dag til anholdelse 

af manden. Der var tale om en psykisk 

syg mand. Den anholdte var tydeligt 

uligevægtig, men erkendte overfor politiet 

drabet, hvorfor han efterfølgende blev 

fremstillet i grundlovsforhør. Den anholdte 

har senere trukket sin tilståelse tilbage, 

men han sidder fortsat varetægtsfængslet. 

Sagen er overgivet til Statsadvokaten med 

indstilling om tiltalerejsning. 

Pædofilisag 

Københavns Politi foretog i midten af maj 

2011 anholdelse af en 67-årig mand, der 

mistænkes for seksuelt at have krænket 

sine tre børnebørn. 

Anholdelsen skete på baggrund af en anmeldelse 

fra børnenes mor. Hendes 13-årige 

datter havde fortalt, at hendes morfar 

gennem mere end 6 år havde forgrebet sig 

seksuelt på hende. Krænkelserne var sket i 

familiens hjem, men også i et sommerhus 

i Gilleleje og i hans bil. Overgrebene skete, 

både når hun var alene med sin morfar, og 

når familien i øvrigt var samlet. 

I 2004 var pigen blevet videoafhørt, men på 

grund af et manglende konkret udsagn blev 

morfaderen dengang afhørt uden sigtelse. 

Uagtet dette fortsatte han sine seksuelle 

krænkelser, og nu også mod sine øvrige børnebørn, 

men dog ikke i samme omfang. 

Han blev varetægtsfængslet frem til dommen 

den 14. november, hvor han modtog 

2 års fængsel. 


Kvinde overfaldet ved 

Helligåndskirken 

Fredag den 5. juni 2011 kl. 05.37 blev en 

22-årig schweizisk au pair-pige fundet gående 

fortumlet rundt på Helligåndskirkens 

område i det indre København. 

Hun havde bare fødder, var uden tøj på underkroppen 

og havde to kraftige læsioner 

i panden og nogle striber i ansigtet. Hun 

var indsmurt i blod og var meget beskidt. 

Det konstateredes senere, at hun havde 

punktformede blødninger i øjnene, og hun 

skønnedes at have været i livsfare. 

Hun var ikke i stand til at forklare, hvad der 

var sket, men i et bed på området fandt 

politiet bl.a. hendes trusser og nogle store 

plamager af blod på jorden. Der blev også 

fundet blod på kirkegårdsmuren mod Niels 

Hemmingsens Gade. 

Hendes taske blev fundet ved en udgang 

mod Valkendorfsgade, hvor den var tømt 

ud på jorden, og i Niels Hemmingsens 

Gade fandtes andre af hendes ting, herunder 

hendes pung, der var tømt for kontanter. 

I jorden i bedet fandt politiet nogle sålaftryk, 

som førte væk i retning mod lågen 

mod Valkendorfsgade, og det måtte antages, 

at forurettede og gerningsmanden var 

kommet ind på området via den 130 cm 

høje mur mod Niels Hemmingsensgade. 

Efterforskningen viste, at den forurettede 

formentlig var blevet overfaldet kort før 

kl. 04.00, og hun havde på grund af den 

kraftige stumpe vold mod hovedet mistet 

hukommelsen. Hun kunne derfor intet huske 

om hændelsen eller gerningsmanden. 

En omfattende gennemgang af områdets 

videoovervågning og anden efterforskning 

gav ikke noget resultat. 

Ved den efterfølgende undersøgelse af den 

forurettede kvinde fandt politiet dog spor, 

som førte til udarbejdelse af en dna-profil 

for gerningsmanden. Den fremkomne 

dna-profil var sammenfaldende med en 

blandingsprofil, som var sikret i forbindelse 

med et røveri/butikstyveri, hvor en gerningsmand 

var forsøgt tilbageholdt i en 

tøjforretning i Allerød, og hvor han under 

røveriet fik næseblod. 

I forbindelse med denne sag fra Allerød var 

der sikret billeder fra videoovervågning, og 

ved hjælp af disse billeder blev gerningsmanden 

identificeret som en ung marokkansk 

asylansøger. 

Pågældende blev anholdt i Asylcenter 

Sjælsmark den 24. juni 2011. Hans dnaprofil 

fandtes med den højest mulige sandsynlighed 

at passe til sporet fra forurettede. 

Under ransagningen af hans bopæl fandt 

politiet et par sko af mærket Hummel, hvis 

sålaftryk passede til sporene på gerningsstedet 

og til de stribede mærker, som 

forurettede havde i ansigtet. 

Kort efter varetægtsfængsling blev han 

overført til anbringelse på Sankt Hans Hospital, 

hvor han mentalundersøges. 

Han har erkendt tyverierne, men siger 

også, at han ikke kan huske noget om 

overfaldet. 

Ud over overfaldet ved Helligåndskirken er 

han sigtet for flere trick- og lommetyverier 

forøvet i København. 

Sagen er endnu ikke berammet for retten. 

Sag vedr. besiddelse og distribution af 

børneporno via messageboard 

Efterforskningen blev påbegyndt den 22. 

december 2010, hvor amerikansk politi via 

Nationalt Efterforskningscenter – NITEC 

– anmeldte en person, der via en dansk 

IP-adresse benyttede et pædofilt messageboard 

under brugernavnet ”Pedowoman”. 

Brugeren af IP-adressen blev først identificeret 

i maj 2011, idet efterforskningen blev 

besværliggjort af, at han benyttede sig af 

usikrede netværk nær sin bopæl. 

Der blev indledt proaktiv efterforskning 

sammen med NITEC, og det kunne herunder 

konstateres, at der blev distribueret en 

ikke ubetydelig mængde børnepornografisk 

materiale til flere pædofile messageboards 

for at brugeren kunne opretholde 

en VIP-status, der gav udvidet adgang til 

materiale, der var uploadet. 

Den 11. august 2011 foretog politiet 

anholdelse af en 44-årig mand. Ved den 

efterfølgende ransagning blev der bl.a. 

beslaglagt computere, harddiske og mobiltelefoner. 

Undersøgelsen af disse tilvejebragte 

mere end 12.000 billeder og 2.000 

filmsekvenser. 

Den mistænkte, der sad varetægtsfængslet 

under efterforskningen frem til den 1. 

november 2011, har erkendt sig skyldig. 

Sagen er endnu ikke afgjort i retten. 


43

Skuddrab ved moské på 

Amerikavej 

Tirsdag den 30. august 2011 blev politiet 

kaldt til Amerikavej ud for nr. 20 og meldingen 

lød på, at en signaliseret gerningsmand 

havde affyret 20-30 skud, og at 2-3 

personer skulle være ramt af skud. 

Det viste sig, at tre personer var ramt af 

skud. Den ene blev kort tid efter erklæret 

død. Det drejede sig en 24-årig pakistansk 

mand med bopæl i Danmark. Han var ramt 

af flere skud fra en kaliber 9 mm pistol. 

En anden person var ramt af et skud i skulderen 

og bragt til Rigshospitalets Traumecenter. 

Det tredje skudoffer var ramt i mave 

og bagdel og havde selv henvendt sig på 

Universitetshospitalet i Malmø. 

De tilskadekomne – en 60-årig mand og 

hans 27-årige søn – var begge danske 

statsborgere af pakistansk oprindelse og 

bosiddende i København og Malmø. 

Efterforskningen viste, at der formentlig 

var tale om et forberedt opgør mellem to 

pakistanske grupperinger. 

Begge grupperinger mødte bevæbnede op 

til den muslimske afslutning på ramadanen, 

Eid, i moskéen på Amerikavej, hvor 

flere hundrede mennesker var samlet. 

På gerningsstedet fandt politiet 19 afskudte 

hylstre fra henholdsvis kaliber 9 mm og 

kaliber 4,5 mm våben. Derudover sikrede 

politiet også et projektil kaliber 3,8 mm, 

der blev opereret ud af kroppen på manden 

i Malmø. 

Der er i alt syv sigtede i sagen, hvoraf de 

seks har været varetægtsfængslede i kortere 

og længere perioder. 

Der er i øjeblikket en person fængslet i 

sagen. Det drejer sig om den formodede 

drabsmand, der kommer fra Malmø. Han 

har erkendt manddrab og skudafgivelse 

med kaliber 9 mm-pistol men anført, at der 

var tale om nødværge. 

Der var set flere bevæbnede personer i 

menneskemængden, men det er ikke lykkedes 

at identificere dem eller de personer, 

der har afgivet skud med de to andre typer 

våben. 

32-årig kvinde dræbt på 

Vesterfælledvej 

Den 32-årige forurettede kvinde blev 

dræbt i en lejlighed på Vesterfælledvej den 

4. september 2011. 

Kvinden var dræbt med ét enkelt knivstik 

på tværs gennem halsen. Hun havde endvidere 

læsioner i hovedet svarede til talrige 

knytnæveslag. 

Gerningsmanden, hendes 25-årige bror, 

som var indehaver af lejligheden, ringede 

om formiddagen til alarmcentralen og 

ønskede at blive hentet af politiet i nærheden 

af Hvidovre Hospital. Han fortalte, 

at det var ham, der “havde gjort det”, og 

at han var gået til Hvidovre bagefter. Han 

har efterfølgende forklaret, at han var 

kommet hjem fra en fest, hvor han havde 

taget kokain, og havde set sin søster på 

legepladsen med hendes 2-årige datter. 

Han havde via telefon bedt hende komme 

op i hans lejlighed, og der begyndte de at 

skændes om 3.800 kroner, som han skyldte 

hende. Han har forklaret, at han under 

skænderiet spyttede på hende og tildelte 

hende 2 knytnæveslag i ansigtet. De var 

“havnet” på gulvet, hvor hun pludselig 

havde haft en kniv i sin højre hånd. Han 

tog kniven fra hende og stak hende i halsen 

med den. 

Han nægter sigtelsen for drab og blev 

efterfølgende varetægtsfængslet for uagtsomt 

manddrab. 

Forventes tiltalt for manddrab på baggrund 

af obduktion og rekonstruktion. 

54-årig mand dræbt i tyrkisk klub 

Drabbet blev begået i en tyrkisk klub i Absalonsgade 

begået den 25. oktober 2011. 

En 54-årig dansk statsborger af tyrkisk 

oprindelse blev dræbt med 3-4 knivstik 

i brystet, heraf det ene direkte i hjertet. 

Han havde derudover adskillige læsioner i 

hovedet som følge af knivstik og slag med 

et askebæger. 

Gerningsmanden, der blev anholdt på stedet, 

var en 46-årig psykisk syg herboende 

tyrkisk statsborger. 

Han har erkendt drabet og forklaret, at 

djævlen havde fortalt ham, at den dræbte 

var djævlens soldat, hvorfor han skulle slås 

ihjel. Sagen mod den fængslede er fortsat 

under efterforskning. 


GRUPPEN MOD KVINDEHANDEL OG 

PROSTITUTIONENS BAGMÆND 

Escortprojektet 

I 2011 ansatte Københavns Politi en akademisk 

projektmedarbejder (cand.scient.soc.) 

i seks måneder. 

Hendes opgave var at kortlægge escortprostitutionsområdet 

i Københavns politikreds. 

Kortlægningen blev foretaget med henblik 

på at afdække, hvor stort ecortmarkedet 

er, med tanke på antal prostituerede, nationaliteter, 

m.m. Undersøgelsen havde ikke 

til formål at afdække eventuelle bagmænd. 

Hovedkonklusionen i undersøgelsen var, 

at der kan sondres mellem tre kategorier 

inden for escortprostitution: 

• etablerede og specialiserede 

escortbureauer 

• bordeller, der tillige udbyder 

escort, samt 

• selvstændige escortprostituerede. 

Der findes 9 etablerede escortbureauer, der 

udelukkende beskæftiger danske kvinder 

og mænd. Disse bureauer annoncerer på 

internettet og har oftest en omfattende 

hjemmeside tilknyttet bureauet. Her kan 

der blandt andet findes vagtplaner og i 

nogle tilfælde en gæstebog, hvor kunderne 

kan skrive om deres oplevelser. 

Undersøgelsen viste, at 19 bordeller (ud af 

73 adspurgte) i København tilbyder escort. 

De selvstændige escortprostituerede er i 

undersøgelsen defineret som kvinder, der 

primært annoncerer alene og ikke har egen 

hjemmeside. Undersøgelsen identificerede 

105 selvstændige escortprostituerede. 

Disse blev telefonisk kontaktet, og 28 af 

dem var villige til at besvare spørgsmål. 23 

svarede, at de boede og kørte escort i København. 

90 % af de selvstændige escortprostituerede 

var udenlandske. 

På trods af undersøgelsen er det svært at 

få et overblik over, hvor stort området er, 

da escortbureauerne og de selvstændige 

escortprostituerede i modsætning til bordellerne 

ikke har nogen adresse, man kan 

tage udgangspunkt i. Undersøgelsen har 

dog givet et godt indblik i det specifikke 

miljø, og der er ikke mindst fremkommet 

gode oplysninger om, hvilke trykte og elektroniske 

medier, der er mest toneangivende 

i dette miljø. 

Stationernes indsats 

Station City har i løbet af året lavet fem 

målrettede indsatser i gadeprostitutionsmiljøet, 

hvilket har resulteret i at 28 kvinder, 

primært fra Nigeria, blev anholdt. 

Af disse kvinder er 27 blevet udvist. En af 

kvinderne vurderes at have været “offer” 

for menneskehandel. Efterforskningen 

i den sag har ikke ført til sigtelse af evt. 

bagmand. 

Derudover har man lokalt fra poltistationerne 

i København gennemført 10 målrettede 

indsatser mod udvalgte bordeller, og 

der er foretaget adskillige kontrolbesøg på 

samtlige bordeller i Københavns politikreds. 

Disse forskellige indsatser er medvirkende 

til, at det er muligt hele tiden at fastholde 

og udbygge kendskabet til prostitutionsmiljøet 

i København. 

Samarbejde med udlandet 

Københavns Politi assisterede i august 2011 

svensk politi med at få anholdt og udleveret 

en rumænsk mand, der var mistænkt 

for menneskehandel. 

Han havde systematisk rekrutteret og transporteret 

rumænske kvinder til Stockholm, 

hvor de under streng styring og ringe 

betaling skulle arbejde som prostituerede. 

Manden var en del af en større organisation, 

der huserede i Stockholm, men han 

var flygtet til Danmark umiddelbart inden 

svensk politi kunne anholde ham. 

Derudover har “kvindegruppen” behandlet 

retsanmodninger fra blandt andet England 

og Hviderusland. 

Samarbejdet med eksterne partnere 

Samarbejdet med Center mod Menneskehandel, 

SKAT, Udlændingestyrelsen og 

samtlige NGOér på området har igen i år 

fungeret upåklageligt. Der er stor velvillighed 

blandt alle til at dele oplysninger, 

og dette er medvirkende til, at man på alle 

fronter har en fælles indsats mod prostitutionens 

bagmænd. 

Task Force Prostitution 

I oktober 2011 besluttedes det nedsætte 

en Task Force Prostitution (TFP) og at samle 

efterforskere fra kredsene på Sjælland 

sammen med medarbejdere fra NEC, NUC 

og SKAT. Gruppen blev fysisk placeret på 

Politigården i København 

Målet var, at politikredsene på Sjælland, 

samlet set i 2011 skulle nå mindst 52 

sigtelser inden for straffelovens §§ 228 

(rufferi), 229 (mellemmandsvirksomhed) og 

262a (menneskehandel). 

TFP startede flere samtidige efterforskninger 

på baggrund af efterforskningsoplæg 

fra alle de involverede kredse og på baggrund 

af oplysninger, der var indhentet via 

Nationalt Efterforsknings Center (NEC), og 

via den dokumentation, som SKAT kunne 

levere ud fra de kontrolbesøg, som de 

havde foretaget rundt omkring på forskellige 

bordeller. 


45

Da TFP som planlagt blev lukket ved årets 

udgang, havde gruppen rejst 46 sigtelser 

for §§ 228/229 og 11 afledte sigtelser i 

form af overtrædelser af udlændingeloven, 

lov om euforiserende stoffer, bedrageri m.v. 

Sydsjællands Politi, der havde bidraget med 

egen indsats, generede 5 sigtelser for 

§§ 228/229 og 1 sigtelse for § 191 – narkotikahandel. 

Det samlede resultat af TPF’s indsats er 

således 51 sigtelser for §§ 228/229 og 12 

øvrige sigtelser for overtrædelser af straffeloven 

og div. særlove. 

Gruppen mod Kvindehandel generede i 

samme periode 9 sigtelser for §§ 228/229, 

ligesom de øvrige kredse hver især havde 

nået et mindre antal sager. Det samlede 

antal sigtelser på Sjælland i 2011 inden for 

straffelovens §§ 228, 229 og 262a blev 71. 

Der er endnu ikke faldet dom i nogen af 

TFP’s sager, men efterforskningerne er 

foretaget i tæt samarbejde med anklagemyndigheden, 

så forventningerne om 

tiltalerejsning og efterfølgende dom i langt 

de fleste af forholdene er store. 

Sager og domme 

I 2011 blev der afsagt dom i 3 sager. 

Konfiskation af 4 mio. kroner 

En brasiliansk kvinde, der havde drevet 

bordel på Østerbro, havde ansat kvinder 

fra Sydamerika, som arbejdede for hende 

i perioder af ca. 4 uger ad gangen. Hun 

blev tilalt for rufferi og idømt fængsel i 1 år 

og 6 måneder. Hun fik konfiskeret 4 mio. 

kroner og blev udvist til Brasilien med et 

indrejseforbud i 12 år. 

To personer sigtet for 

menneskehandel 

En dansk mand og hans kone, der var fra 

Ækvatorial Guinea med opholdstilladelse 

i Sverige, blev begge idømt 1 års fængsel 

for rufferi, og hun blev udvist til Sverige 

med indrejseforbud i 6 år. Begge var sigtet 

for menneskehandel, men byretten fandt, 

at der kun var grundlag for at dømme for 

rufferi. Anklagemyndigheden indstillede 

efterfølgende sagen til Statsadvokaten med 

henblik på anke, men indstillingen blev 

ikke fulgt. 

Litauisk mand dømt for 

menneskehandel 

En litauisk mand blev idømt 9 måneders 

fængsel for menneskehandel ved i juni 

2011 at have transporteret en 19-årig pige 

fra Litauen til Danmark og indkvarteret 

hende i et hus i Vanløse. 

Hun nåede at opholde sig i Danmark i 1 

uge, inden politiet anholdt bagmanden 

på baggrund af oplysninger, som pigen 

havde formået at sende til en ven i Litauen. 

Vennen i Litauen kontaktede litauisk politi, 

der herefter underrettede dansk politi via 

Europol. 

Dommen er bemærkelsesværdig, idet det 

er den første sag, hvori en person er dømt 

for menneskehandel, uden at der fandtes 

bevis for nogen former for økonomisk 

vinding/udnyttelse. 

Efterforskning mod vietnamesisk 

kvinde, “Ngoc-sagen” 

En stor del af 2011 gik med efterforskningen 

mod en herboende 63-årig vietnamesisk 

kvinde, der gennem mange år 

har været toneangivende i det thailandske 

prostitutionsmiljø på især Vesterbro. 

Hun blev anholdt og varetægtsfængslet i 

juli 2011 og sidder fortsat varetægtsfængslet. 

Hun er sigtet for rufferi ved for sammen 

med sin datter at have drevet 5 bordeller 

i København, og dermed siden 2007 

at have tjent ikke under 11 mio. kroner på 

bordeldrift. Kvinden er endvidere sigtet for 

straffelovens § 191 samt adskillige forhold 

vedr. hæleri. 

Ved ransagning af forskellige lokaliteter er 

der fundet kontanter, smykker, tasker m.m. 

til en værdi af ikke under 2 mio. kroner. 

Der er endnu ikke faldet dom i denne sag. 

Ud over det rent ”fysiske” resultat af TFP’s 

indsats har samarbejdet kredsene imellem 

givet et godt fundament og et fint netværk 

til et fortsat samarbejde. 


