Referenceprogram for behandling af knæartrose - Sundhedsstyrelsen

isikogruppe. Forskellige lægemidlers relative omkostningseffektivitet er stærkt
følsom over for medicinpriserne, som varierer stærkt mellem forskellige produkter
(og formentlig også mellem forskellige lande). En ændret prispolitik kan derfor have
indflydelse på, hvilket præparat der bør anbefales set ud fra en samfundsøkonomisk
vinkel.
4.1.2.3.4 Andre lægemidler
Referenceprogrammet konkluderer, at der ingen effekt – eller kun en beskeden sådan
– er af hyaluron givet som injektion ved knæartrose.
I en randomiseret undersøgelse fandt man, at omkostning-effekt-ratioen for hyaluronsyre
versus almindelig praksis (uden hyaluronsyre) udgjorde $10.000/QALY,
hvilket forfatterne anså inden for den tærskel, der normalt accepteres i det canadiske
sundhedsvæsen (268b). Studiet er imidlertid problematisk, da der ikke var en
egentlig kontrolgruppe, hvorfor outcome ikke er validt.
Der er ikke fundet samfundsøkonomiske analyser af behandling med glukosamin.
4.1.2.4 Kirurgi
Den økonomiske gennemgang af kirurgisk behandling omfatter kun knæalloplastik,
da der ikke er fundet litteratur på de andre områder.
Interventionsomkostningerne ved knæalloplastik omfatter hospitalsindlæggelse
med operation samt efterfølgende genoptræning og kontrol. Hertil kommer omkostninger
som følge af komplikationer. En dansk undersøgelse af indlæggelsestiden
efter knæalloplastik (127b) viste, at den gennemsnitlige indlæggelsestid på
danske afdelinger i 2004 var på 8 dage, varierende fra 4,8 til 12,9 dage. Inden for
30 dage blev 6,3% af patienterne genindlagt med en gennemsnitlig indlæggelsestid
på 2,0 dage. Ud over liggetiden vil omkostningerne ved en knæalloplastik afhænge
af, hvilken type protese der indopereres. Hovedparten af knæalloplastikkerne vil
formentlig blive afregnet til en takst, der i 2006 udgjorde DKK 63.901.
Der er fundet to undersøgelser af omkostningseffektiviteten ved knæalloplastik.
Begge studier sammenlignede livskvalitet og omkostninger før og efter en knæalloplastik.
I en ældre undersøgelse fra 1986 (159b) blev patientens forbrug af sundhedsydelser
opgjort henholdsvis 6 måneder før og 6 måneder efter operation. Omkostningerne
efter operationen (inkl. selve operationen) var i gennemsnit $20.593
højere end omkostningerne i en tilsvarende periode før operationen. Man fandt en
signifikant forbedring i sundhedstilstanden, og samlet blev omkostningseffektiviteten
$2.314 per forbedret 0,01 point i sundhedstilstanden.
En undersøgelse fra 1997 målte patienternes livskvalitet før og 3, 6, 12 og 24 måneder
efter operation (157b). På omkostningssiden blev alene operationsomkostningerne
indregnet. Omkostningseffektiviteten blev beregnet til $23.675/QALY 3
måneder efter operationen og $5.865/QALY 2 år efter operationen. Jo længere followup,
jo større omkostningseffektivitet, hvilket givet skyldes, at knæalloplastik er
en intervention, hvis effekt varer ved i mange år. Eksemplet illustrerer vigtigheden
af at indregne fremtidige omkostninger og effekter i en samfundsøkonomisk evaluering.
En sammenligning af omkostningseffektiviteten for patienter over 80 år med omkostningseffektiviteten
for patienter i alderen 65-69 år (304) viser, at gennemsnitlig
liggetid og hospitalsomkostninger er ens for de to aldersgrupper, men at de efterfølgende
rehabiliteringsomkostninger er højere for de ældste patienter. Der blev ikke
fundet nogen signifikant forskel i behandlingseffekten for de to grupper. På den
Referenceprogram for behandling af knæartrose – september 2007 62