Referenceprogram for behandling af knæartrose - Sundhedsstyrelsen

3.5 Anden behandling
3.5.1 Patientundervisning
3.5.1.1 Generelt om undervisning af patienter med kronisk sygdom
Formålet med patientundervisning er at styrke patientens egen rolle i forhold til
håndtering og behandling af en specifik sygdom. Patientundervisning omhandler
enhver formel struktureret undervisningsaktivitet, som er designet til at forbedre
patienternes sundhedsadfærd og/eller sundhedsstatus.
The Chronic Disease Self-Management Program (CDSM) er udviklet på Stanford
universitet i USA (http://patienteducation.Stanford.edu). Denne patientundervisningsform
baseres primært på kognitive adfærdsteorier og sigter på, at patienterne
opnår adfærdsændringer og nye færdigheder og ikke blot ny viden (34;120). Patientuddannelsesprogrammet:
”Lær at leve med kronisk sygdom” bygger på principperne
fra CDSM. Programmet har for nylig været afprøvet på danske patienter i
Københavns og Ribe Amter i samarbejde med Sundhedsstyrelsen og Gigtforeningen
(258). Konklusionen er, at konceptet er velegnet i dansk sammenhæng, og
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at patientuddannelsesprogrammet udbredes til patienter
med kroniske sygdomme på tværs af diagnoser og tilbydes patienter i det danske
sundhedsvæsen i kommuner, regioner og patientorganisationer.
Undervisningen kan tilrettelægges ud fra forskellige principper eller kombinationer
heraf: Patienter, der selv er ramt af sygdommen, underviser andre patienter (”ligemandsprincippet”);
sundhedsfaglige personer informerer om sygdommens biologi;
mere psykologisk orienteret intervention med træning af patienter i sygdomsmestringsstrategier.
Patienter bør ud over sådanne tilbud også have adgang til undervisningsmaterialer,
såsom skriftligt informationsmateriale og andre informationskilder (Videobånd,
CD-ROM, DVD, evt. interaktive computerprogrammer).
Undervisning ved knæartrose?
I et metaanalyseformat er det godtgjort, at patienter med knæartrose, der følger undervisningsprogrammer,
får reduceret smerteintensiteten og opnår bedre livskvalitet,
selv om knæfunktionen ikke påvirkes af undervisning (259).
Det er også den generelle anbefaling fra bl.a. the European League against rheumatism,
EULAR, at patientundervisning bør være en obligatorisk del af behandlingstilbuddet
til alle patienter med kroniske sygdomme, herunder også patienter med
knæartrose (135).
Undervisning har i et RCT vist sig at kunne reducere antallet af henvendelser til
den primære sundhedssektor hos personer med knæartrose, hvorved hovedparten
(op til 80%) af de udgifter, undervisningen koster, tjenes ind (182) (Ib).
Det er vist (III), at månedlig telefonkontakt til patienter med knæartrose som middel
til regelmæssigt at støtte patienterne og få dem til bedre at følge forskrifterne
om medicinering og træning med mere, kan reducere patienternes smerteniveau,
men ikke deres funktionsniveau (226). Denne form for intervention er uden større
omkostninger (Ib) (289).
Herudover er der dokumenteret effekt af individuelt tilrettelagt undervisning i
”self-care” (Ib) (181), gruppeundervisning (III) (180), undervisning i ”pain coping”-færdigheder
(Ib) (141) og ægtefælleassisterede ”coping”-færdigheder (Ib)
(140).
Referenceprogram for behandling af knæartrose – september 2007 49