ØVRIGE SAGER 

Sagen mod ROJ TV 

Afdelingen for personfarlig kriminalitet har 

siden 2005 efterforsket sagen mod ROJ TV, 

der i 2004 fik tilladelse til at sende programmer 

fra Danmark. Stationen har siden 

sin åbning været genstand for en hel del 

politisk opstandelse – bl.a. under et tyrkisk 

statsbesøg i 2005. 

Under statsbesøget nægtede den tyrkiske 

premierminister Erdogan at medvirke under 

et pressemøde, hvis der var journalister fra 

ROJ TV til stede. Erdogan begrundede det 

med, at han ikke ville deltage i udsendelserne 

på en tv-station, som efter hans mening 

støttede og blev støttet af terrororganisationen 

PKK, og som undergravede den tyrkiske 

stat ved anvendelse af terrorisme. 

Allerede på det tidspunkt havde den tyrkiske 

stat via Tyrkiets Ambassade i København 

indgivet anmeldelse til Københavns 

Politi om, at ROJ TV med sine udsendelser 

og sin støtte til og fra PKK overtrådte de 

danske bestemmelser i den såkaldte terrorpakke 

under straffelovens bestemmelser 

i § 114. 

Sideløbende hermed indgav de tyrkiske 

myndigheders anmeldelser til Radio- og TVnævnet 

med henblik på at få det til lukke 

kanalen. Som bevis fremlagde de tyrkiske 

myndigheder udsendelser fra ROJ TV, 

hvoraf det efter deres opfattelse fremgik, 

at ROJ TV opfordrede til had og til opstand, 

hvilket ikke var tilladt ifølge den danske 

tv-lovgivning. 

Der blev klaget tre gange til Radio- og 

TV-nævnet, der hver gang afviste klagerne 

– bl.a. med begrundelse om, at man ikke 

fandt at ROJ TV overskred grænserne for 

ytringsfrihed. 

Efterforskningen af sagen var vanskelig 

og temmelig forskellig fra, hvad man ellers 

beskæftigede sig med. ROJ TV havde 

ingen interesse i den danske befolkning og 

henvendte sig stort set kun til kurdere af 

tyrkisk afstamning i Europa og i det sydøstlige 

Tyrkiet og nordlige Iraq. Intet af det 

sendte var på dansk, men foregik primært 

på tyrkisk og kurdisk. 

De dvd-optagelser af ROJ TV´s udsendelser, 

som Københavns Politi modtog fra de 

tyrkiske myndigheder, og som i en retssag 

skulle være hovedbeviset i sagen, måtte alle 

oversættes af tolke, hvilket betød, at sagsbehandlingen 

tog meget længere tid end 

normalt. Sideløbende skulle man forsøge at 

anskueliggøre, sådan som tyrkerne påstod, 

at tv-stationen var finansieret af PKK. Det 

var vanskeligt, al den stund man år efter år 

fra ROJ tv´s side kunne fremvise revisorgodkendte 

regnskaber. 

ROJ TV’s påstand var, at tv-stationen stort 

set udelukkende var finansieret af frivillige 

donationer fra kurdere boende i Danmark 

og Europa. 

I en lang periode fra 2005 til 2009 så det 

ud til, at sagen mod ROJ TV alene skulle 

baseres på de udsendelser, som blev vist på 

tv-kanalen, men i april 2009 tog sagen “en 

alvorlig drejning”. 

Københavns Politi blev i april 2009 kontaktet 

af den tidligere direktør fra ROJ 

TV. Han var i 2006 blevet afhørt til sagen 

og havde benægtet enhver forbindelse 

mellem tv-stationen og ROJ TV. Nu havde 

han imidlertid andre oplysninger, og han 

medbragte en omfattende dokumentation 

i form af fotos og elektroniske filer, som 

støttede hans påstand om, at der var nære 

relationer mellem ROJ TV og PKK. 

Han overdrog bl.a. mere end 100 fotos 

fra en af PKK’s guerillalejre, hvor han selv 

og en anden af direktørerne fra ROJ TV’s 

afdeling i Belgien var til stede sammen med 

de højeste ledere af PKK. 

Derudover havde han en lydoptagelse af 

en samtale mellem ham selv og en PKKleder, 

hvoraf det fremgik, at han blev fyret 

fra ROJ TV på vegne af PKK. Mens politi og 

anklagemyndighed arbejdede med og undersøgte 

det udleverede materiale, valgte 

den tidligere direktør at gå til Berlinske 

Tidende med historien. 

I foråret 2010 tog sagen yderligere en 

drejning, da dansk politi modtog nye informationer 

fra belgisk politi, der havde gennemført 

en stor aktion mod PKK-relaterede 

adresser i Belgien. En af adresserne viste 

sig at være PKK’s finansielle hovedkontor i 

Europa. Dette kontor var ledet af højtstående 

PKK-medlemmer med guerillabaggrund, 

og herfra administrerede man hele 

PKK’s økonomi i Europa. 

Stort set alle pengene i kontorets regnskab 

var penge indkrævet af PKK og givet mere 

eller mindre frivilligt til PKK. 70-80 procent 

af de indkrævede penge blev sendt til Danmark, 

hvor de blev afleveret i døgnbokse, 

og herfra tilgik pengene ROJ TV’s konto. På 

den måde blev PKK’s penge “vasket hvide”. 

Sagen begyndte Københavns Byret d. 15. 

august 2011, og efter 30 retsdage blev sagen 

afgjort den 10. januar 2012. Undervejs 

var der ført vidner under politibeskyttelse. 

Den tidligere direktør for ROJ TV, der i dag 

bor på en hemmelig adresse, var selvsagt 

hovedvidne, men også en såkaldt landsbyvogter 

fra det sydøstlige Tyrkiet blev fløjet 

ind som vidne, fordi han på tv var blevet 

truet på livet af en kommandør fra PKK’s 

guerillahær. 


47

I en revisionsrapport fra KPMG dokumenteredes 

det, at PKK fra 2006 til 2010 havde 

betalt 231 mio. kroner til tv-stationen. 

Domsmandsretten fandt ved sin afgørelse, 

at PKK var en terrororganisation, og ROJ 

TV blev på den baggrund fundet skyldige 

i at have fremmet terrororganisationens 

virksomhed, idet retten fandt, at tv-kanalen 

i en lang række udsendelser ensidigt og 

ukritisk havde viderebragt PKK’s budskaber, 

herunder opfordringer til oprør og til at 

tilslutte sig organisationen. 

Retten fandt det desuden bevist, at tv-stationen 

finansielt var støttet af og undergivet 

indflydelse fra PKK. 

Retten idømte selskaberne bag ROJ TV en 

bøde på i alt 5,2 millioner kroner. 

ROJ TV blev med andre ord kendt skyldig 

jf. anklageskriftet, men stationen kunne 

fortsætte med at sende tv. 

Kort tid efter domsafsigelsen valgte satellitudbyderen 

Eutelsat imidlertid at slukke 

for signalet, og pt. sendes der ikke noget, 

der hedder ROJ TV. 

I skrivende stund ser det dog ud til, at en 

meget “beslægtet” tv-kanal i stedet er 

begyndt at sende under navnet STERK TV, 

og som har base i Norge. 

ROJ TV-sagen er anket til landsretten fra 

både forsvarets og anklagerens side. Den 

begynder igen til oktober 2012. Der er 

afsat 40 retsdage. 

Retten fulgte ikke anklagemyndighedens 

påstand om rettighedsfrakendelse af sendetilladelsen, 

idet retten fandt, at straffelovens 

§ 79 om rettighedsfrakendelse ikke 

gjaldt for selskaber. 

Retten fulgte heller ikke anklagemyndighedens 

subsidiære påstand om konfiskation 

af senderegistreringen, da retten ikke 

fandt, at sendetilladelsen var en ”genstand”, 

som det er anført i straffelovens § 

75 om konfiskation. 


11 

INDSATSEN MOD ØKONOMISK KRIMINALITET 

OG SÆRLOVSKRIMINALITET 

SEKTIONEN FOR 

SÆRLOVSKRIMINALITET 

Indbrud hos Zoologisk Museum 

I 2011 har der rundt omkring i Europa, 

både fra private samlere og fra museer, været 

omfattende tyveri af næsehornshorn. 

Også Zoologisk Museum i København blev 

den 26. august 2011 om natten ramt af 

indbrud, hvor der fra udstillingen på 5. sal 

og fra et kontor på 1. sal blev stjålet flere 

næsehornshorn. Zoologisk Museum var 

dog advaret af de mange tyverier fra andre 

museer og havde udskiftet sine næsehornshorn 

med plastikkopier. Indbrudstyvene fik 

således en “lang næse”. 

Anholdt ved smugling af 

næsehornshorn 

Den 25. november 2011 blev det dog alvor 

for en dansker med bopæl på Frederiksberg, 

da han ved indrejse i Beijing Lufthavn 

i Kina blev fundet i besiddelse af et næsehornshorn 

med en vægt på 8,6 kg. Han 

blev anholdt og fængslet. 

Københavns Politi blev kort efter fra den 

danske forbindelsesofficer i Kina orienteret 

om fængslingen, og der blev iværksat en 

efterforskning i Danmark. 

Den anholdte er direktør for et mindre firma, 

der importerer varer fra Kina. Der blev 

foretaget flere ransagninger og afhøringer, 

og det blev bl.a. konstateret at anholdtes 

firma var økonomisk trængt. Fra Kina 

blev det oplyst, at næsehornspulver på 

det sorte marked sælges for 600 RMB pr. 

gram – svarende til 540 danske kroner pr. 

gram = 4.644.000 kroner. Straffen i Kina 

for indsmugling næsehornshorn vil være 

mindst 10 års fængsel. Den anholdte blev 

første gang fremstillet for en dommer den 

24. december. Sagen efterforskes fortsat. 

SVINDEL MED BILER 

Ikke mindst på området kloning af biler har 

sektionen set et stigende antal sager. 

Eksempler på sager vedrørende kloning af 

biler er: 

Porsche med ny identitet 

Sektionen har behandlet en sag om en 

Porsche, hvor nøgle og bil stjæles ved 

indbrud i en villa i Odense. Bilen forsynes 

med ny identitet, hvorefter den synes og 

godkendes, og igen kommer ud at køre på 

de danske veje. 

En “ansigtsløftning” på 14 år 

En anden sag vedrørte en gammel Mercedes 

Geländewagen, som ejeren kørte til 

renovering i Polen. Ejeren vendte tilbage til 

Danmark med en stjålet og 14 år yngre bil, 

hvor han har fået sin gamle bils stelnummer 

og nummerplader påsat. 

Organiseret svindel 

Sektionen har også behandlet en sag, hvor 

en bilhandler fra Amager fik en henvendelse 

fra en kunde, der ønskede at købe 

en specifik model Land Rover med krav om 

model og farve. Bilforhandleren fandt en 

brugbar bil hos et større bilfirma i Tyskland, 

hvor bilen blev købt den 28. januar 2011 

for 38.000 euro. 

Bilen blev synet og godkendt i Danmark, 

og solgt for til køberen for 890.000 kroner. 

Køberen ønskede ca. 1 mdr. senere at få 

turbotunet bilen og henvendte sig igen 

til bilhandleren på Amager. Bilhandleren 

foretog ved tuningen gennemgang af 

bilens elektronik, og han konstaterede 

nu, at der i elektronikken var et andet 

stelnummer end det indhuggede. Han 

rettede derefter henvendelse til Politiet. 

Efterforskningen viste, at bilen og en 

tilhørende nøgle i sommeren 2010 blev 

stjålet ved et indbrud i en villa i Holland. De 

originale nummerplader blev fundet i Belgien. 

Sagen efterforskes fortsat i Tyskland 

og Holland. 

SKYDEVÅBEN 

Ulovligt salg af våben 

Våbensektionen har behandlet flere skydevåbensager, 

og herunder en sag hvor det 

blev konstateret, at en 40-årig mand, inden 

for en 10 måneders periode havde indkøbt 

et større antal jagtvåben. Han var ukendt i 

politiets registre. 

Ved den indledende efterforskning blev det 

konstateret, at han havde flere jagtvåben 

til salg primært på hjemmesiderne Den Blå 

Avis og Netnatur. 

I våbenregisteret var han registret som ejer 

af i alt 25 jagtvåben, og gennem det sidste 

år som sælger af mindst 26 jagtvåben. Ved 

en ransagning af hans lejlighed i starten af 

november blev der sikret i alt 25 jagtvåben. 

Det ene opbevarede han for en bekendt, 

de øvrige var hans egne. Den videre efterforskning 

har vist, at han i løbet af en 

10-måneders-periode har indkøbt mindst 

22 jagtvåben til videresalg. 

Våbnene er købt hos udenlandske våbenhandlere, 

men med danske våbenhandlere 

som mellemmænd. Det er endnu ikke 

lykkedes at finde de nye ejere på 14 af de 

solgte våben. Sagen efterforskes fortsat. 


49

SEKTIONEN FOR ØKONOMISK 

KRIMINALITET 

Københavns Politi har i løbet af år 2011 

behandlet 175 sager vedr. pengefalsk – et 

fald på 95 i forhold til 2010, hvor der blev 

behandlet 193 sager. 

Det drejer sig primært om falske danske 

1.000-, 500-, 200- og 100-krone-sedler, 

falske amerikanske US 50-dollar-sedler og i 

mindre omfang af svenske pengesedler og 

EURO-sedler. 

ØVRIGE SAGER VEDR. ØKONOMISK 

KRIMINALITET 

Panlegis 

Erhvervsstyrelsen har foretaget anmeldelse 

af virksomheden Panlegis, der er registreret 

på Malta, idet flere erhvervsdrivende 

telefonisk er blevet kontaktet af personer, 

der udgiver sig for at ringe på vegne af 

Erhvervsstyrelsen. Der bliver givet udtryk 

for, at Erhvervsstyrelsen lige har modtaget 

ansøgningen om CVR-nummer i forbindelse 

med stiftelse af enkeltmandsvirksomhed. 

Der orienteres om risikoen ved denne 

form for virksomhed, og i stedet bliver den 

erhvervsdrivende anbefalet at oprette et 

holdingselskab, som registreres i England, 

hvorved der kan spares en del i skat. Dette 

koster 750 euro, som straks trækkes fra 

de erhvervsdrivendes konto. De erhvervsdrivende 

modtager herefter via e-mail 

materiale vedrørende selskabsregistrering i 

England, og selskabet bliver faktuelt registreret 

i det engelske selskabsregister. 

Omhandlende firma på Malta har ansat 

personer, der kontakter erhvervsdrivende i 

Norge, Sverige, Danmark og Tyskland. Flere 

af de involverede sælgere er gamle kendinge 

fra de såkaldte “annoncehaj-sager”, 

hvor de er dømt for omfattende bedrageri. 

I 2010 blev der i Sverige således lavet 

10.000 aftaler a 750 euro til i alt 

56.250.000 kr. Der er endnu ikke overblik 

over omfanget af i Danmark. 

Sagen, der har været omtalt i ”Kontanten”, 

undersøges fortsat, idet der er mistanke 

om vildledende markedsføring eller 

bedrageri. 

Handigruppen A/S 

Handigruppen A/S, der i dag er erklæret 

konkurs, leverede handicapydelser til 

handicappede i private boliger og havde på 

den baggrund flere hundrede ansatte. Desuden 

havde Handigruppen en del underselskaber, 

Handihelp, Handiclean, Handiauto, 

Handicapportalen mv. Hovedindtægtskilden 

kom fra flere danske kommuner, som 

blev faktureret for de ydelser, som Handigruppen 

leverede til kommunernes handicappede 

borgere. Gruppen modtog fx ca. 

50 mio. kr. i offentlige ydelser i 2008/2009, 

og i 2010 fik gruppen momsfritagelse og 

fik returneret ca. 25 mio. kr. fra SKAT. 

SKAT og politiet havde modtaget en række 

henvendelser vedrørende Handigruppen 

med bl.a. følgende udsagn: “Snyd med 

moms og afgifter på udlejning af handicap 

biler gennem flere år”, “Udførsel af 

store beløb i kontanter til Tyrkiet til køb af 

ædle metaller og sten”, “Sløring af svindel 

med vikartimer og misbrug af forudbetalte 

offentlige penge”, “Selskabet har afholdt 

private udgifter for selskabets direktør”. 

Der har været massiv omtale af uregelmæssigheder 

i Handigruppen i medierne, og 

bl.a. i tv-programmet Operation X. 

Københavns Politi foretog den 21. juni 

2011 i samarbejde med SKAT, NITEC og 

Sporingsgruppen ransagning og beslaglæggelse 

hos Handigruppen på firma 

adressen og privatadresse i Hellerup. Direktøren 

blev sigtet for grov skattesvig. Sagen 

afventer tiltalebegæring fra SKAT. 

Cashtrapping 

Nordea Bank anmeldte i november 2011, 

at der på deres hæveautomat ved Christianshavn 

Metro var opsat en metalskinne, 

hvorved penge, som blev forsøgt hævet på 

automaten, ikke kom ud til kunden. 

Efterforskningen viste, at der på forskellige 

Nordea hæveautomater i København var 

monteret samme skinne. 

Når kunden forlod stedet uden sine penge, 

kunne gerningsmanden fjerne metalskinnen 

og sikre sig pengene, som sad på 

bagsiden af skinnen. 

En 24-årig rumæner blev anholdt og 

varetægtsfængslet. Efterforskningen viste, 

at han og en medgerningsmand havde 

forøvet 7 forhold i København, 3 forhold i 

Nørresundby og 2 forhold i Aalborg. Sagen 

er afleveret til juridisk behandling. 

It-bedrageri 

Internetforretningen www.ure.dk modtog 

den 21. november 2011 på deres webshop 

en ordre på et ur, der blev betalt med et 

stjålet amerikansk kreditkort. Gerningsmanden 

blev fire dage senere anholdt af 

Københavns Politi, da han mødte op på 

posthuset på Københavns Hovedbanegård 

for at hente uret. 

Gerningsmanden, en 29-årig mand fra 

Cameroun, blev fundet i besiddelse af falsk 


engelsk kørekort i samme navn som det 

stjålne amerikanske kreditkort. 

Under efterforskningen er det kommet 

frem, at der er sket omfattede 

internetkøb på stjålne og falske kort. 

Købene var foretaget fra computere 

med internetadresse hos Omena Hotels 

i Danmark og Finland. Omena Hotel i 

København havde mistet bestillinger af 

hotelværelser på 500.000 kr. foretaget på 

misbrugte udenlandske kreditkort. 

Gerningsmanden er sigtet i ni forhold for 

bedrageri ved køb af varer på udenlandsk 

kreditkort. Sagen afleveret til juridisk behandling. 

Bedrageri mod Lundbeck A/S 

Siden foråret 2010 har en efterforskningsgruppe 

i Sektionen for Økonomisk 

Kriminalitet været beskæftiget med 

efterforskningen af en større bedragerisag 

mod medicinalvirksomheden Lundbeck 

A/S. 

Tre, nu bortviste, ledende medarbejdere i 

Lundbeck A/S blev anmeldt for via 12 af 

Lundbecks leverandører at have forøvet 

bedrageri mod selskabet ved godkendelse 

af fiktive ydelser til Lundbeck. I alt 140 forhold, 

hvor medarbejderne skulle have bedraget 

Lundbeck for i alt 4,2 mio. kroner. 

Den indledende efterforskning viste, at de 

nu bortviste medarbejdere reelt har forøvet 

omkring 120 forhold til et samlet beløb af 

omkring 5 mio. kroner mod Lundbeck. En 

af leverandørerne havde bl.a. udfærdiget 

en kontrakt med Lundbeck til omkring 1 

mio. kroner. Lundbeck betalte, men ydelsen 

blev aldrig leveret, hvorimod fakturabeløbet 

tilflød en eller flere af de sigtede. 

Ved en ransagning blev der fundet 

materiale, der udvidede sagen til flere 

større offentlige og private virksomheder 

i Danmark, hvor nøglepersoner havde 

forøvet samme type kriminalitet mod deres 

arbejdspladser. 

Efterforskningsarbejdet har været et puslespil, 

hvor afregninger, e-mails og fiktive 

fakturaer har skullet stykkes sammen med 

kontoudskrifter og andre regnskaber. 

