Referenceprogram for behandling af knæartrose - Sundhedsstyrelsen

3.4.5.3 Autolog chondrocyttransplantation
Det er sandsynligt, at det i fremtiden bliver muligt at behandle OA med ”tissue engineering”,
og autolog chondrocyttransplantation, ACT, er én sådan mulighed.
ACT er en teknik, hvor der ved en første artroskopisk operation tages bruskvæv fra
knæet. Vævet bearbejdes, og bruskceller fra vævet dyrkes herefter i laboratoriet.
Ved en senere artrotomisk operation indopereres disse dyrkede celler i knæet med
det formål at reparere beskadigede områder af brusken. Metoden blev beskrevet i
1994. Metoden er primært blevet brugt til at forsøge reparation af isolerede osteochondrale
defekter, men der dukker stadig med mellemrum rapporter op i pressen
om denne metode, som hævdes at kunne helbrede bl.a. slidgigt. Der er imidlertid
meget få studier, som belyser anvendeligheden af metoden i behandlingen af artrose.
I et studie, hvor de almindelige retningslinjer for ACT ikke blev overholdt, fandt
forfatterne generelt dårlige resultater ved OA (8), mens andre har fundet lovende
resultater af ACT ved OA (192).
I adskillige oversigtsartikler, hvor forskellige behandlingsmetoder diskuteres, nævnes
biologiske metoder til genopbygning af ødelagt brusk som en mulighed (IV).
Imidlertid synes alle at være enige om, at ACT ikke i øjeblikket kan anbefales til
behandling af OA (22;300).
C Autolog chondrocyttransplantation kan ikke anbefales til behandling af
knæartrose (III).
3.4.5.4 Stamceller
Stamcelletransplantation er en anden mulig biologisk behandling af OA, og der
findes dyreeksperimentelle studier, som retfærdiggør yderligere forskning på dette
område (198). I et enkelt klinisk studie er der påvist en tvivlsom positiv effekt af
stamcelletransplantation (283).
A Stamcelletransplantation og -implantation har ikke tilstrækkelig klinisk effekt til
at kunne anbefales til behandling af knæartrose (Ib).
3.4.5.5 Menisktransplantation
Fjernelse af en menisk (meniskektomi) medfører betydeligt øget tryk over brusken
i leddet. Trykforøgelsen afhænger af, hvor meget funktionelt meniskvæv, der fjernes.
Det er almindeligt anerkendt, at meniskektomi medfører degenerative ændringer
i leddet, og det kunne således forekomme rimeligt at antage, at indsættelsen af
en menisk i et beskadiget led kunne beskytte leddet mod degeneration og måske ligefrem
resultere i gendannelse af et normalt led. Menisktransplantation anvendes i
stigende omfang hos unge patienter, der har fået foretaget total meniskektomi, men
behandlingen er stadig kontroversiel, langtidsresultaterne kendes ikke, og behandlingen
bør nok stadig primært foregå i kontrollerede, randomiserede studier. Der
findes kun begrænset viden om effekten af menisktransplantation i artroseknæ.
Et studie har vist tiltagende dårlige resultater af menisktransplantation med tiltagende
grad af artrose (235), og i flere oversigtsartikler konkluderes det, at der er
utilstrækkelig evidens for anvendelse af menisktransplantation til behandling af
artrose (62;227;232).
C Menisktransplantation kan ikke anbefales til behandling af knæartrose (III).
Referenceprogram for behandling af knæartrose – september 2007 48