Da det stod klart, at andre politikredse var 

involveret, blev der indledt et samarbejde 

mellem Københavns Politi, Københavns 

Vestegns Politi, Nordsjællands Politi og 

Sydøstjyllands Politi, og der blev lavet en 

koordineret ransagningsaktion mod de 

mistænkte. 

Som bevissikring og til sikring af sagsomkostninger 

er der hos de mistænkte i de 

involverede politikredse beslaglagt sportsvogne, 

friværdi i fast ejendom, kontante 

penge og en helikopter. Der er sigtet 21 

personer i den del af sagen, der efterforskes 

i København. Derudover er der foretaget 

sigtelser til en lang række andre forhold, i 

de øvrige politikredse. Det samlede beløb i 

hele sagskomplekset er ikke opgjort, men 

overstiger langt de 5 mio. kroner, som Lundbeck 

er blevet bedraget for. 

Efterforskningen i København forventes 

afsluttet i februar/marts 2012. 

Falske klippekort 

I efteråret 2010 blev der opsnappet en 

forsendelse i Kastrup Lufthavn, der var 

afsendt fra Tyrkiet til en person i Nordsjælland. 

Pakken indeholdt omkring 10.000 

falske klippekort, der kunne bruges i S-tog, 

HT-busser mv. Modtageren, en mand med 

tyrkisk baggrund, blev sigtet og varetægtsfængslet 

af Nordsjællands Politi. 

Samtidig begyndte der at indløbe anmeldelser 

til København Politi om, at der var 

betydelige mængder falske klippekort 

i omløb. Interessen samlede sig om en 

herboende 40-årig tyrkisk statsborger, som 

tidligere var straffet for at sælge falske klippekort 

og for forsøg på at få trykt falske 

danske frimærker i Tyrkiet. I de gamle 

afgjorte sager havde han en medgerningsmand, 

også med tyrkisk baggrund, der 

boede i Nordsjælland. 

I samarbejde med Nordsjællands Politi 

blev der indledt efterforskning mod de 

to mænd, hvor der bl.a. blev iværksat 

telefonaflytning og observation. Under 

efterforskningen stod det hurtigt klart, at 

forsendelsen, der blev opsnappet i lufthavnen 

skulle have været leveret videre til de 

to hovedmænd, og der tegnede sig et billede 

af, at de falske klippekort blev leveret 

til Nordsjælland, men afsat i forskellige 

kiosker i København af den mand, Københavns 

Politi efterforskede imod. 

Ved en koordineret aktion mod ca. 20 kiosker 

i København blev der beslaglagt falske 

klippekort, der alle efter politiets opfattelse 

var solgt til kioskerne af den 40-årige 

tyrkiske mand. 

Sagen i København endte med en tiltale for 

dokumentfalsk (og forsøg på samme) og 

bedrageri med ca. 14.000 falske klippekort. 

Endvidere for overtrædelse af udlændingelovens 

regler om menneskesmugling 

og for hæleri. Ved den endelige dom i 

Østre Landsret i februar 2012 blev den 

40-årige tyrkiske gerningsmand idømt et 

år og seks måneders ubetinget fængsel og 

udvisning af Danmark med indrejseforbud i 

12 år. Der er i sagen også afsagt dom mod 

en række kioskejere, der har aftaget de 

falske klippekort. De øvrige personer bliver 

afgjort i Nordsjælland. 


51

Københavns Politis og samarbejdspartnere 

under Kulturnatten 


12 

INDSATSEN PÅ FÆRDSELSOMRÅDET 

Den strategiske hensigt for Københavns Politi 

i 2011 var at fastholde et højt indsatsniveau 

i den samlede færdselssikkerhedsindsats 

med fokus på de aktiviteter, der særligt 

bidrager til, at borgerne kan bevæge sig 

trygt og sikkert i den københavnske trafik. 

I kontrolindsatsen blev der i særlig grad 

sat fokus på trafikfarlig adfærd – herunder 

hensynsløs og forulempende kørsel, hvad 

enten der var tale om ulovlig knallertkørsel 

på sti- og gangsystemer, “strøjræsere” i biler 

eller cyklister, der i lyskryds kører frem mod 

rødt lys. 

Trafiksikkerheden og fremkommeligheden i 

den centrale del af Københavns kommune 

var i 2011 og vil de næste år være stærkt 

påvirket af arbejdet med udbygning 

af Metroen, nyetablering af vejanlæg, 

herunder cykel stier og gangbroer, 

og ikke mindst fornyelse af vandog 

varmeforsyningen. Disse forhold gjorde det 

påkrævet, at Københavns Politi såvel i 2011 

som fremadrettet i sin færdselsindsats har 

særlig fokus på trafikafvikling, færdselsregulering 

og kontrol med skiltning og 

anden vejafmærkning i forbindelse med 

anlægsarbejder. 

De strategiske mål var at: 

• medvirke til en reduktion i antallet af 

dræbte og tilskadekomne i trafikken 

• gennemføre en målrettet og konsekvent 

kontrolindsats, der begrænser 

hensynsløs og for ulempende kørsel og 

særlig trafikfarlig adfærd 

• opfylde nationalt fastsatte mål for kontrol 

af tunge køretøjer og for serviceydelser 

på køreprø veområdet samt 

• bidrage til at sikre fremkommelighed 

og en smidig trafikafvikling i politikredsen. 

Færdselsafdelingens struktur 

og opgaver 

Færdselsafdelingen blev i forbindelse 

med omstruktureringer i 2011 underlagt 

beredskabsenheden og består af: 

• Operativ sektion, der varetager den 

egentlige færdselspatruljering- og 

kontrol, sikkerhedseskorter i forbindelse 

med statsbesøg mv., ambulanceeskorter 

og Automatisk Trafik Kontrol 

i København og på Bornholm. Endvidere 

deltager sektionen i målrettede 

og tryghedsskabende indsatser sammen 

med øvrige dele af det operative 

beredskab og lokalpolitiet. Sektionen 

er på landsplan ansvarlig for grunduddannelsen 

af nye mc-betjente og den 

vedligeholdende mc-køreuddannelse, 

der foregår på Ring Djursland. 

• Trafiksektionen, hvor Køreprøveafsnittet 

afvikler teori- og køreprøver i Københavns 

og Vestegnens politikredse samt 

dele af Nordsjællands Politikreds, Afsnittet 

for Kørekort behandler særlige sager 

om erhvervelse eller tab af førerret og 

Afsnittet for Vejsager behandler sager 

om vej teknik i samarbejde med vejmyndighederne. 

Trafiksektionen er endvidere 

ansvarlig for køreundervisningen af 

politiskolens elever, den vedligeholdende 

køreuddannelse for politikredsens 

operative personale samt den særlige 

køreundervisning af sikkerhedschauffører 

internt som eksternt for hele landet. 

Færdselsafdelingen indgår i en række 

trafiksikkerhedsfora i såvel lokale om regionale 

og landsdækkende sammenhænge, 

og har atter i 2011 haft et ganske travlt 

år med at udføre færd selskontroller. 

Sædvanen tro har der været en række 

ekstraordinære opgaver i forbindelse med 

statsbesøg, større idrætsarrangementer 

som VM i Landevejscykling, hvor Københavns 

midtby var afspærret over flere dage, 

ligesom mange andre events i storbyens 

gader lagde et stort beslag på afdelingens 

ressourcer. Der har som de foregående 

år været afgivelser til den verserende 

bandekonflikt og andre operative indsatser. 

Færdselsafdelingens 

indsatsområder i 2011 

Operativ sektionen koncentrerede en stor 

del af indsatsen på følgende områder: 

• Hastighedsovertrædelser 

• Kørsel uden sikkerhedssele 

• Kørsel over for rødt lys 

• Cyklisters adfærd 

• Vigepligtsforseelser 

• Brug af håndholdt mobiltelefon 

• Kontrol af lastbiler og busser 

• Fremkommelighed 

Planlagte kampagner 

Der blev gennemført kampagner og 

indsatser omkring: 

• Hastighed 

• Spirituskørsel/narko/medicin 

• Cyklister 

• Skoleveje 

• Lastbiler 

• Busser 

• Knallerter 

Andre opgaver 

I perioden maj til september yder 

Færdselssektionen assistance i Kø benhavns 

Havn med fællespatruljer sammen med 

Havnevæsenet, hvor der typisk fokuseres 

på gyldige certi fikater, sikkerhedsudstyr, 

spiritus sejlads samt ordensmæssige 

forhold. 


53

Afsnittet for køreprøver 

Efterspørgslen på teo ri- og praktiske prøver 

har de seneste år været stigende, men 

med store sæsonudsving. Det forhold 

samt andre årsager har de foregående 

år i perioder gjort det vanskeligt 

at efterkomme kravene om korte 

ventetider. Men et samarbejde mellem 

politikredsene på Sjælland, rigspolitiet og 

kørelærerorganisationerne har betydet, at 

ventetiderne i løbet af 2011 stabiliserede 

sig med ganske lave ventetider. Sektionen 

afvikler som nævnt køreprøver i Kø benhavn 

og Københavns Vestegns politikredse samt 

dele af Nordsjæl lands Politikreds svarende 

til de for henværende storkøbenhavnske 

poli tikredse. 

Automatisk Trafikkontrol 

Automatisk Trafikkontrol (ATK) har været 

permanent og landsdækkende siden 

marts 2003. ATK i København foretager 

kontrol ler i Københavns og Bornholms 

politikredse. 

Resultater 

Alle målkrav på færdselsområdet blev 

opfyldt i 2011. Indsatsområder koordineret 

regionalt og nationalt, men også i høj grad 

lokalt i erkendelse af, at geografien spiller 

en væsentlig rolle i trafikale sammenhænge 

og dermed også for trafiksikkerheden. Det 

siger sig selv, at der er stor forskel på 

trafikbilledet i en storby som København 

og et landdistrikt i provinsen. Således er 

risikoen for at blive involveret i en alvorlig 

trafikulykke i provinsen 2-3 gange højere 

end i København, hvilket givet skal ses i 

effekten af de langt højere hastigheder 

uden for byerne, hvorimod de såkaldt 

bløde trafikanter er mere udsatte i byerne 

end på landet. 

Det er glædeligt at kunne konstatere et 

fortsat fald i antal af dræbte i trafikken. 

Et fald, som ikke kan tilskrives 

politiets indsats alene, men som er et 

resultat af en mangeårig landsdækkende 

fokus og ihærdig indsats fra 

mange myndig heder og organisationers 

side. Færdselsafdelingen indgår i 

samarbejdet med øvrige politikredse, 

kommuner, vejdirektorat, regioner, 

Rådet for Sikker Trafik samt private 

interesseorganisationer. 

Færdselsafdelingens gode samarbejde med 

SKAT betød, at der også i 2011 

blev beslaglagt en del biler, der var registreret 

på andre landes nummerplader, 

selv om ejerne var bosiddende i Dan mark. 

Et fortsat stort problem, hvor den danske 

stat snydes for meget sto re millionbeløb i 

afgifter. 

Københavns politi vedtog i 2011 en 

trafikpolitik, hvori også indgår undervisning 

i mental køreteknik. Dette har 

været medvirkende årsag til en større 

nedgang i antal personskader og færre 

skader på politiets køretøjer og dermed 

også en reduktion i udgifterne til 

reparationer. 

Fremadrettede forventninger 

Færdselsafdelingen får som i 2011 selv 

stor indflydelse på måltal og strategi for 

færdselsområdet. Hvor der tidligere som 

ovenfor nævnt har været fastsat en række 

resultatkrav på meget bestemte dele af 

indsatsen, er der nu åbnet mulighed for 

indsatser, der i langt højere grad er baseret 

på analyser og mere spe cifikke lokale 

problemområder og med øget fokus på 

effektmål. Det giver Københavns Politi en 

bedre mulighed for i sam-arbejde med 

øvrige myndigheder mere målrettet at 

arbejde for en yderligere nedgang i antallet 

af dræbte og tilskadekom ne trafikken. 

Hensigten er således også at skabe en 

mere synlig færdselsindsats og øget 

kontakt til eksterne samarbejds partnere, 

private virksomheder og organisationer 

i et forsøg på at højne færdselskulturen 

i København. Herunder tilbud om 

undervisning i mental køreteknik også til 

civile og offentlige virksomheder, hvori 

også indgår et samarbejde med Rådet 

for Sikker Trafik, der tilbyder bistand i 

forbindelse med udfærdigelse og indføring 

af trafikpolitikker i virksomhederne. 

I første halvår af 2012 vil færdselsafdeling-en 

skulle bruge ressourcer på bl.a. 

det danske EU-formandskab og Giro 

dítalia, der får sin opstart i Jylland. 

De operative færdselsfolk vil også 

fremover indgå i præventive og tryghedsskabende 

indsatser generelt såvel som 

i særligt belastede boligområder i henhold 

til de overordnede strategier. 

Som noget nyt har Københavns Politi 

ansat et antal civile køreprøvesagkyndige 

fra kørelærernes rækker, der efter en 

kortere uddannelse delvis skal varetage 

køreprøverne fra april måned. 


13 

KONFLIKTRÅD 

Konfliktråd er et tilbud til alle forurettede 

og gerningspersoner i straffesager om at 

mødes med en neutral og uddannet konfliktrådsmægler. 

Der er tale om et supplement til straffesagen, 

hvor der er mulighed for at sætte 

fokus på de menneskelige konsekvenser af 

en kriminel handling, som ikke behandles i 

retten. 

I Københavns politi blev der i 2011 afholdt 

73 konfliktrådsmøder, hvilket er et meget 

flot resultat – fra en målopfyldelse i 2010 

på kun 18 procent til en målopfyldelse 

i 2011 på 120 procent. Der er samtidig 

potentiale til langt flere Konfliktråd. 

Konfliktrådsmødet er en struktureret ”genoprettende” 

og professionelt ledet proces. 

Mødet giver den forurettede mulighed for 

”ansigt til ansigt” med gerningspersonen 

at bearbejde vrede, frustration og få stillet 

vigtige spørgsmål som f.eks.: ”Hvorfor 

gjorde du det?”, ”Hvorfor lige mig?”, ”Er 

du klar over konsekvenserne af dine handlinger?”. 

For den forurettede, deres familie og 

omgivelser kan det at have været udsat 

for kriminalitet have meget håndgribelige 

følger i dagligdagen. Det kan resultere i 

sygemeldinger, utryghed i forbindelse med 

at færdes på gaden eller i hjemmet mv. 

Efter mødet med gerningsmanden hører 

vores konfliktrådsmæglere ofte de forurettede 

udtrykke: ”Nu kan jeg komme videre 

med mit liv”. 

Såvel danske som udenlandske erfaringer 

viser at flere gerningspersoner end antaget 

har et ønske om at møde den forurettede 

og lytte og udtrykke et reelt undskyld! 

Konfliktrådet giver gerningspersonen en 

unik mulighed for at forholde sig mere 

nuanceret til de menneskelige følger af den 

kriminalitet, de har begået. 

Konfliktråd er ét eksempel på en forholdsvis 

ny tilgang til at håndtere konflikter. 

Metoden benyttes oftere i alt lige fra 

retsmægling, mægling i skilsmissesager, 

mediation i forretningstvister og arbejdsog 

kollegiale konflikter. 

Erfaringen fra disse genoprettende metoder 

viser, at det i højere grad giver det 

enkelte menneske mulighed for at påtage 

sig et ejerskab af konflikter, gå mere aktivt 

ind i dem og på en mere konstruktiv måde 

forholde sig til de evt. skadende handlinger 

og ikke mindst løsningsmuligheder for at 

komme videre. 

Tankegangen bag Konfliktråd er fortsat 

fremmedartet for mange borgere og 

professionelle i politi og retsvæsen. Det 

udfordrer vante forestillinger om skyld 

og straf, og hvordan man som samfund 

håndterer kriminalitet på en konsekvent og 

konstruktiv måde, som både sikrer retfærdighed 

og forebygger ny kriminalitet. Den 

genoprettende metode har i højere grad 

det forurettede menneske i fokus end i det 

straffende system, der primært er optaget 

af, hvilken lov er overtrådt, hvem er skyldig 

og hvad fortjener vedkommende i straf. 

Der udtrykkes af og til kritik af, at deltagelse 

i Konfliktråd kan have en strafnedsættende 

virkning ved dommerens 

strafudmåling. Eventuel strafnedsættelse 

på baggrund af deltagelse i Konfliktråd 

indgår dog helt på linje med andre allerede 

anvendte strafnedsættende forhold, som 

dommeren skal forholde sig til. Det er dog 

sjældent et kritikpunkt fra den forurettede 

efter et vellykket konfliktrådsmøde. 

Flere udenlandske undersøgelser viser, at 

særligt unge førstegangskriminelle, der 

deltager i konfliktrådslignende seancer, har 

lavere tendens til at begå kriminalitet igen. 

I Norge er Konfliktråd i visse sagstyper et 

reelt alternativ til straffesagen. 

Konfliktråd kan afholdes 

i alle straffesager 

Vold og kvalificeret vold udgør omkring 

halvdelen af de afholdte Konfliktråd. Men 

også i sager som røveri, forsøg på manddrab, 

trusler på livet, indbrud, bedrageri 

og forvoldt fare for liv eller førlighed eller 

alvorlige færdselsuheld er der afholdt 

Konfliktråd. 

I princippet kan der afholdes Konfliktråd i 

alle straffesager. Det er dog et krav, at gerningspersonen 

i det væsentlige erkender 

sin skyld. Den anden forudsætning er, at 

begge parter skal deltage frivilligt. 

Konfliktråd i fremtiden 

Rigspolitiet iværksatte i begyndelsen af 

2011 en national evaluering af implementeringen 

af Konfliktråd, der nu har fungeret 

på landsplan i to år. Evalueringen vil 

danne grundlag for den videre udvikling af 

Konfliktråd i dansk politi. 

Københavns politi vil i 2012 fortsætte 

med at udvikle den komplekse faglighed 

i forhold til at gennemføre effektfulde 

Konfliktråd. Desuden vil vi i endnu højere 

grad arbejde på, at alle politifolk har den 

nødvendige viden og forståelse for værdien 

af Konfliktråd, så vi sikrer, at alle borgerne 

får tilbuddet om Konfliktråd, hvis betingelserne 

for dette er til stede. 


55

Oversigt over gennemførte konfliktråd i 2011 


13 

ØKONOMI 

Københavns Politi kom ud af 2011 med et 

mindre overskud på 6,4 mio. kr. – svarende 

til et overskud på godt 0,5 procent i forhold 

til den samlede bevilling på knap 1,3 

mia. kr. 

Fratrukket det overførte overskud fra 2010 

på 8,4 mio. kr. har Københavns Politi realiseret 

et mindre underskud på knap 2 mio. 

kr. – svarende til 0,1 pct. af den samlede 

bevilling til løn og drift. 

Københavns Politi budgetterede i begyndelsen 

af budgetåret 2011 med et underskud 

på 12,6 mio. kr. på lønbudgettet og 

2,8 mio. kr. på driftsbudgettet, hvilket ville 

resultere i et samlet budgetteret underskud 

på 15,6 mio. kr. 

Det budgetterede underskud blev forudsat 

dækket af overskuddet fra 2010 på 8,4 

mio. kr. samt de forventede ekstrabevillinger 

i forbindelse med fx afgivelse af 

personale til Task Force Øst, således at det 

samlede resultat ville gå i nul, hvilket det 

også gjorde. 

Lønbudgettet 

Københavns Politi har en merudgift i 

forhold til lønbudgettet på 0,3 mio. kr., 

hvilket er en ubetydelig afvigelse i forhold 

til budget. Dette dækker dog over et par 

større afvigelser på enkelte underposter. 


I forbindelse med tilgodehavende frihed 

budgetterede Københavns Politi med at 

udgift på 10 mio. kr. i 2011 til hensættelser 

og til køb af tilgodehavende frihed. 

I forhold til det realiserede forbrug på 21,2 

mio. kr. afholdt Københavns politi imidlertid 

en merudgift på ca. 11 mio. kr. Merforbruget 

er i store træk blevet finansieret 

af ekstrabevillinger til køb af overarbejde 

i forbindelse med TFØ-indsatsen samt af 

større end ventede refusionsindtægter. 

Københavns Politi havde således merindtægter 

for ca. 6 mio. kr. på området 

for lønrefusioner i 2011. Merindtægten 

skyldes, bl.a. at Københavns Politi har 

indhentet refusioner fra eks. kommuner og 

økonomistyrelsen fra tidligere finansår. 

Driftsbudgettet 

Merunderskuddet på driften i forhold til 

budget blev på 4,7 mio. kr. Underskuddet 

på driftssiden skyldes en række ekstraordinære 

udgifter i 2011. Her skal især peges 

på ekstraudgifter forbundet med overtagelsen 

af køreuddannelsen samt udgifter i 

forbindelse med COP15-retssagen. 

Det bemærkes således, at det generelt 

er lykkedes de budgetansvarlige på de 

enkelte driftsområder at styre udgifterne 

relativt nøjagtigt i forhold til de respektive 

delbudgetter. Budgetafvigelserne inden 

for de enkelte deleområder på driftsbudgettet 

(som f.eks. Energi og miljø og 

Transportmateriel) er således ubetydelige. 

Den generelt stramme budgetstyring har 

samtidig ført til, at der på visse driftsområder 

har været plads til at imødekomme en 

række ønsker til nyt og bedre materiel. 

Huslejebudgettet 

Københavns Politis samlede resultater er 

upåvirket af forbruget iht. budgetansvar 

72, som angår huslejeudgifter, idet Københavns 

Politi endnu ikke har fået fastlagt 

en nivelleringsplan, og idet udgifterne på 

dette område endnu dækkes krone-til-krone 

af Rigspolitiet. Det må dog forventes at 

Københavns Politi får fastlagt nivelleringsplanen 

i løbet af 2012. 

Københavns Politi havde 2011 budgetteret 

med en samlet huslejeudgift på 91,1 mio. 

kr. Det faktiske huslejeforbrug for 2011 

løb dog kun op i 90,1 mio. kr. Denne difference 

på knap 1 mio. kr. forklares ved, at 

Københavns Politi har opsagt flere lejemål i 

2011 og dermed har opnået en besparelse 

på 0,7 mio. kr. 

57

Lønbudgettet 2011, (mio. kroner) 

Afvigelse fra budget 

Budgetteret Realiseret Mill. kr. Pct. 

Indtægter 

Bevilling 1.229,2 1.229,2 - 

Refusion 41,0 46,6 5,6 

Lønindtægter i alt 1.270,2 1.275,9 5,6 0,4% 

Udgifter 

Grundløn og pension 1.159,1 1.160,2 1,0 

Særlige ydelser 60,0 56,9 -3,1 

Over-/merarbejde (inkl. Hensættelser) 10,0 21,2 11,2 

Lokalløn 22,0 17,3 -4,7 

Overførsel til drift 10,0 10,0 - 

Særlig feriegodtgørelse 15,2 16,7 1,5 

Søgne helligdage 6,5 6,8 0,3 

Lønudgifter i alt 1.282,8 1.289,1 6,3 0,5% 

Resultat Løn -12,6 -13,2 -0,6 

Driftsbudgettet 2011, (mio. kroner) 

2011 

Finansår 2011 

Afvigelse fra budget 

Drift: Budget Budgetteret Realiseret Mio. kr. Pct. 

Indtægter 

Bevilling 100,7 - 

Overførsel fra løn 10,0 - 

Driftsindtægter i alt 110,7 110,7 110,7 - 

Udgifter 

Driftsudgifter i alt 114,0 113,5 118,2 4,7 4,1% 

Resultat, drift -3,3 -2,8 -7,5 -4,7 


14 

STATISTIK 

De følgende sider indeholder statistik for 

årene 2010 og 2011. 

Anmeldelsesstatistikken er udabejdet på 

baggrund af POLIS (Politiets Interne Statistiksystem). 

Statistikken indeholder også 

udvalgte hændelser og undersøgelser. Det 

giver et lille billede af nogle af de mange 

opgaver, Københavns Politi beskæftiger sig 

med. 

Statistikken er for 2010 og 2011 opdelt i 

de fire kommuner, der ligger i Københavns 

Politikreds, og viser antallet af anmeldelser 

inden for de forskellige kriminalitetstyper. 

Kommunekoder: 

101 Københavns Kommune 

147 Frederiksberg Kommune 

155 Dragør Kommune 

185 Tårnby Kommune 

Enkelte steder i statistikken er der uoverensstemmelse 

mellem det totale antal 

anmeldelser og anmeldelsestallene for de 

fire kommuner. 

Det skyldes, at tallene i POLIS dannes med 

baggrund i “geokreds” – dvs. gerningsstedets 

placering. Hvis gerningsstedet fx er 

ukendt, så placeres sagen i kredsen efter 

journalnummer. Den ”trigger” ikke en 

kommune i København, men indeholdes i 

tallet for Københavns Politi. 

Man kunne fx forestille sig en sag, hvor 

den forurettede ikke var i stand til at 

påvise gerningssstedet. En sådan sag ville 

figurere over det samlede tal for politikredsen, 

men ville ikke være angivet under en 

kommunekode. 

På samme måde kan det ske, at en ”fremmed 

kreds” optager anmeldelse med ”eget 

journalnummer”, men med geokreds 

– f.eks. kommunekode 101 – så tilfalder 

anmeldelsen og evt. sigtelsen København. 

Danmarks Statistik 

Statistikken er ikke direkte sammenlignelig 

med den statistik, man kan hente 

på Danmarks Statistiks hjemmeside. Det 

skyldes, at Danmarks Statistik og POLIS 

Antal anmeldelser for overtrædelse af straffeloven i Københavns Politikreds 

ikke opgøres på samme måde, hvorfor der 

kan forekomme forskelle (grupperinger/ 

gerningssteder/opgørelsestidspunkter). 

2007 2008 2009 2010 2011 

Forbrydelser mod statens sikkerhed mv. (§§ 98-110e) 1 0 0 1 4 

Forbrydelser mod statsforvaltningen mv. (§§ 111-118) 2 1 2 8 5 

Forbrydelser mod den offentlige myndighed (§§ 119-132a) 1314 992 956 951 918 

Forbrydelser mod den offentlige orden og fred (§§ 133-143) 219 18 36 6 57 

Forbrydelser i offentlæig tjeneste eller hverv (§§ 144-157) 8 46 4 17 7 

Falsk forklaring og falsk anklage (§§ 158-165) 290 316 282 267 292 

Forbrydelser vedr. penge (§§ 166-170) 247 242 118 184 174 

Forbrydelser vedr. bevismidler (§§ 171-179) 769 656 711 834 838 

Almenfarlige forbrydelser (§§ 180-192) 728 711 534 535 462 

Forskellige almenskadelige handlinger (§§ 193-196) 0 1 0 1 1 

Betleri og almenskadelige handlinger (§§ 197-204) 42 17 16 29 38 

Forbrydelser i famileforhold (§§ 208-215) 11 11 5 8 13 

Forbrydelser mod kønssædeligheden (§§ 216-236) 256 244 200 190 239 

Forbrydelser mod liv og legeme (§§ 237-254) 1704 1594 1623 1444 1493 

Forbrydelser mod den personlige frihed (§§ 260-262) 37 31 45 24 56 

Freds- og æreskrænkelser (§§ 263-275) 554 466 525 565 526 

Formueforbrydelser (§§ 276-304) 63705 65131 67095 68712 75647 

VIRKSOMHEDSBERETNING 2011 59

Antal anmeldelser 

Forbrydelse mod statens sikkerhed 

2010 2011 Diff. Diff. 

Total 101 147 155 185 Total 101 147 155 185 20/11 % 

70187 - Overtrædelse af forbud til værn for staten 1 0 0 0 1 4 3 0 0 1 3 300,0 


Forbrydelser mod statsforvaltningen 


Total 101 147 155 185 Total 101 147 155 185 20/11 % 

70231 - Tvang overfor folketinget 3 3 0 0 0 0 0 0 0 0 -3 

70242 - Terrorisme 2 2 0 0 0 4 4 0 0 0 2 100,0 

70292 - Terrorisme/økonomisk støtte til 3 3 0 0 0 1 1 0 0 0 -2 -66,7 


Forbrydelser mod den offentlige myndighed 


Total 101 147 155 185 Total 101 147 155 185 10 / 11 % 

70300 - Vold eller trussel om vold mod polititjenestemand 177 159 3 2 11 198 187 5 0 4 21 11,9 

70301 - Trusler om vold m.v. mod overordnet polititjenestemand 3 3 0 0 0 2 2 0 0 0 -1 -33,3 

70303 - Lægge hindring i vej. f. udfør (polititjenestemand) 43 40 1 0 2 33 29 1 1 2 -10 -23,3 

70311 - Vold og lign. mod nogen i offentlig tjeneste mv. 213 189 14 0 8 180 158 12 0 9 -33 -15,5 

70312 - Trusler om vold mv. mod offentlig myndighed 54 53 1 0 0 55 47 5 0 1 1 1,9 

70313 - Hindring af offentlig myndighed 24 22 0 0 2 22 18 2 0 2 -2 -8,3 

70314 - Lægge hindring i vej for udfør. af off myndighed., skærp. omst. 0 0 0 0 0 1 1 0 0 0 1 

70318 - Fornærmelig tiltale mod polititjenestemand 129 121 3 0 5 103 101 1 0 1 -26 -20,2 

70321 - Fornærmelig tiltale af offentlig myndighed 30 29 0 0 1 25 25 0 0 0 -5 -16,7 

70322 - Bestikkelse af off. myndighed 2 2 0 0 0 1 1 0 0 0 -1 -50,0 

70323 - Vold og lignende mod vidner og deres nærmeste 76 62 7 0 2 64 55 5 0 2 -12 -15,8 

70335 - Fange/flygtet 65 61 1 0 2 55 51 1 0 1 -10 -15,4 

70336 - Hjælp til undvigelse 14 12 0 0 0 7 5 1 0 1 -7 -50,0 

70337 - Ulovlig forbindelse med fanger mv. 17 16 0 0 0 10 10 0 0 0 -7 -41,2 

70338 - Frihedsberøvet, uretmæssig besiddelse af mobiltelefon e.l. 86 84 1 0 0 116 115 0 0 0 30 34,9 

70339 - Besøgende, uretmæssig medtager mobiltelefon mv. 2 1 0 0 0 6 5 0 0 0 4 200,0 

70341 - Hindring af strafforfølgning/-fuldbyrdelse 9 7 1 0 1 3 1 0 0 0 -6 -66,7 

60 

VIRKSOMHEDSBERETNING 2011


Forbrydelser mod den offentlige myndighed (fortsat) 


Total 101 147 155 185 Total 101 147 155 185 10 / 11 % 

70345 - Menneskesmugling, skærpende omstændighed 1 0 0 0 1 7 2 0 0 5 6 600,0 

70381 - Uberettiget udøvelse af offentlig myndighed 3 3 0 0 0 18 18 0 0 0 15 500,0 

70385 - Foregivelse af offentlig myndighed 2 1 0 0 1 11 11 0 0 0 9 450,0 

70386 - Udøver virksomhed uden offentlig bevilling 0 0 0 0 0 1 1 0 0 0 1 

70391 - Uberettiget brug af uniform mv. 1 1 0 0 0 0 0 0 0 0 -1 


Forbrydelser mod den offentlige orden og fred 


Total 101 147 155 185 Total 101 147 155 185 10 / 11 % 

70421 - Grov forstyrrelse af offentlig ro og orden 0 0 0 0 0 28 28 0 0 0 28 

70423 - Misbrug af faresignal mv. 3 3 0 0 0 2 1 0 0 1 -1 -33,3 

70425 - Offentlig tilskyndelse til forbrydelse 0 0 0 0 0 2 0 0 0 0 2 

70432 - Forstyrrelse af folketingets møder og lignende 2 2 0 0 0 0 0 0 0 0 -2 

70451 - Krænkelse af gravfreden 1 1 0 0 0 25 0 25 0 0 24 


Forbrydelse i offentlig tjeneste eller hverv 


Total 101 147 155 185 Total 101 147 155 185 10 / 11 % 

70511 - Offentlig myndigheds modtagelse af bestikkelse 3 3 0 0 0 0 0 0 0 0 -3 

70561 - Krænkelse af tavshedspligt 7 5 0 0 0 1 1 0 0 0 -6 -85,7 

70585 - Anden misbrug af offentlig stilling/hverv 6 6 0 0 0 6 4 0 0 1 0 0,0 

70595 - Skødesløshed i offentligt hverv 1 1 0 0 0 0 0 0 0 0 -1 



Falsk forklaring og falsk anklage 


Total 101 147 155 185 Total 101 147 155 185 10 / 11 % 

70611 - Falsk forklaring for retten 10 9 1 0 0 15 14 1 0 0 5 50,0 

70641 - Falsk erklæring på tro og love 15 11 1 0 1 16 14 1 0 1 1 6,7 

70651 - Urigtig forklaring/pligtforhold 1 1 0 0 0 4 4 0 0 0 3 300,0 

70661 - Anden urigtig skriftlig erklæring 20 9 0 0 0 9 7 0 0 0 -11 -55,0 

70671 - Falsk anklage/bevisforvanskelse 199 177 9 1 11 218 203 9 0 4 19 9,5 

70681 - Falsk anmeldelse/klagemål 22 20 1 0 1 30 26 1 0 2 8 36,4 


Forbrydelser vedrørende penge 


Total 101 147 155 185 Total 101 147 155 185 10 / 11 % 

70711 - Pengefalsk 23 21 0 0 2 18 15 1 0 2 -5 -21,7 

70721 - Udgivelse af falske penge 158 133 10 0 15 156 135 10 0 9 -2 -1,3 

70731 - Udgivelse af formodet falske penge 2 2 0 0 0 0 0 0 0 0 -2 

70741 - Udgivelse af pengelignende genstande 1 1 0 0 0 0 0 0 0 0 -1 


Forbrydelser vedrørende bevismidler 


Total 101 147 155 185 Total 101 147 155 185 10 / 11 % 

70811 - Dokumentfalsk 557 431 36 1 57 624 484 33 1 76 67 12,0 

70812 - Dokumentfalsk ved anvendelse af check 126 105 8 4 3 40 32 2 0 6 -86 -68,3 

70813 - Dokumentfalsk ved anvendelse af dankort 49 45 3 0 1 17 3 1 0 0 -32 -65,3 

70814 - Dokumentfalsk ved anvendelse af øvrige kontokort 5 4 0 0 0 12 12 0 0 0 7 140,0 

70815 - Dokumentfalsk ved anvendelse af eurochecks 13 12 1 0 0 8 8 0 0 0 -5 -38,5 

70821 - Dokumentsvig 0 0 0 0 0 2 2 0 0 0 2 

70831 - Personelt falsk/misbrug af ægte dokument 84 47 3 0 32 134 77 6 0 49 50 59,5 

70841 - Intellektuelt falsk 0 0 0 0 0 1 1 0 0 0 1 

62 



Brandstiftelse 


Total 101 147 155 185 Total 101 147 155 185 10 / 11 % 

71111 - Brandstiftelse, kvalificeret 4 3 0 1 0 7 6 0 0 0 3 75,0 

71121 - Brandstiftelse, forsætlig 163 141 15 0 7 90 75 4 0 11 -73 -44,8 

71131 - Brandstiftelse, uagtsom 0 0 0 0 0 1 0 0 0 1 1 


Almenfarlige forbrydelser 


Total 101 147 155 185 Total 101 147 155 185 10 / 11 % 

71211 - Sprængning mv./transportulykke 3 2 0 0 1 0 0 0 0 0 -3 

71224 - Forstyrrelse af transportmidler 2 0 0 0 0 1 0 0 0 1 -1 -50,0 

71281 - Salg af narkotika 208 146 14 1 6 194 150 8 0 4 -14 -6,7 

71282 - Smugling m.v. af narkotika 43 10 0 0 14 70 22 0 0 23 27 62,8 

71292 - Udgået 010808. Våben og sprængstof, særdeles farlige 0 0 0 0 0 4 2 2 0 0 4 

71294 - Udgået 5/1-2010 - Våben og sprængstof, under sær.skærp.omst. 2 1 0 0 0 1 1 0 0 0 -1 -50,0 

71296 - Skydevåben, særlig skærpende omstændigheder 102 89 7 2 3 92 79 5 0 1 -10 -9,8 

71297 - Andre særdeles farlige våben eller ekspl. stoffer, sær.skærp.omst. 6 5 1 0 0 2 2 0 0 0 -4 -66,7 

71298 - Andre våben eller eksplosivstoffer, sær.skærp.omst. 2 2 0 0 0 0 0 0 0 0 -2 


Forskellige almenskadelige handlinger 


Total 101 147 155 185 Total 101 147 155 185 10 / 11 % 

71311 - Forstyrrelse af samfærdselsmidlerne 1 0 0 0 1 0 0 0 0 0 -1 

71321 - Ødelæggelse af mindesmærker og lignende 0 0 0 0 0 1 1 0 0 0 1 



Betleri og skadelig erhvervsvirksomhed (hasard) 


Total 101 147 155 185 Total 101 147 155 185 10 / 11 % 

71411 - Betleri/overtrædelse 7 7 0 0 0 4 3 1 0 0 -3 -42,9 

71412 - Betleri/meddelt advarsel (påbud) 17 17 0 0 0 32 32 0 0 0 15 88,2 

71451 - Hasard/væddemål 1 1 0 0 0 1 1 0 0 0 0 0,0 

71461 - Hasard på offentligt sted 4 4 0 0 0 1 1 0 0 0 -3 -75,0 


Forbrydelser i familieforhold 


Total 101 147 155 185 Total 101 147 155 185 10 / 11 % 

72111 - Bigami, den gifte person 1 1 0 0 0 1 1 0 0 0 0 0,0 

72122 - Blodskam iøvrigt 1 1 0 0 0 0 0 0 0 0 -1 

72151 - Unddragelse af forældremyndighed 6 6 0 0 0 12 10 1 0 1 6 100,0 


Forbrydelser mod kønssædeligheden 


Total 101 147 155 185 Total 101 147 155 185 10 / 11 % 

72211 - Voldtægt 44 39 1 2 0 33 27 3 1 1 -11 -25,0 

72215 - Samleje med ulovlig tvang 1 1 0 0 0 0 0 0 0 0 -1 

72222 - Samleje ved udnyttelse af hjælpeløs tilstand 2 1 1 0 0 4 4 0 0 0 2 100,0 

72230 - Samleje med prostitueret under 18 år, - kunde 3 3 0 0 0 3 1 1 0 0 0 0,0 

72231 - Samleje med barn under 15 år 5 3 1 0 1 11 7 0 2 1 6 120,0 

72232 - Samleje med barn under 12 år/skærpende omstændigheder 2 2 0 0 0 4 1 1 0 1 2 100,0 

72235 - Anden kønslig omgang ved vold 5 5 0 0 0 0 0 0 0 0 -5 

72236 - Anden kønslig omgang ved ulovlig tvang 1 1 0 0 0 2 1 1 0 0 1 100,0 

72238 - Anden kønslig omgang med institutionsanbragt 0 0 0 0 0 1 1 0 0 0 1 

72241 - Anden kønslig omgang ved tilsnigelse 0 0 0 0 0 1 1 0 0 0 1 

72242 - Anden kønslig omgang med barn under 15 år 1 1 0 0 0 3 3 0 0 0 2 200,0 

72243 - Anden kønslig omgang med barn under 12 år 3 3 0 0 0 5 2 0 0 3 2 66,7 

72253 - Homoseksualitet i øvrigt 1 1 0 0 0 0 0 0 0 0 -1 

64 



Forbrydelser mod kønssædeligheden (fortsat) 


Total 101 147 155 185 Total 101 147 155 185 10 / 11 % 

72254 - Homoseksualitet ved vold 0 0 0 0 0 1 0 1 0 0 1 

72271 - Rufferi 1 1 0 0 0 13 13 0 0 0 12 

72275 - Fremmelse af utugt 0 0 0 0 0 1 1 0 0 0 1 

72280 - Utugtig foto/filmoptagelse af person under 18 år 1 1 0 0 0 0 0 0 0 0 -1 

72282 - Blufærdighedskrænkelse ved beføling 42 36 2 1 2 53 48 4 0 0 11 26,2 

72283 - Blufærdighedskrænkelse ved blotteri 33 21 5 0 7 50 42 7 0 1 17 51,5 

72284 - Blufærdighedskrænkelse ved beluring 3 3 0 0 0 1 1 0 0 0 -2 -66,7 

72285 - Blufærdighedskrænkelse ved verbal uterlighed og lignende 4 4 0 0 0 3 3 0 0 0 -1 -25,0 

72286 - Blufærdighedskrænkelse ved anden uterlighed 2 2 0 0 0 10 8 2 0 0 8 400,0 

72287 - Blufærdighedskrænkelse i øvrigt 14 11 3 0 0 20 18 1 1 0 6 42,9 

72296 - Børnepornografi 7 5 2 0 0 8 7 0 0 0 1 14,3 

72299 - Børnepornografi - besiddelse af/bekendt med 15 12 1 1 1 11 9 1 0 0 -4 -26,7 


Forbrydelser mod liv og legeme 


Total 101 147 155 185 Total 101 147 155 185 10 / 11 % 

73111 - Manddrab 5 3 0 0 2 13 12 0 0 1 8 160,0 

73112 - Forsøg på manddrab 35 29 4 1 0 33 29 3 0 0 -2 -5,7 

73151 - Uagtsomt manddrab 2 2 0 0 0 2 2 0 0 0 0 0,0 

73152 - Uagtsomt manddrab i forbindelse med færdselsuheld 5 4 0 0 1 2 1 1 0 0 -3 -60,0 


Voldsforbrydelser 


Total 101 147 155 185 Total 101 147 155 185 10 / 11 % 

73241 - Vold 1130 1000 63 11 49 1137 994 67 11 57 7 0,6 

73251 - Kvalificeret vold 212 191 13 0 5 244 226 8 3 5 32 15,1 

73252 - Vold med skade på legeme eller helbred 7 7 0 0 0 5 4 0 0 1 -2 -28,6 

73261 - Kvalificeret vold med grov skade 4 2 2 0 0 4 3 0 0 1 0 0,0 

73262 - Kvalificeret vold med døden til følge 0 0 0 0 0 1 1 0 0 0 1 



Andre forbrydelser mod liv og legeme 


Total 101 147 155 185 Total 101 147 155 185 10 / 11 % 

73315 - Uagtsom betydelig legemsbeskadigelse 1 1 0 0 0 0 0 0 0 0 -1 

73316 - Uagtsom betydelig legemsbeskadigelse i forbindelse med fuh. 5 4 0 0 1 6 4 1 0 1 1 20,0 

73321 - Hensættelse i hjælpeløs tilstand 1 0 0 0 0 2 2 0 0 0 1 100,0 

73341 - Forvoldt fare for liv eller førlighed 34 29 3 1 1 38 32 3 0 1 4 11,8 

73352 - Undladt at hjælpe en person ved ulykke 1 1 0 0 0 0 0 0 0 0 -1 

73353 - Undlader at hjælpe/flugt fra færdselsuheld 2 1 0 0 1 6 6 0 0 0 4 200,0 


Forbrydelser mod den personlige frihed 


Total 101 147 155 185 Total 101 147 155 185 10 / 11 % 

74111 - Ulovlig tvang 10 9 0 0 0 32 25 5 0 1 22 220,0 

74121 - Frihedsberøvelse 7 6 0 0 0 19 17 0 0 1 12 171,4 

74122 - Kvalificeret frihedsberøvelse 2 1 0 0 0 2 1 0 0 1 0 0,0 

74135 - Menneskehandel 5 3 1 0 0 3 3 0 0 0 -2 -40,0 


Freds- og æreskrænkelser 


Total 101 147 155 185 Total 101 147 155 185 10 / 11 % 

74211 - Brud på brevhemmeligheden 2 2 0 0 0 1 1 0 0 0 -1 -50,0 

74212 - Uberettiget adgang til andres gemmer 2 2 0 0 0 0 0 0 0 0 -2 

74213 - Ulovlig aflytning 0 0 0 0 0 2 2 0 0 0 2 

74215 - Uberettiget adgang til EDB-oplysninger 5 3 1 0 0 2 2 0 0 0 -3 -60,0 

74217 - Kode til informationssystem, ulovlig anvendelse af 1 1 0 0 0 0 0 0 0 0 -1 

74221 - Husfredskrænkelse 124 118 2 0 4 136 117 8 0 10 12 9,7 

74255 - Uberettiget videregivelse af billeder 3 3 0 0 0 2 1 1 0 0 -1 -33,3 

74261 - Overtrædelse af advarsel 110 109 0 0 0 45 42 0 0 3 -65 -59,1 

74262 - Begæring om advarsel 63 53 2 2 6 50 35 4 0 4 -13 -20,6 

74263 - Meddelt advarsel (Anvendes ikke til journalisering) 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

74265 - Trussel på livet 227 194 18 0 12 263 216 17 5 18 36 15,9 

74266 - Bombetrusler/telefonbomber 12 8 1 0 3 14 9 1 0 4 2 16,7 

74271 - Offentlig trussel om voldshandlinger 1 1 0 0 0 1 1 0 0 0 0 0,0 

66 



Freds- og æreskrænkelser (fortsat) 


Total 101 147 155 185 Total 101 147 155 185 10 / 11 % 

74274 - Racediskrimination 10 9 0 0 0 10 7 0 0 1 0 0,0 

74281 - Æreskrænkelser 5 5 0 0 0 0 0 0 0 0 -5 


Indbrud i erhvervsvirksomheder 


Total 101 147 155 185 Total 101 147 155 185 10 / 11 % 

75111 - Indbrud i biblioteker 14 10 2 0 2 11 8 3 0 0 -3 -21,4 

75112 - Indbrud i børnehave/vuggestue/fritidshjem 335 282 31 7 15 291 224 40 5 22 -44 -13,1 

75113 - Indbrud i skole 185 150 15 10 10 136 117 12 4 3 -49 -26,5 

75114 - Indbrud i kirke/museum 22 22 0 0 0 35 26 7 2 0 13 59,1 

75115 - Indbrud i kommunekontor/sygesikringskontor 13 6 5 2 0 8 7 0 1 0 -5 -38,5 

75116 - Indbrud i posthus/postkontor 9 8 1 0 0 5 5 0 0 0 -4 -44,4 

75117 - Indbrud i svømmehal/idrætsanlæg og lignende 80 62 2 3 13 71 48 2 4 17 -9 -11,3 

75118 - Indbrud i institution/plejehjem 156 140 11 4 1 123 98 13 4 8 -33 -21,2 

75119 - Indbrud i offentligt kontor/bygning i øvrigt 138 118 12 2 6 134 100 29 2 3 -4 -2,9 

75120 - Indbrud i kaserne (våben/ammunition) 1 0 1 0 0 0 0 0 0 0 -1 

75131 - Indbrud i bankiers/vekselerer og lignende 1 1 0 0 0 6 6 0 0 0 5 500,0 

75132 - Indbrud i biograf/teater 18 15 3 0 0 16 12 2 0 2 -2 -11,1 

75133 - Indbrud i campingplads/vandrehjem 1 1 0 0 0 1 1 0 0 0 0 0,0 

75134 - Indbrud i tankstation/autohandler 39 28 2 0 9 31 19 0 1 11 -8 -20,5 

75135 - Indbrud i privat institution 30 28 0 1 1 9 9 0 0 0 -21 -70,0 

75136 - Indbrud i beboerklub 21 20 1 0 0 22 20 1 0 1 1 4,8 

75139 - Indbrud i privat kontor i øvrigt 402 350 46 3 3 324 295 20 3 6 -78 -19,4 

75140 - Indbrud i selskabslokaler 20 16 3 0 1 17 16 0 1 0 -3 -15,0 

75141 - Indbrud i pengeinstitut 8 6 1 1 0 13 13 0 0 0 5 62,5 

75150 - Indbrud i sportsforretning 15 14 1 0 0 16 15 0 1 0 1 6,7 

75151 - Indbrud i beklædnings- skind-/fodtøjsforretning 134 111 18 4 1 101 83 17 0 0 -33 -24,6 

75152 - Indbrud i kiosk/cigar- og vinhandel 122 99 20 1 2 70 57 9 0 4 -52 -42,6 

75153 - Indbrud i købmand/supermarked/mejeri 96 75 15 1 5 94 76 6 1 11 -2 -2,1 

75154 - Indbrud i radio-/fotoforretning 6 4 1 1 0 9 9 0 0 0 3 50,0 

75155 - Indbrud i urmager/guldsmed 17 15 2 0 0 41 30 10 0 1 24 141,2 

75156 - Indbrud i cafeteria/restaurant 613 524 70 7 11 407 338 46 7 15 -206 -33,6 

75157 - Indbrud i hotel/motel 23 22 0 0 0 16 16 0 0 0 -7 -30,4 



Indbrud i erhvervsvirksomheder (fortsat) 


Total 101 147 155 185 Total 101 147 155 185 10 / 11 % 

75158 - Indbrud i EDB-forretning 12 12 0 0 0 14 11 3 0 0 2 16,7 

75159 - Indbrud i optikerforretning 27 23 4 0 0 24 20 4 0 0 -3 -11,1 

75169 - Indbrud i forretning i øvrigt 628 492 108 8 18 476 375 81 1 19 -152 -24,2 

75170 - Indbrud i våbenlager/-fabrik/-forretning 3 2 0 1 0 2 2 0 0 0 -1 -33,3 

75171 - Indbrud i fabrik 4 3 0 0 1 4 4 0 0 0 0 0,0 

75172 - Indbrud i lager og lignende 89 76 3 0 10 90 79 4 1 6 1 1,1 

75173 - Indbrud i værksted 65 52 3 2 8 65 48 3 0 14 0 0,0 

75174 - Indbrud i tømmerhandel/byggemarked 20 15 1 0 4 17 8 2 0 7 -3 -15,0 

75175 - Indbrud i EDB-virksomhed 14 13 1 0 0 8 7 0 0 1 -6 -42,9 

75179 - Indbrud i virksomhed i øvrigt 493 402 60 7 24 459 385 38 5 30 -34 -6,9 

75181 - Indbrud i apotek 9 9 0 0 0 6 6 0 0 0 -3 -33,3 

75182 - Indbrud i hospital 11 7 4 0 0 13 11 1 0 1 2 18,2 

75183 - Indbrud i lægekonsultation og lignende 98 83 10 0 5 73 49 19 4 1 -25 -25,5 

75184 - Indbrud i øvrigt 366 306 35 5 16 295 231 43 2 16 -71 -19,4 

75191 - Pengeskabstyveri ved skærebrænder 0 0 0 0 0 1 1 0 0 0 1 

75194 - Pengeskabstyveri ved andre måder 19 13 2 0 4 14 11 0 1 2 -5 -26,3 

68 



Indbrud i beboelse mv. 


Total 101 147 155 185 Total 101 147 155 185 10 / 11 % 

75211 - Indbrud i villa og lignende 1781 1356 113 83 226 1638 1273 120 75 167 -143 -8,0 

75212 - Indbrud i lejlighed 3907 3263 573 2 66 3317 2841 427 7 42 -590 -15,1 

75213 - Indbrud i værelse 60 51 4 3 2 64 61 1 2 0 4 6,7 

75214 - Indbrud i skib/båd (fast bemandede) 2 2 0 0 0 0 0 0 0 0 -2 

75215 - Indbrud i nybygning/prøvehus 2 2 0 0 0 3 1 0 0 2 1 50,0 

75216 - Indbrud i skib/båd (lystbåde) 20 17 0 1 2 13 7 0 5 1 -7 -35,0 

75217 - Indbrud i landejendom 0 0 0 0 0 1 0 0 1 0 1 

75311 - Indbrud i fritidshus 61 49 4 2 6 56 47 2 0 7 -5 -8,2 

75312 - Indbrud i garage/udhus 80 52 6 6 16 109 70 10 6 23 29 36,3 

75313 - Indbrud i kælder-/lofts-/pulterrum 987 802 140 2 43 1414 1057 264 0 93 427 43,3 

75314 - Indbrud i campingvogn 7 7 0 0 0 6 5 0 1 0 -1 -14,3 

75315 - Indbrud i kolonihavehus 319 265 16 6 31 423 348 5 3 67 104 32,6 

75331 - Indbrud i arbejdsskur/kontorvogn og lignende. 47 40 3 1 3 45 36 1 1 7 -2 -4,3 

75332 - Indbrud i isbod/pølsebod 11 11 0 0 0 6 6 0 0 0 -5 -45,5 


Tyveri af køretøj 


Total 101 147 155 185 Total 101 147 155 185 10 / 11 % 

75411 - Tyveri af registreret køretøj 128 107 5 1 11 73 52 8 0 7 -55 -43,0 

75421 - Tyveri af knallert 31 27 2 1 1 46 40 1 0 5 15 48,4 

75431 - Tyveri af cykel 135 118 16 0 1 208 175 27 1 5 73 54,1 

75432 - Tyveri af barnevogn/klapvogn 219 173 41 1 4 311 261 45 1 4 92 42,0 

75441 - Tyveri af uregistreret køretøj 29 20 4 2 3 28 16 1 0 9 -1 -3,4 

75442 - Tyveri af skib/båd/fly 38 23 0 4 11 39 26 0 6 6 1 2,6 



Tyveri fra … 


Total 101 147 155 185 Total 101 147 155 185 10 / 11 % 

75511 - Tyveri fra personbil 3903 3212 455 29 201 4048 3407 417 24 195 145 3,7 

75512 - Tyveri fra lastbil/varebil 987 774 81 6 124 877 722 99 6 49 -110 -11,1 

75513 - Tyveri fra motorcykel/scooter 9 8 1 0 0 4 4 0 0 0 -5 -55,6 

75514 - Tyveri fra knallert 9 8 1 0 0 6 5 1 0 0 -3 -33,3 

75515 - Tyveri fra cykel 361 303 55 0 3 368 314 49 0 5 7 1,9 

75516 - Tyveri fra både 59 30 0 10 19 47 25 0 6 16 -12 -20,3 

75519 - Tyveri fra andet køretøj 53 44 3 0 4 44 38 1 0 5 -9 -17,0 

75531 - Tyveri fra automat i møntvaskeri etc. 9 8 1 0 0 6 4 2 0 0 -3 -33,3 

75532 - Tyveri fra benzinautomat 781 743 4 4 30 1311 1160 38 0 113 530 67,9 

75533 - Tyveri fra frimærkeautomat 1 0 1 0 0 0 0 0 0 0 -1 

75534 - Tyveri fra vareautomat 9 8 1 0 0 1 1 0 0 0 -8 -88,9 

75535 - Tyveri fra telefonautomat 1 1 0 0 0 0 0 0 0 0 -1 

75536 - Tyveri fra parkometerautomat 6 6 0 0 0 3 3 0 0 0 -3 -50,0 

75537 - Tyveri fra spilleautomat 7 7 0 0 0 4 3 1 0 0 -3 -42,9 

75551 - Tyveri fra cafeteria/restauration 1719 1652 44 2 18 1628 1566 52 2 6 -91 -5,3 

75552 - Tyveri fra hotel/motel 163 152 4 1 5 220 205 3 0 9 57 35,0 

75553 - Tyveri fra kasseapparat 95 82 8 2 3 127 107 16 1 3 32 33,7 

75560 - Butikstyveri fra andre forretninger 855 437 54 0 361 817 541 54 0 214 -38 -4,4 

75561 - Butikstyveri beklædning/skind/fodtøj 626 570 39 1 15 595 530 55 0 7 -31 -5,0 

75562 - Butikstyveri kiosk/cigar-/vinhandel 195 148 4 1 42 299 252 9 0 38 104 53,3 

75563 - Butikstyveri købmand/supermarked/mejeri 3245 2881 288 8 67 3094 2770 241 4 77 -151 -4,7 

75564 - Butikstyveri radio/fotoforretning 36 25 8 0 3 44 35 6 0 3 8 22,2 

75565 - Butikstyveri urmager/guldsmed 11 9 2 0 0 12 10 2 0 0 1 9,1 

75567 - Tyveri fra udstilling 42 34 7 1 0 35 31 3 0 1 -7 -16,7 

75568 - Tyveri fra møntvaskeri 25 20 1 0 4 20 17 2 0 1 -5 -20,0 

75569 - Tyveri fra andre butikker 335 263 41 0 29 332 274 40 2 15 -3 -0,9 

70 



Tyveri fra … (fortsat) 


Total 101 147 155 185 Total 101 147 155 185 10 / 11 % 

75570 - Butikstyveri, tricktyveri 85 76 8 1 0 123 103 15 1 4 38 44,7 

75572 - Rudeknusningstyveri fra urmager/guldsmed 3 3 0 0 0 4 4 0 0 0 1 33,3 

75579 - Rudeknusningstyveri i øvrigt 11 11 0 0 0 18 15 3 0 0 7 63,6 

75580 - Tyveri, tricktyveri i beboelse 549 403 108 3 35 415 302 90 1 22 -134 -24,4 

75581 - Tyveri fra campingplads 2 2 0 0 0 3 2 0 1 0 1 50,0 

75582 - Tyveri fra garderobe 420 371 33 1 15 427 380 36 1 10 7 1,7 

75583 - Tyveri fra skole/fritidshjem og lignende 380 279 83 3 15 370 290 62 4 13 -10 -2,6 

75584 - Tyveri fra lejlighed/værelse/etageejendom 1005 850 115 7 32 1214 997 182 5 27 209 20,8 

75585 - Tyveri fra villa/landejendom 215 158 23 8 25 185 120 27 13 25 -30 -14,0 

75586 - Tyveri fra kælder og lignende 477 396 58 2 21 486 387 78 2 19 9 1,9 

75587 - Tyveri fra svømmehal/idrætsanlæg/omklædningsrum 376 311 46 1 18 405 323 62 1 19 29 7,7 

75588 - Tyveri fra udhængsskab 0 0 0 0 0 2 1 1 0 0 2 

75589 - Tyveri fra hospitaler/plejehjem 124 98 22 0 4 142 116 22 0 3 18 14,5 

75590 - Tyveri fra fritidshus 33 28 1 1 3 9 7 1 1 0 -24 -72,7 

75591 - Tyveri fra institution 80 64 12 1 3 88 72 12 3 1 8 10,0 

75592 - Tyveri fra kontor 465 389 66 2 7 486 411 61 2 12 21 4,5 

75593 - Tyveri fra kaserne 3 1 0 0 0 2 0 1 0 0 -1 -33,3 

75594 - Tyveri fra byggeplads 165 141 17 1 6 164 143 14 1 5 -1 -0,6 

75595 - Tyveri fra døgnboks 1 0 1 0 0 1 1 0 0 0 0 0,0 

75597 - Tyveri fra pengeautomat 1870 1696 119 5 38 2191 1945 196 0 27 321 17,2 

75598 - Tyveri fra garage/udhus 85 41 4 10 30 75 48 9 7 11 -10 -11,8 

75599 - Tyveri fra andre steder 1773 1484 138 18 118 2391 2064 228 14 75 618 34,9 



Tyveri af … 


Total 101 147 155 185 Total 101 147 155 185 10 / 11 % 

75601 - Tyveri af afgrøder (korn og lignende) 2 0 1 1 0 0 0 0 0 0 -2 

75602 - Tyveri af benzin/olie 285 229 1 1 50 315 138 154 1 21 30 10,5 

75603 - Tyveri af el/gas 10 10 0 0 0 5 4 0 0 1 -5 -50,0 

75604 - Tyveri af forsendelse 78 62 3 2 8 74 65 7 0 1 -4 -5,1 

75605 - Tyveri af husdyr 5 3 1 1 0 6 4 2 0 0 1 20,0 

75606 - Tyveri af nummerplader 2806 2165 233 59 307 4575 3648 413 68 422 1769 63,0 

75607 - Tyveri fra lomme/taske/bagage 14035 12682 913 27 358 18567 17095 1061 22 312 4532 32,3 

75608 - Tyveri af taske/bagage 4771 4307 291 5 156 5304 4819 294 3 171 533 11,2 

75609 - Tyveri i tog/skib/fly/bus 651 507 58 0 70 562 419 51 0 79 -89 -13,7 

75611 - Tyveri i lufthavne 212 2 0 0 207 339 2 0 1 331 127 59,9 

75612 - Tyveri i forbindelse med prostitution 3 3 0 0 0 2 2 0 0 0 -1 -33,3 

75613 - Tyveri på banegårde 170 162 1 0 7 97 88 3 0 6 -73 -42,9 

75614 - Tyveri af narkotika (udover 75181-75183) 1 1 0 0 0 0 0 0 0 0 -1 

75615 - Tyveri i plads 188 117 12 2 57 128 89 12 1 26 -60 -31,9 

75616 - Tyveri i forbindelse med vold 12 12 0 0 0 26 24 2 0 0 14 116,7 

75619 - Tyveri i øvrigt 580 505 43 2 17 615 531 28 3 32 35 6,0 

75621 - Tyveri af våben 1 1 0 0 0 3 1 1 0 0 2 200,0 

75622 - Tyveri af fiskeredskaber/garn og lignende 1 0 0 0 1 1 0 0 0 0 0 0,0 

75623 - Tyveri af metaller (skrot/afklip/afbrænding) 2 2 0 0 0 35 8 26 0 1 33 


Ulovlig omgang med hittegods 


Total 101 147 155 185 Total 101 147 155 185 10 / 11 % 

75701 - Ulovlig omgang med hittegods 165 148 1 0 6 202 178 6 0 12 37 22,4 

72 



Underslæb, bedrageri og mandatsvig 


Total 101 147 155 185 Total 101 147 155 185 10 / 11 % 

76111 - Underslæb/tilegnelse af ting 15 14 1 0 0 10 9 1 0 0 -5 -33,3 

76113 - Underslæb/forbrug af penge 36 26 7 0 3 29 27 2 0 0 -7 -19,4 

76141 - Bedrageri 1091 884 87 4 36 1353 1013 114 3 42 262 24,0 

76142 - Bedrageri checks, overtræk egen konto 11 9 1 1 0 2 2 0 0 0 -9 -81,8 

76143 - Bedrageri - stjålne checks 85 67 9 3 4 29 20 4 0 5 -56 -65,9 

76145 - Bedrageri dankort, overtræk egen konto 48 41 2 0 4 19 12 1 0 5 -29 -60,4 

76146 - Bedrageri øvrige kontokort, egen konto 26 25 0 0 0 14 14 0 0 0 -12 -46,2 

76147 - Bedrageri øvrige kontokort, stjålne 18 14 2 0 0 66 64 1 0 0 48 266,7 

76149 - Bedrageri, stjålne dankort 201 184 8 0 5 143 115 4 0 1 -58 -28,9 

76151 - Databedrageri 373 311 30 2 3 121 74 29 2 9 -252 -67,6 

76171 - Mandatsvig 6 5 0 0 0 18 17 0 0 1 12 200,0 

76173 - Mandatsvig dankort 1 1 0 0 0 1 1 0 0 0 0 0,0 

76181 - Mandatsvig, anvendelse af EDB-materiel 0 0 0 0 0 1 1 0 0 0 1 


Afpresning, åger og skyldnersvig 


Total 101 147 155 185 Total 101 147 155 185 10 / 11 % 

76211 - Afpresning 26 20 2 0 0 37 28 1 0 1 11 42,3 

76221 - Åger 3 3 0 0 0 4 4 0 0 0 1 33,3 

76231 - Skyldnersvig 12 10 0 0 2 9 7 0 0 2 -3 -25,0 



Røveri 


Total 101 147 155 185 Total 101 147 155 185 10 / 11 % 

76311 - Røveri mod pengeinstitut 22 16 5 1 0 11 8 3 0 0 -11 -50,0 

76321 - Særligt farligt røveri mod pengeinstitut 13 11 0 0 2 10 7 3 0 0 -3 -23,1 

76312 - Røveri mod offentlig kontor 4 3 0 0 1 0 0 0 0 0 -4 

76313 - Røveri mod forretning 224 194 22 0 7 163 133 21 0 7 -61 -27,2 

76323 - Særligt farligt røveri mod forretning 51 43 7 0 1 35 31 3 0 0 -16 -31,4 

76314 - Røveri mod tankstation 19 17 0 0 1 18 16 2 0 0 -1 -5,3 

76324 - Særligt farligt røveri mod tankstation 2 2 0 0 0 1 1 0 0 0 -1 -50,0 

76315 - Røveri mod værditransport 3 2 0 0 0 1 1 0 0 0 -2 -66,7 

76317 - Røveri mod person i egen bolig 51 42 8 0 1 44 36 4 0 3 -7 -13,7 

76327 - Røveri - særlig farlig - mod person i egen bolig 1 1 0 0 0 3 1 2 0 0 2 200,0 

76319 - Røveri mod andre 644 573 59 0 10 827 777 42 0 8 183 28,4 

76329 - Særligt farligt røveri mod andre 12 10 2 0 0 14 14 0 0 0 2 16,7 


Skattesvig 


Total 101 147 155 185 Total 101 147 155 185 10 / 11 % 

76401 - Grov skattesvig 31 22 2 0 3 33 30 2 0 1 2 6,5 

76402 - Momssvig/grov 30 26 2 0 1 44 42 1 0 0 14 46,7 

76403 - Svig med EU-midler 7 6 0 0 0 4 1 2 0 1 -3 -42,9 

76404 - Socialbedrageri 9 9 0 0 0 22 16 6 0 0 13 144,4 

76405 - Bedrageri, arbejdsløshedskasse 25 19 6 0 0 26 21 2 1 0 1 4,0 


Hæleri 


Total 101 147 155 185 Total 101 147 155 185 10 / 11 % 

76601 - Hæleri 202 168 8 4 8 251 217 13 4 6 49 24,3 

76602 - Hæleri - groft/forretningsmæssig 8 5 0 0 1 15 10 0 0 1 7 87,5 

76611 - Hæleri med hensyn til narkotika 1 1 0 0 0 0 0 0 0 0 -1 

76612 - Hæleri med hensyn til narkotika - groft 5 3 0 0 0 4 0 0 0 0 -1 -20,0 

76621 - Hæleri med hensyn til våben/ammunition 23 14 4 0 0 15 10 0 0 0 -8 -34,8 

76622 - Hæleri med hensyn til våben/ammunition - groft 21 20 0 0 0 9 8 1 0 0 -12 -57,1 

74 



Hærværk 


Total 101 147 155 185 Total 101 147 155 185 10 / 11 % 

77111 - Hærværk 3781 3184 286 53 258 3484 2849 265 96 268 -297 -7,9 

77112 - Groft hærværk 75 67 5 0 3 129 110 5 7 7 54 72,0 

77114 - Hærværk, graffiti 510 448 35 1 18 540 490 34 2 14 30 5,9 

77115 - Hærværk, groft, graffiti 304 68 0 0 0 72 64 3 0 0 -232 -76,3 

77116 - Hærværk, skærpende omstændighed 3 3 0 0 0 2 2 0 0 0 -1 -33,3 

77119 - Hærværk, groft, graffiti (skærpende omstændighed) 1 1 0 0 0 0 0 0 0 0 -1 

77121 - Hærværk med hensyn til EDB-materiel 1 1 0 0 0 0 0 0 0 0 -1 


Brugstyveri 


Total 101 147 155 185 Total 101 147 155 185 10 / 11 % 

77278 - Brugstyveri af skib/båd/fly 8 6 0 1 1 2 2 0 0 0 -6 -75,0 

77279 - Brugstyveri af påhængskøretøj, registreret knallert m.v. 410 344 23 5 36 505 408 36 10 49 95 23,2 

77281 - Brugstyveri af registreret personbil 1542 1206 198 15 91 1330 1060 163 15 67 -212 -13,7 

77282 - Brugstyveri af registreret lastbil/varebil 272 225 29 3 14 223 178 17 1 24 -49 -18,0 

77283 - Brugstyveri af registreret motorcykel/scooter 192 166 11 2 11 210 185 13 0 12 18 9,4 

77284 - Brugstyveri af udlejningskøretøj 6 6 0 0 0 8 5 1 0 1 2 33,3 

77285 - Brugstyveri af uregistreret personbil 17 14 0 0 2 16 7 2 0 5 -1 -5,9 

77286 - Brugstyveri af uregistreret lastbil/varebil 4 4 0 0 0 7 4 0 0 2 3 75,0 

77287 - Brugstyveri af uregistreret motorcykel/scooter 10 7 2 0 1 15 13 1 0 1 5 50,0 

77289 - Brugstyveri af andet motorkøretøj 67 51 1 3 12 41 27 3 2 9 -26 -38,8 

77311 - Brugstyveri af knallert 31 26 3 0 2 24 16 3 0 5 -7 -22,6 

77411 - Brugstyveri af cykel 157 130 20 0 7 171 148 18 0 3 14 8,9 

77511 - Brugstyveri af andet 56 48 2 0 6 66 54 5 0 6 10 17,9 

77521 - Brugstyveri af EDB-materiel 1 1 0 0 0 0 0 0 0 0 -1 



Selvtægt, svig, vildledende angivelser mv. 


Total 101 147 155 185 Total 101 147 155 185 10 / 11 % 

77621 - Svig, der ikke er bedrageri 1 0 0 0 0 2 2 0 0 0 1 100,0 

77645 - Bortfjernelse uden at betale 5 5 0 0 0 16 14 1 0 1 11 220,0 

77647 - Tilsnigelse af adgang uden at betale 7 7 0 0 0 2 2 0 0 0 -5 -71,4 

77651 - Returkommision 0 0 0 0 0 1 1 0 0 0 1 

77656 - Markedsføringsloven, skærpende omstændigheder 0 0 0 0 0 1 1 0 0 0 1 

77658 - Piratkopiering, særligt skærpende omstændigheder 1 0 0 1 0 0 0 0 0 0 -1 

77685 - Betalingsmiddel/-kort, uberettiget anvendelse, videregivelse 4 2 1 0 0 1 1 0 0 0 -3 -75,0 

77694 - Uagtsomt hæleri 2 1 0 0 0 4 4 0 0 0 2 100,0 


Færdselsuheld 


Total 101 147 155 185 Total 101 147 155 185 10 / 11 % 

80111 - Færdselsuheld med ringe materiel skade med personskade 246 208 27 2 9 255 220 25 0 9 9 3,7 

80112 - Færdselsuheld med ringe materiel skade uden personskade 1795 1521 144 17 112 1549 1333 115 10 91 -246 -13,7 

80113 - Færdselsuheld med betydelig materiel skade med personskade 51 42 5 0 4 37 31 5 1 0 -14 -27,5 

80114 - Færdselsuheld med betydelig materiel skade uden personskade 224 204 10 1 9 210 179 15 0 16 -14 -6,3 

80115 - Færdselsuheld med ingen materiel skade med personkade 57 48 6 1 1 44 37 5 0 2 -13 -22,8 

80116 - Færdselsuheld spirituskørsel m/P-skade 40 32 4 1 3 36 32 2 1 0 -4 -10,0 

80117 - Færdselsuheld spirituskørsel u/P-skade 125 97 12 1 15 110 95 8 1 6 -15 -12,0 

80119 - FUH. Motordrevet køretøj, euforiserende stoffer m/P-skade 4 3 0 0 1 5 3 2 0 0 1 25,0 

80129 - FUH. Motorfører medicin mv. m/P-skade 2 0 1 0 1 2 2 0 0 0 0 0,0 

80132 - Færdselsuheld, motorfører, spirituskørsel, ej betryg. u/P-skade 1 1 0 0 0 1 0 0 0 1 0 0,0 

80139 - FUH. Knallertkører medicin mv. m/P-skade 0 0 0 0 0 1 1 0 0 0 1 

80140 - FUH. Cyklist mv., spirituspåvirket m/P-skade 3 2 1 0 0 4 3 1 0 0 1 33,3 

80144 - FUH. Motorfører, medicin mv. u/P-skade 2 2 0 0 0 1 0 0 0 1 -1 -50,0 

80145 - FUH. Knallertkører, medicin mv. u/P-skade 1 1 0 0 0 0 0 0 0 0 -1 

80146 - FUH. Cyklist mv. spirituspåvirket u/P-skade 1 0 1 0 0 2 2 0 0 0 1 100,0 

80148 - FUH. Motordrevet køretøj, euforiserende stoffer u/P-skade 23 22 1 0 0 11 10 1 0 0 -12 -52,2 

76 



Spirituskørsel (euf. Stoffer, medicin) 


Total 101 147 155 185 Total 101 147 155 185 10 / 11 % 

80201 - Spirituskørsel 948 830 53 9 54 1035 932 41 11 49 87 9,2 

80220 - Sprituskørsel, ej betryggende 2 2 0 0 0 1 1 0 0 0 -1 -50,0 

80239 - (Udgået) Fører af motordrevet køretøj, euforiserende stoffer 468 436 20 1 11 562 532 10 0 20 94 20,1 

80241 - Motorfører, medicin mv. 8 7 1 0 0 6 4 1 1 0 -2 -25,0 

80244 - Fører af motordrevet køretøj, euforiserende stoffer uden recept 0 0 0 0 0 2 2 0 0 0 2 

80245 - Fører af motordrevet køretøj, euforiserende stoffer med recept 0 0 0 0 0 1 1 0 0 0 1 

80261 - Knallertkører, medicin mv. 1 1 0 0 0 0 0 0 0 0 -1 

80271 - Cyklist mv. spirituspåvirket 1 0 0 0 1 1 1 0 0 0 0 0,0 


Øvrige færdselslovsovertrædelser 


Total 101 147 155 185 Total 101 147 155 185 10 / 11 % 

81010 - Manglende agtpågivenhed 331 291 28 1 11 309 264 29 0 16 -22 -6,6 

81020 - Ikke efterkommet anvisning 4460 4128 125 2 205 4729 4435 171 2 121 269 6,0 

81021 - Lyssignal - kørsel frem mod rødt/gult lys 4126 3594 505 3 24 5141 4534 574 1 32 1015 24,6 

81022 - Hastighedsovertrædelse ved forbudstavle 305 293 1 1 10 265 230 1 0 34 -40 -13,1 

81023 - Automatisk trafikkontrol. Hastighedsovertræd. ved forbudstavle 1059 789 0 0 269 1889 1723 0 0 165 830 78,4 

81026 - ATK - Hastighedsovertrædelse, færdselstavle (klip) 165 143 0 0 22 538 520 0 0 16 373 226,1 

81030 - Automatisk trafikkontrol. Lyssignal - mod rødt/gult lys (klip) 0 0 0 0 0 2 1 0 0 1 2 

81032 - Kørsel frem mod rødt lys (klip) 2078 1924 95 2 56 2046 1900 106 1 38 -32 -1,5 

81033 - Kørsel mod kørselsretningen (klip) 314 290 11 3 10 299 286 5 0 8 -15 -4,8 

81034 - Spærrelinier, overskridelse i.f.m. overhaling (klip) 144 114 22 0 8 140 123 8 0 9 -4 -2,8 

81035 - Kørsel i nødspor (klip) 9 4 0 0 5 35 15 0 0 20 26 288,9 

81036 - Overhaling, færdselstavle/afmærkning (klip) 20 19 0 0 1 21 20 0 0 1 1 5,0 

81037 - Vigepligt, færdselstavle/afmærkning (klip) 13 12 0 0 1 13 10 1 2 0 0 0,0 

81038 - Hastighed, færdselstavle (klip) 1415 1336 1 7 68 1155 1069 0 1 85 -260 -18,4 

81040 - Udrykningskørsel 4 4 0 0 0 2 2 0 0 0 -2 -50,0 

81050 - Udgået 190608. Færdselsuheld - ikke opfyldt sine forpligtelser 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

81051 - Forpligtelser ved færdselsuheld § 9, stk. 1 (undlader at standse) 85 77 5 0 3 58 50 8 0 0 -27 -31,8 

81052 - Forpligtelser ved færdselsuheld § 9, stk. 2, nr. 1 (undl. at yde hjælp) 9 7 1 0 1 7 4 3 0 0 -2 -22,2 

81053 - Forpligtelser ved færdselsuheld § 9, stk. 2, nr. 2-6 91 71 12 0 8 86 75 7 1 3 -5 -5,5 

81060 - Forkert placering på vejen 498 459 21 1 17 588 547 35 0 6 90 18,1 

81061 - For kort afstand til forankørende (klip) 23 20 1 0 2 16 16 0 0 0 -7 -30,4 

81062 - Kørsel venstre om helleanlæg mv. (klip) 56 48 7 0 1 50 46 3 0 1 -6 -10,7 



Øvrige færdselslovsovertrædelser (fortsat) 


Total 101 147 155 185 Total 101 147 155 185 10 / 11 % 

81080 - Forkert svingning mv. 42 39 1 0 2 63 55 3 0 5 21 50,0 

81085 - Svingning mv., til fare/unødig ulempe (klip) 29 25 1 0 3 15 14 1 0 0 -14 -48,3 

81090 - Forkert vending, bakning, vognbaneskift 60 52 3 0 5 70 59 6 0 5 10 16,7 

81091 - Vending eller bakning, til fare/ulempe (klip) 48 35 6 0 7 45 32 5 0 8 -3 -6,3 

81092 - Vognbaneskift, igangsæt., placering, stands. til fare/ulempe (klip) 85 82 0 0 3 85 80 2 0 3 0 0,0 

81110 - Kørsel ved busstoppested mv. 4 4 0 0 0 4 4 0 0 0 0 0,0 

81120 - Kørsel ved møde af andre køretøjer 2 2 0 0 0 2 1 1 0 0 0 0,0 

81130 - Kørsel ved overhaling 8 6 1 0 1 8 7 1 0 0 0 0,0 

81131 - Overhaling, kørsel ved (klip) 245 227 8 0 10 221 205 8 0 7 -24 -9,8 

81135 - Overhaling, øget hastighed (klip) 0 0 0 0 0 2 2 0 0 0 2 

81140 - Vognbaneskift, forbud mod (klip) 8 8 0 0 0 12 11 1 0 0 4 50,0 

81150 - Overtrådt forbud mod overhaling 2 2 0 0 0 2 2 0 0 0 0 0,0 

81152 - Overhaling, forbud mod (klip) 15 11 4 0 0 9 8 1 0 0 -6 -40,0 

81155 - Overhaling, ved fodgængerfelt (klip) 3 3 0 0 0 4 4 0 0 0 1 33,3 

81170 - Vigepligtsforseelse 176 148 14 2 12 198 173 16 1 8 22 12,5 

81171 - Vigepligt, ubetinget, afmærkning (klip) 101 92 5 1 3 98 86 6 1 5 -3 -3,0 

81172 - Vigepligt, ubetinget, udkørsel (klip) 57 49 7 1 0 61 45 10 0 6 4 7,0 

81173 - Vigepligt, højre (klip) 8 8 0 0 0 11 11 0 0 0 3 37,5 

81174 - Svingning, ej sket uden ulempe (klip) 182 155 16 3 8 164 141 19 0 4 -18 -9,9 

81190 - Forpligtelser overfor gående 59 54 4 1 0 40 34 5 0 1 -19 -32,2 

81210 - Standsning og parkering 185 161 13 0 11 160 135 17 1 7 -25 -13,5 

81220 - Signal- og tegngivning g g 

198 176 10 4 8 210 185 19 1 5 12 6,1 

81230 - Forkert lygteføring, manglende afmærkning 830 773 50 2 5 666 584 74 1 7 -164 -19,8 

81250 - Cykel- og motorløb 0 0 0 0 0 2 1 0 0 1 2 

81252 - Kap- og væddekørsel (klip) 3 3 0 0 0 7 7 0 0 0 4 133,3 

81260 - Generende/forstyrrende kørsel 73 62 2 1 8 96 91 1 0 4 23 31,5 

81265 - Overtrådt hastighedsbestemmelse, § 41 26 19 1 0 6 29 26 2 0 1 3 11,5 

81270 - Overtrådt hastighedsbestemmelse, § 42 og § 43a 385 353 1 2 27 252 239 3 0 10 -133 -34,5 

81271 - Automatisk trafikkontrol. Hastighedsovertrædelser 31507 27735 2537 175 1050 32039 28800 1841 372 1016 532 1,7 

81273 - Automatisk trafikkontrol. Hastighedsovertrædelser 2 0 0 0 2 1 1 0 0 0 -1 -50,0 

81274 - ATK - Hastighedsovertrædelse (klip) 3788 3389 255 19 122 3562 3266 162 51 82 -226 -6,0 

81278 - Hastighed, generelle (klip) 2000 1783 2 15 200 1268 1195 6 5 62 -732 -36,6 

81279 - Hastighed, køretøjsbestemt (klip) 6 4 0 0 2 7 5 0 1 1 1 16,7 

81290 - Kørsel på motorvej mv. 12 4 0 0 8 29 14 0 0 15 17 141,7 

81330 - Særlige regler for cyklister 1009 948 50 1 10 1520 1408 107 0 5 511 50,6 

81340 - Særlige regler for knallertkørsel 599 478 38 20 63 498 407 45 10 36 -101 -16,9 

81370 - Særlige regler for motorcykelkørsel 3 3 0 0 0 1 1 0 0 0 -2 -66,7 

78 





Total 101 147 155 185 Total 101 147 155 185 10 / 11 % 

81391 - Spirituskørsel, manglende hindring af 1 1 0 0 0 7 4 1 1 1 6 600,0 

81395 - Mobiltelefon mv., brug af 11049 9763 838 19 427 10146 9025 657 29 433 -903 -8,2 

81397 - ATK - Mobiltelefon, brug af håndholdt 182 160 12 1 9 208 184 12 3 9 26 14,3 

81407 - Kørsel uden førerret til traktor/motorredskab 1 1 0 0 0 1 1 0 0 0 0 0,0 

81408 - Kørsel uden førerret til reg.pligtig knallert 50 40 4 1 5 36 30 4 0 2 -14 -28,0 

81409 - Kørsel uden førerret til motorkøretøj 2834 2544 125 14 66 2503 2296 115 5 83 -331 -11,7 

81410 - Kørekort, ej medbragt kørekort eller nægte at forevise 3144 2919 130 20 73 2348 2171 95 9 72 -796 -25,3 

81411 - Kørsel trods nægtelse af kørekort 4 4 0 0 0 1 1 0 0 0 -3 -75,0 

81412 - Kørsel uden førerret, - har kørekort men ej til kategori 95 87 5 0 3 91 84 1 0 6 -4 -4,2 

81415 - Kørsel uden erhvervsmæssig førerret 10 10 0 0 0 17 11 0 0 5 7 70,0 

81416 - Kørsel uden førerret - bus 2 2 0 0 0 0 0 0 0 0 -2 

81420 - Inddragelse af kørekort - utilfredsst. helbred 38 1 0 0 1 41 0 0 0 0 3 7,9 

81422 - Inddragelse af kørekort - euf.stoffer 0 0 0 0 0 2 0 0 0 0 2 

81423 - Inddragelse af kørekort - mangl.kørefærdighed 145 1 0 0 0 181 0 0 0 0 36 24,8 

81424 - Inddragelse af kørekort - falsk udenlandsk 2 0 0 0 0 0 0 0 0 0 -2 

81425 - Inddragelse af kørekort, ej mødt til kontrollerende prøve 243 7 4 0 0 201 6 1 0 1 -42 -17,3 

81426 - Kørekort nægtet, - sygdom, ædruelighed, stof 12 0 0 0 0 15 0 0 0 0 3 25,0 

81427 - Kørekort/erhverv nægtet, strafbare forhold 17 0 0 0 0 9 0 0 0 0 -8 -47,1 

81430 - Øvelseskørsel 0 0 0 0 0 1 1 0 0 0 1 

81440 - Ikke opfyldt oplysningspligt mv. 778 709 31 3 16 753 668 39 1 30 -25 -3,2 

81445 - Lille knallert, ej lovlig, 40-42 km/t 5 1 0 1 3 10 8 0 0 2 5 100,0 

81446 - Lille knallert, ej lovlig, 43 km/t eller derover 187 132 4 15 36 226 173 8 9 36 39 20,9 

81447 - Stor knallert, ej lovlig, 60-63 km/t 4 3 1 0 0 2 2 0 0 0 -2 -50,0 

81448 - Stor knallert, ej lovlig, 64 km/t eller derover 22 19 0 0 3 17 16 1 0 0 -5 -22,7 

81449 - Knallert, ej lovlig, konstruktiv ændret/hastighedsforøgelse 40 28 1 1 10 25 23 0 0 2 -15 -37,5 

81450 - Mangler ved køretøj (udstyrsbekendtgørelsen) 1470 1303 72 15 79 1269 1160 48 2 59 -201 -13,7 

81451 - Hastighedsbegrænser, ændring/manglende 3 3 0 0 0 0 0 0 0 0 -3 

81490 - Tilkobling og slæbning 6 4 0 0 2 1 1 0 0 0 -5 -83,3 

81510 - Manglende registrering 584 518 30 4 30 536 476 33 2 25 -48 -8,2 

81520 - Overtrådt registreringsbekendtgørelsen 647 588 26 3 27 607 543 37 6 18 -40 -6,2 

81522 - ATK - Registreringsbekendtgørelse (manglende nummerplade) 5 4 0 0 1 12 9 0 1 2 7 140,0 

81550 - Ulovlig kørsel med udenlandsk køretøj 127 118 5 0 4 85 77 3 0 5 -42 -33,1 

81560 - Ikke brug af sikkerhedssele 7115 6541 370 16 186 5161 4716 251 12 181 -1954 -27,5 

81562 - ATK - Sikkerhedssele, ikke brug af 42 31 4 0 7 29 26 2 0 1 -13 -31,0 

81565 - (Udgået) Sikkerhedsudstyr, ikke fyldt 15 år (klip) 292 264 12 4 12 255 234 15 2 4 -37 -12,7 

81566 - Befordring af børn uden særligt sikkerhedsudstyr (klip) 102 85 4 2 11 78 67 5 0 6 -24 -23,5 

81567 - Befordring af børn i øvrigt (klip) 8 7 0 0 1 3 2 0 0 1 -5 -62,5 





Total 101 147 155 185 Total 101 147 155 185 10 / 11 % 

81568 - (Udgået) Befordring af børn u. 15 år på forsæde (klip) 12 12 0 0 0 7 6 0 0 1 -5 -41,7 

81569 - Befordring af børn (klip) 9 7 0 0 2 11 10 0 0 1 2 22,2 

81570 - Ikke brug af styrthjelm 589 495 34 13 46 519 446 31 11 31 -70 -11,9 

81574 - (Udgået) Styrthjelm, 5-14 år uden sikkerhedssele (klip) 7 7 0 0 0 2 2 0 0 0 -5 -71,4 

81580 - Forkert belæsning af køretøj 22 21 0 0 1 25 23 1 0 1 3 13,6 

81581 - Overtrædelse ved national/international transport af farligt gods 10 10 0 0 0 16 15 0 0 1 6 60,0 

81590 - Forkerte dimensioner for køretøj 7 5 1 0 1 8 7 0 0 1 1 14,3 

81611 - Overlæs, totalvægt 48 47 0 0 1 76 76 0 0 0 28 58,3 

81630 - Blokvognskørsel 1 1 0 0 0 4 4 0 0 0 3 300,0 

81640 - Forurening af vej mv. 0 0 0 0 0 5 5 0 0 0 5 

81670 - Ikke tegnet forsikring 392 345 23 2 21 435 386 24 4 21 43 11,0 

81685 - Frakendelsestid - kørsel i 885 770 42 2 71 973 861 59 5 35 88 9,9 

81810 - Konfiskation af motorkøretøj 1 0 1 0 0 0 0 0 0 0 -1 

81811 - Konfiskation af stor eller lille knallert 0 0 0 0 0 1 0 0 0 1 1 

81880 - Handlinger i udlandet 0 0 0 0 0 1 0 0 0 0 1 

81990 - Overtrådt andre regler i færdselsloven 278 236 15 0 7 207 184 17 0 4 -71 -25,5 

80 



Særlove 


Total 101 147 155 185 Total 101 147 155 185 10 / 11 % 

84110 - Lov om euforiserende stoffer 4543 4064 75 12 367 5184 4661 78 11 413 641 14,1 

84111 - Lov om euforiserende stoffer (Salg) 861 831 13 3 11 854 798 14 2 30 -7 -0,8 

84120 - Retsplejeloven 12 10 1 0 0 13 11 0 0 0 1 8,3 

84121 - Optage/transmittere billeder, lyd og tekst. 1 0 1 0 0 2 2 0 0 0 1 100,0 

84129 - Retsplejeloven, nægter at opgive navn 92 83 4 0 5 113 101 7 0 5 21 22,8 

84130 - Udlændingeloven i øvrigt, strafferetlig 1299 747 21 1 521 709 529 37 6 130 -590 -45,4 

84136 - Udgået 280910. Udlændingeloven/adgang til landet v/urigtige opl. 10 9 1 0 0 0 0 0 0 0 -10 

84137 - Udlændingeloven § 59, Ulovligt arbejde / arbejdsgivere 137 133 3 0 0 134 116 8 0 8 -3 -2,2 

84140 - Udlændingeloven § 59, stk. 1, nr. 3, adgang til DK v. urigtig opl. mv. 0 0 0 0 0 3 3 0 0 0 3 

84141 - Udlændingeloven § 59 b, overtrædelse af meddelt indrejseforbud 37 28 4 0 5 200 169 6 0 25 163 440,5 

84142 - Udlændingeloven § 59, stk. 1, nr. 2, ulovligt ophold 129 55 2 0 72 569 221 23 2 322 440 341,1 

84143 - Udlændingeloven § 59, Menneskesmugling 3 2 0 0 1 6 3 0 0 2 3 100,0 

84145 - Udlændingeloven § 59 A, transportøransvar 48 0 0 0 48 43 0 0 0 42 -5 -10,4 

84146 - Udgået 280910. Udlændingeloven / overtr. af med. indrejseforbud 108 84 6 0 18 1 1 0 0 0 -107 -99,1 

84148 - Udgået. Udlændingeloven / meddelt indrejseforbud 159 49 0 0 107 443 35 0 0 407 284 178,6 

84152 - Udlændingeloven § 59, stk. 7, nr. 5, bistand ved ulovligt ophold 2 2 0 0 0 12 8 0 2 2 10 500,0 

84153 - Udlændingeloven § 59, stk. 7, nr. 6, bistand ved ulovligt arbejde 2 2 0 0 0 3 3 0 0 0 1 50,0 

84157 - Udgået 280910. Udlændingeloven § 59, ulovligt ophold 338 127 7 0 200 2 1 0 0 0 -336 -99,4 

84160 - Udlændingeloven § 59, ulovligt arbejde/arbejdstagere 242 231 2 0 6 242 215 14 0 8 0 0,0 

84170 - Udgået 9/12-2008, Lov om våben og eksplosivstof 1 1 0 0 0 1 1 0 0 0 0 0,0 

84171 - Våbenloven, skydevåben 63 42 2 7 10 42 36 3 1 2 -21 -33,3 

84172 - Våbenloven, § 4, stk. 1, kniv på offentligt sted 360 325 11 1 22 467 416 19 2 30 107 29,7 

84173 - Våbenloven, anden overtrædelse med kniv 130 103 10 4 12 116 89 6 1 20 -14 -10,8 

84174 - Våbenloven, i øvrigt 505 410 21 9 59 540 426 32 5 72 35 6,9 

84190 - Sprængstof, Lov om våben og eksplosivstof 3 3 0 0 0 5 4 1 0 0 2 66,7 

84201 - Fyrværkeriloven 67 65 0 0 2 59 51 2 1 4 -8 -11,9 

84210 - Brandlovgivningen/beredskabsloven 123 104 15 1 3 105 91 11 1 2 -18 -14,6 

84215 - Brandsikringslovgivningen 1 1 0 0 0 2 2 0 0 0 1 100,0 



Særlove (fortsat) 


Total 101 147 155 185 Total 101 147 155 185 10 / 11 % 

84220 - Ordensbekendtgørelsen - sikring af den offentlige orden m.v. 2223 2116 50 14 43 2200 2087 53 5 55 -23 -1,0 

84221 - Ordensbekendtgørelsen - sikring af den off. orden (Pornoudstilling) 13 12 0 0 1 8 7 0 0 1 -5 -38,5 

84222 - Ordensbekendtgørelsen - midlertidige foranstalt./meddelt påbud 54 54 0 0 0 7 7 0 0 0 -47 -87,0 

84223 - Ordensbekendtgørelsen - midlertidige foranstalt./overtr. af påbud 341 341 0 0 0 71 71 0 0 0 -270 -79,2 

84224 - Ordensbekendtgørelsen - zoneforbud (meddelt forbud) 35 35 0 0 0 49 49 0 0 0 14 40,0 

84225 - Ordensbekendtgørelsen - zoneforbud (overtrædelse af forbud) 274 274 0 0 0 217 217 0 0 0 -57 -20,8 

84226 - Ordensbekendtgørelsen, skærp. omst. (grov forstyr. af ro og orden) 1 1 0 0 0 6 5 0 0 1 5 500,0 

84242 - Vejlov, rådighed over gadeareal 45 44 1 0 0 52 52 0 0 0 7 15,6 

84250 - Radiospredningsloven 0 0 0 0 0 1 1 0 0 0 1 

84255 - Lov om radiokommunikation 0 0 0 0 0 2 1 1 0 0 2 

84260 - Folkeregisterlov 31 28 1 0 0 21 19 0 0 0 -10 -32,3 

84261 - Lov om personnavne 1 1 0 0 0 2 1 1 0 0 1 100,0 

84265 - Persondataloven, Lov om behandling af personoplysninger 3 3 0 0 0 2 2 0 0 0 -1 -33,3 

84310 - Lov om Danmarks Statistik 86 77 5 1 3 88 73 9 0 6 2 2,3 

84320 - Postlovgivningen 0 0 0 0 0 6 6 0 0 0 6 

84340 - Lov om vagtvirksomhed 1 1 0 0 0 3 2 0 0 1 2 200,0 

84360 - Lov om hvidvaskning af penge 1 1 0 0 0 0 0 0 0 0 -1 

84375 - Karantæne ved idrætsbegivenheder, forberedelse af forbud 1 1 0 0 0 22 21 0 0 0 21 

84377 - Karantæne ved idrætsbegivenheder, overtrædelse af forbud 4 3 0 0 1 4 4 0 0 0 0 0,0 

84385 - Bortvisning/forbud, begæring om 1 1 0 0 0 1 1 0 0 0 0 0,0 

84386 - Bortvisning/forbud/tilhold, begæring om 3 2 0 0 1 5 5 0 0 0 2 66,7 

84389 - Bortvisning - Overtrædelse af meddelt forbud 1 1 0 0 0 1 1 0 0 0 0 0,0 

84410 - Køretøjer - syn ikke efterkommet 36 27 6 2 1 34 33 1 0 0 -2 -5,6 

84990 - Andre strafferetslige særlove 40 32 4 0 0 29 28 0 0 0 -11 -27,5 

82 



Skatte- og afgiftslove 


Total 101 147 155 185 Total 101 147 155 185 10 / 11 % 

85110 - Kildeskatteloven 12 12 0 0 0 16 15 1 0 0 4 33,3 

85130 - Skattekontrolloven 39 30 4 0 3 33 28 1 0 0 -6 -15,4 

85150 - Lov om almindelig omsætningsafgift 45 39 3 0 3 30 25 3 0 0 -15 -33,3 

85170 - Afgiftslove for drikkevarer, tobak, benzin 51 36 12 0 1 35 27 2 0 1 -16 -31,4 

85190 - Registreringsafgiftsloven 112 95 6 0 7 94 86 5 0 3 -18 -16,1 

85210 - Vægtafgiftsloven 6 6 0 0 0 10 10 0 0 0 4 66,7 

85250 - Toldloven 135 15 0 0 120 191 13 0 0 178 56 41,5 

85990 - Andre skatte- og afgiftslove mv. 103 77 6 0 18 184 158 17 0 2 81 78,6 


Sundheds- og sociallove 


Total 101 147 155 185 Total 101 147 155 185 10 / 11 % 

86110 - Serviceloven, Lov om social service 0 0 0 0 0 1 0 1 0 0 1 

86170 - Veterinærlovgivningen 0 0 0 0 0 1 1 0 0 0 1 

86210 - Levnedsmiddellovgivningen 399 350 33 2 12 303 267 25 1 10 -96 -24,1 

86240 - Lægemiddelloven 67 29 2 0 34 95 39 1 0 54 28 41,8 

86245 - Lov om forbud mod visse dopingmidler 243 107 5 2 124 251 90 6 1 150 8 3,3 

86251 - Lov om autorisation af sundhedspersoner, læger 6 5 1 0 0 1 0 1 0 0 -5 -83,3 

86271 - Lov om autorisation af sundhedspersoner, sygeplejersker 1 1 0 0 0 1 1 0 0 0 0 0,0 

86320 - Lov om tatoveringer 1 1 0 0 0 4 2 0 0 0 3 300,0 

86990 - Andre sundsheds- og sociallove 6 6 0 0 0 1 1 0 0 0 -5 -83,3 


Bygge- og boliglove 


Total 101 147 155 185 Total 101 147 155 185 10 / 11 % 

87110 - Bolig- og bygningslovgivningen 18 6 4 0 8 26 16 6 0 4 8 44,4 

87130 - Lejeloven 0 0 0 0 0 1 1 0 0 0 1 



Miljølove 


Total 101 147 155 185 Total 101 147 155 185 10 / 11 % 

88110 - Miljøloven 58 49 6 1 1 82 70 3 0 3 24 41,4 

88115 - Havmiljøloven, olieforurening 2 2 0 0 0 1 1 0 0 0 -1 -50,0 

88130 - Naturbeskyttelsesloven 52 37 1 8 6 66 39 5 14 8 14 26,9 

88131 - Washingtonkonvention - truede dyr/planter 66 0 0 0 65 78 3 0 0 73 12 18,2 

88210 - Mark- og vejfredloven 232 228 1 0 3 208 205 0 2 1 -24 -10,3 

88230 - Kemikalieloven 1 1 0 0 0 2 0 0 0 2 1 100,0 

88250 - Landbrugsloven 2 1 0 0 0 1 0 0 1 0 -1 -50,0 

88990 - Andre love vedrørende miljø 88 81 5 0 2 120 111 9 0 0 32 36,4 


Love vedrørende dyr, jagt mv. 


Total 101 147 155 185 Total 101 147 155 185 10 / 11 % 

89110 - Dyreværnsloven 9 7 0 0 2 16 11 0 2 3 7 77,8 

89130 - Jagtloven 1 0 0 1 0 0 0 0 0 0 -1 

89150 - Hundeloven, forberedelse af pålæg 13 10 3 0 0 20 14 1 1 4 7 53,8 

89152 - Hundeloven, overtrædelse af , samt overtrædelse af pålæg 154 115 8 6 25 166 142 4 6 14 12 7,8 

89170 - Fiskerilovgivningen 4 4 0 0 0 3 2 0 0 0 -1 -25,0 

84 



Love vedrørende arbejde, transport mv. 


Total 101 147 155 185 Total 101 147 155 185 10 / 11 % 

90111 - Arbejdsskadeforsikringsloven 39 30 8 0 1 54 41 9 1 3 15 38,5 

90130 - Søloven 7 4 0 0 0 7 3 0 0 2 0 0,0 

90132 - Lodslov 2 1 0 0 0 2 1 0 0 0 0 0,0 

90140 - Tilsyn med skibe 0 0 0 0 0 3 3 0 0 0 3 

90150 - Luftfartsloven 45 12 0 0 29 10 1 0 0 9 -35 -77,8 

90170 - Jernbaneloven 292 287 3 0 2 274 265 7 0 2 -18 -6,2 

90180 - Lov om hyrekørsel 452 378 10 0 63 332 308 4 0 20 -120 -26,5 

90190 - Lov om godstransport 24 20 0 0 4 59 58 0 0 1 35 145,8 

90195 - Carbotagekørsel, overtrædelse 1 1 0 0 0 4 4 0 0 0 3 300,0 

90201 - Lov om buskørsel 17 15 1 0 1 18 13 0 0 5 1 5,9 

90205 - Udrykningskørsel, bekendtgørelse om 2 2 0 0 0 0 0 0 0 0 -2 

90211 - Bemandingslov 32 32 0 0 0 16 16 0 0 0 -16 -50,0 

90230 - Ferieloven 172 153 10 0 6 153 114 31 1 6 -19 -11,0 

90260 - Lov om arbejdsformidling 9 8 0 0 1 5 2 0 1 2 -4 -44,4 

90265 - Udstationering af lønmodtagere m.v., lov om 0 0 0 0 0 10 10 0 0 0 10 

90270 - Lov om arbejdsmiljø 64 52 5 0 6 103 78 11 2 12 39 60,9 

90275 - Lov om røgfri miljøer, rygepolitik 1 1 0 0 0 0 0 0 0 0 -1 

90310 - Uautoriseret indgreb i kontrolapp. - fører, Rådsforord. 3821/85 3 3 0 0 0 2 1 0 0 1 -1 -33,3 

90311 - Uautoriseret indgreb i kontrolapp. - arb.giver, Rådsforord. 3821/85 3 3 0 0 0 2 1 0 0 1 -1 -33,3 

90312 - Kontrolapperat - fører, Rådsforordning 3821/85 142 126 9 0 5 161 142 1 0 5 19 13,4 

90313 - Kontrolapperat - arbejdsgiver, Rådsforordning 3821/85 170 143 10 0 12 200 171 3 0 10 30 17,6 

90332 - Køre- hviletid - fører, Rådsforordning nr. 561/2006 76 58 2 0 12 161 138 0 2 1 85 111,8 

90333 - Køre- hviletid - arb.giver, Rådsforordning nr. 561/2006 89 65 2 0 15 187 163 0 0 0 98 110,1 

90334 - Køre- hviletid over 30% - fører, Rådsforordning nr. 561/2006 26 19 0 0 3 32 30 0 0 0 6 23,1 

90400 - Piratkopiering 0 0 0 0 0 3 2 1 0 0 3 

90430 - Modulvogntog, færdselsområde - bkg. 1057 § 3 1 1 0 0 0 0 0 0 0 0 -1 

90990 - Andre love vedrørende arbejde, transport mv. 27 26 1 0 0 24 20 4 0 0 -3 -11,1 



Selskabs- og firmalovgivningen mv. 


Total 101 147 155 185 Total 101 147 155 185 10 / 11 % 

91110 - Aktieselskabsloven 1 1 0 0 0 2 2 0 0 0 1 100,0 

91130 - Anpartsselskabsloven 2 2 0 0 0 62 59 1 0 2 60 

91170 - Bogføringsloven 1 1 0 0 0 16 12 2 0 2 15 

91190 - Markedsføringsloven 20 17 1 2 0 11 8 3 0 0 -9 -45,0 

91191 - Udgået 300409. Mønsterbeskyttelse/ophavsret 1 1 0 0 0 0 0 0 0 0 -1 

91270 - Valutalovgivningen 0 0 0 0 0 1 0 0 0 1 1 

91280 - Bank- og sparekasselov 1 1 0 0 0 0 0 0 0 0 -1 

91990 - Andre love vedrørende selskabs- og firmalovgivning. 5 3 1 0 0 24 19 2 1 1 19 380,0 


Love vedrørende forsvaret og lignende 


Total 101 147 155 185 Total 101 147 155 185 10 / 11 % 

92130 - Værnepligtsloven 238 194 27 0 0 143 119 20 0 0 -95 -39,9 

92150 - Lov om værnepligtiges anvendelse til civilt arbejde 0 0 0 0 0 2 2 0 0 0 2 

92190 - Civilt beredskab/beredskabsloven 3 3 0 0 0 2 1 0 0 0 -1 -33,3 


Love vedrørende offentlige forsyninger 


Total 101 147 155 185 Total 101 147 155 185 10 / 11 % 

93110 - El - lovgivningen 48 37 3 0 8 19 17 1 0 1 -29 -60,4 

93130 - Gaslovgivningen 10 8 2 0 0 30 22 5 0 2 20 200,0 

93990 - Andre love vedrørende offentlige forsyninger 1 0 0 1 0 1 1 0 0 0 0 0,0 

86 



Love vedrørende spil, bevillinger, næring mv. 


Total 101 147 155 185 Total 101 147 155 185 10 / 11 % 

94110 - Restaurationsloven 217 207 3 0 7 265 252 9 0 4 48 22,1 

94111 - Restaurationsloven, nattesæde 29 29 0 0 0 17 17 0 0 0 -12 -41,4 

94112 - Restaurationsloven, ulovlig udskænkning 21 19 2 0 0 20 17 3 0 0 -1 -4,8 

94114 - Restaurationsloven/meddelt forbud 443 438 0 0 5 459 448 3 0 8 16 3,6 

94115 - Restaurationsloven/overtrædelse af forbud 46 44 1 0 1 46 45 0 0 1 0 0,0 

94121 - Alkohol, salg til unge under 16 år 1 0 0 0 1 0 0 0 0 0 -1 

94128 - Tobak, salg t/unge under 18 år 0 0 0 0 0 1 0 0 0 1 1 

94130 - Næringsloven 38 34 3 0 0 42 34 6 0 2 4 10,5 

94250 - Medieansvarsloven (presselov) 0 0 0 0 0 1 1 0 0 0 1 

94270 - Lov om offentlige indsamlinger 3 3 0 0 0 1 1 0 0 0 -2 -66,7 

94990 - Andre love vedr. spil, bevilling, næring mv. 8 6 1 0 1 12 11 1 0 0 4 50,0 


Sager fra udlandet 


Total 101 147 155 185 Total 101 147 155 185 10 / 11 % 

99980 - SIS/Schengen/efterlyst genstand tilstede 82 16 4 0 61 73 21 2 0 48 -9 -11,0 

99981 - SIS/Schengen/uønsket udlænding 22 3 0 0 19 15 0 0 0 15 -7 -31,8 

99982 - SIS/Schengen/efterlyst person antruffet 89 10 1 0 77 63 9 2 0 51 -26 -29,2 

99991 - Eftersøgning/kriminel fra norden 4 1 1 0 1 0 0 0 0 0 -4 

99992 - Eftersøgning/missing g g person/fra udlandet 1 0 0 0 1 0 0 0 0 0 -1 

99993 - Eftersøgning/kriminel resten af udlandet 6 2 0 0 3 5 1 0 0 2 -1 -16,7 

99996 - Sager fra udlandet, særlovgivning 240 7 1 0 0 169 2 0 0 0 -71 -29,6 

99997 - Sager fra udlandet, straffelov 131 29 1 0 11 147 24 0 0 19 16 12,2 



Hændelser / udrykninger 


Total 101 147 155 185 Total 101 147 155 185 10 / 11 % 

61010 - Alarmcentral (112) 2 2 0 0 0 1 1 0 0 0 -1 -50,0 

61019 - Boksalarm 8 8 0 0 0 13 13 0 0 0 5 62,5 

61020 - Boksalarm/teknisk fejl 5 4 0 0 1 8 6 1 0 1 3 60,0 

61030 - Boksalarm/personalefejl 6 6 0 0 0 3 2 1 0 0 -3 -50,0 

61039 - Overfaldsalarm 946 830 81 4 31 759 656 77 5 21 -187 -19,8 

61040 - Overfaldsalarm/teknisk fejl 76 60 5 4 7 78 71 4 1 2 2 2,6 

61050 - Overfaldsalarm/personalefejl 253 211 18 7 17 236 206 17 1 12 -17 -6,7 

61060 - Tyverialarm 572 479 65 7 21 463 385 52 5 21 -109 -19,1 

61070 - Tyverialarm/teknisk fejl 54 52 0 0 2 77 71 4 0 2 23 42,6 

61080 - Tyverialarm/personalefejl 45 37 4 0 4 52 45 6 0 1 7 15,6 

61089 - Brandalarm 93 56 8 0 29 62 44 6 0 12 -31 -33,3 

61090 - Brandalarm/teknisk fejl 71 3 1 1 66 60 11 0 0 49 -11 -15,5 

61095 - Brandalarm/personlefejl 13 0 0 0 13 16 0 0 0 16 3 23,1 

61100 - Brandalarm/falsk - hændelse uden sag 16 12 1 0 3 26 21 2 0 3 10 62,5 

61151 - Søredning 1 0 0 0 1 3 2 0 1 0 2 200,0 

61160 - Udrykningskørsel, meddelelse om 6 6 0 0 0 6 4 1 0 1 0 0,0 

61190 - Alarm i øvrigt 318 174 5 3 136 223 122 7 2 92 -95 -29,9 

61200 - Assistance 243 102 6 3 126 247 97 4 1 141 4 1,6 

61211 - Assistance egen kreds (Efterforskning) 123 93 8 0 20 135 109 8 0 15 12 9,8 

61212 - Assistance egen kreds (Beredskab) 144 114 5 0 24 183 157 9 0 16 39 27,1 

61213 - Assistance egen kreds (Lokalpoliti) 9 8 1 0 0 10 9 0 0 1 1 11,1 

61214 - Assistance egen kreds (Anklagemyndighed g 

5 4 1 0 0 17 16 0 0 1 12 240,0 

61215 - Assistance egen kreds - understation 14 10 1 0 3 3 3 0 0 0 -11 -78,6 

61230 - Assistance egen kreds - i øvrigt 124 95 4 0 24 293 249 4 0 39 169 136,3 

61235 - Assistance til fremmed kreds 292 170 14 2 85 265 135 8 0 108 -27 -9,2 

61240 - Assistance kommunal myndighed 32 21 3 0 8 30 28 0 0 2 -2 -6,3 

61245 - Assistance anden off. myndighed 169 100 13 1 49 112 77 12 0 21 -57 -33,7 

61255 - Assistance redningskorps/brandvæsen 61 51 8 0 2 62 55 4 0 3 1 1,6 

61290 - Assistance i øvrigt 311 246 3 1 52 263 198 2 0 63 -48 -15,4 

61400 - Trafikale problemer 56 33 3 0 20 60 38 1 0 21 4 7,1 

61410 - Parkering til ulempe 894 695 126 9 64 618 519 58 5 36 -276 -30,9 

61420 - Knallertkørsel til ulempe 50 37 9 1 3 32 23 8 0 1 -18 -36,0 

61430 - Hensynsløs kørsel 17 14 3 0 0 17 16 1 0 0 0 0,0 

61440 - Mistanke om overtrædelse af færdselslovens § 53/54 94 69 4 3 18 44 32 3 1 8 -50 -53,2 

61450 - § 77 - kontrol 22 22 0 0 0 22 22 0 0 0 0 0,0 

61460 - Eftersættelse af køretøj 12 10 0 0 1 13 11 1 0 1 1 8,3 

88 



Hændelser / udrykninger (fortsat) 


Total 101 147 155 185 Total 101 147 155 185 10 / 11 % 

61461 - Brugsstjålet køretøj til stede 59 45 6 1 7 34 29 1 1 3 -25 -42,4 

61470 - Uindregistreret køretøj 136 130 2 3 1 88 83 2 0 3 -48 -35,3 

61480 - Vejtekniske problemer 9 9 0 0 0 6 6 0 0 0 -3 -33,3 

61485 - Færdselsuheld - undersøgelse 1358 1126 156 10 66 1222 1014 160 5 43 -136 -10,0 

61490 - Færdsel i øvrigt 3037 2532 257 22 223 2950 2517 272 8 149 -87 -2,9 

61600 - Undersøgelse - hændelse uden sag 26328 21985 1778 175 2186 22404 18687 1620 185 1731 -3924 -14,9 

61605 - Intern orientering 310 247 1 2 60 254 196 0 0 58 -56 -18,1 

61610 - Mistænkeligt forhold 6079 4870 597 59 551 4619 3770 356 45 447 -1460 -24,0 

61615 - Visitation - uden sag 3311 3209 55 7 39 3967 3850 56 11 50 656 19,8 

61620 - Værtshusuorden 199 189 7 1 2 187 184 3 0 0 -12 -6,0 

61630 - Gadeuorden 954 887 44 1 22 744 697 27 2 18 -210 -22,0 

61640 - Hærværk - hændelse uden sag 565 486 63 3 13 451 396 33 4 16 -114 -20,2 

61645 - Blufærdighedskrænkelse - hændelse uden sag 32 27 4 0 1 37 33 3 1 0 5 15,6 

61650 - Beruser 2381 2003 203 7 168 1553 1322 78 5 148 -828 -34,8 

61660 - Bortvisning af uønsket person 3900 3398 309 16 176 3326 2932 230 10 154 -574 -14,7 

61665 - Udgået 5/1-2010 - Mundtligt påbud - politivedtægten 9 9 0 0 0 2 2 0 0 0 -7 -77,8 

61666 - Mundtligt påbud, ordensbekendtgørelsen 631 631 0 0 0 197 197 0 0 0 -434 -68,8 

61670 - Husspektakler 1933 1655 171 7 100 1480 1276 129 8 67 -453 -23,4 

61680 - Nabostridigheder 89 75 8 1 5 91 79 3 0 9 2 2,2 

61685 - Selvtægt - hændelse uden sag 2 2 0 0 0 4 4 0 0 0 2 100,0 

61690 - Hunde til ulempe 71 46 10 3 12 46 36 2 5 3 -25 -35,2 

61700 - Betalingsspørgsmål g 

409 348 29 0 32 328 295 17 0 16 -81 -19,8 

61710 - Drikkeri til ulempe 9 8 1 0 0 8 4 1 0 3 -1 -11,1 

61720 - Musik til ulempe 1693 1485 151 2 55 1070 956 82 7 25 -623 -36,8 

61730 - Afbrænding til ulempe 6 6 0 0 0 0 0 0 0 0 -6 

61740 - Bombetrussel 4 3 0 0 1 4 4 0 0 0 0 0,0 

61750 - Falsk/urigtig anmeldelse 0 0 0 0 0 1 0 0 0 0 1 

61755 - Buejagt, meddelelse om 0 0 0 0 0 1 0 0 0 1 1 

61757 - Skadedyrsregulering, meddelelse om 11 5 0 0 6 8 3 0 0 5 -3 -27,3 

61790 - Uro og uorden i øvrigt 2598 2264 157 21 155 1962 1759 71 11 121 -636 -24,5 

61800 - Løse dyr 48 27 2 5 14 33 20 2 5 6 -15 -31,3 

61810 - Påkørte dyr 4 4 0 0 0 0 0 0 0 0 -4 

61890 - Dyr i øvrigt 30 19 4 2 5 24 19 1 0 4 -6 -20,0 



Klagesager 


Total 101 147 155 185 Total 101 147 155 185 10 / 11 % 

00170 - Klagesager 429 12 1 0 0 390 5 0 0 0 -39 -9,1 

00173 - Klagesager vedrørende adfærd 138 0 0 0 0 135 1 0 0 0 -3 -2,2 

00174 - Straffesager mod politifolk (forøvet under tjeneste) 205 0 0 0 0 305 1 0 0 0 100 48,8 

00180 - Klager over P-afgifter 226 117 8 2 98 206 159 10 0 37 -20 -8,8 


Høringssager og aktindsigt 


Total 101 147 155 185 Total 101 147 155 185 10 / 11 % 

10160 - Høringssager, Justitsministeriet 143 0 0 0 0 115 0 0 0 0 -28 -19,6 

10161 - Høringssager, Rigspolitichefen 206 3 0 0 0 155 2 0 0 0 -51 -24,8 

10162 - Høringssager, andre offentlige myndigheder 179 13 1 0 0 151 8 0 0 0 -28 -15,6 

10163 - Høringssager, udlandet 6 0 0 0 0 8 0 0 0 0 2 33,3 

10164 - Høringssager, andre 38 7 0 0 0 28 2 0 0 0 -10 -26,3 

10165 - Høringssager, Kriminalforsorgen 485 21 1 0 0 476 22 0 0 0 -9 -1,9 

10166 - Andre sager, Kriminalforsorgen 5 1 0 0 0 1 0 0 0 0 -4 -80,0 

10170 - Aktindsigt 761 141 5 0 0 1176 257 21 0 12 415 54,5 

10171 - Ændring af foranstaltning 9 0 0 0 0 36 4 0 0 0 27 300,0 


Politiets indberetning af brug af våben 


Total 101 147 155 185 Total 101 147 155 185 10 / 11 % 

10195 - Skydevåben/tåregas, indberetninger om brug af 82 68 9 0 4 84 74 4 1 3 2 2,4 

10196 - Stav, indberetninger om brug af 83 75 3 4 1 70 63 3 2 2 -13 -15,7 

10199 - Peberspray, indberetning om brug af 293 255 15 4 18 359 328 14 1 14 66 22,5 

90 



Eftersøgninger 


Total 101 147 155 185 Total 101 147 155 185 10 / 11 % 

83140 - Undvigelse under anholdelse, varetægtsfængsel 15 15 0 0 0 32 31 0 0 1 17 113,3 

83141 - Undvigelse fra fængsel/arrest 3 2 0 0 0 3 3 0 0 0 0 0,0 

83142 - Undvigelse fra ledsager under udg. fra fængsel/arrest 0 0 0 0 0 2 2 0 0 0 2 

83143 - Udeblivelse efter orlov/udgang fra fængsel/arrest 6 3 0 0 0 4 2 0 0 0 -2 -33,3 

83144 - Undvigelse fra institution/domsanbragt 15 14 0 0 0 12 12 0 0 0 -3 -20,0 

83145 - Undvigelse fra ledsager under udgang inst./domsanb. 1 1 0 0 0 1 0 0 0 0 0 0,0 

83146 - Udeblivelse efter udgang fra institution/domsanbragt 3 3 0 0 0 17 14 1 0 2 14 466,7 

83147 - Udeblivelse fra tilsagt afsoning 2 2 0 0 0 1 0 0 0 1 -1 -50,0 

83150 - Tvangsindlæggelser 556 466 55 4 26 670 558 81 9 19 114 20,5 

83167 - Eftersøgning/savnet eller formentlig forulykket person 103 84 10 6 2 67 51 7 3 4 -36 -35,0 

83168 - Eftersøgning/bortgået fra institution/ej domsanbragt 20 17 2 0 0 43 38 2 0 1 23 115,0 

83169 - Eftersøgninger/andre 15564 294 30 0 15 15766 183 2 0 19 202 1,3 

83170 - Eftersøgninger/bortgåede m.v. (Må ikke benyttes) 0 0 0 0 0 1 1 0 0 0 1 

83172 - Eftersøgninger/udeblivelse fra militærtjeneste 0 0 0 0 0 1 0 0 0 0 1 

83173 - Eftersøgninger/specielle 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 -1 

83174 - Eftersøgninger/fogedsager. 12332 9 0 0 3 11940 4 0 0 1 -392 -3,2 

83175 - Eftersøgninger/afhøring i kriminelle forhold 6 5 0 0 0 9 6 0 0 2 3 50,0 

83176 - Eftersøgninger/told og skat 1128 1 0 0 0 953 1 0 0 0 -175 -15,5 

99991 - Eftersøgning/kriminel fra norden 4 1 1 0 1 0 0 0 0 0 -4 

99992 - Eftersøgning/missing person/fra udlandet 1 0 0 0 1 0 0 0 0 0 -1 

99993 - Eftersøgning/kriminel resten af udlandet 6 2 0 0 3 5 1 0 0 2 -1 -16,7 


REDEGØRELSE VEDR. 


VIRKSOMHED 2011 

KØBENHAVNS

Virksomhedsberetning 2011 - Politiets

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?